Høringsnotat vedrørende forslag til lov om CO2-kvoterUdkast til forslag til lov om CO2-kvoter blev sendt i høring den 3. juli 2012 med høringsfristonsdag den 15. august 2012. Det fremgår af lovforslaget, hvem forslaget har været i høringhos.Energistyrelsen har modtaget i alt 24 eksterne høringssvar.Følgende parter havde bemærkninger til forslaget:Advokatrådet, Affald Danmark, Danish Operators, Dansk Byggeri, Dansk Fjernvarme, DanskGartneri, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK, DI, DONG Energy A/S,Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen til oplysningom brænderøgsforurening (LOB), RenoSam, Vattenfall A/S, VedvarendeEnergi, Vindmølle-industrien samt WWF, Det Økologiske Råd og Greenpeace.Der er i det følgende lagt vægt på at gengive og kommentere spørgsmål af mere generel ka-rakter, og der henvises derfor tillige til de vedlagte høringssvar.Bemærkninger ang. overordnede klimapolitiske problemstillingerEn række høringsparter giver udtryk for overordnede klimapolitiske synspunkter, der ikke di-rekte vedrører lovforslaget:DI, DONG Energy, Vattenfall og Dansk Byggerihilser revisionenaf EU´s Kvotedirektiv med omlægning til ét, fælles EU kvoteloft med harmoniserede tilde-lingsregler velkommen.Landbrug og Fødevarer, Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWFnævner, at forventningerne til det mulige statslige provenu fra auktionering af kvoter i perio-den 2013-20 formentlig er for optimistisk.DIer bekymret over den fortsatte usikkerhed om-kring forlængelse af Kyoto-Protokollen og andre landes klimaforpligtelser og understreger iden sammenhæng vigtigheden af kompensationsforanstaltninger for både direkte og indirektekvoteomkostninger.Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWFunderstreger, at kvotesyste-met ikke burde understøtte etablering af CCS-anlæg.Dansk Byggeriforeslår, at provenuet fraauktionering af kvoter øremærkes til energi- og klimarelaterede formål.ErhvervsflyvningensSammenslutningudtrykker ønske om, at implementeringen af kvoteloven sker med forståelsefor en meget trængt dansk luftfartsindustri.DONG Energy, Vindmølleindustrien, Vedvarende Energi, WWF, Det Økologiske Råd ogGreenpeaceanfører, at antallet af kvoter i kvotesystemet bør begrænses for derigennem at øgekvoteprisen og understøtte udviklingen af grøn energi.Landbrug & Fødevarerskriver medhenvisning til de nyligt fremsatte forslag fra EU Kommissionen om ændring af kvotedirekti-Side 1

vet og auktioneringsforordningen, at utidig politisk indblanding i markedet så vidt muligt børundgås, men udtrykker dog forståelse for at det jævnligt analyseres, om markedsmekanismer-ne kan gøres mere funktionelle og har derfor forståelse for Kommissionens aktuelle overve-jelser om ændringer i kvotesystemet.Hertil bemærkes,at regeringen på sædvanlig vis, via. Klima-, Energi- og BygningspolitiskSpecialudvalg, vil høre relevante parter om dansk holdning til Kommissionens forslag til æn-dring af kvotedirektivet og auktioneringsforordningen, før den forelægger sagen for Folketin-get.WWF, Det Økologiske Råd og Greenpeaceanfægter, at det i afsnit 6 i bemærkningerne til lov-forslaget anføres, at mange af virksomhederne under kvotesystemet i vid udstrækning forven-tes at kunne overføre udgifter til kvotekøb til deres salgspriser. De tre organisationer henvisertil, at kvotevirksomheder i mange tilfælde også har overvæltet kvoteprisen i deres salgspriser,selvom de har fået kvoterne gratis.Hertil bemærkes,at sætningen næppe er dækkende og derfor vil blive ændret.

