L 57 - 2012-13 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

Lovforslaget har i perioden den 28. september 2012 til den 17. oktober 2012 været optagetpå høringsportalen samt sendt i høring hos de organisationer, ministerier og styrelser, der erministeriernævnt sidst i notatet.Der er modtaget høringssvar fra følgende:Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arkitektforeningen,Boligselskabernes Landsforening, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, DanDanmarksLejerforeninger, Dansk Byggeri, Faaborgejerforeninger,Faaborg-Midtfyn Kommune, Frederiksberg Kommune,ommune,Grundejernes Investeringsfond, KL, Københavns Kommune, Lejernes Landsorganisation,Lolland Kommune, Morsø Kommune, Søren Garde Rådgivning, VesthimmerlandsKommune.

endvidere positiv over for, at indsatsen over for yderområderne gøres permanent, damidlertidige ordninger som Indsatspuljen er sårbare og et let offer for politiskeomprioriteringer. Endelig nævnerKLat man med tilfredshed har konstateret, at der medlovforslaget i høj grad er lyttet til kommunernes ønsker og behov.Lolland KommuneogSøren Garde Rådgivninger positive over for, at en del af mulighederneefter Indsatspuljen gøres permanente, men beklager, at Indsatspuljen ikke videreføres.Københavns Kommunemener, at det stigende byfornyelsesbehov samt de nye instrumenteri byfornyelsesloven bør føre til en øget byfornyelsesramme.Lejernes Landsorganisationkanstøtte omfordelingen af midler efter forslaget, men beklager,at de samlede bevillinger til byfornyelse er alt for små.Kommentar:Indsatspuljen var en engangspulje i 2010 og 2011.Regeringen vil dog fortsat styrke by- ogområdefornyelsen i de små byer og landdistrikterne samt forbedre mulighederne for atnedrive de dårligste boliger.Med lovforslaget ønskes det i videst muligt omfang at imødekomme de kommunale ønskerog behov i forhold til de små byer og landdistrikterne inden for den eksisterende økonomiskeramme, idet der foretages en omfordeling af de midler, staten årligt afsætter tilområdefornyelse og bygningsfornyelse i de områder, der har modtagetområdefornyelsesmidler.Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

2. Styrkelse af områdefornyelse og bygningsfornyelse i mindre byer1. Faaborg-Midtfyn Kommune, Vesthimmerlands KommuneogSøren Garde Rådgivningpåpeger, at behovet for byfornyelsesmidler i landdistrikterne og de små bysamfund er såstort, at fordelingen af de statslige midler til bygningsfornyelse bør ændres, således atkommuner med store landområder og mange små bysamfund tilgodeses i højere grad endlovforslaget lægger op til.Københavns KommuneogFrederiksberg Kommunepåpeger, at det er vigtigt, at behovet forby- og områdefornyelse i landets største byer ikke overses ved den omfordeling af midler,som er indeholdt i forslaget. Styrkelsen af de små byer må ikke ske på bekostning af destørre byer, da den øgede tilvandring til byerne medfører et øget pres på den eksisterendeboligmasse.KLkan ikke bifalde, at der med lovforslaget lægges op til, at der fjernes midler fra de størrebyer. Løsningen med omfordeling af den eksisterende byfornyelsesramme er ikke ideel setfra KL’s synspunkt. Heller ikke for yderkommunerne.Klmener,at de 40 mio. kr., iekstraordinær ramme ville have større effekt, hvis de blev fordelt til de mindre byer som endel af den ordinære ramme.

