Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Grønlandsudvalg vedrørende forslag

til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Ændring af retskred-

sene i Grønland m.v.) (L 56):

”Ministeren bedes redegøre for regeringens initiativer i anled-ning af, at det har været nødvendigt at forlænge kredsdommer-ordningen med dommere uden den særlige uddannelse.”

Svar:

Det følger af § 12, stk. 2, i retsplejelov for Grønland, at endelig udnævnel-se som kredsdommer først kan ske, når vedkommende efter ansættelsesom kandidat til en kredsdommerstilling har gennemgået en særlig kreds-dommeruddannelse. Uddannelseskravet kan i særlige tilfælde fraviges, jf.stk. 3.Ved ansættelse af kandidater til kredsdommerstillinger og ved udnævnelseaf kredsdommere skal der ud over personlige og faglige kvalifikationerlægges vægt på, om den pågældende har kendskab til de lokale forhold iretskredsen, jf. § 12, stk. 4.Kredsdommerne skal være uberygtede og opfylde betingelserne for valgrettil kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 12, stk. 1.Reglerne om, at kredsdommerne skal gennemgå en særlig kredsdommer-uddannelse og herefter ansættes i faste stillinger, blev indført i forbindelsemed en reform af det grønlandske retsvæsen, som trådte i kraft den 1. ja-nuar 2010.Forud for reformen blev hvervet som kredsdommer varetaget som deltids-beskæftigelse og uden krav om særlige uddannelsesmæssige kvalifikatio-ner.Det forventedes dog ved gennemførelsen af reformen, at der ville forløbenoget tid efter reformens ikrafttræden den 1. januar 2010, før der var et til-strækkeligt antal uddannede kredsdommere til, at samtlige faste kreds-dommerstillinger kunne besættes. Derfor fandtes det nødvendigt at ladehidtidige kredsdommere, der ikke ønskede ansættelse i en fast stilling,fortsætte deres kredsdommergerning i en overgangsperiode.På den baggrund findes der i § 747 i retsplejeloven for Grønland en over-gangsbestemmelse, hvorefter personer, som forud for den 1. januar 2010virkede som kredsdommere, og som i øvrigt er uberygtede og opfylder be-tingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen, kan beskikkes som mid-2

lertidige kredsdommere i indtil 3 år fra lovens ikrafttræden. Denne særligeovergangsordning udløber den 1. januar 2013.Lovforslaget indebærer, at overgangsordningen forlænges med yderligere3 år, hvilket hænger sammen med, at det fortsat er meget vanskeligt at re-kruttere faste kredsdommere, som har gennemgået den særlige kredsdom-meruddannelse. Behovet for at forlænge overgangsordningen skal ikkemindst ses i lyset af, at der ligger et meget stort antal verserende sager vedkredsretterne.Lovforslaget indebærer derudover, at de nuværende 18 retskredse i Grøn-land erstattes af 4 nye kredse, som fastlægges med udgangspunkt i degrønlandske kommunegrænser.Baggrunden for denne del af forslaget er, at en ordning med 4 retskredse istedet for de nuværende 18 vil medføre en faglig og kompetencemæssigestyrkelse af kredsretterne og kredsdommerne, idet der ved at samle kreds-dommerne i storkredse skabes grundlag for at etablere et stærkt, inspire-rende og udviklende fagligt miljø blandt kredsdommerne.Med ændringen af retskredsstrukturen vil kredsdommerne fremover ikkesidde hver for sig i de enkelte grønlandske byer. Derimod vil flere kreds-dommere sidder samlet med mulighed for at udveksle og indsamle videnog erfaring fra hinanden.Med den foreslåede regionalisering af retskredsene vil det derfor blive let-tere at rekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere og skabehøj kvalitet i sagsbehandlingen samt acceptable sagsbehandlingstider.Ud over forlængelsen af den nævnte overgangsordning er det således ogsåhensigten med lovforslaget at skabe en mere langsigtet og stabil løsning afrekrutteringsproblemet.Hvis lovforslaget vedtages, vil det i lyset af erfaringerne med den nye rets-kredsstruktur blive overvejet, om problemerne med rekruttering af velkva-lificerede, fuldtidsansatte kredsdommere måtte give anledning til yderlige-re initiativer.