Anvendelsen af JI/CDM kreditterDIopfordrer til at begrænsninger i typer af kreditter vedtages på FN/EU plan og ikke somselvstændigt, dansk initiativ.Hertil bemærkes,at lovforslagets § 23, stk. 4, giver ministeren mulighed for at gennemførebegrænsninger i anvendelse af kreditter, som vedtages i EU, for eksempel EU's regler om for-bud mod anvendelse af LULUCF kreditter, eller som måtte blive vedtaget af FN eller dens in-stitutioner, såsom CDM Executive Board. Bestemmelsen kan ikke anvendes som hjemmel foret selvstændigt dansk initiativ.Greenpeace, Økologisk Råde og WWFskriver, at ”Det står derimod uklart, hvorvidt eksiste-rende projekter kan forlænges via tillægsaftaler m.v. uden godkendelse af ministeren – ellerom eksisterende projekter, som via en screening viser sig ikke at være additionelle, kan på-lægges krav.”Hertil bemærkes,at udkastet ikke giver umiddelbart mulighed for efterfølgende at tilbagekal-de en tilladelse til at deltage i et JI eller CDM projekt.FN reglerne om forlængelse af CDM projekter indebærer ikke en fornyet tilladelse fra inve-steringslandet. FN-systemet giver dog den nationale godkendende myndighed mulighed for atrejse spørgsmål om additionalitet og andre forhold, når ansøgning om forlængelse indgives tilFN. Det samme gælder ved ansøgning om udstedelse af kreditter.Vedvarende Energimener, at JI/CDM kreditter ikke skal bruges i kvotesystemet.Hertil bemærkes,at reglerne for kvoteomfattede virksomheders anvendelse af kreditter er re-guleret i kvotedirektivet og ikke længere kan fastsættes nationalt.

Bæredygtighed og anvendelse af biomasseEfter lovforslaget gives ministeren hjemmel til at gennemføre VE-direktivets bestemmelserom bæredygtige biobrændstoffer og flydende biobrændsler i forhold til de kvoteomfattedevirksomheder og luftfartsoperatører ved at fastsætte regler om bæredygtighedskriterier. For-slaget indebærer, at man for anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler kun kansætte CO2-udledningsfaktoren til nul ved den årlige rapportering, hvis EU’s krav til bæredyg-tighedskriterier som fastsat i VE-direktivet, herunder de i VE-direktivet indbyggede fortræng-ningsprocenter, er opfyldt.I det fælles høringssvar fraDet Økologiske Råd, WWF og Greenpeacepåpeges bl.a., at mini-steren bør benytte sin ret til at sikre, at der udover at opfylde EU's bæredygtighedskriterier,kun medregnes biomasse, som reelt har en CO2-fortrængningsprocent nær 100 pct., når bådedirekte og indirekte effekter ved produktion af biomasse medregnes.DIforeslår på den anden side, at forskellige nationale fortolkninger bør undgås. Endviderepåpeges det, at der bør anvendes internationale kriterier for biobrændstoffer, eksempelvis somdefineret via ICAO. DI opfordrer til fra dansk side at sammentænke EU- og internationalekriterier for at undgå uheldig forvridning.Hertil bemærkes,at det følger af artikel 17, stk. 8 i VE-direktivet ”at medlemsstaterne ikke udfra andre bæredygtighedsbegrundelser må afvise at tage biobrændstoffer og flydende bio-brændsler, der er fremstillet i overensstemmelse med denne artikel, i betragtning.” Artiklenindebærer, at kravene til bæredygtighedskriterierne er harmoniserede, hvorfor det ikke er for-målstjenstligt at fastsætte egne nationale kriterier. Der vil nu iværksættes et arbejde med hen-blik på at udmønte den foreslåede hjemmel om bæredygtighedskriterier i henhold til VE-direktivet, hvor navnlig EU-kommissionens anbefalinger mv. vil indgå.Endvidere peges der i høringssvar fraLandsforeningen til oplysning om brænderøgsforure-ning (LOB)bl.a. på, at der ikke skal kunne udstedes CO2-kvoter/kreditter til brug for omstil-ling til biomasse, for herefter at kunne videresælge til tredjepart. Dette fremføres med henvis-ning til CO2-udledningtallene fra landets indberetninger til FN’s klimakonvention.Hertil bemærkes,at det følger af kvotedirektivet, og tilhørende regler, at der udstedes gratiskvoter på baggrund af benchmarks til de virksomheder, der opfylder betingelser herfor. Kvo-ter/kreditter kan endvidere handles. Kvotedirektivet stiller ikke krav om, at der omstilles tilbestemte brændsler. Med bestemmelsen om iagttagelse af bæredygtighedskriterier for flyden-de biobrændsler og biobrændstoffer vil der blive indført krav om bæredygtighed ved anven-delse af disse brændsler som betingelse for at kunne sætte udledningen til nul ved den årligerapportering. For de andre biomassebaserede brændsler (ikke biobrændstoffer og flydendebiobrændsler) vil udledningen kunne sættes til nul, såfremt definitionen på biomasse, somfølger af VE-direktivet, er opfyldt. I forhold til tidligere betyder dette, at kravet til ’renheden’i denne biomasse, stiger fra 97 pct. til 100 pct., dvs. at den bio-nedbrydelige del af biomassenskal være 100 pct. for at kunne sætte udledningen til nul.

