Kommunaludvalget 2012-13
L 60 Bilag 1
Offentligt
1179721_0001.png
Enhed
ADMPOL,
Administrationspoli
tisk kontor
Sagsbehandler
DEPHVJ
Koordineret med
Høringsnotat - forslag til lov om ændring af lov om
frikommuner mv.
Modtagne høringssvar
Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget i alt 49 høringssvar.
Følgende myndigheder og organisationer (i alt 37) har meddelt, at de har
bemærkninger:
Advokatrådet, Amatørernes Kunst og Kultur Samråd (AKKS), Arkitektskolen Aarhus,
BUPL, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danmarks Lærerforening, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, DATS
–
Landsforeningen for dramatisk virksomhed, DO
–
Foreningen Danske
Orkesterdirigenter, DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd, FOA
–
Fag og Arbejde,
Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Fredensborg Kommune, Friluftsrådet, Fritid
og Samfund, Fritidshusejernes Landsforening, Fritidssamrådet i Danmark, FTF,
Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kristelig
Fagbevægelse, Kulturelle Samråd i Danmark, Landbrug og Fødevarer,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Odense Kommune, Offentligt Ansattes
Organisationer (OAO), Oplysningsforbundenes Fællesråd, Parcelhusejernes
Landsforening, Rådet for Socialt Udsatte, Samrådet, Vejle Kommune, Viborg
Kommune, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen.
Følgende myndigheder og organisationer (i alt 12) har meddelt, at de ikke har
bemærkninger:
AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Danske
Erhvervsskoler
–
Bestyrelserne og Danske Erhvervsskoler - Lederne, Det kongelige
Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, DI, FSR
–
danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), Realdania, Rigsrevisionen, Ungdommens
Uddannelsesvejlednings Udviklingscenter.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
har meddelt, at lovforslaget kun perifært berører dets faglige felt, hvorfor akademiet
ikke ønsker at fremkomme med bemærkninger til forslaget. KTO oplyser, at
organisationen ikke har bemærkninger, idet forslaget ikke skønnes at have løn- og
ansættelsesretlige konsekvenser for ansatte i kommuner og regioner. KTO henviser
dog til evt. høringssvar fra LO, FTF mv.
Følgende myndigheder og organisationer (i alt 132) har ikke afgivet høringssvar:
Sagsnr.
2012-01706
Doknr.
27195
Dato
16-11-2012
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0002.png
3F - Fagligt Fælles Forbund, Akademikernes Centralorganisation, Akademisk
Arkitektforening, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arkitektforbundet,
Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Byggefagenes Kooperative
Landssammenslutning, Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden,
Bygningskultur Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og
Ungdomsorganisationernes Samråd, Børnerådet, Centralorganisationen af
industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Privatskoleforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Amatør-Musik Union, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Blinde Samfund, Dansk Byggeri, Dansk
Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Erhverv, Dansk
ErhvervsFremme, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Friskoleforening, Dansk
Handicap Idræts-Forbund, Dansk Husflid, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Metal,
Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Skovforening, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Standard, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandrelaug,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske
Landskabsarkitekter, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske Udlejere,
Danske Ældreråd, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende
Invalideorganisationer, De Samvirkende Menighedsplejer, Den danske
Europabevægelse, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Domstolsstyrelsen, DS Håndværk og Industri, Efterskoleforeningen,
Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation,
Feriehusudlejernes Brancheforening, Folkeligt Oplysnings Forbund,
Folkeuniversitetet, Folkevirke, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af
Danske Biologer, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af miljø-, plan- og
naturmedarbejdere i kommunerne (EnviNa), Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Forsikring og Pension, Fredericia
Kommune, Frie Skolers Lærerforening, Gentofte Kommune, Gentofte
Kommunalforening, Gladsaxe Kommune, Gymnasiernes Bestyrelsesforening,
Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening,
Handelsskolernes Lærerforening, HK Handel, HK Kommunal, HORESTA,
Håndværksrådet, Jydske Grundejerforeninger, Kristelig Fagbevægelse,
Kulturarvsstyrelsen, Kyst, Land & Fjord, Kystdirektoratet, LandBoUngdom,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsbyrådet, Landsforeningen af
10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af Landsbysamfund,
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever, Liberalt Oplysnings Forbund, Lilleskolerne - en sammenslutning
af frie grundskoler, Musisk Oplysningsforbund, Natur- og miljøklagenævnet, Natur og
Ungdom, NETOP - Netværk for Oplysning, Odsherred Kommune, Organisationen af
Selvejende Organisationer, OSI, Patent- og Varemærkestyrelsen, Praktiserende
Landinspektørers Forening, Pårørendegruppen for svage ældre, Rådet for de
grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Skole og Samfund,
Skolelederforeningen, SIND, Småskovsforeningen Danmark, Socialistisk
Oplysningsforbund, Socialpædagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet,
Ungdomsringen, Ungdomsskolernes Udviklingscenter, Vejdirektoratet,
Vesthimmerlands Kommune, Økologisk Landsforening
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de centrale bemærkninger,
som er fremkommet i høringssvarene.
2
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0003.png
Der er udover de punkter, som omtales i det følgende, på baggrund af ministeriets
egen kvalitetssikring af lovforslaget indarbejdet en række mere tekniske, herunder
lovtekniske ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.
1. Generelle bemærkninger
Flere foreninger, organisationer mv. tager positivt imod frikommuneforsøget.
KL finder bl.a., at forslaget ligger i naturlig forlængelse af lov om frikommuner, og ser
gerne, at regeringen også fremadrettet fortsat går langt i forhold til at imødekomme
frikommunernes forsøgsansøgninger.
Landbrug og Fødevarer hilser forsøgene velkomne i den udstrækning, at de medfører
administrative lettelser for virksomheder og landbrug i de omfattede frikommuner.
