Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 57:

Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. (Ændrede fordelingsprincipper for områdefornyelse med særligt sigte på mindre byer og landdistrikter m.v.).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 08.11.2012).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til fru Louise Schack Elholm.

Tak. VK-regeringen lavede i samarbejde med Dansk Folkeparti en nedrivningspulje til nedrivning af faldefærdige rønner på landet. Ordningen var en enormt stor succes. Med beslutningsforslaget, der behandles efter dette lovforslag, foreslår vi igen en nedrivningspulje, men desværre har regeringen på forhånd afvist forslaget. Dette lovforslag er regeringens alternativ til nedrivningspuljen eller indsatspuljen, som ministeren for by, bolig og landdistrikter kalder det.

Men dette lovforslag er ikke i nærheden af at være en nedrivningspulje: For det første er der langt færre penge, der målrettes til mindre byer, dog med mulighed for at flytte dem over til større byer, hvis der ikke er nok ansøgere blandt de mindre byer; for det andet er det meget dyrere for kommunerne at benytte sig af denne pulje; for det tredje er det ikke sikkert, at alle udsatte kommuner kan få en del af midlerne; og for det fjerde er mulighederne for at nedrive erhvervsbygninger blevet begrænset. Lovforslaget forbedrer samtidig muligheden for, at kommunerne kan støtte etablering af bad i ejer- og andelsboliger.

Formålet med nedrivningspuljen var at forbedre det fysiske miljø i en lang række udkantskommuner. Det er et alvorligt problem i landets udkantsområder, at bygninger efterlades tomme og nedslidte. Det sker f.eks., når købmanden lukker og skolen flyttes, det skæmmer lokalmiljøet og gør områderne mindre attraktive for beboelse og erhverv, hvilket blot medfører yderligere fraflytning, butiksdød og forfald. Det er en negativ spiral, som VK-regeringen i sin tid ville stoppe, og derfor afsatte VK-regeringen en nedrivningspulje på 250 mio. kr. over 2 år til 39 udkantskommuner. Puljen skulle give støtte til opkøb af ejendomme og visse typer avls- og driftsbygninger med henblik på renovering eller nedrivning, den skulle give tilskud til oprydning af oplagret skrot, udtjente biler og affald på private grunde, og puljen skulle bidrage til den kommunale andel af byfornyelsesindsatsen.

Nedrivningspuljen har været en kæmpe succes. En midtvejsevaluering foretaget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter viser entydigt, at kommunerne har været ovenud tilfredse med puljen. Over 3.500 faldefærdige bygninger er blevet revet ned, og over 1.300 misligholdte bygninger er blevet renoveret.

Men lad mig nu lige vende tilbage til forskellene, for dette er ikke en ny nedrivningspulje. De langt færre penge, der er afsat over forskellige puljer, vil langtfra have den samme effekt, som nedrivningspuljen havde tidligere, og der vil givetvis også være færre ansøgere, da regeringen samtidig gør denne ordning væsentlig dyrere for kommunerne, end den tidligere nedrivningspulje var. I disse økonomisk trængte tider vil det derfor ikke være muligt for mange kommuner at gøre brug af ordningen. Det har regeringen dog taget hensyn til i lovforslaget, da pengene så bare bliver brugt af større byer.

Lad mig konkretisere det nærmere. Lad os forestille os, at en fiktiv kommune har et projekt om nedrivning af nogle faldefærdige bygninger, heriblandt erhvervsbygninger, til et samlet beløb af, lad os sige 10 mio. kr. Med den tidligere nedrivningspulje ville kommunen få refunderet mellem 7 mio. og 7,5 mio. kr., men med den nye ordning får kommunen blot refunderet 6 mio. kr. – altså skal de selv ud at finansiere ekstra 1-1,5 mio. kr. Der vil derfor være tilfælde, hvor kommunen ikke kan finde den sidste finansiering. Man kunne forestille sig, at en kommune som f.eks. Lolland, der også mistede betydelige midler i regeringens udligningsreform, vil have svært ved at finde disse penge.

