Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 73:

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Tilskud til inklusion af elever med særlige behov på frie skoler m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 15.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Og det er hr. Peter Juel Jensen som ordfører for Venstre.

Tak for det, formand. Da Venstres ordfører på området, fru Anni Matthiesen, er forhindret i at være til stede i Folketingssalen i dag, har jeg lovet at læse talen op:

Lovforslag nr. L 73 er en naturlig forlængelse af den nye afgrænsning af specialundervisningsbegrebet. Denne afgrænsning blev til med lov nr. 379, som blev vedtaget tidligere i år, og som vedrørte folkeskoleområdet. Nu gælder det så dette lovforslag om inklusion på de frie skoler, efterskoler m.fl. Den nye afgrænsning af specialundervisningsbegrebet betyder, at flere børn inkluderes i den daglige undervisning i folkeskolen og med dette lovforslag snart også i de frie skoler.

Lovforslaget er et resultat af folkeskoleforligskredsens arbejde, som Venstre er en del af. Med loven inkluderes de elever med støttebehov på under 9 ugentlige undervisningstimer i den daglige klasseundervisning. Det er et resultat af en erkendelse af, at det at adskille sig fra normen ikke betyder, at man ikke kan deltage i den daglige undervisning sammen med sine klassekammerater.

L 73 omhandler tilskud til inklusion på de frie skoler. Som følge af ændringen af specialundervisningsbegrebet er det nemlig nødvendigt at tilpasse de gældende tilskudsregler. Dette lovforslag skal sikre en fair fordeling af de økonomiske midler. Der er tale om en 2-årig omlægning af tilskuddet til elever på de frie grundskoler, og der forventes fastlagt en permanent model for tilskuddet i løbet af 2014.

Venstre er positive over for dette lovforslag, som er en naturlig forlængelse af lov nr. 379. Venstre har dog visse uddybende spørgsmål, som vi ønsker afklaret under lovbehandlingen. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Troels Ravn som socialdemokratisk ordfører.

Lovforslaget her skal være med til at styrke inklusionen af elever med særlige behov på de frie skoler, og det er jeg rigtig, rigtig glad for og tilfreds med.

Med lovforslaget indføres en pligt for frie grundskoler og frie kostskoler til at inkludere elever med særlige behov i den almindelige undervisning. I folkeskolen gælder allerede for det indeværende skoleår et specialundervisningsbegreb, der indebærer, at elever med behov for støtte i mindre end 9 ugentlige undervisningstimer for at kunne deltage i den almindelige undervisning ikke er specialundervisningselever, men skal inkluderes i den almindelige undervisning. Det er dette specialundervisningsbegreb, som også nu gælder for skoleåret 2013-14 for de frie skoler.

Pligten til inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning på frie skoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal ses i sammenhæng med, at undervisningen af undervisningspligtige elever på frie skoler efter lovgivningen nu skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Med forslaget her om at indføre pligt til inklusion af elever med særlige behov i friskoleloven og i lov om frie kostskoler understreges vigtigheden af, at også de frie skoler påtager sig opgaven med at inkludere elever med særlige behov i den almindelige undervisning.

At arbejde med inklusion handler om barnets bedste, om at styrke fællesskabet i skolen, så alle børn kan rummes i skolen. Inklusion er derfor ikke en metode; men inklusion handler om et børnesyn, et menneskesyn og et skolesyn, der er båret af tanken om, at alle mennesker har brug for og ret til at tilhøre et fællesskab. At være inkluderet betyder således, at barnet oplever sig selv som en naturlig og værdifuld deltager i et fællesskab. Vi skal have skoler, som skal sikre alle elever et højere fagligt udbytte af undervisningen, uanset hvilke forudsætninger det enkelte barn har for uddannelse, og skoler, hvor færre elever modtager specialundervisning og flere inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer.

Jeg er således glad for, at Folketinget med dette lovforslag omlægger tilskudsordningerne til de frie skoler, så skolerne økonomisk har mulighed for at inkludere elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Socialdemokraterne kan naturligvis støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Lovforslaget er en opfølgning på loven om inklusion i folkeskolen, som Dansk Folkeparti stemte ja til. Lovforslaget ligestiller folkeskoler med friskoler. Det er en midlertidig, 2-årig omlægning af tilskuddet, og om 2 år kommer der så en vedvarende ordning.

