Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 6:

Forslag til lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner.

Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

(Fremsættelse 03.10.2012).

Jeg giver ordet til den første ordfører, som er hr. Martin Geertsen fra Venstre.

Tak for det. Jeg kunne sådan set i princippet have holdt den samme tale som ved det forrige lovforslag, og det vil jeg i vidt omfang også gøre. For Venstre er det vigtigt at sikre borgernes frie valg, når velfærdsydelserne skal tilrettelægges ude i kommunerne. Og som liberal, vil jeg sige til hr. Leif Mikkelsen, tror jeg det er afgørende, at borgerne har størst mulig indflydelse på egen hverdag. Ikke mindst, når man på den ene eller den anden vis bliver afhængig af hjælp fra fællesskabet, tror jeg det er vigtigt, at man ikke lader systemet tage over, men stadig forsøger efter bedste evne at lade den enkelte være med til at bestemme.

Derfor har det også været en gennemgående politik fra Venstre at sikre og udvikle danskernes frie valg, f.eks. på ældreområdet, skoleområdet, sygehusområdet osv. Et frit valg kræver to ting: 1) at der faktisk er en valgmulighed, og 2) at man faktisk kender til, at man har en valgmulighed.

Derfor er det også trist, at regeringen med det her forslag både svækker borgernes frie valg og også svækker informationen til borgerne om muligheden for at vælge. Man kan jo let få den tanke, at det er noget ideologisk, som har sneget sig ind fra ministerens samarbejdspartnere i regeringen. Kommunerne forhindres med forslaget ikke i fortsat at udvikle fritvalgsordningerne, men gad vide, hvad kommunerne så gør, når det ikke længere er et obligatorisk krav. Hvorfor var det begrænset med fritvalgsordningerne, inden denne ordning blev indført i 2006? Kommunerne kunne jo bare have gennemført dem, hvis de havde villet. Det kunne jo være, fordi kommunerne i virkeligheden helst er fri.

Det er jo besværligt, når man sidder der i et kommunalt system som politiker eller som embedsmand at skulle tilbyde alternativer og tilmed skulle informere om det. Derfor må det her forslag fra regeringen også opfattes som en politisk betaling, om jeg så må sige, til kommunerne. Måske som et lille plaster på såret efter det markant lavere bloktilskud og den dermed dårligere økonomi i kommunerne, som regeringen har ansvaret for i 2013. Jeg tror, det er sådan, at regeringen smykker sig med fine ord om det kommunale selvstyre og muligheden for at tilrettelægge indsatsen lokalt, men som ved det tidligere lovforslag mener vi i Venstre, at hensynet først og fremmest skal tages til borgerne og ikke til systemet i kommunerne. Og hvis regeringen virkelig ønsker frit valg, så er der intet i den nuværende lovgivning, der hindrer lokale løsninger, blot stilles der krav om, at kommunerne skal udvikle og informere om det frie valg.

Og hvad med opfølgning? Hvad nu, hvis det viser sig, at det her forslag får den betydning, at borgerne rent faktisk får mindre frit valg end nu? Har regeringen så en målsætning med fritvalgsordningerne, eller er det bare, ligesom i det forrige forslag, ord, mens man lovgiver i den stik modsatte retning? Sundhedsministeren ønsker et sundhedssystem uden privathospitaler, og er vi i virkeligheden her vidne til lidt den samme tankegang på det kommunale område?

Man kunne stille sig selv spørgsmålet, hvor bredt det her forslag rammer i forhold til at sikre borgernes frie valg på kommunale serviceområder. Er det kun på nye områder, eller er det også på eksisterende områder, at kravet om udvikling af frit valg nu skal ophæves? Man kan jo rent faktisk direkte i bemærkningerne læse om de forventede konsekvenser, nemlig at der ikke længere findes en samlet portal, hvor borgerne kan finde sammenlignelige informationer om en række serviceydelser. Nedlæggelse af Brugerinformation.dk vil derfor betyde, at borgerne ikke i samme udstrækning har mulighed for at få præsenteret sammenlignelige oplysninger på tværs af kommuner og mellem institutioner nemt og hurtigt.

Det er jo ikke sådan, at vi ikke vil være med til at se på, om der er ting, som er bureaukratiske, og hvor indsatsen måske ikke står mål med behovet, men hvordan sikres borgerne så information, hvis ikke kommunerne under den ene eller den anden form skal være med til at levere den? Frit valg er efter vores opfattelse ikke ret meget værd, hvis ikke borgerne er bekendt med, at de har et frit valg og dermed potentielt vil bruge det.