Boligselskabernes Landsforeningeruforstående over for, at der med lovforslaget vælges enopprioritering af indsatsen i udkantsområderne på bekostning af indsatsen i ”nyereboligområder med store sociale problemer”.Kommentar:Hovedformålet med lovforslaget er - inden for den eksisterende økonomiske ramme, somstaten hvert år afsætter til byfornyelse - at styrke by- og områdefornyelsen i de små byer oglanddistrikterne samt forbedre mulighederne for at nedrive de dårligste boliger på landet.Med lovforslaget foretages derfor en omfordeling af de midler, staten årligt afsætter tilområdefornyelse og de ekstraordinære midler til bygningsfornyelse, der kan anvendes i deområder, der har modtaget områdefornyelsesmidler. Disse midler udgør i alt 100 mio. kr. afden samlede årlige ramme til byfornyelse. Fremover vil de små byer og landdistrikterne fåfortrinsret til 75 mio. kr. af disse midler mod hidtil at have haft fortrinsret til 22,5 mio. kr.Den resterende del af den samlede statslige ramme, der hvert år afsættes til byfornyelse,fordeles fortsat efter en objektiv fordelingsnøgle, som afspejler den enkelte kommunesrelative andel af det samlede byfornyelsesbehov i landet. Fordelingsnøglen sikrer således, atbehovet for byfornyelsesmidler både på landet og i byerne vægter i fordelingen.Alle kommuner, som ønsker det, får del i midlerne. Men erfaringsmæssigt er det langt fra allekommuner, der udnytter de midler, kommunen får stillet til rådighed. Fordelingssystemet erderfor indrettet så fleksibelt, at uforbrugte midler fra en kommune kan omfordeles til andrekommuner, som kan anvende flere midler. En sådan omfordeling sker i betydeligt omfanghvert år og betyder, at kommuner, der i nogle år ønsker at anvende mange ressourcer tilbyfornyelsesaktiviteter, har gode muligheder for det.Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.2.Søren Garde Rådgivningpeger på, at de ekstraordinære midler til bygningsfornyelse på40 mio. kr., der kan tildeles områder med områdefornyelse, ikke får nogen umiddelbar effekt,da midlerne først vil kunne anvendes 2-3 år efter at ansøgningsprocessen tilområdefornyelse er påbegyndt.Kommentar:Fordelingen af de ekstraordinære midler til bygningsfornyelse i områder følger de gældenderegler.Fristen for ansøgning om reservation af områdefornyelsesmidler er den 7. januar hvert år.Såfremt lovens betingelser er opfyldt, og ansøgningen er bilagt de krævede oplysninger, vilkommunen få tilsagn om områdefornyelsesmidler samt ekstraordinære midler tilbygningsfornyelse i området samtidig med udmeldingen af den ordinære ramme tilbygningsfornyelse i begyndelsen af det efterfølgende finansår.Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

1.Morsø KommuneogFaaborg-Midtfyn Kommunehilser muligheden for at kunne nedriveerhvervsbygninger velkommen.Morsø Kommunepeger dog på, at nedrivningsmulighedenbør udvides til at omfatte avls- og driftsbygninger i det åbne land.Kommentar:Nedrivning af erhvervsbygninger, hvor erhvervet er ophørt, kan være af betydning forgenopretning af et byområde, men er også en omkostningstung byfornyelsesaktivitet. Underhensyn hertil prioriteres muligheden for at yde statslig refusion til disse nedrivninger iforslaget til byer under 3.000 indbyggere.Det bemærkes, at byfornyelsesloven allerede indeholder hjemmel til, at kommunerne udenstatslig refusion kan støtte nedrivninger af erhvervsbygninger.Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.4. Mulighed for fjernelse af skrot og affald.1.Andelsboligernes Fællesrepræsentationfinder, at mulighederne for at støtte bortfjernelseaf skrot og affald vil kunne understøtte en positiv udvikling og attraktionsværdien i de småsamfund.KL, Faaborg-Midtfyn KommuneogSøren Garde Rådgivningefterlyser bedre – eventuelttvangsmæssige - redskaber til at bekæmpe skrot og affald, som skæmmer omgivelserne, dader sjældent kan indgås frivillige aftaler med ejerne.Kommentar:Kommunernes tvangsmæssige muligheder for at gribe indover for fjernelse af skrot, affald ogandet rod, der tager overhånd på en privat ejendom, er reguleret i miljøbeskyttelsesloven,planloven og byggeloven. Eventuel udvidelse af kommunernes muligheder på dette områdeskal derfor ske ved ændring af de nævnte love.Mulighederne efter byfornyelsesloven omfatter alene støtte til opfyldelse af frivillige aftalermellem borgerne og kommunalbestyrelsen.Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.5. Forhøjet refusion til visse aktiviteter i byer under 3.000 indbyggere1.Lolland KommuneogSøren Garde Rådgivningundrer sig over, at lovforslaget ikkeindeholder mulighed for forhøjet refusion til udgifter forbundet med kondemnering oggenhusning, ogSøren Garde Rådgivningforeslår, at muligheden for 60 pct. refusion udvidestil at omfatte aktiviteter efter byfornyelseslovens kapitel 9 om kondemnering samt udgifter tilgenhusning efter lovens kapitel 8, der foretages i landområder og byer med mindre end3.000 indbyggere.Kommentar:

