Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13
L 57 Bilag 2
Offentligt
Fællesorganisationen
abfDin andel - vores kompetencer
København, den 9. oktober 2012
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer -ændrede fordelingsprincipper for områdefornyelse m.v.Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) takker for det fremsendte forslag til lov om ændring aflov om byfornyelse og udvikling af byer.Det er glædeligt at konstatere, at muligheden for at yde støtte til etablering af bad i etageejendomme, herun-der i andelsboliger, hvor sådanne installationer ikke findes, foreslås genindført med det udsendte udkast tilændringslov. Det er ABF's vurdering, at dette vil kunne medføre til at højne kvaliteten i de berørte ejendom-me væsentligt. Det er i den forbindelse også helt afgørende, at der med forslaget gives mulighed for genhus-ningsstøtte, da det over de seneste 8 år har vist sigt, at større projekter vedrørende etablering af bad somudgangspunkt ikke gennemføres, hvis ikke der er mulighed for genhusning i perioden.Endelig er det ABF's opfattelse, at muligheden for at kommunen kan støtte bortfjernelse af skrot og affald ide mindre bysamfund og på landet, herunder også på andelsboligforeningers ejendom, vil kunne understøtteudviklingen og attraktionsværdien i de små bysamfund og på landet på en hensigtsmæssig måde.Under hensyn til regeringens ønske om at fremme fjernelse af skrot på ejendomme i de mindre bysamfundog på landet, kan A B F bakke op om, at kommunernes refusionsmuligheder størrelsesmæssigt set forbedrespå dette punkt.Det er imidlertid samtidig ABF's holdning, at manglen på bad i boligerne er så væsentlig, at der i forbindelsemed genindførelsen af støttemulighederne, bør fastsættes en refusionsprocent, der svarer til den, der erfastsat ved fjernelse af skrot og affald. Der er ingen tvivl om, at incitamentet for kommunerne til at fremmetilskud i sager om installation af bad, vil være langt større såfremt refusionsprocenten øges.
TeamlederAndelsboligforeningernesFællesrepræsentationvester Farimagsgade i, 8. sal1606 København VA B F er interesseorganisationen for d e private andelsboligforeninger. A B F varetager foreningernesinteresser over for politikere og myndigheder. A B F tilbyder d e s u d e n juridisk og økonomisk rådgiv-ning, kurser, arrangementer og medlemsbladet ABFnyt. A B F har mere end 4 8 0 0 medlemsforeningerog repræsenterer knap 100.00 0 andelshavere.Tlf. 33 86 28 30abf@>abf-rep.dkwww.abf-rep.dk
17. oktober 2012Høring over udkast til forslag til ændring af lov om byfornyelse ogudvikling af byerAkademisk Arkitektforening takker for det tilsendte materiale vedr. høringover udkast til forslag til ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer,som Akademisk Arkitektforening overordnet forholder sig meget positivt til.Akademisk Arkitektforening bifalder at ministeriet ønsker at justerelovgivningen således at kommunerne får mulighed for at udnytte de statsligebyfornyelsesmidler mere optimalt i de små byer og landdistrikterne. Dette vilkunne have en positiv indvirkning på de udfordringer som de små byer oglanddistrikter står over for i de kommende år, med generelt forfald ogmanglende evne til at tiltrække nye tilflyttere.Akademisk Arkitektforening mener at det er positivt at ministeriet i sitlovforslag ønsker at styrke områdefornyelse og bygningsfornyelse vedfremover at tildele de små byer hhv.35 mio. kr. til områdefornyelse og 40mio. kr. til bygningsfornyelse. Akademisk Arkitektforening mener, at dette erafgørende for at vende den negative udvikling som finder sted i de små byerog landdistrikterne.Akademisk Arkitektforening mener at det er vigtigt at der iændringsforslaget åbnes op for at kommunalbestyrelserne får mulighed forat få støtte til nedrivning af bygninger som anvendes til andet end beboelse.Skæmmende bygninger i bybilledet har en stor indvirkning på områdernesfysiske miljø og dermed evnen til at tiltrække nye beboere. Samtidig er detvigtigt at kommunerne får redskaber til at imødegå spekulativ udlejning afdårlige boliger, herunder refusion af kommunale udgifter ved opkøb afejendomme.
Akademisk Arkitektforening mener at det er vigtigt at ændringsforslagetindeholder en forhøjelse af den statslige refusionssats til vissebyfornyelsesaktiviteter, idet flere af de mindre kommuner som står over forudforinger med små byer og landdistrikter, ikke har de fornødne midler i dekommunale budgetter til at gøre brug af de eksisterende byfornyelses-instrumenter.Som supplement til ændringsforslaget ønsker Akademisk Arkitektforening atgøre ministeriet opmærksom på, at en udarbejdelse af arkitekturpolitikkervil være et godt supplement til sikre at de kommende aktiviteter medbygnings- og områdefornyelse sker helhedsorienteret således at en positivudvikling sikres i Danmarks udkantsområder.Med venlig hilsen
Annette BlegvadLederPolitik & Analyse
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
Den 17. oktober 2012
Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om byfornyelseog udvikling af byer (ændrede fordelingsprincipper for områ-defornyelse)Ministeriet har bedt om bemærkninger til forslag om ændring af byfornyelsesloven, hvor derbl.a. foreslås en forhøjelse af midlerne til områdefornyelse fra 50 til 60 mio. kr., samtidig medat den andel, der forlods fordeles til nedslidte byområder i mindre byer, forhøjes fra 12,5 mio.kr. til 35 mio. kr.Herudover får kommunerne i disse områder i fortsættelse af Indsatspuljen en permanent mulig-hed for at støtte nedrivning af tomme erhvervsbygninger, opkøb af ejendomme og fjernelse afskrot og affald med statslig refusion – ligesom den statslige refusion til disse indsatser forhøjesfra 50 til 60 pct. Samlet er forslaget udgiftsneutralt, og der er altså tale om en omfordeling af deeksisterende midler.BL har følgende bemærkninger:Det er et grundlæggende strukturelt problem, når udkantsområder rammes af en situation, hvorbeskæftigelsesmuligheder og byfunktioner forsvinder, og udlejningsvanskeligheder opstår.Købmanden lukker, de kommunale institutioner flyttes, bygninger står tomme og forfalder.Der er stort behov for en bred og koordineret indsats, der kan skabe grobund for en fornyet ud-vikling i disse områder.Erfaringerne viser, at det giver resultater, når kommunerne har mulighed for at gøre områdernemere attraktive og f.eks. fjerne skæmmende bygninger. Vi er derfor positive overfor, at dennemulighed fortsættes i en permanent form.Men vi står uforstående over for, at regeringen vælger en opprioritering af indsatsen i udkants-områderne på bekostning af indsatsen i ”nyere boligområder med store sociale problemer”.Der er ikke noget grundlag for en vigende indsats i de udsatte boligområder. Også her er dertale om et strukturelt problem, hvor boligområderne i en krisetid må løfte stigende opgaver iforhold til arbejdsløshed og fattigdom.Derfor opfordrer vi til, at opgaverne i udsatte boligområder og i landets udkantsområder løsesside om side og ikke på bekostning af hinanden.Med venlig hilsen
Bent Madsen
Danmarks Lejerforeninger har følgende bemærkninger til ovennævnte lovforslag:
1) Danmarks Lejerforeninger tager afstand fra, at der åbnes yderligere op for, at ejer-boliger kan fåadgang til byfornyelses-midler. - Tilsdkuddet bliver kapitaliseret med det samme, i form af højereejendomspriser. Dette sker ved, at ejendomme, der har muligheden for at søge sådant tilskud, får enhøjere pris. Dette er samfundsøkonomisk skadeligt.