Affald Danmarkfinder lovteksten uklar med hensyn til, om affaldsforbrænding omfattes afkvoter.Hertil bemærkes,at 21 affaldsanlæg bliver omfattet af kvoteordningen ved at hovedformålet irelation til kvoteloven defineres som energiproduktion, og disse 21 anlæg blev derfor sat påden liste over kvoteomfattede anlæg, der blev afleveret til Europa-Kommissionen i marts2012 (den såkaldte NIM-liste).RenoSamfinder den manglende harmonisering med hensyn til hvilke medlemslande, der haraffaldsforbrænding kvoteomfattet, uheldig. Energistyrelsen er enig heri på det principielleplan, men det er en problemstilling, der må behandles andetsteds.RenoSamgør videre opmærksom på, at en række anlæg omfattes af kvoter og således define-res som medforbrændingsanlæg i relation til kvoteloven, men at anlæggene stadig miljøregu-leres som dedikerede affaldsforbrændingsanlæg.Hertil bemærkes,at kvoteloven ikke opererer med begrebet medforbrændingsanlæg, og at derikke er nogen EU-retlig kobling mellem kvotedirektivet og affaldsdirektivet (2008/98/EF).RenoSamgør endelig opmærksom på, at man ønsker ligestilling mellem anlæg i og uden forkvotesystemet.Hertil bemærkes,at de små affaldsanlæg falder for bagatelgrænsen på 20 MW indfyret effekt.Denne bagatelgrænse gælder for alle energiproducerende anlæg og er således ikke specifik foraffald. Eksistensen af en sådan bagatelgrænse skyldes administrative hensyn. Skulle det visesig hensigtsmæssigt og administrerbart på et senere tidspunkt også at inkludere de små af-faldsanlæg i kvoteordningen, er der ikke noget der i princippet forhindrer dette, idet man kananvende kvotedirektivets opt-in bestemmelse i artikel 24.Affald Danmarkgør opmærksom på, at der i § 7 stk. 4 tales om ”husholdningsaffald” mensder i § 8 stk. 1 tales om ”kommunalt affald”. Der er tale om en trykfejl i § 7 stk. 4, idet derburde have stået ”kommunalt affald” begge steder, jf. kvotedirektivets bilag 1.VarmekvoterDONG Energygør opmærksom på, at en konsekvens af lovforslaget er, at tildelingsprincippetfor gratiskvoter til varme er ændret i forhold til gældende regler, og at CO2-kvoteforbruget tilvarmeproduktion ikke længere er defineret. DONG Energy har et konkret forslag til løsning afproblematikken.Dansk Gartneripåpeger, at varmekvotebekendtgørelsen fastsætter, at varmekvoter, der tilde-les de centrale kraftvarmeværker skal videregives til de forskellige grupperinger af varmefor-brugere, der er tilsluttet varmeproducenten, og at kvotefordelingen i praksis indebærer, at detofte ikke er muligt at få eksempelvis nye gartnerier tilsluttet fjernvarmesystemet som følge afde forholdsvis store omkostninger til køb af ekstra CO2–kvoter, der pålægges en lille gruppe-ring af fjernvarmekunder. Det anbefales derfor, at der fremover bliver etableret ét stort kvote-fællesskab mellem varmekunder for herigennem at skabe bedre muligheder for at konverterefra individuel, ikke-kvoteomfattet opvarmning til kvoteomfattet overskudsvarme.Side 4

Hertil bemærkes,at varmekvotebekendtgørelsen regulerer både tildelingsprincippet for gratisvarmekvoter og CO2-kvoteforbruget til varmeproduktion. Ligeledes reguleres fordelingen afvarmekvoter til forskellige grupperinger af varmeforbrugere i varmekvotebekendtgørelsen.Varmekvotebekendtgørelsen skal bl.a. som følge af lovforslaget revideres med henblik på, attræde i kraft den 1. januar 2013. De rejste spørgsmål og synspunkter vil indgå i forbindelsemed udarbejdelse af den kommende varmekvotebekendtgørelse. DONG Energy’s høringssvarvil føre til en lovteknisk justering af varmeforsyningsloven, der er hjemlen til at udstede var-mekvotebekendtgørelsen.Omfattede produktionsenhederUdkastet til lovforslaget implementerer, hvilke aktiviteter og anlæg, der er omfattet af kvote-systemet for 3. periode, 2013-2020 (kvotedirektivets artikel 2, der henviser til direktivets bi-lag 1). I tredje periode