Efter lovforslaget gives der som noget nyt refusion til opkøb af ejendomme, nedrivning aferhvervsbygninger samt fjernelse af skrot og affald. Herudover hæves refusionen fra 50 pct.til 60 pct. på aktiviteter, som kommunerne vælger at gennemføre i små byer med op til 3.000indbyggere, det vil sige istandsættelse og nedrivning af beboelsesbygninger. Hensigten medat hæve refusionen på disse aktiviteter er at give kommunerne højere incitament til atkomme de dårlige boliger til livs.Aktiviteter efter byfornyelseslovens kapitel 9 om kondemnering samt kapitel 8 omgenhusning er pligtmæssige opgaver for kommunerne, hvortil refusionen fastholdes på 50pct., uanset om opgaverne falder i store eller små byer eller i det åbne land.Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.2.Faaborg-Midtfyn Kommunepeger på, at grænsen på 3.000 indbyggere bør overvejesnærmere, da kommunens to største byer, som ikke overstiger 10.000 indbyggere, har desamme udfordringer som de mindre byer og derfor forfalder med samme hast.DanmarksLejerforeningermener derimod, atgrænsen på 3.000 indbyggere er for høj, idet foreningenmener, at meget taler for at sigte på mindre bysamfund.Kommentar:Den valgte grænse på 3.000 indbyggere er fastlagti overensstemmelse med grænsen forEU-tilskud fra landdistriktsprogrammet til etablering af attraktive levevilkår. EU-midlerne kankombineres med støtte til områdefornyelse efter byfornyelsesloven.Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

6. Mulighed for støtte til etablering af bad i ejer- og andelsboliger1.KL, Københavns Kommune, Frederiksberg KommuneogAndelsboligernesFællesrepræsentationhilser forslaget om etablering af bad i ejer- og andelsboligervelkommen.Københavns Kommunenævner endvidere at forslaget om muligheden formidlertidig genhusning i forbindelse med etablering af bad er meget ønskelig, men foreslårsamtidig, at der også gives hjemmel til permanent genhusning i disse situationer.Kommentar:Den foreslåede bestemmelse om støtte til etablering af bad i ejer- og andelsboliger samtmulighed for at genhuse beboerne mens arbejderne gennemføres, har til formål at afbødenogle væsentlige forhindringer for, at denne type projekter gennemføres. Arbejdernegennemføres af ejer med støtte efter byfornyelsesloven. Meningen er, at beboerne, som ejerderes bolig, bliver boende efter arbejdernes afslutning. Ønsker beboerne at flytte, afhændesboligen på almindelige vilkår. Der er således ikke behov for, at beboerne sikres en ret tilpermanent genhusning.Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

