Høringsnotat

Vedrørende

Forslag til lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Lovudkastet blev sendt i ekstern høring den 7. september 2012 med frist til at afgive svar den 5.oktober 2012.Udkastet blev sendt til en bred kreds af myndigheder og organisationer og til enkeltpersoner, derindgår i Naturstyrelsens uformelle ekspertpanel om adgang til genetiske resurser og udbyttedelingved deres anvendelse. Naturstyrelsen har modtaget 16 høringssvar, hvoraf 9 myndigheder ogorganisationer meddeler, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Advokatrådet, Det Natur- ogBiovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Verdens Skove, Nordeco, Landbrug ogFødevarer og professorerne Jørgen Blomqvist og Jens Schovsbo som privatpersoner.Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til udkastet til lovforslag:Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, Liberale Erhvervs Råd under AC,Sundhedsvidenskabeligt Fakultet ved Syddansk Universitet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Syddansk Universitet, Erhvervs- ogVækstministeriet, Forbrugerrådet og Roskilde Universitet.Bemærkningerne fra høringsparterne angår:1. udkastets afgrænsning af de resurser, og den traditionelle viden, lovforslaget omhandler,2. den beskyttelse af oprindelige folks ret til genetiske resurser og til den traditionelle viden omgenetiske resurser, som lovforslaget indeholder og3. forslagets regel om adgangen til privat ejendom i forbindelse med myndighedernes tilsynmed lovens overholdelse.Herudover er der enkelte kommentarer uden for denne opregning.

1. Afgrænsning af de resurser, og den traditionelle viden, lovforslaget omhandler

Professorerne Jørgen Blomqvist og Jens Schovsbo og Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser stiller spørgsmål om afgrænsningen af genetiske resurser og traditionelviden, knyttet til genetiske resurser, herunder i forhold til alment tilgængelige resurser og tilimmaterielle rettigheder knyttet til genetiske resurser. Der rejses endvidere spørgsmål om dentidsmæssige afgrænsning af, hvilke resurser, forslaget dækker. Endelig rejses spørgsmål om

anvendelse af loven i forhold til resurser, der stammer fra lande, der ikke er parter i NagoyaProtokollen.Naturstyrelsens bemærkningerForslaget indeholder regler der understøtter den anerkendelse af staternes suveræne ret til deresgenetiske resurser, som er indeholdt i Konventionen om den b Biologiske Mangfoldighed, herunderstaternes ret til ved lovgivning at bestemme, at adgang til genetiske resurser kræver et forudgåendeinformeret samtykke, og at der i den forbindelse indgås en gensidig aftale om vilkårene forresursernes anvendelse. Noget andet er, at denne suveræne ret for staterne til at bestemme over deresgenetiske resurser ikke berører immaterielle rettigheder, der knytter sig til opfindelser, der er baseretpå genetiske resurser, men i de gensidigt aftalte vilkår kan der naturligvis være aftalt klausuler, somberører disse. Ved forhandlingen af Nagoya Protokollen var det kendt, at der foregik forhandlingervedrørende beskyttelse af oprindelige folks traditionelle viden og af immaterielle rettigheder knyttettil genetiske resurser, og Nagoya Protokollen har derfor undladt at tage stilling til disse spørgsmål.Det danske lovforslag berører således ikke de immaterielretlige forhold knyttet til traditionel viden,herunder traditionel viden i relation til genetiske resurser, men alene staternes suveræne ret til atbestemme over deres genetiske resurser og til at lovgive til beskyttelse af oprindelige folks og lokalesamfunds traditionelle viden, der er knyttet til genetiske resurser. Der er således ikke nogetafgrænsningsproblem i forhold til immaterielle rettigheder i lovforslaget.For så vidt angår alment tilgængelige resurser, herunder resurser, der findes flere steder og som ikkealle de pågældende stater kræver forudgående tilladelse til at anvende, er det en konsekvens aflovforslaget, at sådanne resurser, der stammer fra et land, som ikke kræver tilladelse, ikke vil væreomfattet af forbudsbestemmelserne, fordi de er lovligt erhvervede.For så vidt angår den tidsmæssige afgrænsning vil lovforslaget ikke gælde for genetiske resursereller traditionel viden, som er erhvervet før lovens ikrafttræden. Loven påtænkes sat i kraft ved enbekendtgørelse, der afstemmes efter Nagoya Protokollens ikrafttræden for Danmark. Dette erpræciseret i lovforslaget.Hvad endelig angår resurser, der stammer fra lande, der ikke er parter i Nagoya Protokollen gælder,at retten til at kræve forudgående tilladelse for adgang til genetiske resurser er indeholdt i artikel 15 iKonventionen om den Biologiske Mangfoldighed. Der er dog ikke noget krav til den måde, landeneudnytter deres ret til at kræve forudgående tilladelse. Det er derfor i forslaget præciseret, atforbuddene kun finder anvendelse i forhold til genetiske resurser og traditionel viden fra lande, derer parter i Nagoya Protokollen og dermed skal opfylde protokollens artikel 6 og 7 om klarhed oggennemskuelighed i lovgivningen om forudgående adgang.

