NOTAT
3. september 2012
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsmiljø i Grønland
J.nr. 20110013496
1. kontor/KVM
Lovforslaget har været sendt i høring hos Grønlands Selvstyre og Det Grønlandske
Arbejdsmiljøråd.
Grønlands Selvstyre
Grønlands Selvstyre har i sit høringssvar af 22. maj 2012 meddelt Arbejdstilsynet,
at Grønlands Selvstyre tilslutter sig, at lovforslaget sættes i kraft i den foreliggende
form.
Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd
Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd har i sit første høringssvar af 10. august 2011
meddelt, at rådet énstemmigt kan tilslutte sig det foreliggende udkast til lovforslag.
Vedrørende forslaget om gebyr har Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd i svar af 17.
november 2011 foreslået, at der tilføjes en bestemmelse om, at statstilskuddet til
arbejdsmiljøuddannelsen pristalsreguleres i lighed med forslaget om at pristalsre-
gulere deltagergebyret, som opkræves fra arbejdsgiverne.
Hertil har Arbejdstilsynet i supplerende høring af 12. januar 2012 til Grønlands
Selvstyre oplyst følgende: ”Statstilskuddet
fastsættes på den danske finanslov. Fra
1. januar 2013 vil statstilskuddet blive indeksreguleret. Da den laveste beløbsenhed
på finansloven er 0,1 mio.kr., vil det dog kræve en akkumuleret stigning på ti pct.,
før det (efter et antal år) udløser en forhøjelse af statstilskuddet med 0,1 mio.kr.”
Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd er orienteret herom.