En anden forskel i forhold til nedrivningspuljen er, at nedrivningspuljen fokuserede på 39 udsatte kommuner, mens lovforslaget fokuserer på små byer med under 3.000 indbyggere. Det kan betyde, at nogle af de 39 kommuner, der benyttede sig af nedrivningspuljen til vigtige renoveringer og nedrivninger i lidt større byer, ikke får adgang til byfornyelsesmidlerne.

Ellers har regeringen taget ved lære af nedrivningspuljen og langt hen ad vejen givet mulighed for at bruge penge til det samme som den tidligere nedrivningspulje – dog med undtagelse af erhvervsbygninger, hvor muligheden for tilskud til nedrivning af disse er blevet begrænset. Det er f.eks. ikke muligt at få støtte til nedrivning af overflødige og nedslidte avls- og driftsbygninger i landdistrikterne. Kun nedlagte landbrug i de små byer kan få støtte til nedrivning.

Lovforslaget er med andre ord en ringe erstatning for nedrivningspuljen, men regeringen vil tydeligvis ikke gøre mere for landdistrikterne. Selv om vi i Venstre har langt større ambitioner med landdistrikterne, må vi erkende, at vi ikke kan få flertal for det. Venstre vil derfor støtte denne mindre forbedring af landdistrikternes vilkår.

Da De Konservatives ordfører ikke har mulighed for at være til stede, vil jeg på vegne af De Konservative sige, at De Konservative med samme forbehold som Venstre støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Annette Lind.

Jeg er glad for, at Venstre vil støtte lovforslaget; det er jo rigtig godt. Med hensyn til indsatspuljen, som den tidligere regering lavede, er det sådan – det ved vi jo alle sammen – at det var en midlertidig pulje, som ikke skulle fortsætte.

I forhold til finansieringen er det sådan, at Venstre vil tage fra Forebyggelsesfonden; vi er altså ikke for, at man tager fra nedslidte lønmodtagere og giver til nedrivning af huse i stedet for. Så det er jo spændende, hvad Venstre vil gøre i forbindelse med det næste forslag.

I forhold til det her forslag vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvad vil Venstre gøre for at målrette hjælpen til landdistrikterne? Ordføreren kritiserer rigtig meget, at vi ikke gør det, men det her er jo netop at målrette hjælpen til landdistrikterne. Hvad vil Venstre gøre?

Ordføreren.

Venstres beslutningsforslag er jo det næste punkt på dagsordenen; sammen med De Konservative har Venstre foreslået en nedrivningspulje på 100 mio. kr. Men jeg ved, at det er noget, som vi skal diskutere under det næste punkt, så jeg synes ikke, vi skal tage hul på det allerede nu.

Jeg vil blot sige, at jeg synes, den nedrivningspulje, som vi havde, var meget mere fordelagtig. Og det var jo meningen, vi skulle forhandle den i forbindelse med den finanslovaftale, som vi aldrig kom til at forhandle, fordi der havde været valg og vi ikke mere var i regering.

Så går vi til den næste ordfører, som er netop fru Annette Lind.

I dag slår vi et vigtigt slag for landdistrikter og for vores by- og områdefornyelse i Danmark. Socialdemokraterne ønsker et Danmark i bedre balance, og her tager vi det vigtigste skridt ved at give vores små samfund rundt om i landet bedre udviklingsmuligheder.

Hvis man sætter sig ind i sin bil og kører ud i det danske land, skal man ikke køre langt, før man får øje på et eller flere huse, som er gået i forfald. Ligegyldigt om huset står i Højby i Odsherred eller i Gludsted mellem Nørre-Snede og Ikast, er det altså et ærgerligt syn og noget, som ikke er med til at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Vi ønsker derfor at styrke indsatsen over for de dårlige boliger, som er en stor udfordring i vores yderområder.

Med lovforslaget i dag giver vi en økonomisk håndsrækning til kommuner med landdistrikter og særlig til vores små byer med under 3.000 indbyggere. Med byfornyelsesmidlerne kan de både områdeforny og nedrive eller istandsætte de dårlige huse. Og det bliver billigere for kommunerne, fordi refusionen sættes op fra 50 pct. til 60 pct. af kommunernes udgifter. På samme måde gives der refusion til udgifter i forbindelse med fjernelse af skrot og affald i de små byer.