Der er en masse spørgsmål – og her har jeg nævnt nogle af dem – som vi vil forsøge at få klarlagt og blotlagt i udvalgsarbejdet, men igen er det formentlig ikke til ministerens eller til Tingets store overraskelse et forslag, som Venstre vil trykke på de grønne knapper til.

Tak til Venstres ordfører. Og vi går til den socialdemokratiske ordfører, hr. Simon Kollerup.

Jeg tror egentlig, de fleste af os kender den glæde, man har ved at arbejde. Glæden ved at arbejde er rigtig stor, hvis man selv kan tilrettelægge sit arbejde, hvis man oplever, at man har frihed, hvis man oplever, at der er nogen, der har tillid til en, og hvis man kan få lov til at lade sin faglighed komme til udtryk. Det er klart, at med tillid følger også ansvar, som økonomi- og indenrigsministeren har sagt tidligere. Og det skal selvfølgelig tages med i den her sammenhæng.

Men der er noget, der står i vejen for den her arbejdsglæde. Det, der står i vejen for glæden ved at være kommunalpolitiker, ved at være regionalpolitiker eller ved at arbejde i en kommune eller ude i en institution, er, når der kommer regler fra Christiansborg, som handler om processer, hvilke skridt man skal tage – unødigt bureakrati og uhensigtsmæssig detailregulering i kommunerne.

Derfor er målet med det her lovforslag også – som med det tidligere lovforslag i dag – at fjerne de procesreguleringer, at fjerne de krav, som besværliggør arbejdet i kommunerne. Vi vil gerne sætte kommunerne mere fri, vi vil gerne give kommunalbestyrelserne lov til selv at beslutte – selvfølgelig inden for rammerne af den lovgivning, der i øvrigt er – hvordan de vil arbejde med frit valg, og hvordan informationen om de serviceydelser, der findes, skal tilrettelægges.

Derfor fremlægger vi lovforslaget i dag, og derfor fremlægger vi også forslag om at nedlægge den it-portal, der hedder Brugerinformation.dk. Som det jo også fremgår af de tekster, der følger med lovforslaget, er det en portal, der i meget begrænset omfang bliver brugt i dag. Og jeg tror godt, at vi, når vi kigger ud over alle 98 kommuner og det arbejde, der er med at anvende portalen, må stille os selv spørgsmålet: Står den virkelig mål med den efterspørgsel, der er på den type portal?

Jeg er tilhænger af, at vi indretter os på en måde, så borgerne stadig væk kan få information om det væsentlige, stadig væk kan læse om kommunens ydelser, og derfor vil det selvfølgelig stadig væk være muligt for kommunen at lægge de her ting ud på sin hjemmeside. Det er jo der, hvor de fleste af os orienterer os, når vi skal søge information om en kommune.

Så alt i alt er det her et lovforslag, der forhåbentlig øger arbejdsglæden. Jeg kan sige for mig selv, at det da har øget min arbejdsglæde som folketingsmedlem, at jeg kan være med til at fjerne procesreguleringer og fjerne ting, der står i vejen for kommunalbestyrelserne og regionsrådene rundtomkring, og derfor kan vi i Socialdemokratiet også støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Marinus som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi fra Dansk Folkepartis side er imod den her lovændring. Vi er imod, at man afskaffer bestemmelsen om forpligtelsen til at videreføre frit valg-ordninger i kommunen og foretage egentlige opfølgninger. Ligeledes synes vi, det er forkert, at man nedlægger it-portalen www.brugerinformation.dk. Den socialdemokratiske ordfører sagde godt nok, at den måske ikke bliver brugt så meget, men det kan altså diskuteres, om 17.000 hits om måneden udgør meget eller lidt. Men vi synes, det er vigtigt, at borgerne fortsat har mulighed for at kunne sammenligne kommunernes virke på frit valg-området.

