Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
L 59 Bilag 2
Offentligt
Til Hr. Flemming Møller Mortensen.Tusind tak for dit venlige retursvar. HØPA hilser det velkomment, at Regeringen har taget initiativtil at hjælpe de hørehandicappede med ordentlighed i deres behandlingsmuligheder. Vi vil derforgerne bibringe dig med flere informative oplysninger omkring høreomsorgen i Danmark, sommåske kan være dig nyttig i din egenskab som Formand for Folketingets Sundhedsudvalg.Vi mener, at forudsætningen for al redelig debat på området betinges af den antagelse, at stort setingen borgere ser det som et aktiv, at være høreapparatbrugere, og at området næppe bliver etinteressefelt indenfor modeindustri eller anden markedsføringsindustri.Dit curriculum vitae bevidner, at du evner at se problematikken indenfor udlevering afhøreapparater med både en faglig, borgervenlig og økonomisk ansvarlig indfaldsvinkel, hvorfornedenstående er med udgangspunkt udelukkende heri frem for politisk indfaldsvinkel.Den offentlige licitation indenfor området har pr. 1. august d.å. skabt mulighed for indkøb af langtbilligere høreapparater end tidligere set. Hvorfor? Fordi den koncern, som Phonak, Interton ogUnitron – som i øvrigt fik EU-domstolens nej til at kunne opkøbes af GnResound for et par årtilbage – har dumpet prisen på omkring 6 år gammel teknologi. Det betyder reelt omsat til tidligerefremsendte e-mails analogisering til bilmarkedet, at de offentlige klinikker i dag indkøber megetbillige biler, som det allerede nu viser sig ikke kan køre uden hyppige værkstedsbesøg, er voldsomtbenzinforbrugende og med meget ringe køreglæde. Det betyder for borgerne, at de opgiver at kørebilen, det koster Staten voldsomme summer i servicering, og skulle det lykkes at bilen virker, da vilkøreglæden være begrænset.Ser man så på, hvordan den private udlevering fungerer, så er en del høreapparatproducenter ved atvære fuldt eller delvist økonomisk involveret i detailleddene – det betyder at vælger borgeren f.eks.Dansk Hørecenter, så får borgeren med stor sandsynlighed et GnResound-produceret høreapparatog vælges Hørecentrene A/S, vil borgeren med stor sandsynlighed få et apparat fraPhonak/Interton/Unitron. Hvor er den reelle valgfrihed for borgeren her? Er det en acceptabeldobbeltrolle?Fagligt set er det allemandseje at åbne en høreapparatforretning. Ser vi bort fra de store kæder iDanmark, som enten er ejet af industrien eller som for AudioNova´s vedkommende af enkapitalfond, der sender offentlige skattekroner i ly på De Hollandske Antiller, ja, så er langt defleste forretninger ejet af audiologiassistenter. Regeringen har nu ganske fornuftigt stillet forslagom, at høreapparatbehandlingen i Danmark udelukkende bør husere under ”Sundhedsloven”. Detteåbner op for muligheden for at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenetsydelser. Man må så blot holde sig for øje, at efter at audiologiassistentsuddannelsen blev forandret i1994, er audiologiassistentuddannelsen ikke længere en autoriseret uddannelse. Dette betyder, at”Lov nr. 451 af 22.05.2006 – Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfagligvirksomhed” ikke kan anvendes overfor denne faggruppe ved grov forsømmelse, fysisk tilstandeller mangelfuld sjæletilstand. I praksis gælder derfor, at myndighederne ingen muligheder har forat give sanktioner overfor faglig uforsvarlig opførsel, hvis butikken er ejet af en audiologiassistenteller anden person, som ikke er autoriseret, da de jo ikke er underlagt Sundhedslovenssanktionering. Uautoriserede kan med andre ord til enhver tid åbne en butik igen med nyt CVR-nummer dagen efter at Sundministeriets tilsynsmyndighed Delta måtte have frataget en virksomhedret til virke. Det er et meget væsentlig og hidtil overset paradigme. I modsætningen hertil står iSundhedslovens § stk. 3 følgende: ”For læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, klinisketandteknikere, optikere og kontaktlinseoptikere samt tandplejere forbeholdes den autoriseredeendvidere ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed, jf. afsnit II.” HØPA finderjævnfør ovenstående derfor, at al diskussion omkring speciallæger i praksis, der supporterer medfagligt forsvarligt virke i.f.m. høreapparatbehandlingen i borgernes lokalområder, som værende det
