L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

Skatteudvalget 2012-13
L 67 Bilag 12
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 67

Folketinget 2012-13

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og

forskellige andre love

(Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.)

[af skatteministeren (Holger K. Nielsen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 19 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2012 og var

til 1. behandling den 27. november 2012. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 12. oktober

og den 13. november 2012 dette udkast til udvalget, jf. SAU

alm. del – bilag 23 og L 67 – bilag 2. Den 22. november

2012 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et

notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Forsikring & Pension og PFA

Pension.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser. Skatteministerens kommentar til

henvendelsen fra PFA Pension er optrykt som bilag 2.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (S, DF, RV, EL og SF) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk

Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at Socialdemo-

kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti glæder

sig over, at der i 2012, for første gang i 25 år, blev indgået

en bred aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti

om en skattereform, jf. Aftale om en skattereform af 22. juni

2012.

Som led i skattereformen bliver fradragsretten for indbe-

talinger til kapitalpension afskaffet med virkning fra og med

den 1. januar 2013. Samtidig er der mulighed for at overføre

fradragsberettiget kapitalpension til kapitalpension m.v.

uden fradragsret (aldersforsikring) mod betaling af den af-

gift, som rettidige udbetalinger fra fradragsberettiget kapi-

talpension pålægges. Der sker hermed en fremrykning af

den beskatning, der hviler på de nuværende kapitalpensions-

ordninger. Senere udbetalinger fra aldersforsikringen vil til

gengæld være afgiftsfri.

Der er imidlertid et hul i reglerne for den afgiftsmæssige

behandling af overførsler af kapitalpensioner, hvortil der er

knyttet ufordelte midler i form af hensættelser til kollektivt

bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensæt-

telser og akkumuleret værdiregulering.

Efter gældende ret pr. 1. januar 2013 skal der ved kon-

vertering af en kapitalpension til en aldersforsikring ikke be-

tales afgift af kapitalpensionens forholdsmæssige andel af

de ufordelte midler, men kun af selve ordningens værdi.

Dermed kan de ufordelte midler efter konverteringen ube-

skattet sive eller decideret strømme over på aldersforsikring,

der til sin tid udbetales afgiftsfrit. Hvis kapitalpensionen ik-

ke var blevet konverteret, ville de ufordelte midler til sin tid

derimod blive udbetalt mod betaling af afgift.

Forsikring & Pension har i medierne givet udtryk for, at

skattehullet kan beløbe sig til 10 mia. kr., hvis Forsikring &

Pensions estimat om, at over 250 mia. kr. af kapitalpensi-

AX014585

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

onsopsparingen konverteres, måtte holde stik. Socialdemo-

kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti finder

det derfor vigtigt, at skattehullet lukkes, inden de nye regler

træder i kraft den 1. januar 2013. Lovforslaget har blandt an-

det til formål at lukke skattehullet.

Der er tale om en kompleks problemstilling, som kun kan

løses med en relativt kompleks regel. Der foreslås en model,

hvor der ved konvertering af en kapitalpension m.v. til en al-

dersforsikring m.v., betales afgift 1) af det beløb, der over-

føres eller konverteres (gældende ret), 2) af særlige bonus-

hensættelser knyttet til kapitalpensionen og 3) af en for-

holdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet til kapital-

pensionen.

Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler (3) be-

regnes med udgangspunkt i nærmere definerede fordelings-

nøgler:

– Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler, der

består af hensættelser til kollektivt bonuspotentiale og

ufordelte kollektive særlige bonushensættelser beregnes

som den overførte/konverterede kapitalpensions depot

målt i forhold til de samlede depoter for alle forsikringer

i pensionsinstituttet.

– Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler, der

består af akkumuleret værdiregulering, beregnes med

udgangspunkt i den ændring af pensionsinstituttets akku-

mulerede værdiregulering, der er resultatet af afregnin-

gen af afgiften af det beløb, der overføres eller konverte-

res.

Afgiften af den forholdsmæssige andel af de ufordelte

midler påhviler det pensionsinstitut, hvor kapitalpensionen

er anbragt, og afgiften tages fra de ufordelte midler.

Der er som nævnt tale om en kompleks problemstilling,

som med lovforslaget løses med en relativt kompleks regel.

Løsningen har afstedkommet henvendelser fra PFA Pension.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-

parti henviser til skatteministerens kommentar til henvendel-

sen fra PFA Pension (bilag 8), som ønskes optrykt i betænk-

ningen.

mindretal

i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovfor-

slaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget

indeholder en lang række forenklinger og justeringer af skat-

telovgivningen, som Venstre finder ganske fornuftige.

Desværre har skatteministeren valgt at pulje mange for-

slag i ét lovforslag. Det giver en række udfordringer for

Venstre. Venstre støtter altid gerne forenklinger, men når

puljen af forslag bliver for bred, så er der også risiko for, at

der er forslag, der trækker i den forkerte retning. Og det er

desværre tilfældet med dette lovforslag.

Samtidig siger Venstre nej til skattestramninger, som i

dette lovforslag udgør 40 mio. kr. Derfor kan Venstre samlet

set ikke støtte lovforslaget.

Forslaget indeholder en justering af reglerne omkring en

skatterabat ved førtidsindfrielse af kapitalpensioner. Det er

en del af skatteaftalen fra juni 2012, og Venstre er grund-

læggende tilhænger af, at den tiltænkte skatterabat udløses

efter aftalen fra juni 2012. Det har fra PFA Pension været

fremført, at den af Skatteministeriet fremlagte model ville

give PFA Pension en række udfordringer. Det har Venstre

lyttet til med interesse, men partiet konstaterer, at det ikke er

lykkedes Skatteministeriet at acceptere de af PFA Pension

foreslåede modeller. Venstre er ærgerlig over, at det ikke

kunne lade sig gøre at finde en tilfredsstillende løsning, men

Venstre må støtte sig til Skatteministeriets forklaring i denne

sag.

I forhold til forslaget om ændrede beregninger for rente-

fradragsbegrænsningsreglerne finder Venstre, at branchens

eget forslag om at lade fradraget følge de reelle renteudgif-

ter til eksterne leverandører, burde være et mere retvisende

billede, men konstaterer, at skatteministeren blankt har af-

vist denne model.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 2

nr. 2

ændres »§ 61, stk. 1« til: »§ 55, stk. 1, § 61, stk.

1«.

[Yderligere konsekvensændring i forbindelse med justerin-

gen som følge af Nemkonto]

Til § 3

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01.

To steder i

§ 46, stk. 10,

og i

stk. 11,

ændres »investe-

ringsbeviser« til: »investeringsforeningsbeviser«.«

[Ændring af ord, da den tidligere betegnelse fortsat skal gæl-

de i § 46]

Til § 5

Nr. 3

affattes således:

»3.

§ 41, stk. 1, nr. 2,

ændres »i denne lov.« til: »i denne

lov, eller«.«

I det under

nr. 4

foreslåede

§ 41, stk. 1, nr. 3,

ændres

»stk. 4« til: »stk. 4.«

[Tekniske ændringer]

Ny paragraf

Efter § 6 indsættes som ny paragraf:

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

»§ 01

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 2.

april 2012, foretages følgende ændringer:

§ 12, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 15, stk. 1,

§ 30 a, stk. 1,

udgår »og med fradrag af

eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk.

2, 2. pkt«.«

[Yderligere konsekvensændring i forbindelse med justerin-

gen som følge af Nemkonto]

Til § 13

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 9, stk. 1,

ændres »udlandet« til: »andre EU-lande«.«

[Rettelse af fejl fra tidligere lovgivning]

Til § 14

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 17, stk. 1,

indsættes som

4.-6. pkt.:

»Ved overførsel, herunder konvertering, efter pensions-

beskatningslovens § 41 A, stk. 2, nedsættes den negative

skat efter 1. pkt. på tidspunktet for overførslen, herunder

konverteringen, forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige

nedsættelse beregnes som forholdet mellem afgiften af det

beløb, der overføres, herunder konverteres, og det beløb, der

overføres, herunder konverteres. Beskatningsgrundlag i det

indkomstår, hvor overførslen, herunder konverteringen, fin-

der sted, der har forøget eller formindsket den negative skat

efter 4. pkt., medregnes herefter ikke ved opgørelsen af ind-

komstårets samlede beskatningsgrundlag.««

[Fjernelse af pensionsafkastskattens betydning for afgiftsbe-

regningen ved overførsel, herunder konvertering]

Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 21, stk. 2,

ændres »§ 27, stk. 5, 2. pkt.« til: »§ 27,

stk. 5«.«

[Ændret henvisningsbestemmelse som følge af lovforslagets

§ 14, nr. 6]

Til § 15

Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 21 A, stk. 1, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., ændres »1. og

2. pkt. finder tilsvarende anvendelse« til: »1. og 3. pkt. fin-

der tilsvarende anvendelse«.«

[Ændret henvisningsbestemmelse som følge af lovforslagets

§ 15, nr. 2]

10)

I det under

nr. 4

foreslåede

§ 25, stk. 3,

indsættes som

7. pkt.:

»Ved opgørelsen efter 1. pkt. af det beløb, der overføres,

herunder konverteres, og af særlige bonushensættelser knyt-

tet til ordningen kan årets skyldige skat efter pensionsafkast-

beskatningslovens §§ 3, 4, 4 a og 5 på tidspunktet for over-

førslen, herunder konverteringen, fradrages.«

[Fjernelse af pensionsafkastskattens betydning for afgiftsbe-

regningen ved overførsel m.v.]

