Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 16.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Fru Ulla Tørnæs.

Dette lovforslag drejer sig om gennemførelsen af den finanslovaftale, som regeringen har indgået med Enhedslisten, og lad mig straks indlede med at slå fast, at Venstre ikke kan støtte lovforslaget.

I Venstre mener vi, at det er helt nødvendigt, at vi fastholder det reformspor, som blev lagt af den tidligere regering. Det er og bliver forudsætningen for, at vi kan genoprette dansk økonomi, skabe vækst og ikke mindst, at vi kan bidrage til at forbedre Danmarks konkurrenceevne og dermed også nye, rigtige arbejdspladser.

Derfor er dette lovforslag et forslag, der desværre trækker i den helt forkerte retning. Det er meget trist for Danmark, at regeringens indre liv og forholdet til det parlamentariske grundlag i Enhedslisten er vigtigere for regeringen end at skabe de bedst tænkelige muligheder for at bidrage til udvikling, vækst og job i det danske samfund. Det er trist for Danmark, at ikke mindst Det Radikale Venstre desværre ikke har kunnet stå fast, men har ladet sig kue endnu en gang og er gået med til dette lovforslag.

Alle er vi jo enige om, at vi har brug for reformer, reformer, der sikrer, at færre er på offentlig forsørgelse, og at flere er i ordinær beskæftigelse. Vi er alle enige om, at vi på sigt får brug for arbejdskraft, vi får brug for alle hoveder og alle hænder, så det nytter altså ikke noget, at regeringen bliver ved med at føre en politik, der alene bidrager til at fastholde folk på offentlig forsørgelse.

Med dette lovforslag underminerer og udhuler regeringen endnu en gang effekterne og gevinsterne ved den dagpengereform, som blev indført med Det Radikale Venstres stemmer i 2010. Det har dansk økonomi ikke brug for. Vi har derimod brug for, at den danske arbejdsstyrke bliver mere mobil, såvel geografisk som fagligt. Og det var der faktisk lagt op til med dagpengereformen, men den effekt bliver nu desværre udhulet, da regeringen med forslaget her fastholder ledige på offentlig forsørgelse.

Regeringen giver således ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, ret til at modtage kontanthjælp 6 måneder, også selv om disse personer, jævnfør de almindelige gældende regler for at kunne modtage kontanthjælp, ikke er berettiget til at modtage kontanthjælp. Det betyder, at man med lovforslaget her kommer til at give offentlig forsørgelse til personer, som faktisk allerede har et forsørgelsesgrundlag og dermed har mulighed for at klare sig selv. Det synes vi faktisk er en meget, meget dårlig forvaltning af vores fælles sparsomme skattekroner.

I øvrigt synes vi, at det er udtryk for en fuldstændig urimelig forskelsbehandling, forstået på den måde, at hvis man har opbrugt sin dagpengeret f.eks. den 19. december 2012, så har man ikke den samme ret til forsørgelse, som hvis man har opbrugt sin dagpengeret f.eks. den 2. januar 2013. Det synes vi er fuldstændig urimeligt, og vi er uforstående over for, at regeringen kan lægge op til en så urimelig forskelsbehandling mellem personer, som er i nøjagtig den samme situation.

Venstre kan som sagt ikke støtte lovforslaget. Tak.

Der er et par korte bemærkninger, så jeg må bede ordføreren blive stående.

Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, om hun synes, at beskæftigelsesministeren bare skal lade de her folk falde ud over kanten uden at have nogen forsørgelse. Når der nu engang ikke er arbejdspladser, skal man så bare lade stå til og være fuldstændig ligeglad med de tusindvis af familier, som risikerer at skulle sælge deres hus på tvangsauktion og risikerer at blive skilt, og hvad der ellers kommer af dårlige ting i kølvandet på arbejdsløshed?

Ordføreren.

Jeg deler slet, slet ikke hr. Christian Juhls billede af, hvordan det danske samfund egentlig ser ud. Jovist, vi har ledighed, og vi har også haft en stigende ledighed, men ser man på det danske arbejdsmarked, kan man altså konstatere, at vi i øjeblikket har 44.000 udenlandske arbejdstagere. De skal sådan set være velkommen, men jeg synes, at det er et paradoks, at vi, samtidig med at vi har 44.000 udenlandske arbejdstagere i Danmark, er i en situation, hvor vi har mere end 160.000, som er på offentlig forsørgelse, og som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Vi har 160.000, som er på kontanthjælp eller på dagpenge, og som – som sagt – stod til rådighed for det danske arbejdsmarked. Men vi kan bare konstatere, at vi, måske ikke dagligt, men i hvert fald ganske jævnligt, hører om arbejdsgivere, som desværre ikke kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Det er på alle niveauer. Det er højt specialiserede uddannede ingeniører, som man ikke kan skaffe, men det er også ufaglært arbejdskraft, bl.a. inden for rengøringsbranchen og også andre brancher.

Hr. Christian Juhl.

Nu er billeder jo mange ting, og billedet af Danmark kan tegnes på mange måder. Jeg vil foreslå, at vi i stedet for tager ud i virkeligheden. Vil ordføreren virkelig påstå, at der ikke findes mindst 20.000 familier, der mister dagpengene nu her den 1. januar, hvis ikke der sker noget? Vil ordføreren afvise, at det er ordførerens eget parti, der i 10 år har sørget for, at vi har 44.000 arbejdstagere fra udlandet, som arbejder til discountlønninger, og som på den måde underminerer danske arbejdsforhold? Vil ordføreren afvise, at 10 års lænen sig tilbage i stolen, hvor man bare har ladet markedet passe sig selv, har gjort, at vi står i en situation, hvor de her mennesker kommer galt af sted? Og vil ordføreren ikke godt indrømme, at det første svar var en vild snakken udenom? Der er familier, der nu mister hus og hjem. Der er familier, der nu mister forsørgelsesgrundlag, hvis ikke man gør noget i den her situation.

Ordføreren.

Det er sådan, at den – hvad kan man sige – fineste maske i nettet i vores fælles velfærdssamfund, det nederste forsørgelsesgrundlag, er kontanthjælp, og de personer, der ryger ud af dagpengesystemet den 1. januar, har mulighed for at få kontanthjælp, hvis de vel at mærke er berettiget til det. Så at sige, at der er 20.000, der står uden forsørgelsesgrundlag, hører ikke hjemme i virkeligheden. Jeg hæfter mig ved, hvad der er sket alle de øvrige gange, man har ændret dagpengeperioden. Det gjorde tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen op til flere gange op igennem 1990'erne, senest i 1998. Dengang sagde LO's formand, Harald Børsting:

Vi kan konstatere, at når dagpengeperiodens udløb nærmer sig, jamen så er arbejdsstyrken typisk mere mobil. Man søger bredere både geografisk og fagligt.

Det er det, vi kommer til at miste med det her lovforslag. Den gevinst går fløjten med lovforslaget her. Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt for det danske samfund.

Så er det hr. Eigil Andersen.

Venstres ordfører nævner 44.000 udenlandske arbejdere, og jeg opfatter det sådan, at det bliver nævnt som et problem. Så må jeg spørge Venstres ordfører: Hvorfor har Venstre så stemt imod de initiativer, som regeringen allerede for et år siden tog imod social dumping? Altså, initiativerne mod social dumping går jo ud på at sikre danske arbejdspladser og sikre, at de udenlandske arbejdere bliver aflønnet efter danske forhold. Det er jo med henblik på, at man ikke skal underminere danske job. Hvad er så forklaringen på, at Venstre har stemt imod, at der skulle være en mere effektiv kontrol for at forhindre social dumping?

Ordføreren.

Jeg sagde faktisk, at de 44.000 udenlandske arbejdstagere er særdeles velkomne i det danske samfund. De bidrager rigtig, rigtig meget; de løser en lang række vigtige opgaver, som selvfølgelig er en forudsætning for, at det danske samfundsmaskineri kan løbe rundt.

Jeg synes imidlertid, det er et paradoks, at vi har 44.000 udenlandske arbejdstagere, som er med til at holde samfundshjulene kørende i Danmark, samtidig med at vi betaler mere end 160.000 danskere for at holde sig uden for arbejdsmarkedet. Det synes jeg er et paradoks. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, og derfor har vi gennemført en dagpengereform, derfor har vi foreslået en kontanthjælpsreform, som vi desværre kan konstatere at regeringen har skrinlagt. Man vil ikke være med til at bidrage til at gøre forudsætningerne for at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet bedre.

Så vil jeg bare sige om social dumping, at det faktisk var den tidligere regering, som tog det væsentligste skridt af alle i forbindelse med bekæmpelse af social dumping, da man etablerede RUT-registeret. Og til min store glæde er det netop RUT-registeret, den nuværende regering har valgt at videreudbygge i sin bekæmpelse af social dumping.

Nu er det spørgeren.

Ja, RUT-registeret kan visse ting, men det er jo helt utilstrækkeligt, at det kun skal være det, og derfor er Venstres opførsel jo meget underlig. Men jeg forstår dog af sammenhængen nu, at Venstre er glad for de her udenlandske underbetalte arbejdere. Og de bliver så tiljublet. Det er for mig uforståeligt, og det tror jeg også det vil være for mange, som eventuelt måtte opleve den her debat.

Vi har i dag den 27. november, og der er ganske få uger til den 1. januar. Der er tusinder af arbejdsløse, som mister deres dagpenge fra den 1. januar og fremefter, og deres familier er bange for fremtiden. Og efter Venstres synspunkt skal de bare havne på 0,0 kr. i indtægt og dermed se frem til en økonomisk ruin, hvor de må gå fra hus og hjem. Jeg vil gerne spørge: Hvad vil Venstres ordfører sige til de her tusinder af arbejdsløse, som har udsigt til ruin?

Ordføreren.

Sagt til hr. Eigil Andersen: Reglerne er jo sådan, at hvis man er berettiget til kontanthjælp, kan man naturligvis få kontanthjælp, når ens dagpengeperiode ophører. Kontanthjælpen – det går jeg ud fra hr. Eigil Andersen dog er enig i – er jo sådan sammensat, at det for det første er en midlertidig forsørgelse, og at der for det andet selvfølgelig tages højde for ægtefællens indkomst og formueforhold. Vi kan ikke have situationer, hvor en ægtefælle, der er gift og har fælles formue med en direktør, kan oppebære kontanthjælp. Det mener jeg ikke er rimeligt. Det tror jeg heller ikke på SF og hr. Eigil Andersen mener er rimeligt.

Det er meget fornuftigt. Det skal vi fastholde. Så virkelighedens verden er jo, at man, hvis man er berettiget til kontanthjælp, i det øjeblik dagpengeperioden ordføreren naturligvis får kontanthjælp.

