Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. (Udstedelse af forsyningspligtbevillinger).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 14.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Danielsen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med min hjemegn. Jeg vil gerne starte tilbage i tiden, inden der overhovedet var tænkt på mig, inden der overhovedet var tænkt på mine forældre, og gå helt tilbage til mine bedsteforældres tid, helt præcist til 1923. Dengang var der nemlig en række driftige erhvervsdrivende fra omegnen af Holstebro, som sammen ønskede at skabe vækst og velfærd. Det var dengang, hvor det ikke bare var noget, som man tænkte automatisk kom fra det offentlige. De ønskede at skabe vækst i form af strøm til deres maskiner, og de ønskede at skabe velfærd i form af strøm til deres huse, og dette private andelsejerinitiativ er siden hen komme til at hedde Nordjysk Elforsyning, også i dag kaldet NOE.

Hvorfor starter jeg med NOE's historik? Det gør jeg, fordi et af de spørgsmål, der har været mest diskuteret i pressen i forbindelse med det her lovforslag, er om kundeforholdet. Her er Venstre meget klar i spyttet. Kundeforholdet står mellem kunden og virksomheden, uanset om det er kommunalt ejet, statsejet, et aktieselskab eller et andelsselskab. Det er alene et forhold mellem kunde og el- eller gasleverandør. Det skal selvfølgelig respekteres. Kundeforholdet tilhører altså virksomheden, selvfølgelig dog kun så længe kunden ikke ønsker noget andet.

Her mener Venstre, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, da Venstre ønsker mere konkurrence på el- og gasmarkedet med lavere priser til følge. Men det kræver selvfølgelig, at vi anerkender, at danskerne selv evner at tænke, både når de skal købe huse, biler og mælk, og også når de skal købe strøm hos et elselskab eller gas hos en gashandler. Det er vi i Venstre ikke i tvivl om at danskerne vil og kan gøre, men der skal selvfølgelig være et incitament til det. Set i det lys finder Venstre det fornuftigt, at de mange kunder, som har valgt ikke at ændre produkt og gå væk fra det såkaldte forsyningspligtprodukt, nu kommer over på kommercielle produkter, samtidig med at forsyningspligten fremover bliver særdeles smal og selvfølgelig bringes i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Vi noterer os, at der bliver nogle bånd på det frie marked på den korte bane, men kun indtil oktober 2014, hvilket begrundes med indførsel af den nye engrosmodel. Det kan vi godt acceptere, så længe der ikke er tvivl om, at målet er en helt fri konkurrence på markedet.

Ud over kundeforholdet er der en anden meget diskuteret del i lovforslaget, nemlig hvorledes og af hvem forbrugerne skal oplyses om mulighederne for at afsøge markedet. I den forbindelse finder Venstre det vigtigt, at forbrugerne bliver oplyst om de muligheder, de har, på dækkende og neutral vis.

Med lovforslaget skal Klima-, Energi- og Bygningsministeriet orientere om mulighederne med en neutral skrivelse, som stiller alle lige, og som nøgternt fortæller om ændringerne samt fortæller om ændringerne på www.elpristavlen.dk. Det er fornuftigt, da der med www.elpristavlen.dk er en let adgang til information om og overblik over markedet. Vi finder det oplagt, at det udsendes på en omkostningseffektiv måde, når det selskab, der har kundeforholdet, alligevel skal orientere kunden om ændringer i forhold til forsyningspligtens udløb.

Jeg vil gerne slutte med at konkludere, at Venstre kan bakke op om det foreliggende lovforslag. Vi ser frem til den videre behandling af forslaget.

Tak til ordføreren. Pernille Rosenkrantz-Theil som socialdemokratisk ordfører.

Det forelagte lovforslag behandler to problemområder i den nuværende ordning. For det første har den nuværende ordning vist sig at være utilstrækkelig, når der er flere ansøgere til samme bevillingsområde. Og for det andet er det konstateret, at den nuværende praksis ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

EU-lovgivningen foreskriver nemlig, at bevillinger skal tildeles efter gennemsigtige og ikkediskriminerende principper, og det vurderes, at det krav fra EU vil blive opfyldt ved at indføre en udbudsprocedure. Af den årsag er det vigtigt at handle nu i stedet for at vente – hvilket ellers kunne have været oplagt – på det reguleringseftersynsforslag, der kommer senere.

Den nuværende lovgivning er uegnet til gennemførelse af udbud, da den er baseret på prisregulering med fastsatte maksimale priser, og desuden tager lov om elforsyning og lov om naturgas ikke stilling til håndtering af kundeforhold og sikring af forbrugernes rettigheder i forbindelse med udbuddet.

Lovforslagets formål er således at fastlægge en ny ordning for udstedelse af forsyningspligtsbevillinger baseret på udbud. Det vil sige, at der indføres priskonkurrence ved forsyningspligtsbevillinger, og den ordning finder anvendelse, indtil der fremlægges et nyt forslag fra reguleringseftersynet.

Forbrugerne vil så blive stillet over for et valg om at skifte til et markedsprodukt fra en anden leverandør eller til et produkt fra den hidtidige leverandør eller til et forsyningspligtsprodukt fra den fremtidige bevillingshaver. Energistyrelsen vil orientere forbrugerne herom i et brev.

