Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om ændring af lov om tolkning til personer med hørehandicap. (Bemyndigelse til at udstede regler om tolkning begrænset af bevilling og ændrede regler for udpegning af medlemmer af Tolkerådet).

Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 14.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Juel Jensen som ordfører for Venstre.

Jeg syntes, det ville være passende, når nu ministeren ikke kunne være her, at vi så også sendte en afløser, så jeg holder ordførertalen på vegne af hr. Hans Andersen, der er Venstres ordfører på området.

I dag giver tolkeloven mulighed for, at mennesker med et hørehandicap kan få bevilget en tolk til forskellige aktiviteter, der er nødvendige for at møde op for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Det kan f.eks. være et politisk arrangement, en gudstjeneste i en kirke, et besøg hos lægen, rådgivning i banken eller køretimer. Til denne type aktiviteter er der ingen begrænsning på, hvor mange timers tolkning man som hørehandicappet kan få bevilling til.

Som et forsøg har der så de seneste 3 år været mulighed for i begrænset omfang at få bevilget en tolk til supplerende aktiviteter, altså andre end dem, der var i den oprindelige ordning. F.eks. har man kunnet ansøge om at få en tolk med til sin mors 70-årsfødselsdag og dermed få en chance for at kunne forstå alle talerne til festen eller kommunikere med sin borddame eller sidemand.

Med L 61 bliver det foreslået at gøre forsøgsordningen permanent, og det sker ved, at social- og integrationsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nogle regler for ordningen. Bevillingerne kan højst vare 1 år ad gangen, og inden for hvert supplerende aktivitetsområde vil der være et udgiftsloft. Derfor vil en ansøgning kunne blive imødekommet, hvis der er tilstrækkeligt med ubrugte midler tilbage. Der er dermed ingen økonomiske konsekvenser ved lovforslaget, da bevillingerne stadig holdes inden for det samlede beløb, der er afsat til tolkeordningen.

Anden del af L 61 drejer sig om at ændre reglerne for, hvem der udpeger medlemmer til Tolkerådet. Det bliver foreslået, at retten til at udnævne medlemmer flyttes fra social- og integrationsministeren til Tolkemyndigheden. Og begrundelsen er, at det vil være lettere og en mere hensigtsmæssig måde at gøre det på.

I Venstre ser vi positivt på, at mennesker med et hørehandicap fortsat har mulighed for at ansøge om en tolk til forskellige supplerende aktiviteter, men det er fortsat afgørende for Venstre, at der er midler til de aktiviteter, som i dag er omfattet af tidsubegrænset tolkning. Det er eksempelvis besøg hos lægen og et møde i banken.

Vi har ikke noget at indvende mod forslaget om den ændrede ret til at udpege Tolkerådets medlemmer.

På den baggrund og med forbehold for en fortsat prioritering af den tidsubegrænsede tolkning støtter vi L 61. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Maja Panduro som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Som den forrige ordfører fint har beskrevet, handler det her jo om en revision af tolkeloven og altså om den service, som vi yder til døve, døvblevne, døvblinde og de svært hørehæmmede, som har et hørehandicap i en grad, så de har brug for en tolk for at kunne kommunikere med andre. Det er altså en gruppe, som er afhængige af tolkning for at kunne deltage i samfundslivet, og som vi derfor skal behandle med stor omhyggelighed.

Vi har jo i de sidste 3 år haft en ordning, som var en forsøgsordning, hvor ministeren fik mulighed for at fastsætte regler om supplerende tolkeaktiviteter foruden de almindelige tolkerettigheder, man allerede havde. Det kunne f.eks. være, at man skulle til et bryllup, en rund fødselsdag eller en barnedåb, hvor det jo er ganske rart – nogle vil nok endda mene afgørende – at man kan få tolket både de taler, der måtte være, og samtalerne rundt om bordet og på den måde tage fuld del i begivenheden frem for kun at få en lidt mere begrænset del af det med. Derfor er vi jo glade for, at vi nu kan gøre den forsøgsordning til en særskilt hjemmel til ministeren.