Må jeg så ikke bare sige – nu er min taletid desværre udløbet, kan jeg se – at det jo handler om, hvilken økonomisk politik man fører. Det skal være attraktivt at oprette arbejdspladser i det danske samfund. Og derfor skal man ikke indføre flere afgifter og skatter på virksomhederne, sådan som regeringen gør.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak. Det var bare sådan lige på grund af fru Ulla Tørnæs' kommentar vedrørende kontanthjælpsmodtagere. Jeg vil bare lige høre, om fru Ulla Tørnæs kan sige noget om, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der lige er gift med en direktør.

Værsgo.

Jamen dem er der pr. definition ikke nogen af. Men hr. Eigil Andersen vil jo have et system, hvor man, uanset om man er gift med en direktør eller ej, skal kunne modtage kontanthjælp. Det er jo i øvrigt det, som det her lovforslag handler om. Man kan det næste halve år, uanset hvad ens formueforhold er, uanset hvem man er gift med, eller hvad ægtefællen har af indkomst, få kontanthjælp. Det er et fuldstændigt brud med de generelle kontanthjælpsbestemmelser, og det er vi selvfølgelig imod.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen det har jeg forstået. Men jeg synes egentlig, at det er sådan et lidt mærkeligt argument at tage med ind som en begrundelse for at sige nej til forslaget, altså det her med, at man skal tage hensyn til, hvis nu der er nogle, der er gift med en direktør. Det ville bare være rart, hvis fru Ulla Tørnæs kunne komme og sige, at her er nogle eksempler, for her er en, der er gift med en direktør. Hvis den her regel kommer, vil vedkommende kunne få kontanthjælp på baggrund af det her. Og så snakker vi om udfaldstruede, der falder ud af dagpengesystemet. Jeg kender ikke nogen eksempler, og jeg begår mig egentlig meget i kredse med almindelige arbejdere, men jeg har bare ikke hørt nogen eksempler på, at der er en, der er gift med en direktør, og som siger: Det er da også pokkers, at jeg ikke kan få kontanthjælp.

Så er det ordføreren.

Nu tror jeg, vi lige skal være enige om, om vi taler om det samme. Jeg beskrev de generelle kontanthjælpsregler, og dem ønsker jeg at holde fast i. Dem bryder regeringen med det her lovforslag, fordi der gives mulighed for, at man kan få kontanthjælp, selv om man har formue, og selv om man har en ægtefælle, som har en høj indtægt. Det strider imod mine opfattelser af, hvad der er fornuftig brug af og omgang med skatteydermidler. Derfor kan jeg ikke støtte det her forslag.

Hvor mange der vil komme i en situation, hvor man er gift med en ægtefælle, som har en høj indtægt, og så kan modtage en ydelse via det her lovforslag, kan jeg jo af gode grunde ikke svare på i dag. Det tror jeg faktisk ikke engang ministeren kan. Men når der er gået ½ år, kan jeg forsikre hr. Bent Bøgsted om, at det er noget af det, jeg vil spørge om. Det vil jeg bede ministeren redegøre for. Hvor mange penge har vi smidt ud i den blå luft? For det handler ikke om, at folk må gå fra hus og hjem, hvis man er gift med en ægtefælle, som har en høj indtægt, og som kan forsørge familien. Hvor mange penge har vi smidt i halen på sådan en familie med det her lovforslag? Det bliver interessant at høre, når der er gået ½ år, altså om man virkelig fordelingspolitisk mener, at det er den bedste måde at bruge danske skattekroner på. Jeg synes det ikke.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Leif Lahn Jensen.

Var Venstre bare lige så ivrige, når der skulle laves nogle indsatser, som de er på talerstolen, kunne det jo være fantastisk.

Det her lovforslag omhandler netop alle dem, som første halvår af2013 opbruger dagpengeretten. En del vil stå uden forsørgelsesgrundlag, idet den tidligere borgerlige regering med ønske fra DF netop forkortede dagpengeperioden fra 4 år til 2 år. Aftalen gik igennem Folketingssalen i juni 2010, og konsekvenserne trådte så i kraft for de her mennesker den 1. juli 2012. Så det vil sige, at da Socialdemokratiet kom til regeringsmagten, var det sådan set den nye regering, der stod med aben.

Det, som hr. Lars Løkke Rasmussen og hr. Kristian Thulesen Dahl glemte, var at tænke på alle de stakkels mennesker, som ville blive berørt voldsomt af reformen. Der var ingen tanker, ingen ideer, ingen gode forslag til, hvordan man skulle få dem i gang – ingenting overhovedet. Forskellen på hr. Lars Løkke Rasmussens regering og den nuværende er helt klart følgende: Hvis vi skal have en arbejdsmarkedspolitik, der virker, er det ikke nok at skære ned og lave besparelser. Der skal meget mere til. Derfor har vi gjort følgende: Vi har givet de mennesker, der falder ud af dagpengesystemet i andet halvår af 2012, ½ år mere på dagpenge. Vi har lavet en ekstraordinær indsats for arbejdsløse, der risikerer at opbruge retten til dagpenge første halvår af 2013. Vi har givet uddannelsesløft til de arbejdsløse. Vi har lavet 12.500 akutjob til arbejdsløse, der opbruger retten til dagpenge første halvår af 2013. Vi har lavet en akutpakke med særligt jobberedskab i a-kasser og jobcentre og bedre mulighed for jobrotation, ret til opkvalificeringsjob m.v.

Med andre ord fokuserer vi på det enkelte menneske. Vi fokuserer på indsatsen. Og vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at hjælpe de arbejdsløse i job. Alt det har Venstre og Dansk Folkeparti slet ikke nogen bud på, og havde vi ikke overtaget regeringsmagten, havde alle de mennesker ikke haft forsørgelsesgrundlag siden juli måned i sommer. Det vil sige, at de ikke havde haft noget at leve af i 5 måneder. Lige nøjagtig dette lovforslag gør en ekstra indsats, som er ekstra god, idet den også giver de ufaglærte, dem med manglende kompetencer, en mulighed for at blive løftet fagligt og dermed have større muligheder for at få job.

Er det her nok? Det ved jeg ikke. Men vi vil følge udviklingen nøje, og vi vil bede alle ansvarlige parter om at deltage i arbejdet. Det skal vi ikke gøre for vores skyld, men vi skal gøre det for alle de mennesker, der meget snart vil stå uden arbejde og stå uden forsørgelse.

Da Radikale ikke kan være her i dag, skal jeg sige, at de også stemmer for.

Der er fire spørgere, og den første er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance, for en kort bemærkning.

Ordføreren sagde, at det her lovforslag retter sig mod dem, som vil stå uden forsørgelsesgrundlag, fordi de falder ud af dagpengesystemet. Vil ordføreren ikke anerkende, at det er sådan i dag, at har man ikke noget forsørgelsesgrundlag, er man berettiget til kontanthjælp?

Ordføreren.

Jo, og det er korrekt, at hvis man har en ægtefælle, der tjener mere, end man har i friværdi, har man ikke ret til kontanthjælp.

En kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Det vil sige, at det er sådan i dag, at kan man ikke forsørge sig selv, fordi man ikke har nogen formue, fordi man ikke har nogen opsparing, og fordi man ikke har en ægtefælle, som har et job, og som dermed kan forsørge en selv og ens familie, så har man ret til kontanthjælp. Så det, man gør med det her lovforslag, er, at man giver penge til folk, som godt kan forsørge sig selv. Vil ordføreren ikke bare anerkende det?

Ordføreren.

Jeg ved godt, at jeg snakker et sprog, som hr. Joachim B. Olsen har svært ved at forstå, for jeg snakker faktisk om hjælp til og en indsats for det enkelte menneske. Jeg sørger for at give det enkelte menneske mere uddannelse, jeg sørger for at hjælpe dem i gang med uddannelse, med job. Jeg gør noget helt andet end det, hr. Joachim B. Olsen ønsker, nemlig at lade dem stå derude og klare sig selv. Jeg tror på, at hvis vi hjælper det enkelte menneske i gang, hvis vi hjælper det enkelte menneske i job, hvis vi hjælper alle dem, som har svært ved at få uddannelse, så får vi meget mere ud af dem i fremtiden. Det er det, jeg tror på. Jeg ved godt, det er svært for hr. Joachim B. Olsen at forstå, men jeg vil gerne sige det igen og igen for Liberal Alliances skyld.

Tak. Og den næste spørger er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Det, der får mig til at spørge, er det, hr. Leif Lahn Jensen siger med, at Dansk Folkeparti ikke havde gjort noget, og at hvis ikke den her regering var kommet til. Jeg vil blot minde hr. Leif Lahn Jensen om, at før valget sidste år, i 2011, var de første, der nævnte en forlængelse af dagpengeperioden, faktisk Dansk Folkeparti. Det havde vi med der. Og desuden vil jeg også minde ordføreren om, at Dansk Folkeparti faktisk har sagt ja til både akutpakke og akutjobpakke og dermed også er med til at tage ansvaret for, at der sker noget på området. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Det synes jeg er rigtig godt, og det roser jeg altid Dansk Folkeparti for. Jeg sagde også, at alle ansvarlige parter rose jeg gerne. Men det, jeg sagde i min ordførertale, var, at det rent faktisk var Dansk Folkepartis hr. Kristian Thulesen Dahl, der kom med det her forslag under forhandlingerne, og at det var Dansk Folkeparti igen, der gerne ville have det om en kortere dagpengeperiode med, fra 4 til 2 år. Det var det, jeg sagde.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Ja, og det står vi stadig væk ved, der er ikke noget der. Men det, det drejede sig om, var at gøre noget for dem, der var udfaldstruede, og det var der, hvor vi, på trods af at vi havde lavet den forkortelse, erkendte, at på grund af krisen var der behov for at hjælpe, og vi kom med forslaget om en forlængelse af dagpengeperioden. At det så er kommet ind i finansloven, er kun godt, og vi stemte også for det dengang. Altså, det der med at sige, at vi slet ikke gør noget for dem, der er udfaldstruede, er måske sådan lidt at tage for meget i munden.

Ordføreren.

Jeg kan kun sige igen til hr. Bent Bøgsted, at alle, der går ind og tager ansvar – det gælder herinde, og det gælder alle udenfor, der tager ansvar for de her mennesker i job og uddannelse – synes jeg skal have ros, for det er vi nødt til at gøre. Vi er nødt til at tænke på de her mennesker. Det skal vi gøre i fællesskab, hvis vi føler os ansvarlige over for dem, og det gør Socialdemokratiet.

Så er det fru Ulla Tørnæs fra Venstre for en kort bemærkning.

Jeg vil såmænd bare spørge hr. Leif Lahn Jensen, om hr. Leif Lahn Jensen er enig i de nuværende regler, der gælder for udbetaling af kontanthjælp.

Ordføreren.