11)

I det under

nr. 6

foreslåede

§ 29 A, stk. 3,

indsættes

som

7. pkt.:

»Ved opgørelsen efter 1. pkt. af det beløb, der overføres,

herunder konverteres, og af særlige bonushensættelser knyt-

tet til ordningen kan årets skyldige skat efter pensionsafkast-

beskatningslovens §§ 4, 4 a og 5 på tidspunktet for overførs-

len, herunder konverteringer, fradrages.«

[Fjernelse af pensionsafkastskattens betydning for afgiftsbe-

regningen ved overførsel m.v.]

12)

Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 33 A, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1972, be-

regnes afgiften på 60 pct. efter § 29, stk. 1, 1. pkt., eller §

30, stk. 1, 1. og 2. pkt., og afgiften på 52 pct. efter § 28, stk.

1, § 29, stk. 1, 2. pkt., eller § 30, stk. 1, 15. pkt., af den del

af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger,

der forfaldt efter den 31. december 1971.««

[Konsekvensændring som følge af indførelsen af en ny af-

giftssats på 52 pct. ved førtidig ophævelse m.v. af kapital-

pension og supplerende engangsydelse]

Til § 18

13)

Nr. 12

affattes således:

»12.

§ 25, stk. 5,

ændres »§ 18, stk. 1-3, 8 eller 10-13, ud-

måles en skærpet bøde« til: »§ 10, stk. 1, 2. pkt., udmåles en

skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 18,

stk. 1-4 eller 6-9«.«

[Korrekt gengivelse af den lovtekst, der foreslås ændret]

Til § 20

14)

Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 31, stk. 1,

ændres »§§ 11 og 12« til: »§ 11«.«

[Konsekvens af den foreslåede ophævelse af øl- og vinaf-

giftslovens § 12]

Til § 22

15)

Nr. 1

udgår.

[Ændringen skal i stedet foretages i aktieavancebeskatnings-

loven § 46]

Til § 23

16)

Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01.

§ 13, stk. 6, 4.

5. pkt.,

affattes således:

»Ved udbetaling i 2013 fra kapitalforsikring eller opspa-

ring i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af pen-

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

sionsbeskatningslovens §§ 25 og 27, og af supplerende en-

gangsydelse, der ikke omfattes af pensionsbeskatningslo-

vens § 29 A, udgør afgiften som nævnt i pensionsbeskat-

ningslovens § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1, 2. pkt., 49,84 pct.

Ved udbetaling i 2013 efter den tidligere ejers død udgør af-

giften som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1,

3. pkt., 37,3 pct.«

02.

§ 13, stk. 7,

ændres »betales en afgift på 49,84 pct. af

det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne

være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapi-

talværdien af fripolice el.lign., jf. dog pensionsbeskatnings-

lovens § 30 B.« til: »jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk.

1, 15. pkt., udgør afgiften som nævnt i pensionsbeskatnings-

lovens § 30, stk. 1, 15. pkt., 49,84 pct.««

[Afgiftssatser ved førtidig udbetaling m.v. af kapitalpension

m.v. i 2013]

Til § 24

17)

stk. 5

indsættes efter »9 og 11,«: »og § 01«.

[Konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen som

følge af ændringsforslag nr. 5]

18)

stk. 9

ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-4, 01«.

[Virkningsbestemmelse for ændringsforslag nr. 7]

19)

stk. 10

ændres »nr. 2« til: »nr. 2 og 01«.

[Virkningsbestemmelse for ændringsforslag nr. 9]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en yderligere konsekvensændring, som nu

tilføjes.

Til nr. 2

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af

udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til

udnyttelse af tab ved fraflytning m.v. blev bl.a. begrebet in-

vesteringsforeningsbeviser ændret til investeringsbeviser.

Der er tale om en rettelse, da begrebet ikke skal ændres i §

46, som er en overgangsregel, som vedrører beviser, som

også var ejet tidligere.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om tekniske ændringer.

Til nr. 5

Der er tale om en yderligere konsekvensændring, som nu

tilføjes.

Til nr. 6

Som følge af en fejl i lov nr. 277 af 27. marts 2012 blev

udtrykket »andre EU-lande« ændret til »udlandet« i opkræv-

ningslovens § 9, stk. 1. Det foreslås at rette fejlen ved at æn-

dre »udlandet« til »andre EU-lande« i opkrævningslovens §

9, stk. 1.

Til nr. 7

Bl.a. Finansrådet har i høringssvaret anført, at der ved af-

giftsberigtigelsen af en kapitalpension ved overførsel, her-

under konvertering, til en aldersopsparing m.v. betales afgift

af den skyldige pensionsafkastskat, der er oparbejdet i ind-

komståret. Det medfører ifølge høringssvarene, at det vil

være mest fordelagtigt for pensionskunderne at overføre

m.v. i begyndelsen af indkomståret. Skatteministeren har i

kommentaren til høringssvarene tilkendegivet, at der vil bli-

ve udarbejdet et ændringsforslag herom. Der henvises til

ændringsforslag nr. 10 og 11.

Skatteministeren har endvidere i kommentaren til hø-

ringssvaret fra bl.a. Finansrådet tilkendegivet, at der knyttet

hertil er en helt analog problemstilling, bare med modsat

fortegn. Lovforslaget tager således heller ikke højde for, at

eventuel negativ pensionsafkastskat kan udbetales ved en

udbetaling af en kapitalpension, og at også denne udbetalte

negative pensionsafkastskat er afgiftspligtig. Som lovforsla-

get er udformet, påvirker en eventuel negativ pensionsaf-

kastskat på tidspunktet for overførslen m.v. ikke afgiftsbe-

regningen.

Negativ pensionsafkastskat er et skatteaktiv, som har en

positiv værdi for den enkelte pensionsopsparer, idet den ne-

gative pensionsafkastskat enten kan modregnes i senere ind-

komstårs positive pensionsafkastskatter eller eventuelt udbe-

tales ved ordningens udbetaling eller ophævelse. Som alle

andre værdier tilknyttet en kapitalpension bør der derfor og-

så betales afgift af denne værdi ved konverteringen m.v. til

en aldersopsparing m.v.

Det har været overvejet at foretage afgiftsberegningen af

negativ pensionsafkastskat i den normale afgiftsberegning

efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 3, og § 29 A, stk.

Denne løsning er efter en dialog med pensionsbranchen

fravalgt, idet der efter konverteringen m.v. til aldersopspa-

ring m.v. vil være et mindre skattepligtigt afkast at modreg-

ne den negative pensionsafkastskat i, idet ordningen er redu-

ceret med et beløb svarende til afgiften. Endvidere vil en så-

dan afgiftsberegning for pengeinstitutkunder medføre et

yderligere behov for at realisere værdipapirer tilhørende

pensionsordningen for at betale den yderligere afgift, netop i

en situation, hvor der formentlig vil være urealiserede kurs-

tab på disse værdipapirer. Endvidere skal en kapitalpensions

tilhørende negative pensionsafkastskat på tidspunktet for

konverteringen m.v. reduceres med afgiftssatsen for at opnå,

at pensionsopspareren vil få præcis det samme udbetalt ved

udbetaling af ordningen, uanset om ordningen overføres,

herunder konverteres, til aldersopsparing m.v., eller om den

nuværende kapitalpension bibeholdes og senere udbetales til

den afgift, der pålægges ved normal udbetaling af kapital-

pension.

