Høringsnotat vedr. L xxx, Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov omnaturgasforsyning (Udstedelse af forsyningspligtbevillinger)Et udkast til lovforslag L xxx om forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov omnaturgasforsyning (Udstedelse af forsyningspligtbevillinger) har været til høring i perioden20. september til 10. oktober 2012.Energistyrelsen har modtaget 30 høringssvar fra organisationer og virksomheder, hvoraf 6 ik-ke havde nogen bemærkninger, mens høringssvar fra Ankenævnet på Energiområdet, CO In-dustri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi,Dansk Erhverv, Det Økologiske Råd, DI, DONG Energy, Forbrugerrådet, FSE, HMN Natur-gas, Håndværksrådet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sin egenskab af sekretariat forKonkurrencerådet, Landbrug & Fødevarer, Modstrøm Danmark, Natur-Energi, Naturgas Fyn,OK, SEAS-NVE, Sekretariatet for Energitilsynet, VedvarendeEnergi, Verdensnaturfonden ogVindstød alle har kommenteret lovforslaget.Det fremgår af Bilag 1, hvilke organisationer, der har fået forslaget i høring.Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, VedvarendeEnergi og Verdensnatur-fonden anfører, at de er enige i Forbrugerrådets bemærkninger og forslag, men har herudoverogså egne bemærkninger.SEAS-NVE skriver, at man bakker generelt op om det høringssvar, der udarbejdes af DanskEnergi på elsektorens vegne. Men herudover har SEAS-NVE enkelte supplerende bemærk-ninger.I det følgende gennemgås høringssvarene til nedennævnte punkter i hovedtræk. Energistyrel-sens kommentarer hertil er anført i kursiv. Herudover indeholder høringssvarene en del andreudsagn, f.eks. ønsker om at kunne deltage mere aktivt i det af regeringen nedsatte udvalg foreftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor (Reguleringseftersynet) eller æn-drede regler for naturgasselskabers mulige ageren på elmarkedet. Sådanne udsagn er ikkekommenteret i høringsnotatet, da dette alene omhandler forhold, der vedrører lovforslaget.Men de kan læses i høringssvarene, der er samlet i Bilag 2.På baggrund af høringen er der sket en tilretning af lovforslaget, der som led i sagsbehandlin-gen har været drøftet med særligt berørte parter. De supplerende bemærkninger er samlet i Bi-lag 3. Bemærkningerne er resumeret og kommenteret i afsnit 5 i notatet.Side 1

Høringssvarene og de supplerende bemærkninger har især berørt følgende punkter:1. Generelle forhold1.1 Lovforslagets formål1.2 Tidspunktet for lovforslaget2. Forbrugerrettede forhold2.1 Information af forbrugerne2.2 Forbrugernes valg2.3 Varslingsreglerne2.4 Risiko for prisforhøjelser2.5 Flytninger3. Markedsrelaterede forhold3.1 Forholdet til EU-retten3.2 Virksomhedernes kundeforhold3.3 Udbudskriterier og –betingelser3.4 Forsyningspligtens længe3.5 Et dynamisk marked3.6 naturgasselskabernes slutafregning4. Øvrige4.1 Bod4.2 Justeringer af lovforslaget i øvrigt5. Supplerende bemærkninger5.1 Forbrugernes valg og information af forbrugerne5.2 Det tilbudte handelsprodukt5.3 Udbud5.4 Anmeldelse af priser efter udbud5.5 Efterregulering af slutafregninger for naturgas5.6 Selskabsmæssig adskillelse

ning, hvor forsyningspligtproduktet alene skal varetage den opgave som er forudsat i EU-reguleringen, nemlig at tage hånd om de kunder, hvis leverandør går konkurs, og socialt ud-satte, der ikke kan betale.” Dansk Energi finder det ”ærgerligt, at det har vist sig nødvendigtmed en midlertidig ordning, som alene skal gælde, frem til Reguleringseftersynet er klar meden samlet fremtidig løsning.”DI støtter ”afskaffelsen af forsyningspligten og den tilhørende prisregulering.”Håndværksrådet skriver, at man er enig i ”lovforslagets angivelige intention at øge konkur-rencen på elmarkedet, idet kun et mindretal af slutbrugerne er mobile i markedet, mens de fle-ste mindre forbrugere – herunder små og mellemstore virksomheder – fortsat forsynes medforsyningspligtel, uagtet de har oplevet betragtelige og overgennemsnitlige prisstigninger si-den den endelige liberalisering af markedet for disse kundegrupper.”Landbrug & Fødevarer finder, at en ændret regulering på forsyningspligtområdet ”skal tilve-jebringe størst mulig konkurrence på markedet, og samtidig styrke elmarkedets samlede funk-tionalitet og effektivitet.” Reguleringen skal ”medvirke til at reducere transaktionsomkostnin-ger og fremme transparens i markedet”. Landbrug & Fødevarer anfører endvidere, at man”kan støtte en afskaffelse af forsyningspligten”, som den kendes i dag, men at dette må følgesaf supplerende tiltag, der kan hjælpe markedet i gang.Natur-Energi skriver, at man støtter, at ”bevillingerne med det reducerede antal kunder brin-ges i udbud, som det er beskrevet i lovforslaget.”OK foreslår, at den fremtidige forsyningspligtleverance kun skal dreje sig om kunder, der ikkekan finde anden leverandør, og nytilsluttede kunder, som endnu ikke har fundet en leverandør.Endvidere bør forsyningspligtproduktet ikke kunne vælges af den enkelte forbruger.Danmarks Vindmølleforening ser ”positivt på ændringer i forsyningspligten og skabelsen afen mere reel konkurrence på elmarkedet.”SEAS-NVE nævner, at lovforslaget alene tager hånd om spørgsmålet om bevillingshåndteri-nen, og anfører, at det ”i vores opfattelse [er] vigtigt også at håndtere forsyningspligtselska-bernes fremadrettede virkeområde.”Energistyrelsens kommentarerFlere høringssvar efterlyser en mere generel revision af forsyningspligten, herunder af for-pligtelsens omfang og forbrugernes mulighed for at vælge forsyningspligtproduktet. Formåletmed lovforslaget er imidlertid alene at skabe et nyt midlertidigt grundlag for udstedelse af be-villinger til forsyningspligtig virksomhed baseret på udbud, for at bevillingsudstedelsen her-med kan leve op til kravene i EU-lovgivningen om gennemsigtighed og ikkediskrimination.Det udelukker dog ikke, at lovforslaget kan få betydning både for udvikling af konkurrencenpå el- og gasmarkederne, og på omfanget af forsyningspligten. Hele eksponeringen af forsy-ningssiden af el og naturgas som følge af udbuddet må forventes at få en betydelig afledt ef-fekt i form af øget konkurrence på disse markeder. Dette understøttes af, at forbrugerne somkonsekvens af udbudsmodellen vil blive bedt om at træffe et valg vedrørende deres fremtidigeforsyning.Side 3

1.2 Tidspunktet for lovforslaget

CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Det Økologi-ske Råd, Forbrugerrådet, FSE, Håndværksrådet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Land-brug & Fødevarer, SEAS-NVE, VedvarendeEnergi og Verdensnaturfonden anfører alle, atlovforslaget bør udskydes og afvente indstilling fra udvalget for Reguleringseftersynet. I flereaf disse høringssvar anføres det, med lidt forskellige ord, at lovforslaget vil ”underminere” deopgaver, som Reguleringseftersynet skal varetage, og at det ikke vil være muligt efterfølgendeat ”tilbagerulle konsekvenserne”. Det anbefales i høringssvarene, at den nuværende praksis påelområdet med en midlertidig forlængelse af de eksisterende bevillinger fortsættes, indtil nyebevillinger kan være på plads efter en ny samlet lovgivning.Dansk Erhverv skriver, at man ikke finder de markedsmæssige problemer løst med nærvæ-rende lovforslag, og anbefaler derfor en udskydelse til efter, at Reguleringseftersynet har haftmulighed for at komme med sine anbefalinger.DI noterer sig, at lovændringen anses for at være en midlertidig ordning, og ”finder det for-nuftigt, at arbejdet i reguleringseftersynet kommer til at indgå i en permanent løsning.”Landbrug & Fødevarer skriver, at man ”anerkender, at der kan være behov for nye regler, derkan fungere indtil en endelig model for den fremtidige forsyningspligtregulering i overens-stemmelse med kommende anbefalinger fra udvalget for Reguleringseftersynet.”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anfører, at ”de fremsatte lovforslag vil medføre, at deleaf dette udvalgs [dvs. Reguleringseftersynets] arbejde reelt ikke får betydning for konkurren-cen.”OK udtrykker sin anerkendelse af det skridt, som udkastet til lovforslag signalerer, nemlig atmarkederne for el og naturgas tager endnu et skridt hen imod et fuldt liberaliseret marked, ogomtaler det som ”et kvantespring”.Energistyrelsens kommentarerDa det er erkendt, at den hidtidige praksis for tildeling af forsyningspligtbevillinger efter an-søgning ikke er i overensstemmelse med EU-rettens krav om gennemsigtighed og ikkediskri-mination, må det anses for en bunden opgave et finde en løsning, der så hurtigt som muligtbringer lovgivning og praksis i overensstemmelse med EU-rettens krav.En løsning baseret på Reguleringseftersynets anbefalinger og en efterfølgende tilpasning afel- og gasforsyningslovene samt udmøntningen heraf vil medføre en forsinkelse på yderligereop til halvandet år. Det er Energistyrelsens vurdering, at det ikke kan anses for en juridiskfarbar vej blot at forlænge bevillingerne midlertidigt i så lang en periode, som anbefalet i fle-re høringssvar. Der skal derfor findes en løsning nu.Udgangspunktet for lovforslaget er, at det skal indeholde færrest mulige indgreb i forsynings-pligten. Der ændres derfor ikke i forsyningspligtens indhold. Men det er uundgåeligt, at ud-bud af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed vil påvirke antallet af forbrugere, derSide 4

fremover vil aftage forsyningspligtproduktet, alene af den grund at forbrugerne for førstegang bliver udsat for krav om at skulle træffe et reelt valg, siden forsyningspligten blev ind-ført med elreformen i 1999.Forventningen er, at kun et fåtal af forbrugerne vil vælge forsyningspligtproduktet. Energisty-relsen er derfor enig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udsagn om, at lovforslaget fårbetydning for konkurrencen og vil foregribe dele af Reguleringseftersynets arbejde.Dette er dog ikke ensbetydende med, at Reguleringseftersynet ikke vil have udfordringer i ar-bejdet med at anbefale rammerne for den fremtidige forsyningspligt. Eksempelvis bør detovervejes, om forsyningspligtproduktet fortsat skal kunne vælges af de forbrugere, der ønskeret prisreguleret produkt, eller det alene skal være et tilbagefaldsprodukt, ”supply of last res-sort”, som tilbydes de kunder, der har mistet kontrakten med en leverandør. Endvidere børindholdet i forsyningspligten genovervejes og ligeledes finansieringen heraf. I den forbindelsebør det sikres, at der findes en rimelig finansiering af de nye opgaver på elområdet, som deforsyningspligtige virksomheder skal varetage i henhold til reglerne om engrosmodellen, dervil finde anvendelse fra den 1. oktober 2014. Det drejer sig om opgaver, som netvirksomhe-derne hidtil har varetaget, men ikke vil kunne varetage efter 1. oktober 2014, og som er nød-vendige for markedets samlede funktion. Endelig kan det overvejes, om bevillingsområdernesstørrelse og antal er de rette i lyset af virksomhedernes fremtidige opgaver.

