Det er jo et lovforslag, som ligestiller arbejdsmiljøloven i Grønland med den danske arbejdsmiljølov.
Det handler om en skærpelse af straffen i ulykker med alvorlige personskader eller død og en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer på byggepladser, og det er en konsekvens af, at det grønlandske hjemmestyre har overtaget ansvaret for arbejdsmiljøet vedrørende offshorearbejde.
Det er jo godt nok, men alligevel er lovforslaget et skridt i den forkerte retning.
Det indeholder jo den ændring, som den borgerlige regering med tidligere beskæftigelsesminister hr.
Claus Hjort Frederiksen i spidsen gennemførte i 2006.
Den afskaffer arbejdsgivernes objektive ansvar.
Jeg bliver nødt til at minde de nuværende regeringspartier om, hvad de mente dengang.
Jeg vil citere Socialdemokratiets tidligere ordfører, fru Lone Møller, som bl.a.
sagde:
»Man skal huske på, at det, der er grundlæggende i arbejdsmiljøloven, er, at der er tale om en arbejderbeskyttelseslov.
Det betyder, at lovens hensigter er at beskytte de ansatte mod ulykke og sundhedsfare.
Både arbejdsgivere og ansatte har en fælles opgave og forpligtelse til at undgå skader, men det er og bliver arbejdsgiverens ansvar, at beskyttelsesniveauet er højt, og arbejdsgiverne har allerede de instrumenter, der skal til for at sikre, at beskyttelsesniveauet er højt, nemlig introduktion, kontrol, tilsyn, advarsel og fyring.
Socialdemokratiet kan ikke støtte det her forslag, som kun medfører skærpelse af straf for arbejdstager og lempelse for arbejdsgiver.«
De Radikales ordfører, fru Elisabeth Geday, sluttede sin ordførertale af med at sige:
»Frem for en ufrugtbar konflikt om, hvorvidt det er min skyld eller din skyld, at arbejdsulykken skete, sådan som det her lovforslag lægger op til, vil jeg langt hellere bruge tiden på at forebygge ulykkerne og forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.
Bare i år er 12 mennesker blevet dræbt på danske byggepladser.
Det er et langt, langt større problem, end at et antal arbejdsgivere berettiget eller uberettiget føler sig uretfærdigt behandlet.
Derfor kan Det Radikale Venstre ikke støtte forslaget.«
SF's ordfører, fru Anne Baastrup, sagde:
»Når man som arbejdsgiver har ledelsesansvaret, har man også ansvaret for arbejdsmiljøet.
Hvis man vil gå ind og diskutere ledelsesansvaret med SF, er vi også parate til at diskutere denne lovgivning.
Det, der er helt afgørende for at få et ordentligt, godt og sundt arbejdsmiljø, er, at arbejdsgiveren har et incitament til at sikre arbejdsmiljøet.
Vi ved, at der, hvor det trykker hos arbejdsgiver, er på pengepungen.
Derfor er det helt afgørende, at vi fastholder, at det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for arbejdsmiljøet.«
Hun sluttede så af med at sige:
»Er det her svaret på, at vi får en bedre produktivitet på de danske arbejdspladser, og at vi får et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø?
Nej, det er det ikke.
SF stemmer imod.«
Det er svært at forstå, at regeringen nu fremsætter et forslag, som de for nogle få år siden var imod.
Den eneste logik er, at arbejdsmiljøloven på Grønland skal være identisk med den danske lovgivning.
Men jeg bliver nødt til at minde regeringen om, at en anden og måske nok bedre løsning vil være at ændre den danske lovgivning på dette område tilbage til før hr.
Claus Hjort Frederiksen bombede den tilbage til før årtusindskiftet.
Så jeg siger om igen.
I det her forslag vil vi stemme sammen med S, De Radikale og SF fra 2006.
Jeg holder fast på vores fælles modstand, og vi stemmer imod – også i dag.