Det foreslås derfor, at afgiftsberegningen af skatteaktivet

»negativ pensionsafkastskat« foretages på en mere lempelig

og indirekte måde i pensionsafkastbeskatningsloven. Derved

sikres der et mindre likviditetspres på pengeinstitutordnin-

gerne, samtidig med at den enkelte pensionsopsparer stilles

ens, uanset om ordningen overføres, herunder konverteres,

til aldersopsparing m.v. eller ikke.

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

Forslaget ændrer ikke på, at pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 23, stk. 4, fortsat finder anvendelse. Det inde-

bærer, at der fortsat skal beregnes pensionsafkastskat ved

udgangen af indkomståret vedrørende hele indkomstårets

beskatningsgrundlag, og at en eventuel skat først skal tilba-

geholdes, indbetales og indberettes på dette tidspunkt.

Det foreslås, at ved overførsel, herunder konvertering, ef-

ter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, reduceres den

negative pensionsafkastskat efter pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 17, stk. 1, på tidspunktet for konvertering

m.v. forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige nedsættelse

foreslås beregnet som forholdet mellem afgiften af det over-

førte beløb og det overførte beløb.

Forslaget indebærer, at pensionsinstitutterne m.v. på tids-

punktet for overførsel m.v. til aldersopsparing m.v. skal

foretage en endelig beregning af pensionsafkastskatten, og

såfremt der er en negativ pensionsafkastskat på kapitalpen-

sionen, skal denne negative skat reduceres forholdsmæssigt.

Der er efter forslaget tale om en PAL-beregning, der udeluk-

kende og alene skal bruges ved opgørelsen af den negative

pensionsafkastskat, der efter tidspunktet for overførsel til al-

dersopsparing m.v. kan fremføres efter pensionsafkastbe-

skatningslovens § 17, stk. 1. Pensionsafkastbeskatnings-

lovens § 23, stk. 4, finder fortsat anvendelse, hvorfor der ik-

ke på tidspunktet for overførsel skal ske opgørelse af even-

tuel negativ skat m.v. til udbetaling, jf. pensionsafkastbe-

skatningslovens § 25.

Det foreslås dog, at beskatningsgrundlaget i det ind-

komstår, hvor overførslen, herunder konverteringen, finder

sted, der har reduceret eller forøget den negative skat ved

ovennævnte beregning, ikke skal videreføres efter reglerne i

pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 4, ved opgørel-

sen af indkomstårets samlede beskatningsgrundlag. Der gø-

res efter forslaget endeligt op med et beskatningsgrundlag i

det aktuelle indkomstår, der har påvirket opgørelsen af den

negative skat, der efter forslaget skal reduceres forholds-

mæssigt. Herved sikres det, at det samme beskatningsgrund-

lag ikke beskattes to gange, hvilket ville medføre dobbeltbe-

skatning eller dobbelt fradrag.

Det bemærkes, at der ved overførsel, herunder konverte-

ring, til en aldersopsparing m.v. kan indgå beløb, der afgifts-

belægges med en lavere afgiftssats end 40 pct., dog 37,3 pct.

i 2013. Dette er tilfældet, når en del af opsparingen er fore-

taget før 1980. I disse tilfælde vil den sammensatte afgifts-

sats blive lavere end 40 pct. eller 37,3 pct. i 2013. Den for-

holdsmæssige nedsættelse af den negative pensionsafkast-

skat sker med den sammensatte afgiftssats.

Eksempel 1

Overførsel sker den 1. juli 2013, og der er i første halvdel

af indkomståret 2013 optjent et negativt formueafkast på

6.536 kr., der resulterer i en negativ pensionsafkastskat på

konverteringstidspunktet på 1.000 kr.

Overført beløb den 1. juli 2013 = 100.000 kr.

Afgift (37,3 pct.) af overført beløb = 37.300 kr.

Forholdet mellem betalt afgift og overført beløb er =

(37.300/100.000) *100 = 37,3 pct.

Den negative pensionsafkastskat på konverteringstids-

punktet skal efter forslaget reduceres med 37,3 pct., hvoref-

ter den negative pensionsafkastskat efter overførsel, herun-

der konvertering, til aldersopsparing m.v. udgør 627 kr. Den

negative pensionsafkastskat på 627 kr. kan udnyttes og

modregnes i indkomstårets eller kommende indkomstårs po-

sitive pensionsafkastskat på aldersopsparingen m.v.

Det negative beskatningsgrundlag i indkomståret 2013 på

6.536 kr. frem til den 1. juli 2013 videreføres ikke efter for-

slaget, og det indgår derfor ikke i indkomstårets samlede be-

skatningsgrundlag. Det er efter forslaget omdannet til en ne-

gativ skat.

Eksempel 2

Som i eksempel 1 er der i første halvdel af indkomståret

2013 optjent et negativt formueafkast på 6.536 kr., der resul-

terer i en negativ pensionsafkastskat på konverteringstids-

punktet på 1.000 kr. Der er til kapitalpensionen endvidere

uudnyttet negativ pensionsafkastskat vedrørende indkomst-

årene 2011 og 2012 på i alt 1.000 kr., fordelt med 500 kr. i

2012 og 500 kr. i 2011. Den samlede saldo for uudnyttet ne-

gativ pensionsafkastskat på konverteringstidspunktet er

2.000 kr.

Overført beløb den 1. juli 2013 = 100.000 kr.

Afgift (37,3 pct.) af overført beløb = 37.300 kr.

Forholdet mellem betalt afgift og overført beløb er =

(37.300/100.000) *100 = 37,3 pct.

Den negative pensionsafkastskat på konverteringstids-

punktet skal efter forslaget reduceres med 37,3 pct., hvoref-

ter den negative pensionsafkastskat efter konverteringen til

aldersopsparing m.v. udgør 1.254 kr. Den negative pensi-

onsafkastskat på 1.254 kr. kan udnyttes og modregnes i den

resterende del af indkomstårets eventuelle positive pensions-

afkastskat eller i kommende indkomstårs positive pensions-

afkastskat på aldersopsparingen m.v. Nedsættelsen af sal-

doen for negativ pensionsafkastskat med i alt 746 kr. skal

fordeles forholdsmæssigt på alle de indkomstår, der har ne-

gativ pensionsafkastskat på tidspunktet for overførsel, her-

under konvertering. Saldoen for negativ pensionsafkastskat

på i alt 1.254 kr. på aldersopsparingen m.v. fordeler sig der-

for med 313,50 kr. i 2011, 313,50 kr. i 2012 og 627 kr. i

2013.

Der er med forslaget gjort endeligt op med det negative

beskatningsgrundlag i indkomståret 2013, frem til den 1. ju-

li. 2013. Dette negative beskatningsgrundlag videreføres ik-

ke efter forslaget, og det indgår derfor ikke i opgørelsen af

indkomstårets samlede beskatningsgrundlag. Det er efter

forslaget omdannet til en negativ skat.

Eksempel 3

Overførsel sker den 1. juli 2013, og der er i første halvdel

af indkomståret 2013 optjent et positivt formueafkast 6.536

kr., der resulterer i en positiv skyldig pensionsafkastskat på

konverteringstidspunktet på 1.000 kr. Der er vedrørende

indkomståret 2012 en negativ pensionsafkastskat på 2.000

kr. Der er derfor på konverteringstidspunktet netto en nega-

tiv pensionsafkastskat på 1.000 kr.

Overført beløb den 1. juli 2013 = 100.000 kr.

Afgift (37,3 pct.) af overført beløb = 37.300 kr.

Forholdet mellem betalt afgift og overført beløb er =

(37.300/100.000) *100 = 37,3 pct.

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

Den beregnede negative pensionsafkastskat på konverte-

ringstidspunktet (1.000 kr.) skal efter forslaget reduceres

med 37,3 pct., hvorefter den negative pensionsafkastskat ef-

ter konverteringen til aldersopsparing m.v. reduceres med

373 kr. til 627 kr. Efter overførsel, herunder konvertering, til

aldersopsparing m.v. er der derfor en negativ skat efter pen-

sionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, på i alt 627 kr.,

som kan udnyttes og modregnes i senere positive pensions-

afkastskatter på aldersopsparingen m.v.

Det positive beskatningsgrundlag på 6.536 kr. frem til

konverteringstidspunktet vedrørende 1. halvdel af 2013 vi-

dereføres dog ikke efter forslaget, og det indgår derfor ikke i

beregningen af hele indkomstårets beskatningsgrundlag.

