Høringssvar fra HØPA den 19. oktober 2012.Vedrørende forslag til: Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.810 af 19. juli 2012, med ændringer.Vi mener, at forudsætningen for al redelig debat på området betinges af den antagelse, at stort setingen borgere ser det som et aktiv, at være høreapparatbrugere, og at området næppe bliver etinteressefelt indenfor modeindustri eller anden markedsføringsindustri.Kommentar til 1. Indledningen:Den offentlige licitation indenfor området har pr. 1. august 2012 skabt mulighed for indkøb af langtbilligere høreapparater end tidligere set. Hvorfor? Fordi koncernen Phonak (som også ejer Intertonog Unitron) – og som i øvrigt fik EU-domstolens nej til at kunne opkøbe GnResound for et par årtilbage – har dumpet prisen på omkring 6 år gammel teknologi. Det betyder reelt, at de offentligeallerede nu har stigende udgifter på servicering, reklamationer og udskiftning af høreapparater, somi øvrigt er langt mere batteriforbrugende, og som under ingen omstændigheder giver sammelydkvalitet, som de høreapparater der tidligere var i licitation. D.v.s. den økonomiske besparelseman har opnået i Amgros ikke dækker de arbejdstimer, der bliver investeret i at servicere gammelteknik. Hertil kommer at blev den nyeste teknologi indenfor høreapparatindustrien anvendt, villetale- hørepædagogiske hjælpemidler ikke være nødvendige i samme omfang, hvorfor bådearbejdskraften samt de økonomiske ressourcer, der benyttes til anskaffelse af disse kunne spares vedat Amgros valgte at indkøbe bedre høreapparater.Kommentar til 2.2 Overvejelser og lovforslag:I den faglige arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstyrelsen, der skal se på mulighederne for at strammetilkendelseskriterierne til høreapparater op, har der ikke været repræsenteret speciallæger fraprimærsektoren, der har med privat høreapparatudlevering at gøre. Dette betyder, at kunsekundærsektorens syn på udlevering af høreapparater kommer til at blive hørt. Ventetiderne i detoffentlige har ikke ændret sig, dette på trods af, at sekundærsektoren i årevis fra ledelsesmæssigside har set det som sin væsentligste opgave kvantitativt at optimere afdelingernes produktivitet.Dette illustreres bedst ved, at der i Danmark kun eksisterer 1 speciallæge med en universitetsbaseretoverbygning i audiologi – og denne er end ikke ansat på en audiologisk klinik.Hensigten med kvantitativ optimering på de offentlige klinikker har været at søge at minimereventelisterne, og dermed forsøge at imødekomme borgernes ønske om at få behandling ogservicering decentralt efter indførelsen af ”Lov om privat høreapparatbehandling”. På trods af atborgerne alligevel har søgt decentral behandling, har de økonomiske rammer i de offentligeklinikker ikke været for nedadgående, og industrien har ikke supporteret de audiologiske afdelingeri samme grad som tidligere med udenlandske luksuskursusophold, hvor bl.a. limousinekørsel varnormen. Dette har formentlig været medvirkende til, at man har forsøgt økonomisk at optimereafdelingerne yderligere, og tidligere skønnet, at borgerne var udmærket tjent med blot 1 høreapparatvel vidende, at al international forskning beskriver, at det øre, der ikke behandles lider irreversibelhøreskade, og at udnyttelsesgraden af behandlingen begrænses, grundet tab af retningshørelse oghøreapparaternes evne til at kommunikere lyd fra et øre til et andet.Endvidere er der også sket en økonomisk besparelse i, at diverse chefer har mødt modstand fraklinikpersonalet til at servicere privatpatienter for offentlige kroner resulterende i, athøreapparaternes prisniveau er for nedadgående i den offentlige sektor, og at ventelisterne kanbevare status quo.Hvad fagligheden i øvrigt angår, mener vi, at speciallæger i praksis kan bidrage med et betydeligtkvalitetsløft, da:- vi via vores speciallægeuddannelse med flere års faglig erfaring tillige er bedre kvalificeret tilat varetage borgernes behandlingsbehov som hospitalsklinikkerne, idet borgerne her i al