2) Begrebet "mindre byer" er meget centralt i dette lovforslag. Det er udtrykkeligt ikke "mindrekommuner" der sigtes til, men netop mindre bysamfund. Det nærmeste man kommer en definitioner imidlertid en bemærkning - i bemærkningerne - om, at der sigtes på byer med mindre end 3000indbyggere: Det er påkrævet med en langt klarere definition, og den bør stå i selve lovteksten.
3) Det bør også nærmere defineres, hvordan man definerer en "by" i denne sammenhæng. Hvor gårbygrænsen?
4) Danmarks Lejerforeninger stiller spørgsmålstegn ved, om størrelses-grænsen på 3000 indbyggereer FOR høj. Meget taler for - med de intentoner der er beskrevet i lovforslaget – at sigte påvæsentligt mindre bysamfund, for at dette kan få den tilsigtede virkning?
Med venlig hilsenp.o.vHenrik Stougaard, landssekretær,Jakob Lindberg, orgnisationssekretær
Kære Pia
Frederiksberg Kommune takker for det fremsendte høringsmateriale vedr. forslag til ændring af lovom byfornyelse og udvikling af byer, til hvilket vi har nedenstående bemærkninger:
Frederiksberg Kommune hilser forslaget om, at kunne yde støtte til installationsmangler ogmanglende badeforhold i andels- og ejerforeninger velkommen. Frederiksberg Kommune harsåledes fortsat over 4.500 boliger med installationsmangler i form af udeliggende toiletter ogmanglende bad.
Frederiksberg Kommune ser positivt på, at mindre byer og landdistrikter i højere grad for mulighedfor at anvende områdefornyelse. Men det må ikke ske på bekostning af indsatsen i de større byer.Storbyerne har samlet set de største udfordringer i de fysiske og sociale forhold.
Kommune appellerer derfor til, at den samlede byfornyelsespulje fordeles, så der kan ske en styrketindsats overfor mindre bysamfund, uden at det sker på bekostning af de større byer.
Venlig hilsenErik Dam og Niels PerssonFrederiksberg Kommune
Venlig hilsenNiels PerssonArkitekt MAABy- og MiljøområdetBygge-, Plan & MiljøafdelingenDK - 2000 FrederiksbergTelefon: +45 3821 4240www.frederiksberg.dk
GI har ingen bemærkninger til forslag til ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer.Venlig hilsenAnders ClausenadvokatKonto
Ny Kongensgade 151472 København KTlf. 82 32 23 00Direkte tlf. 82 32 23 20 /Mobil 21 69 30 80www.gi.dkwww.ejendomsviden.dkGI er en fond, som løser lovopgaver med det formål at sikre bedre boliger. Vi administrerer penge til vedligeholdelseaf private udlejningsboliger, yder billige lån og støtter innovative udviklingsprojekter.
KØBENHAVNS KOMMUNETeknik- og MiljøforvaltningenCenter for Bydesign
NOTAT
Til: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
15-10-2012Sagsnr.2012-150721
Københavns Kommunes bemærkninger til lovforslag om ændringaf byfornyelseslovenGenerelle kommentarer:Det fremgår til bemærkningerne til lovforslaget, at ministeriet ønskerat styrke by- og områdefornyelsen med en fokuseret indsats i de småbyer og landdistrikterne set i lyset af de udfordringer, disse dele aflandet står overfor.Områdefornyelserne sætter en positiv udvikling i gang i områder, derofte er karakteriseret ved at rumme en stor andel små, utidssvarendeboliger, en relativ dårlig eller nedslidt infrastruktur, integrations-problemer og en stor andel beboere, som er uden for arbejdsmarkedet.Områdefornyelserne er et unikt koncept, der gennem borgernes ogbrugernes engagement og ejerskab løfter lokalområder både socialt,kulturelt og fysisk. Det er dog vigtigt, at behovet for by- og område-fornyelse i landets største byer ikke overses ved denne omfordeling afmidler. De tidligere afsatte midler har medvirket til at indfri Køben-havns Kommunes politikker om bl.a. livskvalitet og gode boliger forkøbenhavnerne. Der er stadig en række nedslidte byområder med etvæsentligt behov for område- og bygningsfornyelse.Det er positivt, at kommunalbestyrelser får mulighed for at yde støttetil etablering af bad i ejer- og andelsboliger, der mangler denne instal-lation, samt får mulighed for at genhuse beboerne i ombygnings-perioden.