2.Andelsboligernes Fællesrepræsentationanfører, at der bør fastsættes en refusionsprocentpå 60 ved støtte til installation af bad i ejer- og andelsboliger som ved fjernelse af skrot ogaffald.Kommentar:Udgangspunktet i byfornyelsesloven er, at de offentlige udgifter til bygningsfornyelse efterloven deles ligeligt mellem stat og kommune. Dette udgangspunkt fastholdes generelt. Aleneden særligt fokuserede indsats i landdistrikterne vil for visse aktiviteter kunne udløse enstatslig refusion på 60 pct. Det er i øvrigt kommunalbestyrelsen, der fastsætter størrelsen afstøtten i de enkelte projekter – til ejer- og andelsboliger dog maksimalt en fjerdedel af destøtteberettigede udgifter - hvilket giver mulighed for at tilpasse støtteniveauet efter deøkonomiske forhold.Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.3.Danmarks Lejerforeningermener, at tilskud til etablering af bad i ejerboliger vil blivekapitaliseret i form af højere ejendomspriser ved salg. Foreningen tager derfor afstand fraforslaget om at yde støtte til etablering af bad i ejer- og andelsboliger.Lejernes LOanbefalerud fra de samme betragtninger, at der fastsættes klarere rammer for de afledtekapitalgevinster af støtte til ejer- og andelsboliger, således at de i højere grad beskattes vedsalg.Kommentar:Byfornyelseslovens hovedformål er at yde offentlig støtte til istandsættelse af privatejedeboliger, såvel private udlejningsboliger som ejer- og andelsboliger. Det er afgørende, at denoffentlige støtte ikke kan kapitaliseres ved salg af støttede ejendomme, eller hvisejendommen skifter status f. eks. fra bolig til erhverv. Loven indeholder derfor bestemmelsertil sikring af, at kapitalisering ikke kan ske.På alle ejendomme, hvortil der er udbetalt støtte efter loven, skal der tinglyses en deklarationom hel eller delvis tilbagebetaling af tilskuddet, såfremt ejendommen afhændes eller skifterstatus.Der er således ikke grundlag for at antage, at tilskud til etablering af bad i ejer- ogandelsboliger vil kunne kapitaliseres.Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

8. Øvrige bemærkninger og ændringsforslag i de indkomne høringssvar1.Lolland Kommuneforeslår, at der indføres mulighed for at give lejere en rimelig kontantgodtgørelse til betaling af depositum i en permanent genhusningsbolig i stedet forindfasningsstøtte.Kommentar:Byfornyelsesloven indeholder ikke mulighed for at yde støtte til betaling af depositum i enpermanent genhusningsbolig, idet denne udgift under visse betingelser kan støttes efteranden lovgivning. Hvis genhusningsboligen er en almen bolig, har kommunen mulighed forat give beboerindskudslån efter lov om individuel boligstøtte. Er der tale om en privatudlejningsbolig, har kommunen mulighed for at yde støtte til betaling af depositum efterreglerne i lov om aktiv socialpolitik.Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af forslaget.2.Københavns Kommuneforeslår, at der etableres mulighed for at meddele påbud omafhjælpning af kondemnable forhold, uden at der først er nedlagt forbud mod beboelse ellerophold på grund af sundhedsfare.Kommentar:Kravet om, at der skal nedlægges forbud mod beboelse eller ophold senest samtidig med, atder meddeles påbud om at afhjælpe de kondemnable forhold, udspringer af, atkommunalbestyrelsen efter byfornyelsesloven har pligt til at kondemnere, såfremt derkonstateres sundheds- eller brandfarlige forhold. Afhængigt af, om det sundhedsfarligeforhold har akut eller mindre akut karakter, kan kommunalbestyrelsen lade forbuddet træde ikraft straks eller på et senere tidspunkt. Disse regler giver lejerne en sikkerhed for at blivegenhuset senest på tidspunktet for forbuddets ikrafttræden. Denne sikkerhed ville ikke væretil stede, hvis kommunalbestyrelsen kunne nøjes med at udstede et påbud.Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af forslaget.3.Lejernes LOforeslår indførelse af tidligere lovs ”råde over” bestemmelse, hvorkommunalbestyrelsen skal kunne beslutte at overtage en ejendom med henblik på atgennemføre byfornyelsesarbejder.Kommentar:Den gældende byfornyelseslov er grundlæggende udformet som et tilbud, hvor ejere harmulighed for at søge tilskud til at gennemføre byfornyelse i modsætning til den tidligerebyfornyelseslov, hvor ejere blev stillet over for et offentligt krav om byfornyelse. Dengældende lov lægger således vægt på, at det er ejerens opgave at forbedre og vedligeholde