sker dels en udvidelse af omfattede aktiviteter i ordningen, dels er ind-ført ændringer om, hvordan den samlede indfyrede effekt opgøres. Små anlæg og biomassean-læg medregnes ikke længere i opgørelsenDIanfører, at der bør være en vis fleksibilitet over for virksomheder, som lige kommer under20 MW grænsen pga. reglen vedr. små anlæg.Hertil bemærkes,at lovforslaget er en direkte implementering af direktivets regler. Der kanikke i den efterfølgende administration ændres ved disse regler. Kommissionen har udarbejdeten vejledning ”Guidance on Interpretation of Annex 1”, som medlemslandene skal anvendeved administrationen af ordningen.Dansk Fjernvarmeønsker klarlagt, om biomassebaserede fjernvarmeværker, der anvenderfossile brændsler i f.eks. nødstrømsanlæg, er omfattet af kvoteloven.Hertil bemærkes,at såfremt de anlæg, der er godkendt til fossile brændsler, har en samlet no-minel indfyret effekt på mindre end 20 MW, er disse anlæg ikke omfattet af CO2-kvoteordningen. For så vidt angår reserve- og backup enheder, skal disse medtages i opgørel-sen af den indfyrede kapacitet. Dog kan disse enheder undlades i opgørelsen, hvis det kan do-kumenteres, at der er fysiske eller juridiske begrænsninger, der effektivt forhindre en samtidiganvendelse med normale enheder. jf. Kommissionens vejledning.DANAK(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond) ønsker en mere entydig overens-stemmelse mellem omfattede aktiviteter (lovforslagets § 8 til § 11) og akkrediteringsområder ibilag 1 til ordningens nye verifikations- og akkrediteringsforordning.Hertil bemærkes,at akkrediteringsområder (forordningens bilag 1) og implementering af om-fattede aktiviteter (direktivets bilag 1) i den nye periode ikke er helt ens, hvorfor dette ikkelængere er muligt.Dansk Fjernvarmemener, at lovens definition af begrebet driftsleder er uklar.Hertil bemærkes,at definitionen af driftsleder har været gældende siden ordningens start i2005. Lovforslaget definerer driftsleder, som ”Den juridiske eller fysiske person, der ejer enproduktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning”. Fjernvarmeværker vilSide 5

typisk være ejet af et A.m.b.a., kommunen eller A/S. Her vil det være disse selskaber, som erdriftsleder. Med ”driver produktionsenheden for egen regning” tænkes især på de tilfælde,hvor der er virksomheder, som går ind og lejer en produktionsenhed.Eksklusion af mindre produktionsenhederKvotedirektivet giver mulighed for at udelukke mindre kvoteomfattede virksomheder med ud-ledninger under 25.000 t/år fra CO2-kvoteordningen fra 2013. Spørgsmålet om en eventueleksklusion af mindre produktionsenheder fra CO2-kvoteordningen har tidligere været drøftetmed DI, Asfaltindustrien, Kalk & Teglværksforeningen, Landbrug & Fødevarer, Dansk Gart-neri, Dansk Fjernvarme og Dansk Energi. Organisationerne har alle meldt tilbage, at de ikkeønsker, at Danmark bruger muligheden for at ekskludere mindre produktionsenheder fra CO2-kvoteordningen fra 2013. Organisationernes holdning er begrundet i, at det vil føre til ringerekonkurrence- og rammevilkår og give øgede administrative byrder. Danmark har meddeltKommissionen, at man ikke vil benytte denne mulighed.Dansk Gartnerier bekymret for, at virksomheder i de lande, der har valgt at udelukke mindreproduktionsenheder, opnår en konkurrencefordel herved.Hertil bemærkes,at direktivet stiller krav om, at den produktionsenhed, der udelukkes skalbidrage til udledningsreduktionerne på tilsvarende vis, som hvis den fortsat var omfattet afkvoteordningen. Disse såkaldte ækvivalente foranstaltninger skal vurderes af Kommissionen.Hvis f.eks. Danske Gartneri mener, at de udelukkede mindre produktionsenheder ikke leverop til direktivets krav, kan man henlede Kommissionens opmærksomhed på, at kravet omækvivalente foranstaltninger ikke er overholdt.Landbrug & Fødevarerønsker, at de almindelige