2. Forbrugerrettede forhold

2.1 Information af forbrugerne

Ankenævnet på Energiområdet anbefaler, at kravet til informationen til forbrugerne i udka-stets § 1, nr. 4, vedr. ny § 34 a, stk. 2, i lov om elforsyning og § 2, nr. 4, vedr. ny § 27, stk. 2, ilov om naturgasforsyning ændres fra ”skriftligt og individuelt” til ”ved individuel kommuni-kation.”CO-industri skriver, at man ”finder det uheldigt, at lovforslaget giver de nuværende forsy-ningspligtselskaber eneretten til at foretage formidling af de ændrede markedsvilkår over forforbrugeren.”Danmarks Vindmølleforening anbefaler, at ”informationen kommer fra en neutral part, f.eks.Energinet.dk, og ikke fra den hidtidige forsyningspligtige virksomhed”, og at ”informationenbør rumme neutral oplysning om, at kunderne kan skifte væk fra forsyningspligten og over tilnyt selskab.”Dansk Energi skriver, at man finder det ”afgørende, at informationen om, at kunderne kanvælge anden leverandør eller produkt sker på ordentlig og neutral vis, og at alle leverandørerligestilles”, og at ”det derfor [er] fornuftigt, at dette sker ved, at henvisningen skal ske til El-pristavlen og Gasprisguiden.”Dansk Erhverv anbefaler, at der udformes et standardbrev til kunderne af en neutral part,f.eks. Energistyrelsen.

DI vurderer, at underretningen til forbrugerne ”sammen med den øvrige model for den mid-lertidige forsyningspligtordning er en god måde at skærpe forbrugernes opmærksomhed om-kring det frie elmarked og det frie gasmarked.”DONG Energy anfører, at ”det bør fremgå tydeligt for forbrugerne, at forsyningspligtproduk-tet ikke giver bedre vilkår end andre kommercielle produkter”.Forbrugerrådet anbefaler, at forbrugerne sikres fuld information om markedet fra et neutraltsted, herunder om muligheder for at benytte forsyningspligtproduktet, idet man ”finder detproblematisk, at lovforslaget giver de nuværende forsyningspligtselskaber eneretten til at fore-tage formidlingen af de ændrede markedsvilkår over for forbrugeren.”HMN Naturgas skriver, at de er indforstået med at informere forbrugerne skriftligt om udbud-det efter lovens ikrafttræden, og inden udbuddet er afgjort. Men ønsker en afklaring i forholdtil forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver, at ”vilkårene for at kunderne aktivt vælger atforsætte under reguleringen ikke [er] klare. Det fremtidige forsyningspligtprodukt er ikke de-fineret på det tidspunkt, hvor kunden modtager underretningen fra deres nuværende forsy-ningspligtleverandør.”Landbrug & Fødevarer anbefaler, at informationen af forbrugerne varetages af en neutral tred-jepart, og ikke af kundens nuværende selskab, evt. ved et centralt udformet standardbrev.Modstrøm Danmark anbefaler, at informationen til forbrugerne varetages af en uvildig myn-dighed, f.eks. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og understreger, at man ønsker, at infor-mationen alene skal tilgå modtagere af forsyningspligtproduktet.Natur-Energi finder det naturligt, hvis informationen til forbrugerne informeres af en neutralaktør, eksempelvis Energistyrelsen eller Energinet.dk. Endvidere anbefales, at informationenaf forbrugerne fortsættes hver 3. måned, indtil kunden foretager et aktivt valg. Gradvist sti-gende priser vil skulle understøtte processen med at få forbrugerne til at foretage et valg.OK anfører, at ”det er helt afgørende at kunderne får neutral og loyal information om betyd-ningen af ændringen i praksis”, og anbefaler, at informationen gives af Energistyrelsen, somudbyder bevillingen.Sekretariatet for Energitilsynet skriver med reference til Energitilsynets netop udgivne analy-se af detailmarkedet for el, ”at det er vigtigt, at forbrugerne på detailmarkedet for el får enneutral information om valgmuligheder”, og at dette i særlig grad gælder oplysning om detforhold, at forsyningspligtproduktet bliver et tilvalg og ikke en tilbagefaldsmulighed.VedvarendeEnergi anfører, at det bør sikres, at de mindste forbrugere (husholdninger samtsmå og mellemstore erhvervsvirksomheder) ikke bliver ramt som følge af lovforslaget, da dis-se kunder endnu ikke er vænnet til at bevæge sig på det kommercielle marked for el og ener-gitjenester. Det anbefales, at lovforslaget skal indeholde en konkret plan for, hvordan de ram-te forbrugere skal / vil blive informeret om ændringen i deres kundestatus, samt hvilke for-holdsregler kunderne kan tage. VedvarendeEnergi anfører endvidere, at der vil være ”risikoSide 6

for at de svageste kunder ikke opdager, at de ikke længere er omfattet af forsyningspligt ogpriskontrol.”Verdensnaturfonden er bekymret for, at der lægges op til, at informationen af forbrugerne skalvaretages af det hidtidige forsyningspligtselskab – og ikke en neutral instans.Vindstød anbefaler, at forsyningspligtkunder informeres fra Energinet.dk om, at de skal fore-tage et valg. Hvis kunderne ikke reagerer, skal de have et nyt brev hver 3. måned.Energistyrelsens kommentarerDet gennemgående tema i høringssvarene er et ønske om en dækkende information om for-brugernes valgmuligheder, og at denne information skal komme fra en neutral instans.Da de hidtidige forsyningspligtige virksomheder er de eneste, der ved, hvem der modtager elog naturgas under reglerne om forsyningspligt, må disse virksomheder formidle informatio-nen, men det udelukker ikke, at der via denne kanal kan formidles neutral information til deberørte forbrugere.DONG Energy udtrykker ønske om, at der skal gives information om, at forsyningspligtpro-duktet ikke nødvendigvis er markedets billigste produkt. Dette forslag imødekommes ikke forikke at stille leverandørerne forskelligt. Til gengæld vil der blive henvist til Elpristavlen ogGasprisguiden, hvor der vil være information om alle produkter, herunder såvel det gamlesom det nye forsyningspligtprodukt.Høringssvarene giver anledning til følgende ændringer i lovforslaget:-Energistyrelsen vil være afsender af informationen.-Informationen udsendes af de hidtidige forsyningspligtige virksomheder til de berørteforbrugere.-Udsendelsen skal ske, inden den hidtidige bevilling udløber, men efter at udbuddet harværet afholdt, således at vinderen af udbuddet er kendt.-Informationen skal oplyse om forsyningspligten og udbuddet.-Navnet på den fremtidige bevillingshaver skal fremgå af informationen.-Der skal gøres opmærksom på, at forsyningspligtproduktet har en reguleret pris, derfastsættes kvartalsvist for el og månedsvist for naturgas.-Der skal gøres opmærksom på forbrugerens mulighed for at vælge andre produkter ogandre leverandører.-Der skal gives information om, at forbrugeren også kan vælge det produkt, der samti-digt tilbydes af den hidtidige forsyningspligtige virksomhed.-Der skal gives information om, at det således tilbudte produkt vil være fall back-produktet, altså det produkt, som passive forbrugere vil få fra tidspunktet for den op-rindelige bevillings udløb.-Endelig skal der gives information om, at forbrugeren kan sammenligne priser ogprodukter på henholdsvis Elpristavlen og GasprisguidenInformationen skal ske ved individuel kommunikation, svarende til kravene i forbrugerbeskyt-telsesbekendtgørelserne for henholdsvis el- og naturgasområdet. Med henblik på at begrænseomkostningerne vil informationen vil kunne udsendes sammen med anden information, sålænge den sendes adresseret til den enkelte forbruger.Side 7

