Som svar på Ministeriets brev af 5. dec. 2012, dok. nr. 1107947, sagsbehandler SUMTSP, såfølgende:Som videnskabsperson er jeg blevet bedt om at estimere omkostningsforbruget og sammenligne ligebehandlinger udført af hhv. Offentlige Høre Centre (OHøC) og private høreklinikker(PHøK) indenfor afhjælpning af hørehandicaps ved hjælp af udlevering af høreapparater.At opgøre omkostninger kræver en række basisovervejelser i relation til såvel teori som metode.Vedr. det teoretiske har jeg valgt sammenlignelighed samt en gennemsnitsbetragtning, idettilskudsændringerne har så store konsekvenser, at en marginalbetragtning næppe er hensigtsmæssig.Marginalbetragtningen er populært sagt, at "de Offentlige hørecentre nok klarer at udføre 21 % flerebehandlinger, uden at omkostningerne forøges tilsvarende". Gennemsnitsbetragtningen siger, atomkostningerne forøges med ca. den forøgede arbejdsmængde. Såfremt man anlæggermarginalbetragtningen, dvs. ikke tilfører OHøC tilstrækkelige midler, vil ventetiderne forøges.Den sundhedspolitiske konsekvens og dermed også den politiske konsekvens af dette, kan jeg ikketage stilling til.I svaret fra Ministeriet er jeg tilfreds med, at mine teoretiske overvejelser ikke anfægtes. Tak for det- for jeg har set dybt ind i de ABC-omkostningsmålinger, som er tilgængelige for alle behandlinger,herunder høreområdet. Og netop forskellige omkostningsmålingsteoremer er i komplekseproduktionsforløb et meget vanskeligt område. Efter at have analyseret omkostningsmålings-metoder og -teori vil jeg gerne påpege forbedringsmuligheder, såfremt dette måtte være ønsket afMinisteriet. Det er trods alt CBS, der har den mest opdaterede viden og forskning på dette område.Ministeriets svar angriber to forhold, som jeg vil kommentere:

1)

Afsnittet"Jeg kan oplyse, ......", " .... er således ikke korrekt".Jeg fornemmer, at der henvises til nedenstående beregninger,•

Jeg har fuld forståelse for, at Ministeriet ønsker at finde en svaghed, således at rapporten kannedgraderes på det faglige område. Den eneste svaghed jeg kan finde er ovennævnte, som vil væretil betydelig ugunst for Ministeriets synspunkter.Jeg har også fuld forståelse for, at Ministeriets embedsværk ikke har indsigt i omkostningsteori ogstandartberegningsmetoder. Dette kræver ikke alene en veluddannet økonom, men også en ekspert iomkostningsteori - og dem er der ikke så mange af. Derfor kan jeg godt undskylde Ministeriet forikke at have haft tilstrækkelig ekspertise til at kunne gennemse disse forhold. Politik er politik.Embedsudførelse er embedsudførelse - og økonomi er økonomi. Tre videnssiloer, som ofte er ikollision.Jeg har naturligvis behandlet følgende korrekt:"medtager merudgiften ved, at nogle brugere eventuelt flytter til offentlig behandling, men ikkemodregner besparelserne ved, at de ikke længere skal have tilskud til privat behandling".Jeg håber igen, at dette er en politisk begrundet argumentation. Er kommentaren derimod baseret påen faglig analyse, er den ganske enkelt lodret forkert. Jeg udbeder mig derfor et afklarende møde, såden pågældende sagsbehandler kan få beregningerne gennemgået skridt for skridt.

2)

Vedr. kommentarerne i det følgende afsnit"stiger fra 52 til 81 pct"og betragtningerne omkringprocentregning versus absolutte tal som vurderingsgrundlag for de økonomiske konsekvenser, så erargumenterne i afsnittet igen i den politiske kategori. Jeg har medtaget begge tal, såvel de absoluttesom de procentmæssige.Priserne ved billigere høreapparater medfører en ca. lige stor nedgang i omkostningerne ved hhv.privat og offentlig behandling:Offentlig: fra 16.033 til 11.523 = 4.510 DKKPrivat : fra 10.580 til 6.370 = 4.210 DKKDvs. at omkostningerne falder ca. lige meget. En anelse mere for OHøC, hvilket måske skyldesAMGROS større forhandlingsmagt eller udlevering af mere standardiserede høreapparater.Procentvis gør det en forskel, men i absolutte tal, som er det, der skaber omkostningstrækket, erforskellen uden betydning - og det er de absolutte tal, der indgår i ovennævnte under punkt 1.Skulle jeg være tilladt en kommentar, ville det offentlige være bedre stillet både økonomisk og mht.ventelister, hvis man gennemførte en tilskudssænkning af en størrelse, som ikke medfører enoverflytning af 7000 behandlinger til det offentlige men derimod alene sænkede tilskuddet med debeløb, som høreapparater er faldet i pris.Jeg vil gerne være Ministeriet behjælpelig med at udvikle den beregningsalgoritme, som optimererdet offentliges besparelser ved lovforslaget. Dette kræver, at tilskuddene til de private høreklinikkerkan være til diskussion. Det at lave tilskudsændringer, som overfører alt for mange til en væsentligdyrere behandling kan enhver økonom forstå ikke er rationelt. Men igen - politik er et andethåndværk.Troels Troelsen, Associate Professor CBS