Jeg synes, at den udbetaling af kontanthjælp, der findes nu, har fungeret godt. Beskæftigelsesministeren har jo også sagt – og det sagde vi også i valgkampen – at vi selvfølgelig er klar til at kigge på en kontanthjælpsreform. Jeg kan godt høre, at fru Ulla Tørnæs gerne vil få det til at lyde, som om den ikke kommer, men den skal nok komme, for vi er klar til at se på, om vi ikke skulle lave en reform på det område.

Fru Ulla Tørnæs for en kort bemærkning.

Men hvis hr. Leif Lahn Jensen er enig i de principper, der danner grundlag for vores kontanthjælpssystem, kan hr. Leif Lahn Jensen så ikke forklare mig, hvorfor Socialdemokraterne med lovforslaget her nu lægger op til, at det danske samfund skal udbetale kontanthjælp til personer, der har et forsørgelsesgrundlag, og som faktisk kan forsørge sig selv? Jeg vil gerne bede om en forklaring på, hvorfor hr. Leif Lahn Jensen med lovforslaget her lægger op til det.

Ordføreren.

Jamen jeg kan kun sige, at det igen åbenbart er svært at forstå for en, der kommer fra Venstre, fordi vi jo netop gør noget for det enkelte menneske. Jeg kan godt huske, da den her sag var i salen i 2010, hvor vi hele tiden spurgte fru Ulla Tørnæs: Hvor er der job? Hvor er der indsatser? Det spurgte vi fru Ulla Tørnæs om, men vi fik ingen svar. Under samråd spurgte vi igen og igen, og vi fik ingen svar.

Nu har vi gjort alt det, vi ønskede dengang. Vi har forsøgt at skaffe job, og vi har forsøgt at give folk uddannelse. Vi har virkelig forsøgt at lave alle de indsatser, vi overhovedet kan, og jeg kan ikke forstå, at oppositionen ligger i hængekøjen og er sure og ikke vil være med til noget som helst. Og når der er afstemninger her i salen om akutjob osv., så kan man ikke finde ud af at stemme, og så stemmer man gult.

Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man ikke går ind og tager ansvar for at gøre noget for de her mennesker. Sådan har jeg ikke lyst til at være, og sådan har Socialdemokratiet ikke lyst til at være. Derfor går vi ind og gør noget for dem.

Hr. Christian Juhl fra Enhedslisten for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge hr. Leif Lahn Jensen, om han tror, at de her initiativer er helt og fuldt dækkende for den situation, vi står i, som finansministeren f.eks. gav udtryk for efter akutpakke 2.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Ud fra de muligheder, vi har nu, synes jeg, det er rigtig, rigtig godt, og de indsatser skal have lov til at virke. Jeg er rigtig, rigtig glad for, at både Enhedslisten og andre har kunnet gå med til det. Så lad nu de her indsatser virke.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Selvfølgelig er Enhedslisten med, og vi stemmer for ethvert forslag, der kan bringe folk i arbejde eller kan give en smule tryghed for dem, der er arbejdsløse. Men hvis man kigger på de her lapper, der er lavet – akutpakke 1, akutpakke 2 og for den sags skyld også akutpakke 3 i finansloven, som vi behandler nu – ville det så ikke efter ordførerens mening være fornuftigt at lave en fuld og hel og dækkende løsning, f.eks. ved at bryde op i loven og sikre, at folk ikke skal være utrygge det næste halve år og ikke vide, om det nu går eller ikke går. Skulle vi ikke prøve at få skovlen helt ind under problemet og løfte i fællesskab, i stedet for bare at lave en lap mere?

Hr. Leif Lahn Jensen.

For mig lyder det, som om Enhedslisten ikke er helt tilfreds med det her, men det kan jeg nu ikke forestille mig, for det tror jeg de er. For mig drejer det sig selvfølgelig om at lave indsatser, for indsatser er det allervigtigste. Jo flere, vi kan få i arbejde, og jo flere, vi kan få i uddannelse, jo bedre er det.

Hver eneste gang jeg hører, at et af de her mennesker er kommet i arbejde, så bliver jeg i så utrolig godt humør, og hver eneste gang vi får bragt en af de ufaglærte videre – dem, som har svært ved at komme i uddannelse – så bliver jeg i utrolig godt humør. Og jeg håber inderligt, at alle – eller de få – der sidder her i dag, synes det samme som mig, for det er så glædeligt.

Tak til ordføreren. Så er det den næste i ordførerrækken, og det er hr. Bent Bøgsted, der er ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det her lovforslag går jo ud på at hjælpe dem, der er udfaldstruede, dem, der står til at kunne miste deres dagpenge her pr. 1. januar. Der laves der så en regel om, at hvis man går i gang med en uddannelse på op til 26 uger, kan man få kontanthjælp. Det betyder så også en kontanthjælp, der ikke er afhængig af ægtefællens indkomst eller formue.

I Dansk Folkeparti har vi den holdning, at vi gerne vil være med til at hjælpe dem, der står til at miste deres forsørgelsesgrundlag. Vi havde så gerne set, at det var en anden model i stedet for, for det der med opkvalificering kan være meget godt. Vi havde egentlig bare gerne set, at vi havde lavet en forlængelse af dagpengeretten og så havde koblet ting på med hensyn til opkvalificering. Når der var udsigt til, at man kunne få et job, skulle man have den opkvalificering, der var behov for. Det havde vi hellere set frem for den ordning her.

Hvor mange der kan blive omfattet af ordningen med kontanthjælp, og hvor mange der kommer i job inden, er jo altid svært at vurdere. Men der er da 2.000 borgere, der kan få gavn af det her, eller måske 3.000. Det er svært at vurdere. Så vil det jo hjælpe de personer, der kommer i klemme. Nu hørte vi lige hr. Joachim B. Olsen nævne det her med, at man var berettiget til kontanthjælp. Ja, hvis man er berettiget til kontanthjælp alligevel, så er ændringen i den sag jo, at man nu kan gå i gang med en uddannelse, mens man får kontanthjælp. Men det kunne man jo ikke gøre, hvis man alligevel var berettiget til kontanthjælp. Det er jo den forskel, der ligger i det.

Så vi kan godt se, at der kan være fordele ved det. Vi mener som sagt ikke, at det er den optimale løsning, men det vil hjælpe nogle personer. Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det er noget, vi kan stemme ja til. Men vi mener stadig væk, at det ikke er det optimale. Vi havde hellere set en lidt anden model på det her område.

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Det skal altså forstås sådan, at Dansk Folkeparti hellere havde set, at man havde forlænget dagpengeperioden en gang til. Ordføreren siger så, at det her ikke er en optimal løsning, at der nu er en gruppe mennesker, som automatisk bliver berettigede til kontanthjælp, også selv om de har et forsørgelsesgrundlag. Skal det så forstås sådan, at man bare burde udbrede det her til alle til alle tider?

Hvis den optimale løsning er noget, der er endnu dyrere – altså det, at alle i den her gruppe kunne få dagpenge – og at det er mindre optimalt, at man nu kun kan få en kontanthjælp, hvorfor så ikke bare udbrede det til alle til alle tider, at man altid, uanset om man kan blive forsørget af sin ægtefælle eller har sparet penge op, så man kan klare sig for sine egne penge og ikke skal klare sig for andres penge, kan få det? Hvorfor så ikke bare udbrede det til at gælde til alle tider?

Ordføreren.

Jamen det er så nemt at spørge, hvorfor vi så ikke bare udbreder det til alle. Men når man kigger på, hvordan situationen har været i Danmark i den sidste stykke tid med krise, og på, hvor vanskeligt det er for virksomheder at oprette nye job, bl.a. på grund af de her afgifter, som regeringen har været så venlig at belaste erhvervsvirksomhederne med, kan vi godt se, at det er nødvendigt at gøre en ekstra indsats.

Derfor ville jeg også ønske, at vi havde forlænget dagpengeperioden med yderligere ½ år. Det er bl.a. også det, der står i Arbejdsmarkedskommissionens rapport at man kunne gøre. De siger så godt nok, at det kun er, hvis arbejdsløsheden kommer over 7 pct., men det har lidt at gøre med, hvordan udviklingen er på arbejdsmarkedet, og hvor stærk krisen har været. Derfor har vi foreslået de her to gange et halvt års forlængelse. Og der er ikke lagt op til, at vi så ud over de her to gange et halvt års forlængelse, som vi har foreslået, kommer med et forslag om en yderligere forlængelse. Nu kommer vi her tirsdag i næste uge med et forslag om en forlængelse, og der skal vi behandle det.

Vi ser stadig væk gerne, at man går ind og ser på mere aktivt at hjælpe folk i beskæftigelse, og mangler de så noget uddannelse, skal de have den opkvalificering. Det kunne de jo få, samtidig med at de stadig væk er på dagpenge. Der kunne man så aktivt hjælpe dem ind i et job.

En kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Men det er jo ikke sværere at få et job i dag, end det var i 2004 og 2005. I dag går den ledige gennemsnitligt ledig i 20 uger, i 2004 var det i 22 uger, og i 2005 var det i 21 uger. Så hvorfor foreslog Dansk Folkeparti ikke dengang, hvor de endda havde mere magt, at man, hvis man røg ud af dagpengesystemet, automatisk kunne komme på kontanthjælp, uanset om man havde nogen, der kunne forsørge en? Dengang var det sværere at få et job, og man gik ledig i længere tid, end man gør i dag, så hvorfor foreslog Dansk Folkeparti det ikke dengang?

Ordføreren.

Nu har jeg ikke lige tallene her, men så vidt jeg husker, var der mere udvikling på arbejdsmarkedet dengang. Der var flere i beskæftigelse dengang, end der er i dag. Vi har set, at beskæftigelsestallet er faldet ret væsentligt. Vi har mistet rigtig mange job i Danmark i de sidste år her under krisen. Der var mere udvikling dengang. Der var flere virksomheder, der var parate til at oprette job dengang, end der er i dag.

I dag er virksomhederne meget mere tilbageholdende med at oprette job, fordi de ikke rigtig ved, om de er købt eller solgt i det europæiske marked. Derfor synes vi, at det er på sin plads at give en forlængelse af dagpengeperioden. Men som jeg ser det, kommer der ikke yderligere forslag om en tredje forlængelse af perioden.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Eigil Andersen, der er ordfører for SF.

Der er ingen tvivl om, at mange af de tusinder af arbejdsløse, som med de nuværende regler står til at miste dagpengeretten fra nytår og fremefter, vil stå med et kæmpeproblem. De fleste af dem har en ægtefælle med en indtægt af ganske jævn og almindelig karakter, det kan f.eks. være 25.000 kr. om måneden, og det vil betyde, at så er der ingen kontanthjælp – 0,00 kr. – sådan er reglerne. Det er det, som Venstre kalder, at man kan få forsørgelse. Ja, så skal ægtefællen forsørge en.