2.2 Forbrugernes valg

Danmarks Vindmølleforening foreslår, at der bør fokuseres på forbrugernes muligheder foraktive valg, ikke blot af energiselskab, men også valg af energikilde og elprodukt, med fokuspå miljø- og klimavenlige energikilder.Det Økologiske Råd finder, at lovforslaget vil medføre en ”tvangskommercialisering”, som deberørte kunder ikke har ønsket, og anfører, at det i særlig grad vil ramme forbrugere på Sjæl-land, fordi DONG Energy’s og SEAS-NVE’s bevillinger udløber i 2012.DONG Energy anfører, at det ikke bør være muligt for forbrugerne at vælge forsyningspligt-produktet.Forbrugerrådet anfører, at ”lovforslaget med ét slag forringer forbrugerbeskyttelsen kraftigtfor de 85 % af husholdningerne, fordi de tvinges ud af forsyningspligten og over på en aftaleuden prisregulering eller faste vilkår.” Forbrugerrådet refererer lovbemærkningerne til lov nr.375 fra 1999, der implementerede elreformen: ”Forsyningspligtopgaven er specielt vigtig iovergangsperioden frem mod en fuld markedsåbning for alle forbrugere. Men også når fuldmarkedsåbning er gennemført, er de behov for forsyningspligtselskaber, som kan sikre be-skyttelse af især småforbrugere med lille mobilitet og begrænsede muligheder for at agere pådet kommercielle elmarked.”Forbrugerrådet foreslår endvidere, at forsyningspligten alene skal omfatte forbrugere med etlille forbrug, defineret som max. 5.000 kWh pr. år, og at mindre forbrugere, der ikke vælgeranden udbyder, skal forblive på forsyningspligtproduktet. I øvrigt forventer Forbrugerrådet,at størstedelen af de nuværende forsyningspligtkunder ved gennemførelsen af lovforslaget vilblive overført til et kommercielt produkt hos det lokale elselskab, og at forsyningspligtendermed fundamentalt ændres.FSE foreslår, at forsyningspligtkunder, der ikke foretager et aktivt valg, overføres til den nyeindehaver af forsyningspligtbevillingen.HMN Naturgas ønsker bekræftet, at kun naturgaskunder, der aktivt vælger at skifte leveran-dør, skifter leverandør. HMN Naturgas anfører, at hvis dette ikke er tilfældet, ”er der grundfor at antage, at lovforslaget indeholder et ekspropriativt indgreb på dette punkt”, hvorfor derønskes en så hurtig afklaring af spørgsmålet, som muligt.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver: ”De eksisterende selskaber vil med forslaget fåoverført en forventeligt meget stor gruppe kunder, der ikke aktivt vælger leverandør.” Endvi-dere anføres, at ”et stort antal kunder overføres til deres eksisterende leverandør, uden at værebeskyttet af den gældende prisregulering. Lovforslagets incitamenter er dermed ikke neutrale iforhold til konkurrencen blandt el-leverandørerne.” Endelig anføres det, at ”for de fleste pas-sive kunder betyder [det], at de føres væk fra reguleringens beskyttelse til en kommerciel le-verandør, de ikke selv har valgt.” Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler, ”at de passi-ve kunder forbliver forsyningspligtkunder.”

Landbrug & Fødevarer anbefaler ”at udtage de elementer i lovforslaget, der fastlåser en grup-pe forbrugere hos deres nuværende selskaber, forringer mobiliteten og dermed blokerer forreguleringseftersynets muligheder for at skabe en langsigtet hensigtsmæssig organisering afelmarkedet.” Landbrug & Fødevarer finder det endvidere ”rimeligt, at default-valget følgerforsyningspligtbevillingen”, altså at aftagere af forsyningspligtprodukter, der ikke eksplicit til-træder anden kontrakt, fastholdes på forsyningspligtprodukter.Natur-Energi anfører, at ”tømningen af forsyningsbevillingerne sker ved negativ accept.” Na-tur-Energi uddyber synspunktet således: ”Med mindre forsyningspligtkunderne foretager etaktivt valg, og af egen drift afsøger markedet, vil de få tildelt et standardprodukt, som selska-bet vælger for dem. Dels er denne fremgangsmåde ikke nødvendig, og dels er det mod sædva-ne i dansk forbrugerbeskyttelse, at forbrugerne flyttes over på andre og nye aftalevilkår –uden aktivt selv at have taget stilling og truffet et valg.”Natur-Energi anfører endvidere, at ”manglende aktivitet hos forsyningspligtforbrugerne ikke[bør] medføre, at forsyningspligtkunder tilfalder nuværende bevillingshaver helt automatisk.”Økonomiske incitamenter anbefales til at få forbrugerne til at træffe et aktivt valg.OK anbefaler, at det ikke skal være muligt for forbrugerne at vælge forsyningspligtproduktet.Vedvarende Energi anfører, at der er ”usikkerhed vedr. hvilken type kunder, der – i fald lov-forslaget bliver vedtaget – bliver tvunget over på et kommercielt produkt, de ikke selv har øn-sket.”Verdensnaturfonden er ”meget kritiske over for, at lovforslaget lægger op til, at hvis en forsy-ningspligtbevilling vindes af et nyt selskab, vil forbrugerne automatisk overføres til et kom-mercielt produkt hos den hidtidige bevillingshaver, med mindre kunden reagerer og aktivt fo-retager et andet valg.”Vindstød anbefaler, at kunder, der ikke foretager et aktivt valg, skal forsynes af det selskab,der fremover har forsyningspligten.Energistyrelsens kommentarerMed elreformen i 1999 fik de store forbrugere med et årligt forbrug på mindst 100.000 kWhen reel valgmulighed. Det samme gjaldt ikke forbrugere med lavere forbrug, der først i 2003fik frit leverandørvalg, men ikke pligt til at vælge. Det var således op til leverandørerne atvække forbrugernes interesse for at vælge andre produkter. Forbrugerne har i vidt omfangforholdt sig passive, bl.a. fordi fordelene ved at skifte leverandør har været begrænsede.Med lovforslaget vil alle el- og naturgasforbrugere blive stillet over for et klart og veloplystvalg. Derfor er det forventningen, at den mangeårige fastlåsning af detailmarkedet for el ognaturgas vil blive brudt. Det er ikke et eksplicit formål med lovforslaget, men en konsekvensaf udbudsmodellen.Det skal understreges, at der ikke, som det nævnes i flere høringssvar, er tale om at forbruge-re ”tvinges” bort fra forsyningspligten. Forbrugere, der gerne vil fortsætte med et prisregule-ret forsyningspligtprodukt, kan uden vanskelighed vælge dette produkt.

Forbrugerrådets forslag om at begrænse forsyningspligten til forbrugere med et forbrug påmax. 5.000 kWh, imødekommes ikke. Af hensyn til forsyningssikkerheden bør forsyningsplig-ten fortsat gælde alle forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt ophører, uanset omdet sker, fordi leverandøren går konkurs eller af andre årsager.Høringssvar fra Forbrugerrådet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, FSE, Landbrug &Fødevarer og Vindstød indeholder forslag om, at forbrugere, der ikke aktivt vælger et andetprodukt, skal forblive på forsyningspligtproduktet. Dette forslag, imødekommes heller ikke.Ved udløbet af forsyningspligtbevillingerne må de kundeforhold, som er baseret på forsy-ningspligtproduktet med nødvendighed også ophøre. Der er derfor i forhold til kunderne enhelt fri bane at spille på, når der skal fastlægges nye vilkår for de fremtidige bevillinger.Kunderne skal under alle omstændigheder beslutte sig for et nyt kontraktforhold enten hosden eksisterende leverandør eller hos en ny. Dog kan kunderne ikke umiddelbart flyttes. Enløsning, som indebærer, at kunder flyttes til den nye bevillingshaver vil give anledning til enrække alvorlige betænkeligheder, herunder af ekspropriationsretlig karakter.Det vil imidlertid være nødvendigt at fastlægge en fall back position, da der med sikkerhed vilvære kunder, som ikke får taget nogen beslutning - uanset informationsniveau.Høringssvar fra DONG Energy og OK anbefaler, at forbrugerens mulighed for at vælge for-syningspligtproduktet skal bortfalde. Det har imidlertid været en grundlæggende forudsæt-ning både ved forliget om elreformen i 1999 og ved indførelsen af det frie leverandørvalg i2003, at det skal være muligt for forbrugere at vælge forsyningspligtproduktet, hvis forbruge-ren finder dette mest attraktivt. Skal der ændres på forbrugernes ret til at vælge forsynings-pligtproduktet, bør det ske på baggrund af en evt. anbefaling fra Reguleringseftersynet.

2.3 Varslingsreglerne

Ankenævnet på Energiområdet noterer ”med tilfredshed”, at der i lovforslaget er taget håndom varslingsspørgsmålet i forbindelse med, at der sker ændring af bevillingshaver.Dansk Energi anfører, at lovforslagets krav om, at varslingen skal ske senest 3 måneder indenændringer træder i kraft, kan have uhensigtsmæssige konkurrencemæssige konsekvenser, oganbefaler, at varslingen sker på et tidspunkt, hvor hverken det hidtidige forsyningspligtselskabeller byderne kan få fordele af at kende hinandens priser, dvs. samtidig med at fristen for af-givelse af bud er udløbet.DONG Energy anbefaler, at der i lovforslaget indarbejdes en hjemmel til de forsyningspligti-ge leverandører til at varsle de forbrugere, der kommer til i de sidste måneder af bevillingspe-rioden.Energistyrelsens kommentarerBekendtgørelserne om forbrugerbeskyttelse indeholder krav om, at forbrugerne skal varslesmindst 3 måneder, før der sker væsentlige ændringer i priser eller leveringsvilkår. Disse reg-ler lå til grund for udkastet til lovforslag, der blev sendt i høring.

Hensynet til at sikre relevant oplysning til forbrugerne forud for deres valg af fremtidigt el-eller gasprodukt tilsiger imidlertid, at forbrugerne vil være bedre tjent med at modtage vars-lingen, når der er truffet afgørelse om udbuddet.Det betyder, at forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelserne vil skulle revideres, for så vidt gældertidsfristen for varsling af forbrugerne i forbindelse med udbud. Dette vil fremgå af lovforsla-get.I øvrigt skal forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelserne revideres på et andet punkt, idet undta-gelsen fra kravet om fremsendelse af aftaler til forsyningspligtkunder bør bortfalde for forsy-ningspligtige virksomheder, der har opnået bevilling efter udbud.DONG Energy’s ønske om en specifik hjemmel til at informere nytilkomne forsyningspligtku-der imødekommes ikke, da den ikke findes nødvendig. Det kræver ikke en særlig hjemmel for,at et selskab kan informere sine kunder om relevante forhold.

