Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
L 59
Offentligt
1195089_0001.png
1195089_0002.png
1195089_0003.png
1195089_0004.png
1195089_0005.png
1195089_0006.png
1195089_0007.png
1195089_0008.png
1195089_0009.png
1195089_0010.png
1195089_0011.png
1195089_0012.png
1195089_0013.png
1195089_0014.png
1195089_0015.png
1195089_0016.png
1195089_0017.png
1195089_0018.png
1195089_0019.png
1195089_0020.png
1195089_0021.png
1195089_0022.png
TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Samråd vedr. L 59 om høreapparater

(10-12 min.)

Folketinget

1117490

2
[Samrådsspørgsmål A]Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser lovforslaget har for borgere,der er hørehæmmet, herunder også i forhold til længere transport tilhørebehandling,sundhedsvæsenet.øgedeventetiderogstigendebrugerbetalingi

[SVAR]

Lovforslaget indeholder som bekendt to hovedelementer:1) ansvaret for udlevering og finansiering af høreapparater samles i regionerne,og2) det offentlige tilskud til høreapparatbehandling i privat regi reduceres.
3

[samling af ansvaret i regionen]

Samlingen af ansvaret for udlevering og finansiering af høreapparater iregionerne medfører ikke bare en hensigtsmæssig samordning af styring ogfinansieringsansvar, menogsået mere gennemskueligt system for borgerne samtbortfald af unødig sagsbehandlingstid. Denne del af forslaget er der vistnok bredtilfredshed med.

[tilskudsreduktion]

Det er den anden del af forslaget – tilskudsreduktionen – der giver anledning tilspørgsmålet om længere transport, ventetider og øget brugerbetaling. Påstandener, at tilskudsnedsættelsen vil føre til øget brugerbetaling, som vil føre til, atflere brugere vil fravælge privat behandling og søge mod det offentlige, så
4ventetiderne øges samtidig med, at private forhandlere vil lukke, så der bliverlængere afstand mellem forretningerne.

[sammenhængen med prisfaldet]

Men som jeg også fremhævede ved 1. behandlingen af lovforslaget, ertilskudsnedsættelsen en naturlig, rimelig og nødvendig konsekvens af detprisfald på høreapparaterne, der er sket – senest ved det udbud, som Amgros harafholdt i sommer på det offentlige område. Og fra privat side har det været klarttilkendegivet, at man er i stand til at købe lige så billigt ind som Amgros.
5Så det helt korte svar på spørgsmålet er i virkeligheden, at den kombineredevirkning af prisfaldet og tilskudsnedsættelsenikkebør begrunde, atbrugerbetalingen skulle stige.
Men jeg vil meget gerne uddybe det nærmere og belyse,hvorvæsentligeprisnedsættelserne er for vurderingen af hele denne sag. Ved det udbud, der harværet afholdt, er gennemsnitsprisen for det offentlige sortiment i runde tal faldetfra 3.900 kr. til 1.500 kr. pr. apparat. Det er 2.400 kr., og da det er ekskl. moms,bliver det i realiteten et fald på 3.000 pr. apparat, når vi sammenligner medtilskuddet til private, som er med moms.
6De offentlige udgifter til høreapparater falder altså med reelt 3.000 kr. for ét og6.000 kr. for to apparater. Og til sammenligning nedsætter vi tilskuddet til deprivate med ca. 1.600 kr. for ét apparat og ca. 4.800 for to samtidige apparater.Hvis apparatprisen hos de private følger med ned, er der altså ingen grund til attro, at brugerbetalingen skulle stige – tværtimod, tilskudsnedsættelsen er rentfaktisk mindre end prisfaldet.
Etsåstort prisfald lyder næsten for godt til at være sandt. Derfor er det hellerikke helt unaturligt - som det bl.a. også har været gjort fra bl.a. udvalgets side –at stille spørgsmål ved, om det nu ogsåersandt. Ministeriet har derfor spurgtAmgros om den faktiske prisudvikling på udleverede høreapparater sidenudbuddet i sommer. Og den gode nyhed er, at fra juli til oktober er prisen pr.
7udleveret apparat faldet fra 3.900 kr. til 1.700 kr., og faldet fortsætter, såAmgros forventer, at prisenvilfalde de sidste par hundrede kr. til de angivne1.500 kr. Altså: Hvis der overhovedet på noget tidspunktvaranledning til tvivlom prisfaldets omfang,burdeudviklingen siden i sommer overbevise selv denmest hårdkogte skeptiker. De oplysninger, der har været forelagt udvalget fraanden side, har været baseret på oplysninger om de første måneder, hvor derf.eks. blev udleveret mange apparater, der var bestilt under de gamle aftaler. Detkan selvfølgelig ikke bruges til noget.
Og jeg vil gerne gøre det helt klart – som Rigsrevisionen også har kvitteret for –at et prisfald i det offentlige, bør følges af et forudsat prisfald i det private. Altandet vil jo principielt være overbetaling. Og det er jo i virkeligheden stridens
8kerne. Skal vi passe på borgernes pengeellerskal vi give statsstøtte til privateleverandører af høreapparater.