sin ejendom. Når initiativet er ejerens, og muligheden for støtte ikke er på forhånd er givet, erejerens motivation til selv at igangsætte byfornyelsesarbejder størst. Byfornyelseslovenstilskudsmulighed giver kommunen adgang til at motivere ejere til at gennemførebyfornyelsesarbejder ved at indgå aftale om at støtte nærmere aftalte arbejder påejendommen, hvor der behov herfor.I særligt graverende situationer giver lovgivningen stadig mulighed for at gribe ind. I tilfældeaf sundheds- og brandfare skal kommunalbestyrelsen gribe ind efter byfornyelseslovenskapitel 9 om kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger og opholdsrum. Vedmanglende vedligeholdelse og fornyelse kan lejere i regulerede ejendomme benytte sig aflejelovgivningens muligheder for huslejenævnspåbud og eventuelt tvangsgennemførelse afarbejderne ved Grundejernes Investeringsfond.Der skønnes således ikke grundlag for at genindføre den tidligere byfornyelseslovs ”rådeover” bestemmelser.Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af forslaget.4.Søren Garde Rådgivningforeslår en ændring af byfornyelseslovens § 107,stk.1, nr. 6,således at midlertidigt forbud udstedt af kommunalbestyrelsen efter byfornyelseslovens §80mod retlige og faktiskeændringerpå en ejendom, skal kunne sanktioneres med bøde pålige fod med overtrædelse af et kondemneringsforbud. Det anføres, at midlertidige forbudofte anvendes, hvor der er grund til at frygte, at en sundhedsfarlig bolig udlejes.Kommentar:Efter den gældende byfornyelseslovs § 107, stk. nr. 6, kan den, der undlader at efterkommeet forbud mod beboelse eller ophold (kondemnering) straffes med bøde.Efter byfornyelseslovens § 80, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen nedlægge et midlertidigtforbud (maksimalt 2 år) mod, at der retligt eller faktisk foretages ændringer på ejendommen,mens kommunalbestyrelsen afklarer, om en ejendoms benyttelse er forbundet medsundheds- eller brandfare. Der skal være en stærk formodning om, at der foreligger ensådan sundheds- eller brandfare, og at der kan træffes beslutning om kondemnering, for atkommunalbestyrelsen kan nedlægge et midlertidigt ændringsforbud efter byfornyelseslovens§ 80, stk. 1.Ved at nedlægge ændringsforbud efter byfornyelseslovens § 80, stk. 1, kan det forhindres, atkondemnable forhold stabiliseres. Ændringsforbuddet indebærer bl.a., at der ikke kanforetages om- eller tilbygninger, og at der ikke kan finde ændret benyttelse sted afbygningen, herunder udlejning, hvis en bolig eruudlejet på det tidspunkt, hvor forbuddetnedlægges.Kommunalbestyrelsen får med det midlertidige forbud mulighed for at forhindre at en dårligbolig udlejes eller for at undlade at meddele byggetilladelse, mens det søges afklaret, om derskal træffes en beslutning om kondemnering for ejendommen. Ud fra et privat- ogsamfundsøkonomisk synspunkt er det hensigtsmæssigt, at der ikke afholdes udgifter tilforanstaltninger, som kan blive overflødige ved en senere afgørelse om kondemnering ellerat kommunalbestyrelsen forpligtes til genhusning af en husstand, som netop er flyttet ind.