De forbrugere, der ikke aktivt tager stilling til de her muligheder, vil blive overført til et tilbagefaldsprodukt, som forbrugerne vil modtage på tidspunktet for den nuværende bevillings udløb. Og som sikkerhedsventil i loven vil det tilbagefaldsprodukt ikke kunne byde forbrugerne vilkår, der er ringere end forbrugernes nuværende vilkår. Det samme gælder prisen, som ikke må overstige forbrugernes nuværende pris, dog med forbehold for prisudviklingen i takt med engrosprisen.

Dermed respekterer lovforslaget grundlovens § 73, og kunderelationen mellem forbrugeren og den nuværende leverandør med forsyningsbevillingen bevares. Tilbagefaldsproduktet skal være et standardprodukt, som også vil kunne vælges af andre interesserede, og produktet vil være til rådighed i en periode, der svarer til den nye bevillingsperiode. For gas forventes det at være 3 år, og for el forventes det at være frem til den 1. oktober 2014.

Vi synes, at vi har landet det her lovforslag rigtig godt og kan selvfølgelig derfor støtte det.

Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker som Dansk Folkepartis ordfører.

Lovforslaget her er – som de to foregående ordførere vist har været inde på – en direkte følge af, at EU-systemet har underkendt den måde, vi hidtil har forvaltet vores forsyningspligtbevillinger på i Danmark ifølge dansk lovgivning. Nu har vi det jo sådan i Dansk Folkeparti, at vi ikke automatisk slår hælene sammen og siger ja, når der kommer noget fra EU. I det her tilfælde, hvor EU har underkendt den lovgivning, vi har, respekterer vi dog, at regeringen har et ønske om at komme med en ny ordning for, hvordan vi kan forvalte vores forsyningspligtbevillinger, og den anledning ser vi da også gerne bliver brugt til måske at lave noget, der er bedre end det system, som blev udtænkt tilbage i 1999. Vi ser gerne på at lave et bedre system end det hidtidige, men vi havde da gerne set, at det ikke var på grund af EU, at vi stod her i dag.

Dansk Folkeparti har selvfølgelig kigget på den model, som regeringen har lagt frem, og umiddelbart kunne det jo se ud til, at det er en ganske fornuftig model. Alt andet lige er det da meget fornuftigt, at man kan lave et udbud over de her forsyningspligtbevillinger, hvor den lavestbydende så i den sidste ende får bevillingen og dermed retten til at forsyne de elkunder, som ikke har valgt en anden leverandør.

Det lyder meget godt, at det er den lavestbydende, der får bevillingen, og at det dermed er den lavest mulige pris, som kunderne får. Men der er bare det problem ved den model, som er foreslået her, at kunderne følger deres elselskab, de følger ikke forsyningspligtbevillingen, og det betyder jo så, at alle de kunder, som har været hos et elselskab under forsyningspligten, følger med det selskab. Selv om selskabet ikke opretholder forsyningspligten, følger kunderne med selskabet og træder dermed uden for forsyningspligten. Og efter et stykke tid forsvinder det kundeforhold ud af prisreguleringen, som har været gældende hidtil, og dermed står vi med nogle selskaber, som måske har 80-90 pct. af elforbrugerne i deres geografiske område, og de er ikke længere underlagt nogen prisregulering og kan dermed blive ofre for, at man spekulerer i det her kundeforhold, som rigtig mange danskere altså ikke interesserer sig for, nemlig hvem der leverer deres el. Og så er der jo altså grundlag for, at man kan hæve prisen stille og roligt, uden at folk opdager det, og dermed skovle penge ind fra de danskere, som ikke har sat sig ind i, hvad de egentlig betaler for deres strøm.

Det ser vi som et problem i den ordning, som regeringen har foreslået, og vi vil da opfordre regeringen til at lave om på det her forslag på en sådan måde, at de kunder, som får leveret el eller gas via forsyningspligtbevillingerne, bliver hos det selskab, som får forsyningspligten, og dermed er de garanteret den laveste pris, som er vundet i udbuddet.

Det er den rigtige model, synes vi, hvis man har så travlt, som regeringen åbenbart har, med at lytte til EU, i stedet for at vente på det udvalgsarbejde, som er i gang, og som skulle komme med forslag til, hvordan man kunne indrette en model allerede i maj måned.

Så vi kan altså ikke støtte den model, som regeringen har lagt frem, men vi så hellere, at kunderne blev hos forsyningspligten og dermed ikke blev bundet til deres elselskab, som de hele tiden har været hos, og som altså kunne udnytte den position. Så med de ord skal jeg sige, at vi altså ikke kan støtte lovforslaget her, som det er fremlagt, og at vi også har nogle øvrige spørgsmål, som vi vil stille i løbet af udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Helveg Petersen som radikal ordfører.

Vi kan også fra radikal side bakke op om lovforslaget. Den nuværende praksis i forbindelse med tildeling af forsyningspligtbevillinger har vist sig ikke at være i orden i henhold til EU-lovgivningen, og vi har i praksis set et enkelt tilfælde, hvor en bevilling er blevet udfordret. Det har ikke været godt nok.