Alt sammen sker det med den hensigt at styrke kommunernes incitament til at opprioritere indsatsen mod de dårlige boliger i de små byer og på landet. Kommunerne kan altså lave en samlet strategi for et område, som skal være med til at skabe fremgang, vækst, udvikling og arbejdspladser, hvor byfornyelsesmidlerne kan spille ind.

Som jeg har sagt før, skal det altså være slut med »den rådne banan« og Udkantsdanmark, og derfor er jeg stolt af, at vi nu har fundet en permanent løsning på et problem, som i mine øjne ikke kan løses af en midlertidig ordning, sådan som indsatspuljen lagde op til. Når løsningen er permanent, kan kommunerne nemlig arbejde med en sammenhængende helhedsløsning over flere år; de kan regne med det her.

Derfor er det godt, at vi nu tildeler de små byer en fortrinsret til 75 mio. kr. årligt til områdefornyelse og bygningsfornyelse. De store byer har i en årrække nydt godt af den største del af byfornyelsesmidlerne, så det er naturligt, at vi nu giver et løft til landdistrikterne og mindre byer. Det kan vi som socialdemokrater være rigtig godt tilfredse med, og som ordfører for landdistrikterne er jeg det også.

Jeg tror, vi her har fundet en model, som de fleste danskere kan nikke anerkendende til, ikke alene fordi vi får bugt med nogle af de huse, som nu står i forfald og trænger til at blive ryddet af vejen, men også fordi vi vel at mærke har en plan for, hvad der skal ske af forbedringer i et helt område. Vi ved hos Socialdemokraterne, at udviklingen med fraflytning i vores landdistrikter ikke bare kan vendes fra den ene dag til den anden. Der er altså ikke nogen snuptagsløsninger.

Men så meget desto mere vigtigt er det, at vi i fællesskab finder løsninger for at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne og på den måde skaber attraktive områder for familier, der gerne vil bo på landet. Forskellen mellem land og by skal nemlig ikke måles på antallet af forladte og forfaldne huse. Nej, landdistrikterne har langt mere at byde på: åbne vidder, ressourcer, nærvær, lokalt sammenhold, smukke landskaber, kreativitet og iværksætteri.

Med lovforslaget her i dag giver vi vores kommuner gode og konstruktive redskaber til at sætte skub i udviklingen af landdistrikterne, sådan at de kan vise de positive sider frem. Det er til gavn for hele landet, og derfor støtter vi Socialdemokraternes forslag.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Mette Hjermind Dencker.

Så skete det endelig, så kom det første lovforslag fra landdistriktsministeren, efter at ministeriet har eksisteret i over 1 år. Når nu lovforslaget har været så længe undervejs, havde vi da i Dansk Folkeparti håbet på, at det var lidt mere banebrydende end det, vi skal tage stilling til i dag. Det kunne måske have været noget med den der overordnede strategi for landdistrikterne, som ministeren kom til at love på et af de første samråd, han deltog i. Sådan blev det ikke.

Det, vi i dag skal behandle, er en række omfordelinger af bygnings- og områdefornyelsesmidlerne, herunder også regeringens alternativ til nedrivningspuljen. Lad mig starte med at sige, at vi i Dansk Folkeparti ser positivt på, at regeringen med det her forslag anerkender, at der i de mindre byer er lige så stort et behov for område- og bygningsfornyelse, som der i de større byer. Vi er glade for, at regeringen nu vil give flere af midlerne til de hårdt prøvede yderområder. Vi tror på, at de midler, der her vil blive bevilget, vil gøre en stor forskel derude. Vi mener, det er positivt at støtte kommunerne med nedrivning af tomme erhvervsbygninger i de små byer. Det er også rart at se, at regeringen vil hæve statsrefusionen til aktiviteter i de små byer, for det vil alt andet lige gøre, at der bliver kortere vej fra initiativ til handling.