[usikkerheden om private priser]

Men det er da rigtigt, at der er nogle usikkerheder. Og principielt kan man ikkeudelukke, at de private forhandlere vil søge at kompensere for det reduceredetilskud gennem øget brugerbetaling. Og man kan da frygte at oppositionenskampagnemoddetlovforslag,derihøjgradbyggerpådet
kulegravningsarbejde, som oppositionen selv igangsatte, kan give de privateleverandører blod på tanden. Men så foreligger der en ny situation og vi vil følgeudviklingen nøje.
9

[regionernes ansvar og ressourcer]

Det er – som på andre områder i sygehusvæsenet – regionernes ansvar at søge attilpasse kapaciteten på de forskellige områder, så lange ventetider så vidt muligtundgås. Pengenevilvære til rådighed i regionerne,hvisflere patienter søgerbehandling i offentligt regi. Dels fordi regionerne sparer penge til udbetaling aftilskud, for hver patient, som fravælger behandling i privat regi. Dels fordi der ide økonomiske beregninger til lovforslagetertaget højde for, at der kan blivetale om øget pres på de offentlige afdelinger. Selvom ændringerne under ét ikke– priser og tilskud – ikke burde føre til øget brugerbetaling, har vi altså valgt atgå med både seler og livrem.

[evaluering]

10For det er afgørende for regeringen, at de ændringer, vi nu gennemfører, ikkemedfører utilsigtede konsekvenser for høreapparatbrugerne. Derfor vil vi også –som det fremgår af lovforslagets bemærkninger – evaluere ordningen og bl.a.belyse udviklingen på området med privat tilskud, herunder i forhold til aktivitetog egenbetaling, samt udviklingen i ventetiden i det offentlige sygehusvæsen.
11
[Samrådsspørgsmål B]Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser af lovforslagetog redegøre for omkostningerne ved hørebehandling og udlevering afhøreapparater i offentligt regi og hos privatpraktiserende speciallæger før,under og efter hørebehandlingen (dvs. udredning, behandling ogefterbehandling – herunder den hørebehandling, der finder sted tre månederefter udlevering af høreapparatet og fire år frem eller til næste høreapparat skaludleveres).

[SVAR]

[økonomiske konsekvenser]

12Som det fremgår af bemærkningerne, medfører lovforslaget en offentlignettobesparelse på 131 mio. kr. i 2013, voksende til 138 mio. kr. i 2016.Besparelsen fremkommer på flg. måde:Sagsbehandlingen samles i regionerne:

5 mio. kr.

om året.Selve tilskudsreduktionen:

107 mio. kr.

om året.En ændret regulering, hvor tilskuddet til selve apparatet ikke pris- oglønreguleres:

2,3 mio. kr.

årligt i 2014, stigende til

7,2 mio. kr.

årligt i2016.Strammere tilkendelseskriterier på grund af standardiserede henvisninger:

10 mio. kr.

om året.
13Afskaffelse af henvisningskravet til genudlevering af høreapparat i privatregi:

8,8 mio. kr.

om året.

[omkostninger ved behandling i på offentlige sygehuse]

For omkostninger til høreapparatbehandling på sygehusene tages udgangspunkt ide såkaldte DAGS-takster for høreapparatbehandling, som afspejler sygehusenesgennemsnitlige driftsudgifter til behandling af patienter, der modtagerhøreapparatbehandling. Udgiften pr. ambulant audiologisk besøg kan dermedberegnes til 1.651 kr. Det er i Kulegravningsrapporten antaget, at patienterne igennemsnit har 2,5 ambulante besøg – uanset om der behandles på 1 eller 2 ører.Dette giver en gennemsnitlig udgift for høreapparatbehandling på de regionalehøreklinikker på 4.128 kr.Endelig er der en udgift til henvisningen fra
14speciallægen i øre-, næse- og halssygdomme på 797 kr. Således er degennemsnitlige udgifter til audiologisk udredning og behandling, herunderefterbehandling

4.925 kr.

Hertil kommer udgiften til høreapparater på 1.500 kr. pr. øre og til ørepropper på125 kr. pr. øre kr. Med 25 pct. moms medfører dette således udgifter til apparatog ørepropper på

2.031 kr. pr. øre.

Således bliver densamledeudgift til høreapparatbehandling på offentligtsygehus

6.956 kr.

[4.925 kr. + 2.031 kr.] for behandling på 1 øre og

8.988 kr.

[4.925 kr. + (2∙ 2.031 kr.)] forbehandling på 2 ører.
15

[omkostninger for behandling hos praktiserende speciallæge]

Hos praktiserende speciallæge honoreres selve udredningen og behandlingenmed 5.000 kr. på 1 øre og med 6.890 på 2 ører efter rammeaftalen herom.
Med en pris på apparat og ørepropper på 2.031 kr. pr. øre udgør den samledeudgift til høreapparatbehandling hos praktiserende speciallæge således

7.031 kr.