Viborg Kommune er overordnet tilfreds med, at der nu etableres yderligere
forsøgsmuligheder. Kommunen håber, at regeringen vil udvise samme grad af mod og
virkelyst som hidtil frem til udløbet af forsøget, ligesom kommunen forventer, at
regeringen vil sikre en smidig og ubureaukratisk godkendelsesproces for nye forsøg.
Datatilsynet anfører bl.a., at tilsynet forudsætter, at persondataloven og
sikkerhedsbekendtgørelsen vil blive iagttaget i forbindelse med de behandlinger af
personoplysninger, der vil ske som følge af lovforslagets bestemmelser.
FOA
–
Fag og Arbejde fremhæver, at det er yderst vigtigt at inddrage medarbejderne
ved udarbejdelsen af de enkelte frikommuneforsøg, som iværksættes i
frikommunerne, herunder bl.a. for at understøtte formålet med frikommuneforsøget.
Kristelig Fagforening tilslutter sig fuldt ud intentionerne i hele frikommuneforsøget.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Vedrørende medarbejderinddragelse er det efter Økonomi- og Indenrigsministeriets
opfattelse naturligt, at bl.a. medarbejderne inddrages i frikommuneforsøget, herunder
f.eks. ved udarbejdelsen og udrulningen af konkrete forsøg. Det kan bl.a. være med til
at understøtte det lokale ejerskab og dermed udmøntningen af forsøg.
Økonomi- og Indenrigsministeriet finder dog ikke, at disse forhold bør reguleres i
loven, men i stedet aftales eller sikres lokalt i den enkelte frikommune ud fra de lokale
forhold og ønsker.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
2. Konkrete bemærkninger
Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget
Landbrug og Fødevarer finder, at det er åbenbart, at der er økonomiske og
administrative konsekvenser knyttet til brugen af de forsøgsmuligheder, lovforslaget
indeholder. Organisationen mener, at det bør være muligt nærmere at konkretisere
disse konsekvenser.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger
En nærmere konkretisering af de mulige positive og/eller negative administrative og
økonomiske konsekvenser af lovforslagets forsøgshjemler vil efter Økonomi- og
Indenrigsministeriets opfattelse forudsætte, at der for hver enkelt af lovforslagets
forsøgshjemler iværksættes en undersøgelse af de udvalgte frikommuners
administrative praksis og økonomiske forbrug inden for forsøgshjemlens
3
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0004.png
anvendelsesområde. Det ville ydermere være nødvendigt at beregne de eventuelle
positive og/eller negative konsekvenser af de forsøg, som frikommunerne ønsker at
sætte i stedet for den gældende regulering.
På den baggrund finder Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke, at det på nuværende
tidspunkt vil være muligt at konkretisere de økonomiske og administrative
konsekvenser af lovforslaget yderligere. Det skal imidlertid samtidigt fremhæves, at
der er tale om frivillige forsøg, som alene kan udføres i en tidsbegrænset periode i de
ni udvalgte frikommuner. Forsøgene skal følges op af en evaluering, som bl.a. skal
belyse effekter for målgruppen, økonomiske konsekvenser og øvrige positive eller
negative virkninger, jf. her § 6 i bekendtgørelse nr. 688 af 25. juni 2012 om
offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Forsøg på beskæftigelsesministerens område
FTF og LO fremhæver behovet for løbende opfølgning ved forsøg inden for
beskæftigelsesområdet for at sikre, at de omfattede borgere fortsat får en relevant og
aktiv beskæftigelsesrettet indsats i frikommunerne. Organisationerne peger bl.a.
videre på nødvendigheden af centralt definerede evalueringsdesigns for at sikre
dokumentationen for forsøg.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Det har fra starten af frikommuneforsøget været en forudsætning, at den enkelte
frikommune ved indsendelse af en ansøgning om forsøg traf beslutning om, hvorledes
et givent forsøg skulle evalueres.
Ved bekendtgørelse nr. 688 af 25. juni 2012 om offentliggørelse og evaluering af
forsøg i frikommuner er der bl.a. fastsat visse minimumskrav til evalueringen af forsøg
i frikommunerne.
Hvis et givent forsøg kræver forudgående godkendelse af den relevante
ressortminister, inden forsøg kan udføres, kan den pågældende minister endvidere
fastsætte yderligere krav til evalueringen. Det er dog forudsat, at en minister alene
anvender denne mulighed, hvor særlige forhold gør sig gældende. Dette kan f.eks.
være forsøg, hvor der vurderes at være behov for en midtvejsevaluering.
Økonomi- og Indenrigsministeriet finder ikke, at der er behov for yderligere regulering
eller krav til evalueringen af forsøg.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Forsøg med hyppigheden, formen og indholdet af opfølgningen på
integrationskontakten for visse kontanthjælpsmodtagere
–
lovforslagets § 7 a
og
Forsøg med ligestilling af visse kontanthjælpsmodtagere i forhold til
hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og den særlige godtgørelse på op til 1000
kr.
–
lovforslagets § 7 b
BUPL, Danske Handicaporganisationer, Jobrådgivernes Brancheforening og Vejle
Kommune er positive overfor tiltagene på integrationsområdet. Danske
Handicaporganisationer har dog lagt vægt på, at forsøget ikke må forringe udlændinge
med handicaps muligheder.
4
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0005.png
Særligt for så vidt angår den foreslåede § 7 a mangler LO begrundelse for, hvorfor de
nuværende regler er uhensigtsmæssige eller ufleksible. LO henviser til, at det må
antages, at kommunerne vil frigøres for deres forpligtelse, og at det kan være svært,
at vurdere om udlændinges retsstilling, dermed forringes.
Særligt for så vidt angår den foreslåede § 7 b anfører FTF, at forsøg vil indebære
ringere tilskudsmuligheder for de flygtninge og indvandrere, som er omfattet af en
integrationskontrakt.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Forsøget bør ikke forringe udlændinges retsstilling. Frikommunerne får mulighed for at
tilrettelægge en opfølgning, således at der bliver ens regler for kontant-
hjælpsmodtagere uanset lovgrundlag. Forsøget skal sikre, at den enkelte udlænding
får en målrettet indsats, så kravene i integrationskontrakten opfyldes.