Når det så er sagt, vil jeg sige noget, som jeg kom lidt ind på under mine korte bemærkninger til det forrige lovforslag. Fra Dansk Folkepartis side er vi jo meget vilde med frikommuneforsøg, og det er en idé, som vi var med til at opfinde. Derfor synes jeg faktisk også, at man burde sende det her ud i frikommuneforsøg og altså fjerne forpligtelserne fra frikommunerne. Når ordningen ikke er kommet med i de frikommuneforsøg, der findes i dag, er det måske, fordi de kommuner, der er udpeget som frikommuner, ikke synes, at de har problemer med at opfylde bestemmelserne om at være forpligtet til at tilbyde de her frit valg-ordninger.

Jeg vil så sige, at vi i Dansk Folkeparti er af den overbevisning, at når man sender noget ud i frikommuneforsøg, så skal man også, når resultaterne kommer ind, evaluere dem. Og i mit parti er vi overbevist om, at der vil være nogle områder, som man kan blive klogere på, og det kan måske oven i købet være med til at rykke ens indgangsvinkel.

Jeg skal da personligt sige, at kommer der resultater ind fra nogle af de forsøg, som er i modstrid med det, som Dansk Folkeparti hidtil har været bannerfører for og haft en holdning til, så er vi da klar til at lave det om, hvis der kommer positive resultater ind. Ligeledes forventer vi af dem på den modsatte fløj, at de, hvis der kommer resultater ind, som de måske ikke havde nogen forventning om at kommunerne ville opnå, selvfølgelig også ændrer opfattelse.

Så kort og godt: Nej til lovforslaget, som det er, men ja til frikommuneforsøg. Det kunne vi godt have tænkt os at det her også var kommet ind over.

Tak til ordføreren. Og vi går til den næste ordfører, som er fru Lone Loklindt fra Det Radikale Venstre.

Tak. På vegne af vores kommunalordfører, fru Liv Holm Andersen, vil jeg gerne læse vores holdning op:

Med L 6 afskaffes lov nr. 253 af 28. marts 2006 om fremme af frit valg. Det her skal ligesom det forrige forslag, L 5, ses i forlængelse af et ønske om at skabe mindre bureaukrati og færre ideologiske standardløsninger og dermed større tillid, mere frihed og rum til, at forskellige kommuner sætter sig forskellige mål og kommer med forskellige løsninger. Således skal kommunerne ikke længere tvinges til at vurdere muligheder for udvidelse af frit valg-ordninger, at indføre frit valg på områder, hvor det ikke allerede er sikret, og at informere om områder, der ikke er omfattet af sammenlignelig brugerinformation.

Kommunerne får frihed til at kommunikere frit valg, som de måtte ønske det. Kommunerne skal altså fortsat arbejde med frit valg, dog uden unødvendig detailstyring, for det er ikke spor frugtbart, når det handler om at nå målene i vores mange vidt forskellige kommuner. Kommunerne får altså arbejdsrum og bliver vist tillid til, at resultaterne kan opnås ad frivillighedens og de forskellige løsningers vej – altså uden uholdbar kontrol og detailregulering.

Det kan Radikale Venstre i den grad bakke op om, og således støtter Radikale Venstre forslaget.

Tak til De Radikales ordfører. Vi går straks videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Ligesom det foregående lovforslag omhandler dette en afbureaukratisering af den offentlige sektor, specifikt kommunerne. Og ligesom ved L 5 er dette lovforslag også en del af aftalen om kommunernes økonomi i 2013, og det er ligeledes en del af regeringens samlede regelforenklingsindsats.

Betegnelsen frit valg har altid moret mig lidt og er jo meget misvisende i denne sammenhæng. Det er nærmest nysprog i orwellsk forstand, i mange tilfælde betyder det det modsatte. Det såkaldt frie valg har været en hæmsko for vores fælles velfærd og afkrævet tusindvis af timer til skemaer og kontrol i stedet for kernevelfærd. Bureaukrati bredt forstået kræver alene på FTF-området 60 millioner arbejdstimer årligt.

Høringssvaret, som vi har fået fra BUPL, udtrykker stor tilfredshed, da arbejdet med at indtaste og ajourføre data for daginstitutionerne er blevet en ekstra stor arbejdsopgave, trods det, at oplysningerne allerede forefindes på institutionernes og kommunens hjemmeside. I den forbindelse nedlægges it-portalen www.brugerinformation.dk med dette lovforslag, idet informationerne også findes på www.borger.dk og på kommunens hjemmeside.

Procesregulering er ikke vejen frem. Den enkelte kommunalbestyrelse som lokale folkevalgte skal have mulighed for flere frihedsgrader for at tilrettelægge arbejdet bedst muligt og sikre bedre lokal ressourceudnyttelse.