Lovforslaget giver også inklusionsstøtte til elever på frie kostskoler, f.eks. efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Undtaget er dog de skoler, der har et særligt undervisningstilbud.

Lovforslaget ophæver endvidere særskilt tilsyn med de skoler, der er prøvefri i historiefaget, og det bliver erstattet med det almindelige tilsyn, der gælder for andre friskoler. Det er vi lidt skeptiske over for, og vi vil spørge ind til det under udvalgsbehandlingen. Vi er ikke sikre på, at det er en god idé.

Endelig ophæves § 27 a om de såkaldte Ciriustilskud – der har i 2008-2012 været givet tilskud til folkehøjskoler med elever fra en række østeuropæiske lande.

Indtil videre kan Dansk Folkeparti støtte forslaget, og vi ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak for ordførerens tale. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak for det. På lige fod med de øvrige ordførere må jeg meddele, at vi fra radikal side også kan støtte dette forslag, som har til hensigt, at de frie skoleformer fra næste skoleår kommer til at operere med det samme inklusionsbegreb, som folkeskolerne har brugt siden begyndelsen af dette skoleår. Det betyder en omlægning af støtten, så de elever, der har behov for mindre end 9 specialundervisningstimer om ugen, i højere grad bliver inkluderet i undervisningen, og for elever med behov for mere end 9 timer om ugen ændres der ikke ved støtteordningen.

Vi skal fra radikal side udtrykke tak til ministeren for at være i så tæt dialog med skoleforeningerne. Det er meget nemmere blot at køre sine ting igennem, og der er utrolig mange skoleforeninger at mødes med på det her område, men for at få et godt resultat er det en rigtig god idé at lytte til dem, der arbejder med skoleformerne til daglig. Jeg er af den opfattelse, at man både blandt de frie grundskoler og efterskolerne føler sig godt inddraget, og jeg håber, at det kan sikre en god implementering ude lokalt. Samlet set kan vi altså fra radikal side støtte forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

Intentionen med det her forslag er klar, nemlig den, at vi ønsker i så høj grad som mulig at inkludere alle elever i den almindelige undervisning frem for at udskille dem i særlige forløb, som ikke blot koster en masse penge, men som også er med til at fastholde visse elever i rollen som problembørn med de sociale og indlæringsmæssige konsekvenser, det kan have. Efter det her lovforslag skal frie grundskoler og frie kostskoler for at sikre den her inklusion fremover give supplerende undervisning og anden faglig støtte til elever, der har behov for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse.

Forslaget er blevet udarbejdet i samarbejde med de foreninger, der er på området, og der er jo også i høringssvarene givet udtryk for, at der er stor tilfredshed med forslaget. Så i SF er vi glade for det her forslag, og vi støtter det varmt.

Tak til SF's ordfører. Hr. Lars Dohn som Enhedslistens ordfører.

Enhedslisten er formentlig det eneste parti, der ikke støtter den inklusionsdagsorden, som først startede i folkeskolen, og som så nu skal udbredes til de private skoler.

Lad mig slå fast med det samme, at Enhedslisten ikke er imod inklusion. Hvis det for det enkelte barn er bedst at blive inkluderet i en normalklasse, er det det tilbud, man skal have. Hvis det er bedre for det enkelte barn at få et specielt tilbud, er det det. Altså, det bedste for det enkelte barn – det er det, vi som velfærdssamfund skal levere.

