I Dansk Folkeparti er vi også overvejende positive over for forslaget.
Jeg har dog nogle bekymringer og om ikke andet nogle spørgsmål, lidt på samme måde, som fru Birthe Rønn Hornbech havde.
Der var i hvert fald noget, der undrede mig, da jeg læste forslaget, nemlig det her med overgangsordningen for kredsdommere.
Jeg sad og studsede over, hvor lang tid det tager at uddanne en kredsdommer.
Hvis der har været en overgangsordning på 3 år, hvorfor så forlænge den yderligere 3 år?
Er det, fordi folk ikke er interesseret i at få uddannelsen, eller hvad bliver der reelt gjort?
Jeg har i hvert fald samme spørgsmål som fru Birthe Rønn Hornbech.
Der er en anden ting, som måske undrer mig lidt.
Det er, at man reducerer antallet af retskredse fra 18 til 4, hvilket for så vidt kan være ganske glimrende.
Men så opretholder man en række biting.
Det har jo sandsynligvis noget at gøre med de geografiske forhold på Grønland, at man har de her biting.
Der, hvor jeg studsede, var der, hvor antallet af biting skal fastsættes.
Det er jo nogle andre mennesker, der ligesom fastsætter det.
Skal det så stadig væk være 18?
Og hvor er besparelsen så, hvis man kan sige det sådan?
Det kan være, jeg får en ganske glimrende forklaring på det, men det er en af de ting, jeg undrede mig over.
Bitingene skal jo bruges til, at der kan holdes retsmøder i konkrete sager, som det er formuleret.
Kunne ministeren måske ikke komme med nogle eksempler på, hvilke sager der bliver afholdt i bitinget?
Og hvor er det, man skal transporteres ind til de store retskredse?
Det kan være, at ministeren kan komme med en afklaring på det.
Det sidste, jeg godt vil spørge om, er både biting og retskredse.
Det bliver nævnt i forslaget, at man har det her videokonferenceudstyr, som man også vil bruge.
Det kan da være en glimrende idé, for det er godt at bruge nutidens teknologi, kan man sige, når man tager hensyn til den geografiske udfordring på Grønland.
Men jeg ved, at Retsudvalget har været deroppe på besøg, og jeg har fået at vide, at da de var deroppe, var det ganske vist noget meget, meget flot videokonferenceudstyr, der stod der, men det stod også ovre i et hjørne, og det virkede, som om der ikke rigtig var nogen, der vidste, hvordan det skal bruges.
Jeg synes, det er værd at undersøge, for hvis man har tænkt sig at bruge den mulighed, skal udstyret bruges, ellers er det ligegyldigt.
Det sidste, jeg vil spørge om, og som i hvert fald jeg studsede over, men nu har jeg heller aldrig beskæftiget mig synderlig meget med grønlandske forhold, er den udgift, der ligger i lovforslaget.
Grønland får jo et bloktilskud, men som jeg læser det, er det den danske stat, der påtager sig merudgiften.
Jeg tror, det er sådan, at retsområdet stadig væk er underlagt Danmark, hvilket jeg faktisk synes er ganske glimrende, men nogle gange kan jeg godt undre mig over, at man får så stort et bloktilskud, og så kan man ikke selv betale 12,8 mio.
kr.
om året i drift.
Men det skal være mine kommentarer.