Spørgsmål til L59

1. De høreapparater, som indgår i den nye aftale med Amgros, er naturligvis godkendt tilbrug, men kan ministeren garantere, at de pr. 1. august 2012 offentligt indkøbte billigerehøreapparater inklusive tilbehør vil være af samme kvalitet som tidligere, således atborgerne ikke oplever en kvalitetsforringelse på offentligt udleverede høreapparater?2. Ministeren bedes oplyse, hvor mange flere bemyndigelser som ministeren for sundhed ogforebyggelse konkret får med dette lovforslag, sammenlignet med i dag, og herunder hvormange regler i form af bekendtgørelser m.v., som ministeren fremover får bemyndigelse tilat fastsætte med det foreslåede lovforslag?3. I hvilke tilfælde skal ændringer af f.eks. tilskuddets størrelse i høring som følge af deforeslåede ministerbemyndigelser?4. Kan ministeren garantere, at teknologien i de høreapparater, der indgår i den nyeAMGROS-aftale ikke er ældre end den, der blev tilbudt pr. 1. januar 2012?5. Rapporten ”Kulegravning af høreapparatområdet” fra juni 2012 angiver somløsningsforslag at fastsætte tilskuddet på 5.000 kr. Hvorfor har regeringen valgt at sættetilskuddet yderligere 1.000 kr. ned til 4.000 kr., når det ifølge rapporten (side 47) kanresultere i, at en så kraftig nedsættelse vil medføre et øget pres på offentlige audiologiskeklinikker?6. Hvorfor forholder lovforslaget sig udelukkende til kvalitetssikring af de privatehøreklinikker og ikke til kvalitetssikring af høreapparatbehandlingen i både offentligt ogprivat regi?7. Sundhedsordfører Özlem Cekic sagde under førstebehandlingen af lovforslaget, atlovforslaget vil ”blive til gavn for borgerne” (Folketingssalen d. 22. november, kl. 14.15). Vilministeren redegøre for, på hvilke konkrete områder hørehæmmede vil opleve forbedredevilkår som følge af lovforslaget?8. Vil ministeren redegøre for, om der er punkter, hvor ministeren mener, at hørehæmmedeborgere fremover vil opleve forringede vilkår som følge af lovforslaget?9. Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke som følge af lovforslaget og en øget egenbetalingdannes et A-, B- og C-hold af hørehæmmede, hvor de, der har råd, betaler selv hos privatehøreklinikker, mens den mest udsatte gruppe må vente længe i det offentlige?10. Kan ministeren bekræfte, at de høreapparater, der indgår i AMGROS-aftalen pr. 1. august2012, gennemsnitligt er af en dårligere kvalitet end tidligere, flere ”second-brands”,apparater med aldrende teknologi, ligesom der er væsentlige forringelser i tilbehøret tilapparaterne?11. Hvad ligger til grund for, at regeringen benytter to forskellige beregningsgrundlag, nårbehandlingspriserne i offentligt regi sammenlignes med behandlingspriserne i privat regi?Og hvad viser sammenligningen, hvis man i stedet tager udgangspunkt i sammeberegningsgrundlag?12. Vil ministeren redegøre for, hvorfor det primært er høreapparaternes pris, der ligger tilgrund for et lavere tilskud og ikke de samlede udgifter på et behandlingsforløb, når nu side39 i ”Kulegravning af høreapparatområdet” fra juni 2012, dokumenterer, at det private