De særlige krav til indholdet af integrationskontrakten for udlændinge om
beskæftigelses- og uddannelsesmål m.v. opretholdes. Frikommunerne har fortsat en
forpligtelse til at vurdere, om opfølgningen fremmer den pågældendes
beskæftigelsesmuligheder.
Der er tillige en forpligtelse for frikommunerne til at evaluere forsøget, jf. oven for.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Forsøg med friere rammer for bl.a. dagpengemodtageres mulighed for at udføre
frivilligt arbejde uden fradrag i ydelsen
–
lovforslagets § 7 c
Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks
Lærerforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, DO
–
Foreningen Danske Orkesterdirigenter, Fritid og Samfund, Kulturelle Samråd i
Danmark, Landsforeningen for dramatisk virksomhed, Odense Kommune, Rådet for
Socialt Udsatte, Samrådet, Vejle Kommune, Ældre Sagen og Ældremobiliseringen
giver overordnet set udtryk for en positiv holdning til forsøget.
LO er betænkelige ved, at man fjerner 4 timers begrænsningen for
dagpengemodtageres muligheder for
–
uden fradrag
–
at arbejde frivilligt og ulønnet.
Det er LO´s holdning, at dagpengemodtagere som udgangspunkt ikke skal arbejde
frivilligt, men at det omvendt ikke giver mening, at personer, der bliver ledige, ikke skal
kunne fortsætte med det frivillige arbejde, som de udførte før de blev ledige.
FTF mener heller ikke, at det er hensigtsmæssigt, at øge muligheden for at
dagpengemodtagere kan udføre frivilligt, socialt arbejde. Den gældende 4 timers
begrænsning vurderes at være fuldt ud dækkende, og det betragtes som
uacceptabelt, at bede ledige om at bruge deres korte dagpengeperiode på at løfte
serviceniveauet i kommunerne.
LO og FTF vurderer, at det foreslåede forsøg kan medføre misbrug af ledige og
fortrængning af ordinært ansatte, herunder at forsøget på sigt kan medføre, at
kommunerne hæver visitationskravene for tildelingen af den offentlige
velfærdsservice, fordi dagpengemodtagere i højere grad kan overtage kommunale
serviceopgaver.
LO og FTF er enige i, at a-kasserne skal inddrages i vurderingen af arbejdets art og
omfang.
Ældre Sagen understreger, at det er deres holdning, at frivillige ikke skal levere
ydelser, som det offentlige kan visitere til, og ikke skal erstatte det offentliges
omsorgsforpligtelser.
5
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0006.png
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lediges muligheder for at bidrage med en frivillig og ulønnet indsats er ikke
–
med
frikommuneforsøget
–
givet fuldstændigt frit.
For at begrænse en evt. fortrængningseffekt er der fastsat et krav om, at frivilligt,
ulønnet arbejde, der kan udbydes som lønarbejde, ikke må udføres uden fradrag, hvis
arbejdet sædvanligvis udbydes som lønnet arbejde i foreningen, organisationen eller
lignende, og hvis arbejdet normalt udbydes som lønnet arbejde i foreninger,
organisationer eller lignende af tilsvarende art og størrelse.
Hertil kommer, at der ikke er tale om, at der indføres en pligt til, at dagpenge- og
efterlønsmodtagere arbejder frivilligt, og at der er tale om et tidsbegrænset forsøg, der
bliver evalueret.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
BUPL finder, at det bør defineres nærmere, hvad der menes med, at den frivillige ikke
må være underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter, og at dette bør være et
ufravigeligt krav. BUPL mener, at det bør skrives direkte i loven, at den relevante
faglige organisation altid skal inddrages i vurderingen af, om der reelt er tale om
ulønnet arbejde.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det er a-kasserne, der administrerer reglerne på dagpenge- og efterlønsområdet. Det
fastsatte krav om, at medlemmet ikke må være underlagt sædvanlige
ansættelsesretlige pligter følger de gældende regler på området. Der er ikke noget i
dagpenge- og efterlønsreglerne, der forhindrer a-kassen i at søge oplysninger om en
konkret ansættelsesform hos den relevante faglige organisation.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
BUPL anfører videre, at det bør sikres, at det frivillige ulønnede arbejde, som de
ledige konkret skal varetage, er omfattet af arbejdsskadelovgivningen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Frikommuneforsøget om frivilligt arbejde omfatter alene forsøg med fradragsreglerne i
relation til dagpenge og efterløn. Arbejdsskadelovgivningen er således ikke omfattet af
forsøget.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.
Dansk Ungdoms Fællesråd bemærker, at bemærkningerne til lovforslaget bør
indeholde en mere klar definition af begrebet frivilligt, ulønnet arbejde, og at begrebet
arbejde ikke bør bruges i definitionen.
Vejle Kommune, Odense Kommune og Fritid og Samfund har ligeledes tilkendegivet,
at der er behov for, at der laves en mere klar definition af begrebet.
Fritid og Samfund henviser i øvrigt til regeringens målsætning om, at flere skal arbejde
frivilligt, hvorfor der er behov for regler, der er lette at forstå.
Odense Kommune bemærker også, at der, jf. bemærkningerne, er tale om en
skærpelse af reglerne for kontanthjælpsmodtagere.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Definitionen, herunder brugen af begreberne ”arbejde” og ”aktiviteter” følger den
definition, der bruges i de gældende regler. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at
6
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0007.png
de anvendte begreber bevares i relation til gennemførelse af et midlertidigt forsøg, der
er afgrænset til at gælde for en begrænset gruppe. Det skal i den anledning
præciseres, at den foreslåede ændring ikke alene er udtryk for en lempelse af det
såkaldte ”4 timers krav”, men også vedrører de øvrige
gældende regler på området.