Eksempel 4

Overførsel sker den 1. juli 2013, og der er i første halvdel

af indkomståret 2013 optjent et positivt formueafkast, der

resulterer i en positiv skyldig pensionsafkastskat på konver-

teringstidspunktet på 1.000 kr. Der er vedrørende indkomst-

året 2012 og tidligere år ingen uudnyttede negative pensi-

onsafkastskatter.

Forslaget finder ikke anvendelse.

Eksempel 5

Overførsel sker den 1. juli 2013, og der er i første halvdel

af indkomståret 2013 optjent et positivt formueafkast på

10.000 kr., der resulterer i en positiv pensionsafkastskat på

konverteringstidspunktet på 1.530 kr. Der er fra indkomst-

året 2012 en negativ pensionsafkastskat på 1.000 kr., hvilket

resulterer i, at der netto er en skyldig pensionsafkastskat på

tidspunktet for overførsel, herunder konvertering, på 530 kr.

Forslaget finder ikke anvendelse.

Til nr. 8

Med ændringsforslaget ændres en henvisningsbestem-

melse.

Efter lovforslagets § 14, nr. 6, ændres beregningsmeto-

den af renten i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5,

og selve opgørelsen af denne flyttes fra pensionsafkastbe-

skatningslovens § 27, stk. 5, 2. pkt., til pensionsafkastbe-

skatningslovens § 27, stk. 5, 3. pkt.

Med ændringsforslaget ændres henvisningen i pensions-

afkastbeskatningslovens § 21, stk. 2, til pensionsafkastbe-

skatningslovens § 27, stk. 5, således at henvisningen til ren-

tebestemmelsen er den samme overalt i pensionsafkastbe-

skatningsloven.

Til nr. 9

Med ændringsforslaget ændres en henvisningsbestem-

melse.

Efter lovforslagets § 15, nr. 2, indsættes et nyt punktum i

pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1. I pensionsbeskat-

ningslovens § 21 A, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., henvi-

ses til 2. pkt., der bliver 3. pkt. Det foreslås at ændre denne

bestemmelse, således at der henvises til 3. pkt.

Det bemærkes i denne forbindelse, at muligheden for til-

bagebetaling eller overførsel af beløb efter § 21 A, stk. 1, i

samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, jf. lovforsla-

gets § 15, nr. 2, dermed ikke vil gælde den særlige situation,

der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 3. og

4. pkt., hvorefter fradrag for bidrag m.v. til kapitalpension

m.v. ikke kan overstige det beløb, som ejerens personlige

indkomst i det pågældende indkomstår udgør uden fradrag

for bidragene.

Til nr. 10 og 11

Bl.a. Finansrådet har i høringssvaret anført, at der ved af-

giftsberigtigelsen af en kapitalpension ved overførslen, her-

under konverteringen, til en aldersopsparing m.v. betales af-

gift af den skyldige pensionsafkastskat, der er oparbejdet i

indkomståret. Det medfører ifølge høringssvarene, at det vil

være mest fordelagtigt for pensionskunderne at konvertere i

begyndelsen af indkomståret. Efter pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 23, stk. 4, skal pensionsinstitutterne ikke fore-

tage en endelig opgørelse af pensionsafkastbeskatnings-

grundlaget, når en kapitalpension m.v. overføres, herunder

konverteres, til en aldersopsparing m.v. efter pensionsbe-

skatningslovens § 41 A, stk. 2. Det er derfor korrekt, at der

kan henstå skyldig pensionsafkastskat på en kapitalpension

på tidspunktet for overførsel m.v., og at der betales afgift af

denne skyldige pensionsafkastskat. Skatteministeren har

derfor i kommentaren til høringssvarene tilkendegivet, at der

vil blive fremsat et ændringsforslag herom.

Det foreslås på denne baggrund, at der i afgiftsberegnin-

gen i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 3, og § 29 A, stk.

3, indsættes en valgfri regel om, at den skyldige pensionsaf-

kastskat efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3, 4, 4 a

og 5 i konverteringsåret på tidspunktet for overførsel, herun-

der konvertering, kan fradrages i afgiftsgrundlaget. Der kan

ved overførsel m.v. i begyndelsen af indkomståret være tale

om skyldig pensionsafkastskat fra det foregående indkomst-

år, som endnu ikke er afregnet og trukket fra pensionsord-

ningen. Der kan ved overførsel, herunder konvertering, se-

nere i indkomståret være tale om skyldig pensionsafkastskat,

der kan henføres til indkomstårets positive skattepligtige af-

kast frem til tidspunktet for overførslen m.v.

Forslaget indebærer, at pensionsinstitutterne m.v. på tids-

punktet for overførsel m.v. til aldersopsparing m.v. skal

foretage en endelig beregning af pensionsafkastskatten, og

såfremt der er en skyldig pensionsafkastskat på kapitalpensi-

onen, kan denne skyldige skat fradrages i afgiftsgrundlaget.

Der er efter forslaget tale om en PAL-beregning, der udeluk-

kende og alene skal bruges ved afgiftsberegningen efter pen-

sionsbeskatningslovens § 25, stk. 3, og § 29 A, stk. 3. Pensi-

onsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 4, finder fortsat an-

vendelse, hvorfor der fortsat ikke skal afregnes pensionsaf-

kastskat på tidspunktet for overførsel, herunder konverte-

ring, til en aldersopsparing m.v.

Efter forslaget er det en valgfri regel. Baggrunden herfor

er, at den skyldige pensionsafkastskat i nogle tilfælde anta-

ges at være lille i forhold til det overførte beløb. Der kan

derfor være en risiko for, at de administrative omkostninger

ved at finde og isolere den skyldige pensionsafkastskat ved

afgiftsberegningen overstiger den afgiftsbesparelse, som den

enkelte pensionsopsparer vil få. Det er alene det indeholdel-

sespligtige pensionsinstitut m.v., der træffer valg om, hvor-

vidt det vil foretage beregning af skyldig pensionsafkastskat

på tidspunktet for overførsel, herunder konvertering, til al-

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

dersopsparing m.v. og fradrage denne skyldige pensionsaf-

kastskat i afgiftsgrundlaget, idet det alene er pensionsinsti-

tutterne m.v., der kan vurdere, hvilke administrative om-

kostninger, der er forbundet hermed.

Det bemærkes, at for forsikringer med ret til rentebonus

(gennemsnitsrenteprodukter) i pensionskasser og livsforsik-

ringsselskaber skal livsforsikringsselskabet m.v. indeholde

skatten inden tilførsel af midler til depotet m.v. Der indgår

for disse produkter derfor som udgangspunkt ingen skyldig

pensionsafkastskat i det overførte beløb ved overførslen,

herunder konverteringen, til en aldersforsikring m.v. Be-

stemmelsen har således som udgangspunkt ingen praktisk

betydninger for disse produkter.

Eksempel 1

Overførsel sker den 1. juli 2013, og der er i første halvdel

af indkomståret 2013 optjent et positivt formueafkast på

10.000 kr., der resulterer i en positiv skyldig pensionsafkast-

skat på konverteringstidspunktet på 1.530 kr.

Overført beløb den 1. juli 2013 = 100.000 kr.

Afgiftspligtigt beløb = 100.000 kr. - 1.530 kr. = 98.470

kr.

Afgift (37,3 pct.) af overført beløb = 36.729 kr.

Eksempel 2

Overførsel sker den 1. juli 2013, og der er i første halvdel

af indkomståret 2013 optjent et positivt formueafkast på

10.000 kr., der resulterer i en positiv pensionsafkastskat på

konverteringstidspunktet på 1.530 kr. Der er fra indkomst-

året 2012 en negativ pensionsafkastskat på 1.000 kr., hvilket

resulterer i, at der netto er en skyldig pensionsafkastskat på

tidspunktet for overførsel, herunder konvertering, på 530 kr.

Overført beløb den 1. juli 2013 = 100.000 kr.

Afgiftspligtigt beløb = 100.000 kr. - 530 kr. = 99.470 kr.

Afgift (37,3 pct.) af overført beløb = 37.102 kr.

Til nr. 12

Pensionsbeskatningslovens § 33 A regulerer, med hvilke

satser afgiftspligtige ophævelser og dispositioner sker.