Det er trist at tænke på, at vi i Danmark har boliger uden bad. Vi er enige med regeringen i, at der bør sættes ind over for det problem. Det er et stort problem, men jeg tvivler på, at det er et landdistriktsproblem. I forslaget står der, at der stadig er ca. 40.000 ejer- og andelsboliger uden bad. Andelsboliger, som især er beliggende i de største byer, udgør cirka halvdelen af det tal. Det vil med andre ord sige, at cirka halvdelen af de boliger, der er tale om, er irrelevante at behandle i lige netop det her forum. Jeg tror, at de faktiske tal er meget højere end det. Derfor vil vi i Dansk Folkeparti opfordre til at lade By- og Boligudvalget behandle lige netop denne del af forslaget.

Endelig er der i forslaget mulighed for kommunalt opkøb af dårlige ejendomme og mulighed for fjernelse af skrot og affald. Det er regeringens beskedne videreførelse af nedrivningspuljen. Regeringen har ovenikøbet udeladt den del af nedrivningspuljen, der omfattede drifts- og avlsbygninger i landbruget. Det vil sige, at mens der før var 100 mio. kr., som gik til nedrivning og renovering og fjernelse af skrot og affald, vil der nu være 75 mio. kr., som både skal gå til områdefornyelse, bygningsfornyelse, nedrivning og renovering af boliger og erhvervsbygninger, fjernelse af skrot og affald, forhøjelse af statsrefusion til aktiviteter og så også lige bad i boliger i de større byer. Det er alt andet lige en forringelse af nedrivningspuljen.

I Dansk Folkeparti kan vi med glæde imødese alle de gode initiativer, der er i forslaget. Men det skal bare ikke være på bekostning af nedrivningspuljen. Derfor håber vi, at regeringen er positivt stemt for, at vi kan tage overførslerne fra nedrivningspuljen ud af forslaget og behandle særskilt, så vi stadig væk kan samarbejde om alle de forbedringer, som vi synes forslaget rummer. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og så går vi videre til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Radikale Venstre er rigtig glade for det her lovforslag. Lovforslaget styrker kommunernes mulighed for at udvikle deres landdistrikter. Det er der brug for, for der er mange tomme og nedslidte boliger, som enten skal rives ned eller renoveres. De tomme boliger er et socialt problem nogle steder, og samtidig gør det landsbyerne mindre attraktive at flytte til. Der er brug for, at kommunerne laver en plan for, hvordan de vil udvikle deres landsbyer, og hvordan de vil prioritere mellem de landsbyer, der er.

Det nye ved det her lovforslag er, at fordelingen af de 100 mio. kr., som hvert år afsættes til områdefornyelse og bygningsfornyelse, bliver ændret, sådan at landdistrikterne får fortrinsret til 75 mio. kr. mod i dag 22,5 mio. kr. Pengene bliver altså omfordelt til landdistrikterne fra de større byer. På den her måde får kommunerne nu økonomi til at renovere eller rive ned på landet, så der kan komme udvikling i gang, og så vi igen kan få vækst i vores landdistrikter.

Med de ord kan Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Hr. Eigil Andersen har bedt om ordet. Nej, nu går han op som ordfører, værsgo. Så tak til den radikale ordfører.

Lovforslaget her betyder flere penge til bygningsfornyelse og områdefornyelse i nedslidte byområder i små byer. Det indeholder også en indførelse af en mulighed for at give statstilskud til en del af udgifterne, hvis kommunen river tomme erhvervsbygninger ned i byer med op til 3.000 indbyggere. Og der er også statstilskud, hvis kommunen har udgifter til at fjerne skrot og affald i småbyer med under 3.000 indbyggere eller i det åbne land.

Det er nogle af de punkter, som er vigtige, fordi udkantsområderne i Danmark – eller man burde måske sige udviklingsområderne i Danmark – er ramt af befolkningstilbagegang, og det sætter naturligvis sit store præg på bygninger og byområder i disse mindre byer. Det er en kendsgerning, at det er en stor økonomisk byrde for mange landkommuner at sørge for ordnede forhold, og da det kniber med pengene i den kommunale økonomi, er der stort behov for, at der sker noget mere. Så enkelt er det.