Med henblik på at sikre kommunalbestyrelsen de bedste instrumenter til at imødegåboligspekulanters udlejning af dårlige boliger findes det hensigtsmæssigt at sanktionereovertrædelse af et midlertidigt forbud på lige fod med overtrædelse af et egentligt forbud modophold eller beboelse.Forslaget er imødekommet ved en ændring af byfornyelseslovens § 107, stk. 1, nr. 6.5.Søren Garde Rådgivningpeger på, at manglende juridisk specialviden i kommunerne kanvære en barriere for anvendelse af byfornyelseslovens kondemneringsbestemmelser. Detforeslås på den baggrund, at kommunerne skal kunne opnå refusion over byfornyelses-rammen til rimelige udgifter til juridisk konsulentbistand inden for byfornyelseslovens kapitel9.Kommentar:Den gældende byfornyelseslov giver ikke adgang til, at der ydes statsrefusion tilkommunernes udgifter til konsulenthonorar i byfornyelsessager, idet det vurderes, atadministration af lovens bestemmelser ikke stiller krav til juridiske kompetencer, som liggerud over generelle juridiske kompetencer, der må antages at være til rådighed i kommunerne.Dette gælder også administration af byfornyelseslovens kapitel 9 om kondemnering afsundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum.Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.6.KLopfordrer til, at det bliver muligt at kommunerne kan opnå refusion til afholdelse afkonsulentudgifter, idetafsættelse af flere midler på de kommunale budgettertilbygningsfornyelse og nedrivning vil afføde en øget arbejdsmængde.Kommentar:Adgangen til refusion af konsulenthonorar blev afskaffet med vedtagelsen af den gældendebyfornyelseslov i 2003, med den begrundelse, at byfornyelsesindsatsen i udstrakt grad blevbaseret på frivillighed, hvor der ikke er særlige procedurekrav med hensyn til de kommunalebeslutninger efter loven. Det er den enkelte kommune, der beslutter i hvilket omfang, og påhvilken måde indsatsen skal ske. På denne baggrund samt under hensyn til den mestmålrettede udnyttelse af byfornyelsesmidlerne vurderes det, at der ikke er baggrund for atgenindføre statsrefusion til konsulenthonorar.7.Lejernes Landsorganisationforeslår en skærpelse af kommunernes pligt til at reagerehurtigt, når en lejer henvender sig med formodning om skimmelsvamp i boligen. Samtidiganføres det, at det vil være ønskeligt, at der indføres pligt for kommunerne til at anvendeekstern ekspertise til at undersøge for sundhedsfare.Kommentar:I sager, hvor borgere henvender sig til kommunen om fugt og skimmelsvamp i en bolig elleret opholdsrum, er der klare regler i lovgivningen om, hvordan sagen skal behandles.Efter reglerne i byfornyelseslovens kapitel 9 om kondemnering har kommunen en forpligtelsetil at reagere så hurtigt, som det er påkrævet i den konkrete sag, når den får en henvendelse