Så siger jeg bare til fru Ulla Tørnæs og andre: Jamen altså, hvis man i en familie er vant til at have to indtægter, hvordan vil det så gå, når man kun har en? De fleste mennesker har jo en boligudgift, de har en biludgift, de har mange andre udgifter, de har børn, og udgifter og indtægter plejer jo at hænge nogenlunde sammen, og så kan man selvfølgelig ikke bare miste en indtægt, uden at man er berørt af det. Så det vil jo betyde, at mange må gå fra hus og hjem. Så enkelt er det. Derfor er der et problem, og hvad kan vi gøre ved det?

Det projekt om akutjob, som regeringen har sat i gang, vil hjælpe utrolig mange arbejdsløse, og det bedste, der kan ske for en arbejdsløs, er naturligvis, at man får et job. Det er lige så klart, at der nok vil være nogle tilbage, som desværre ikke får et akutjob, og hvad så med dem? Så hedder tilbuddet her efter nytår uddannelse, og jeg vil gerne sige, at der er lagt op til meget brede uddannelsesmuligheder.

Jeg vil gerne læse de muligheder op, der er. Det kan være ordblindeundervisning og forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, herunder dansk som andetsprog, hf-enkeltfag, erhvervsuddannelser, herunder grundforløb, gymnasiale uddannelser, gymnasiale suppleringskurser, arbejdsmarkedsuddannelser, AMU-kurser, som jo er meget brugt og meget nyttige. Der er nogle kombinerede forløb, der er enkeltfag på erhvervsuddannelser, der tages som en del af en grundlæggende voksenuddannelse, og der er videregående voksen- og efteruddannelse, der er udbudt af offentlige institutioner, og dansk som andetsprog vil man også kunne tage i den her sammenhæng.

Det er utrolig mange og gode muligheder, og så siger regeringen sammen med Enhedslisten, at hvis man viser den konstruktivitet, at man gerne vil videreuddanne sig, med henblik på at man kan have større muligheder for at få et job, som jo er endemålet for det hele, så kan man i den periode på ½ år få et beløb, som svarer til kontanthjælpssatserne, men som det er nævnt, uden at der er tale om, at ægtefællens indtægt spiller en rolle – den ser man væk fra – og uden at det spiller en rolle, om man har ejerbolig med friværdi. Det er altså ikke dagpenge, man får. Det er et noget lavere beløb, men der er stor forskel på, at man får 0,00 kr. i det eksempel, som jeg startede med at skitsere, eller man så kan få f.eks. 10.400 kr., som er en af kontanthjælpssatserne, og uden ægtefælleafhængighed. Det er der meget stor forskel på.

Derfor vil det være en stor hjælp for mange mennesker, og det er jo egentlig det, det handler om. Det handler om noget meget, meget simpelt. Vi har nogle medborgere, som står i en uhyre vanskelig situation, og vil vi så gøre noget for at hjælpe dem?

Der vil jeg gerne sige også til Venstres ordfører, at på den måde er jeg helt enig i det, som Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted, sagde, nemlig at det jo er misvisende så at komme med et eksempel, hvor en arbejdsløs ud af de her mange tusinde er gift med en direktør. Det betyder jo, at man kommer med et eksempel, som omfatter så få, hvorimod det store flertal har man ikke omtalt. For selvfølgelig vil de fleste arbejdsløse godt kunne blive forsørget af en ægtefælle, som er direktør, det tror jeg også, men her taler vi altså om, at det er ganske almindelige mennesker, hvor kassedamen er gift med en tømrer og HK'eren lever sammen med en socialpædagog og har ganske almindelige og jævne indtægter. Derfor er det jo helt misvisende at komme med det eksempel med direktøren.

Men for at runde det af kan jeg sige, at SF stemmer med stor glæde for det her lovforslag, og overskriften over det hele er, at vi gerne vil hjælpe medmennesker, der er på den.

Der er to spørgere nu, og den første er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

»Vi vil gerne hjælpe medmennesker, der er på den«, siger hr. Eigil Andersen. Der er jo ikke et øje tørt, så må vi andre onde mennesker stå hernede og være onde. Sådan er det.

Ordføreren siger, at mange mennesker vil gå fra hus og hjem. Det lyder bestemt ikke godt, så kan ordføreren sådan kort skitsere, hvilke undersøgelser han henviser til, og hvilke erfaringer man tidligere har gjort sig, når dagpengeperioden er blevet forkortet? Hvor mange er gået fra hus og hjem? Kan vi få lidt fakta på bordet, eller er det bare ord og gisninger uden noget faktuelt grundlag? Kan ordføreren henvise til nogle undersøgelser fra de tidligere gange, hvor dagpengeperioden er blevet forkortet, af, hvor mange der har måttet gå fra hus og hjem?

Ordføreren.

Hvis der findes sådan nogle undersøgelser, må jeg ærligt sige, at jeg ikke kender dem – hvis hr. Joachim B. Olsen ellers skulle være interesseret i at høre om dem. Men det er jo ikke så svært, for det er tilstrækkeligt bare at tale med mennesker, der er i situationen, og spørge dem, hvordan det tegner sig. Der er jo mange måder at gå fra hus og hjem på.

En af dem er f.eks., at man kan sætte sit hus til salg, fordi man ikke længere har råd til at bo der. Jeg ved ikke, om hr. Joachim B. Olsen tror, at en bolig i dag kan sælges til en acceptabel pris, og om boligmarkedet har godt af, at der skal sættes en masse huse til salg. Det er jo én måde at gå fra hus og hjem på. En anden mere barsk måde er, at huset ryger på tvangsauktion, og sådan nogle tal kan måske findes. Men uanset hvad, er det klart, at det er at få rykket tæppet væk under sig, når man i en familie går fra at have levet af to indtægter til kun at leve af en.

Hr. Joachim B. Olsen.

Summa summarum: Ordføreren står og siger nogle ting, som f.eks. at folk må gå fra hus og hjem, uden at have noget empirisk at bygge det på. Man har sådan en fornemmelse af, at man har talt med folk ude i samfundet. Det er jo også en måde at argumentere på. Det anerkender jeg da fuldstændig.

Kan ordføreren så uddybe det og fortælle noget om følgende: Der er jo også en masse realkreditinstitutter osv., som har nogle penge på spil. Har ordføreren hørt dem tale om, at de nu forventer massevis af tvangsauktioner, og at de nu vil komme til at tabe millioner af kroner, fordi de jo har en interesse i, at folk ikke går fra hus og hjem? Har ordføreren hørt noget om det? Det er bare, for at vi kan få et grundlag at diskutere på her.

Ordføreren.

Hvis jeg må sige noget om hr. Joachim B. Olsen og mig selv som politiske typer, så vil jeg sige, at jeg for mit vedkommende mener, at det er meget, meget vigtigt og givende at tale med mennesker ude i samfundet – altså mine medborgere. Det må jeg sige. Og det, de siger, tager jeg alvorligt, og jeg vil da håbe, at ordføreren for Liberal Alliance også gør det.

Det betyder simpelt hen, at for mig er der en række situationer, hvor jeg lægger stor vægt på det, som mennesker fortæller mig, og i den forbindelse er det ikke så betydningsfuldt for mig, om der eventuelt er nogle eksperter ved siden af, som siger det samme.

Hr. Joachim B. Olsen har tidligere orienteret mig om, at BRF-kredit via deres hjemmeside har bedt om, at folk melder sig, hvis de har problemer med økonomien, og at det er der ikke så mange der har gjort osv. Efter min mening siger det ikke noget som helst om den vanskelige situation, som mange vil komme til at stå i, og det kan ikke bruges som måleinstrument. Jeg vil opfordre Liberal Alliance til også at tale med arbejdsløse, som står i den her situation. Så vil man få klar besked.

Så er det fru Ulla Tørnæs, Venstre, for en kort bemærkning.

I Venstre er vi faktisk optaget af at sikre, at folk får mulighed for at komme i job. Derfor handler det jo grundlæggende om, hvilken økonomisk politik vi fører. Jeg røber ikke nogen hemmelighed ved at sige, at regeringen går i den forkerte retning, bl.a. med det her lovforslag.

Nu siger hr. Eigil Andersen, at det her lovforslag vil være en stor hjælp for rigtig mange mennesker. Jeg er lidt nysgerrig efter at vide, hvor mange hr. Eigil Andersen og SF forventer det rent faktisk drejer sig om. Det fremgår ikke af lovforslaget, og det har heller ikke været nævnt endnu af Socialdemokraternes ordfører eller af hr. Eigil Andersen. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvor mange hr. Eigil Andersen forventer at det her drejer sig om.

Ordføreren.

Grunden til, at der ikke er nævnt noget om det, er, at ingen kan svare på det. Der er 43.000-44.000, der har fået brev, og som risikerer at falde ud af dagpengesystemet. Af dem er omkring 25 pct., omkring 11.000 mennesker, kommet i arbejde eller kommet på en uddannelse. Så er der altså 33.000 tilbage. At dem vil der være nogle, der selv vil finde et job, naturligvis vil der være det, og der vil være andre, som vil blive hjulpet af akutjobpakken.

Det er uforståeligt for mig, at man fra borgerlig side forsøger at sabotere den, for den hjælper mennesker. Men det er tydeligt, at den borgerlige linje i det her er, at man ikke vil hjælpe mennesker. Venstre vil ikke hjælpe mennesker. Men da ingen kan forudsige, hvor mange der får et af de her akutjob, er det klart, at man ikke kan komme med et tal for, hvor mange der får brug for den hjælp, der ligger i det her lovforslag. Så skal man være spåkone.

Fru Ulla Tørnæs for en kort bemærkning.

Jeg synes snart, at grovhederne fra Folketingets talerstol må høre op. At påstå, at Venstre ikke vil gøre noget, er simpelt hen for langt ude, vil jeg sige til hr. Eigil Andersen. Desværre tillader min korte og sparsomme taletid ikke at gå i infight med hr. Eigil Andersen om den megen og tåbelige vås, der siges fra Folketingets talerstol. Det skal jeg beklage, det må vi tage i en anden sammenhæng.

Nu lægger regeringen og dermed også SF altså op til at bruge mere end 0,5 mia. danske skattekroner uden at have nogen som helst fornemmelse af, om det her kommer til at virke. Men man påstår, at det her vil hjælpe rigtig mange mennesker. Hvor mange mennesker, vil jeg spørge hr. Andersen, vil det her få tilbage i ordinær beskæftigelse? Det må hr. Eigil Andersen da kunne svare på.

Ordføreren.

Jeg forstår godt, at det er generende, at sandheden bliver sagt, nemlig at Venstre ikke vil hjælpe mennesker. Men det er jo det konkrete. Man henholder sig til nogle økonomiske teorier og lignende og lader tusinder af arbejdsløse i stikken. Sådan er det.

Jeg vil sige, at den her regering har nedbragt underskuddet ganske, ganske væsentligt i forhold til det, vi overtog fra den borgerlige regering. Så der er ikke på nogen som helst måde tale om, at der bliver ført en dårlig økonomisk politik. I den forbindelse må man sige, at det beløb, der bliver brugt her for at hjælpe den her gruppe arbejdsløse, i den store sammenhæng er en krusning på overfladen. Derfor er det med til at understrege, at det ikke bringer den økonomiske politik i fare på nogen som helst måde, men det er en medmenneskelig hjælp.