Det er sådan, at vi allerede nu kan se, at de ting, vi førte frem i forbindelse med folkeskoleinklusionsloven, og de bekymringer, vi havde, desværre ser ud til at blive opfyldt. Hvis man skal lykkes med en øget inklusion, er det afgørende, at de, der skal arbejde med det, lærerne, er klædt på til opgaven, og at de rammer, der er i skolen, er indrettet til formålet. Det kræver, at lærerne er efteruddannet, og vi ser også i udtalelsen fra både folkeskolelærerne og friskolelærerne, at det er det, der er nødvendigt – at man kan matche den opgave, man skal løse. Der skal være flere tolærerordninger, der skal være færre elever i de pågældende klasser – vi har jo i folkeskolen et historisk højt gennemsnitligt elevtal – og der skal være nogle fysiske rammer, der tilgodeser flere elevers behov. De, der skal rådgive om inklusion, skal være kvalificerede til det. Der skal altså være en styrkelse af PPR, og det er jo netop ikke det, der sker i den her proces, hvor man kører uden om PPR. Alt dette har regeringen tilsidesat og i stedet alene skruet op for kravene, mindsket PPR'ens rolle, og det giver altså nogle dårligere betingelser for inklusion. Vi ser det vel i de allerseneste tal, som er ret alarmerende, for, hvor mange elever især i de ældste klasser der søger væk fra folkeskolen. Så der skal simpelt hen sættes en anden dagsorden på det her område.

Vi må ikke indrette skolen alene ud fra et politisk ønske om, at alle skal kunne være i den samme klasse, eller for den sags skyld at der skal spares penge. Hvis skolerne skal inkludere flere børn, skal det udelukkende være, fordi det er til barnets eller elevens bedste. Det her lovforslag er ikke til alles bedste, og det er yderst problematisk, at børn tages som gidsler i en politisk inklusionsdagsorden.

Det er vores vurdering, at det her forslag vil få negative konsekvenser for mange elever, og det er også vores vurdering, at der indbygget i lovforslaget er en enormt stor risiko for, at inklusionsdagsordenen ender med at blive en stor spareøvelse. Da vi i forbindelse med folkeskoleinklusionsloven havde diskussionen om, hvad der kunne frigøres af midler til normalundervisningen, kunne vi høre den ene folkeskoleordfører efter den anden – og med ministeren i samme tone – meddele, at nu blev der jo penge til normalundervisning. Når man går ud og ser på de kommunale budgetter, kan det vist ikke bekræftes nogen steder. Det er ikke det, jeg har fået ud af at bore lidt dybere ned i det.

Så vi håber meget, at der tages højde for de mange bemærkninger i høringssvarene, og at der vil foregå en løbende dialog med organisationerne på området, herunder bl.a. med hensyn til opkvalificering og efteruddannelse og med hensyn til tilskudsmodellens konsekvenser. Vi vil gerne i udvalgsarbejdet følge op med en række spørgsmål. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Jeg kan forstå, at ordføreren mener, det er vigtigt, at forældre kan tilvælge et specialtilbud, hvis de mener, at det er det rigtige. Mener ordføreren ikke også, at det er vigtigt, at forældre kan tilvælge det skoletilbud, som er bedst til netop deres børn, uanset om det så måtte være en privatskole eller en friskole eller en folkeskole?

Ordføreren.

Vi vil i Enhedslisten meget gerne derhen, hvor folkeskolen bliver det naturlige førstevalg for langt de fleste danskere, og det går altså den modsatte vej. Netop de seneste resultater viser, at det er de bedst stillede, som sender deres børn i private skoleordninger. Og det er ikke det samfund, vi ønsker – at én del af befolkningen bruger én skoleform, og en anden del af befolkningen bruger en anden skoleform.

Fru Merete Riisager.

Nu er det jo sådan, at hvis vi ser på tallene, kan vi se, at fri- og privatskoler er bedst til at løfte de stærke elver, men faktisk også bedst til at løfte de svage elever. Så er det ikke vigtigt, at forældre har mulighed for at vælge det skoletilbud, som kan løfte netop deres barn allermest, uanset hvilken skoleform der er tale om?

Ordføreren.