bemærkninger til lovforslaget skal indehol-de oplysninger om andre medlemsstaters anvendelse af eksklusionsmuligheden og påpeger, atder er angivet en forkert kapacitetsgrænse i lovbemærkningerne.Hertil bemærkes,at lovforslaget fokuserer på Danmarks og ikke på andre medlemsstaters im-plementering af kvotedirektivet. Landbrug & Fødevarer er endvidere i forbindelse med hørin-gen af, om Danmark skulle benytte sig af muligheden af at udelukke mindre kvoteomfattedevirksomheder, blevet orienteret om, hvorvidt andre medlemsstater vil benytte denne mulig-hed. Den forkerte kapacitetsgrænse vil blive rettet i lovbemærkningerne.EU’s CO

2

-kvoteregister og Det Danske Kyoto-registerDanish Operatorsangiver i sit høringssvar, at en yderligere skærpelse af dokumentationskra-vene for at have konti i registrene – udover hvad der direkte følger af Kommissionens Forord-ning 1193/2011 – bør balanceres i forhold til hensynet om at begrænse de administrative byr-der, der pålægges kontohavere.Rigsrevisionenangiver, at man ikke har bemærkninger eller forslag vedrørende selve lovtek-sten eller til bemærkningerne til lovforslaget. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at departemen-tets tilsyn og den ansvarlige styrelses (Erhvervsstyrelsen) administration sikrer, at EU-mæssige krav til it-anvendelse og it-sikkerhed overholdes. Herunder bør der internt i Er-hvervsstyrelsen etableres betryggende kontrolmiljø i og omkring systemet, der sikrer, at data-og driftssikkerheden er tilfredsstillende.

Energistyrelsen har hertil modtaget følgende bemærkninger fra Erhvervsstyrelsen:Erhvervsstyrelsen er meget opmærksom på virksomhedernes administrative byrder i forbin-delse med dokumentationskravene for at have konti i registrene, og en eventuelt indførelse afyderligere dokumentationskrav – udover hvad der følger af registerforordningerne – vil bliveovervejet nøje. Erhvervsstyrelsen skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at der iforbindelse med ressortomlægningen af registrene fra Energistyrelsen til Erhvervsstyrelsen ersket en lettelse af virksomhedernes administrative byrder i forhold til indsendelse af doku-mentation, eftersom en del selskabsdokumentation mv. nu kan indhentes internt i styrelsen ogaltså ikke længere skal indsendes af de omfattede virksomheder.Erhvervsstyrelsen tager Rigsrevisionens bemærkninger vedrørende it-anvendelse og it-sikkerhed til efterretning og vil naturligvis sørge for at tilrettelægge administrationen af regi-strene således, at EU-mæssige og andre krav til it-anvendelse og it-sikkerhed mv. overholdes.AuktioneringGreenpeacefinder anvendelse af ordet ”alle” i § 18 uheldig, idet man frygter, at Danmarkherved kommer til at auktionere kvoter, der ellers skulle være tilbageholdt (hvis en sådan til-bageholdelse gennemføres).Hertil bemærkes,at Danmark auktionerer sammen med 23 andre medlemslande kvoter via encentral platform. Hvis det besluttes at tilbageholde kvoter, vil disse ikke blive udstedt, oghverken Danmark eller den centrale auktionsplatform kan auktionere kvoter, der ikke er ud-stedt.DigitaliseringshjemmelDIangiver i sit høringssvar, at man støtter regeringens digitaliseringsstrategi, og at man finderdet rigtigt, at kommunikation om CO2-kvoter mellem myndigheder og virksomheder tilsva-rende digitaliseres. I den forbindelse skal de generelle retningslinjer for kommunikation fraoffentlige myndigheder følges.Advokatrådetpåpeger, at regeringen i bemærkningerne til lov nr. 528 af 11. juni 2012 om of-fentlig digital post har angivet, at spørgsmålet om (generelt) at fravige underskriftskravet børreguleres i forvaltningsloven. Samtidig påpeger Advokatrådet, at der ved udarbejdelse af evt.it-systemer skal tages hensyn til forvaltningslovens § 8 og muligheden for at lade sig repræ-sentere eller bistå af andre.Hertil bemærkes,at i forbindelse med digital kommunikation