Der er ikke flere spørgere nu. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Juhl, der er ordfører for Enhedslisten.

Antallet af arbejdsløse og måden, man behandler arbejdsløse på, er en vigtig strømpil for kvaliteten af et velfærdssamfund, også et som det danske. Vi ligger desværre ikke i toppen. Vi har noget at slæbe på efter mange års forsømmelser. Vi skaber ikke arbejdspladser nok. Vi sikrer ikke uddannelse nok. Vi skaber ikke tryghed for de familier, som arbejdsløsheden rammer.

I år 2020 bliver der helt sikkert mangel på arbejdskraft, siger kloge folk, men det er de samme folk, som ikke kunne se den internationale krise komme, 5 minutter før den brød ud, så troværdigheden er ikke så stor. Det her forslag, vi behandler i dag, løser ikke uddannelsesproblemerne. Det er heller ikke et forslag, der løser problemerne med den alt for høje arbejdsløshed og de alt for ringe vilkår for at bevare og genoptjene dagpengeretten. Det er også en midlertidig ordning, og det er en utilstrækkelig ordning.

Vi gennemførte sammen med regeringen en valgkamp, under hvilken vi netop satte nogle langsigtede mål, ikke kun små delmål eller forslag til lapperier. Vi ville bevare efterlønnen og fjerne forringelserne af dagpengesystemet. Jeg lader lige efterlønnen ligge et stykke tid for en sikkerheds skyld.

Det har naturligvis skabt frustrationer, når det andet mål, nemlig at fjerne forringelserne af dagpengesystemet, endnu ikke er lykkedes for Enhedslisten eller regeringen. Det har især skabt frustrationer i vores baglande, i fagbevægelsen.

Det er ligesom med akutpakken, der ikke skaber nogen nye job, men rører i gryden, og jeg skulle hilse og sige, at en gryderet, man ikke rører i, ikke smager særlig godt, så derfor er der megen sund fornuft i at røre i en gryde, så den ikke brænder på. Det skulle jeg hilse at sige fra min gode kollega i SF.

Ud over det er det altid godt, at dem, der er tættest på at miste dagpengene, bliver hjulpet først. Det er også godt, at vi nu finder et forsørgelsesgrundlag i ½ år til de folk, der nu står og er ved at miste dagpengeretten. Men det er ikke godt, at vi ikke finder en fuld og dækkende løsning, som hr. Corydon snakkede om, da vi talte om akutpakke 2. Jeg synes, der er en smule stædighed i regeringen, når de ikke vil gå til biddet og finde en skovl, der kan komme under det egentlige problem, men hele tiden siger, at der sættes en lap på gummibåden her og en lap på gummibåden der. Det, det drejer sig om, er jo en båd, der kan sejle flot derudaf, og som folk kan få tillid til og finde ro ved, så de ikke er bange for, at deres fremtid ligger i ruiner om ½ år.

Når vi alligevel støtter det her forslag og også støtter akutpakke 2, skyldes det en mangel på grundlæggende løsninger og det forhold, at vi skal tage enhver mulighed for at få en forbedring undervejs. Men der er ingen, der behøver at være i tvivl om, at disse tiltag hjælper som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det varmer, ja, ja, vel gør det det, men den 1. juli bliver det iskoldt igen trods årstiden, medmindre regeringen besinder sig. Det håber jeg den gør.

De nødvendige tiltag er ikke kommet endnu. Det var slet ikke meningen, at regeringen ville lave nogle tiltag overhovedet. Så kom akutpakke 1, fordi man pressede på fra baglandets side. Så kom akutpakke 2, fordi man pressede på fra baglandets side. Og da det ikke var nok, har vi så lavet akutpakke 3 her.

Når vi skal kigge os over skulderen og se, om akutpakke 2 virker, så må vi sige, at det ser lidt trist ud lige nu. Der er selvfølgelig ikke gået så lang tid, men der er ikke det drev i den pakke, som der skal være, så vi er nødt til at vie den meget, meget stor opmærksomhed, og jeg opfordrer regeringen til, at vi bruger kræfterne også inden jul til at gøre en ekstra indsats for at sikre, at vi får det optimale ud af den pakke, så vi også kan få det optimale ud af den her. Hvis vi venter og ser, som jeg hørte Socialdemokratiets ordfører sige, og hvis vi nu lader det virke og tager den med ro, tror jeg ikke, vi udviser rettidig omhu. Vi er nødt til også at være forberedt på, at det måske ikke lykkes helt. Vi er nødt til at have en plan 2 eller plan 3. Det er mennesker, det er skæbner, det er familier, der kan risikere at miste deres velfærd, der kan risikere at miste et ordentligt liv, hvis vi ikke har et beredskab klart. Jeg er bange for, vi ikke har det, for jeg er bange for, at de private arbejdsgivere ikke lever op til deres forpligtelser. Jeg er bange for, at nogle kommuner ikke lever op til deres forpligtelser. Derfor er vi nødt til at have et beredskab, og derfor opfordrer jeg regeringen til, at vi sætter os ned allerede inden jul og diskuterer, hvordan det kan se ud. Der skal ikke være tvivl om, at jeg håber, at det kommer af sig selv, at jeg håber, at det lykkes, fordi det er så alvorlig en situation.

Det kan godt ske, at regeringen i dag ikke har lyst til at diskutere, hvad der skal ske til sommer, men vi er nødt til det. Enhedslisten kan stemme for forslaget, ligesom vi stemmer for alle andre forslag, der kan bringe mennesker i arbejde eller give større tryghed for dem, der måtte leve uden arbejde. Vi tror dog, at en fuld og dækkende løsning vil være bedre til at give ro og tryghed til dem, der er meget nervøse i de her tider.

Jeg skal opfordre ordførerne til at betegne ministrene med deres ministertitler.

Så er det hr. Joachim B. Olsen.

Ordføreren siger, at det her er som at tisse i bukserne, og det er jeg sådan set enig med ordføreren i.

Hvordan forholder ordføreren sig til de medarbejdere på jobcentre og til Det Økonomiske Råd og andre, som har været ude at sige, at hver gang man tager de her initiativer, skaber man en forventning om, at politikerne hele tiden griber ind, og at der dermed kommer færre i arbejde, fordi reformen ikke får lov til at virke? Og vi kan se, den virker, fordi langtidsledigheden falder dramatisk i de her måneder. Og det er jo godt, det er rigtig, rigtig godt.

Men hvordan forholder ordføreren sig til, at medarbejdere ude på jobcentre siger, at hver gang man tager de initiativer, skaber det en forventning om, at politikerne griber ind, og at nogle ledige så drosler deres søgning ned, ikke søger lige så bredt, som de ellers ville have gjort, fordi der nok kommer en løsning fra politisk side lige om lidt?

Ordføreren.

Jeg har det sådan, at alle danskere, der er i en kritisk situation, skal forvente, at den regering, der er her nu, griber ind og sørger for, at der bliver skabt ordentlige forhold. Det er ligegyldigt, om det drejer sig om, at man mangler et job og skal have et job, eller om, at man så alligevel er uheldig ikke at finde et og skal have tryghed i sin situation, indtil der kommer et job. Det er en forpligtelse for enhver regering – nej, ikke en liberal regering, det er klart nok, for der skal den kyniske markedspolitik jo styre det hele, og der må dem, der ikke kan klare sig selv, gå nedenom og hjem. Den teori er jeg modstander af, og derfor vil jeg tage ethvert initiativ, der kan gavne de folk, der er arbejdsløse, og ethvert initiativ, der kan gavne dem, der er ved at komme i social nød. Det er velfærdssamfundets store opgave.

Hr. Joachim B. Olsen.

Det er altid godt at kalde andre mennesker kyniske. Altså, det er jo mageløst.

Nu spørger jeg konkret til, at vi har både noget viden og noget erfaring, empirisk viden fra andre gange, hvor man har forkortet dagpengeperioden, og hvor man har kunnet se, at beskæftigelsen er steget markant, før dagpengeperioden er udløbet, og at den er steget markant, efter at dagpengeperioden er udløbet. Det er jo godt.

Sammenholdt med det sidder der nogle mennesker ude i nogle jobcentre nu. Det er dem, der sidder ude i virkeligheden og snakker med de ledige, og som siger, at de her initiativer altså skaber en forventning hos nogle ledige om, at politikerne hele tiden griber ind, og derfor søger de ikke så bredt, som de ellers ville have gjort, og dermed kommer de ikke i beskæftigelse. Vi er jo enige om, at målet er at komme i beskæftigelse, at det er det bedste for den enkelte. Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Ordføreren.

Nu har jeg selv 25 års erfaring med at sidde ved siden af arbejdsløse og tale med dem og hjælpe dem med at finde arbejde og hjælpe dem med at finde ro i deres tilværelse, når de er mest usikre, så lad være med at begynde at belære mig om det, vil jeg sige til hr. Joachim B. Olsen.

Hvorfor i verden skal vi blive med at tale om, at folk skal søge nogle job, som ikke findes? De job findes ikke. Der er 160.000, der søger hver eneste dag, og nogle af dem har søgt flere hundrede job uden at have fundet et. De mennesker skal også have ret til at have et godt liv og være i et samfund, hvor man tager vare på dem, og de skal ikke bare overlades til sig selv. Det er derfor, jeg vil gøre en indsats, og det er derfor, jeg ikke bare siger: Nej, nej, de kan sejle deres egen sø. Det er vores forpligtelse, og den skal vi leve op til, uanset om der er et par stykker på et jobcenter, som synes, at det er bedre at følge hr. Joachim B. Olsens barske liberalistiske tankegang.

Der er en kort bemærkning fra fru Ulla Tørnæs fra Venstre.

Jamen det var jo en lang sniksnak. Det, som hr. Joachim B. Olsen spurgte til, var, hvordan hr. Christian Juhl forholder sig til det, der sker ude i virkeligheden, nemlig det, der sker ude på jobcentrene. Og det forlyder jo fra jobcentrene, at når man gør det, som hr. Christian Juhl nu gør sammen med regeringen, så skaber det en forventning hos de ledige, som betyder, at de ikke kommer til at søge så bredt, og at de derfor ikke opnår det, som jo er, går jeg ud fra, ønsket hos alle, nemlig at komme i job, fordi de siger nej til job, fordi de gerne vil have et drømmejob inden for den sektor, de altid har beskæftiget sig med. Det synes jeg faktisk er at gøre de ledige en bjørnetjeneste, og det vil jeg gerne bede hr. Christian Juhl om at forholde sig til.