væsentlighed bliver tilset af yngre læger i turnus med kun minimal mulighed for supervisionaf under 20 speciallæger på de audiologiske afdelinger.- vi med 176 speciallæger i praksis, hvoraf at ca. halvdelen er beskæftiget medhøreapparatudlevering, mere bredt repræsenteret i landet end blot de 20 speciallæger på defor indeværende 16 audiologiske hospitalsklinikker på landsplan, og er derfor letteretilgængelige.- vi kan aflaste de offentlige audiologiske hospitalsklinikkerne med høreapparatbehandling afkronikere, så klinikkerne kan anvendes til at optimere hospitalsundervisningsmiljøet forkommende speciallæger. De faglige ressourcer kan derigennem anvendes til forskning ogfaglige specialistopgaver frem for udelukkende kvantitativt at forcere patienterne gennemsimpel ukompliceret høreapparatbehandling af kronikere i et produktivitetsstyret, men ikkefagligt udviklende ophold for fremtidens speciallæger.- vi varetager i speciallægepraksis omkring 90 % af alle ambulante øre-, næse-, halsydelser iDanmark, hvorfor vi i forvejen er behandlere for denne kategori af borgere- vi er den faggruppe, der som helhed, der fagligt er bedst uddannet indenfor området i Danmark- vi er analogt med de hospitalsansatte offentlige læger udelukkende honoreret via Regionerne,og er dermed økonomisk underlagt den overenskomstmæssige styring- vi er forpligtede til at sikre kvaliteten via Lægelovens § 6- omkring halvdelen af speciallægepraksis er allerede for indeværende involveret i privathøreapparatbehandling decentralt, hvorfor vi nemt vil kunne benyttes indenforoverenskomsten med Regionerne som offentlig buffer for hospitalsklinikkernes manglendekapacitet- i Sundhedslovens Afsnit 1, Kapitel 1, § 1, stk. 3 skrives følgende: ”For læger, tandlæger,kiropraktorer, jordemødre, kliniske tandteknikere, optikere og kontaktlinseoptikeresamt tandplejere forbeholdes den autoriserede endvidere ret til at udøve en bestemtsundhedsfaglig virksomhed, jf. afsnit II.” Speciallæger i praksis må herved drive egenvirksomhed. Jævnfør ”Lov nr. 451 af 22.05.2006 – Lov om autorisation af sundhedspersoner ogom sundhedsfaglig virksomhed”. Vi kan dermed sanktioneres ved fagligt uforsvarligt virkei.f.m. høreapparatbehandlingen.- ifølge ”Lov nr. 451 af 22.05.2006 – Lov om autorisation af sundhedspersoner og omsundhedsfaglig virksomhed” kan der ikke sanktioneres overfor uautoriserede faggrupper vedgrov forsømmelse, fysisk tilstand eller mangelfuld sjæletilstand. Det betyder i praksis, atmyndighederne ingen muligheder har for at give sanktioner overfor faglig uforsvarlighed,hvis en høreapparatbutik er ejet af en audiologiassistent eller anden person, som ikke erautoriseret, da de jo ikke er underlagt Sundhedslovens sanktionering. Uautoriserede kan medandre ord til enhver tid åbne en butik igen under et nyt CVR-nummer umiddelbart efter atSundministeriets tilsynsmyndighed Delta måtte have frataget en virksomhed ret til virkep.g.a manglende overholdelse af regler for privat udleverede høreapparater.- i FN´s handicapkonvention Artikel 25 stk. C, noteres følgende: ”Deltagerstaterne skal isærdeleshed give disse sundhedsydelser så tæt som muligt på folks lokalsamfund, herunder ilanddistrikter.” Her er ørelægers deltagelse i udlevering af høreapparater med til at indfridette krav. Jævnfør Anne Baastrups tale i Odense d. 30-08-2011 bliver det ”sværere ogsværere for kommunerne at sikre handicappede borgers rettigheder og leve op til FN´shandicapkonvention”. Vi praktiserende speciallæger er netop repræsenteret i lokalområdernemodsat de for indeværende i alt 16 hospitalsbaserede høreklinikker.Kommentar til 2.2.2 Bemyndigelsesbestemmelser vedr. vilkår for tilskud tilhøreapparatbehandling:- ved at yde 4000,00 kr. i tilskud til behandling af ét øre og 2000,00 kr. til behandling af øre nr.2, vil der være en risiko for, at privatsektoren foranlediges til kun at behandle 1 øre, da manikke kan servicere et høreapparat i hverken 4 eller 5 år med slanger, rens, justeringer,