Vi synes, at den nuværende lovgivning er sat i verden med en forholdsvis kort tidshorisont for at lappe det hul, som vi kan se vil opstå. Vi glæder os i lighed med Venstre og Socialdemokraterne også til det kommende reguleringseftersyn, og vi håber, at vi her kan sikre den egentlige liberalisering af elmarkedet med de proportioner, der er lagt ind i lovforslaget, og som sikrer, at man ikke frit kan udnytte de kunder, man har, til at sætte den pris, man nu vil, og skovle penge ind. Så vi er faktisk tilfredse med lovforslaget og bakker det varmt op.

I øvrigt prøvede jeg selv her i morges at skifte elselskab, og jeg må sige, at det går ganske let og gesvindt, så jeg håber da også, at forbrugerne hen ad vejen vil vænne sig til, at man faktisk kan skifte elselskab, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man nu får en passende pris.

Det her forslag er i hvert fald, mener jeg, et godt første skridt hen imod en mere liberal og markedsrettet indretning af vores elmarked. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Som andre ordførere har fremhævet, kan man jo sige, at vi står med en bunden opgave, nemlig at vi simpelt hen skal lave det eksisterende om. Vi er også lidt i den klemme, at det reguleringseftersyn, som skulle fastlægge den fremtidige model, ikke er foretaget. Så vi har sådan set et hul her, som vi skal udfylde på bedste vis. Det synes jeg vi gør med forslaget.

Det, vi har været opmærksomme på og også fortsat vil være opmærksomme på, er, at alle forbrugere virkelig finder ud af det, når vi nu kommer ind og for alvor skal have fri konkurrence på det her område. Det skal jo helst ikke være sådan, som hvis man nu tager et andet område, hvor der er fri konkurrence – f.eks. inden for banksektoren, hvor der er total fri konkurrence – for det er jo alligevel sådan, at der faktisk er rigtig mange forbrugere, der ikke er vant til at se på, om de nu har pengene stående eller låner penge i den korrekte bank set fra deres eget økonomiske synspunkt. Det bliver en af udfordringerne. Vi kan bruge det her forslag og de ændringer, der ligger her, til at øve os lidt i det at hjælpe forbrugerne på vej, når vi om 2 år kommer hen i en model, hvor der er helt fri konkurrence.

Det andet, vi har været opmærksomme på og vil være opmærksomme på, er jo, at selskaberne ikke på en måde får lov til at tage de forbrugere ud, som måske er dem, der har mest behov for at have sikre priser. Altså så det ikke bliver dem, der måske har svært ved at betale og måske en gang imellem falder bagud, der kommer til at betale prisen for den fulde liberalisering. Jeg synes, modellen her er en god model i den periode, der går, indtil reguleringseftersynet er færdiggjort, og vi har lagt vægt på, at der kommer et neutralt brev ud. Vi synes, vi har fundet en god model for, hvordan det brev, der kommer ud til os som elforbrugere, er formuleret, og hvem der har formuleret det.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det her lovforslag er selvfølgelig kun en overgang, og det er jo, som man kan forstå på nogle af de tidligere indlæg, en overgang, indtil vi kommer til frihedens rige, hvor vi bruger al den frie tid på at surfe rundt på nettet for at finde ud af, hvad elektricitet koster på de forskellige tider af døgnet og hos de forskellige firmaer. Samtidig søger vi selvfølgelig også rundt for at sikre os, at vi hele tiden har den billigste mobiltelefonforbindelse og den billigste bank og den billigste hvad som helst. Det er nemlig frihedens rige, at vi bruger hele den frie tid på at søge rundt på markedet.

Ærlig talt synes jeg, det er en meget sådan perspektivløs måde at beskrive frihedens rige på, og jeg er måske heller ikke overbevist om, at alle danskere vil leve op til deres nationale pligt og bruge al den fri tid på at jagte rundt på markedet efter tilbud. Det er bare for ligesom at understrege, at jeg måske synes, at hele indgangsvinklen til den her snak om den fri konkurrence og markedet som løsningen på alle vores problemer måske er en smule smalsporet for nu at sige det på den måde.

Det andet, jeg vil sige, er, at man jo kan undre sig over det her lovforslag, og jeg har også foreslået ministeren, at han skulle droppe det. Jeg kan forstå, at det er blevet fremsat, fordi det er meget, meget vigtigt, at vi overholder EU-lovgivningen. Nu er det gået rigtig fint med ikke at overholde EU-lovgivningen på det her område i årevis, uden at det har givet anledning til et eneste lovforslag, men så var der en enkelt virksomhed, der gik ind på markedet og udfordrede det, og så laver vi selvfølgelig en lovgivning, så vi kan komme i overensstemmelse med EU-lovgivningen, indtil vi får et helt nyt system om ganske kort tid.

Det, jeg jo synes er problemet her, er, at man ender med at flytte en ganske stor del af forbrugerne ikke over til et nyt elselskab, men over til et kundeforhold til deres gamle elselskab, som er væsentlig dårligere end det, de havde i forvejen, fordi man går fra at have et kundeforhold, som er baseret på en vis beskyttelse ud fra den erkendelse, at markedskræfterne ikke fungerer på det her område, til ikke at have nogen beskyttelse – når vi vel at mærke kommer på den anden side af oktober 2014. Jeg synes faktisk, det er dybt problematisk, at man gør det på den måde. Jeg synes, at det ville være mere oplagt at fastholde beskyttelsen af forbrugerne.