Dokumentnr.2012-816775
Bolig og Byfornyelse
Byfornyelsesbehovet i de større byer, især i København, er en konse-kvens af den demografiske udvikling, hvor der sker en afvandring fralandområder til byområder. Den øgede tilvandring til byerne medføreret øget pres på den eksisterende boligmasse, idet nybyggeriet ikke kanfølge med tilvandringen. Der er derfor stadig og i stigende grad et re-noveringsbehov for de københavnske boliger, idet der ikke længerekan forventes en markedsmæssig udskillelse eller fremtidssikring afde ringeste boliger. Dette og andre byers behov bør derfor ikke blivenedprioriteret.Til punkterne i lovforslaget:- Lovforslaget giver de mindre byer nye instrumenter (til det”nye” byfornyelsesbehov), men der tilføjes ikke yderligeremidler. Den øgede refusionsprocent på 60 i forslagets punkt 8skal ligeledes finansieres af de nuværende rammer. Regerin-gens forlig med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og
Njalsgade 13Postboks 4472300 København STelefon3366 1289Telefax3366 7020E-mail[email protected]EAN nummer5798009495044www.kk.dk
-
Det Konservative Folkeparti om en energisparepakke indehol-der ligeledes et forslag til et nyt byfornyelsestiltag (Grøn by-fornyelse), som evt også skal finansieres af den samme byfor-nyelsesramme. Det stigende byfornyelsesbehov og de nye in-strumenter / tiltag burde føre til en øget byfornyelsesbevilling.Lovforslaget vil muliggøre, at kommunerne kan støtte etable-ring af badeværelser i andels- og ejerforeninger. Det er et til-tag, som Københavns Kommune sætter stor pris på, idet der iover 1/6 af kommunens cirka 97.000 andelsboliger manglerbad, hvorimod der kun mangler bad i godt 1/9 af de cirka77.500 private udlejningsboliger.
Supplerende bemærkninger / ønskelige tiltag:-Som konsekvens af muligheden for at yde støtte til installeringaf badeværelser i andels- og ejerforeninger, giver lovforslagetkommunen mulighed for at genhuse de pågældende beboeremidlertidigt. Dette er meget ønskeligt, men det foreslås, at li-gestillingen af andels- og ejerforeninger tillige indføres for såvidt angår muligheden for permanent genhusning i lovens §61. Hvis byggeperioden eksempelvis bliver forlænget ud over6 / 12 måneder, vil kommunen med det nuværende forslagmangle en reaktionsmulighed. Det kunne også være ønskeligtmed en økonomisk grænse som den, der gælder for lejerne. Iden forbindelse skal det nævnes, at en permanent genhusninger væsentlig billigere end en midlertidig genhusning. Såfremtder indføres mulighed for permanent genhusning af ejere ogandelshavere, skal ministeriet forholde sig til spørgsmålet omindfasningsstøtte.-Flere af bestemmelserne vedr. fordelingen af den ekstraordi-nære ramme kunne med fordel fremgå af en bekendtgørelse el-ler fremgå af de årlige finanslove, da den økonomiske rammefor byfornyelsen ændres med den årlige finanslov. Dette vilmindske behovet for jævnlige ændringer af byfornyelsesloven.Kapitel 3, § 15: Da huslejen altid betales forud, ville det væreen god ide, hvis også indfasningsstøtten blev betalt forud afhensyn til lejeren og dennes økonomi.Kapitel 6, friarealer: Der er brug for et nyt cirkulære til afløs-ning for kapitel V i cirkulære om offentlig støtte til byfornyel-se og boligforbedringer (1986 cirkulæret). Cirkulæret, der erSide 2 af 4
-
-
26 år gammelt, tager ikke højde for nyere miljøtiltag vedrøren-de bl.a. fjernelse af forurenet jord, bæredygtige løsninger,vandafledning (ved skybrud) og sikkerhedskrav til udstyr forbare at nævne nogle punkter. Københavns Kommune vil gernevære behjælpelig med at komme med forslag til en opdateringaf reglerne i cirkulærets kapitel V, når der skal udarbejdes etnyt cirkulære.
-
Kap 6, § 49: Det kunne være ønskeligt med en præcisering af, ihvilket omfang Byfornyelsesnævnet kan omgøre kommunensskønsmæssige vurderinger. Efter paragraffens ordlyd (stk. 2)kan indbringelse for nævnet kun ske, hvis beslutningen omfat-ter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør afdenne fastsat bestemmelse.
-
Kap. 9, § 75a: Det har tidligere været muligt at udstede påbudom udbedring af kondemnable forhold uden, at der samtidigskulle nedlægges forbud mod beboelse. Det gør sig ikke læn-gere gældende.Ønsker kommunalbestyrelsen at udstede påbud,skal der senest samtidigt hermed nedlægges forbud mod bebo-else i den berørte ejendom eller lejlighed. Vi mener, at det vilgøre påbudsbestemmelsen mere operationel, hvis det ville væ-re muligt igen at kunne udstede påbud uden samtidigt at væretvunget til at nedlægge forbud – særligt i de situationer, hvorder er konflikt mellem udlejere og lejere eller andelsboligfor-eninger og andelshavere. Størstedelen af de henvendelser, Kø-benhavns Kommune får i kapitel 9’s regi, drejer sig om sager,hvor der er en uløst konflikt mellem udlejer og lejer eller an-delsboligforeningen og andelshaveren. Hvis kommunen medde eksisterende regler vil give ejeren et påbud om at udbedrekondemnable forhold, skal der nedlægges forbud mod beboel-se i den pågældende lejlighed. Det betyder, at en udlejer elleren andelsforening kan ”slippe af” med en besværlig lejer / an-delshaver, og ikke har incitament til at gennemføre påbudsar-bejderne, idet sanktionen allerede er forekommet. Det villederfor være ønskeligt, at have et forløb, der starter med et på-bud, og som efterfølgende kan sanktioneres med en kondem-nering, hvis ikke påbuddet efterleves.
Side 3 af 4
-
Det ville også være ønskeligt, såfremt lovforslaget vedtages, atder bliver lavet en ny lovbekendtgørelse – evt. indeholdendede ændringer, som følger af regeringens forlig om en energi-sparepakke.