Så skal man lade være med den lange snak om, at Venstre og Liberal Alliance ikke vil gøre noget, og at vi er onde mennesker. Det er vi færdige med at diskutere; nu handler det om at forholde sig til, hvad der sker ude i virkeligheden, og det ville faktisk klæde hr. Christian Juhl for en gangs skyld at prøve at lytte til, hvordan det forholder sig ude i virkeligheden, og ikke tro, at den virkelighed, som hr. Christian Juhl befinder sig i, er den virkelige virkelighed, for det kan jeg fortælle hr. Christian Juhl at den ikke er.

Ordføreren.

Der er ingen Venstrefolk, der er onde. Det tror jeg ikke – jeg kender ikke nogen af dem. Der er heller ingen Liberal Alliance-mennesker, der er onde. Men begge partier har en meget kynisk politik, hvor markedet skal styre det hele, og hvor det er fint, at de stærke kan klare sig, og fanden tage de sidste. Det er princippet.

Der er ikke arbejdsløse i dag, der siger nej til et job. Der er ikke arbejdsløse i dag, som går og skutter sig, fordi de har gode forhold. Alle kender de barske betingelser om, at når først man falder ud over kanten og ikke har dagpengeret længere, er den barske virkelighed for mange, mange tusinde mennesker, at man ingenting har at leve af. Det er den virkelighed, jeg forholder mig til, og jeg har set de skæbner, jeg har mødt de mennesker, både før og efter at de kommet i den situation. Derfor kan jeg ikke sidde lige så stille, som Liberal Alliance og Venstre kan gøre i sådan en situation som den her. Det er derfor, jeg siger: Jeg synes godt om Venstre og Liberal Alliance som mennesker, de er lige så gode som alle andre mennesker, men deres politik er hamrende kynisk.

Fru Ulla Tørnæs for en kort bemærkning.

Jamen det er jo ikke rigtigt, når hr. Christian Juhl hævder, at der ikke er job, for det er der jo. Altså, jeg nævnte i mit ordførerindlæg, at vi har mere end 44.000 udenlandske arbejdstagere, og de er faktisk meget velkomne. Men samtidig har vi 34.000 kontanthjælpsmodtagere, hvis eneste udfordring er, at de mangler et job. Samtidig med det hører vi gang på gang om eksempler på arbejdsgivere, som ikke kan få arbejdskraft: avisomdeling, Scandic, der ikke kunne få besat 34 rengøringsjob, da de søgte. Det handler jo ikke om, at man skal være særlig kvalificeret. Nej, det handler om, at man mangler et job. Og der er altså 34.000, som i dag er på kontanthjælp, og hvis eneste – og det skal jeg ikke på nogen måde nedgøre – udfordring er, at de mangler job.

Så det er jo ikke rigtigt, når hr. Christian Juhl forsøger at tegne et billede af, at der ikke findes job i Danmark. Der er mere end 700.000 jobåbninger i løbet af et år, så der er et arbejdsmarked. Der er et arbejdsmarked, der er i bevægelse, der er nyeansættelser, og der er i allerhøjeste grad arbejdstagere, som ikke kan få arbejdskraft. Hvordan forholder hr. Christian Juhl sig til det?

Ordføreren.

Jeg tror, fru Ulla Tørnæs mente, at der er arbejdsgivere, som ikke kan få arbejdskraft.

Der er 44.000 udenlandske arbejdere, som arbejder i Danmark, bliver der sagt. Ja, på ret barske og betænkelige vilkår, på usle vilkår, på uanstændige vilkår, til helt ned til 40 kr. i timen, nogle gange sort, ofte sort, nogle gange uden forsikringer osv. Og så er der 34.000 kontanthjælpsmodtagere, der mangler job, siger ordføreren så. Det var dog en indrømmelse. Ja, de mangler job – der er ingen job til dem. Det kan godt ske, at der i medierne kan findes tre job, nogle få på et hotel, nogle som avisdreng osv., alle sammen meget, meget lavt lønnet og meget, meget usikre job. Hvis det skulle være det, en borgerlig regering kan præstere efter 10 år, så siger jeg tak for kaffe. Det var der ikke meget vision i, det var der ikke meget at hente i.

Den situation, der er på arbejdsmarkedet i øjeblikket, er skabt af krisen og af den borgerlige regering, og så begynder man at snakke om, at der er arbejde til folk. Det er en hån mod arbejdsløse at påstå, at de kunne få noget, hvis de ville. Det er ikke de arbejdsløses skyld, at de ingen arbejde har.

Der er ikke flere spørgere. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen.

Nu har vi igen at gøre med et af de her forslag, som udspringer af regeringens manglende pædagogiske evner til at forklare danskerne, hvorfor den dagpengereform, den tidligere regering aftalte, rent faktisk virker. Det er en regering, der har været presset af sit bagland, og en regering, der har været presset af sit parlamentariske grundlag. Vi kan jo også se i dag, at det især er ordførerne for de pågældende partier, der er meget glade, og vi fornemmer jo, at de har været utilfredse og bekymrede over den politik, som deres egen regering har ført, og så er der kommet sådan et initiativ, som vi behandler i dag, og så får de virkelig lov til at finde de store ord frem. Nu er de blevet lidt imødekommet.

Men der er desværre ikke noget i det her forslag. Det er spild af knap 600 mio. kr., fordi vi i dag har den situation, at langtidsledigheden falder – heldigvis for det. 10.998 af de langtidsledige, der har fået et brev fra Beskæftigelsesministeriet, er kommet i job. Det sker jo, fordi vi har et enormt dynamisk arbejdsmarked, hvor der bliver udbudt over 700.000 job om året. Der sker det samme nu, som der skete, da man forkortede dagpengeperioden fra 7 år til 5 år og fra 5 år til 4 år. Nu, hvor man har forkortet den fra 4 år til 2 år, sker det så igen, nemlig at de langtidsledige i stor stil kommer i beskæftigelse. Og det er jo rigtig godt.

Derfor er det også forkert og en helt forkert retorik at bruge, når man siger, at Venstre, Liberal Alliance og andre borgerlige partier ikke vil gøre noget, for der sker jo noget. Folk finder af sig selv i stor stil beskæftigelse, helt uden at politikerne blander sig i det. Det, politikerne så går ind og gør nu, er, at de fører en politik, som efter manges mening – det være sig både Det Økonomiske Råd og medarbejdere ude jobcentrene – fastholder mennesker på offentlig forsørgelse. De kommer ikke i job, fordi de hele tiden har den her forventning om, at nu griber politikerne nok ind igen. Derfor søger de ikke så bredt, og derfor kommer de ikke i beskæftigelse med alle de negative konsekvenser, det har for dem og deres familier, de negative konsekvenser, der har for deres livsindkomst, osv.

Det er i forvejen mennesker, som i lang tid har været uden for arbejdsmarkedet, for hvem det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet igen, og nu fører man altså en politik, som vil fastholde dem på offentlig forsørgelse. Det er trods de store ord om, at det er af medmenneskelighed osv., ikke en ansvarlig politik. Jeg er af den opfattelse, at politikere ikke skal bedømmes på deres flotte ord og gode intentioner, men på konsekvensen af den politik, som de fører, og her er konsekvensen ganske enkelt ikke god. Derfor kan vi i Liberal Alliance naturligvis heller ikke støtte det her lovforslag.

Tak, og der er korte bemærkninger. Først er det hr. Eigil Andersen fra SF.

Jeg er enig med hr. Joachim B. Olsen i, at det er godt, at der er 11.000 af dem, der var truet af at falde ud af dagpengesystemet, som er kommet i arbejde. Det er sket ved, at en del selv har fundet et job, men det er jo også sket takket være de initiativer, som den her regering har taget med akutpakken og begyndende også nu med akutjobbene.

Men det, som Liberal Alliance giver udtryk for, er, at alle sagtens kan komme i arbejde på den måde. Og så er mit meget kontante spørgsmål til Liberal Alliance: Eftersom vi har 165.000 arbejdsløse i dag, er det så Liberal Alliances opfattelse, at der er 165.000 ledige stillinger ude i samfundet?

Ordføreren.

Nu siger hr. Eigil Andersen indledningsvis, at det, at langtidsledigheden falder, er en konsekvens af regeringens akutjobpakker. Det kan ordføreren på ingen måde dokumentere, men det er selvfølgelig behændigt at sige det, for nu har man jo også brugt nogle hundrede millioner kroner af skatteborgernes penge. Det er jo lidt træls at sige, at det overhovedet ikke har haft nogen effekt. Men taleren kan ikke dokumentere det.

Selvfølgelig findes der ikke 165.000 ledige stillinger i Danmark. Det gør der ikke. Men det er sådan – og det er ordføreren også godt bekendt med – at det jo ikke er de samme 165.000, der er arbejdsløse dag efter dag. Heldigvis er det ikke det. Den gennemsnitlige ledige går ledig i 20 uger. Det er kortere tid, end man gjorde midt i 00'erne, hvor der ikke blev talt om arbejdsløshed. Selv om man havde den samme arbejdsløshed som nu, og selv om det var lige så svært at få et job, som det er nu, talte man ikke om det. Men det er, fordi vi har den her mærkelige debat, hvor vi hele tiden sammenligner arbejdsløsheden med, hvad den var i en meget kort periode i 2007, hvor der var mangel på arbejdskraft. Så er det dét, vi forholder os til. Midt i 00'erne forholdt vi os til noget andet. Der forholdt vi os til en arbejdsløshed fra 1990'erne, der var oppe på 350.000. Det er sådan, debatterne kører. De er kortsigtede og desværre med for lidt fokus på det, som rent faktisk sker ude i samfundet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Jamen så er vi da kommet et stykke ad vejen, når Liberal Alliance erkender, at der ikke er 165.000 ledige stillinger i det danske samfund for øjeblikket. Det er jo da altid noget. Men hvad er det så, Liberal Alliance foreslår? Hvis jeg nu var arbejdsløs, hvad skulle jeg så gøre? For jeg kan jo ikke gå hen og fjerne en af dem, der er i arbejde. Jeg kan jo ikke gå hen til vedkommende og sige: Nu skal du forlade dit job, for nu skal jeg have det. Det, jeg vil frem til, er, at på den måde står vi altså med en stor arbejdsløshed, og beklageligvis løser det sig ikke af sig selv. Og påstanden om, at man bare kan finde et arbejde, holder simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Jamen jeg synes, det er utroligt. Det, man skal gøre, hvis man er arbejdsløs i dag, er det, som langt de fleste arbejdsløse rent faktisk gør. De søger rigtig mange job. Dem, der søger bredest, kommer også i beskæftigelse. Ordføreren bør holde sig til det, der er faktum. Den gennemsnitlige ledige går ledig i 20 uger. Det føles sikkert som rigtig lang tid, men rotationen blandt de arbejdsløse er rigtig, rigtig høj. Det er ikke de samme 165.000, der dag ud og dag ind er arbejdsløse. Heldigvis. Der bliver udbudt over 2.000 stillinger på det danske arbejdsmarked om dagen. Så det, man skal gøre, og det, der virker – og det er ikke, fordi det er nemt, eller fordi det er sjovt, for det er en svær situation at stå i – er at søge og at søge bredt. Det er det, der virker. Det, vi politikere ikke skal gøre, er at gå ind og blande os i det og hele tiden foregive, at vi griber ind, for det går ud over de allersvageste af de arbejdsløse. Det synes jeg hverken er en medmenneskelig eller ansvarlig politik.