Så kan man sige: Hvorfor står hr. Per Clausen nu og siger det vrøvl? Frie danskere kan jo nemt finde ud af at agere på det her marked. Ja, Energitilsynet, som jo ikke er modstander af elliberaliseringen eller normalt plejer at være kritisk over for den, har jo sagt, at de sådan set forventer, at hvis et selskab sætter kundernes pris op med 10 pct., vil man alligevel beholde 40 pct. af kunderne. Det er selvfølgelig, fordi elprisen er forholdsvis lav; forskellen betyder meget lidt i en husholdning, der ikke har et særlig stort forbrug, og derfor har man måske i fællesskab enten besluttet sig til eller ikke besluttet sig til at bruge så meget tid på at følge med i elpriserne. Det betyder sådan set, at man løber en meget, meget stor risiko for, at forbrugerne kommer til at betale en ganske høj pris – selvfølgelig til fordel for elselskaberne.

Så det, som vi i hvert fald godt kunne tænke os at få en forklaring på, er, hvordan man i realitetens verden – ikke i den i den frie fantasi opfundne velfungerende markedssituation, men i den virkelige verden – vil beskytte forbrugerne efter 2014, særlig de forbrugere, som måske løber en ganske stor risiko for ikke at opdage, hvad det er, der foregår, selv om de får endnu et brev fra elselskabet, der måske den her gang er skrevet næsten forståeligt.

Så vi er altså grundlæggende skeptiske over for det her lovforslag. Det kan såmænd godt være, vi kan finde en model, som Enhedslisten kan ende med at støtte, for vi vil da nødig være medvirkende til, at en radikal minister kommer til at bryde EU-lovgivningen i endnu flere år, end tidligere regeringer har gjort, og vi vil da også gerne hjælpe fornuftige beslutninger igennem her. Men jeg bliver nødt til sige, at en lovgivning, som er baseret på sådan en idé om, at borgerne, forbrugerne nok i 2014 vil opdage, at de altså nu skal være meget, meget opmærksomme, fordi deres priser nu begynder at stige og de ikke længere er beskyttet af noget som helst, synes vi ikke er god nok. Vi savner en fornuftig forklaring på, hvad man vil gøre i 2014.

Vanskeligheden består i, at det kan være svært at få den forklaring, fordi vi jo faktisk nu skal have lavet et eftersyn af, hvordan satserne, taksterne faktisk fungerer. Og det kunne jo godt være, at det eftersyn fik en anden konklusion end den, rigtig mange er ret sikre på den vil få. Så det er selvfølgelig en vanskelig opgave, og det er bare efter min mening endnu en bekræftelse på, at det her er et inderlig overflødigt lovforslag, der formentlig ikke er til glæde for en eneste dansker, og som skaber problemer og vanskeligheder. Så jeg vil sådan set igen opfordre ministeren til at overveje, om det her virkelig er nødvendigt, eller om det ikke bare er dårligt anvendt tid, som kun fører til dårligere vilkår.

Hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Vi kan i Liberal Alliance principielt støtte intentionerne i dette lovforslag om at skabe et nyt grundlag for at udstede bevillinger til forsyningspligtig virksomhed baseret på udbud. Det er en simpel nødvendighed, fordi de nugældende regler har forhindret nye spillere i at komme på banen, og det er EU-stridigt, hvilket vi har hørt.

Med vurderingen af lovforslaget har vi delvis lagt vægt på, at det er en midlertidig ordning, indtil man på baggrund af reguleringseftersynet kan pege på en ny leverandør. For som allerede sagt er der en del problemer med det her. Det er hævet over enhver tvivl, at de markedsforskydninger, der opstår i den her mellemperiode, kan gå hen og få ret alvorlige virkninger, også på den lange bane.

Som vi ser det, vil de nuværende, ofte meget store spillere på markedet have en enorm fordel i forhold til de mindre, al den stund de sidder med kundedatabasen, ligesom vi må imødese at opleve en meget umoden markedssituation i mange år frem, både på udbuds- og efterspørgselssiden.

Der er vel ingen sektor som elsektoren, hvor der er blevet snakket så meget om frit marked og liberalisering, og hvor der er kommet så umådelig lidt ud af det. Det skyldes, at vi de facto har etableret geografiske monopoler, som i realiteten ikke har den store interesse i at vække de sovende elkunder, som man måske kunne kalde dem. Jeg tror heller ikke, det vil ske her, men jeg kan egentlig godt forstå, at virksomhederne agerer, som de gør. Det er ikke en kritik af det.

Vi er dog tilfredse med, at det ser ud til, at det bliver et neutralt brev, der kommer ud og skal informere kunderne om de nye regler og de nye muligheder, selv om vi hellere havde set brevet komme fra Energinet.dk eller fra Energistyrelsen frem for at komme fra et tidligere monopol.