2. Beskyttelse af oprindelige folks traditionelle viden

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ønsker en nærmere afgrænsning af oprindelige folk ogtraditionel viden. Nordeco peger på at lovforslaget ikke præcist gengiver Nagoya Protokollensafgrænsning, der også omfatter lokale samfunds traditionelle viden. Nordeco peger endvidere på, atder med henvisning til overtrædelse af ”lovgivning” i forslagets § 3 sker en for snæver afgrænsningaf den regulering af adgangen til genetiske resurser, som leverandørlandene har. Endelig menerNordeco og Verdens Skove. At man med lovforslaget ikke kun skal beskytte de oprindelige oglokale samfunds rettigheder for så vidt de er anerkendt i det pågældende land lovgivning, men også

hvor dette ikke er tilfældet. De to organisationer henviser i denne forbindelse til De ForenedeNationers Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder.Naturstyrelsens bemærkningerDer er ikke internationalt nogen klare, bindende definitioner på oprindelige folk eller traditionelviden. Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed indeholder i artikel 8 j en pligt forkonventionens parter til At tage hensyn til oprindelige og lokale samfund. Parterne skal, så langtsom muligt og efter omstændighederne, under deres lovgivning respektere, bevare og vedligeholdeviden, innovationer og praksis hos oprindelige og lokale samfund med traditionel levevis, når det harbetydning for bevaring og bæredygtig brug af biologisk mangfoldighed. Parterne skal fremme enbredere anvendelse af disse kundskaber med godkendelse og involvering af indehaverne af dissekundskaber og skal tilskynde til ligelig fordeling af goderne, der opstår ved anvendelsen af sådanviden, innovationer og praksis. Lovforslagets afgrænsning af oprindelige folk skal forstås ioverensstemmelse hermed. Dette er præciseret i bemærkningerne. Man har samtidig taget Nordecosbemærkning om at bruge protokollens ordlyd til efterretning, således at også lokale samfund ermedtaget.For så vidt angår spørgsmålet om afgrænsning af de regelsæt, der kræves fulgt, bemærkes det, atanvendelsen af ”lovgivning” indeholder den nødvendige fleksibilitet, idet den ikke forudsætter, atregelværket har karakter af primær lov, men kan omfatte andre former for autoritativ regulering.Med hensyn til ønsket om at udvide kravet til samtykke og udbyttedeling i forhold til oprindelige oglokale samfund ud over, hvad der anerkendes i de pågældende landes lovgivning, bemærkes, atNagoya Protokollen i artikel 16, som gennemføres med lovforslagets § 4, henviser til de pågældendelandes lovgivning. Det findes ikke hensigtsmæssigt at stille krav herudover, herunder på grund afden betydelige retsusikkerhed, dette ville medføre.

3. Adgang til privat ejendom

Advokatrådet har den opfattelse, at der kun bør gives myndigheder adgang til privat ejendom udenretskendelse i tilfælde, hvor der er nærgående risiko for, at formålet med tilsynet på uopretteligmåde (ellers) vil forspildes.Naturstyrelsens bemærkningerDen pågældende bestemmelse er almindelig i miljølovgivningen. Det er Naturstyrelsens opfattelse,at adgangen til privat ejendom uden retskendelse er nødvendig af flere grunde. Dels vil det ikkevære hensigtsmæssigt at skulle indhente retskendelse ved rene rutinemæssige tilsynsbesøg, ligesomdet er afgørende at kunne handle hurtigt i sager, hvor der er grund til at antage, at der anvendesgenetiske resurser, der er erhvervet i strid med adgangslovgivningen i de lande de kommer fra, dasådanne resurser meget nemt ville kunne skjules. Endelig vil bestemmelsen være nødvendig for atkunne gennemføre de tilsynsopgaver, som en fremtidig EU regulering på området må forventes atpålægge de danske myndigheder.

Andre bemærkninger

Landbrug og Fødevarer støtter Danmarks tilslutning til Nagoya Protokollen, men bemærker, atværdistigningen ved plantegenetiske resurser sker ved tilførslen af know how i form af forædling, ogat ensidig dansk betaling vil have negativ effekt på konkurrenceevnen.

Naturstyrelsens bemærkningerLangt de fleste af de plantegenetiske resurser, der er genstand for forædling i Danmark er omfattet afDen Internationale Traktat om Plantegenetiske Resurser for Fødevarer og Landbrug (ITPGRFA)under FAO. Plantegenetiske resurser, der er erhvervet i medfør af de regler, der gældende efterdenne traktat, vil opfylde kravene om lovlig erhvervelse i § 3 og § 4 i lovforslaget og vil såledesikke blive påvirket af lovens regler. Også andre genetiske resurser, der udveksles ioverensstemmelse med regler i mere specialiserede internationale aftaler om adgang til genetiskeresurser end Nagoya Protokollen vil opfylde disse krav. Som eksempler kan nævnes UPOV aftalenom plantenyheder og WHOs retningslinjer for udveksling af patogener som led i beredskabet iforhold til pandemier.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser konstaterer, at lovforslagetsregler ikke gælder for Færøerne og Grønland, og at anvendelse af genetiske resurser i disse områderderfor ikke vil være omfattet af reglerne i lovforslaget.Naturstyrelsens bemærkningerDet følger af selvstyreordningerne for Færøerne og Grønland, at der må gennemføres selvstændigeregelsæt for disse områder, hvis de ønsker at tiltræde Nagoya Protokollen.