Det skal bemærkes, at der skal være tale om en konkret vurdering, når
arbejdsløshedskasserne skal tage stilling til, om en frivillig, ulønnet indsats kan
udføres uden fradrag i arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Det vurderes ikke at
være muligt at tage højde for alle former for frivilligt, ulønnet arbejde ved at bruge en
mere konkret afgrænset definition.
For så vidt angår kontanthjælpsreglerne kan det oplyses, at den foreslåede
forsøgsordning ikke ændrer på kontanthjælpsreglerne, og at det alene er præciseret i
bemærkningerne, hvad der allerede gælder på dette område, herunder, at det i hvert
enkelt tilfælde er kommunens vurdering, om der er adgang til at udføre frivilligt arbejde
eller ej.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Danmarks Idræts-Forbund har oplyst, at særligt bestemmelsen, der vedrører frivilligt,
ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt arbejde, kan give anledning til
fortolkningsproblemer, når det ikke er nærmere defineret hvad der menes - udover
eksemplerne i bemærkningerne. Danmarks Idræts-Forbund foreslår, at dette tages ud,
så der i stedet alene sker en afgrænsning i forhold til, at frivilligt, ulønnet arbejde kun
må udføres for frivillige foreninger, organisationer og lignende.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Der henvises til kommentaren lige oven for, samt til kommentaren til høringssvarene
fra LO og FTF.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Odense Kommune ønsker endvidere, at a-kasserne opfordres til at give en skriftlig
tilbagemelding til medlemmet, når et medlem oplyser om frivilligt arbejde.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det er a-kasserne, der administrerer dagpenge- og efterlønsområdet. Et medlem har
allerede efter gældende regler krav på, at a-kassen træffer en konkret afgørelse om
hvorvidt medlemmet
–
ud fra en konkret vurdering
–
kan bidrage med en konkret
frivillig indsats uden fradrag i sin ydelse.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Odense Kommune ønsker også, at der gives adgang til, at dagpenge- og
efterlønsmodtagere kan arbejde frivilligt og ulønnet i offentligt regi.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Den foreslåede forsøgsordning er
–
som efter gældende regler
–
alene målrettet
frivilligt, ulønnet arbejde for frivillige foreninger, organisationer og lignende. Årsagen
hertil er, at i relation til dagpengereglerne skal den offentlige forvaltning ses som en
del af det almindelige arbejdsmarked, hvor arbejdet skal udbydes på almindelige løn-
og ansættelsesvilkår.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Danmarks Lærerforening har tilkendegivet, at det skal fremgå af bemærkningerne til §
7 c, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse ikke er forpligtet til at arbejde frivilligt.
7
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0008.png
Ældre Sagen har ligeledes påpeget, at dagpenge- og efterlønsmodtagere ikke skal
kunne pålægges at arbejde frivilligt.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Forsøget om frivilligt arbejde er et forsøg med reglerne om fradrag i
arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, når en dagpengemodtager eller efterlønner
vælger at arbejde frivilligt og ulønnet. Det følger derfor direkte heraf, at der ikke er tale
om, at medlemmerne af en arbejdsløshedskasse har pligt til at arbejde frivilligt og
ulønnet. Der vurderes ikke at være behov for at præcisere dette nærmere i
bemærkningerne.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Forsøg med mulighed for at yde en arbejdsdusør til særligt udsatte
kontanthjælpsmodtagere
–
lovforslagets § 7 d
BUPL, FTF, LO, Odense Kommune og Rådet for Socialt Udsatte er positive over for
forsøget, med henvisning til, at initiativet støtter de svageste arbejdsløse til en tættere
kontakt med arbejdsmarkedet
Danske Handicaporganisationer har tilkendegivet, at målgruppen for forsøget bør
udvides, idet personer med handicap også kan have gavn af denne særlige indsats.
Danske Handicaporganisationer mener desuden, at det er meget uklart om
lovforslagets § 4 (§ 110 a) giver adgang til yderligere forsøg med ydelser, ud over
forsøg med arbejdsdusør, og dermed åbner op for forsøg med ydelser for en i forvejen
svag gruppe borgere
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Som det fremgår af bemærkninger til lovforslaget § 7 d, udgør målgruppen for
arbejdsdusøren borgere, der primært er omfattet af matchgruppe 3 som følge af
svære misbrugsproblemer og sociale problemer. Personer med handicap er ikke
afskåret fra også at kunne indgå i denne målgruppe.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. Af lovtekniske årsager er § 110 a
taget ud af lovforslaget.
BUBL har anført, at personer i matchgruppe 3 er den svageste gruppe af
kontanthjælpsmodtagere. Hvis en person beslutter sig til at forsøge at forbedre sit
forsørgelsesgrundlag ved at deltage i et tilbud, der er omfattet af arbejdsdusøren, bør
det indføjes i lovteksten, at personen er fritaget fra sanktioner, hvis den pågældende
ikke magter at møde i aktiviteten.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Reglerne om sanktioner gælder som udgangspunkt alle modtagere af kontanthjælp.
Hvis en person modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed
–
såkaldt
ikke-arbejdsmarkedsparat person
–
skal kommunen altid vurdere, om der er forhold,
der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder ved bl.a. at deltage i tilbud og beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger.
Alvorlige psykiske lidelser kan fx i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives
en sanktion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden
hos kontanthjælpsmodtageren, skal der ikke gives en sanktion.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
8
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0009.png
Forsøg på børne- og undervisningsministerens område
Forsøg med længere perioder for forældres mv. fravalg af et sundt frokostmåltid
efter dagtilbudslovens § 16
–
lovforslagets § 9 a
BUPL er positiv over for, at perioden for forældrenes fravalg forlænges, da det giver
bedre mulighed for kontinuitet i forhold til f.eks. ansættelse af personale. BUPL peger
dog på, at børn i socialt udsatte områder ikke skal være omfattet af den forlængede
fravalgsperiode på 4 år.
Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkninger
Ministeriet kan til dette bemærke, at efter § 16 b, stk. 8, i dagtilbudsloven kan
kommunalbestyrelsen efter gældende regler beslutte, at forældrene ikke kan fravælge
frokostmåltidet, hvis det af sociale og sundhedsmæssige årsager er særligt påkrævet
for børnene.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Forsøg med friere rammer for den pædagogiske læreplan efter dagtilbudslovens
§ 8
–
lovforslagets § 9 b
BUPL er tilfreds med, at kommunerne skal arbejde med de kompetenceområder, som
ligger i den gældende lovgivning i de seks temaer i læreplanerne, men er bekymret
for, at kommunalt fastsatte temaer fører til en svækkelse af de nationalt fastsatte
temaer og udhuler den enkelte daginstitutions handlerum. BUPL foreslår på den
baggrund, at det medtages i bemærkningerne, at det er lederen, som fortsat har
ansvaret for at udarbejde læreplanen, herunder dagtilbuddets mål for børnenes
læring.
Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkninger
Det er tilføjet i lovforslaget, at det er lederen, som fortsat har ansvaret for at udarbejde
den pædagogiske læreplan, herunder dagtilbuddets mål for børnenes læring.
FOA mener, at det er positivt med mulighed for færre temaer, da det efter FOAs
opfattelse frigiver tid til børnene.
Fritid og Samfund mener, at indholdet burde være helt op til kommunerne, således at
de kommunalt fastsatte temaer ikke skal rumme de kompetenceområder, der ligger i
de seks temaer, som indgår i de pædagogiske læreplaner.
Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkninger
Bl.a. for at sikre sammenhæng til skolen er det fastsat som betingelse, at de af
frikommunen fastsatte temaer for den pædagogiske læreplan skal kunne rumme de
kompetenceområder, der er i de seks temaer efter dagtilbudsloven.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Forsøg med kommunalt tilbud om salg af bleer til brug for et barns ophold i en
daginstitution
–
lovforslagets § 9 c
BUPL mener, at bleer bør være en integreret del af dagtilbudsydelsen, og at flere
kommuner for at spare har lagt det over til forældrene. Det indebærer, at
pædagogerne skal opbevare og forvalte forskellige børns bleer. BUPL anfører, at
lovforslaget ikke ændrer på dette forhold.
Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkninger
Reglerne om salg af bleer foreslås fastsat, således at forældrene selv kan beslutte,
hvorvidt de ønsker at købe bleer af kommunen til brug for barnets ophold i
9
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0010.png
dagtilbuddet. Det kan betyde, at personalet skal forvalte forskellige bleer. Alle udgifter
til salg af bleer skal afholdes af de forældre, der deltager i ordningen.
Fredensborg Kommune angiver, at det er rimeligt og nødvendigt, at der er principper
for fastsættelse af betaling, ligesom frivillighedsprincippet er forståeligt i forhold til
forældrene, men at det gør ordningen administrativ tung.
Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkninger
Reglerne om prisfastsættelse af salg af bleer er fastsat med henblik på at sikre, at
konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering undgås. For at undgå at
forældre pålægges en tvungen udgift til bleer, er det en forudsætning for forsøget, at
forældrene selv kan beslutte, om de ønsker at købe bleer af kommunen til brug for
barnets ophold i daginstitutionen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Forsøg på justitsministerens område
Forsøg med kommunal udstedelse af registreringsbeviser og opholdskort til
udlændinge
–
lovforslagets § 12 a
Vejle Kommune finder, at hjemlen er i overensstemmelse med kommunens ønsker og
behov for at kunne arbejde videre med et forsøg på området.
FTF og LO mener ikke, at der i frikommunerne er den nødvendige ekspertise til stede
til at varetage opgaven. Organisationerne kan derfor ikke støtte forsøget.
Foreningen af Statsforvaltningsdirektører peger bl.a. på, at sagerne i nogle tilfælde
kræver en dybtgående juridisk sagsbehandling, hvortil kommer prøvelse af ægtheden
af udenlandske dokumenter. Foreningen mener ikke, at det i lovudkastet er oplyst, på
hvilken måde de pågældende frikommuners medarbejdere skal modtage den
fornødne undervisning mv. til udførelse af disse opgaver eller hvem der skal afholde
udgiften hertil.
Justitsministeriets bemærkninger
Det påhviler frikommunen at sørge for at foretage den nødvendige prøvelse af, om
betingelserne for udstedelse af registreringsbevis og opholdskort er til stede.
Der skal være tale om en prøvelse af samme omfang og intensitet som den prøvelse,
der foretages i statsforvaltningerne, og omkostningerne forbundet hermed skal
afholdes af den enkelte frikommune.
Omkostninger forbundet med oplæring af medarbejdere i frikommunen skal ligeledes
afholdes af den enkelte frikommune.
Bemærkningerne i lovudkastet er præciseret vedrørende prøvelsen af sagerne.
Foreningen af Statsforvaltningsdirektører anfører videre, at forsøget medfører, at
statsforvaltningerne må afvise en ansøgende borger, der bor eller har påtænkt at bo i
en frikommune. Foreningen finder endvidere, at forsøget ikke forekommer at være i
tråd med etableringen af International Citizen Service. Dette skyldes, at forsøget efter
foreningens opfattelse medfører, at frikommunens kompetence træder i stedet for
statsforvaltningens.
Justitsministeriets bemærkninger
Hvis statsforvaltningen fortsat skal have kompetence på området samtidig med, at en
frikommune får tilsvarende kompetence, vil det bl.a. indebære en risiko for, at der er
personer, der henvender sig til begge myndigheder for at ansøge om
10
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0011.png
registreringsbevis eller opholdskort. Det vil efter Justitsministeriets opfattelse åbne
risiko for større misbrug.
Justitsministeriet er enigt i, at borgerne ikke skal afskæres fra at benytte ICS
–
der
netop er oprettet for at give borgerne én samlet indgang til de relevante myndigheder.