Det bekymrer os, at de mange såkaldt sovende kunder vil opleve at komme over på et markedsprodukt, når de ingenting gør. De kan så risikere det, som nogle allerede har været inde på her fra talerstolen, nemlig at få produktet ind ad bagdøren, når de ikke længere er beskyttet af Energitilsynet. De bør derfor fortsat efter vores opfattelse være forsyningspligtkunder. Som lovforslaget er udformet, er det det eksisterende selskab, som vil vælge et standardprodukt for dem, hvis ikke de har gjort noget. Det vil altså sige, at man bliver flyttet over på nye aftalevilkår, uden at man selv har truffet beslutningen, og det synes vi er problematisk i forhold til den almindelige forbrugerbeskyttelse.

Vi ser hellere, at det er det nye forsyningspligtselskab, der får kunden, og vi forstår slet ikke, at Energistyrelsens betænkeligheder med hensyn til ekspropriation kommer frem her. Hvis et skraldefirma i en kommune f.eks. mister sin licitation til et nyt firma, har jeg i hver fald ikke oplevet, at det så også skulle have ejendomsretten til kundedatabasen, og det er faktisk noget ret centralt i det her forhold. Det vil vi stille spørgsmål om under udvalgsbehandlingen.

Markedsløsninger er normalt et gode for prissætningen, men kan virke modsat, hvis markedet ikke er transparent og kunderne har en reel interesse i at være rigtige kunder, som tager rigtige købsbeslutninger.

I høringssvarene synes jeg også, det er karakteristisk, at det er de store selskaber, det er Dansk Energi, som er positive, mens de små udbydere, Forbrugerrådet, Konkurrencestyrelsen og en række brancheforeninger er meget skeptiske, med hensyn til om konkurrencen vil virke her.

Vi tror, det vil tage tid at få markedet i gang på det her område, hvilket f.eks. kan løses ved, at nye forsyningspligtkunder, der ikke aktivt har valgt en leverandør, løbende får en påmindelse hver tredje eller fjerde måned, et standardbrev, som måske kan skubbe dem over på markedet.

Hvis vi skal stemme for det her lovforslag, skal vi som minimum have sikkerhed for, at de sovende elkunder ikke får prisstigningerne ind ad bagdøren, og det mener jeg virkelig ministeren må sikre, indtil markedet fungerer reelt. Så er vi altså med på, at reguleringseftersynet selvfølgelig forventes at give en mere permanent løsning på den her problemstilling omkring det frie marked.

Vil hr. Thomas Danielsen have en kort bemærkning? Værsgo.

Tak for det. Jeg må sige til ordføreren, at jeg er sådan lettere rystet lige pludselig. Altså, jeg kan forstå, at Enhedslistens hr. Per Clausen står på talerstolen og taler om, at han ikke tror på de frie markedskræfter, men at ordføreren fra Liberal Alliance, hvis vælgere berettiget må forvente, at de fører en liberal politik, ikke tror på de frie markedskræfter, er en meget stor overraskelse.

Du bruger også nogle uheldige sammenligninger som f.eks. et renovationsselskab eller noget lignende, som havde haft en aftale med en kommune. Jeg prøvede ellers meget pædagogisk at præsentere for ordføreren, at vi har nogle virksomheder, som i mit tilfælde har eksisteret siden 1929, og som løfter en opgave – en forsyningspligtsopgave, de får af staten – og når de har løftet den opgave, mener ordføreren helt oprigtigt, at man skal tage alle kunderne fra dem. Det bliver ordføreren nødt til lige at uddybe for mig.

Ordføreren.

Det er korrekt, at vi går ind for det frie marked, og at vi går ind for, at liberalismen skal have lov at florere, for på den måde får vi de bedste priser på markedet. Men som jeg også var inde på, har vi her en markedssituation, hvor liberalismen ikke har slået igennem, hvor markedet ikke har slået igennem, for vi ved jo de facto, at kunderne i øjeblikket ikke interesserer sig for den forholdsvis lille andel af elprisen, som vi her har med at gøre. Det hele er jo stort set afgifter, så derfor oplever kunden det ikke som værende særlig interessant at være meget prisbevidst.

Nu kan jeg forstå, at den radikale ordfører har skiftet elselskab – var det her til morgen? Jeg kom for sent til at trykke på knappen, men jeg kunne godt have tænkt mig at spørge, hvor meget hr. Helveg Petersen har tjent på den operation. Det kunne jeg godt tænke mig at høre, men nu kan jeg jo ikke stille spørgsmål den anden vej.

Men lad det være et svar på spørgerens spørgsmål: at markedet simpelt hen ikke fungerer. Havde det fungeret, skulle vi nok have været der og trykket på knappen med det samme.

Hr. Thomas Danielsen.

Så må jeg bare konstatere, at ordføreren også mener, at hvis vi nu inden for finanssektoren ikke har nok konkurrence, men mener, at Danske Bank er for stor, skal man simpelt hen have hele kundekartoteket, hele porteføljen i udbud; det kaster vi op i luften.

Det virker fuldstændig vanvittigt i liberale ører som mine. Jeg ved heller ikke, om man så vil ind at sige, at telefonselskaberne nok ikke er noget, som borgerne selv kan træffe beslutning om. Det er ikke det, man normalt forbinder med en liberal politik: at den enkelte dansker ikke selv kan tage stilling til, hvilket selskab man vil være kunde hos. Jeg går ud fra, at ordføreren er enig i, at for at man kan få konkurrence på et marked, skal der være fri prisdannelse, således at der måske er nogle, der skal lade prisen stige lidt, for at andre så kan underbyde den. Så vil der, som alle vores dokumenter også siger, på sigt komme et fald i prisen.