I den forbindelse er der jo også kommet nogle høringssvar, hvor det fra nogle af organisationernes side bliver påpeget, at de synes, det er ret vigtigt, at de mennesker, som det her handler om, selv få indflydelse på, hvad det er for nogle særlige aktiviteter, man skal prioritere midlerne til. Det er vi selvfølgelig enige i, og derfor er vi også glade for, at ministeren i høringsnotatet siger, at de relevante parter skal inddrages – også når vi udfærdiger bekendtgørelsen – med hensyn til hvilke andre aktiviteter inden for tolkeordningen man skal kan kunne yde tolkning til.

Det andet element handler om udnævnelsen til Tolkerådet. Det er jo i dag ministeren, der gør det, og det skulle så forestille at være for fire år ad gangen, men det har vist sig at være en lille smule besværligt, bl.a. fordi folk har det med at skifte arbejde. Derfor vurderes det altså, at det vil være noget mere smidigt, hvis man i stedet for lægger bemyndigelsen over i Tolkemyndigheden, og det kan vi også bakke op om.

Jeg skulle i øvrigt hilse fra SF og deres socialordfører, fru Anne Baastrup, og sige, at de er enige i det, som jeg her har fremført. Så vi bakker altså op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Karina Adsbøl som Dansk Folkepartis ordfører.

Nu kan jeg jo gentage lidt af det, der er blevet sagt.

Det her handler om lov om ændring af lov om tolkning til personer med hørehandicap, og det er en revision af tidligere lov. I årene 2010-2012 har der været en række puljer, man kunne søge som supplement til aktiviteter, der ikke har været en del af den tidsubegrænsede tolkning. Med dette lovforslag handler det om at ændre reglerne på to områder.

Det handler for det første om at give en bemyndigelse til, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om bevilling af tolkning til supplerende aktiviteter inden for tolkeordningens samlede bevilling, og for det andet ændres reglerne for udpegning af medlemmer til Tolkerådet.

Vi kan godt være lidt skeptiske ved at give ministeren bemyndigelse, så det er ministeren, der fastsætter generelle regler i en bekendtgørelse. Vi finder det jo altid relevant, at Folketinget samt de relevante organisationer bliver inddraget omkring ændringer. Det er dog positivt, at forsøgshjælpen bliver indskrevet i loven og dermed gøres permanent.

Dansk Folkeparti mener nemlig, at det er relevant, at alle de organisationer, der varetager interesserne for mennesker med hørehandicap, får indflydelse på, hvilke særlige aktiviteter der skal prioriteres midler til. Dette står også i høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer, og det kan jeg forstå at Socialdemokraterne også mener.

FDDB foreslår i høringssvarene en forsøgsordning, hvor ledsagelse til og fra aktiviteten er en integreret del af døvblindetolkningen. Dette mener vi i Dansk Folkeparti skal tages til efterretning. FDDB mener samtidig, at det vil være en god idé, at man her i Folketinget forpligter sig løbende til at revidere loven, og dette kan vi i Dansk Folkeparti godt bakke op om, da det altid medfører bedre lovgivning, at lovene indimellem bliver revideret.

Så hvis ministeren indkalder eller sender spørgsmål rundt, når hun vil ændre bekendtgørelsen, til de relevante parter og inddrage dem, kan vi også godt bakke op om forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Hans Vestager som radikal ordfører.

Der er blevet sagt meget godt her allerede, så det vil jeg ikke gentage. Men jeg vil som indledning sige, at det altid er det nærværende liv, som optager os: Der er nærvær, der er samvær, der er informationer, der er beslutninger, der er historier, der er underholdning. Der er det daglige møde hen over kaffen eller middagsbordet. Der er telefonsamtaler, der er e-mail. Der er glæden over, at solen atter står op. Heldigvis er listen over det, som fylder vor tilværelse, uendelig.