reparationer m.v. og opfylde garanti og servicekrav for 0 kr. Herved opnås som før nævnt, atder opstår irreversibel høreskade på det øre, som ikke behandles.- ved differentiering i pris på behandling, da vil man udsætte behandlingen på det ene øre indtilder kan søges tilskud igen til det ikke behandlede øre, hvilket vil resultere i dårligerekvalitetsmæssig behandling med tab af retningshørelse og formindsket udnyttelse afnutidens teknologi med lydoverførsel høreapparaterne imellem via bluetooth-teknologi.- ved en så nedsat økonomisk ramme er det ikke længere muligt at servicere borgerne gratis i dethidtidige omfang, hvilket vil resultere i visitering til tale-hørepædagogiskhjælpemiddelrådgivning, hvor det som nedenstående kopi af faktura beviser, at behandlingkoster ca. 4212,00 kr. ex. moms."Kortvarig ydelse.Lovgrundlag: Lov om social service §10, stk 4Ydelsesnavn: 3001 HjælpemiddelrådgivningPris: kr.

4.212,00"

- to høreapparater kræver dobbelt så meget arbejde at servicere med slanger, rens, justeringer,reparationer som et høreapparat gør, derfor bør der være samme tilskud til beggehøreapparater.- indtil videre har industrien stillet en 4-årig garanti for høreapparater, selvom at Købeloven blotstiller krav om ½ års garanti og 2 års reklamationsret. Bliver lovforslaget om 5 årsgenudleveringsperiode gældende, og bliver Amgros´s udvalg af høreapparater ikke at bedrekvalitet, vil industrien formentlig drage nytte af den almindelige lovbestemmelse her. Detbetyder i praksis, at borgere behandlet i private klinikker selv må betale udover den 2-årigegaranti og de offentlige klinikker bliver mødt med en meget stor økonomisk byrde vedreparationer, servicering m.v.- det ville være hensigtsmæssigt, hvis det blev defineret, hvad legemlige forandringer er, og hvishøreapparater er gået tabt, hvad så der menes med tyveri, brand og lignende. Hvad erlignende?- ventetiden på de offentlige audiologiske klinikker er uforandret siden 2001, trods at overhalvdelen af al udlevering af høreapparater foregår i privat regi. Hvordan forventer man, atventetiden vil blive med dette forslag, når mange private forhandlere må lukke p.g.a. detmarkant nedsatte tilskud? Vi skønner, at ventetiden vil blive ca. dobbelt så lang.Kommentar til 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:- vi mener ikke, at besparelserne ved forslaget vil blive så store som forventede. Vi mener, atbesparelserne vil få konsekvenser, som vil give langt flere omkostninger til reparationer,servicering, indkøb af utidssvarende hjælpemidler m.v.- en hel del borgere vil skulle have transport betalt til og fra undersøgelse og behandling på de fåoffentlige høreklinikker, hvilket vil være fordyrende i.f.t. at få behandling i borgernesnærområder.- forsendelsesomkostningerne på de offentlige klinikker er naturligvis større end ved serviceringi lokalområderne, hvor høreapparatbrugerne oftest vil henvende sig personligt for tilbehør.Kommentar til 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.:- vi mener, at de private høreapparatforhandlere vil blive langt mere retfærdigt justeretøkonomisk, hvis det blev pålagt, at det var ulovligt at markedsføre/reklamere i medier, nårdet handler om sundhedsfremmende utensilier, der er helt eller delvist økonomisk finansieretmed offentlige midler.Kommentar til 5. Administrative konsekvenser for borgerne:- hvordan sikres det, at det administrativt er lettere for borgerne, at tilskuddet gives viaregionerne frem for via kommunerne?