Det forudsættes derfor, at frikommunen indgår i samarbejdet, hvis der viser sig at
være behov herfor, således at det er muligt at opretholde ICS både i København,
Århus, Odense og Ålborg med den borgerservice, der er i dag.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Foreningen af Statsforvaltningsdirektører anfører videre, at statsforvaltningerne ikke
kan foretage opfølgende kontrol i forhold til f.eks. sort arbejde og social dumping for
så vidt angår de sager, som afgøres af en frikommune.
Justitsministeriets bemærkninger
Det er ikke hensigten med forsøget, at den kontrol, der foregår på området, skal
mindskes.
Det påhviler således frikommunen at være opmærksom på tilfælde, hvor der kan være
anledning til at fremtage en sag til efterfølgende kontrol med henblik på at vurdere, om
grundlaget for opholdsretten fortsat er til stede og foretage det fornødne for at sikre, at
statsforvaltningen
–
der fortsat har kompetencen til at træffe afgørelser vedrørende
ophør af opholdsret og inddragelse af registreringsbeviser og opholdskort
–
gøres
opmærksom herpå.
Bemærkningerne i lovudkastet er præciseret på dette punkt.
Foreningen af Statsforvaltningsdirektører anfører videre, at personkredsen for
forsøget er uklar, ligesom forsøget giver anledning til journaliserings- og
registermæssige problemstillinger.
Justitsministeriets bemærkninger
Det forudsættes, at frikommunen sørger for, at statsforvaltningen kan rekvirere de
sager, som statsforvaltningen har brug for i forbindelse med en senere
sagsbehandling på at sådan måde, at det ikke vil medføre meromkostninger eller i
øvrigt ressourcetræk for statsforvaltningen.
For så vidt angår adgang til Udlændingeregistret (UR)/EstherH er det forudsat, at
omkostninger forbundet med etablering af adgang for frikommunen til de nødvendige
systemer afholdes af den enkelte frikommune.
Bemærkningerne i lovudkastet er præciseret for så vidt angår personkredsen og
statsforvaltningens adgang til sager afgjort af kommunen. Herudover giver
bemærkningerne ikke anledning til ændringer.
Forsøg på kulturministerens område
Forsøg med friere rammer for anvendelse af grundtilskud og supplerede
grundtilskud efter folkeoplysningsloven
–
lovforslagets § 15 a
Amatørernes Kunst og Kultur Samråd (AKKS), DATS
–
Landsforeningen for dramatisk
virksomhed, DO
–
Foreningen Danske Orkesterdirigenter, Fritidssamrådet i Danmark
og Odense Kommune støtter forslaget.
Dansk Folkeoplysnings Samråd og Oplysningsforbundenes Fællesråd anser
debatskabende aktiviteter som væsentlige for fremme af borgerdeltagelse og
11
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0012.png
demokratiudvikling og dermed som en central aktivitet inden for det folkeoplysende
område. Organisationerne kan derfor ikke støtte forslaget.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det er bestemmelsens intention at begrænse de administrative byrder, der følger af, at
især små foreninger inden for den folkeoplysende voksenundervisning mangler
mulighed for at anvende 10 % af budgettet til afholdelse af debatskabende aktiviteter,
og at de uforbrugte midler skal videreføres til næste års pulje for ikke at gå tabt. Det er
endvidere intentionen med bestemmelsen, at foreningerne inden for den
folkeoplysende voksenundervisning får muligheden for at tilrettelægge deres
kursusudbud mere fleksibelt og behovsbestemt ud fra et samlet budget uden
øremærkede poster. Aftenskolernes Samråd i Odense har været inddraget i
udarbejdelsen af frikommuneansøgningen fra Odense Kommune.
Kulturministeriet kan tilslutte sig synspunktet fra Oplysningsforbundenes Fællesråd og
Dansk Folkeoplysnings Samråd om de debatskabende aktiviteter som centrale
aktiviteter på det folkeoplysende område.
Efter Kulturministeriets opfattelse vil bestemmelsen dog ikke hindre forsat fokus på de
debatskabende aktiviteter som centrale i forhold til fremme af demokratiforståelse og
aktivt medborgerskab, og at de landsdækkende organisationer inden for den
folkeoplysende voksenundervisning fortsat har mulighed for at prioritere og styrke
området.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anfører, at offentligt tilskud til undervisning og
aktiviteter, der udbydes på konkurrenceudsatte markeder, kan have en
konkurrencebegrænsende effekt, og at muligheden for at flytte offentligt tilskud fra
debatskabende aktiviteter til undervisning og aktiviteter, der udbydes på
konkurrenceudsatte markeder, vil kunne forstærke denne konkurrencebegrænsende
effekt.
Kulturministeriets bemærkninger:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens synsvinkel om en mulig øget
konkurrencebegrænsende effekt for undervisning og andre aktiviteter giver ikke
anledning til ændringer. Folkeoplysningslovens bestemmelser suppleret af
kommunalfuldmagten danner fortsat grundlaget for kommunernes pligt og muligheder
for at yde tilskud til den folkeoplysende virksomhed.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Forsøg på miljøministerens område
Arkitektskolen Aarhus ser overordnet frikommuneforsøgene som en glimrende idé, der
giver mulighed for bredere udfordring og gentænkning af plan- og
naturbeskyttelseslov. Skolen fremhæver samtidig behovet for evaluering af igangsatte
forsøg og styringen heraf.
Forsøg med mulighed for at beslutte, at arealer, der bliver omfattet af en
lokalplan i forsøgsperioden, ikke på et senere tidspunkt bliver omfattet af
skovbyggelinjen - lovforslagets § 24 a
og
Forsøg med adgang til at opføre mindre byggeri uden kommunalbestyrelsens
forudgående dispensation fra skovbyggelinjen
–
lovforslagets § 24 b
Landbrug og Fødevarer er positivt indstillet over for forsøgene.