2.4 Risiko for prisforhøjelser

CO-industri skriver: ”Forslaget tvinger forbrugerne ud af forsyningspligtaftalen og over på enaftale uden prisregulering og faste vilkår, og uden incitament til konkurrence. Dermed vil ho-vedparten af forbrugerne, der overføres til et handelsprodukt, i fremtiden blive opkrævet høje-re priser for el.”Det Økologiske Råd advarer mod at vedtage det fremlagte forslag og anfører, at ”forbruger-beskyttelsen for de 85 % af husholdningerne forringes kraftigt”, og at det er en konsekvens aflovforslaget, at ”disse udsatte og ikke-reagerende små kunder med ét slag [er] flyttet over pådet kommercielle marked uden priskontrol”. Det Økologiske Råd henviser til, at ”Energitilsy-net i sin nye rapport vurderer, at det med meget stor sandsynlighed vil betyde prisstigningerfor disse sårbare kunder.”Forbrugerrådet skriver, at rådet ”bakker op om, at der skal findes en løsning på problemetmed den nuværende lovgivning, som ikke er gearet til at håndtere udbud.” Men, ”at det ernødvendigt, at der findes en bedre løsning end den foreslåede, idet forbrugerne med lovæn-dringen kommer til at betale for, at den nuværende lovgivning ikke har taget højde for ud-budsspørgsmålet.”FSE forventer, at de almindelige kunders priser ved levering fra en anden leverandør end denforsyningspligtige virksomhed vil komme til at ligge betydeligt over priserne for levering frade forsyningspligtige virksomheder.Håndværksrådet udtrykker stor bekymring for, at de markedsprodukter, som forbrugerne til-bydes, vil være ”til priser, der kan forventes at stige overgennemsnitligt.” Forudsætningen forden antagelse er, at ”der ikke samtidig gøres nogen indsats for reelt at øge mobiliteten i etmarked, der samtidig er kendetegnet ved en stærkt begrænset mobilitet.” Håndværksrådethenviser til Energitilsynets rapport, hvorefter en fjernelse af prisreguleringen uden sideløben-de tiltag til aktivering af slutbrugernes øgede mobilitet vil føre til øgede elpriser. På dennebaggrund anbefaler Håndværksrådet, at forslaget ikke vedtages, og at der udarbejdes et nytSide 11

forslag, der sikrer en længe efterlyst reel konkurrence på elmarkedet, også for mindre forbru-gere, herunder små og mellemstore virksomheder.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver, at ”lovforslaget forvrider konkurrencen på el- ognaturgasmarkederne, fordi kunderne med ændringerne ikke vil blive præsenteret for at valgmellem flere alternative kommercielle leverandører.”VedvarendeEnergi anfører, at ”Energitilsynet (i deres netop offentliggjorte rapport) forudser,at lovforslaget med stor sandsynlighed vil betyde prisstigninger for de mest sårbare kunder.”Vindstød anbefaler, at forsyningspligtprisen stiger med 1 øre pr. kvartal, der skal tilfaldeEnerginet.dk, for herved at skabe et incitament til, at kunderne bevæger sig ud på det friemarked. Dette vil også skulle gælde for fremtidige forsyningspligtkunder.Energistyrelsens kommentarerUdsagnet i flere af høringssvarene om Energitilsynets rapport om detailmarkedet for el harværet forelagt Sekretariatet for Energitilsynet, der udtaler:”Udsagnet har været forelagt Sekretariatet for Energitilsynet, der indledningsvist understre-ger, at den nævnte rapport ikke forholder sig til lovforslaget. Derudover bekræfter sekretaria-tet, at Energitilsynet i sin analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el konkluderer, atved en fuldstændig afskaffelse af den eksisterende forsyningspligtregulering er sandsynlighe-den for, at priserne på kortere sigt vil stige, formentlig højere end for, at de forbliver uændre-de. Åbningen af markedet og tilkomsten af nye tilkomne virksomheder kan sammen med for-brugerreaktioner virke i retning af at redressere prisstigninger. Selv om lovforslaget ikkelægger op til en afskaffelse af forsyningspligtreguleringen, men en udbudsmodel, så vurderesde prismæssige virkninger i stor udstrækning at svare til en afskaffelse, da en stor del af kun-derne på markedet kan tænkes at ville forblive passive. Derfor vurderes det særlig centralt attænke ind i en eventuel ændring af forsyningspligten, som den der lægges op til med lovfors-laget, at forbrugerne skal sikres neutral information om valgmuligheder, og at der på tids-punktet for underretning om ændringerne er tilstrækkelige oplysninger om ny forsyningspligt-leverandør mv. til rådighed, så forbrugeren på det tidspunkt præsenteres for et reelt sammen-ligningsgrundlag.”Energistyrelsen er enig i, at oplysningen til forbrugerne skal være dækkende og neutral, jf.pkt. 2.1. Desuden skal den komme på et tidspunkt, hvor udbuddet er afgjort, og den tilbudtepris dermed er kendt, således at forbrugerne kan træffe deres valg om fremtidigt produkt ogleverandør på et oplyst grundlag, som anbefalet af Sekretariatet for Energitilsynet.Hertil kommer, at de forsyningspligtige virksomheder vil kende resultatet af udbuddet af be-villingen på det tidspunkt, hvor de skal afgive deres tilbud til forbrugerne om et markedsbase-ret standardprodukt, jf. nedenfor. Det må derfor forventes, at det tilbud, der sendes til forbru-gerne, vil være konkurrencedygtigt over for prisen på forsyningspligtproduktet.Endelig vil det blive fastlagt i lovforslaget, at det hidtidige forsyningspligtige selskab skal til-byde et markedsbaseret produkt hvis pris ikke overstiger, og hvis leveringsvilkår svarer til dethidtidige forsyningspligtprodukt. For el vil det være et kvartalsprodukt med en bindingsperio-de for forbrugeren på højst 1 måned. For naturgas vil det som hidtil være et produkt med må-Side 12

nedlig regulering i forhold til engrosprisen på naturgas og med en bindingsperiode på højst 1måned.Disse standardprodukter for el og naturgas skal tilbydes specifikt til de hidtidige forsynings-pligtkunder, men være tilgængelige også forandre interesserede forbrugere.Elproduktet skal være tilgængeligt frem til 1. oktober 2014. hvor engrosmodellen vil betydeen gennemgribende omlægning af markedet. Naturgasproduktet skal være tilgængeligt i 3 årefter bevillingens udløb, dog højst frem til udløbet af den kommende bevillingsperiode for for-syningspligtbevillingerne.Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, men for-holder sig passive, vil blive forsynet af deres hidtidige leverandør med disse standardproduk-ter for el og naturgas fra tidspunktet for den gældende bevillings udløb. I dette tilfælde ansesden af leverandøren fremsendte leveringsaftale som stiltiende accepteret.For forsyningspligtige forbrugere, der i dag afregnes efter spotpriser, vil de tilbudte nye pro-dukter skulle afspejle dette forhold, men også for disse forbrugere skal der være en opsigel-sesperiode på højst 1 måned, og gebyrer og andre vilkår skal være uændrede.Samlet set er det derfor Energistyrelsens forventning, at forbrugerne ikke vil blive stillet overfor prisstigninger i forbindelse med udbud af forsyningspligtbevillingerne.Vindstøds forslag om jævnt stigende priser for forsyningspligtproduktet imødekommes hellerikke. Prisen for forsyningspligtproduktet fastlægges ved udbuddet.

2.5 Flytninger

Dansk Energi oplyser, at man støtter udviklingen af et velfungerende detailmarked og ”derfornu igangsætter et arbejde med Energinet.dk i forhold til elområdet for at se på, hvordan mar-kedsforskrifterne kan justeres, så elhandlerne får bedre mulighed for at følge med kunder tilen ny adresse ved flytning.” Dansk Energi anfører endvidere, at der på gasområdet ”ligeledesbør ses på, tiltag der kan foretages for at fremme gashandlernes muligheder ved flytning.”Dong Energy anfører, at ”hvis markedet skal fungere optimalt, bør det således allerede nu pri-oriteres at understøtte procedurer, der entydigt sikrer, at en aftale med en el- eller gasleveran-dør fortsætter, selv om forbrugeren skifter adresse.” Endvidere anføres det, at ”der bør tagesinitiativ til, at flytninger alene kan meddeles til leverandøren, og ikke til netselskabet.”OK anbefaler, at det forankres i lovteksten, at kunder ved flytning forbliver ved deres eksiste-rende leverandør.Energistyrelsens kommentarerHåndtering af flytninger sker i henhold til Energinet.dk’s markedsforskrifter. Det er Energi-styrelsens vurdering, at flytninger fortsat bør håndteres i markedsforskrifterne og hilser detderfor velkomment, at Energinet.dk i samarbejde med Dansk Energi allerede nu ser på mu-

3. Markedsrelaterede forhold

3.1 Forholdet til EU-retten

DONG Energy vurderer, at ”lovforslaget uden tvivl lever op til EU-lovgivningen.” Endvidereanføres, at ”lovforslaget løser den aktuelle juridiske diskrepans mellem dansk lovgivning ogEU-lovgivning på en smidig og pragmatisk måde”.Natur-Energi anfører, at lovforslaget kun gradvist vil sikre overensstemmelse med eldirekti-vets art. 3, fordi der er bevillinger, der først vil udløbe i 2017, som er tildelt på en måde, derikke opfylder reglerne.Natur-Energi anfører endvidere, at ”det må forventes, at det overvældende flertal af forsy-ningspligtaftagerne ikke foretager sig noget aktivt og derved overgår til at blive kunder påmarkedsbaseret el hos den hidtidige bevillingshaver. Dette er en favorisering af nuværendebevillingshavere, der i den situation på forhånd, inden udbud og uden konkurrence, opnår etstort antal kunder til markedsbaseret el. Den foreslåede ordning diskriminerer således alle deelselskaber, som ikke har forsyningspligtbevilling, herunder alle potentielle markedsaktører iEU uden for Danmarks grænser.” Natur-Energi understreger, at der sker en forskelsbehand-ling på grund af nationalitet og en unødig begrænsning af konkurrencen gennem begunstigel-se af de nuværende bevillingshavere.Natur-Energi anfører endvidere, at lovforslaget for så vidt angår de offentligt ejede virksom-heder strider mod statsstøttereglerne. Dette begrundes med, at ”de pågældende offentlige virk-somheder, der for tiden har bevilling til levering af forsyningspligtig el, ved den foreslåedelovændring [får] tilført en støtte i form af kundeforhold, kundedatabaser m.v., der vil stilledem bedre i konkurrencen end de selskaber, der i dag ikke har bevilling til levering af forsy-ningspligtig el.”Naturgas Fyn finder, at den gældende regulering ikke strider mod EU-retlige regler, fordi deoprindelige bevillinger blev givet ud fra objektive og ikke diskriminerende kriterier, men an-fører tillige, at Naturgas Fyn accepterer, at der er et ønske om fremover at anvende en ud-budsmodel.Side 14