Kommentar til 6. Miljømæssige konsekvenser:- vi mener, at lovforslaget får miljømæssige konsekvenser, idet borgerne får langt længeretransport – offentlig eller privat - til høreklinikkerne frem for ved behandling ilokalområderne.Kommentar til 7. Forholdet til EU-retten:- vi mener, at forholdet til FN´s handicapkonvention Artikel 25 stk. C: ”Deltagerstaterne skali særdeleshed give disse sundhedsydelser så tæt som muligt på folks lokalsamfund, herunderi landdistrikter” kompromitteres.Konklusion:Gennem primært de sidste 12 år har praktiserende øre-, næse-, halslæger med offentligtydernummer varetaget høreapparatbehandling, som nu andrager 25 % af al høreapparatudlevering iDanmark. Dette har i al væsentlighed været baseret på privat udlevering, da mange Regioner ogoffentlige høreklinikker ikke har ønsket at benytte tilbuddet om offentlig høreapparatudlevering hosde offentlige praktiserende øre-, næse-, halslæger. Visse steder er disse § 4 eller som de nu hedder §65 ordninger endog blevet opsagt af Regionerne. Med det aktuelle lovforslag bliver serviceniveauetvæsentligt forringet for de patienter, som har købt høreapparater med Kommunalt tilskud til prisersvarende til størrelsen af tilskuddet, d.v.s. uden egenbetaling. Det drejer sig om mellem 75 % og 95% af alle borgerne behandlet i dette regi afhængigt af lokale forhold. Da HØPA´s medlemmersåledes har serviceret omkring 30.000 høreapparater eller 17.000 borgere på landsplan årligt,betyder det, at omkring 15.000 borgere har fået udleveret høreapparaterne uden egenbetaling påvilkår meget nær den offentlige høreapparatudlevering. Borgerne har været tilknyttet de enkelteørelægedrevne høreklinikker med servicevilkår ikke kun som lovbefalet til 3 besøg, men til alle denødvendige besøg for at understøtte borgerne med ekstra tilpasninger og hjælp i hverdagen medhåndtering af høreapparaterne i alle 4 år under garantiperioden. Dette har i udpræget grad aflastetkommunikationscentrenes hørepædagoger, hvilket har været en meget væsentlig besparelse og isærdeleshed været medvirkende til, at borgerne har kunnet bruge apparaterne uden at de er endt iskuffen. Alt dette har været en skjult service i den danske høreomsorg, og har medvirket til atborgerne har eftertragtet tilbuddet hos den praktiserende ørelæge i hele landet. Med de foreslåedereducerede tilskud er dette ikke muligt fremover. Disse 15.000 borgere vil nu søge de offentligehørecentraler med deraf følgende ventetidsøgning og øgede omkostninger.Anlægsudgifter i forbindelse med kapacitetsøgning på de offentlige hospitalsbaserede hørecentraler,og ved de ellers planlagte nye hospitalsbyggerier vil kunne bespares ved at inddrage de eksisterendehøreklinikker hos de praktiserende øre-, næse-, halslæger i aftaleforhold under overenskomsten medRLTN. Ved aftaler mellem de praktiserende øre-, næse-, halslæger under den offentlige sygesikringog RLTN vil høreapparatbrugere fagligt, administrativt, økonomisk og miljømæssigt kunne blivebehandlet og serviceret på den mest rentable vis. Det ville være hensigtsmæssigt, hvisSundhedsministeriet afstikker retningslinjer for denne udvikling, således at man undgår et tomrum ien længere periode indtil en efterfølgende evaluering viser vejen. Regionerne kan regulere det antalpatienter, som man finder hensigtsmæssigt, at behandle i de forskellige egne af landet.Derfor anbefaler HØPA at høreapparatudleveringen i højere grad foretages af de praktiserende øre-,næse-, halslæger under overenskomstaftalen med RLTN. HØPA anbefaler at visitationen tilhøreapparatudleveringen foretages af de praktiserende øre-næse-halslæger på samme vilkår, som vii dag visiterer alle andre behandlingstiltag under sygesikringen via de øvrige fastsatte forhandledeydelseshonorarer med Danske Regioner. Klinikkerne skal selvfølgelig opfylde kvalitetsnormernesom afstukket af Sundhedsstyrelsen og kontrolleret af Delta. På denne måde opfyldes regeringenssamlede krav til kvalitet, gennemsigtighed og udgiftskontrol.På vegne af HØPABjarne Hansen, formand, [email protected]