Side 4 af 4
Ministeriet for By, Bolig og LanddistrikterAtt. Pia Scott Hansen
KL’s kommentarer til Udkast til forslag til ændring aflov om byfornyelse og udvikling a f byer (ændrede forde-lingsprincipper for områdefornyelse m.v.KL har den 28. september 2012 modtaget Forslag til Lov om ændring af lovom byfornyelse og udvikling af byer (ændrede fordelingsprincipper for om-rådefornyelse) i høring med frist for at indgive kommentarer og bemærk-ninger den 17. oktober 2012.Indledningsvis må KL kommentere, at der har været så kort høringsfrist, ogat høringsfristen oven i købet ligger i en ferie. Det er prisværdigt, at rege-ringen gerne hurtigt vil søsætte nogle initiativer. Men det er ærgerligt, hvisdet går ud over grundigheden og hæmmer den nødvendige debat. Den kortehøringsfrist har betydet, at KL desværre ikke har haft mulighed for at be-handle forslaget politisk. KL finder det beklageligt, da vi betragter den fore-slåede omfordeling af byfornyelsesmidlerne som en meget politisk sag.Desuden går det ud over den faglige kvalitet af høringssvaret, da den kortetid gør det svært at indsamle og behandle kommentarer fra de kommuner,som har særlig interesse i forslaget.KL vil gerne kvittere for, at der med lovforslaget signaleres en stor forståel-se for de udfordringer, som en række danske kommuner står over for. Viser mange gode takter i forslaget. Der er ikke længere nogen, der er i tvivlom, at der er behov for en særlig indsats for at sikre attraktive og velfunge-rende landdistrikter. Det er grundtonen i lovforslaget, og det er positivt.Samtidig hæfter KL sig ved, at der i høj grad er blevet lyttet til kommune r-nes ønsker og behov, som de kommer til udtryk i evalueringen af Indsats-puljen og evalueringen af byfornyelsesloven. Det er særdeles positivt, atman på den måde er villige til at korrigere den eksisterende lovgivning ogvidereføre indholdet i en midlertidig ordning i en mere permanent form.Det giver det indtryk, at man nationalpolitisk ønsker at spille på alle tangen-
Den 10. oktober 2012
Jnr 10.02.14 K04Sagsid 000245575
Weidekampsgade 10Postboks 33702300 København S
Tlf 3370 3370Fax 3370 3371
www.kl.dk
1/5
ter for at sikre de bedste muligheder for vækst og udvikling i yderområder-ne og række de berørte kommuner en udstrakt hånd. Det er meget positivt.Der har generelt været meget stor tilfredshed med nedrivningspuljen i dekommuner, der var omfattet af den. Det var nogle målrettede penge, somhavde umådelig stor effekt. Det viser Ministeriets evaluering også. KL harved flere lejligheder beklaget og udvist manglende forståelse for, at regeri n-gen har valgt at nedlægge puljen. Men det er et godt eksempel på, hvad derkan ske, når man vælger at finansiere en indsats via en midlertidig pulje. Detgør den sårbar og til et let offer for politiske omprioriteringer. Set i det lys,finder KL det positivt, at der nu fremadrettet afsættes penge til bl.a. nedriv-ning i den mere permanente byfornyelsesramme.Set fra yderkommunerne er det også prisværdigt, at man tager nogle pengefra de større byer og giver til de mindre. KL mener dog ikke, at den foreslå-ede lovændring bør ikke sælges som en gave til kommunerne generelt. Derer udsigt til flere og flere tomme og forfaldne huse og erhvervsbygninger ide danske landdistrikter og dermed et stigende behov for nedrivning, sompå den ene eller anden måde skal finansieres. Selvom der med nærværendeforslag lægges op til relativt flere byfornyelsespenge til de mindre byer, vilder med den manglende indsatspulje fremadrettet reelt samlet set være taleom færre penge årligt til det konkrete formål. Det er efter alt at dømmenoget, der vil sætte et konkret aftryk i de danske yderkommuner og gøredem mindre attraktive for bosætning, turisme og erhverv.Lovforslaget lægger op til en omfordeling af nogle eksisterende midler. Denslags indebærer som bekendt, at der også er nogle, der skal af med penge.Det er i dette tilfælde de større byer. Som nævnt indledningsvis er der ikkelængere mange, der betvivler, at der i en eller anden form er behov for posi-tiv særbehandling af de danske landdistrikter. Men det er ikke ensbetydendemed, at man skal negligere og helt fjerne fokus fra de udfordringer, der op-leves i by- og boligområder i de større byer – områder, som Carsten Hansensom bekendt også er Minister for. KL kan derfor ikke bifalde, at der medlovforslaget lægges op til, at man fjerner penge fra de større byer.Løsningen med omfordeling af den eksisterende byfornyelsesramme er ikkeideel set fra KL’s synspunkt. Heller ikke for de såkaldte yderkommuner. Forhvis der fortsat ønskes en udvikling i disse kommuner både for så vidt a n-går bosætning, turisme og erhverv, er det påkrævet, at byfornyelsesmidlerneer tilstrækkelige til, at der fortsat kan satses og investeres i forbedring, styr-kelse og udvikling af bymiljøerne - også i bysamfund, der er større end3.000 indbyggere. Mange af hovedbyerne i landkommunerne landet over erafhængige af den forandring og udvikling, der sker via byfornyelsen. Samti-2