Af og til synes man, at man kan vælge. Til andre tider er det sådan, at man må acceptere de ydre vilkår for det liv, som man nu har fået. Det er imidlertid sådan, at barmhjertigheden, tilliden, talens åbenhed, det, der er bærende i tilværelsen, er her, før vi selv lægger mærke til det. Det er dette bærende i tilværelsen, som kan hjælpe os til at komme over de forandringer, der sker – også når der sker noget hos os sig selv eller hos andre, som vi ikke bryder os om, som vi har svært ved at acceptere. Og det er dette bærende i tilværelsen – barmhjertigheden, tilliden, talens åbenhed – som vi kan bruge, når vi skal kæmpe mod ondskaben både hos os selv og hos andre.

Vi behandler i dag lovforslag nr. L 61 om ændring af lov om tolkning til personer med hørehandicap. Det for mig afgørende er tolkningen til personer med hørehandicap, og de ændrede regler for udpegning af medlemmer til Tolkerådet anser jeg for en selvfølgelighed, idet det er en smidiggørelse af arbejdsformen. Der er tale om, at der nu gives hjemmel til, at ministeren kan oprette flere tilbud om tolkning end den ret til ubegrænset tolkning, som fremgår af oversigten i bekendtgørelse nr. 945 af 27. juli 2010, og det er sådan, at der bruges omkring 30 mio. kr. om året, så vidt jeg husker, på ubegrænset tolkning.

Der har i årene 2010, 2011 og 2012 været en forsøgsordning, hvor man har kunnet søge om tolkebistand til større private fester, til deltagelse i begravelseskaffe etc. Forsøgspuljen har været på 3,7 mio. kr. Når det fremsatte lovforslag forhåbentlig vedtages, vil der ikke længere være tale om et forsøg. Fremover vil den enkelte tolkebruger uden videre kunne ansøge om tolkning på de udvalgte aktivitetsområder, idet de samlede udgifter til disse supplerende aktivitetsområder ikke må overstige et af ministeren fastsat loft. Dette loft skal fastsættes på en sådan måde, at det kan ske inden for den samlede bevillingsmæssige ramme.

Radikale Venstre kan støtte lovforslaget både med hensyn til en smidigere udpegning af medlemmer til Tolkerådet og med hensyn til, at forsøgsordningen ophører og nu bliver en fast del af lovgivningen. Det betyder, at man altså får ret til tolkning til flere aktiviteter end hidtil.

Det var derfor, jeg begyndte med at sige, at det er det nærværende liv, som optager os. For med det foreliggende forslags forhåbentlige vedtagelse øger man de muligheder, man har som hørehandicappet, for at kunne deltage i dette nærværende liv med alle de begivenheder, som bliver til minder og erindring i ens sind – det, som kan blive til det, som man kan leve ud af, også når ens dage er besværlige.

Tak til ordføreren. Hr. Lars Dohn som Enhedslistens ordfører.

Tak. Jeg står her som vikar for fru Stine Brix og skal læse hendes tale op. Efter 37 år i folkeskolen er det der med at være vikar altså ikke nogen ny rolle for mig, så jeg tager det med sindsro.

Lovforslaget indebærer to ændringer af tolkeloven. For det første gøres forsøget med tolkning til særlige aktiviteter permanent. Det er f.eks. tidsubegrænset tolkning til at deltage i bryllupper, runde fødselsdage, konfirmationer og lignende. Det er sociale begivenheder, som alle hørende betragter som en selvfølge, at man kan deltage i, men det kan være vanskeligt uden en tolk, hvis man er døv. Derfor støtter vi naturligvis, at ordningen bliver mere permanent. For det andet indebærer lovforslaget, at udnævnelsen af medlemmer af Tolkerådet flyttes fra ministeren til tolkemyndigheden. Også denne ændring kan vi fra Enhedslistens side støtte.