Derfor er det her lovforslag velanbragt, og der er ingen tvivl om, at forslaget vil have en god virkning. Jeg har forstået, at det har man i hvert fald også erkendt i partiet Venstre, og derfor vil man så også stemme for lovforslaget. Det må hilses med tilfredshed.

Jeg synes derimod, at det virkede mere uldent, hvad Dansk Folkeparti egentlig ville stemme; det var noget med en opdeling af lovforslaget og sådan noget. Men jeg forstod jo på Dansk Folkepartis ordfører, at hun anerkendte, at forslaget ville gavne landdistrikterne, hvilket jeg har opfattet er et vigtigt punkt for Dansk Folkeparti. Så derfor vil jeg sige, at jeg da bestemt håber, at selv om DF måske ikke får opfyldt sit ønske om at få lovforslaget delt op, eller hvordan man nu vil konstruere det, altså at selv om lovforslaget bliver som nu, så vil Dansk Folkeparti indse, at det her er godt for landdistrikterne, og derfor ende med at stemme for.

Tak til SF's ordfører. Så går vi videre til Enhedslistens ordfører, hr. Lars Dohn.

Tak. Det her forslag giver jo mulighed for, at man kan styrke by- og områdefornyelsen i de små bysamfund og ude i landdistrikterne, og det er der sandelig meget behov for. Alene det rent visuelle ved at skulle leve i et område præget af forladte huse, af landbrugs- og erhvervsbygninger, der står og forfalder, er jo i sig selv med til at gøre, at befolkningssammensætningen i vores landdistrikter udvikler sig helt forkert.

Så det er rigtig godt, at forslaget nu her lægger an til, at der kan sættes noget fart på nedrivningen af tomme erhvervsbygninger, at man kan opkøbe og nedrive de boliger, som ikke må være – hvad skal man sige – en del af udlejningsmassen, men som jo er og har været en del af flittige spekulanters erhvervsområde. Det, at man ikke kan få fjernet skrot og affald, er jo i sig selv med til at give en deprimerende udvikling, når man skal se på skrot- og affaldsbunker. Det er godt, at vi kan få afskaffet og få taget fat på det, man med et fint ord kalder for installationsmangler – sådan hedder det faktisk i boligsproget – men som på godt dansk betyder, at der er 40.000 boliger uden bad. Langt det vigtigste for mig at se er, at kommunen her kan få mulighed for at lave et forbud mod udlejning, indtil man får taget stilling til en nedrivning. Det vurderer jeg i hvert fald som det allervigtigste. Det er på tide og rigtig vigtigt med det her tiltag for at fjerne et marked fra Låsby-Svendsen-typerne.

Samtidig ved vi, at problemstillingen om sociale nomader også hænger sammen med det her lejemarked, hvor man kan komme ind uden at betale indskud, og hvor man får en spand maling udleveret ved indgangen – og så ellers i mange tilfælde må betale en uhyrlig høj husleje for noget, der ikke er egnet som bolig.

Jeg tror også, det er vigtigt – og det har jeg nævnt for ministeren nogle gange – at få påpeget det over for kommunerne og også få orienteret dem om, hvilke instrumenter de har, for der er jo desværre her i landet en valgmulighed for, om man vil have boligkommissioner eller ikke. Når vi ved, at der netop i landdistrikterne – men desværre selvfølgelig også i byerne – er rigtig mange boliger, som lider af skimmelsvamp, fugt og andre ting, som egentlig gør dem uegnede til boliger, så ville det være rigtig vigtigt, at man i hver af de 98 kommuner havde en boligkommission med lægelig deltagelse og med deltagelse af teknikere fra teknisk forvaltning, der kunne tage ud at se på nogle af de boliger her.