eller på anden vis bliver opmærksom på sundhedsfarlige forhold i en bolig eller etopholdsrum. Reglerne er generelle, og kommunalbestyrelsens forpligtelse til at reageregælder uanset årsagen til, at boligen er under mistanke for at være sundhedsfarlig. Pligtenbetyder, at hvis der er tale om en akut sundhedsfarlig situation, skal kommunen reagerestraks. Hvis den ikke gør det, overtræder den lovgivningen.Eventuel fastsættelse af en eksakt frist, inden for hvilken kommunen skal reagere, vil ikke isig selv sikreen hurtigere behandling. En frist vil endog i visse tilfælde stille borgernedårligere. Det gælder bl.a. de situationer, hvor sundhedsfaren er så alvorlig, at kommunenburde reagere hurtigere end fristen.Til ønsket om at indføre en pligt for kommunalbestyrelsen til at anvende ekstern ekspertisebemærkes, at kondemneringsreglerne regulerer alle former for sundhedsfare, ligesomsagerne kan spænde fra helt banale tilfælde af skimmel i brusekabinens fuger til alvorligeakutte situationer som følge af andre forhold af skimmelsvamp. Kommunalbestyrelsen haransvaret for at reagere, og udgangspunktet må derfor være, at det er kommunalbestyrelsensopgave at tage stilling til, hvordan det konkrete problem kan afdækkes, herunder om det ernødvendigt at indhente ekstern teknisk bistand inden for det pågældende område.Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.8.Lejernes Landsorganisationforeslår at det gøres lovpligtigt, at kommunerne opretterboligkommissioner til behandling af sager om sundheds- og brandfare i boliger ogopholdsrum med henblik på at sikre en politisk behandling af sagerne.Kommentar:Efter byfornyelseslovens kapitel 9 om kondemnering af sundheds- og brandfarligeejendomme har kommunalbestyrelsen tilsynsforpligtelsen samt kompetencen til at træffeafgørelse om kondemnering i de konkrete sager.Kommunalbestyrelsen har efter loven mulighed for at nedsætte en boligkommission til helteller delvis at udøve beføjelserne efter lovens kapitel 9. Herudover har kommunalbestyrelsenmulighed for helt eller delvis at delegere sine beføjelser efter lovens kapitel 9 til et ståendeudvalg, som afspejler den politiske sammensætning af kommunalbestyrelsen.Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke delegere sine beføjelser til forvaltningen.Da boligkommissionens afgørelser i mange tilfælde vil medføre økonomiske konsekvenserfor kommunen og samtidig er særdeles indgribende over for borgerne, er dethensigtsmæssigt, at det er den enkelte kommunalbestyrelse, der afgør, i hvilket omfangdenvil overlade kompetencen til en boligkommission. Kommunalbestyrelsen kan derforbeslutte, at kun en del af kommunalbestyrelsens kompetence skal overlades tilboligkommissionen.De gældende regler i byfornyelseslovens kapitel 9 sikrer således, at allekondemneringssager behandles på politisk niveau af kommunalbestyrelsen eller et ståendeudvalg eller af boligkommissionen.Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

9.Lejernes Landsorganisationforeslår, at den tidligere byfornyelseslovs regler om individuelog kollektiv vetoret genindføres til styrkelse af lejernes rettigheder i byfornyelsen.Kommentar:Med den gældende byfornyelseslov fra 2004 overgik procedurerne for gennemførelse afbyfornyelsesarbejder i den enkelte ejendom til et enklere regelsæt, der er baseret på dealmindelige lejefastsættelses- og procedureregler i lejelovgivningen. Det betød samtidig enophævelse af lejernes individuelle og kollektive vetoret.Der findes ikke i lejelovgivningen en beskyttelse af lejerne svarende til de daværendekollektive og individuelle vetorettigheder. Lejernes rettigheder ved gennemførelse afarbejder, hvortil der gives byfornyelsestilskud, svarer således præcis til de rettigheder,lejerne har efter lejelovens regler.Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.10.Københavns Kommune, Lejernes LOogSøren Garde Rådgivningstiller en rækkeforslag, som har ren administrativ karakter.Kommentar:Da forslagene ikke vedrører det fremsatte lovforslag eller har lovgivningsmæssig karakter,kommenteres de ikke i dette notat.

9. HøringsparterLovforslaget er sendt i høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatsamfundet,Andelsboligernes Fællesrepræsentation, Arkitektforeningen, BAT-Kartellet,Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byfornyelseskonsulenterne A/S,Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen iDanmark, Danmarks lejerforeninger, Dansk Byggeri, BygningsFredningsForeningen,Danske Arkitektvirksomheder, DI, Danske Udlejere, Ejendomsforeningen Danmark,Erhvervslejernes Landsorganisation, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,Frederiksberg Kommune, Grundejernes Investeringsfond, Håndværksrådet, I.C.Byfornyelse, KL, Kuben Byfornyelse Danmark A/S, Københavns Kommune,Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Landsbyer, Lejernes Landsorganisationi Danmark, sbs rådgivning A/S, Realkreditrådet, Statens Byggeforskningsinstitut/AalborgUniversitet og Søren Garde Rådgivning.