Nogen i det her Ting mener åbenbart, at man kan bureaukratisere sig til mere frihed. Det er ikke et begreb, jeg selv har fundet på; det er faktisk ministeren, der sagde det den anden dag, og jeg synes, det er rigtig, rigtig godt – altså, den idé, at jo flere regler og jo mere tvang vi lægger ned over kommunerne, jo mere frihed får vi. Det mener jeg ikke.

Lovforslaget er helt i SF's ånd ved at erstatte regler og kontrol med tillid og fokus på resultater. SF støtter selvfølgelig lovforslaget.

Hr. Martin Geertsen har bedt om en kort bemærkning.

Undskyld, jeg ødelægger en lang talerække uden korte bemærkninger, men nu blev det alligevel for stærk kost. Jeg kunne sådan set godt tænke mig at stille det samme spørgsmål til SF's ordfører, som jeg stillede før til hr. Leif Mikkelsen, nemlig spørgsmålet om, hvad ordføreren egentlig mener er vigtigst: Er det det kommunale selvstyre, eller er det det enkelte menneskes, altså individets, krav på at få så god og billig en service som overhovedet muligt?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er en fuldstændig falsk modsætning at stille de to ting over for hinanden. Jeg mener, at det udstrakte lokaldemokrati, vi har i Danmark, sikrer rigtig meget individuel frihed og medbestemmelse, fordi det betyder, at der, hvor folk bor – nu bor jeg i Aalborg – kender de eller har i hvert fald rimelig nem adgang til de lokale folkevalgte, og der kan være fokus på de lokale problemstillinger, der kan være i præcis den kommune, man bor i. Derfor mener jeg, at lokaldemokratiet er en fuldstændig afgørende hjørnesten i vores demokrati, og jeg ser absolut ikke nogen modsætning mellem de to ting, som ordføreren stiller op. Jeg synes, at det ene forudsætter det andet.

Det betyder jo ikke, at kommunerne er perfekte, eller at det her Ting er perfekt, eller at de folkevalgte er perfekte. Man skal altid holde øje med, om tingene foregår så godt som muligt. Og ligesom vi herinde kan blive skiftet ud, er der jo også den mulighed – det er en af demokratiets funktioner – at de lokale folkevalgte kan blive skiftet ud, hvis de ikke gør deres arbejde godt nok.

Martin Geertsen.

Nej, det med at være perfekt kan jeg da selv skrive under på kan være lidt problematisk. Det er også netop derfor, jeg synes, det er så interessant at høre SF's ordfører udlægge forholdet mellem politikere og de borgere, som har krav på god og billig service. Vil det betyde, at man jo i virkeligheden kan acceptere, at x antal kommuner i princippet indskrænker det enkelte menneskes mulighed for at vælge, med henvisning til at så kan man sådan set bare vælge nogle andre?

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår spørgsmålet. Det gælder for al lovgivning, uanset om den vedtages herinde eller praktiseres i kommunerne, at den kan være god eller dårlig. Sådan er det. Jeg synes, at bl.a. det, at man har fået et regeltyranni, der bare på FTF-området kræver 60 mio. arbejdstimer årligt, er rimelig dårlig lovgivning. Jeg synes ikke, det giver mere frihed til borgerne eller til de ansatte eller til børnene, som får mindre tid med pædagogerne, eller hvad det kan være. Så det er ikke, fordi jeg ikke vil svare på spørgsmålet, jeg er bare ikke helt sikker på, at jeg forstod det. Men jeg mener i hvert fald ikke, at der er nogen modsætning. Nogle gange er det god lovgivning, nogle gange er det dårlig lovgivning. Det, vi behandler i dag, synes jeg og SF er udtryk for god lovgivning, fordi vi faktisk regelforenkler.

Tak til ordføreren. Vi går straks videre til hr. Lars Dohn fra Enhedslisten.

Jeg kan igen erklære mig enig i langt de fleste af de argumenter, som SF's ordfører førte frem, så det vil jeg ikke gentage. Det her er jo igen et udtryk for, at vi nu så skal slippe for den der ideologiske ånden i nakken fra et blåt folketingsflertal. Vi skal slippe af med noget overflødigt bureaukrati, og vi skal forhåbentlig også fjerne os lidt fra den markedsgørelsesproces, der har fundet sted i den offentlige sektor. Det er i hvert fald Enhedslistens hensigt og håb.