Energistyrelsens kommentarer:Forholdet til EU-retten vedrører to områder: tildelingen af bevillinger til forsyningspligtigvirksomhed og forholdet til statsstøttereglerne.Forsyningspligten kom ind i dansk lovgivning med elreformen, der blev gennemført med lovnr. 375 af 2. juni 1999. Af § 97 i denne lov fremgår:”En virksomhed, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed og som efter dennelov er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til sin virksomhed, når1) virksomheden erklærer at ville opfylde de forpligtelser, som pålægges denne efter bestem-melserne i loven og i bevillingen,2) virksomhedens vedtægter ikke strider mod bestemmelser i denne lov eller regler udstedt imedfør af loven og kan godkendes af miljø- og energiministeren (nu klima-, energi- og byg-ningsministeren)3)virksomheden opfylder de i denne lov gældende krav for at kunne meddeles bevilling.”Det kan diskuteres, om allerede den første tildeling af bevillinger skete på gennemsigtige ogikkediskriminerende vilkår. Det er dog givet, at lovgiver i 1999 fandt, at lovens generelle kravtil bevillingshavere var gennemsigtige og ikkediskriminerende, som også Naturgas Fyn anfø-rer det for tildelingen af bevillinger på naturgasområdet, der fulgte samme principper.Ikke mindst på grund af omstændelige procedurer omkring tilpasning af virksomhedernesvedtægter forløb der flere år, før alle bevillinger var på plads. I den mellemliggende periodekunne den bevillingspligtige aktivitet dog udøves fuldt lovligt, såfremt virksomheden havdefremsendt en erklæring om at ville opfylde de forpligtelser, som den var pålagt i loven. I defølgende år er bevillingerne blevet fornyet hvert 5. år på baggrund af ansøgninger fra de op-rindelige bevillingshavere. I foråret 2012 blev spørgsmålet om tildeling af bevilling til forsy-ningspligtig aktivitet igen aktuelt, fordi der blev sendt to ansøgninger til samme bevillingsom-råde. Det er imidlertid Energistyrelsens vurdering, at en tildeling af bevilling til en af to, idenne sammenhæng tilfældige, ansøgere ikke vil opfylde kravet om gennemsigtighed, da ikkealle potentielt interesserede virksomheder har haft mulighed for at fremkomme med deres øn-sker om at overtage bevillingen.Dette er baggrunden for lovforslagets grundprincip om, at alle bevillinger fremover udbydes ien åben proces, idet alene en sådan proces vurderes at kunne opfylde EU-rettens krav til gen-nemsigtighed og ikkediskrimination.Med hensyn til forholdet vedrørende statsstøttereglerne er det vigtigt at erindre, at bevillin-gerne blev givet til eksisterende virksomheder. Bevillingen indeholdt en forpligtelse til at for-syne visse forbrugergrupper, men der fulgte ingen forbrugere med bevillingen. De var allere-de kunder i de elhandelsvirksomheder, der med lov nr. 375 i 1999 fik mulighed for at søge be-villing til at drive deres virksomhed under de nye regler om forsyningspligt.Det er således ikke korrekt, at der med lovforslaget ”overdrages” kundekartoteker fra énvirksomhed til en anden. Kunderne overdrages ikke, men loven sikrer, at eksisterende kunde-forhold kan videreføres, hvis kunderne ønsker det. Samtidig sikrer lovforslaget, at kundernekan vælge at overgå til den fremtidige forsyningspligtige virksomhed i området, ligesom deinformeres om andre valgmuligheder.Side 15

I henhold til forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelserne i medfør af lov om elforsyning (bek. nr.161/2011) og lov om naturgasforsyning (bek. nr. 162/2011) er der ikke krav om indgåelse afkontrakt mellem en elhandelsvirksomhed eller en naturgasleverandør og en forbruger, dermodtager henholdsvis el og naturgas på grundlag af elhandelsvirksomhedens eller naturgas-leverandørens forsyningspligt. Forbrugeren har dog efter anmodning ret til at få en sådankontrakt, der i så fald skal opfylde alle de gældende betingelser for leveringskontrakter. Be-stemmelsen blev indsat i de to bekendtgørelser for at spare en større administrativ byrde forde forsyningspligtige virksomheder. Bekendtgørelsen bygger således på den grundlæggendeforudsætning, at der er et kontraktforhold mellem den forsyningspligtige virksomhed og for-brugeren. Lovforslaget tager afsæt i samme grundforudsætning. Dette er baggrunden for, atdet af lovforslaget fremgår, at den hidtidige bevillingshaver til den forsyningspligtige virk-somhed skal tilbyde sine kunder et nyt produkt.På denne baggrund vurderes lovforslaget ikke at stride mod statsstøttereglerne i EU-retten,og at opfylde kravene om gennemsigtighed og ikkediskrimination.De generelle og specielle bemærkninger i lovforslaget vil blive udbygget, således at disse for-hold fremgår klarere af bemærkningerne.

3.2 Virksomhedernes kundeforhold

Dansk Energi skriver, at man ”støtter, at de eksisterende forsyningspligtkunder ved bevillin-gens udløb skal have tilbudt nyt produkt af eksisterende leverandør og foretage et aktivt til-valg, såfremt kunden ønsker leverance fra anden leverandør.” Dansk Energi tilføjer: ”Det erfuldt i overensstemmelse med ELFOR-aftalens ordlyd, hvor det i 2004 blev aftalt mellem el-branchen og ministeren, at forsyningspligtreguleringen ikke vil stille krav om ændring i for-hold til selskabers kundegrundlag.”FSE anfører, at bestemmelsen om, at en forsyningspligtkunde, der ikke foretager et aktivtvalg, automatisk overgår til elhandelsselskabet i sit netområde, ”favoriserer det med net-selskabet forbundne handelsselskab på bekostning af frie aktører.”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anfører, at ”samlet set betyder lovforslaget, at de nuvæ-rende leverandører får en fordel i forhold til de selskaber, der ikke er tildelt en forsynings-pligt.” I lyset af de andre konkurrencefremmende tiltag, der enten er på vej eller ved at bliveovervejet, finder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen det ”forhastet at forære de nuværendeforsyningspligtleverandører kunder allerede nu”.Landbrug & Fødevarer anfører, at ”der gives en helt unødig favorisering af de nuværende be-villingshavere, der så at sige gratis får deres aftagere af forsyningspligtig el overdraget somkunder i deres markedsbaserede elhandelsvirksomheder.”Naturgas Fyn er enig i bestemmelsen i lovforslaget om, at forbrugere, der ikke vælger at skiftetil et andet produkt eller en anden leverandør bliver forsynet fra den i underretningen nævntenaturgasleverandør på de angivne vilkår.

Energistyrelsens kommentarerDet er korrekt, at virksomheder, der allerede har et stort kundegrundlag, i udgangspunktet erstillet bedre i konkurrencen end virksomheder, der først er ved at opbygge et sådant kunde-grundlag. De må konkurrere på innovation og omkostningseffektivitet.Det er ikke vilkår, som lovforslaget søger at ændre på.Men det er ikke korrekt, som det anføres af Landbrug & Fødevarer, at” de nuværende bevil-lingshavere så at sige gratis får deres aftagere af forsyningspligtig el overdraget som kunder ideres markedsbaserede elhandelsvirksomheder”. De får ikke deres kunder ”overdraget”, dehar dem allerede, jf. Energistyrelsens kommentar under pkt. 2.2 Forbrugernes valg.

3.3 Udbudskriterier og –betingelser

CO-industri anfører, at ”forsyningspligten i den form, der fremsættes i lovforslaget, næppe vilvære attraktiv at påtage sig”, og efterlyser oplysning om, hvem der pålægges forpligtelsen, så-fremt der ikke fremkommer noget bud.DONG Energy savner beskrivelse af, hvad der sker, når et udbud annulleres, eller hvis der in-gen bud kommer, eller hvis Klagenævnet for Udbud måtte tillægge en klage over udbudspro-cessen opsættende virkning. For at sikre kontinuiteten anbefaler DONG Energy, at den hidti-dige bevillingshaver i sådanne tilfælde bevarer forsyningspligtbevillingen, men at forbrugere,der i mellemtiden har valgt et nyt produkt, overgår til dette nye produkt.DONG Energy anfører endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis udbudsbetingelserneudmeldes hurtigt, og at bevillingerne udbydes til overtagelse med udgangen af et kvartal, fordiforsyningspligtproduktet fortsat vil være et kvartalsprodukt.Vedrørende udbudskriterierne anbefaler DONG Energy, at balancegebyret på elområdet ikkeindgår i det tillæg, som selskaberne skal byde på. Det anbefales endvidere, at branchen ind-drages ved udformningen af udbudsmaterialet. Endelig ønskes det, at den forventede ”3. af-regningsgruppe” indgår i de kommende udbud.På naturgassiden nævner DONG Energy, at det kan være svært at finde et egnet relevant mar-ked for engrosprisen på naturgas.Energinet.dk anbefaler, at det bør fastsættes i loven, at den månedlige gaspris, der danner ba-sis for udbuddet, fastsættes ud fra Nord Pool Gas prisen på den danske gasbørs.Forbrugerrådet finder, at forsyningspligtproduktet skal indeholde adgang til samme serviceni-veau, som forsyningspligtkunder tilbydes i dag. Endvidere mangler Forbrugerrådet svar på si-tuationen, hvor ingen byder på forsyningspligten.