Vi ved netop, at det, der er rigtig vigtigt, når vi taler om grundskolen og folkeskolen, er den der kammeratskabseffekt, og hvis de elever, som har lettest ved at lære, og som kommer fra boglige hjem, i vid udstrækning flytter til private skoler, så mindsker man den kammeratskabseffekt og lader de resterende elever i stikken. Og vi ved jo altså også, at andelen af svage elever ikke må komme over de 30 pct., men det er den tendens, vi er ved at se, fordi mange af de bedrestillede i Danmark tilvælger en privatskole.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg tror, både når man læser undersøgelser lavet af eksperter og forskere, og når man hører politikere, at der er rigtig, rigtig bred enighed om, at der har været for stor en udskilning af elever til specialundervisning over de senere år. Det her lovforslag tager netop udgangspunkt i de elever, som har et mindre støttebehov, altså dem, der har behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer om ugen. Så jeg skal bare spørge ordføreren, om hr. Lars Dohn ikke er enig i, at det er bedre for en række af de elever, som har et mindre støttebehov, ikke at blive ekskluderet, men derimod at blive inkluderet i fællesskabet og ikke få prædikatet særligt eller specielt sat på sig, når det er sådan, at de kun har mindre støttebehov.

Ordføreren.

Jo, det vil det være for nogle elever, for så vidt det er efter en faglig pædagogisk rådgivning. Altså, jeg mener, at vi har dygtige skoleinspektører eller skoleledere i Danmark, men at de skulle være bedre end fagfolkene på området til at træffe den beslutning, synes jeg ikke. Det ville være en markant forringelse. Så derfor skal det altid være det bedste tilbud, eleverne skal have.

Fru Mai Henriksen.

Det er jo netop en faglig vurdering, som afgør, hvor mange støttetimer man skal have om ugen. Det er jo endda ikke engang skolelæreren, som beslutter det. Det er jo i høj grad PPR, altså Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, som kommer ind over og vurderer, hvor mange timer en elev skal visiteres til. Så det er jo netop den faglige rådgivning, som lægges til grund for, om en elev skal visiteres til flere timer eller ikke. Det her lovforslag er jo sådan set med til egentlig at gøre specialundervisningen bedre for de elever, som har et stort støttebehov, dem, som har de store udfordringer, de massive udfordringer, i folkeskolen. Er hr. Lars Dohn ikke enig i, at de bliver prioriteret med netop det her lovforslag, og at det derfor vil være godt, at de får et særligt tilbud, og at dem, som så har mindre støttebehov, kan komme ind og være en del af den almindelige undervisning?

Ordføreren.

Der er lige lavet en ny undersøgelse af Epinion, som er offentliggjort i går, og som viser, at et stort flertal af forældrene finder, at støtteforanstaltningerne i forbindelse med integrationslove og andet er for dårlige, så den tangent, vi kører ud ad for øjeblikket, er ikke betryggende for de elever, der har et særligt behov.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Ordføreren taler om en kammeratskabseffekt og siger, at det er bedst, at børn kommer i folkeskolen, for så løfter det folkeskolen, men hvad med de børn, som faktisk befinder sig godt i en privatskole? Hvad med de forældre, der siger, at deres barn skal gå i en privatskole? Det kan godt være, at det er et barn fra et bogligt hjem, men hvis nu det er det bedste for det barn at gå i en privatskole, skal det barn så gå på kompromis, skal forældrene så gå på kompromis med, hvad der er det bedste for deres barn, i forhold til hvad der er bedst for nogle andre børn? Kan ordføreren følge mig? Er det det, der er Enhedslistens holdning?

Ordføreren.

Det er Enhedslistens holdning, at folkeskolen skal være det naturlige førstevalg, og at det også bør være sådan i et samfund, at man sender sine børn til den lokale skole. Det har også noget at gøre med det at være en del af et lokalsamfund. Nu er der mulighed for andre løsninger, og derfor ønsker vi at styrke folkeskolen, ikke at afskaffe de private skoler, men styrke folkeskolen så afgørende, at det bliver den, der bliver omdrejningspunktet i det danske skolesystem, og det er det, vi er ved at sætte over styr.

Man kan prøve at se på Sverige, hvor man har indført skolesystemer efter forretningsmæssige principper, og hvor man har indført ældrepleje efter forretningsmæssige principper. Det er ikke den vej, vi skal. Vi skal sikre, at det, som er kittet i det danske samfund er, at vi har den der fælles folkeskole – at direktørens datter har gået sammen med rengøringsassistentens søn i den samme klasse. Det er et virkelig grundlæggende element i vores fælles forståelse.