Så derfor håber jeg, at ministeren også vil kaste sit blik på, hvordan man faktisk har arbejdet med boligkommission i Morsø Kommune og virkelig er kommet langt med det, og hvordan Ikast-Brande Kommune har lavet en taskforce, der tager ud og faktisk får fjernet mange af de her boliger. Så det er faktisk muligt, hvis kommunerne er aktive.

Vi vil følge nøje, hvordan finansieringen af det her kommer til at udvikle sig, for det er ikke nogen hemmelighed, at det finansieres af den samlede byfornyelsespulje. Derfor må det ikke gå ud over de udsatte boligområder i de større byer. Man må sige, at forslaget indeholder en række nybrud og gode elementer, og så må vi fremadrettet se på at få fyldt nogle flere penge i den her ordning. Derfor støtter vi forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Hjermind Dencker.

Vi kan jo forstå, at Enhedslisten støtter forslaget, herunder også den del af forslaget, der vedrører etablering af bad i ejer- og andelsboliger. Vi kan jo ikke udelukke, at etablering af bad i ejer- og andelsboliger kan risikere at give et provenu for ejeren ved salg af andelen eller ejerboligen, og derfor vil vi høre, om det er korrekt forstået, at Enhedslisten støtter, at vi med offentlige midler går ind og laver nogle foranstaltninger, som dermed kan give boligejere flere penge mellem hænderne. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Vi vil i udvalgsarbejdet se grundigt på, hvordan den udformning vil blive helt præcis. Normalt vil ejerboliger uden bad jo være boliger, som er ejet eller beboet af dårligt stillede familier, og det må være det, der er udgangspunktet for at lave den her ordning.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Når det handler om andelsboliger og ejerboliger, tror jeg godt, vi kan udelukke, at det er de dårligst stillede familier, der har råd til at købe en af dem. Det er blot derfor, jeg spørger Enhedslisten, for vi går jo ind med offentlige midler og laver alt andet lige en forbedring af de boliger, og det vil jo give et provenu, når ejerne står og skal sælge. Jeg vil blot høre, om Enhedslisten kan være mere specifik i sin udmelding om, hvorvidt de kan støtte det.

Ordføreren.

Nu er fru Mette Hjermind Dencker jo landdistriktsordfører, og hvis man sætter sig lidt ind i, hvem der bor i de dårligste rønner ude på landet, så er det altså ikke socialgruppe 1, så meget kender jeg til forholdene. Hvis det er en familie, der ikke tidligere har haft mulighed for at etablere bad i boligen, så mener vi, at vi som samfund skal være med til at støtte, at de får mulighed for det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Det tegner jo fint. Det tyder på, at der stort set er fuldt hus til det her lovforslag, som jeg så kan forstå ministeren skulle skoses lidt for er det første.

I Liberal Alliance går vi sådan set ind for færre regler, mindre lovgivning og større frihed, så vi ønsker bestemt ikke at genere nogen minister, der holder lidt igen. Jeg vil faktisk sige, at måske kunne andre ministerier lære lidt af det her og ikke komme med lovgivning i tide og utide. Så vi deltager ikke i nogen bebrejdelse af ministeren, men gratulerer derimod gerne med, at det ser ud til, at der er fuld opbakning til forslaget, når ministeren endelig kommer med noget. Det kunne andre måske også lære af.

Det er ren fryd og gammen, og alligevel er det skidt, at vi overhovedet skal diskutere den her problemstilling. Den kommer jo af det, man ser, hvis man kører en tur på landet, for der må man konstatere, at der løbende er sket og sker fraflytning. Folk samler sig i byerne, så der står tomme boliger tilbage på landet, og det gør der i udpræget grad i den valgkreds, jeg er valgt i. Der kan man se, at det sker, og det sker ikke kun med erhvervsbygninger, det er også boliger, der står usælgelige tilbage og måske til sidst tomme.

Det er vel egentlig sådan noget, vi troede vi kun skulle få at se i andre lande end Danmark. Når vi går lidt tilbage i tiden, ser vi, at boligerne er blevet forladt. Det kunne være sket i mindre tæt befolkede lande, hvor man var flyttet væk fra bopladserne. Men vi ser det rent faktisk nu i Danmark, og det ser ikke kønt ud. Det er ikke godt, og det er sådan set tegn på en udvikling, der er både beklagelig og betænkelig.