FSE er enig i, at bevilling til at drive forsyningspligtig virksomhed skal erhverves ved udbud,men anbefaler, at prisen for ikketimemålte erhvervsmæssige forbrugere og ikkeerhvervsmæs-sige forbrugere fastsættes på samme måde, som for timemålte erhvervsmæssige forbrugere,dvs. til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det aktuelle prisområde.FSE foreslår endvidere en kraftig reduktion af antallet af forsyningspligtbevilllinger.HMN Naturgas anbefaler, at der benyttes det mest likvide markedsområde TTF og en indek-sering offentliggjort af ICIS Heren, f.eks. indekseret efter Heren TTF Monthly Index. HMNNaturgas er derudover enig i, at transmissionsprisen i Danmark skal holdes uden for priskon-kurrencen, da ingen ud over Energinet.dk har bestemmende indflydelse på denne pris, men atfortjeneste, balancering og swapomkostninger mellem Holland og Danmark skal væreuændret i hele bevillingsperioden.Naturgas Fyn anbefaler, at man deler udbuddet i to faser, således at der først foretages enprækvalificering ud fra de generelle krav om teknisk og økonomisk kapacitet. Naturgas Fynanbefaler endvidere, at man erstatter kriteriet fra ”laveste pris” til ”det økonomisk mest for-delagtige bud”.OK anfører, ”at det er OKs opfattelse, at grundprincippet i den fremlagte model med et udbudpå laveste tillæg er et skridt i den forkerte retning i forhold til at sikre en sund konkurrence ogkundemobilitet i markederne for henholdsvis el og naturgas.”OK anbefaler, at der som minimum indbygges krav om kundernes opsigelsesfrist samt ingenbindingsperiode på de fremtidige ikke-regulerede produkter, som kunderne flyttes over på.Sekretariatet for Energitilsynet finder, at det bør overvejes, om forsyningspligtområderne børgøres større, i lyset af at der må forventes meget få kunder i de nye forsyningspligtselskaber.Sekretariatet for Energitilsynet finder det naturligt at estimere volumenvægte for de to pris-områder DK1 og DK2, idet beregningen af det laveste volumenvægtede bud bliver mestsammenlignelig inden for hvert prisområde.VedvarendeEnergi finder det fremsendte lovforslag problematisk i forhold til sikring af denenkelte kundes kvalitet i ydelser fra forsyningspligtselskabetEnergistyrelsens kommentarerEnergistyrelsen er enig i, at der i lovforslaget mangler beskrivelse af, hvad der sker, når etudbud annulleres, eller hvis der ingen bud kommer, eller hvis Klagenævnet for Udbud måttetillægge en klage over udbudsprocessen opsættende virkning. Denne mangel vil blive rettet opi lovforslagetEnergistyrelsen er også enig i, at det er nødvendigt, at den hidtidige bevillingshaver bevarerbevillingen indtil en ny bevillingshaver er fundet. Dette vil også blive indføjet i lovforslaget.Udbudskriterierne vil blive lagt fast i udbuddene. Det vil heraf fremgå, hvilke krav, der skalstilles til de bydende vedrørende kvalitet i leveringen, samt krav til de bydendes tekniske ogøkonomiske kapacitet, således at der ikke vil ske forringelser for forbrugeren, som Forbru-Side 18

gerrådet har efterlyst. Beskrivelsen af udbudskriterierne vil blive udbygget i lovbemærknin-gerne,For at sikre enkelhed og gennemskuelighed fastholdes udvælgelseskriteriet som”lavestepris”.Der vil ikke indgå en 3. afregningsgruppe, som foreslået af DONG Energy. Forbrugere, somønsker at aftage el under denne kategori, må købe et markedsbaseret produkt. Derfor er den3. afregningsgruppe ikke relevant for forsyningspligtproduktet.Der vil ikke blive ændret i prissætningen for de mindre forbrugere til et spotprisprodukt, somforeslået af FSE, da der ønskes samme prismæssige udgangspunkt i form af samme ”grund-last” for de nye som for de eksisterende forsyningspligtige virksomheder.Der vil heller ikke ske en ændring, som foreslået af DONG Energy vedrørende indregning afbalancegebyret på elområdet. Dels er beløbet af begrænset størrelse, dels stiger uigennem-skueligheden i takt med, at der gøres undtagelser fra det, der konkurreres om.Med lovforslaget reduceres der ikke i antallet af bevillingsområder, som anbefalet af FSE,idet spørgsmålet om antallet af bevillinger naturligt henhører under Reguleringseftersynet.Det relevante markedsprodukt på gassiden vil også blive fastlagt i udbudsmaterialet ud fra dei lovforslaget fastlagte kriterier om, at det skal findes på et likvidt marked, Det vil blive fast-lagt i lovforslaget, at transmissionsprisen i Danmark holdes uden for konkurrencen, da dennepris fastlægges af Energient.dk.Første udbudsrunde efter lovforslagets ikrafttræden ventes at blive i januar 2013, omfattende21 bevillinger på elsiden og 3 på gassiden. Det vil være muligt at byde på flere bevillinger,således at der vil kunne opnås et vist volumen, selv om antallet af kunder til forsyningspligt-produktet ventes at falde.

3.4 Forsyningspligtens længe og overgang til ny bevilling

SEAS-NVE skriver, at man finder det uholdbart, at tildelingen af bevillinger sker med for-skellig varighed til de forskellige selskaber. Dette skal ses i lyset af, at nogle virksomhederhar fået forlænget deres bevillinger til 2017HMN Naturgas anbefaler, at bevillingsoverdragelsen fastsættes til et tidspunkt, hvor der ersket slutafregning og anbefaler 30. april 2013.Naturgas Fyn anbefaler, at den gældende regel om en minimumsperiode på 5 år for udstedtebevillinger fastholdes.Energistyrelsens kommentarerSEAS-NVE peger på et problem, som er en følge af ændringen i praksis for tildeling af bevil-linger. For at undgå fortsat udstedelse af bevillinger på et grundlag, som var erkendt at stride

3.5 Et dynamisk marked

DONG Energy skriver, at man ser ”et behov for øget fokus på og hurtig indgriben ved even-tuel vildledende markedsføring, herunder på Elpristavlen og Gasprisguiden.”Forbrugerrådet efterlyser en opgradering af Elpristavlen, for at den kan virke som omdrej-nigspunkt for udviklingen af markedet.Håndværksrådet skriver, at rådet ” er enig i forslagets angivelige intention om at øge konkur-rencen.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver konkluderende i sit høringssvar: ”Det vil være enkonkurrencemæssig fordel, at forsyningspligten kommer i udbud. Det vil øge konkurrencenpå markedet for el- og naturgasforsyning, da selskaberne vil skulle konkurrere om kunderne.Herudover er det en fordel at synliggøre kundernes valgmuligheder og dermed opfordre kun-derne til at træffe et aktivt valg af produkt og leverandør.”Landbrug & Fødevarer anfører, at ”en ændring af forsyningspligtreguleringen alene forment-lig ikke [vil] være nok til at skabe mobilitet i markedet. Det bør derfor følges af supplerendetiltag, der kan hjælpe markedet i gang.”Natur-Energi anfører, at der vil være behov for en egentlig informationskampagne for at øgemobiliteten.OK anfører, at det fremlagte udkast fortsat vil resultere i, at størsteparten af de private kunderforbliver inaktive, og mobiliteten i markedet ikke styrkes væsentligt. OK anfører endvidere, atbarrieren for virksomheder, der søger at komme ind på markedet, fastholdes, hvis kunderneforbliver ved samme leverandør og ikke tvinges til at tage et valg.VedvarendeEnergi anfører, at lovforslaget mangler incitamenter til et dynamisk marked, derkan bidrage til at fremme et fleksibelt elforbrug.Energistyrelsens kommentarerEnergistyrelsen er enig i, at det vil være behov for en styrkelse af kvaliteten af oplysningernepå Elpristavlen og Gasprisguiden. Det skal således være muligt at se den fremtidige forsy-

3.6 Naturgasselskabernes slutafregning og efterregulering

Dansk Energi anfører, at man finder lovforslagets frist for slutafregning problematisk, og atdet i høj grad skyldes, at Energitilsynet endnu ikke har truffet afgørelse om efterregulering forreguleringsåret 2007 og fremefter.DONG Energy anfører at lovforslagets bestemmelser om naturgasselskabernes slutafregningvanskeligt vil kunne efterleves i praksis.HMN Naturgas anfører, at de foreslåede frister for slutafregning er for stramme og i praksisvanskeligt gennemførlige. En række forhold begrunder dette, herunder det forhold, at der ikkeer kommet en endelig afgørelse fra Energitilsynet for perioden fra 2007 og frem, og at afgø-relsen for 2012 og 2013 ikke foreligger før på et senere tidspunkt [dvs. efter udløb af bevillin-gen]. Hertil kommer, at afgørelserne kan ankes til Energiklagenævnet, og at nævnets afgørel-ser efterfølgende vil kunne få afsmittende virkning på alle naturgasselskaberne, og dermed gi-ve et behov for efterregulering.Håndtering af efterregulering har efterfølgende været drøftet på et møde med naturgasselska-berne, der har udtrykt ønske om, at der sikres hjemmel til, at en sådan vil kunne opkræves viagasdistributionsselskaberne, idet disse vil have kontakt også til forbrugere, som ikke fortsat erkunder hos de oprindelige forsyningspligtige selskaber.Naturgas Fyn ønsker præciseret, hvilke forbrugere, der skal modtage slutafregningen, og an-befaler, at slutafregningen skal ske med de forbrugere, der modtager underretning i henhold tilden foreslåede bestemmelse i naturgasforsyningslovens § 27, stk. 2.Naturgas Fyn forudsætter, at bestemmelsen, om at slutafregning skal ske uden yderligere om-kostninger for forbrugeren, ikke hindrer opkrævning af sædvanlige rykkergebyrer, sagsom-kostninger m.v. i tilfælde, hvor selskabets tilgodehavende ikke betales men må søges inddre-vet ved inkasso.Endelig anmoder Naturgas Fyn om, at administrative procedurer m.v. tilrettelægges således,at selskabets renommé belastes mindst muligt herved.Sekretariatet for Energitilsynet finder det uklart, hvem ”berørte forbrugere” er, og anbefaler,at der anvendes terminologien ”husstande”. Desuden anbefales det, at der indsættes en klarskæringsdato for disse slutafregninger. Endelig understreger Sekretariatet for Energitilsynet,at de i lovforslaget nævnte frister for efterregulering ikke vil kunne overholdes.