forløb samlet set er billigere end det offentlige?13. Kan ministeren redegøre for, hvorfor man i lovforslaget yder ét procentmæssigt langt størretilskud til behandling af et øre frem for behandling af to ører? Og vil ministeren fremlæggeden beregning, der ligger til grund for denne model?14. Vil ministeren være villig til at revurdere det nuværende beregningsgrundlag, hvis der kanfremføres et mere præcist og detaljeret beregningsgrundlag?15. Ud fra den betragtning at de tre største kæder af danske høreklinikker i 2011 havde etunderskud på 25,7 mio. kr., kan ministeren så dokumentere regeringens påståedeoverbetaling af de private høreklinikker?16. Kan ministeren bekræfte, at 80 procent af alle hørehæmmede benytter to høreapparater, ogdermed vil den kraftige reducering af tilskuddet til behandling af to ører ramme langtstørstedelen af brugerne?17. Vil ministeren redegøre for Sundhedsministeriets skøn om, at 7.000 hørehæmmede vilflytte fra de private høreklinikker og over i det offentlige?18. Hvilke udregninger har regeringen foretaget med henblik på at klarlægge den indvirkning,som lovforslaget vil få på de offentlige ventelister?19. Hvilken effekt forventer ministeren, at lovforslaget vil få på ventelisterne i 2013/2014?20. En lang række aktører – heriblandt overlæger og Danske Regioner – har påpeget, atventelisterne vil stige som følge af lovforslaget. Hvad har ministeren konkret tænkt sig atgøre, hvis ventelisterne i det offentlige stiger yderligere?21. Har regeringen påtænkt initiativer i forbindelse med lovforslaget i forhold til blandt andetat få bragt ventetiden ned i Aarhus, hvor man som hørehæmmet p.t. må vente 110 uger påbehandling?22. Hvor mange uger mener ministeren, at det er acceptabelt at vente på et høreapparat i detoffentlige?23. Af side 48 i rapporten ”Kulegravning af høreapparatområdet” fra juni 2012, fremgår det, atrapportens besparelsesberegninger ikke tager højde for de øgede udgifter, der vil være ved,at en del borgere i stedet vælger behandling i det offentlige. Hvor store udgifter forventerregeringen, at flere patienter i det offentlige vil medføre, og hvorledes skal disse udgifterfinansieres?24. Hvorfor har regeringen valgt ikke at følge forslaget på side 48 i rapporten ”Kulegravning afhøreapparatområdet” fra juni 2012, om at dele tilskuddet op i to dele: Ét tilskud tilbehandling og ét til høreapparatet? Tilskuddet til apparatet kan fastfryses, mensbehandlingstilskuddet kan reguleres med forbrugerpriserne og lønudviklingen.25. Hvilke beregninger har regeringen foretaget af de samfundsøkonomiske konsekvenser aflovforslaget?26. Hvilke konsekvenser forventer regeringen, at lovforslaget vil få samfundsøkonomisk?

27. Efter nedsættelsen af tilskuddet med 10 procent i 2010 faldt udleveringen af høreapparaterfra 136.000 i 2010 til 122.000 i 2011. Hvad forventer ministeren, at der vil ske med densamlede udlevering af høreapparater de næste to år?28. Hvis antallet af udleverede høreapparater fortsætter sit fald som følge af et lavere offentligttilskud, har regeringen så vurderet, hvad det vil have af konsekvenser for andre sektorer –herunder blandt andet plejebehandling, fremskredne sygdomsforløb og tildeling afinvalidepension?29. Hvordan forholder ministeren sig til, at tilgængeligheden af høreapparater sandsynligvisbliver stærkt reduceret især i tyndt befolkede områder som følge af det nye lovforslag?30. Hvordan vil ministeren sørge for, at hørehæmmede borgere og særligt ældre hørehæmmedei de tyndt befolkede områder fortsat vil have let adgang til hjælp til høreapparater, hvis envæsentlig del af de private høreklinikker som forventet lukker?31. Under førstebehandlingen af lovforslaget påstod regeringen, at der er et problem medsåkaldte skuffeapparater – altså høreapparater, der ikke bliver benyttet efter udlevering.Hvis vi antager, at det er korrekt, vil ministeren så redegøre for, hvorfor regeringen mener,at problemet løses med et lavere tilskud til private høreklinikker?32. Regeringens forligsparti, Enhedslisten, lægger blandt andet til grund for sin opbakning tillovforslaget, at der udleveres for mange høreapparater og henviser til, at en rækkekommuner har opgjort, at borgerne ikke henter nye batterier til deres høreapparater. Dissebatterier udleveres dog også på apoteker m.m. Deler regeringen Enhedslistens opfattelse –og i så fald, hvilken dokumentation har regeringen for denne påstand?33. Ønsker ministeren at nedsætte antallet af udleverede høreapparater?34. ”Temmelig mange sager indikerer et skred i fagligheden på de private høreklinikker”,lægger Enhedslisten til grund for sin støtte af lovforslaget. Kan ministeren dokumenterehenholdsvis ”et skred i fagligheden” samt en lavere faglighed hos de private høreklinikkerfrem for i det offentlige?35. Hvis man antager, at fagligheden er ”i skred” blandt private høreklinikker, kan ministerenså redegøre for, hvorfor regeringen mener, at det påståede problem bliver løst ved at sænketilskuddet til private høreklinikker?