eneste faglige forsvarlige alternativ for borgere, der ønsker behandling i sit trygge ogfremkommelige nærmiljø frem for den hospitalsbaserede behandling.Hvad angår den hospitalsbaserede behandling, så har der historisk set været etproduktudviklingssamarbejde mellem industrien og de audiologiske klinikker, men de senestemange år har undervisnings-, forsknings- eller produktudviklingstiltag i klinikkerne væretbegrænsede, idet man fra ledelsesmæssig side har set det som sin væsentligste opgave kvantitativt atoptimere afdelingernes virke. Dette illustreres bedst ved, at der i Danmark kun eksisterer 1speciallæge med en universitetsbaseret overbygning i audiologi – og denne er end ikke ansat på enaudiologisk klinik. Hensigten med kvantitativ optimering har været at søge at minimereventelisterne for at forsøge at modvirke borgernes ønske om at få behandling og serviceringdecentralt efter indførelsen af ”Lov om privat høreapparatbehandling”. I kraft af, at borgernealligevel har søgt decentral behandling, har de økonomiske rammer i de offentlige klinikker væretfor nedadgående, og industrien har ikke supporteret de audiologiske afdelinger i samme grad somtidligere med udenlandske luksuskursusophold, hvor bl.a. limousinekørsel var normen. Dette harformentlig været medvirkende til, at man har forsøgt økonomisk at optimere afdelingerne, ogskønnet, at borgerne var udmærket tjent med blot 1 høreapparat vel vidende, at al internationalforskning beskriver, at det øre, der ikke behandles lider irreversibel høreskade, og atudnyttelsesgraden af behandlingen begrænses grundet tab af retningshørelse og høreapparaternesevne til at kommunikere lyd fra et øre til et andet. Det har formentlig givet afdelingsmæssigebesparelser. Endvidere er der også sket en økonomisk besparelse i, at diverse chefer har mødtmodstand fra klinikpersonalet til at servicere privatpatienter for offentlige kroner resulterende i, athøreapparaternes prisniveau er for nedadgående i den offentlige sektor, og at ventelisterne kanbevare status quo.Regeringens tiltag omkring oprettelse af en prisportal i den private sektor har længe væretefterspurgt i HØPA, og vi har forsøgt bl.a. at få Forbrugerstyrelsen, Ældresagen, Høreforeningen tilat forestå en sådan uvildig prisportal, men uden at nogen har ytret interesse heri. Mangespeciallæger er startet med høreapparatudlevering i privat regi netop fordi det har væretbeskæmmende at være vidende til de ublu priser, som borgerne har måttet betale udover tilskuddet.Trods at konkurrencen er skærpet i dag ser vi fortsat, at mange borgere betaler flere tusinde kronermere pr. høreapparat hos andre private udbydere end de selv samme høreapparater, som viudleverer for tilskudsbeløbet uden egenbetaling.Betragtes området nu med politisk indgangsvinkel, så er det muligt for speciallæger i praksis atomstille sig til offentlig udlevering af høreapparater via Amgros og overenskomstmæssigehonorarydelser gennem den offentlige sygesikring, når det er politisk korrekt, eller til delvis ellerren privat virksomhed, hvis det er den eksisterende politiske synsvinkel i landet. Tydeligt er detdog, at udlevering af høreapparater i borgernes nærmiljø har bedret høreomsorgen i Danmarkvæsentligt på kort tid. HØPA er allerede så bredt geografisk repræsenteret i Danmark, at vi medkort varsel ville kunne varetage hele høreomsorgsområdet for borgere over 18 år medukomplicerede høretab. I forvejen varetager vi patientkategorien før og efter stort set alhøreapparatbehandling, tydeliggjort ved regionernes seneste opgørelser indenfor de enkeltespecialegrene, hvor vi i primærsektoren varetager ca. 90 % af alle ambulante henvendelser indenforøre-, næse-, halsspecialet. Da vi er i alt 172 praktiserende otologer i landet, vil borgerne fortsat haveen fri valgmulighed, idet vi er så bredt repræsenteret. Endvidere må jeg også påpege, at FN´shandicapkonvention Artikel 25 stk. C, noterer følgende: ”Deltagerstaterne skal i særdeleshed givedisse sundhedsydelser så tæt som muligt på folks lokalsamfund, herunder i landdistrikter.” JævnførAnne Baastrups tale i Odense d. 30-08-2011 bliver det ”sværere og sværere for kommunerne atsikre handicappede borgers rettigheder og leve op til FN´s handicapkonvention”.
Høreapparatbehandling bør i fremtiden betragtes som en sundhedsfremmende behandling til sikringaf livskvalitet og til forebyggelse af de følgetilstande, man i dag er klar over, at nedsat høreevneresulterer i. HØPA mener, at speciallæger som eneste aktør indenfor høreomsorgen opfylder dekvalitetsmæssige krav, som Sundhedsloven kræver. Som i alle andre situationer i vores klinikdrift iprimær sektor vil vi naturligvis visitere de komplicerede tilfælde til de offentlige audiologiskeklinikker i sekundærsektoren. Vi håber på Regeringens forståelse herfor, og håber samtidigt, at manvil forsøge lovgivningsmæssigt at forhindre, at høreapparater bliver almindelig detailhandelsvare,hvor markedsføring bliver den altdominerende faktor.De bedste hilsener og håb om, at der bliver tid til et besøg i min klinik.Bjarne Hansen, Tlf: 40547620Formand for HØPA