Energistyrelsens kommentarerDer er en særlig komplikation på naturgasområdet, fordi der hidtil har været en bagudrettetregulering med efterfølgende efterreguleringer, der har kunnet indregnes i prisen i senere re-guleringsperioder. Dette vil blive afløst af en ny pris, der fastsættes ved udbuddet, og somskal gælde fremadrettet.Det vil således ikke være muligt at opretholde det gældende regime med efterreguleringer.Det er på den anden side heller ikke muligt at se bort fra krav på efterreulering, der stammerfra den hidtidige prisregulering.Det løses i lovforslaget i to trin. Dels med et krav om at slutafregning sendes til de forbruge-re, der har modtaget underretning om bevillingens ophør, senest den 1. august 2013. Hermedsikres mulighed for, at hovedparten af efterreguleringerne fra tidligere regnskabsår vil kunneindregnes i priserne. Dels en bestemmelse om, at efterfølgende reguleringer af slutafregnin-gen som følge af myndigheds- eller domstolsafgørelser rettes mod samme kreds af forbrugere.I de tilfælde, hvor disse forbrugere har skiftet til anden leverandør, vil naturgasleverandørenkunne anmode distributionsselskabet om at formidle evt. krav eller betaling.Lovforslaget indeholder krav om, at efterregulering skal ske uden omkostninger for forbru-gerne. Dette udelukker dog ikke opkrævning af sædvanlige rykkergebyrer, sagsomkostningerm.v. i tilfælde, hvor selskabets tilgodehavende ikke betales, men må søges inddrevet ved in-kasso. Dette vil blive præciseret i lovbemærkningerne

4. Øvrige

4.1 Bod

Modstrøm Danmark anbefaler, at det i lovforslaget præciseres, at brud på lovforslagets reglermedfører en væsentlig bod og vil blive opfattet som grov uagtsomhed, samt at gentagne brudbør medføre, at selskaber mister retten til at levere forsyningspligtproduktet.Modstrøm Danmark anbefaler endvidere, at det præciseres, at brud på de ”vandtætte skotter”medfører en væsentlig bod.Energistyrelsens kommentarerBemærkningen fra Modstrøm Danmark giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget, daområdet er dækket af lovens almindelige strafbestemmelser.Det vil dog blive præciseret, at sanktionsbestemmelsen i § 86, stk. 1. vil omfatte Energitilsy-nets pålæg efter § 71 a, stk. 4.

bevillingen for at fjerne unødvendige barrierer for nye selskaber, der ønsker at deltage i ud-buddet om forsyningspligt.Dansk Energi efterlyser endvidere ensartede formuleringer i teksten om fastsættelsen af for-syningspligtprisen og om prisreguleringen ved fusion for henholdsvis el og naturgas.OK anbefaler, at kravet i lov om naturgasforsyning om selskabsmæssig adskillelse for forsy-ningspligtig virksomhed og anden aktivitet ophæves.Sekretariatet for Energitilsynet skriver, at man fortolker udkastet til lovforslag således, at be-regningen af grundlast fortsætter efter den nuværende metode, således af grundlasten vil væreidentisk for de selskaber, der er omfattet af den hidtidige levering, og de selskaber, der er om-fattet af reglerne om udbud af bevillinger.Sekretariatet for Energitilsynet finder i øvrigt, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at sekre-tariatet skal godkende selskabernes priser.Energistyrelsens kommentarerKravet i lov om naturgasforsyning om selskabsmæssig adskillelse af forsyningspligtig virk-somhed og anden aktivitet ophæves for forsyningspligtige virksomheder.Energistyrelsen skal bekræfte, at den af Sekretariatet for Energitilsynet beregnede grundlastvil være identisk for de selskaber, der er omfattet af den hidtidige levering, og de selskaber,der er omfattet af reglerne om udbud af bevillinger.Ud over de nævnte forhold er der en række lovtekniske ændringer i lovforslaget og diversekrydhenvisninger, således at udbudsmodellen understøttes konsekvent i lovene om elforsyningog naturgasforsyning.Der er endvidere indsat en præcisering af overgangsbestemmelserne, der sikrer klarhed omlovgrundlaget i forbindelse med evt. klagesager.Endelig vil der kunne komme yderligere justeringer i lovforslaget som følge af Justitsministe-riets lovtekniske gennemgang.

ke efterlades med et indtryk af, at forsyningspligtproduktet er et bedre produkt end andre pro-dukter på markedet. DONG Energy har en række konkrete forslag til brevets indhold.HMN Naturgas gør opmærksom på, at kunderne i den aktuelle udformning af Gasprisguidenikke i marts vil kunne se naturgasprisen i maj. Der anbefales en forbedring af Gasprisguiden.I den uvildige information til forbrugerne ønskes det præciseret, at kunderne ikke kun har étvalg, når den hidtidige bevilling udløber, men at kunderne til enhver tid – med et varsel på 3uger, vil kunne skifte leverandør. Endvidere anbefales det, at der i brevet henvises til at evt.forespørgsler fra forbrugerne bør rettes til leverandørerne.HMN Naturgas anbefaler, at de nuværende forsyningspligtselskaber forestår kommunikatio-nen til forbrugerne.Sekretariatet for Energitilsynet er enig i, at ministeren står for orienteringen af forbrugerne omderes valgmuligheder og mulighederne for at finde andre produkter og leverandører på Elpris-tavlen, samt i at orienteringen sendes, når udbuddet har fundet sted, så den nye forsynings-pligtleverandør er kendt.Energistyrelsens kommentarerI lyset af de mange svar i den generelle høringsrunde foreslås det, at klima-, energi- og byg-ningsministeren skal være ansvarlig for, at der sendes en uvildig information til forbrugerne,men samtidig tilbydes Reguleringseftersynet, hvor både leverandørsiden og forbrugersiden errepræsenteret, at komme med forslag til den konkrete formulering af skrivelsen.Informationen foreslås i lovforslaget udsendt af de nuværende bevillingshavere, som er deeneste, der har de relevante adresseoplysninger.Som det fremgår af pkt. 3.5 overfor, vil Energistyrelsen tage kontakt til Energinet.dk ogDansk Energi om forbedring af henholdsvis Gasprisguiden og Elpristavlen, således at de topristavler kan understøtte forbrugernes valg med relevante oplysninger.

5.2 Det tilbudte handelsprodukt

Dansk Energi anfører, at det vil være byrdefuldt og ikke kunne støttes af Dansk Energi, hvisder sættes krav om en max. pris, uændrede vilkår i øvrigt og uændrede gebyrer på det tilbudtehandelsprodukt for henholdsvis el og naturgas. Det anerkendes, at forbrugerne skal tilgodeses,med uden at så mange faktorer låses i en udefineret periode.Der anbefales slutdatoen 1. oktober 2014 for el og en dato tæt herpå for gas.Prisen ønskes ikke låst til forsyningspligtprisen, idet det vurderes, at det vil låse markedet. Pågas ønskes heller ikke en fastlåsning til den fremtidige forsyningspligtpris, da dette vil værepotentielt tabsgivende for virksomhederne. Hvis der sker en fastlåsning, bør det fremgå, atmindre ændringer kan forekomme som følge af ændret lovgivning m.v.DONG Energy finder, at det tilbudte handelsprodukt for el skal gælde frem til engrosmodel-lens ikrafttræden (dvs. 1. oktober 2014).Side 24

DONG Energy finder, at prisen for det tilbudte produkt på elmarkedet fastsættes, så den ikkeoverstiger den nuværende forsyningspligtpris, og anfører, at intensiv markedsovervågning fraEnergitilsynets side kombineret med standardiserede produkter vil være tilstrækkelig til atsikre mod ubegrundede prisstigninger for forbrugerne.DONG Energy skriver, at man tolker bestemmelsen om det tilbudte handelsprodukt, at detteskal være tilgængeligt for andre forbrugere, uanset hvor de bor.På gasmarkedet finder DONG Energy det grundlæggende unødvendigt med en reguleret prisfor det tilbudte produkt, og anbefaler tiltag til styrkelse af gennemsigtigheden på markedet, li-gesom Energitilsynet skal kunne skride ind over for urimelige priser. Men uanset hvad bør dervære en klar udløbsdato for det tilbudte produkt.Endvidere anbefales det, at hvis der skal være en bestemmelse om prisen på dette produkt, børden svare til den hidtidige forsyningspligtpris, idet der er fremsendt forslag til bemærknings-tekst om, hvorledes denne pris vil kunne kontrolleres.Forbrugerrådet har telefonisk fremsat ønske om en lang periode for det tilbudte elprodukt, så-ledes at det skal gælde også efter engrosmodellens ikrafttræden, fordi man er bekymret forstigende forbrugerpriser. En kortere periode end 1. oktober 2014 findes uacceptabel.HMN Naturgas finder det acceptabelt, hvis det tilbudte handelsprodukt relaterer sig til prisenpå det gældende forsyningspligtprodukt. HMN Naturgas har efterfølgende telefonisk opfor-dret til, at handelsproduktet skal tilbydes i en periode frem til udløbet af den nye bevilling,dog højst 3 år, som foreslået af Energistyrelsen.Naturgas Fyn anbefaler, at prisen på det tilbudte naturgasprodukt skal være til en pris, dermaksimalt svarer til prisen på forsyningspligtproduktet i bevillingsområdet ved lovens frem-sættelse.Naturgas Fyn finder endvidere, at bindingsperioden højst bør være 1 år, ikke 3 som foreslået.Endelig anfører Naturgas Fyn, at det savner begrundelse, at det tilbudte produkt skal være etstandardprodukt, der skal være tilgængeligt for alle interesserede forbrugere.Sekretariatet for Energitilsynet anfører, at det tilsigtede element af forbrugerbeskyttelse i dettilbudte markedsprodukt reduceres, hvis perioden nedsættes fra ”en flerårig periode”.Energistyrelsens kommentarerDe indkomne bemærkninger afspejler de forskellige interesser, der er mellem producenter ogforbrugere, men også en imødekommenhed fra producentside til at forholde sig konstruktivttil forbrugernes interesser. Lovforslaget sigter på at finde en rimelig balance.Af hensyn til de forbrugere, som ikke umiddelbart vælger at gå ud på markedet og finde et fordem passende produkt, men som vælger fortsat at købe henholdsvis el og naturgas fra deresnuværende leverandør, indeholder lovforslaget bestemmelser om, skal der skal tilbydes et

markedsprodukt, som ikke stiller forbrugerne ringere end før udbuddet af forsyningspligtbe-villingen.Det tilbudte produkt skal efter forslaget være et standardprodukt, hvilket indebærer, at detskal være tilgængeligt for andre interesserede forbrugere, således som det gælder for alle an-dre standardprodukter på el- og gasmarkedet.Prisen for produktet må for både el og naturgas ikke overstige prisen på det hidtidige forsy-ningspligtprodukt. Ligeledes skal andre vilkår svare til de hidtil gældende. Produktet må in-deholde en bindingsperiode for kunderne på 1 måned, således at det sikres, at markedet ikkelåses fast af øget udbredelse af kontrakter med lange bindingsperioder.For at give forbrugerne sikkerhed for, at de ikke udsættes for urimelige prisstigninger påmarkeder, der hidtil kun i begrænset omfang har været præget af konkurrence, indeholderlovforslaget bestemmelser om, hvor længe det pågældende produkt skal være til rådighed.På elsiden sættes skæringsdagen til den 1. oktober 2014, der er dagen for indførelse af en-grosmodellen, hvor elhandelsvirksomhederne får en helt ny og central rolle på elmarkedet. Etsenere tidspunkt vil kunne sætte elleverandørerne i en meget vanskelig situation, hvis de over-tager opgaver fra netvirksomhederne uden at kunne få omkostningerne dækket.På gassiden sættes skæringstidspunktet til 3 år fra bevillingens ophør, dog kortere hvis denfølgende bevillingsperiode er kortere. I det tilfælde vil naturgasleverandørerne kun være bun-det til at opretholde tilbuddet i den nye bevillingsperiode. Hermed imødekommes hensynet tilforbrugerne.Efter skæringsdatoen vil der reelt ikke være nogen beskyttelse af forbrugerne mod stigendepriser. Derfor må det sikres, at forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelserne justeres, således atforbrugerne modtager relevant varsel om evt. prisforhøjelser, der ikke er begrundet i ændrin-ger i engrospriserne på henholdsvis el og naturgas.