Hvad angår www.brugerinformation.dk, ser vi heller ikke nogen grund til, at den fortsætter. Den er jo et instrument for den der markedsgørelseskvalitetsudhuling af den offentlige sektor. For en gangs skyld må vi erklære os uenige med foreningen Skole og Forældre, som normalt bakker den lokale folkeskole godt op, men de ønsker sig altså et instrument til at kunne vælge mellem skoler. Det er det, man med et moderne ord kalder for skoleshopping. Det er netop et fænomen, som faktisk truer folkeskolen, især i de store byer. Så vi kan sagtens støtte, at den portal forsvinder.

Så alt i alt kan vi støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Leif Mikkelsen.

Nu er det vel værd at minde om, at det her lovforslag jo ikke afskaffer det frie valg. Det er måske en god idé at læse teksten, hvor der står:

»Lovforslaget betyder en afskaffelse af bestemmelsen om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at vurdere mulighederne for at udvide eksisterende fritvalgsordninger eller at indføre frit valg på områder, hvor dette ikke allerede er sikret.«

Det vil sige, at det, vi diskuterer, altså ikke er et revolutionerende forslag om at afskaffe frit valg, som der har været arbejdet med i en lang årrække. Reglen omfatter alene kommunalbestyrelsens forpligtelse til at vurdere, og så er vi igen tilbage ved præcis den samme diskussion om, hvorvidt det skal vedtages i Folketinget, at kommunalbestyrelserne skal vurdere det, eller om man kunne forestille sig, at de måske selv syntes, det var en god idé at vurdere, om man kunne udvide frit valg-ordningen. I Liberal Alliance synes vi som sande liberale, at vi har fuld tillid til, at kommunerne godt selv kunne finde på at vurdere det på den måde.

Så lyttede jeg mig ydermere frem til, at der er masser af offentlige arbejdstimer at spare ved det her. Det går jeg da ud fra at ministeren har med i sine forhandlinger med kommunerne, sådan at vi kan komme til at gå ad Liberal Alliances vej, som går ud på at begrænse den offentlige sektor og dermed sænke de offentlige udgifter og bane vejen for at sænke skattetrykket i Danmark.

Så kan vi jo her i dag give et lille, beskedent bidrag til samfundsøkonomien, som jo bestemt hænger, og som trænger til en håndsrækning, ved at vi fjerner ting, der koster skattekroner. Det er lige præcis i Liberal Alliances ånd, så jeg kan afslutte med at betro, at det er et forslag, vi godt kan ende med at støtte.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Vi går straks til den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Som andre har været inde på, er det her lovforslags kongeargumenter stort set enslydende med det, vi drøftede i det foregående lovforslag, L 5. Det handler om det samme. Det konservative synspunkt er, at vi ikke kan støtte det her lovforslag, og det kan vi ikke, fordi man minimerer det frie valg. Vi synes, den eksisterende lovgivning er ganske glimrende; vi vil egentlig hellere tilsige, at det private marked får bedre og mere gunstige vilkår, og det vil vi appellere til. Det her er ikke et drastisk lovforslag, men det er en minimering af muligheden for at kunne få mere frit valg, og derfor kan vi ikke støtte det.

Tak til alle ordførerne. Så vil jeg give økonomi- og indenrigsministeren mulighed for at tage ordet.

Mange tak, formand. Jeg vil gerne takke for behandlingen og også for debatten, som jeg synes ligesom den foregående har været nuanceret og god. Og det er jo et eller andet sted tankevækkende, at der er den positive modtagelse fra Tingets vel mest liberale parti til det parti, som vel i ringest grad vil betegne sig som liberalt. Man skal alligevel se meget.

Men det, der jo alligevel forener, er ønsket om, at ansvaret må tages hos dem, der har det direkte, og som er valgt til at tage det, og at det er en forpligtelse herfra – ikke til at lade debatten falde eller til at vende det blinde øje til eller tro, at alt bare ordner sig, men til gengæld til at vise den tillid, at det ansvar må man tage på sig.