Så er det hr. Christian Juhl.

Markedet har spillet fallit og er gået i krise. Det er jo et tegn på, at den liberalistiske tanke ikke fungerer, og at den hele tiden, hvis man ellers overlader markedet til sig selv, vil gå i krise med jævne mellemrum. Og det bliver betalt af de nederste i samfundet. Er ideen ved at lade markedet selv køre det hele, at så mister folk forsørgelsen, og så presser det lønnen ned?

Ordføreren.

At sige at markedet har spillet fallit er jo en helt utrolig påstand, især når man tænker på den ideologi, som hr. Christian Juhl støtter, og som har fejlet alle steder. På samtlige kontinenter, hvor den er blevet afprøvet, har den spillet totalt fallit med helt ufattelige menneskelige omkostninger til følge, hvorimod markedet – og så kan man sige, at det ikke er perfekt – har sejret og har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom og op på et betydelig højere velstandsniveau, end man har haft i noget land med en socialistisk tilgang til tingene. Så det er en helt utrolig ting at stå og sige. ( Formanden : Hr. Christian Juhl). Nå, det er fint, for der kommer sikkert et spørgsmål.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Ja, for jeg spurgte jo egentlig om ideen med at overlade det hele til sig selv og bare lade folk miste forsørgelsen og presse lønnen ned. Jeg spurgte ikke om, hvad hr. Joachim B. Olsen mener om socialismen.

Så vil jeg gerne stille et ekstra spørgsmål, hvis ikke hr. Joachim B. Olsen har lyst til at svare på det første. Hvad skulle drivkraften være for arbejdsløse for ikke at søge arbejde i en situation, hvor man i første omgang har fået halveret sin indtægt og er gået på dagpenge og ved, at de dagpenge forsvinder efter 2 år? Cirka hver anden af dem, der mister dagpengene, har ingen forsørgelse, fordi de ikke har ret til kontanthjælp. Hvad skulle drivkraften være for ikke at søge arbejde?

Ordføreren.

Med hensyn til det første, ordføreren spørger til, om lønnen vil jeg sige, at det jo er sådan – og det er den måde, markedet regulerer sig på – at når arbejdsudbuddet stiger, kommer der et vist lønpres. Det er sådan set meget solidarisk, for det gør, at dem, der står uden for arbejdsmarkedet, får en chance for at komme ind, hvorimod det er sådan, at hvis lønningerne er høje, har de ikke nogen chance for at komme ind, for så kan virksomhederne ikke konkurrere i det her land. Sådan er det. Det er sådan set en rigtig god indretning, og på den måde afbalancerer tingene sig selv til gavn for dem, som står uden for arbejdsmarkedet.

Drivkraften for ikke at søge arbejde er naturligvis, hvis forskellen på at være på forsørgelse og at være på arbejdsmarkedet er for lille. Det er veldokumenteret, at det har en effekt på, hvor mange job der bliver udbudt, og på, hvor mange der kommer i beskæftigelse. Derfor kan vi også se, at nogle af de allerbedste forbedringer, der er sket af den danske model igennem de sidste to årtier, har været reformer, som har øget forskellen på at være på offentlig forsørgelse og at være i beskæftigelse. Det er det, der har fået folk ind på arbejdsmarkedet og fået folk i beskæftigelse, og det må være målet for enhver ansvarlig politiker.

Der er ikke flere spørgere. Tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for debatten i dag. Tak til Enhedslisten for et godt samarbejde om finansloven for 2013. Tak for en fin opbakning fra de regeringsbærende partier, og også tak til Dansk Folkeparti for at tilkendegive, at man ønsker at stemme ja til lovforslaget her.

Det her er et godt lovforslag, og jeg tror, at jeg skal starte der, for jeg har jo lyttet mig til, at der er en voldsom kritik fra højre side af salen. Jeg må sige, at jeg må give Socialdemokratiets ordfører ret i, at det engagement og den iver, der fra Venstres side lægges i at kritisere, ville det klæde partiet også at udvise, når det handler om at finde løsninger. Det er ikke mange løsninger, vi har hørt fra partiet Venstre i diskussionen om de udfaldstruede dagpengemodtagere, faktisk tværtimod.

Lovforslaget her er udmøntningen af aftalen om finansloven for 2013. Vi ved nemlig godt, at mange af de borgere, der er udfaldstruede af dagpengesystemet, kunne drage nytte af et uddannelses- og kompetenceløft. Der er mange mennesker, der er ufaglærte. Der er faglærte med forældede uddannelser. I det hele taget er gruppen jo præget af ledige, som har været lang tid væk fra arbejdsmarkedet. Derfor synes vi sammen med Enhedslisten, at det er naturligt at investere i de mennesker, at vi nu efter at have diskuteret dagpenge og dagpengesystemet i en længere periode giver de mennesker, der nu er tæt på, at deres ret til dagpenge ophører, mulighed for at få et kompetenceløft. Det er det, forslaget handler om.

Jeg vil gerne sige, at jeg som beskæftigelsesminister tillægger uddannelsesindsatsen en meget, meget stor værdi. Vi kan jo selv set det. Vi får jo nærmest dagligt meldinger om, at der bliver færre og færre ufaglærte arbejdspladser i Danmark. Vi kan samtidig se, at vi både i den voksne del af arbejdsstyrken og også i den yngre del af arbejdsstyrken har rigtig mange medarbejdere på det danske arbejdsmarked, der mangler uddannelse. Jeg må bare minde om, at det stadig væk er sådan, at cirka hvert sjette barn forlader vores folkeskole uden at kunne læse, skrive og regne på et niveau, der gør, at de kan tage en ungdomsuddannelse. Den problemstilling er en af de mest grundlæggende, vi har på det danske arbejdsmarked. Det giver et enormt tab af frihed for den enkelte, at man ikke får den uddannelse, der skal til, for at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked, men det betyder da også meget for både vores konkurrenceevne og vores produktivitet, at vi har så stor en del af vores arbejdsstyrke, der gerne ville kunne mere, end de faktisk kan.

Derfor synes jeg som socialdemokrat og som repræsentant for en god centrum-venstre-regering, at det er helt naturligt, at vi investerer i de her mennesker. Derfor har Venstres ordfører jo ikke ret i, at det her bare er endnu en check, der udskrives, og at det kun er en belastning af de offentlige udgifter. Det er et kompetenceløft, og vores forhåbning er selvfølgelig, at en gruppe af vores udfaldstruede dagpengemodtagere vil kunne bruge det kompetenceløft til at komme tættere på arbejdsmarkedet.

Det er rigtigt, som det er sagt af flere ordførere, at det går forsigtigt fremad, hvad angår langtidsledigheden. Cirka hver fjerde af de borgere, der har modtaget et brev i forbindelse med akutpakken, er nu afmeldt dagpengene. Det er ikke noget, der kan få os til at juble. Tallet er ikke højt nok til jubel. Men tallet indikerer, at der er bevægelse på det danske arbejdsmarked, og tallet indikerer, at det godt kan lade sig gøre for mange også til trods for langtidsledighed at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er rigtig, rigtig positivt. Men vi kan jo også se, at der er ganske mange i risikogruppen, der har en svag uddannelsesbaggrund, og derfor har det været vigtigt for os som regering, at de initiativer i forhold til denne gruppe netop skal have det fokus at løfte det enkelte menneske, gøre vejen tilbage til arbejdsmarkedet lettere og give den enkelte et stærkere fundament at stå på.

Vi har lavet en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden. Det var noget af det første, vi foretog os som ny regering. Jeg synes, at man skal være ærlig og sige, at fordelen ved det var, at vi sikrede nogle mennesker en forsørgelse, som de ellers havde en risiko for at stå uden, men at den ikke har gavnet ret meget ud over det. Derimod har jeg selv meget mere fidus til det, vi har gjort med akutpakken, som er at intensivere indsatsen på tværs af a-kasser og jobcentre for den enkelte ledige.

Vores aftale om akutjob med de private og de offentlige arbejdsgivere er jo genstand for utrolig meget kritik, og for nogle parters vedkommende jo altså også nærmest genstand for latterliggørelse. Jeg må sige, at jeg grundlæggende ikke forstår den tilgang, for hvem er det, der har en interesse i, at det ikke kommer til at virke? Jeg synes, det ville klæde alle at kaste alle kræfter og al energi ind i at få den aftale til at virke. Jeg er enig med dem, der her i dag har sagt, at det, der er mest perspektiv i og er det bedste for den enkelte langtidsledige, er at komme i arbejde. Derfor synes jeg, at det påhviler alle, uagtet vores forskellige politiske interesser og tilhørsforhold, at gå aktivt ind i, at der bliver oprettet flere akutjob.

Den problemstilling, som lovforslaget her adresserer, er den, der sådan efterhånden er italesat som en pukkelproblemstilling i dagpengesystemet. Der er af den tidligere regering valgt en meget hård indfasning af dagpengereformen. Den meget hårde indfasning betyder, at der er ekstraordinært mange langtidsledige, der står til, at deres dagpengeret ophører i første halvår af 2013. Det skyldes i mindre grad den forkortede dagpengeperiode, som det skyldes indfasningen af reformen. Og når man står i en ekstraordinær situation, må man også gerne som politiker agere ekstraordinært. Jeg mener, at det er det, vi gør med både akutpakken, akutjobbene og det, der ligger her, nemlig muligheden for et uddannelsesløft til vores langtidsledige.

Derfor er jeg glad for, at der er et flertal, der bakker lovforslaget op, og jeg håber selvfølgelig på, at det for mange mennesker vil være den trampolin, der gør, at flere kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Tak til ministeren. Der er tre spørgere. Den første er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance, for en kort bemærkning.

Jeg vil spørge ministeren helt kort: Øger det her lovforslag beskæftigelsen, eller reducerer det beskæftigelsen?

Ministeren.

Jeg synes altid, man skal vurdere, om det, man foretager sig politisk, gavner beskæftigelsen. Men man skal vurdere det på den længere bane. Jeg skal minde om, at det her er et midlertidigt initiativ. Det er et initiativ, der forløber over cirka en halvårlig periode. Derfor er det vurderingen fra Beskæftigelsesministeriet, at det her hverken vil påvirke beskæftigelsen positivt eller negativt på den lange bane.

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Skal det forstås sådan, at man bruger 600 mio. kr. af skatteborgernes penge uden at have nogen anelse om, hvorvidt det reducerer eller øger beskæftigelsen – at man simpelt hen ikke ved det?