Hr. Joachim B. Olsen.

Nu forstår jeg, at børn klarer sig sådan generelt ret godt i Sverige. De klarer sig godt i internationale undersøgelser osv. Men ville det ikke være bedre at tage udgangspunkt i, hvad forældre ønsker for deres børn, i stedet for hvad nogle politikere herinde ønsker er det bedste for samfundet, altså det, at mennesker, selvstændige mennesker, tager nogle frie valg på vegne af deres børn, fordi de måske nok ved, hvad der er bedst for deres børn og også ved bedre, hvad der er godt for deres børn, end vi ved herinde? Hvorfor har Enhedslisten noget imod det? Har Enhedslisten så lidt tro på, at mennesker kan tage de bedste valg for sig selv? Og er Enhedslisten oprigtigt af den opfattelse, at vi herinde ved, hvad der er bedst for folk, og det gør de ikke selv? Burde vi så ikke styrke deres frie valg, deres mulighed for at vælge, hvad de mener er bedst for dem selv og deres familie?

Ordføreren.

Enhedslisten er imod skoleshopping, som er ved at udbrede sig, og vi er tilhængere af, at danske borgere i det danske samfund udfører borgeradfærd og ikke brugeradfærd. Der må vi erkende i forhold til Liberal Alliances markedsyn på hele vores fællesskab at vi er fundamentalt uenige.

Tak til ordføreren. Fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører.

Lovforslag nr. L 73 skal omlægge tilskud til frie grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til støtte til elever, som har behov for støtte i mindre end 9 ugentlige undervisningstimer med henblik på inklusion af disse elever i den almindelige undervisning. Baggrunden for forslaget er jo den ændring af specialundervisningsbegrebet, som blev gennemført med vedtagelsen af L 103. [Folketingsåret 2011-12].

Når jeg støtter dette forslag og dets søsterforslag, er det i erkendelse af, at specialområdet samlet set er kommet til at fylde for meget. Den erkendelse går gennem Folketinget med undtagelse af Enhedslisten, for når vi placerer så mange børn i specialområdet, at det optager ca. en tredjedel af ressourcerne til grundskoleområdet, er det selvsagt for meget. Vi må derfor sørge for, at der bliver mere plads til at være speciel i den almindelige skole i stedet for at vedblive med at indsnævre rammerne for, hvad det betyder at være et normalt skolebarn.

Jeg havde gerne set en ordning, hvor pengene i højere grad fulgte barnet. For når vi med dette lovforslag og dets søsterforslag sætter en grænse for, hvornår et barn kan modtage støtte, så forsvinder problemerne jo ikke af det. Derfor ville det være et sundt princip, at pengene i højere grad fulgte barnet til dets skole, hvor de har kompetencerne og viljen til at løse opgaven, uanset hvilken skoleform det måtte være: folkeskole, friskole eller privatskole.

Vi går en tid i møde med flere udfordringer, når børn, der har særlige vanskeligheder, skal tilbage i de almindelige klasser. Lærerne vil blive udfordret. Lederne vil blive udfordret. De børn, der kommer tilbage i klasserne, vil blive udfordret, og det vil de børn, der allerede sidder i lokalet, også.

Jeg vil derfor gerne opfordre mine politiske kolleger til at lægge de lange ord og gode hensigter væk, så vi kan få en fordomsfri debat om, hvordan opgaven løses bedst. Hvordan den præcis løses, altså hvilken metode der skal anvendes, ved bedst de professionelle, der arbejder med børnene. Men det er vores opgave som politikere at sørge for, at den nødvendige fleksibilitet i systemet – opbakning, videndeling og strukturer – er til stede, sådan at det kan finde sted.

Så skal vi altså væk fra den kolde krig mellem folkeskoler og frie skoler, som man i øjeblikket er ved at opruste til. Forældre skal have mulighed for at tilvælge den skole, som er bedst til deres børn. Det er det bedste for barnet, det er det bedste for familien, og det er i sidste ende også det bedste for samfundet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Et af de temaer, der fylder rigtig meget i folkeskolen, hos elever, hos forældre, i øjeblikket, er, hvordan vores undervisningstilbud kan rumme alle elever eller i hvert fald elever med specielle behov.