12
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0013.png
Viborg Kommune anfører, at det i den foreslåede § 24 a om, at der skal kunne opføres
visse småbygninger uden forudgående dispensation fra naturbeskyttelseslovens
skovbyggelinje, er uklart, om bygninger opført før lovens ikrafttræden skal medregnes
i de 25m
2
.
Miljøministeriets bemærkninger:
Bemærkningerne er præciseret således, at det nu fremgår, at der ved beregningen af
det samlede maksimale bebyggelsesareal på 25 m2 ikke medregnes eksisterende
bygninger, hvortil der allerede er givet tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 65,
stk. 2, jf. § 17, stk. 1. Kravet om, at bygningen skal opføres ”i tilknytning til” den øvrige
bebyggelse er samtidig præciseret.
Viborg Kommune anfører, at det i den foreslåede § 24 a om, at der skal kunne opføres
visse småbygninger uden forudgående dispensation fra naturbeskyttelseslovens
skovbyggelinje, er uklart, om bygninger opført før lovens ikrafttræden skal medregnes
i de 25m
2
.
Miljøministeriets bemærkninger
Bemærkningerne er præciseret således, at det nu fremgår, at der ved beregningen af
det samlede maksimale bebyggelsesareal på 25 m2 ikke medregnes eksisterende
bygninger, hvortil der allerede er givet tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 65,
stk. 2, jf. § 17, stk. 1. Kravet om, at bygningen skal opføres ”i tilknytning til” den øvrige
bebyggelse er samtidig præciseret.
Viborg Kommune og Arkitektskolen Aarhus anfører, at der i overensstemmelse med
kommunens forsøgsansøgning skal kunne gennemføres forsøg, hvorefter
småbygninger på op til 50m
2
skal kunne opføres uden dispensation - svarende til
planlovens landzoneregler.
Fritidshusejernes Landsforening anfører at den er foruroliget over at der kan opføres
mindre bygninger, der udgør et samlet areal på maksimalt 25 m2, eksempelvis et
drivhus, udhus eller lignende, uden kommunalbestyrelsens forudgående undtagelse.
Landsforeningens holdning er den, at det skal maksimalt være 10 m2.
Derudover anfører Viborg Kommune, at kommunen gerne havde set, at den del af
forsøgsansøgningen, hvorefter skovbyggelinjen ikke skal gælde for offentlige skove
under 20 ha, var imødekommet.
Miljøministeriets bemærkninger
Naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje har til formål at sikre skovenes værdi som
landskabselementer og at opretholde skovbrynene som levested for plante- og
dyrearter. Da det ansøgte forsøg vil have betydning for det nuværende niveau for
beskyttelse af natur og landskab, har kommunens forslag ikke kunnet imødekommes
fuldt ud. Rækkevidden af den foreslåede mulighed for forsøgsgodkendelser er fastsat
for at sikre, at der dels gives frikommunerne det ønskede politiske råderum til egen
administration, og dels sikres, at de beskyttelseshensyn, som skovbyggelinjen
varetager, ikke forringes væsentligt.
Uanset at der er et vist sammenfald mellem de hensyn, som
landzoneadministrationen og skovbyggelinjen varetager, varetages hensynet til skov-
og skovbryn særligt ved skovbyggelinjen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Viborg kommune anfører, at underretningspligten kunne reduceres yderligere og
begrænses til forvaltningslovens regler om partshøring.
Miljøministeriets bemærkninger
13
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0014.png
Den foreslåede § 24 b indebærer i sig selv en mulighed for ophævelse af
partshøringskravet for småbygninger opført på baggrund af forsøgsordningen. En
ophævelse eller yderligere begrænsning af underretningspligten overfor skovens ejer
om ansøgninger om opførelse af bebyggelse ved skoven er ikke imødekommet, da
det findes retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Bestemmelsen sikrer, at skovejeren
kan redegøre for sine driftsmæssige interesser, uanset at disse ikke måtte være
kommunen bekendt.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Forsøg på ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris område
Forsøg med bekæmpelse af kæmpebjørneklo helt eller delvist på ejerens eller
brugerens regning
–
lovforslagets § 24 c
Friluftsrådet og Ældremobiliseringen finder forsøget positivt.
Landbrug og Fødevarer anfører, at det af retssikkerhedsmæssige grunde er vigtigt, at
den pågældende ejer eller bruger gentagne gange er blevet gjort opmærksom på
konsekvenserne af ikke at efterkomme et påbud på området. Organisationen angiver
videre, at det med forsøget ikke er nødvendigt at kunne sanktionere med en
bødestraf, da godtgørelsen af kommunens udgifter har samme præventive effekt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
Det er tilføjet i bemærkningerne, at det forudsættes, at der ikke samtidig indledes en
straffesag mod ejeren eller brugeren for ikke at efterkomme påbuddet om
bekæmpelse af kæmpebjørneklo, hvis kommunen vælger at foretage bekæmpelse på
ejerens eller brugerens regning samt at det skal fremgå af det meddelte påbud, at
kommunen kan foretage bekæmpelse på ejerens eller brugerens regning, hvis
påbuddet ikke efterkommes.
Fredensborg Kommune finder ikke, at 1,5 kr. pr. m2 er et realistisk omkostningsniveau
for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Efter kommunens opfattelse er det vanskeligt at
fastsætte et standardniveau for bekæmpelsen, da det afhænger af arealet og
tidspunktet, men det bør undersøges nærmere ved indhentelse af oplysninger fra
naturplejeaktører.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
Ministeriet er enigt i, at udgifterne for bekæmpelse af kæmpebjørneklo vil afhænge af
det pågældende areal, tidspunktet for bekæmpelsen mv., hvorfor det er vanskeligt at
arbejde med en standardsats for bekæmpelsen.
Den økonomiske ramme for den kommunale bekæmpelsesindsats helt eller delvist på
ejerens eller brugerens regning er præciseret i bemærkningerne.