Jeg synes, at det et eller andet sted er meget tankevækkende at høre Venstres ordfører betegne lokale politikere og kommunale politikere og embedsmænd som nogle, der mener, at det er besværligt at tilbyde alternativer og informere om dem. Det er i hvert fald ikke en generalisering, som jeg kan tilslutte mig. Det er givet, at der kan findes eksempler på det, for der er vel ligesom i vores kreds brodne kar, som der er de fleste steder, men jeg synes bestemt ikke, at det er nogen rimelig karakteristik af de mennesker, som tager ansvar i kommuner og regioner.

På samme måde undrer jeg mig lidt over hr. Morten Marinus' tilgang, hvor han siger, at det her må placeres i et frikommuneforsøg. For sådan som jeg kender Dansk Folkepartis meget varme opbakning til frikommunetanken, er det jo en tanke, hvor man siger: Vi bliver nødt til at give mere frihed, vi bliver nødt til at give et andet råderum for dem, der er valgt derude. Og hvor vi i alle debatter om frikommunerne indtil nu har haft et meget stort fællesskab med Dansk Folkeparti i forhold til at se det her som en vej til større frihed, så oplevede jeg lidt, at frikommuneforsøget nu er blevet til et værn mod større frihed – nu må det endelig prøves af i en lukket og snæver kreds. Og der synes jeg egentlig, at man skal have modet til at gå videre med det. For ligesom jeg har stor respekt for vores folkevalgte kolleger i kommuner og regioner, har jeg sådan set også stor respekt for borgerne. Jeg synes også, det er en oplagt ting, at borgere interesserer sig for det her, fordi det jo netop ikke afskaffer det frie valg. Det afskaffer kravet om, at man i tredje kvartal forholder sig til, om mere kan underkastes frit valg. Hvorfor ikke fjerde? Hvorfor ikke andet? Hvorfor ikke sætte et ugenummer på? Der er stadig væk masser af muligheder for at gøre det mere detailreguleret, end det er i dag.

Det andet er, at hvis man er usikker på det, så vil få besøg på de kommunale hjemmesider jo gøre, at man dér kan se, at det sted, hvor kommunen i øvrigt informerer sine borgere om valg, om muligheder, skift af læge, valg af daginstitution, også er der, hvor man informerer om det frie valg. Nu er det muligvis lidt en karikatur, men jeg oplevede lidt, da jeg blev minister, at det at skrive til kommunerne, at nu skulle de altså også opdatere portalen for sammenlignelig brugerinformation, www.brugerinformation.dk, var sådan noget, som indenrigsministeren skulle gøre hver sjette måned, uden at det af den grund betød, at man så som borger kunne være sikker på, at alle 98 kommuner havde leveret fuldstændig opdaterede informationer på den hjemmeside. Og derfor tror jeg, at det tab, vi lider, er begrænset. Til gengæld tror jeg, at den mulighed, som vi åbner for et reelt kommunalt ansvar for at arbejde med det frie valg, skal vi gribe. Og så skal vi selvfølgelig følge op på det. Det er der rigtig, rigtig mange gode grunde til, og det er der især, når vi går ind i et kommunalt valgår.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Geertsen.

Jeg synes jo, det var bemærkelsesværdigt at høre, at ministeren anvendte udtrykket brodne kar om nogle af de kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer, der er ude i landet; sådan et udtryk kunne jeg aldrig finde på at bruge. Jeg kunne måske finde på at bruge et andet udtryk og f.eks. sige, at der nok ville være nogle, der var mindre fremme i skoene i forhold til det med at sikre mere konkurrence og et frit valg end andre. Nu har jeg selv siddet i en kommunalbestyrelse, nemlig her i København, og der tror jeg da i hvert fald jeg kan sige, at det på mange ledder og kanter har været gavnligt, at man fra centralt hold, hvilket jo også er det, der er realiteten her, har spurgt til: Hvor langt er man kommet med hensyn til at sikre, at der er en konkurrence – det var det, som vi behandlede under det forrige lovforslag – og hvor langt er man kommet med hensyn til at sikre, at man konstant og hele tiden har fokus på at udvide eller i hvert fald diskutere det frie valg? Og der vil jeg igen, ligesom jeg også gjorde det i forbindelse med det forrige spørgsmål, spørge: Hvad er det ministeren forventer at der nu skal komme ud af noget, der er ingenting?

Ministeren.