Specialundervisning og vidtgående specialundervisning fylder stadig mere i budgetterne, fordi stadig flere udskilles til specialundervisning, og det har jo vist sig ikke at være hensigtsmæssigt. Midlerne kan bruges bedre og endda til bedre gavn for de elever, vi har med at gøre, ved at man undlader at udskille så mange elever til specialundervisning og i stedet for integrerer dem i normalundervisningen.

Dette lovforslag er en udløber af den nye afgrænsning af specialundervisningsbegrebet, som blev vedtaget i foråret. Med lovændringen fra foråret skal der ikke længere træffes en afgørelse om specialundervisning til den enkelte elev, når det drejer sig om en elev med behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer om ugen. Det giver kommunerne en større fleksibilitet til at tilrettelægge og tilpasse støtten til elever med særlige behov – selvfølgelig når det gælder folkeskolen.

Men det, der er helt særligt ved det her lovforslag, er, at de elever, som har særlige behov, vil blive tilgodeset. Når man vælger at lave en inklusion som denne, når man vælger at lave en grænse ved 9 undervisningstimer ugentligt, er det, for at de elever, som har et mindre støttebehov, bliver integreret i normalklasserne, og for at der kan blive fokuseret på de elever, der har et stort støttebehov.

Den her omlægning består af et tilskud pr. skole, en procentvis andel af det hidtidige tilskud, til specialundervisning til netop den her elevgruppe. Og lovforslaget, som generelt bliver bakket op, også af høringssvarene, er et skridt på vejen mod et mere rummeligt uddannelsestilbud.

Derfor kan Konservative bakke op om lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Børne- og undervisningsministeren.

Tak for ordet. Her vil jeg dog tillade mig at gøre det lidt længere end ved den forrige behandling, hvor jeg bare sagde tak. Men jeg vil nu alligevel også starte med en tak for den brede opbakning til lovforslaget fra Folketingets partier. Jeg er i øvrigt rigtig glad for, at det er en opbakning, der ikke alene afspejler sig hos partierne, men også hos foreningerne bag hele den frie skoleverden, som er gået utrolig konstruktivt ind i at være med til at løfte den opgave, som den frie skoleverden også synes er vigtig, nemlig at have en grundskole for alle elever, hvor man som en del af den almindelige undervisning også skal kunne hjælpe elever, der har brug for særlig støtte. Den opgave har den frie skoleverden sagt ganske tydeligt at de selvfølgelig vil være med til at løfte.

På den måde er det i overensstemmelse med den lovgivning, et flertal af Folketingets partier vedtog i foråret vedrørende folkeskolen. For det er faktisk til gavn for alle elever, idet elever, som har brug for mindre støtte, kan blive i undervisningen sammen med deres kammerater, uden at de skal udskilles til noget ved siden af og væk fra deres kammerater og nogle gange helt væk fra deres lokalmiljø. Men selvfølgelig er det fortsat sådan – og det vil gælde uanset skoleformen – at der vil være børn, som har brug for så meget ekstra støtte, at det, der er det bedste undervisningstilbud for dem, vil være et tilbud på en specialskole. Så med det her lovforslag kommer tingene i overensstemmelse med grundskolens forpligtelse til at give børn den nødvendige støtte i den almindelige undervisning, såfremt det handler om mindre end 9 klokketimers særlig støtte.

Jeg vil godt sige et par ord om elementerne i lovforslaget. Det vil komme til at gælde fra næste skoleår, 2013-14, sådan at det specialundervisningsbegreb, der er på de frie skoler, bliver det samme som det, der allerede nu er gældende i folkeskolen. Hensigten med lovforslaget er at imødegå konsekvenserne for de frie skoler som følge af det nye specialundervisningsbegreb. Hvis vi ikke havde gennemført de foreslåede omlægninger af tilskuddet, ville nogle frie skoler opleve utilsigtede økonomiske konsekvenser af det specialundervisningsbegreb, som fra næste skoleår også gælder på disse skoler. Det er derfor, det har været utrolig vigtigt, at vi også i samarbejde med skoleforeningerne har kunnet udarbejde den økonomiske model, som er foreslået her, og som de bakker op om, idet økonomien er styret lidt anderledes på det her område end i folkeskolerne.