Det var sådan set bedre, om det her forslag var helt overflødigt og der stadig væk var liv nok på landet, så man kunne holde liv i de ting, der nu var omkring landsbyen, og som gjorde, at folk bosatte sig der, for så var vi ikke kommet i den situation, vi er i nu. Mange tusinde arbejdspladser er forsvundet ud af Danmark, og det gør det dermed umuligt for mennesker at bosætte sig der, hvor der før var arbejdspladser, og umuligt at føde familien og dermed leve der. Det er en ond cirkel, og færre bosætter sig der. Det er sådan set et symptom på en kedelig udvikling, en ærgerlig udvikling og en dårlig udvikling.

Men nu er det jo altså sådan, og det kan vi ikke ændre med det her forslag. Derfor er det rimeligt at sige, at det er godt at støtte den her omfordeling; der flyttes rundt med pengene, og der gives mulighed for at gøre noget mere ved problemet, og det hilser vi med tilfredshed. Det vil sige, at man trods fraflytningen af mennesker altså også er lidt opmærksom på, at der må ofres samfundsressourcer på disse områder, så de hverken kommer til at ligne spøgelsesbyer, forladte områder eller faldefærdige boliger, som så i øvrigt har påkaldt sig særlige former for ejerforhold og udlejning, hvilket vi heller ikke har nogen grund til at være stolte af.

Så de elementer, som der er redegjort for i det her lovforslag, flytter i beskedent omfang rundt på midlerne, og vi kunne ønske os, det skete med større styrke, hvis det var muligt. Men vi er sådan set også et parti, der ikke ved hvert andet lovforslag peger på, at skatten skal stige for at kunne bruge offentlige midler. Vi er lige så nøjsomme som ministeren og synes, det er helt rimeligt at flytte rundt på de her midler. Så vi kan støtte lovforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Det var slut på ordførerrækken, så jeg giver ordet til ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil først og fremmest sige tak for en god debat. Jeg vil også konstatere, at der minus Dansk Folkeparti er opbakning fra samtlige partier i Folketinget. Dansk Folkeparti er positivt indstillet over for flere elementer i forslaget, men der er dog enkelte elementer, som de gerne vil have lov til at se på. Jeg glæder mig til, at vi kan få det afdækket under udvalgsarbejdet på en god og ordentlig måde.

Jeg vil sige, at der måske var et par enkelte misforståelser undervejs. Fru Louise Schack Elholm rejste spørgsmålet om mulighed for støtte til nedrivning af erhvervsbygninger. Der kan man sige, at det her forslag jo åbner op for, at man kan få en statsrefusion i byer med under 3.000 indbyggere. 60 pct. statsrefusion er dog alligevel noget andet end det, at der tidligere ingen statsrefusion var i nedrivningspuljen, de gældende regler under byfornyelsen. Det er altså ændret i en positiv retning, når det gælder erhvervsbygninger. Det synes jeg da at man skal notere sig med glæde, når man er optaget af den del af det.

Det andet handler om kommunalt opkøb af bygninger: Man giver faktisk mulighed for at købe kommunale bygninger i byer med op til 3.000 indbyggere med 60 pct. statslig refusion. Der er mange kommuner, der er meget aktive, men ikke har råd til så meget. Der synes jeg, at vi skal glæde os over, at Lolland og Langeland får nogle nye muligheder.

Så synes jeg også i denne diskussion, at vi skal glæde os over, at det ikke kun er de 39 kommuner, som Venstre udvalgte – og åbenbart efter et særligt kriterium, for det dækker ikke andre landdistriktsregler – efter forrige valg, da de sad på posten. Nu er det hele landet, alle landkommuner, der er landdistrikter, der kan være med i det her.