Hvis en pensionsordning er oprettet før den 1. januar

1972, beregnes afgiften på 60 pct. efter pensionsbeskat-

ningslovens § 28, § 29, stk. 1, 1. pkt., eller § 30, stk. 1, 1. og

2. pkt., alene af den del af udbetalingen eller værdien, der

hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. decem-

ber 1971, jf. pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 1. For

resten af udbetalingen eller værdien gælder lavere afgiftssat-

ser, jf. pensionsbeskatningslovens § 34.

Ved lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af

pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaf-

felse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension)

blev afgiftssatsen ved førtidige ophævelser og dispositioner

over kapitalpensioner m.v. nedsat fra 60 til 52 pct.

Baggrunden var, at det fra 2013 bliver muligt at overføre,

herunder konvertere, en kapitalpension m.v. til en aldersfor-

sikring m.v. mod en fremrykket betaling af en afgift på 40

pct. (37,3 pct. i 2013). Hvis aldersopsparingen eller alders-

forsikringen efter overførslen, herunder konverteringen, op-

hæves førtidigt, vil det ske mod betaling af en afgift på 20

pct. af det udbetalte beløb. Dermed vil den oprindelige kapi-

talpension være blevet afgiftsbelagt med 40 pct. i forbindel-

se med overførslen/konverteringen og yderligere med 20

pct. af resten i forbindelse med ophævelsen af aldersopspa-

ringen eller aldersforsikringen. Dette svarer til, at den oprin-

delige kapitalpension var blevet afgiftsbelagt med kun 52

pct.

Ved i forbindelse med en planlagt førtidig ophævelse af

eller disposition over en kapitalpension at overføre eller

konvertere den til en aldersopsparing eller aldersforsikring

ville man dermed kunne spare 8 procentpoint i afgift. For at

undgå sådan trafik, hvilket må anses for en disposition, der

dels både er besværlig og forbundet med omkostninger, dels

er overflødig, ændredes pensionsbeskatningsloven, således

at der ved førtidig ophævelse af eller disposition over kapi-

talpensioner alene skal betales en afgift på 52 pct.

I den forbindelse blev pensionsbeskatningslovens § 33 A,

stk. 1, ikke konsekvensændret. Bestemmelsen henviser såle-

des fortsat kun til afgiften på 60 pct.

Det foreslås på den baggrund at ændre pensionsbeskat-

ningslovens § 33 A, stk. 1, således at, hvis der er tale om en

kapitalpension m.v., der er oprettet før den 1. januar 1972,

beregnes afgiften på 52 pct. alene af den del af udbetalingen

eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt ef-

ter den 31. december 1971. For resten af udbetalingen eller

værdien gælder lavere afgiftssatser, jf. pensionsbeskatnings-

lovens § 34.

Hvis der ikke er tale om en kapitalpension m.v., medfører

pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 1, i den ændrede for-

mulering fortsat, at afgiften på 60 pct. alene beregnes af den

del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbeta-

linger, der forfaldt efter den 31. december 1971.

Til nr. 13

En del af den gældende lovtekst i tobaksafgiftslovens §

25, stk. 5, der foreslås ændret, er ikke korrekt gengivet. Det

sker nu ved en ny affattelse af lovforslagets § 18, nr. 12.

Til nr. 14

Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af øl- og

vinafgiftslovens § 12 foreslås det, at der i øl- og vinafgifts-

lovens § 31, stk. 1, alene henvises til § 11.

Til nr. 15

Der er tale om en rettelse, da ændringen i stedet skal

foretages i aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 16

Ved førtidige udbetalinger i 2013 af fradragsberettigede

kapitalpensioner og supplerende engangsydelser pålægges

en afgift på 49,84 pct. (52 pct. i 2014 og frem) svarende til,

at der ved overførsel eller konvertering til aldersopsparing

m.v. betales en afgift på 37,3 pct. og ved førtidig ophævelse

af denne 20 pct. af de resterende 62,7 pct. Det følger af § 13,

stk. 6, i lov nr. 922 af 18. september 2012.

Som denne overgangsregel er formuleret, tages der imid-

lertid ikke højde for, at der kan være dele af kapitalpensio-

nen m.v., der afgiftsbelægges med en lavere sats. Som reg-

len er formuleret, afgiftsbelægges hele udbetalingen med

49,84 pct. Det er utilsigtet, og det foreslås derfor, at det ale-

ne er den del af udbetalingen, der normalt, dvs. i 2014 og

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

frem, vil blive afgiftsbelagt med 52 pct., som i 2013 afgifts-

belægges med den reducerede sats på 49,84 pct.

Resten af udbetalingen afgiftsbelægges med de normale

lavere satser, der afhængigt af pensionstype og historik kan

udgøre følgende tre satser: 0,25 og 35 pct.

Det foreslås endvidere, at er der tale om en supplerende

engangsydelse, der udbetales i 2013 efter den tidligere ejers

død, vil den del af udbetalingen, der normalt, dvs. i 2014 og

frem, vil blive afgiftsbelagt med 40 pct., alene blive afgifts-

belagt med 37,3 pct. Det svarer i øvrigt til afgiften ved ud-

betaling i 2013 af en kapitalpension efter den tidligere ejers

død, jf. pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 6, jf. §

13, stk. 6, i lov nr. 922 af 18. september 2012. De lavere af-

giftssatser på 25 pct. og 35 pct. knyttet til den supplerende

engangsydelse vil i denne situation være reduceret til 23,31

pct. henholdsvis 32,63 pct. svarende til, hvad der gælder ved

rettidig udbetaling af en supplerende engangsydelse i leven-

de live, jf. lovforslagets § 24, stk. 11.

Tilsvarende foreslås det at ændre overgangsreglen i § 13,

stk. 7, i lov nr. 922 af 18. september 2012, der fastsætter af-

giftssatsen til 49,84 pct. ved overdragelse eller anden over-

førsel til eje eller pant og ved andre dispositioner m.v. i

2013 (52 pct. i 2014 og senere), der medfører, at en kapital-

forsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere

opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel

1. Som § 13, stk. 7, er formuleret, tages der ikke højde for,

at der kan være dele af kapitalpensionen m.v., der normalt

afgiftsbelægges med en lavere sats end 52 pct. Det er util-

sigtet, og det foreslås derfor, at det alene er den del af værdi-

en af ordningen, der normalt, dvs. i 2014 og frem, vil blive

afgiftsbelagt med 52 pct., som i 2013 afgiftsbelægges med

den reducerede sats på 49,84 pct. Resten af udbetalingen af-

giftsbelægges med de normale lavere satser.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensændring af ikrafttrædelses-

bestemmelsen som følge af yderligere konsekvensændringer

i ændringsforslagets § 01, jf. ændringsforslagets nr. 5.

Til nr. 18

Forslaget er en bestemmelse om virkningstidspunktet for

ændringsforslag nr. 7. Det foreslås, at de foreslåede bestem-

melser i pensionsafkastbeskatningslovens § 17 om overførs-

ler, herunder konverteringer, af kapitalpensioner, har virk-

ning fra og med indkomståret 2013 svarende til virknings-

tidspunktet for de foreslåede ændringer af pensionsafkastbe-

skatningslovens §§ 8 og 10 i det fremsatte lovforslag, jf.

lovforslagets § 14, nr. 1-4

Til nr. 19

Forslaget er en bestemmelse om virkningstidspunktet for

ændringsforslag nr. 9. Det foreslås, at den foreslåede konse-

kvensændring i pensionsbeskatningslovens § 21 A har virk-

ning for indbetalinger, der sker i indkomståret 2013 eller se-

nere, svarende til virkningstidspunktet for den foreslåede

ændring af pensionsbeskatningslovens § 21 A i det fremsatte

lovforslag, jf. lovforslagets § 15, nr. 2.

Bemærkninger ad nr. 7, 10 og 11

Provenumæssige konsekvenser

Ændringen af reglerne for opgørelse af afgiftsgrundlaget

i forbindelse med konvertering af fradragsberettiget kapital-

pension til ikkefradragsberettiget kapitalpension (aldersfor-

sikring m.v.) og ændringen for opgørelse af negativ pensi-

onsafkastskat til fremførsel i senere indkomstår sikrer, at de

bliver i overensstemmelse med den oprindelig tiltænkte ud-

formning. Forslaget har derfor ingen egentlige provenumæs-

sige konsekvenser.

Ane Halsboe-Larsen (S) Benny Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S)

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV)

Camilla Hersom (RV) Jesper Petersen (SF) Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V)

fmd.

Martin Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V)

Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF)

Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA)

nfmd.

Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 67

Bilagsnr.

Titel

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Lovudkast som sendt i høring, fra Skatteministeriet

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Henvendelse af 28/11-12 fra PFA Pension

1. udkast til betænkning

Ændringsforslag, fra skatteministeren

2. udkast til betænkning

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/11-12 fra PFA

Pension

Henvendelse af 10/12-12 fra Forsikring & Pension

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 10/12-12 fra Forsik-

ring & Pension

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 67

Spm.nr.

Titel

Spm. om at oplyse, hvilke muligheder borgere, der ikke er fortrolige

med internet og pc, har for at foretage ændringer til årsopgørelsen efter

afskaffelsen af oplysningskortet, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag om de-

ling af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om teknikken i reglerne for beregning af de fradragsberettigede

renter har fulgt med udviklingen på de finansielle markeder, til skatte-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om principperne for fastsættelse af den rente, som anvendes i

rentefradragsbegrænsningsreglerne, til skatteministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om ministeren kan forklare, hvorfor ikrafttrædelsesdatoen for

den nye opgørelsesmetode af rentesats udskydes til 2014, til skattemi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan forklare, hvorfor der ikke kan tages udgangs-

punkt i selskabets faktiske gennemsnitlige eksterne lånerente i det en-

kelte indkomstår i stedet for en teknisk beregnet rente, til skattemini-

steren, og ministerens svar herpå

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

Bilag 2

Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28. november 2012 fra PFA Pension

Skatteministerens kommentar, jf. L 67 - bilag 8, er optrykt efter ønske fra S, RV og SF.

PFA Pension (PFA) har anmodet Lett Advokatfirma om bemærkninger til Skatteministeriets kommenta-

rer til PFAs høringssvar, som de er gengivet i høringsskemaet af 22. november 2012.

1: Baggrund

Lett redegør for det første for baggrunden for lovforslaget.

Det har jeg ingen bemærkninger til.

2: PFAs forslag

Lett redegør for det andet for PFAs forslag. Lett anfører, at PFA accepterer afgiften af de ufordelte mid-

ler, og at PFA foreslår, at loven udformes sådan, at pensionsselskaberne kan vælge mellem at afgiftsbe-

rigtige de særlige bonushensættelser ved kundens overførsel af kapitalpension til aldersforsikring eller at

afgiftsberigtige de særlige bonushensættelser, der forefindes ved kundens overførsel af kapitalpension til

aldersforsikring på udbetalingstidspunktet.

Ifølge Lett imødekommes dermed hensynet til, at der skal ske beskatning, at der ikke sker beskatning af

de midler, som den enkelte kunde ikke har modtaget, samt at selskaberne ikke skal afgive deres basiskapi-

tal, men at skattelovgivningen indrettes efter den forskellighed, som anden lovgivning har tilsikret pensi-

onsselskaberne.

Hertil bemærkes, at PFAs forslag hidtil ikke har været udlagt som en valgfri mulighed, men som måden,

hvorpå de særlige bonushensættelser generelt skulle afgiftsbelægges.

For så vidt angår spørgsmålet om beskatningen af de midler, som den enkelte kunde ikke har modtaget,

bemærkes, at det følger af Finanstilsynets regler, i hvilket omfang de enkelte pensionskunder har rettighe-

der til de ufordelte midler. Forslaget er bygget op på baggrund af disse regler. Forslaget gør på dette

punkt ingen forskel på, om et pensionsinstitut har ufordelte midler i form af kollektive særlige bonushen-

sættelser eller kollektivt bonuspotentiale. Det forekommer derfor ikke oplagt, at der skulle være behov for

særregler netop for så vidt angår kollektive særlige bonushensættelser, mens dette ikke er tilfældet for

kollektivt bonuspotentiale.

For så vidt angår spørgsmålet om basiskapitalen, vil jeg komme ind på det senere i min kommentar til

PFAs henvendelse.

3: Kan PFAs forslag gennemføres?

Lett anfører for det tredje, at PFAs forslag kan (A) juridisk gennemføres, (B) teknisk gennemføres og

(A) Juridisk gennemførligt

Lett anfører, at Skatteministeriet tilsyneladende er enig i, at PFAs forslag lovteknisk kan gennemføres,

når ministeriet i høringsskemaet giver udtryk for, at PFAs formulering af forslaget ikke er tilstrækkeligt

præcis. Lett anfører, at det derfor ikke er et reelt argument mod PFAs forslag.

Hertil bemærkes, at ministeriet i høringsskemaet blot anfører, at den nærmere tekniske udformning af

forslaget ikke forekommer ganske klar. Det er ikke tænkt som et selvstændigt argument mod PFAs for-

slag, men at PFAs forslag har været og stadig er relativt løst beskrevet. Skatteministeriet finder generelt,

at en evt. justering vil være en teknisk meget vanskelig øvelse. Den seneste udlægning af PFAs forslag i

Letts kommentar illustrerer dette.

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

(B) Teknisk gennemførligt

Lett anfører, at PFAs forslag teknisk kan gennemføres hos forsikringsselskaberne. PFA kender ikke de-

taljeret de andre pensionsselskabers IT-systemer, men forventer, at disse er indrettet, så PFAs model let

kan etableres hos andre. PFAs forslag tvinger dog ikke de andre selskaber til at anvende PFAs model. De

kan i givet fald blot vælge at anvende modellen i lovforslaget. Det enkelte selskab får således mulighed

for at afveje, hvor værdifuld basiskapitalen er i forhold til eventuelle udgifter til etablering af IT-systemer.

Lett redegør i øvrigt for PFAs valg af forretningsmodel, såfremt PFAs model gennemføres.

Hertil bemærkes, at det formentlig er rigtigt, at de fleste forslag teknisk vil kunne gennemføres hos for-

sikringsselskaberne – uden dog dermed at sige, at det altid er let. Jeg vil dog gerne igen fremhæve, at

lovforslagets model for beregning af afgift af de ufordelte midler er resultatet af en dialog med branchen.

Gennem drøftelser med Skatteministeriet er brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P) ”nået frem

til den model, der udgør det mindst mulige indgreb i forhold til produkterne og aftalerne med vores kun-

der”, jf. F&Ps høringssvar til lovforslaget. Jeg har noteret mig, at F&P ikke er udelt begejstret for løs-

ningen, men på de givne præmisser er lovforslagets model altså trods alt acceptabel.

I forhold hertil vil PFAs model være en særordning, der passer til PFAs valgte forretningsmodel, men

som ikke uden videre vil passe ind i andre pensionsselskabers forretningsmodel. Disse selskaber vil skulle

anvende lovforslagets model.

I øvrigt er jeg enig i, at det enkelte selskab vil skulle foretage en afvejning af, hvorvidt en afgiftspligtig

overførsel, herunder konvertering, til aldersforsikring og valg af forretningsmodel i relation til aldersfor-

sikringen vil stå mål med udgifter til etablering af IT-systemer. Muligheden for at konvertere til aldersfor-

sikring er et tilbud, som kunder og pensionsselskaber frit kan vælge at tage imod, og de kan også frit

vælge ikke at tage imod tilbuddet.

Lett anfører, at Skatteministeriets udtalelse om, at en imødekommelse af PFAs forslag vil gøre et i for-

vejen kompliceret regelsæt endnu mere kompliceret for pensionsinstitutterne og endnu vanskeligere at

forstå for pensionskunderne, er en politisk udtalelse, som ikke er korrekt. Pensionsselskaberne ønsker selv

reglen og er som professionelle aktører i stand til at forstå loven.

Kunderne har ikke løbende indsigt i deres andel af de særlige bonushensættelser som et pensionsaktiv,

og lovforslaget er derfor alene et anliggende for pensionsselskaberne. Det er således også selskaberne, der

er skattesubjekt for den foreslåede beskatning. Lett anfører videre, at lovforslaget i sig selv skaber en

komplicerethed, som både for selskaber og kunder er unødvendig.

Hertil bemærkes, at jeg er enig i vurderingen af, at PFAs forslag vil gøre regelsættet endnu mere kom-

pliceret for pensionsinstitutterne. PFAs forslag udgør en særregel for PFA. Særregler gør i sagens natur

ethvert regelsæt mere kompliceret. Og jeg vil gerne gentage, at lovforslagets model for beregning af afgift

af de ufordelte midler er resultatet af en dialog med den samlede branche, der berøres af lovforslaget.

