Under 1. behandlingen henviste Eigil Andersen (SF) til, at dårligt arbejdsmiljø koster det danske samfund 64 mia. kr. årligt iflg. LO's beregninger (udgifter til sygedagpenge, tabt arbejdsfortjeneste, behandling i sundhedsvæsenet, førtidspension osv), og at der vil være en samfundsmæssig gevinst ved afgiften, når brancherne forbedrer deres arbejdsmiljø. Når lovforslaget ikke indeholder incitament for den enkelte virksomhed til at foretage investeringer i bedre arbejdsmiljø, men tværtimod indeholder incitament til, at den enkelte virksomhed ikke bruger midler til forbedring af arbejdsmiljøet (fordi det medfører en konkurrencemæssig dårligere stilling for f.eks. den tømrervirksomhed, der bruger penge på arbejdsmiljøforbedringer set i forhold til den tømrervirksomhed, som ikke bruger midler hertil, fordi sidstnævnte på grund af sit lavere omkostningsniveau kan tilbyde lavere priser og få flere kontrakter i hus) er der så ikke en nærliggende risiko for, at der som følge af forslaget tværtimod vil blive foretaget færre investeringer i arbejdsmiljøet med deraf følgende flere ulykker og større samlede samfundsmæssige omkostninger?
Dato: 03-12-2012
Status: Endeligt besvaret