[5.000 kr. + 2.031] for 1 øre og

10.953 kr.

[6.890 kr. + (2∙2.031 kr.)] for 2 ører.
I spørgsmålet beder man mig også oplyse udgifterne til høreapparatbrugere ispecialundervisningssektoren. Dem har jeg ikke medtaget. Jeg har ikkeumiddelbart kendskab til udgiften pr. bruger, og disse udgifter er ikke medtaget ikulegravningsrapporten. Rapporten anfører derimod, at den ikke har
16dokumentation for, at de kommunale kommunikationscentre stort set kunanvendes af brugere, der har fået deres apparat i det offentlige, sådan som detofte hævdes. Kommunikationscentrenes tilbud er åbne for alle.
17
[Samrådsspørgsmål C]Ministeren bedes kommentere hvidbogen fra Copenhagen Health Network(offentliggjort den 19. november 2012), herunder også beregningerne ihvidbogen og redegøre for de konkurrenceretlige konsekvenser af lovforslaget iforlængelse af Anders Torbøls bidrag i Copenhagen Health Networks"Hvidbog", herunder navnlig oplyse om ministeren er enig i, at der kommer tilat ske en øget konkurrenceforvridning på området

[svar]

Hvidbogen – eller Grønbogen som det blev til efter en dag – rummer ganskemange tal og sammenligninger af offentlige og private udgifter, som det villeføre ganske vidt at kommentere i detaljer. Jeg vil holde mig til nogle hovedtræk.Den centrale pointe i rapporten er sammenligningen i udgifter mellem offentlig
18og privat høreapparatbehandling, hvor det fremgår, at det offentlige umiddelbarter dyrest. Det er der sådan set ikke noget nyt i – det fremgår også afkulegravningsrapporten. Og her skal man jo huske, at de offentlige afdelingerhar andre opgaver end de private høreapparatforretninger. De tager sig afbørnene og i det hele taget de mere komplicerede tilfælde og har opgaver indenfor uddannelse, udvikling o.s.v., som de private forhandlere ikke harGrønbogen anfører, at den nuværende forskel i de offentlige udgifter påbehandling i hhv. offentligt og privat regi udgør 5.453 kr. eller 52 pct. [16.033kr. – 10.580 kr.]. Ifølge rapporten vil forskellenfaldemed 300 kr. til 5.153 kr.,svarende til81pct. [11.523-6.370 kr.] med prisfaldet og de foreslåedetilskudsnedsættelser. Så selvom forskellene på vilkårene i de to sektorer bliverstørrei procent, bliver den altså mindre i kr. og øre, fordi udgifterne i det hele
19taget bliver mindre – og det er jo det, der interessant for den borger, der har brugfor et høreapparat De, der har bestilt rapporten, hæfter sig utvivlsomt vedprocenttallet, men reelt er forskellen i vilkår altså indsnævret, som jeg ogsåtidligere har nævnt. Og det er som nævnt det, der er interessant.Jeg er i øvrigt ikke enig i forudsætningerne for beregningen af udgiftsforskellenemellem offentligt og privat. Rapporten forudsætter således, at stort set kunoffentlige patienter bruger de kommunale kommunikationscentre. Det er deringen dokumentation for. Centrene er åbne for alle.Desuden regner man med, at de offentligt udleverede apparater i en betydeligdel af tilfældene erstattes ved genudlevering inden 4 år. Det er imidlertid ogsåadgang til under tilskudsordningen, så denne forskel er heller ikke
20dokumenteret. Disse forhold forklarer en ganske stor del af den forskel påudgifter i de to sektorer, som Grønbogen når frem til.
Når det gælder Grønbogens skøn over lovforslagets nettobesparelse, somberegnes til 51,6 mio. kr. om året mod regeringens skøn på 130-40 mio.kr., måjeg desværre konstatere, at Grønbogens regnestykke er ufuldstændigt ogglemmer, at for hver patient, der ikke måtte søge tilskud til behandling i privatregi, vil regionen spare det beløb, der skulle have været betalt under denuværende regler. Jeg må altså klart fastholde regeringens beregning af deøkonomiske konsekvenser, som jeg netop har gennemgået dem for lidt siden.
21

[Konkurrenceretlige aspekter]

Grønbogen rummer endelig et bilag med konkurrenceretlige betragtninger. Somjeg allerede har været inde på, såindsnævrertilskudsnedsættelsen i kombinationmed prisudviklingen på høreapparater rent faktisk forskellen i den offentligefinansiering af hhv. privat og offentlig høreapparatbehandling. Derfor forrykkerden planlagte tilskudsreduktionikkekonkurrenceforholdet mellem offentlig ogprivat høreapparatbehandling til ugunst for de private udbydere.
Som sagt var det kun nogle korte kommentarer til nogle hovedpunkter iGrønbogen. Jeg svarer selvfølgelig gerne på yderligere spørgsmål, hvis man
22ønsker enkeltheder nærmere drøftet. Men jeg betragter nu mest Grønbogen somet partsindlæg.