dig giver byfornyelsesprojekter landet over anledning til inspiration, bran-ding og identitet, både nationalt og internationalt.Vi ved godt i KL, at pengene ikke hænger på træerne i øjeblikket. Det erfa-rer kommunerne, og særligt yderkommunerne, også hver eneste dag. Vi harderfor også en vis forståelse for, at det kan være svært at afsætte flere pengetil by- og områdefornyelse. Ikke desto mindre ville det set fra vores stolvære hensigtsmæssigt samlet set at forhøje byfornyelsesrammen, hvis mantager udfordringerne i betragtning.En undersøgelse fra KL’s nyhedsbrev Momentum fra foråret 2012 viser, atmindst 10.200 boliger over hele landet er så forfaldne, at de egner sig bedsttil nedrivning. Fra flere sider vurderes det, at tallet sikkert reelt er nogethøjere. Kommunerne har allerede revet 1.391 boliger ned i de seneste femår, bl.a. med hjælp fra indsatspuljen. Men der er altså stadig en udfordring,der er til tage at føle på. Og problemet med tomme og faldefærdige huserækker langt ind i fremtiden. Alene i Lolland Kommune forventes det, atman hvert år vil få 400 tomme huse mere, som kommunen på den ene elleranden måde skal forholde sig til. Dertil kommer de mange tomme er-hvervsbygninger, og særligt landbrugsbygninger, som fremover kommer tilat præge vores landdistrikter, hvis ikke vi allerede nu begynder en indsats.Og der er vel at mærke tale om nogle bygninger med en helt anden volu-men, end de boliger der i dag er så meget fokus på, dvs. nogle bygninger,som i endnu højere grad vil være skæmmende og bidrage til at gøre landdi-strikter og landskaber mindre attraktive.Indsatspuljen gav ressourcer, og det er det kommunerne mangler. Kommu-nerne er ude i benhårde prioriteringer i disse år. Indsatspuljen betød, at mankunne lave nogle hurtige og gode løsninger, der ikke var for omkostnings-krævende for kommunekassen. Der er startet en god udvikling, og hvis derikke tilføres flere midler end det, der er på tegnebrættet nu, så vil det gånoget langsommere fremadrettet, og problemerne vil vokse.KL mener, at nedrivning kan bane vej for vækst og udvikling i landdistrik-terne. Faktisk kan det ses som en forudsætning. Nedrivning kan sætte enstopper for en negativ spiral af forfald mm. og være med til at gøre lands-byer og lokalområder mere attraktive for borgere og for tilflyttere, erhvervog turister. Det taler for at betragte by- og områdefornyelsesmidlerne merestrategisk og i en større sammenhæng – dvs. i sammenhæng med det gene-relle fokus, der aktuelt er på vækst og udvikling i landet som helhed.Det er positivt, at der med forslaget lægges op til at gennemføre mere he l-hedsorienterede indsatser, hvor man i tillæg til nedrivning også fjerner fxskrot og affald. Det er godt, at kommunerne får mulighed for selv at vælge,3
hvordan de vil prioritere pengene, men omvendt må det vel også betyde, atder er flere problemer, der skal løses for de samme penge.Fjernelse af skrot og affaldKL anbefaler, at der undersøges, om ikke kommunerne kan få bedre mulighe-der for at give påbud ved store mængder skrot og affald og bedre mulighederfor at lade ejeren afholde udgiften til oprydning. Evalueringen af indsatspuljenog kommunernes generelle erfaringer med håndtering af skrot og affald viser,at det i mange tilfælde ikke er muligt at lave frivillige aftaler med tilskud. Desu-den er det erfaringen, at nogle ejere kan mangle incitament til at holde ryddetefter en oprydning, hvis de ikke selv har afholdt udgiften eller på anden mådeblevet holdt ansvarlig.Ekstraordinær ramme til bygningsfornyelse i forbindelse med område-fornyelsesprojekter.KL er af flere kommuner blevet gjort opmærksom på, at de 40 mio. kr. i eks-traordinære bygningsfornyelsesmidler, der kan tildeles i forbindelse med områ-defornyelsesprojekter kunne have bedre anvendelsesmuligheder for de kom-muner, som dette forslag ønsker at hjælpe. De penge ville efter alt at dømmeblive brugt og have større effekt, hvis de blev fordelt til de mindre byer som endel af den ordinære bygningsfornyelse, da det ville give kommunerne bedremuligheder for at disponere over pengene.Refusion af konsulentudgifterNår der afsættes større beløb til bygningsfornyelse og nedrivning samt opryd-ning vil det, såfremt kommunerne afsætter beløb hertil på budgettet, alt andetlige betyde, at administrationen vil opleve en øget arbejdsmængde, som derikke forlods er taget højde for i prioriteringen af arbejdsopgaver. Det betyder,der er andre opgaver, der ikke bliver udført. Det kan derfor være nødvendigt athyre konsulenter for at løfte opgaven. KL vil derfor opfordre til, at det ogsåbliver muligt af få refunderet konsulentudgifter. KL lægger i det hele taget vægtpå en meget smidig og ubureaukratisk ansøgningsprocedure, der står i forholdtil de mange små projekter, der må formodes at blive søgt om.Forhøjelse af den statslige refusionsindsatsKL vurderer, at det er positivt, at der sker en forhøjelse af den statslige refusi-onsindsats til særligt afgrænsede aktiviteter. Det er rart at møde forståelse for,hvor vanskeligt, det kan være at finde tilstrækkelige midler til at bekæmpe dårli-ge boliger i de hårdt trængte kommunale budgetter. Der er flere eksempler påkommuner, som ikke har kunnet stille noget op, fordi de simpelthen ikke harhaft mulighed for at finansiere den nødvendige indsats. Det er derfor positivt,at de gode erfaringer fra indsatspuljen bruges til at forhøje den statslige refusi-onsindsats.4
Støtte til etablering af bad i ejer- og andelsboliger og genhusningKL er klar over, at flere større kommuner har efterspurgt muligheden for atyde støtte til afhjælpning af installationsmangler og genhusning. Det er der-for positivt, at det indgår i lovforslaget. KL vil dog gerne fastholde op-mærksomheden på, at det er en mulighed, og at der ikke med det bør følgeen forventning om, at det er noget kommunerne i alle tilfælde vælger at g ø-re. Det vil simpelthen være for stor en udgift.