Med lovforslaget bliver de frie skolers pligt til inklusion af elever med særlige behov understreget. De foreslåede tilskudsordninger for inklusion har bl.a. til formål at sikre, at midler til inklusion gives til skoler med elever, som har støttebehov. Samtidig indebærer lovforslaget fleksible og administrativt enkle tilskudsordninger for inklusion. For de frie grundskoler betyder forslaget en midlertidig 2-årig omlægning af tilskud til skoler til inklusion af elever med støttebehov. På baggrund af erfaringerne med den midlertidige tilskudsordning har vi mulighed for at fastlægge en permanent tilskudsordning. For efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler betyder lovforslaget en omlægning af tilskud til skoler til inklusion af elever med særlige behov baseret på en takst efter antallet af årselever til inklusion.

Da der er nogle, der har spurgt til, om det har nogle økonomiske konsekvenser, der adskiller sig fra, hvordan økonomien ser ud for den frie grundskole i dag, vil jeg godt understrege, at det er en tilskudsordning, som er udgiftsneutral, og at den tilskudsmodel, der er foreslået her, er fastsat med udgangspunkt i det niveau, der var fra 2011-12 på området, og det er endda sådan, at der lige er sat lidt ekstra af til, at ordningen forhåbentlig bliver gjort permanent på baggrund af de erfaringer, vi får med den her model i løbet af de næste 2 år.

Lovforslaget ændrer ikke på de gældende regler om tilskud til specialundervisning i mindst 9 ugentlige undervisningstimer på de frie skoler. Ministeriet arbejder i dialog med skoleforeningerne videre med grundlaget for tilskudsordninger for specialundervisning. Lovforslaget ændrer heller ikke på de gældende regler om tilskud til efterskoler, herunder ordblindeefterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med et samlet særligt undervisningstilbud til specialundervisning og om støtte til elever med særlige behov. I dialog med skoleforeningerne arbejder ministeriet også her videre med grundlaget for en tilskudsordning for disse skoler til støtte til elever.

Endelig medfører lovforslaget afskaffelse af et særligt tilsyn med historieundervisningen på historieprøvefri efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Her vil jeg også gerne understrege, at det betyder, at der fremover selvfølgelig fortsat vil være tilsyn med historiefaget, og det vil indgå i ministeriets almindelige tilsyn med alle fag på skoler. Det er jo sådan, at alle fag på skoler, herunder historie, selvfølgelig skal leve op til det, som forudsættes i folkeskoleloven, hvad angår det faglige niveau i de forskellige fag.

Som afslutning kan jeg sige, at lovforslaget vil være med til at styrke inklusion af elever med særlige behov, også på de frie skoler. Igen vil jeg takke for det rigtig gode samarbejde, der har været, og det oprigtige ønske om at give elever en god mulighed for at blive sammen med deres kammerater som en del af den almene undervisning med de understøttende foranstaltninger, der selvfølgelig skal være til stede. Det gælder lærere med den nødvendige uddannelse, ressourcecentre, det at kunne trække på ministeriets inklusionsrådgivningteam osv.

Jeg takker derfor for, at lovforslaget har fået så god en behandling her i Folketingssalen ved førstebehandlingen.

Der er to medlemmer, der har bedt om en kort bemærkning. Det er først hr. Peter Juel Jensen.

Tak. Tak for gennemgangen af økonomien. Jeg skal lige høre, om jeg forstod ministeren korrekt. I dag får de frie skoler en portion penge til at klare inklusionsopgaven. Det er den portion penge, man nu laver en ny model for. Er det korrekt forstået?

Ministeren.

Der er jo en del teknik i, hvordan økonomien bliver skruet sammen, og ministeriet har haft et rigtig godt samarbejde med repræsentanter for de forskellige frie skoler og skoleforeningerne om, hvordan det her kan skrues sammen på en så fornuftig måde som muligt.