Jamen jeg skal beklage og helt tage imod tilrettevisningen. Jeg er sikker på, at politisk korrekthed ligger langt bedre til Venstres ordfører, end det ligger til mig. Det, der er målet med det her lovforslag, er jo, at man sætter arbejdet med det frie valg fri, sådan at det ikke er bestemt, at det skal foregå i tredje kvartal, og sådan at det ikke bestemt, at den information, der er om det, skal foregå på en særlig hjemmeside, når det i øvrigt er sådan, at kommunen tilrettelægger sin information til borgerne på den måde, som kommunen oplever og vurderer er den måde, hvorpå man bedst muligt når borgerne. Jeg tror, jeg, inspireret af spørgerens spørgsmål og bekymring for, om borgerne nogen sinde ville få at vide, at det frie valg endnu eksisterede, vil sige, at man ved et simpelt opslag, altså på fire forskellige hjemmesider blandt kommuner bredt hen over landet – jeg tror endda, der er tale om forskellige borgmesterfarver – så vil kunne se, at de viser, at det med et frit valg er en central del af kommunens information til borgerne. Selvfølgelig er det det. For det er en integreret del af den måde, kommunen leverer sin service på, og jeg tror, vi kommer til at se, at det med et frit valg vil udvikle sig, forhåbentlig til det bedre.

Forhåbentlig vil det i forhold til nogle af de løsninger, som vi har set tidligere, hvor det meget har været baseret på, at det kun var de mindre leverandører, der kunne være med, så også kunne betyde, at der også vil være nogle større leverandører, der vil kunne være med på fritvalgsområdet. For det betyder faktisk noget i forhold til hele udviklingen af den måde, vores velfærd bliver leveret på.

Martin Geertsen.

Jeg beklager, at jeg må sige det, men jeg kunne aldrig nogen sinde finde på at stille op i en konkurrence med en radikal, der handlede om, hvem der var den mest politisk korrekte; jeg giver allerede her fortabt. Men der er noget andet, som jeg sådan set godt kunne tænke mig at brede lidt ud på det principielle plan, for det, ministeren her siger, er, at man nu sætter det frie valg fri. Og det er fint nok med det; her afskaffer vi noget, som ministeren opfatter som bureaukrati. Men kunne man ikke have overvejet, i stedet for blot at afskaffe det, der var, så at sætte noget andet i stedet for? Var der ikke mulighed for at lægge nogle incitamenter ind i forhold til kommuner og regioner med hensyn til at øge den politiske ambition, som jeg tror ministeren og vi deler, nemlig den ambition, der handler om, at det frie valg er noget, der skal udbredes, som vi også diskuterede det under det forrige lovforslag, nemlig det med, at konkurrencen skal udbredes? Var der ikke nogen andre incitamenter som ministeren så kunne finde på at sætte i stedet for, altså i stedet for noget, der er ingenting?

Ministeren.

Jamen jeg tror ikke, der er tale om, at det er den samme vægt, vi arbejder med, for der er jo nogle ting, som alligevel adskiller Venstre fra Radikale Venstre, tror jeg, på værdisiden. Jeg tror ikke, at vi her i Folketinget ved bedst, hvordan de kommunale processer tilrettelægges, det tror jeg faktisk ikke vi gør. Jeg tror, vi vil kunne lave nogle fornuftige rammer om dem, som der er i de forskellige styrelseslove. Jeg tror, det er vigtigt, at man som kommunalbestyrelse tager ansvar for, hvordan man tilrettelægger arbejdet, i respekt for at man er valgt på nogle forskellige grundlag, og at kommunerne er meget forskellige, hvilket dialogen med fru Lisbeth Bech Poulsen tidligere også viste.

Så tror jeg også, vi ser forskelligt på, hvad ingenting er. For mig at se er tillid og ansvar nogle benhårde liberale værdier – benhårde liberale værdier – og noget af det, som jeg synes er fantastisk i det samfund, som vi lever i, er, at det sådan set er noget, vi kan have meget af, og som bidrager til, at vores samfund fungerer. Og der vil det måske faktisk vise sig – og det er jo så det, som i løbet af de kommende år vil blive testet – at der er det mod til at tage det ansvar, som tilliden forpligter en til at tage, i stedet for at man bare lader det ligge, fordi der ikke er en central regulering af, at man altså i tredje kvartal skal overveje, om der kan være mere frit valg. Om der bliver det eller ej, er sådan set et spørgsmål, der er helt åbent, men det er noget, tiden skal bruges på, hvis det står til Venstre.

Tak til indenrigsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.