Med venlig hilsenMarie Louise Madsen
5
Lejernes LandsorganisationSekretariatetDeres ref.Vor ref.Dato
Til
Høringssvar over udkast til forslag til ændring af lov om byfornyelse ogudvikling af byerHermed fremsender Lejernes LO høringssvar vedrørende ovennævnte.Lovforslaget indeholder øgede muligheder for, at kommunerne kan gennemføre enstyrket indsats over for dårlige bygninger i de små byer og landdistrikterne samt over forantallet af ejer- og andelsboliger, der mangler bad i boligen. Enkelte af elementerne ilovforslaget er beskrevet i bilag til dette høringssvar.Lejernes LO kan støtte, at midlerne omfordeles som foreslået af regeringen.Oganisationen beklager, at de samlede bevillinger til byfornyelse er alt for små.Lejernes LO forslår, at ministeriet evaluerer sine oplysninger om de kommunale udgiftertil køb af faldefærdige ejendomme og til tilskud til ejere af faldefærdige ejendomme. EfterLejernes LO’s erfaring er der stor forskel på den ”gavmildhed”, de forskellige kommunerudviser på dette område.Lejernes LO skal anbefale, at ministeriet fastsætter klarere rammer for de med støtten tilejer- og andelsboliger afledte kapitalgevinster, så de i højere grad beskattes ved salg ogsåledes at den kommunale selvbestemmelse, når det gælder beskatningsperiode,begrænses og ensrettes.I lovforslaget henvises evalueringsrapporten fra SBI: Evaluering af lov om byfornyelse ogudvikling af byer, SBI 2008, 02.Det undrer Lejernes LO, at Regeringen ikke tager ad notam, at rapporten fastslår, atbyfornyelsesloven ikke sikrer, at det er de dårligste ejendomme, der istandsættes medden offentlige byfornyelse (side 17 i rapporten). Nogle kommuner savner på linje medLLO den tidligeres lovs ”råde over” bestemmelser.Det er en kendsgerning, at det typisk er private udlejningsboliger, der manglerbyfornyelse. Overordnet set er det derfor en skæv udvikling, at der afsættes færre ogAdresseTelefonBankTelefaxEmail
Reventlowsgade 1441651 København V
33 86 09 10
5301 0381423
33 86 09 20
www.lejerneslo.dk
færre midler til bygningsfornyelse. Fra 1997 til 2001 var rammen for byfornyelse hvert år 2mia. kr. årligt, nu er den væsentligt lavere. Byfornyelsen er som evalueringsrapportenkonkluderer, ”nu overvejende privat finansieret” (side 19). Dermed betaler lejerne enstørre andel af byfornyelsen. Det betyder, at byfornyelsen ikke sker for beboernes skyld,men for murstenenes skyld.Byfornyelse betyder beboerudskiftning i kvarteret, uanset om byfornyelsen sker vibyfornyelseslovgivningen eller via boligreguleringslovens § 5. stk. 2 bestemmelser ommodernisering ved genudlejning.
Afslutningsvis skal LLO påpege på fire forhold:Det ville være ønskeligt, om Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i en skrivelse tilkommunerne oplyste kommunerne om, at kommunen, såfremt man observererejendomme, der hastigt skrider frem mod forfald på grund af mangler, bør og kan oplyselejeren om, at huslejenævnet effektivt kan pålægge udlejeren at udbedre mangler. EfterLLO’s opfattelse starter mange historier om faldefærdige rønner med en utilstrækkeliganvendelse af lejelovens muligheder for at sikre sunde boliger uden mangler.Det ville være ønskeligt, om Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter i forbindelse medrevidering af byfornyelsesloven ville skærpe kommunernes pligt til hurtigt at reagere, nåren lejer henvender sig med formodninger om skimmelsvamp i lejligheden. Det villigeledes være en fordel, om kommunen forpligtedes til at anvende ekstern ekspertise tilat afgøre i hvilken grad lejemålet var ramt af skimmelangreb.Det ville være ønskeligt, om regeringen ville gøre det lovpligtigt, at kommunen opretter enboligkommission, evt. i et samarbejde mellem flere kommuner. Det ville sikre en politiskbearbejdning af sager, som i dag drukner i forsigtighed hos embedsmændene ikommunen.Det ville være ønskeligt, om regeringen ville tilbagerulle de forringelser i lejernesrettigheder, som blev gennemført i 2003. Lejernes individuelle og kollektive vetoret ibyfornyelsen blev fjernet og den særlige byfornyelsesboligsikring blev erstattet med enringere indfasningsstøtte. Forringelserne var så markante, at enkelte kommunerefterfølgende indså, at man ”frivilligt” måtte give lejerne de rettigheder, VK regeringenmed støtte fra DF og RV fjernede.