Jeg må sige, at jeg er meget forundret over, at Liberal Alliance har de holdninger i den her sag, som de har. Jeg håber, at du vil prøve at uddybe dit svar, for du svarede rent faktisk ikke på mit spørgsmål.

Jeg skal lige for en ordens skyld sige, at duformen bruger vi ikke.

Ordføreren.

Ved sammenligningen med banker og mange andre kunderelationer vil jeg sige, at det jo ikke er sådan, at staten starter med at give en licens, en bevilling til, at man kan udøve en virksomhed. Det er jo det, der har været tale om. De store elselskaber har jo fået en rettighed fra det offentlige til at udbyde og sælge el i en lang periode, hvor vi havde et helt, helt andet regime.

Nu skal vi altså over til et liberalt marked, og vi har jo i de sidste 10 år set, hvor sløvt det her marked har været. Og så synes jeg i virkeligheden, at det er meget ideologisk præget, at man uanset den kendsgerning, at vi ikke har et liberalt marked, siger: Det får vi lige præcis nu, hvor vi skal lave den hovsalov, indtil vi får de mere permanente regler. Hvorfor i alverden skulle vi dog få det?

Ved sammenligningen med et telefonselskab vil jeg sige, at jeg da tror, at det er 50.000 kunder, der om året flytter på elområdet, mens det er langt over 1 million, der flytter på telefonområdet. Vi ved i øvrigt, at der på telefonområdet er nye produkter stort set hver eneste dag, mens det, når det handler om el og strøm, der kommer ud af stikkontakten, jo nok er lidt mindre spændende hele tiden at være en vågen kunde. Det var derfor, jeg kaldte dem de sovende elkunder.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Jeg vil sige til Liberal Alliance, at det der med de sovende elkunder, startede mig bekendt med, at der var en forsyningspligt, man skulle løfte, og derefter skulle man selv ud at finde kunderne, så det er jo den omvendte rækkefølge i forhold til det, hr. Villum Christensen har stået og underholdt med.

I forhold til Enhedslisten og frihedens rige er jeg jo fortaler for den model. Jeg synes jo, at det er det rigtige, at jo mere frihed, vi giver, jo mere glæde og trivsel oplever den enkelte, og jo mere konkurrence, der er, jo bedre kvalitet og jo billigere priser opnår vi. Men der har vi så en lidt forskellig holdning til det. Det er jo også meget godt at få det afklaret i Folketingssalen i forbindelse med lovforslagets behandling.

Med energiaftalen fra tidligere i år var vi på tværs af Folketinget enige om at nedsætte et udvalg, som skulle se på, hvordan forsyningspligten fremover skulle indrettes. Udvalget hedder Elreguleringsudvalget, og de har allerede påbegyndt arbejdet. Forslaget til den fremtidige forsyningspligt skal udvalget komme med til maj 2013. I mellemtiden er regeringen så kommet i knibe, da den pågældende måde, som forsyningspligten er skruet sammen på, ikke helt overholder de regler, EU foreskriver, og i den sammenhæng skal vi nok være behjælpelig med at overholde EU-reglerne.

Forsyningspligten er i min optik ikke noget, som er holdbart på længere sigt – selvfølgelig ikke. Som Energitilsynet for nylig også har påpeget, begrænser det konkurrenceevnen på detailmarkedet, så vi på den måde fra politisk side prøver at styre priserne, og det er ikke hensigtsmæssigt, og det vil vi gerne være med til at ændre på.

Jeg må også sige, at jeg er enig med Europa-Kommissionen, som har sendt en meddelelse på gaden om det indre energimarked, hvor man siger, at regulerede priser, dvs. forsyningspligten, skal udfases og begrænses til en lille gruppe af udsatte forbrugere, som af særlige grunde ikke kan købe deres el selv. Og det er jo egentlig det, forsyningspligt handler om. Vi skal så nu finde en midlertidig ordning, så vi ikke bryder EU-reglerne, sådan at vi respekterer det arbejde, der pågår i udvalget. Derfor kan vi støtte det her lovforslag, der er fremsat af ministeren, og det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er staten, der skal bestemme, hvor kunderne er, og hvor de skal høre til. Det er ikke vores opgave i Folketinget at bestemme, hvilket selskab som skal betjene elkunderne.

Sidste gang vi ændrede forsyningspligten var nemlig i 2004, og der var det den tidligere minister, Bendt Bendtsen, der underskrev aftalen, og det fremgår dér, at ændringer i forsyningspligten ikke skal berøre, hvor kunderne har deres tilhørsforhold, og det mener jeg også fremadrettet skal være gældende, og det er på den baggrund, at vi Konservative støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Klima-, energi- og bygningsministeren.

Mange tak til alle ordførerne for kommentarerne til lovforslaget, og en særlig tak til Venstres ordfører, hr. Thomas Danielsen, der gav os en indføring i den historiske baggrund for de andelsejede energiselskaber i Danmark. Det er nogle gange godt at få hele historiens vingesus med, for det fortæller os jo, hvorfor vi står med nogle af de valg her i dag. Også tak til den konservative ordfører for at støtte op og fortælle lidt om historien bag det her.