Jeg betvivler ikke, at pensionsselskaberne som professionelle aktører vil være i stand til at forstå loven.

I høringsskemaet udtrykkes der derimod bekymring for, at PFAs forslag vil gøre reglerne endnu vanskeli-

gere at forstå for kunderne. At det er PFAs holdning, at lovforslaget alene er et anliggende for pensions-

selskaberne forstår jeg ikke helt, idet afgiften jo i sidste instans påvirker størrelsen af kundernes pensi-

onsudbetalinger.

At kunderne ikke måtte have løbende indsigt i deres andel af de særlige bonushensættelser er i mine

øjne heller ikke et entydigt argument for en model som PFAs model, som i modsætning til lovforslagets

matematisk »her-og-nu« løsning vil resultere i en løbende afgiftsbetaling af aldersforsikringers andel af

særlige bonushensættelser i mindst 30 år ud i fremtiden. Jeg går ud fra, at den pågældende pensionsud-

byder i givet fald ville finde det både rimeligt og nødvendigt at forklare en løbende afgiftsbetaling af al-

dersforsikringers andel af særlige bonushensættelser for kunderne.

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

Med hensyn til Letts udsagn om, at lovforslaget i sig selv skaber en grad af komplikation, som for både

selskaber og kunder er unødvendigt, formoder jeg, at der ikke tænkes på selve målsætningen med forsla-

get, som er at lukke et skattehul, hvilket både F&P og PFA anerkender, men på den grad af komplikation,

som måtte være knyttet til lovforslagets model for beskatning af særlige bonushensættelser. Hertil vil jeg

bemærke, at lovforslagets model er acceptabel for F&P, jf. også ovenfor under punkt B, om end branche-

organisationen så ikke er udelt begejstret for løsningen.

4: Fremrykket beskatning

Lett anfører for det fjerde, at Skatteministeriets bemærkning om, at PFAs forslag er imod formålet med

at fremrykke afgiften fra udbetalingstidspunktet til konverteringstidspunktet, er et politisk spørgsmål. Lett

bemærker, at lovforslag L 67 alene har til formål at afværge et ikke tilsigtet resultat som følge af den

fremrykkede beskatning, og at det således ikke er formålet med L 67 at etablere et yderligere provenu.

PFAs forslag er ifølge Lett ikke mod formålet med at fremrykke afgiften og dermed i overensstemmelse

med den politiske begrundelse. Omvendt mener Lett, at hvis pensionsselskaberne ikke får mulighed for at

vælge PFAs model, vil der være risiko for, at de ikke vælger at anbefale eller acceptere en fremrykket

udbetaling med provenutab for staten til følge.

Hertil bemærkes, at det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at det har vist sig, at

de nye regler, der er indført med skattereformen om konvertering af fradragsberettiget kapitalpension til

ikke-fradragsberettiget kapitalpension, ikke i alle henseender sikrer, at der betales den afgift, som blev

forudsat ved indførelsen af konverteringsmuligheden. Afgiftsgrundlaget foreslås således udvidet.

Lovforslaget bringer reglerne i overensstemmelse med formålet med muligheden for at konvertere kapi-

talpension til aldersforsikring m.v., nemlig at fremrykke beskatningen af eksisterende kapitalpensioner.

Fremrykningen af beskatningen af de eksisterende kapitalpensioner skal bidrage til at neutralisere for-

værringen af den offentlige saldo på kort sigt som følge af indfasningen af skattereformen.

PFAs forslag vil delvist udskyde beskatningen af eksisterende kapitalpensioner, der konverteres til al-

dersforsikring m.v., til udbetalingstidspunktet, altså svarende til det almindelige beskatningstidspunkt for

kapitalpensioner. Jeg mener derfor ikke, at PFAs forslag kan være i overensstemmelse med begrundelsen

for at fremrykke beskatningen af kapitalpensioner.

Letts bekymring for, at pensionsselskaberne vælger ikke at anbefale eller acceptere en fremrykket udbe-

taling med provenutab for staten til følge, hvis de ikke får mulighed for at vælge PFAs model, deler jeg

ikke.

5: Behov for basiskapital

Lett anfører for det femte, at Skatteministeriets udtalelse om, at lovforslaget ikke indebærer en kritisk

ændring af pensionsselskabernes kapitalforhold, da betalingen af afgiften reducerer kapitalkravet, er en

politisk udtalelse, som ikke er korrekt. Det er de ansvarlige ledelser i hvert selskab, der har ansvaret for

og afgør, hvad der er den korrekte og forsvarlige basiskapital.

Lovforslaget medfører efter Letts opfattelse konkurrenceforvridning mellem pensionsselskaberne, idet

kommercielle selskaber, som ikke har kollektive bonushensættelser etableret ved udlodninger fra egenka-

pitalen, ikke rammes på deres basiskapital ved lovforslaget.

Selskaberne ændrer ikke løbende deres basiskapital efter deres kapitalbehov. I gode tider opbygges eks-

tra reserver. Det er ifølge Lett almindeligt anerkendt, at udviklingen på finansmarkederne er af en sådan

karakter, at selskaberne skal værne om deres basiskapital i disse år. PFA har oplyst, at hvis alle kapital-

pensionsdepoter hos PFA gør brug af konverteringsmuligheden, indebærer lovforslaget en reduktion af

basiskapitalen på ca. 1,6 mia. kr. eller ca. 8 pct., hvoraf ca. 1,2 mia. kr. vedrører Kollektiv KundeKapital.

Hertil bemærkes, at ved en afgiftsberigtigelse af en konverteret kapitalpension nedbringes hensættelsen

med den betalte afgift, hvorefter hensættelsen bliver 40 pct. (37,3 pct. i 2013) mindre. Det medfører alt

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

andet lige også, at solvenskravet i pensionsinstituttet falder tilsvarende. Soliditeten i PFA bliver således

ikke væsentligt eller kritisk forringet med lovforslaget.

Det bemærkes endvidere, at det allerede efter gældende regler forekommer, at både PFAs og andre

pensionsselskabers basiskapital beskattes og nedbringes. Efter gældende regler vil opbygningen af basi-

skapital i form af egenkapital blive beskattet efter selskabsskatteloven i livsforsikringsselskaber, og der-

med reduceres basiskapitalen med den betalte selskabsskat. PFA har derimod valgt at henlægge store be-

løb til særlige bonushensættelser og har dermed mulighed for at opbygge basiskapitalen ved hjælp af

hensættelser, der er fradragsberettigede efter selskabsskatteloven. Til gengæld indgår opbygningen af bå-

de de individuelle og kollektive særlige bonushensættelser i beskatningen efter pensionsafkastbeskat-

ningsloven, og dermed reduceres basiskapitalen i PFA og andre pensionsselskaber også på denne måde

med den betalte pensionsafkastskat. Den effekt, som PFA beskriver, om reduktion af basiskapitalen er

derfor hverken ny eller enestående, idet denne effekt allerede gælder for andre skatter og afgifter.

6: Udbetaling

Lett anfører for det sjette, at Skatteministeriets udsagn om, at en konvertering af en kapitalpension kan

sammenlignes med en forsikrings overgang til en anden forsikring, hvorfor lovforslaget harmonerer med

reglerne om udbetaling ved overgang i § 35, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 912 af 12. september 2012,

ikke er korrekt.

Ifølge Lett er konverteringen ikke en overgang i bekendtgørelsens forstand, og der sker ikke tilskrivning

af Individuel KundeKapital ved konverteringen. Hvis Skatteministeriets sammenligning er begrundelsen

for lovforslaget, indebærer det, at lovforslagets beskatning af den Kollektive KundeKapital ikke kan op-

retholdes, da pensionsdepoterne ved en forsikrings overgang (eller udbetaling) netop ikke modtager no-

gen del af den Kollektive KundeKapital.