Med venlig hilsen
Helene Toxværd, FormandLejernes LO
Bilag: Uddrag fra lovforslaget:Hvert år afsættes en ramme på finansloven til byfornyelse. I 2012 udgør rammen 268mio. kr. Den statslige ramme til byfornyelse kan anvendes til de to overordnedebeslutningstyper bygningsfornyelse og områdefornyelse. Hovedparten af den statsligeudgiftsramme anvendes til bygningsfornyelse. Rammen fordeles som en vejledendeudgiftsramme til kommunerne efter en objektiv fordelingsnøgle. Den ramme, den enkeltekommune får stillet til rådighed, kan kommunen efter eget valg anvende til den typebyfornyelsesaktivitet (istandsættelse, nedrivning, friarealer kondemnering) og den typebeboelsesejendomme (udlejning, ejer- andelsboliger), kommunen ønsker.Af den samlede statslige udgiftsramme på finansloven afsættes forlods hvert år 50 mio.kr. til områdefornyelse og 50 mio. kr. til bygningsfornyelse (dvs. i alt 100 mio. kr.) i disseområder.Som et led i at styrke den generelle indsats for udvikling af landdistrikterne og herunderstyrke mulighederne for at anvende puljemidlerne strategisk i kombination medområdefornyelse foreslås det at omfordele de 100 mio. kr., som staten hvert år afsættertil områdefornyelse og bygningsfornyelse i disse områder.Hensigten med forslaget er ifølge regeringen at sikre en optimal udnyttelse afområdefornyelsesmidlerne samtidig med en høj grad af prioritering af midlerne til demindre byer. Dette foreslås at ske dels ved en generel forhøjelse af den samledeudgiftsramme til områdefornyelse med 10 mio. kr. fra 50 mio. kr. til 60 mio. kr. dels ved atforhøje den andel af udgiftsrammen, der afsættes til områdefornyelse i kategorien”nedslidte byområder i mindre byer” fra 12,5 mio. kr. til 35 mio. kr.Den eksisterende prioriterede rækkefølge for områdekategorier, som er - nedslidtebyområder i mindre byer, - ældre byområder i større byer, - nyere boligområder med storesociale problemer, - ældre erhvervs- og havneområder fastholdes.Efter forslaget fordeles forlods 35 af de 60 mio. kr. til områdefornyelse til kategorien”nedslidte byområder i mindre byer. De resterende 25 mio. kr. af de 60 mio. kr. tilområdefornyelse samt eventuelle overskydende midler fra kategorien ”nedslidtebyområder i mindre byer” fordeles til ansøgninger i kategorien ”ældre byområder i størrebyer”. Viser det sig, at der ikke indkommer ansøgninger for hele det afsatte beløb i dennekategori, fordeles midlerne til de efterstående områdetyper i fuldt prioriteret rækkefølge.Det vil sige, at kategorierne nyere boligområder og ældre erhvervs– og havneområderkun kommer i spil, hvis der ikke er tilstrækkelige ansøgninger i de 2 først prioriteredekategorier.Forslaget indebærer, at den samlede ramme til bygningsfornyelse i områder, der har fåetstøtte til en beslutning om områdefornyelse nedsættes fra 50 mio. kr. årligt til 40 mio. kr.årligt. Da hensigten med forslaget er at opprioritere indsatsen mod dårlige boliger mestmuligt i de små byer og det åbne land, foreslås det, at midlerne til bygningsfornyelse iområderne fordeles efter ansøgning og i prioriteret rækkefølge, således at ansøgningernefra kategorien ”nedslidte byområder i mindre byer” bliver prioriteret først. Kategorien”større byer” får kun del i midlerne, hvis der ikke er ansøgninger til hele rammen ikategorien ” nedslidte byområder i mindre byer”. Til bygningsfornyelse i de større byer harkommunerne mulighed for at anvende den ordinært tildelte udgiftsramme tilbygningsfornyelse.
Morsø Kommune har følgende bemærkninger til udkast til forslag til ændring af lov om byfornyelseog udvikling af byer:
Vedr. § 21 – 22:
Forslaget bør indeholde et bortfald af beboelseskravet ved nedrivning.Dermed har kommunerne en mulighed for at yde støtte til nedrivningen af en ejendom, som f.eks. eropkøbt af en nabo med henblik på nedrivning og sammenlægning. Dette giver også mulighed for atyde støtte til nedrivning af gamle, faldefærdige stuehuse til landbrugsejendomme.
Vedr. §38 c:
Forslaget bør udvides til også at give mulighed for støtte med statslig refusion til nedrivning afoverflødige avls- og driftsbygninger på aktive landbrug i det åbne land,- ikke kun nedlagte landbrugi de små byer.
Vedr. §19,stk.2 og §34,stk.2:
Udgifter i forbindelse med kondemnering, nedrivningspåbud, flytteudgifter, genhusning,indfasningsstøtte m.m. bør også være omfattet af den forøgede refusion på 60%.
Med venlig hilsenHeidi LaustsenAdministrativ konsulentMorsø KommuneNatur og MiljøTeam BygDirekte: 99 70 70 58www.morsoe.dk
§§§Forslag til høringssvar – forslag til ændring af byfornyelsesloven.
Med skrivelse af 28. september 2012 fremsender Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter etforslag til ændringer af Byfornyelsesloven med henblik på styrkelse af indsatsen i mindre byer ogdet åbne land, primært via erfaringerne fra Indsatspuljerne.Vi tillader os hermed at kommentere forslaget.A. Vores overordnede holdning
Det er vores opfattelse, at Indsatspuljerne har haft overordentlig stor betydning forkommunernes aktive indsats for at forbedre bolig- og bygningsstandard i de mindre byerog i landdistrikterne. Når Indsatspuljerne åbenbart ikke skal fortsætte, så er de fremsatteforslag da en forbedring af de normalt gældende muligheder i Byfornyelsesloven i relationtil kommunernes indsats i de mindre byer og i landdistrikterne.Det er tillige et stort fremskridt, at der nu kommer en permanent ordning.Men det er samtidig vores opfattelse at nogle mindre ændringer af det fremsatte forslag,kombineret med en større ændring af fordelingen af rammerne til bygningsfornyelse iendnu højere grad vil kunne forbedre kommunernes indsatsmuligheder og vil kunnefungere som en god erstatning for Indsatspuljerne.
B. Ændrede principper vedr. fordelingen af områdefornyelsesmidler
En styrkelse af mulighederne for områdefornyelse i de mindre bysamfund er positivt. Menselv med ændret prioritering vil midlerne kun række til højest 20 små byer årligt pålandsplan og reglerne gælder slet ikke landområderne. Samtidig er processen langvarig,kompliceret og dyr.C. Mulighed for ekstraordinær ramme til bygningsfornyelse i forbindelse med
områdefornyelsesprojekter.
Og de 40 mill kr. i ekstraordinære bygningsfornyelsesmidler, der kan tildeles i disseområder vil næppe have nogen synderlig effekt. I de allerede gennemførte projekter harinteressen og anvendelsesmulighederne for disse midler været meget lille. Og de kan førstanvendes 2-3 år efter at processen omkring ansøgning starter. En af de mange gode tilg vedindsatspuljerne har været, at der også var midler ved akutte behov.Søren Garde RådgivningTlf. 22 23 47 55
8450 Hammelwww.garderaad.dk
§§§Det anbefales, at disse midler i stedet fordeles til bygningsfornyelse i de mindrebysamfund, men hvor kommunerne vil kunne disponere frit over midlerne.D. Fordelingen af den ordinære byfornyelsesramme mellem kommunerne.