I foråret blev det, som det er fremgået, klart, at den hidtidige praksis for tildeling af forsyningspligtbevillinger ikke længere opfylder EU-lovens krav om gennemsigtighed og ikkediskrimination, og den praksis kan vi desværre ikke ændre, uden at den lovgivningsmæssige ramme også bliver ændret. Den gældende prisregulering, som vi har brugt indtil nu, egner sig simpelt hen ikke som grundlag for et udbud, og endvidere forholder den gældende lovgivning sig ikke til forbrugerens stilling ved en bevillings overgang til en ny bevillingshaver. Derfor er ideen med lovforslaget, og jeg skal ikke bruge lang tid på at gentage det, at man fastlægger en ny ordning for udstedelse af forsyningspligtbevillinger, som i fremtiden vil være baseret på udbud, og som så kan anvendes, indtil der kan fremlægges et forslag til en ny regulering på baggrund af det reguleringseftersyn, som blev vedtaget i forbindelse med energiforliget af 22. marts i år.

Med lovforslaget indføres der således en priskonkurrence i udstedelsen af forsyningspligtbevillinger, og samtidig indeholder lovforslaget regler for forbrugerens stilling i forbindelse med et udbud. Den korte version af det her er, at forbrugerne i den situation skal vælge, om de vil forblive på et forsyningspligtprodukt, altså hos den, der vinder, eller om de fremover vil modtage et markedsprodukt. Der er også brug for, at de elforbrugere, der ikke tager stilling, får en såkaldt fallbackløsning, altså at de kan falde tilbage på en ordning, selv om de ikke aktivt tager stilling. Og den løsning har vi, sagt til almindelig beroligelse, udformet sådan, at de forbrugere ikke stilles ringere end før. Det direkte svar til hr. Villum Christensen er, at det er en del af forslaget her, at man ikke stilles ringere end før, indtil vi jo så kommer med en helt ny lovgivning på det område i oktober 2014.

Så er der en række specifikke kommentarer. Både hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti og hr. Villum Christensen undrer sig over, hvorfor det ikke er det selskab, der vinder udbuddet om forsyningspligt, der får lov til at tage kunderne med. Det er der en meget enkel grund til, nemlig at det ville stride imod grundlovens § 73. Det er simpelt hen ikke muligt for os at ekspropriere et kundekartotek fra de pågældende selskaber, der har kunderne i dag. Og som flere ordførere har været inde på, er det måske egentlig også meget rimeligt. Det kan godt være, at hr. Mikkel Dencker ikke synes, det er rart sådan at skulle lave lovgivning, fordi EU er utilfreds med noget, men det er sådan set også Danmarks egen grundlov, der er på spil her, og som gør, at vi ikke bare med lovgivningens magt kan tage et kæmpe kundekartotek fra et selskab og forære det til et andet selskab, som har vundet et helt andet udbud.

Så spørger hr. Villum Christensen, om ikke det her kan sammenlignes med et affaldsselskab? Nej, det kan det ikke, for et affaldsselskab indgår jo en kontrakt med kommunen. Der er ikke noget direkte kundeforhold mellem dem, der får hentet deres affald, og affaldsselskabet. Tværtimod betaler man jo, som det vil være de fleste mennesker bekendt, en afgift for sin affaldsafhentning til kommunen, og så laver kommunen en kontrakt. Det er en anden situation. Det er selvfølgelig noget, regeringens jurister har kigget meget nøje på, og det er en ret klar vurdering, at man ikke bare sådan kan ekspropriere forskellige selskabers kartoteker.

Endelig er hr. Per Clausen inde på »frihedens rige«, og der kunne man jo godt være fristet til at bruge lidt tid på at diskutere, hvad »frihedens rige« er. Det er rigtigt, at man nogle gange spørger sig selv: Jamen er frihedens rige nu så attraktivt? Men man kan omvendt spørge: Hvis alternativet er ufrihedens rige, hvor man altså er tvunget til kun at benytte ét selskab, uanset hvordan dette selskab måtte gebærde sig, også prismæssigt, så tror jeg nu nok alligevel, at jeg vil erklære mig som tilhænger af frihedens rige i forhold til ufrihedens rige.

Hr. Per Clausen spørger også: Hvad sker der så efter oktober 2014? Og der kan man sige, at det ved vi jo i et eller andet omfang godt. Der får vi jo den engrosmodel, som hr. Per Clausen også var med til at beslutte i energiforliget, og så har vi et reguleringseftersyn, hvor man vil gå ind og kigge på resten af det, der er i spil på markedet, herunder hvad forsyningspligten overhovedet skal være i fremtiden og ikke være i fremtiden. Jeg vil gerne give hr. Per Clausen håndslag på, at der kommer hr. Per Clausen selvfølgelig ligesom de andre forligspartier til at være med til at diskutere, hvordan det kommer til at se ud efter 2014. Men engrosmodellen har vi været enige om, fordi den faktisk er med til at finansiere en del af vores grønne omstilling, som vi alle sammen er interesseret i.