Afslutningsvis vil jeg blot sige, at selv om det ikke er en del af nærværende lovforslag, støtter Enhedslisten op om de høringssvar, som siger, at området for tolkning er blevet temmelig kompliceret. Det bør ikke være en statslig opgave at bestemme, til hvilken type aktiviteter man kan få tolk og i hvor lang tid. Selv at kunne vælge, hvornår man vil deltage i sociale, kulturelle og politiske sammenhænge, betragter vi som et valg, som hundrede procent skal træffes af individet. Ligeledes har jeg stor forståelse for Høreforeningens ønske om at kunne få en sikkerhed for, hvordan mulighederne for at få tolk er, som rækker mere end 1 år ud i fremtiden.

Med de bemærkninger kan Enhedslisten bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Thyra Frank som ordfører for Liberal Alliance.

Præcis som de foregående partier kan Liberal Alliance bakke op om de to forslag til ændringer i tolkeloven.

Så har jeg bare behov for at sige tak til hr. Hans Vestager for en tale, der gik helt ind i hjertet.

Tak for det. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Vi står her med et forslag, som skal revidere vores tolkelov, som er en meget, meget vigtig lov for mennesker, som har et hørehandicap. Det giver dem mulighed for at kunne være med i forskellige sammenhænge som for os er fuldstændig naturlige.

Gennem 3 år har der været en forsøgshjemmel, hvor vi så har udpeget forskellige områder, som vi syntes også skulle ind under tolkning, altså som ikke har været inde under den her ubegrænsede tolkning. Det kunne være i forbindelse med deltagelse i fester eller andre begivenheder, som er væsentlige for os i vores dagligliv. Og der har vi så siddet hvert år og peget nogle enkelte områder ud. Med det her lovforslag bliver det så lavet om, så det går fra at være en forsøgshjemmel til nu at blive en fast del af tolkeloven.

Jeg er meget glad for, at ministeren tilkendegiver i høringsnotatet, hvor der er svar til de mange, der er kommet med svar til den høring, der har været, at hun gerne vil inddrage de parter, det her forslag netop vedrører, altså så vi kan sikre os, at vi også får inddraget de områder, som er væsentlige for dem, der har et hørehandicap. Så ved at inddrage de parter, som har noget at gøre med området, er vi fra Konservatives side helt trygge ved, at den her forsøgshjemmel bliver lavet om til en bestemt regel i loven om tolkning.

Derudover synes vi, det er ganske glimrende, at man laver om på udnævnelsen af medlemmer til Tolkerådet, sådan at det ikke mere er ministeren, der skal udnævne, men sådan set er noget, der kan foregå meget smidigt og meget nemt, altså så det er nemt og enkelt at finde nye medlemmer, når der er andre, der ikke kan, på grund af at de har fået nyt arbejde eller af andre årsager.

Så derfor støtter vi det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det økonomi- og indenrigsministeren som vikar for social- og integrationsministeren.

Jeg vil først og fremmest sige tak for den gode modtagelse af lovforslaget. Det synes jeg viser meget fint, at det at lave forsøgsbestemmelser og, når de så viser sig at være velfungerende, at følge op med egentlig lovgivning er en meget god måde at håndtere et område som det her på. Og derfor vil jeg gerne sige tak til alle ordførerne, både vikarierende og dem, der har det som deres egen sag.

Med hensyn til de spørgsmål, der er rejst, f.eks. om brugen af ministerbemyndigelser, er jeg sikker på, det kan udredes i udvalgsarbejdet, hvad rammerne er for det, altså sådan at man som medlem af Folketinget har en god fornemmelse af, hvad der er målet med den ministerbeføjelse, som bliver givet.

I øvrigt glæder det mig at kunne være vikarierende minister her på en sag, hvor min far som vikarierende folketingsmedlem dog er rigtig ordfører, men sammen med de andre vikarer kan sørge for, at lovforslaget kan afvikles. Det siger noget godt om vikarer, og dem har vi vel i det danske samfund i det hele taget god brug af. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget, og at økonomi- og indenrigsministeren hilser social- og integrationsministeren. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse mod de forslag, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.