Forsøg på transportministerens område
Forsøg med at grundejerne og ikke kommunen selv kan stå for drift og
vedligeholdelse af kommunalt påbudt vejbelysning
–
lovforslagets § 28 a
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis kommunens
administrative byrder lægges ud til borgerne og virksomhederne. Endvidere finder
Landbrug & Fødevarer det uheldigt, at forsøget ikke forudsætter ressortministeriets
godkendelse.
Parcelhusejernes Landsforening finder det uheldigt, at det kommunale tilsyn og
udførelse af samlede arbejder efter privatvejsloven sættes ud af kraft.
Parcelhusejernes Landsforening udtrykker desuden bekymring over for, at
grundejerne selv skal forestå afregning med forsyningsselskabet.
14
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0015.png
Fritidshusejernes Landsforening udtrykker bekymring over, at kommunerne med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan opsætte belysning i
sommerhusområderne.
Transportministeriets bemærkninger:
Hensigten med lovforslaget er at give grundejerne mulighed for selv at forestå drift og
administration af belysning på private fællesveje. Transportministeriet skal fremhæve,
at bestemmelsen navnlig er forudsat at finde anvendelse på private fællesveje, der i
forvejen administreres af en grundejerforening eller lignende samt i tilfælde, hvor der
blandt de vedligeholdelsespligtige grundejere kan konstateres en villighed til selv at
stå for den pågældende administration.
I forhold til, at forsøget ikke forudsætter ressortministeriets godkendelse, skal
Transportministeriet bemærke, at ministeriet ikke er i besiddelse af de nødvendige
forudsætninger for at kunne vurdere konkrete sager om administration af belysning på
enkelte vejstrækninger, men at frikommunerne vil have de bedste forudsætninger for
selv at foretage denne vurdering.
Endelig skal Transportministeriet bemærke, at den foreslåede bestemmelse ikke
regulerer kommunernes mulighed for at opsætte belysning i sommerhusområder.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Advokatrådet påpeger, at der bør ske en præcisering af, at muligheden for at fravige
privatvejslovens § 59, stk. 2 og 3, kun gælder for så vidt angår drift og
vedligeholdelse.
Endvidere skriver Advokatrådet, at det bør overvejes at præcisere i lovforslaget, at
kommunen fortsat er forpligtet til at iagttage procedurereglen i privatvejslovens § 48
ved beslutningen om, at grundejerne selv skal sørge for drift og vedligehold af den
påbudte belysning.
Endelig bemærker Advokatrådet, at der med forslaget ikke tages højde for den
situation, hvis de involverede grundejere ikke kan blive enige om fordelingen af
omkostningerne til drift og vedligeholdelse.
Transportministeriets bemærkninger:
Det fremgår af den foreslåede bestemmelses ordlyd, at kommunen kan fravige
privatvejslovens § 59, stk. 2 og 3, og bestemme, at de vedligeholdelsespligtige
grundejere selv sørger for, at den påbudte vejbelysning bliver drevet og vedligeholdt.
Det fremgår med andre ord direkte af lovteksten, at bestemmelsen handler om drift og
vedligeholdelse, og således også at bestemmelsen ikke giver hjemmel til at fravige
procedurereglen i § 48. Sidstnævnte er desuden mere udførligt beskrevet i
bemærkningerne.
Transportministeriet er dog enigt i, at det er hensigtsmæssigt at adressere den
situation, hvis de involverede grundejere ikke kan opnå enighed. Som det er nævnt i
bemærkningerne til lovforslaget, er der med forslaget forudsat villighed blandt de
involverede grundejere til selv at stå for administrationen af den påbudte belysning.
Dette gælder for alle involverede grundejere.
I overensstemmelse med sidste del af advokatrådets høringssvar, indsættes der
således et nyt stk. 2, hvorefter opgaven med administration og vedligeholdelse af den
påbudte belysning falder tilbage på kommunen ved uenighed blandt de involverede
grundejere. Dette vil ske ved et ændringsforslag.
Der vil under lovforslagets behandling i Folketinget blive fremsat ændringsforslag for
at tage hånd om tilfælde, hvor de involverede grundejere ikke kan opnå enighed.
Herudover giver bemærkningerne ikke anledning til ændringer.
15
 L 60 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
1179721_0016.png
Forsøg med kommunal varetagelse af individuel handicapkørsel efter lov om
trafikselskaber
–
lovforslagets § 28 b
Ældre Sagen anfører, at hvis kommunen hjemtager kørslen, er der risiko for dårligere
koordinering af den transport, der foregår mellem kommuner og på tværs af regioner i
forhold til, når et trafikselskab varetager transporten i et større geografisk område. Det
anføres endvidere, at der er risiko for nedsat fleksibilitet af kørslen. Ældre Sagen
opfordrer til, at problemstillingen vedr. budgetansvar løses på anden måde, f.eks. ved
bedre information og vejledning af trafikselskaberne om hvilke kørsler, der er omfattet
af loven.
Danske Handicaporganisationer anfører, at forslaget vil medføre større forskelle på
tværs af kommunerne, herunder skabe stor usikkerhed om sammenhængen mellem
den kommunale og den tværkommunale kørsel. Danske Handicaporganisationer
påpeger, at der er risiko for, at de enkelte ordninger bliver mere bureaukratiske,
ligesom det ifølge organisationen vil være vanskeligt at sikre det tilstrækkelige
uddannelsesniveau hos chaufførerne samt kvaliteten af køretøjerne. Endelig anføres
det, at der ikke er sikkerhed for, at priserne kan holdes på det forudsatte niveau.
Transportministeriets bemærkninger:
Frikommunerne vil - på samme måde som et trafikselskab - vil være omfattet af lov
om trafikselskaber for så vidt angår de bestemmelser, der vedrører individuel
handicapkørsel, jf. her bemærkningerne til § 28 b, stk. 2.
Frikommunerne vil derfor være underlagt samme krav som trafikselskaberne.
Frikommunerne skal således leve op til de krav, lovgivningen stiller til kørslen, så
frikommunens borgere fortsat sikres samme rettigheder.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
16