Så blev spørgsmålet om etablering af bad i ejer- og andelsboliger uden statslig refusion diskuteret. Der vil jeg bare sige, at selv om der nu er kommet en mulighed for, at man kan få op til maks. en fjerdedel i bevaringsværdige bygninger og en tredjedel af etableringsudgifterne til bad i andels- og ejerboliger, er det jo ikke sådan, at det går fra de 75 mio. kr., der er allokeret til områdefornyelsen og bygningsfornyelsen ude i landdistrikterne. Det er bare for at rette den misforståelse.

Vi kan altid have den der principielle diskussion om, hvorvidt det nu vil generere en merværdi, som så kan sælges, men der vil jeg sige, at det jo er rimeligt nok, at det er kommunalbestyrelsen, der vurderer, om man kan gå ind og støtte det. Og i bygninger, der ikke har bad, synes jeg, det vel er rimeligt nok, at der er mulighed for støtte etableringen via byfornyelse, når man nu er i gang med at renovere.

Tak for tilsagnet til landdistriktforslaget. Jeg er meget oplivet over den tilgang, som Folketingets partier har til det. Og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet af hr. Leif Mikkelsens tilgang til det, nemlig at der skulle komme så få forslag som muligt, og når de kom, skulle der helst være bred opbakning til det. Det vil jeg sige, at det har jeg da i hvert fald levet op til i dag. Så jeg ser frem til et rigtig godt udvalgsarbejde, og jeg håber, at vi kan nå til en bred enighed, der indbefatter alle Folketingets partier.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Hjermind Dencker.

Det er lige før, at jeg vil ønske ministeren tillykke med sin jomfrutale som landdistriktsminister, men vi har jo før indkaldt ministeren til forespørgsler et par gange, så det ville ikke være helt korrekt at gøre.

Jeg vil lige spørge ministeren om de 40.000 boliger: Hvor mange af de 40.000 ejer- eller andelsboliger, der skal have etableret bad, ligger rent faktisk i landdistrikterne?

Nu har vi jo få en bekræftelse på, at i hvert fald halvdelen af dem ikke gør det. Det kan være, at ministeren også ligger inde med nogle oplysninger om, hvordan de rent geografisk er fordelt i kongeriget.

Ministeren.

For det første har både fru Mette Hjermind Dencker og jeg været ude at tale landdistrikternes forhold det seneste års tid. Jeg tror faktisk aldrig, at man har diskuteret så meget om vores landdistrikter og urbanisering og en bedre sammenhæng mellem by og land som nu. Det vil jeg gerne kvittere for – også for fru Mette Hjermind Denckers engagement i det her. Så jeg tror ikke, at der er nogen af os, der holder sin jomfrutale på den måde.

For det andet vil jeg sige, at nu har jeg måske været på talerstolen adskilligt flere gange end fru Mette Hjermind Dencker, så jomfrutale kan der vist ikke blive tale om i den her forbindelse.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at vi ikke på stående fod kan sige, hvor mange boliger uden bad der ligger i landdistrikterne. Fru Mette Hjermind Dencker er meget velkommen til at stille udvalgsspørgsmål. Så skal jeg vende tilbage med et svar.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Jamen grunden til, at jeg spørger, er, at jeg undrer mig en del over, at det lige akkurat hørte ind under behandlingen i Udvalget for Landdistrikter og Øer. Når det var kommet ind under vores udvalgsområde, antog jeg, at det måtte være, fordi det har en stor betydning for lige netop landdistrikter. Og det var sådan set bare det, jeg ville have bekræftet.

Ministeren.

Jeg anerkender den polemiske tilgang til spørgsmålet, men jeg vil sige til fru Mette Hjermind Dencker, at det faktisk tit er sådan, i forbindelse med at man fremsætter et lovforslag, at der er en forbedring, der har været ønsket igennem lang tid, og så tager man den med.

Jeg vil bede fru Mette Hjermind Dencker om at kigge på andre ministerområder, hun måske beskæftiger sig med. Der er tit sådan en enkelt opsamling eller to, og det er det, der er sket her.

Det er faktisk en helt rimelig ændring, som kommunerne også har ønsket. Og det er kommunalbestyrelserne, der bevilger det op til et forholdsvis begrænset beløb.

Tak til ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.