Jeg hører egentlig de mange bemærkninger, der er faldet, som udtryk for et ret bredt ønske i Tinget om at sikre, at vi fortsætter, kan man sige, udbygningen af det danske elmarked, sådan at vi sikrer forbrugerne et frit valg, som de sådan set allerede har i dag, for man kan jo bare skifte selskab i dag. Og vi sikrer, når vi gennemfører den her midlertidige lovgivning, at forbrugerne i det brev, vi sender ud, og som vi ganske rigtigt sender ud gennem de nuværende elselskaber – for det er kun dem, der har adressekartotekerne, så jeg kunne ikke engang selv gøre det, selv om jeg ville – får så god og objektiv information som muligt, og at de også bliver sikret i overgangsperioden, indtil vi i fællesskab bygger videre på en ny markedsmodel.

Med disse bemærkninger vil jeg derfor igen takke for den interesse, som har været udtrykt for lovforslaget. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser og svare på de spørgsmål, der måtte være fra ordførerne, og med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Dencker.

Tak. Jeg vil begynde med at bekræfte over for ministeren, at jeg ikke tager det her med, at EU har sagt, at vi ikke har overholdt EU's lovgivning i de sidste 13 år, så tungt. Det har jeg bestemt ikke ligget søvnløs over, siden jeg fandt ud af det. Tværtimod synes jeg faktisk, at vi haft en bedre ordning – som åbenbart har været ulovlig – i 13 år end den, som ministeren har foreslået nu. Og det er også min overbevisning, at der i hvert fald ikke er nogen danskere, der har lidt overlast ved, at vi haft den ordning, som vi har.

Så jeg vil egentlig høre: Hvorfor er det så vigtigt for regeringen, at vi laver den her huhejlovgivning, som ministeren selv siger skal være midlertidig, i stedet for at vente på, at der kommer et gennemarbejdet forslag om ganske få måneder fra et udvalg, som netop sidder og arbejder på den her sag, så vi kan få den rigtige model indført én gang for alle, i stedet for vi laver en eller anden midlertidig model nu, bare for at dulme ministerens dårlige samvittighed over for EU?

Ministeren.

Jeg er glad for, at hr. Mikkel Dencker bekymrer sig både for ministerens nattesøvn og for hans dårlige samvittighed over for EU. Sagen er jo den enkle, at der er et meget bredt flertal i Folketinget, der sådan set har et stærkt ønske om, at dansk lovgivning er i harmoni med de EU-regler, som vi har tilsluttet os i fællesskab med andre lande. Og det er helt rigtigt, som hr. Mikkel Dencker påpeger, at det i mange år tilsyneladende har været medholdeligt. Vi fik også oprindelig den her lovgivning testet, om jeg så må sige, i EU, men sagen er jo, at virkeligheden nogle gange overhaler vores lovgivning. Det, der er sket i det her tilfælde, er jo, at hvor det med forsyningspligten har haft karakter af, at der kun var ét selskab, der var interesseret i det, har vi pludselig fået et ønske om, at der er noget mere konkurrence. Der er pludselig et andet selskab, der er kommet på banen og har sagt: Vi vil egentlig gerne udsættes for en fair priskonkurrence, vi vil gerne have lov til at byde på det her; der er ikke nogen markedsrimelighed i, at forsyningspligten per definition går til ét selskab. Og det er den konkrete årsag til, at vi er blevet opmærksomme på, at vi nok lovgivningsmæssigt nu er lidt ude af trit med EU's regler.

Hr. Mikkel Dencker.

En anden ting, jeg gerne vil bede ministeren om, når vi nu går i gang med udvalgsarbejdet – men jeg siger det så nu, så kan ministeren allerede overveje det, inden det kommer på skrift – er, om ikke vi kan få en nøjere juridisk udredning af, hvorfor det skulle krænke grundloven, hvis man siger, at elkunderne skal blive hos det selskab, som har forsyningspligten.

Jeg kan godt forstå, at det ville være en form for ekspropriation eller ændring i ejendomsretten, hvis man gik ind og fratog et firma dets kundekartotek, som møjsommeligt er opbygget gennem mange års hæderligt arbejde. Men det, der er tilfældet i den her sag, er jo netop, at de elselskaber, som har forsyningspligten i dag, har fået overdraget de her kunder. De har fået overdraget en opgave af det offentlige, som vi har besluttet: at alle de kunder, der har forsyningspligt, skal forsynes af et selskab, som har fået den her forsyningspligtbevilling. Så det er jo ikke noget kundekartotek, de selv har bygget op – det er noget, de har fået forærende. Det er en opgave, de har fået tildelt af staten, og derfor er det ikke noget, man selv har bygget op. Derfor mener jeg ikke, at der kan være tale om nogen krænkelse af grundloven.

Ministeren.

Jeg vil meget gerne svare på det spørgsmål skriftligt, så vi kan få det helt udboret, og så Dansk Folkepartis ordfører føler sig betrygget i den vurdering, vi har foretaget fra regeringens side. Den korte version af det her er, at uanset hvilken historie der ligger bag – jeg mener jo ikke, man så enkelt kan sige, at det er staten, der har foræret det her til de mange forskellige energiselskaber, vi har i landet – er den grundlæggende pointe, at de selskaber i dag er juridiske, private enheder. De har et kundekartotek, der er deres, uanset hvordan de er ejet og hvordan de har fået det, og det kan man altså ikke bare tage fra dem.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.