5.3 Udbud

DONG Energy anbefaler, at kun unormaltlavebud skal kunne begrunde en ny udbudsrunde.HMN Naturgas har telefonisk anbefalet, at bud skal kunne afvises, hvis der indgives bud, derer så lave, at de vil være ødelæggende for konkurrencesituationen på kort og langt sigt.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at lovforslaget medfører væsentlige konkurren-cebegrænsninger på markederne for elforsyning og naturgasforsyning, fordi ”lovforslaget for-hindrer, at el-, og naturgasleverandører kan konkurrere på lige vilkår.” Det begrundes medfølgende forhold:- Kun de nuværende bevillingshavere vil byde, fordi det er usikkert at byde på bevillin-gerne, da man ikke ved, hvor mange forbrugere der vil vælge forsyningspligtproduk-tet.- Der sker en favorisering af de nuværende bevillingshavere, ”når kunderne overføressom følge af passivitet.”

Sekretariatet for Energitilsynet anbefaler, at der ikke ved udbuddene defineres en nedre græn-se for buddene.Energistyrelsens kommentarerDet fremgår af lovforslaget, at klima-, energi- og bygningsministeren vil kunne foretage et nytudbud, hvis der enten ikke kommer noget bud, eller hvis det eller de indkomne bud findes atvære ”urimelige i forhold til markedet generelt”. Urimelighed defineres i de specielle be-mærkninger

både

som urimelige i forhold til forbrugerne og i forhold til konkurrencen på kortog langt sigt. Altså at de enten er urimeligt dyre for forbrugerne eller udtryk for prisdumping.Generelt vil der ikke være en nedre grænse for buddene bortset fra de tilfælde, hvor det vur-deres, at der er tale om dumpingpriser.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beskrivelse af markedsforholdene er korrekt i den for-stand, at der er en ulige markedssituation for virksomheder med et veletableret kundegrund-lag og nye virksomheder på markedet. Det vurderes dog, at der vil være en større interessefor at byde på bevillingerne end anført i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bemærkninger.Det forventes således, at stort set alle bevillingshavere vil byde på deres eget bevillingsområ-de, og at en række af de hidtidige forsyningspligtige virksomheder herudover vil byde på flereområder.Hertil kommer, at andre el- og gashandelsvirksomheder forholdsvis billigt vil kunne byde påen flerhed af bevillinger. I udgangspunktet vil det ikke kræve et stort kapitalberedskab, da dermå forventes at være få forbrugere, som vælger forsyningspligtproduktet, og sandsynlighedenvil være lille for, at andre elhandlere går konkurs, så forsyningspligtselskabet pludselig stårmed mange forbrugere, der har mistet deres leverandør.Endvidere vil forsyningspligtkundernes el- og gasforbrug ikke adskille sig meget fra andrekunders forbrug, således at der ikke skal handles særligt ind til disse kunder.Spørgsmålet om behandlingen af de passive kunder er behandlet under pkt. 2.2, 3.1 og 3.2ovenfor.Sidste punkt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bemærkning imødekommes, ved at Ener-gitilsynet i lovforslaget pålægges til at føre tilsyn med det tilbudte handelsprodukt.

Energistyrelsens kommentarerForsyningspligtprisen sammensættes beregningsmæssigt af en engrospris for henholdsvis elog naturgas, og et tillæg til disse priser. Størrelsen af tillægget er det, der konkurreres om.Der er imidlertid ingen krav om, at energien skal købes på de angivne markeder. Hvis en el-eller gasleverandør kan skaffe energien billigere på et andet marked, vil det være fuldt lovligt.Forbrugerprisen vil da være den samme, men fortjenesten vil være højere. Det vil også væremuligt for en forsyningspligtig virksomhed at tabe penge på en dårlig handel, uden at forbru-gerprisen ændres af den grund.Efter lovforslaget skal de forsyningspligtige virksomheder anmelde deres priser til Energitil-synet, efter regler fastsat af tilsynet. Herefter skal Energitilsynet påse, at de faktiske priser ik-ke overstiger de tilbudte priser. Hvis en pris er for høj, skal Energitilsynet give pålæg om, atprisen skal nedsættes med øjeblikkelig virkning. En klage over pålægget vil ikke have opsæt-tende virkning.Der er således tale om et tilsyn med en samlet pris. Derfor er der ikke behov for, at Energitil-synet udmelder tillægget, som reelt kun har betydning ved afgivelsen af tilbuddet.

5.5 Efterregulering af slutafregninger for naturgas

HMN Naturgas ønsker det præciseret i lovforslaget, hvorledes efterregulering af slutafregningskal finde sted, i lyset af, at der vil kunne blive tale om efterregulering for en længere årræk-ke. Endvidere anbefales en bagatelgrænse for efterreguleringer. Endelig ønskes, at det skalvære muligt at lade distributionsselskabet stå for håndteringen af efterreguleringen i forholdtil forbrugerne. HMN Naturgas ser et særligt problem i forhold til forbrugere, der er fraflyttetderes adresse, da den nye adresse ikke nødvendigvis er kendt.DONG Energy finder, at definitionen af de forbrugere, der skal være omfattet af evt. efterre-gulering af slutafregningen, skal ændres, så ingen kan spekulere i bestemmelsen. DONGEnergy anbefaler, at slutafregningen skal sendes til forbrugere, der er forsyningspligtkunderved lovens fremsættelse.Naturgas Fyn anbefaler, at det tydeliggøres, hvem der afholder omkostningerne, hvis distribu-tionsvirksomheden står for efterreguleringen.Energistyrelsens kommentarerSpørgsmål om slutafregninger og efterfølgende regulering heraf er kun relevant på naturgas-siden, fordi man her går fra en bagudrettet regulering til en fremadrettet regulering. Reglerneom slutafregninger og evt. efterreguleringer heraf bliver præciseret i lovforslaget.For at sikre, at der ikke opstår spekulation i forhold til slutafregningerne, vil det blive fore-slået, at slutafregninger sendes til de forbrugere, der er kunder i en given forsyningspligtigvirksomhed ved lovens ikrafttræden. DONG Energy’s forslag om, at skæringstidspunktet skalvære datoen for lovens fremsættelse kan ikke imødekommes, da det vil svare til at give loventilbagevirkende kraft.

Efterregulering af slutafregningen omfatter de forbrugere, der har modtaget slutafregningen.Der vil ikke som foreslået af HMN Naturgas kunne indføres en bagatelgrænse for beløb, somforbrugerne har til gode, mens det er virksomhedens eget valg, om den vil opkræve beløb,som virksomheden har til gode.Det vil være problemfrit at finde forbrugerne, hvis de fortsat er kunder i den hidtidige forsy-ningspligtige virksomhed. Hvis en given forbruger stadig aftager naturgas på adressen, menhos en anden naturgasleverandør, vil der blive indføjet en bestemmelse om, at gasleverandø-ren vil kunne træffe aftale med distributionsselskabet om at varetage opgaven med formidlingaf efterreguleringen, mod dækning af alle omkostninger. Derimod er der ingen let løsning påefterregulering i forhold til forbrugere, der har fraflyttet adressen. Her vil det være det hidti-dige forsyningspligtige selskabs opgave at opspore de pågældende forbrugere.Forbrugerne må ikke pålægges omkostninger i forbindelse med efterreguleringen. bestemmel-sen udelukker dog ikke, at der vil kunne opkræves normale rykkergebyrer m.v., hvis skyldigebeløb ikke betales rettidigt.

5.6 Selskabsmæssig adskillelse

Dansk Energi opfordrer til, at kravet til gashandelsselskaber med forsyningspligtbevilling omselskabsmæssig adskillelse af den bevillingsmæssige aktivitet fra anden aktivitet ophæves, ik-ke blot for anden gashandelsvirksomhed men for anden virksomhed generelt.DONG Energy finder, at kravet om selskabsmæssig adskillelse vil spænde ben for den friekonkurrence.Energistyrelsens kommentarerKravet om selskabsmæssig adskillelse var begrundet i reglerne om den bagudrettede økono-miske regulering af de forsyningspligtige selskaber. Der er således ikke grund til fortsat atopretholde kravet om selskabsmæssig adskillelse. Kravet herom i § 28 i lov om naturgasfor-syning vil derfor blive ændret, for så vidt angår forsyningspligtig virksomhed.Med ændringen sikres der mulighed for, at de virksomheder, der i dag agerer på detailmar-kedet for både el og naturgas, vil kunne byde på de nye naturgasbevillinger. Ændringen vildermed bidrage til at muliggøre øget konkurrence om bevillingerne.For at sikre rene linjer om økonomien vil der blive indsat en overgangsbestemmelse i lovfors-laget om regnskabsmæssig adskillelse i bevillingsperioden af forsyningspligtig virksomhed oganden virksomhed for de forsyningspligtige virksomheder, der har opnået bevilling efter an-søgning.Ændringen påvirker ikke reglerne om kommunalt ejede virksomheders muligheder for at dri-ve anden virksomhed.