vil de generelle retningslinjerfor kommunikation fra offentlige myndigheder naturligvis blive fulgt.Det er korrekt, som angivet af Advokatrådet, at det overvejes at indsætte en generel hjemmelom fravigelse af underskriftskravet i forvaltningsloven. Da der dog ikke endnu eksisterer ensådan generel hjemmel, er der i lovforslaget indsat bestemmelser, der indeholder hjemmel tilat fravige underskriftskravet. Det bemærkes samtidig, at det eventuelt senere kan blive nød-vendigt at ændre eller ophæve disse bestemmelser som følge af vedtagelse af det forventedeforslag om en ændring af forvaltningsloven.Lovforslaget medfører ingen ændringer i forhold til grundlæggende forvaltningsretlige prin-cipper. Det betyder blandt andet, at myndighedens vejledningspligt efter forvaltningslovens §Side 7

7 skal opfyldes og sikre tilstrækkelig information om de enkelte digitale løsninger og anven-delsen af disse. Det indebærer også, at myndigheden har pligt til at vejlede om reglerne påområdet, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Ifølge forvaltningslovens § 8 om partsrepræsentation har parter i afgørelsessager ret til at ladesig repræsentere eller bistå af andre. Det gælder i forhold til lovforslaget i samme omfang somhidtil, selvom kommunikationen på området fremover skal foregå digitalt.Indberetning af ændringer til kvoteordningenLandbrug & Fødevarerser gerne, at lovforslaget klarere udtrykker, hvad der forstås ved be-stemmelsen om, at driftsleder skal underrette om ”forhold af betydning for udledningstilladel-sen og tildelingen af gratiskvoter, herunder alle planlagte ændringer i produktionsenhedens arteller drift eller en eventuel udvidelse eller betydelig reduktion af dens kapacitet, som kanmedføre, at tilladelsen eller tildelingen skal ændres”. Landbrug og Fødevarer ønsker klarlagt,at der ikke anmodes om oplysninger, som ikke er nødvendige i forhold til EU-reglerne.Hertil bemærkes,at bestemmelsen i lovforslaget implementerer bestemmelse i kvotedirektivet(artikel 7) om den kvoteomfattede virksomhed pligt til at underrette om ændringer vedr. stati-onære anlæg af betydning for udledningstilladelsen. Ordlyden ’betydelig reduktion’ er tagetfra artikel 7 i kvotedirektivet. Der er ikke tale om, at klima-, energi- og bygningsministerenvil anmode om yderligere oplysninger end der kræves efter kvotedirektivet og tilhørende reg-ler. Det kan i øvrigt oplyses, at Kommissionen har udarbejdet skemaer til såvel overvåg-ningsplan og indberetning af oplysninger vedr. væsentlige kapacitetsændringer og ændringer idriften, som kan medføre ændringer i kvotemængden. Disse dokumenter kan findes via Ener-gistyrelsens hjemmeside.Administrative konsekvenser for erhvervslivetDIstiller spørgsmål ved tallet for de erhvervsadministrative konsekvenser ved gældende kvo-telov, som lovforslaget er en videreførelse af.Hertil bemærkes,at der efterfølgende er konstateret en mindre sammenlægningsfejl, hvorfortallet i lovforslaget vedr. erhvervsadministrative konsekvenser ved gældende lov er rettet fra7,2 mio. kr. om året til 8,3 mio. kr. om året. Tallet er taget fra målinger af virksomhedernesadministrative byrder (AMVAB-målinger), som bl.a. er baseret på virksomhedsinterviews ogmålingerne er gennemført af en række konsulentfirmaer for Erhvervsstyrelsen.Andre bemærkninger til forslagetVattenfallangiver i sine bemærkninger, at afgiften nævnt i § 28 ikke bør angives med et be-stemt beløb, men bør ske med en henvisning til relevant EU-publikation udstedt af EU-Kommissionen.Hertil bemærkes,at det følger af grundlovens § 43, at ingen skat kan pålægges, forandres ellerophæves uden ved lov. Derfor er den af Vattenfall foreslåede model ikke mulig inden forgrundlovens rammer. Det bemærkes herudover, at afgiften, som pålægges ved manglendeoverholdelse af forpligtelsen til at returnere kvoter er fastsat direkte i kvotedirektivet.