Det, der sker, er, at der i den foreslåede tilskudsordning, der er for inklusionsmidlerne til de frie grundskoler, bl.a. indgår et tilskud, der ydes som en procentvis andel af det hidtidige tilskud til specialundervisning til elever med behov for støtte. Det betyder, at denne del af inklusionsmidlerne kommer til at afspejle skolernes elevsammensætning. Derudover får man et ekstra tilskud. Det betyder summa summarum, at det bliver udgiftsneutralt, men bliver fordelt mere rimeligt i forhold til de skoler, der har brug for støtte til elever med særlige behov.

Jeg synes, at det ville være en god idé, hvis man har lyst til at grave lidt dybere ned i selve den økonomiske konstruktion, at spørge ind til det i forbindelse med udvalgsarbejdet. Men jeg vil bare understrege, at det her er med fuld opbakning fra skoleforeningerne. Det her giver en mere enkel måde at gøre det på, selv om det lød lidt kompliceret, da jeg sagde det, samtidig med at det faktisk giver en mere retfærdig fordeling af de inklusionsmidler, der er.

Hr. Peter Juel Jensen.

Jeg forstår det.

Hr. Lars Dohn for en kort bemærkning.

Epinion har lige offentliggjort en undersøgelse her i går. Jeg forlanger ikke, at ministeren skal være fantastisk godt inde i den, men det korte af det lange i den er, at forældre, som har børn med indlæringsvanskeligheder, som går i folkeskolen, er blevet spurgt, om det tilbud, som eleverne får, er tilstrækkeligt. 16 pct. svarede ja, og 67 pct. svarede nej. Er det et tilpas godt resultat for ministeren på det her felt?

Ministeren.

Jeg kan sagtens forstå de forældre, der er bekymrede for, om inklusion sker på en ordentlig måde – og det er uanset, om det er forældre, der har et barn, der har brug for ekstra støtte, eller det er forældre til børn i klassen, der er optaget af, hvordan hele klassen fortsat har høj trivsel uanset de forskellige børn, der er i klassen. Jeg forstår også den bekymring, der er hos lærerne, for ikke at være klædt godt nok på til at løfte inklusionsopgaven.

Det er lige præcis derfor, at vi i regeringen har sat en række initiativer i gang for at understøtte, at det netop ikke skal være en spareøvelse, men faktisk være med til at give en bedre og styrket almen undervisning. Det er ud fra det grundsyn, at det bedste læringsmiljø for børn – det hørte jeg også at Enhedslistens ordfører fremhævede – er, at vi har gode, fælles og blandede klasser med elever med meget forskellig baggrund. Og der er også elever, der har brug for forskellige typer af undervisning. Der kan være nogle, der er ordblinde, der kan være nogle, der har Asperger eller andet. Men det bedste for eleverne er, at de kan få den nødvendige støtte og blive sammen med deres kammerater.

Det er det, der er afsættet for de støtteforanstaltninger, regeringen har sat i gang, og som derfor forhåbentlig også vil gøre forældrenes og lærernes bekymringer, jeg vil ikke sige til skamme, men så de oplever, at de faktisk bliver hjulpet.

Hr. Lars Dohn.

På baggrund af f.eks. sådan et resultat kan det ikke undre, at vi igen har fået nye tal, som viser, at antallet af forældre, der sender deres børn i privatskole, øges kraftigt i de her måneder.

Ministeren.

Vi har ikke nogen tal, der tyder på, at det er på grund af inklusion, at forældre vælger folkeskolen fra. Hvis vi nu tager det, som faktisk er diskussionen i forbindelse med det her lovforslag, håber jeg også, at Enhedslisten trods alt synes, at det er utrolig positivt, at skoleforeningerne for de frie grundskoler, efterskoler osv. så entydigt bakker op om, at det er en fælles opgave at sikre, at vi får en god grundskole for alle, herunder også, at børn i højere grad skal kunne få den nødvendige støtte og blive sammen med deres kammerater.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så tak til børne- og undervisningsministeren. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:53).