Hertil bemærkes, at Skatteministeriets udsagn er en kommentar til de særlige bonushensættelser, der er

opbygget af midler fra forsikringens andel af det realiserede resultat (individuelle særlige bonushensæt-

telser), hvilket også fremgår af kommentaren. Det følger af bekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 4 og 6, at

selskabet skal udbetale de individuelle særlige bonushensættelser på det tidspunkt, hvor der sker udbeta-

ling eller overførsel til en anden forsikring. Det har ifølge PFAs høringssvar været PFAs opfattelse, at

heller ikke individuelle særlige bonushensættelser knyttet til en kapitalpension bør afgiftsberigtiges ved

en overførsel til en aldersforsikring. Efter Skatteministeriets vurdering kan en overførsel af en kapitalpen-

sion til en aldersforsikring sammenlignes med det i bekendtgørelsen anførte om overførsel til en anden

forsikring, selv om bekendtgørelsen næppe er udarbejdet med henblik herpå. Endvidere er det selve for-

målet med muligheden for at overføre kapitalpensioner til aldersforsikringer m.v., at der skal ske en frem-

rykning af afgiften fra det tidspunkt, hvor udbetalingen ville ske i overensstemmelse med normale udbeta-

lingsvilkår, til det tidspunkt, hvor overførslen sker. Derfor skal de individuelle særlige bonushensættelser,

der skal udbetales til kapitalpensionen ved en normal udbetaling, og som dermed ville blive afgiftsberigti-

get ved en normal udbetaling, også indgå i afgiftsgrundlaget ved en overførsel, herunder konvertering.

7: Model særligt for PFA

Lett anfører for det syvende, at Skatteministeriets opfattelse af, at PFAs forslag indebærer en model spe-

cielt for PFA, og at Skatteministeriets afvisning af, at særlige bonushensættelser, der hidrører fra udlod-

ning af egenkapitalen, skal holdes ude af afgiftsgrundlaget, er forkert.

PFAs forslag gælder ifølge Lett for alle selskaber, som gør brug af særlige bonushensættelser til opbyg-

ning af basiskapital.

Ministeriets forslag vil ifølge Lett erodere PFAs basiskapital i modsætning til andre selskaber, da disse

ikke har samme type kollektive særlige bonushensættelser som PFA, opbygget ved udlodninger fra egen-

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

kapitalen på vilkår nærmere fastsat af Finanstilsynet. Hvis lovforslaget gennemføres, skal loven skabe en

undtagelse for PFA for denne del af de kollektive særlige bonushensættelser (Kollektiv KundeKapital).

PFAs primære konkurrenter er ikke kundeejede, men kommercielle selskaber. Disse har valgt at afdæk-

ke deres basiskapital med egenkapital, hvorfor de ikke bliver berørt af lovforslaget, hvorimod PFA, der

historisk valgte at udlodde en del af sin egenkapital til Kollektiv Kundekapital bliver ramt til skade for

konkurrencen. Lett anfører, at af de 19 selskaber, som Lett anfører, at ministeriet nævner, er der alene 3-4

pensionsselskaber, der har en sammensætning af basiskapitalen som PFA, men at disse ikke har tegnet

kapitalpension for kunder og ej heller har høje rentegarantier, som har behov for mere basiskapital.

Ifølge Lett er der derfor al grund til helt særligt at holde denne særlige form for bonushensættelser ude

af beskatningen, da der her ikke er det samme sammenligningsgrundlag, som Skatteministeriet tillægger

afgørende betydning. Beskatningen bør ifølge Lett som minimum udskydes, indtil kunderne får en andel

af den Kollektive KundeKapital ved overførsel til den Individuelle Kundekapital.

Hertil bemærkes, at Skatteministeriet ikke vurderer, at PFA så at sige bliver udsat for en særbeskatning.

Der er efter Skatteministeriets oplysninger korrekt, at der er 20 pensionsinstitutter, der i større eller min-

dre omfang anvender særlige bonushensættelser. Heraf er PFA dog klart det største.

PFA beskattes efter forslaget på samme måde som andre pensionsinstitutter. Særlige bonushensættelser

er ifølge både Finanstilsynets regler og PFAs egne interne regler tiltænkt pensionsopsparerne og ville

ved en normal udbetaling være afgiftspligtige. Alle pensionsinstitutter uden undtagelse beskattes efter

forslaget af de ufordelte midler, som er knyttet til den konverterede kapitalpension, og som ved en normal

udbetaling ville være afgiftspligtig.

Det forhold, at PFA måske i højere grad end andre pensionsinstitutter anvender særlige bonushensæt-

telser, medfører ikke, at PFA udsættes for særbeskatning. Forslaget beskatter pensionsinstitutterne ens,

uanset om de opsparer »bonusreserver« i den ene eller anden type ufordelte midler.

I øvrigt vil jeg bemærke, at PFA på den ene side anfører, at PFAs model er en model, der relativt let vil

kunne bruges af alle selskaber, men på den anden side synes at give udtryk for, at disse andre selskaber

ikke har grund til at anvende PFAs model, fordi deres ufordelte midler har en anden sammensætning.

Det bemærkes afslutningsvis, at ufordelte midler siden 2010 også beskattes løbende efter pensionsaf-

kastbeskatningsloven. Ved denne beskatning ligestilles PFAs kollektive særlige bonushensættelser (Kol-

lektiv KundeKapital) med alle andre former for ufordelte midler, uanset betegnelse eller selskabsspecifik-

ke karakter. Det er således ikke i pensionsafkastbeskatningsloven særregler for PFA eller andre pensi-

onsselskaber.

Gennemføres PFAs forslag, ville der alt andet lige kunne opstå konkurrenceforvridning til PFAs fordel,

idet PFA i så fald ville bibeholde sine ufordelte midler uændret i forhold til de øvrige pensionsinstitutter

ved samme konverteringsomfang i alle selskaber.

Jeg mener derfor også, at man af konkurrencemæssige årsager bør være meget varsom med at indføre

en ordning, som populært sagt udskyder beskatningen af de ufordelte midler i visse situationer – og i gi-

vet fald primært for enkelte selskaber - mens beskatningen i overensstemmelse med målsætningen med

indførelsen af konverteringsmuligheden i alle andre situationer fastholdes på konverteringstidspunktet.

8: Dobbeltbeskatning

Lett anfører for det ottende, at Skatteministeriet i høringsskemaet giver udtryk for enighed i, at lovfor-

slagets model ikke kan give en matematisk præcis beregning. Ifølge Lett giver PFAs forslag mulighed for

at vælge det præcise beskatningsgrundlag – hvis pensionsinstituttet har eller vil etablere de fornødne IT-

systemer. Herved kan et ikke præcist beskatningsgrundlag med hertil hørende betydelig risiko for dob-

beltbeskatning elimineres.

L 67 - 2012-13 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 12. december 2012

Hertil bemærkes, at det ikke er vurderingen, at der foreligger dobbeltbeskatning. Efter lovforslaget be-

taler PFA og de øvrige pensionsinstitutter afgift af en forholdsmæssig andel af de fordelte midler, herun-

der af kundekapital. Den forholdsmæssige andel beregnes som kapitalpensionens størrelse i forhold til

størrelsen af samtlige pensionsordninger i pensionsinstituttet. Der henføres således hverken flere eller

færre ufordelte midler til kapitalpensionen end til alle øvrige pensionsordninger, og det er efter min vur-

dering en fair og rimelig fordeling.

Det er korrekt, som det fremgår af høringsskemaet, at den foreslåede model for afgift på ufordelte mid-

ler på konverteringstidspunktet ikke kan give en matematisk præcis afgiftsberegning i forhold til de ande-

le af de ufordelte midler, som pensionskunderne ender med faktisk at få. Men som det også fremgår, ville

en præcis afgiftsberegning kræve, at det var muligt at se ind i fremtiden og forudse den faktiske fremtidi-

ge overførsel af de ufordelte midler til de konverterede kapitalpensioner m.v. frem til udbetalingstids-

punktet.

En »præcis« afgiftsberegning ville dermed forudsætte, at man helt opgav konverteringsmuligheden, som

er en fremrykning af fremtidig afgift, som man af gode grunde på nuværende tidspunkt har svært ved at

sige noget præcist om. Og det er i den forbindelse værd at bemærke, at lovforslaget lige så vel kan føre

til, at afgiften på konverteringstidspunktet er for »lille«, som at den er for »stor«. Det har derfor været

væsentligt at udarbejde en model, der i det mindste er matematisk retfærdig på konverteringstidspunktet.

Det bemærkes herudover, at PFA, som jeg forstår selskabet selv giver udtryk for, har de tilsynsmæssige

frihedsgrader til at bestemme, i hvilket omfang der fremover skal tildeles Kollektiv KundeKapital til over-

førte kapitalpensioner, det vil sige til aldersforsikringer. PFA har således muligheden for at overføre

præcis den andel, som efter forslaget afgiftsberigtiges, til de individuelle særlige bonushensættelser knyt-

tet til de overførte kapitalpensioner (aldersforsikringer), der til sin tid udbetales skatte- og afgiftsfrit.