Den nuværende fordelingsnøgle er udarbejdet på baggrund af en række objektive kriterier,der tager udgangspunkt i den byfornyelsesstrategi, der blev anvendt fra 1980-erne og frem.Fordelingen tilgodeser i meget høj grad de større bysamfund. Således får KøbenhavnsKommune alene 32% af rammen og kommunerne i hovedstadsområdet tilsammen ca. 40%.Til sammenligning får de 39 kommuner, der har været omfattet af indsatspuljernetilsammen godt 25% af landsrammen.Der er samtidig en helt ny dagsorden, idet de fysiske, økonomiske og sociale udfordringer ilandområderne nu er langt større end i byerne. I en tid, hvor der ikke afsættes flere midlertil byfornyelse er det helt afgørende, at midlerne anvendes hvor behovet er størst, og det erfor øjeblikket i landområderne.Der opfordres derfor til en radikal omfordeling, således at landkommunerne i en årrækketilgodeses med en overvejende del af midlerne indtil de akutte problemer er afhjulpet –eller at de statslige bevillinger kan øges.Sker der ingen omfordeling vil de foreslåede lovændringer som nævnt kun have en retbeskeden effekt.E. Bemærkninger til enkelte forslag.
Forøget refusion vedr. kondemneringer m.v.
Der er foreslået en forøget refusion af kommunernes udgifter efter Byfornyelseslovens kap.3 og 4 om bygningsfornyelse i landområder og byer med mindre end 3.000 indbyggere.Kap. 9 om kondemnering anvendes i et stærkt stigende omfang i mindre byer oglandområder og er et særdeles effektivt redskab mod boligspekulation og udlejning afsundhedsfarlige boliger. Og hertil kommer ofte følgeudgifter til genhusning.Det anbefales derfor, at reglerne om 60% refusion også omfatter udgifter til beslutningerefter kapitel 9 samt til erstatningsboliger efter kap. 8 i landområder og byer med mindreend 3.000 indbyggere.
Søren Garde RådgivningTlf. 22 23 47 55
8450 Hammelwww.garderaad.dk
§§§Skrot og affald.
Erfaringerne – og evalueringen af indsatspuljerne – viser, at frivillige aftaler med tilskudkun sjældent er mulige.Det anbefales derfor at der på længere sigt arbejdes på at kommunerne får forbedredemuligheder for at bruge tvangsforanstaltninger, også så det som udgangspunkt erlodsejeren, der skal afholde udgifterne. Dette kunne ske ved skærpelse af byggeloven ellerved at indføre regler herom i byfornyelsesloven.F. Bygningsforbedring
De nuværende regler om tilskud til istandsættelse og forskønnelse anvendes relativt lidt ilandområder og mindre byer. Det betyder at der er bevaringsværdige ejendomme, derforfalder og ender i en nedrivning.Årsagen er efter vores opfattelse, at belåningsmulighederne er begrænsede, ejernesmulighed for at finansiere egen andel er små og at ejerne vil have svært ved – på trods afbyfornyelsestilskud – af få investeringen tilbage ved salg.
Vi tillader os at foreslå, at der på længere sigt gennemføres en analyse og udredning medhenblik på at undersøge om et andet regelsæt måske kunne gøre det mere attraktivt atgennemføre bygningsforbedring.G. Forslag om strafsanktionering af overtrædelse af midlertidige forbud mod beboelse og
ophold efter byfornyelseslovens § 80.
I paragraf 80 er der hjemmel til at udstede midlertidige forbud mod retlig og faktisk råden iop til 2 år, og reglen bruges ofte i sager, hvor der er grund til at frygte at en sundhedsfarligbolig udlejes. Der er set tilfælde, hvor forbuddet ikke respekteres.I henhold til § 107, stk. 1 nr. 6 straffes ejere, der ikke respekterer en egentlig kondemnering,men det samme gælder ikke for overtrædelse af et midlertidigt forbud. Vi vil foreslå, atovertrædelse af et midlertidigt forbud efter § 80 straffesanktioneres på lige fod medovertrædelse af en kondemnering.
H. Refusion af konsulentbistand ved sager efter kap. 9.
Dette er forslag til den bekendtgørelse om refusion, der vel skal udarbejdes i forbindelsemed lovændringen.Søren Garde RådgivningTlf. 22 23 47 55
8450 Hammelwww.garderaad.dk
§§§Landkommunerne er først i de sidste par år begyndt systematisk at anvende reglerne omkondemnering og nedrivningspåbud som et vigtigt redskab. En barriere herfor har væretmanglende juridiske kompetence og specialviden i forvaltningerne. Hvortil kommer at deter svært at vedligeholde en opnået kompetence, fordi sagsantallet trods alt er relativt lille iden enkelte kommune.. Der har tillige været nogle skimmelsager i mediernes søgelys, hvorkommunerne har haft mere end svært med at håndtere juraen.I al ubeskedenhed mener vi, at vores bistand med sager efter kap 9. for kommunerne harværet kraftigt medvirkende til, at reglerne nu bruges langt mere end tidligere.Vi tillader os derfor at foreslå, at rimelige udgifter til juridisk konsulentbistand efter kap. 9kan medtages i refusionen – dette vil svare til de refusionsregler, der gælder forkommunernes udgifter til konsulentbistand efter lovens kap. 2 og 6 om områdefornyelse ogfriarealer – og sager efter kap 9. er ofte væsentligt mere komplekse.
12. oktober 2012Søren Garde Rådgivning.
Søren Garde RådgivningTlf. 22 23 47 55
8450 Hammelwww.garderaad.dk
Til ministeriet for by, bolig og landdistrekter.
Kære Pia scott Hansen
Vedr.: Byfornyelse. Orientering om høring over lovforslag
Teknik & Miljø i Vejen Kommune har ikke haft mulighed for, af hente en tilbagemelding fra det politiskeniveau, i forhold til den fastsatte tidsfrist.Vi vil dog tillade os og arbejde videre med et svar, som vi fremsender i midten af uge 43. Vi håberministeriet ønsker at gøre brug af et senere fremsendt svar fra Vejen Kommune.
Venlig hilsen
Martin Kruse Nielsenfagkoordinator ProjektVejen Kommune