Ministeren.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man ved det eller ej. Det er et spørgsmål om, at når man normalt vurderer strukturelle effekter af den økonomiske politik, der føres, eller af den arbejdsmarkedspolitik, der føres, gør man det jo på baggrund af ændringer, der vil strække sig over en tidsperiode, og som grundlæggende vil ændre på nogle forhold på arbejdsmarkedet. I og med at det her er en satsning, der er lige nu, er der ikke nogen forventet negativ struktureffekt af elementet her.

Jeg synes i øvrigt, der er grund til at bemærke, at når man i øvrigt ser, hvad udfaldene af dagpengesystemet er, har vi at gøre med helt andre tal, end det, der forventes i 2013. Det hænger præcis sammen med indfasningen af dagpengereformen, og derfor mener jeg, det er helt legitimt, rigtigt og nødvendigt, at vi tager det her initiativ i første halvår af 2013.

Den næste spørger er fru Ulla Tørnæs fra Venstre.

Jeg kunne forstå på ministerens indlæg, at ministeren er ked af, at Venstre ikke kommer med forslag til løsninger. Jeg skal bare lige minde om, at opgavefordelingen sådan set er, at regeringen har udspilsretten, men vi påtager os naturligvis gerne vores ansvar. Derfor synes jeg faktisk, det er beskæmmende, at jeg kan konstatere, at ministeren ikke har set eller opdaget eller hørt, at Venstre rent faktisk kom med et finanslovudspil tilbage i september måned, hvoraf det fremgår, hvad vores bud og vores svar er på nogle af de ting, som bl.a. ministeren har ansvaret for, herunder et konkret udspil til en kontanthjælpsreform. Men jeg skal sørge for, at ministeren får bragt et eksemplar over, så ministeren er klar over, at Venstre naturligvis kommer med forslag, og at vi også er klar til at påtage os vores del af ansvaret.

Vi har tit hørt den der med, at indfasningen af dagpengereformen var forkert. Det hørte vi også for 1 år siden. Dengang var argumentationen fra ministerens side nøjagtig den samme. Jeg vil bare fortælle ministeren, at den indfasning, som vi har lavet, er nøjagtig den samme indfasning, som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen lavede af de dagpengereformer, han gennemførte, i øvrigt med assistance fra fru Marianne Jelved, som sidder i formandsstolen i øjeblikket. Indfasningen dengang var nøjagtig den samme som det, der skete med den nuværende dagpengereform.

Derfor undrer det mig meget, at ministeren bliver ved med at dvæle ved den her indfasning, for jeg har flere gange hørt ministeren være enig med mig i, at søgemønsteret blandt de ledige ændrer sig. Det ændrer sig derhen, at når man nærmer sig dagpengeperiodens udløb, søger man naturligvis bredere. Er ministeren ikke klar over, at med det her forslag underminerer ministeren lige præcis effekterne af den dagpengereform, som blev vedtaget?

Tak. Så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg tror, jeg skal starte med at sige, at jeg såmænd ikke er ked af, at Venstre ikke kommer med initiativer på dagpengeområdet. Jeg er bare forundret. Jeg er forundret over, at et tidligere regeringsbærende parti engagerer sig så lidt i den her sag. Jeg synes, det er dybt mærkeligt, mystisk og også lidt beskæmmende, at man ikke engang kan tage stilling til, om man skal stemme for eller imod akutjobpakken. Man har en lidt tilbagelænet facon i sin holdning til, at man har lavet en reform, man har ikke rigtig overvejet konsekvenserne heraf, man vil heller ikke rigtig være med til løsning af problemerne. Jeg er bare forundret over det. Jeg synes ikke, det er ansvarligt.

Om arbejdsfordelingen må jeg sige, at det er helt rigtigt, at det er regeringen, der kan fremsætte lovforslag, men der er intet til hinder for, at partier i Folketinget fremsætter beslutningsforslag. Man kan selv komme med konkrete bud på at løse problemer. De bud har der ikke været mange af fra partiet Venstre.

Hvad angår arbejdsmarkedsreformerne i 1990'erne synes jeg, man bliver nødt til at sige, at der er den afgørende forskel, at den tidligere regering, VK-regeringen, valgte at lave en forkortelse af dagpengeperioden midt i en økonomisk krise. Derved adskiller situationen sig jo altså fra 1990'erne, hvor der eksempelvis var en helt anden vækst i dansk økonomi.

Fru Ulla Tørnæs for en kort bemærkning.

Både i 1994 og i 1998 var ledigheden markant højere, end den er på nuværende tidspunkt. I øvrigt var der i 1994 ikke udsigt til noget fald i ledigheden, da man ændrede dagpengeperioden. Lad det nu være.

Det, der er afgørende for mig, er at høre, om ministeren nu er uenig i, at det forholder sig sådan, at når man nærmer sig dagpengeperiodens udløb, søger man typisk bredere. Så sker der det lykkelige, at man rent faktisk får beskæftigelse. Man finder et job. Det er faktisk det allervigtigste for Venstre. Det er det afgørende for os, nemlig at de ledige kommer i beskæftigelse, og vi ikke her fra Folketingets side fastholder de ledige på offentlig forsørgelse, sådan som ministeren lægger op til med det her forslag. Det synes jeg er ærgerligt.

Beskæftigelsesministeren.

Det er jo helt forkert, at vi med forslaget her fastholder borgere på passiv forsørgelse, for ordningen her er jo indrettet sådan, at der er et endog kraftigt incitament til at overgå til beskæftigelse, hvis man får muligheden derfor. Det er også sådan med den her ordning, at man skal stå til rådighed for ikke alene uddannelse, men også for arbejde. Man kan blive anvist arbejde, og så skal man tage imod det.

Det er helt rigtigt, at når vi kigger på, hvordan udviklingen er, når mennesker er på dagpenge, så kan vi se, at der sker noget henne i nærheden af, at retten ophører. Men den store bevægelse sker jo i starten af dagpengeperioden. Det er stadig væk sådan, at rigtig, rigtig mange mennesker, der rammes af arbejdsløshed, går fra dagpenge og tilbage i beskæftigelse meget tidligt i deres ledighedsperiode. Det er rigtig, rigtig positivt.

Jeg synes stadig væk, spørgeren undervurderer, hvad det betyder, at der er så mange, hvis rettighed ophører på næsten samme dato eller i hvert fald inden for en meget, meget kort periode. Det spørgsmål, som alle bliver nødt til at stille sig selv, er, om arbejdsmarkedet kan samle alle dem op, der har behov for at komme i arbejde. Der er det altså vores vurdering, i øvrigt sammen med DA, DI, Danske Regioner og KL, at der er behov for særlige initiativer, herunder vores initiativ med akutjob.

Så er det hr. Christian Juhl fra Enhedslisten for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne stille beskæftigelsesministeren nogle spørgsmål om de høringssvar, vi har fået. Jobrådgiverne skriver, at det er svært at se det saglige rationale i, at den særlige indsats kun gælder for ledige, der mister dagpengeretten i første halvdel af 2013. Hvad synes ministeren om den kommentar?

Så skriver LO også en række kommentarer, og der er bl.a. et par stykker, som jeg er faldet over. LO mener således, at der er tale om et godt initiativ, og det er jo dejligt at høre. Men man mener fortsat, at der er stærkt behov for en generel aktiveringsreform, som skal forbedre hele arbejdsmarkedsindsatsen og grundlæggende sikre et større og mere vedvarende fokus på uddannelse og opkvalificering. Samtidig mener LO, at der fortsat er behov for en forkortelse af genoptjeningskravet og for bedre muligheder for at modtage supplerende dagpenge. Hvad mener ministeren om de to høringsbidrag?

Beskæftigelsesministeren.

Jeg er fuldstændig enig med LO i, at der er behov for en mere grundlæggende ændring af beskæftigelsespolitikken. Som det er spørgeren bekendt, er det sådan set det, jeg har lagt op til i al den tid, jeg har bestridt posten som beskæftigelsesminister, og vi er langtfra færdige endnu. Spørgsmålet om genoptjening er en anden sag. Det har vi taget stilling til, og vi mener ikke, at det er den rigtige vej at gå.

Så er der det med kritikken af, at det kun skal gælde fra starten af 2013. Den kritik er jeg ikke enig i. Jeg mener, at aftalen rammer der, hvor den skal. Vi har en særlig udfordring i begyndelsen af 2013, og nu sørger vi for, at der er nogle grupper, der får ekstra meget tid til at finde job. Så nej, jeg er ikke enig i, at ordningen skal forlænges.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Det er flere bidrag, som jeg synes er interessante. PROSA peger bl.a. på, at forberedelsesarbejdet ikke er gjort ordentligt, fordi der kun skrives uddannelse. Er beskæftigelsesministeren enig i, at uddannelse og opkvalificering faktisk er det, som loven dækker, når vi snakker om de ting? PROSA påpeger i deres indvendinger, at vi er kommet til kun at skrive uddannelse.

Det var den ene ting. Den anden ting er, at LO skriver, at de gerne vil have større fokus på genoptjening. Er ministeren så ikke lidt nervøs for – når vi gjorde så meget ud af netop dagpengereglerne og især genoptjeningskravet og dagpengenes størrelse osv. – at der er en stor gruppe, især arbejdsløse selvfølgelig, men også andre tæt på de arbejdsløse, som bliver noget skuffet over vores indsats, hvis vi ikke også tager fat på det område?

Beskæftigelsesministeren.

Jo, men der er i hvert fald en logik, som man ikke kan udfordre i politik, og det er mandaterne. Der er ikke 90 mandater i det danske Folketing, der kunne danne flertal for at ændre på de dagpengeregler, der findes i dag, og det har været Socialdemokraternes klare vurdering fra starten, da vi dannede regering, at det, at der ikke var flertal for al vores politik, ikke skulle hindre os i at danne regering.

Når man så indgår i en regering, er det klart, at man møder hinanden på de forskellige politikområder, og derfor taler jeg i dag på vegne af hele regeringen. Når vi taler om, at nogle mennesker kan blive skuffede – det kan man jo let over politikere, og nogle gange er der bestemt også grund til det – tror jeg, at det, der kunne skuffe de fleste i den her situation, ville være, hvis vi ikke gjorde lige præcis det, vi gør, nemlig bruger stort set al vores vågne tid på at finde løsninger for mennesker, som står i en svær situation. Jeg mener, at man med rette kunne være skuffet, hvis vi ikke gjorde det. Derfor tror jeg der er grund til at glæde sig over, at der er kommet et nyt flertal og en ny regering, for vi har gjort rigtig meget for den her gruppe mennesker.

Jeg vil gerne sige, at jeg måske synes, at det er lidt en feinschmecker-diskussion, om det hedder uddannelse eller opkvalificering. Konklusionen er i hvert fald klar, nemlig at der er mulighed for begge dele, og de hænger jo helt uløseligt sammen.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.