Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 55:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland. (Begrænsning af arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar og skærpelse af det kriminalretlige ansvar, indførelse af koordinatoruddannelse m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 07.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Fru Birthe Rønn Hornbech som ordfører for Venstre.

Forslaget drejer sig jo om ændrede arbejdsmiljøregler i Grønland. Der sker en ændret ansvarsfordeling mellem arbejdsgiver og ansatte, ligesom da loven for nogle år siden blev gennemført her i Danmark. Vi mener, det er den rigtige måde at gøre det på, og håber også, at loven, sådan som jeg også tror det er meningen, vil virke præventivt, så vi selvfølgelig tilstræber at undgå arbejdsulykker overhovedet.

Vi er meget tilfredse med, at det nu understreges, at det skal kunne tilregnes en arbejdsgiver. Der skal være en form for skyld, for at man kan ifalde straf. Vi synes også, det er rigtigt, at man på den anden side så siger, at hvis der er meget alvorlige følger, er det en særlig skærpende omstændighed med en deraf følgende større straf. Det følger jo også af almindelige strafudmålingsregler i Danmark, at det er sådan, at følgen også spiller en rolle.

På den anden side begrænses ansvaret så netop, hvis arbejdsgiveren har gjort alt, hvad der står i hans magt, for at sikre, at der er et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det bliver så også sådan, at de ansatte også har et ansvar. Det tror jeg vil virke præventivt og vil være med til at tilstræbe en større interesse for arbejdsmiljøet, også fra de ansattes side. Vi ved godt, at der kan være et dilemma imellem at være en effektiv ansat og så altid at huske at iagttage de regler, der er. Nu bliver det altså klart, at hvis man udviser grov uagtsomhed eller forsæt, kan man også blive straffet for det.

Vi synes, det er en meget rigtig lovgivning, som jo stemmer med det, vi kender fra Danmark. De andre mindre ting kan vi også tilslutte os. Så Venstre kan stemme for lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg kan jo huske, da arbejdsmiljøloven blev ændret i Danmark i 2006. Og jeg vil bare gerne stille et spørgsmål. For jeg kan jo godt forstå, at Venstre går ind for det, men er det ikke også rigtigt, at det var Venstres beskæftigelsesminister, der gennemførte lovændringen, og at vi var mange, der var imod? Så jeg håber bare, at Venstre kan bekræfte, at der var en stor debat.

Så siger Venstres ordfører også, at når man afskaffer arbejdsgivernes objektive ansvar, kan man bedre forebygge ulykker. Jeg vil gerne have at vide hvordan.

Ordføreren.

Med hensyn til debatten kan man jo slå op i Folketingstidende og se, hvordan det var. Det er rigtigt, at det var VK-regeringen, der gennemførte den lov, som der netop også henvises til her. Men jeg skal jo gøre udtrykkeligt opmærksom på, at vi taler om Grønland. Og der er jo også kommet en henvendelse fra en myndighed i Grønland, og selvstyret er selvfølgelig indforstået og har tilsluttet sig enstemmigt, så vidt jeg har forstået, at denne lov gennemføres i Grønland. Det må jo være det, det drejer sig om.

Men jeg mener, at på den ene side kan arbejdsgiverne altså se, at det betaler sig at indrette tingene og gøre sig umage, og på den anden side får den ansatte at vide, at han også skal interessere sig for arbejdsmiljøet. Jeg mener, at loven samlet – det er så min opfattelse, og det er mit håb – vil skabe større interesse for arbejdsmiljøet. Det synes jeg er en god ting. Jeg ved ikke, om det er ministerens forventning, men jeg vil i hvert fald gerne udtrykke håb om, at det bliver sådan.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

I udgangspunktet er jeg jo enig med ordføreren i, at vi skal have samme lovgivning i Grønland som i Danmark. Men jeg vil godt spørge ordføreren, om det ikke var mere retvisende, hvis man ændrede arbejdsmiljøloven i Danmark i stedet for at ændre den i Grønland, når man ved, hvem flertallet er i dagens Folketing.

Ordføreren.

Det kan man jo spørge regeringen om. Jeg har i øvrigt ikke givet udtryk for, at lovgivningen skal være ens i Grønland og i Danmark. Tværtimod tør man nok sige, at jeg var en af dem i Selvstyrekommissionen, der var allermest interesseret i at være med til at lovgive på en sådan måde, at Grønland virkelig fik et udstrakt selvstyre.

Tak til ordføreren. Hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

I reolen over danske love står der såvel en lov om arbejdsmiljø i Danmark som en lov om arbejdsmiljø i Grønland. Det, vi i dag drøfter, er loven om arbejdsmiljø i Grønland.

Det er sådan, at den grønlandske arbejdsmiljølovgivning i meget høj grad svarer til det, der også er dansk lovgivning, men der er altså undtagelser. Og det, vi skal drøfte med det her lovforslag i dag, er lige nøjagtig en ajourføring af nogle af de grønlandske love, så de kommer til at svare til det, der står i den danske lovgivning.

Socialdemokraterne støtter den her ændring, og det gør vi naturligvis, fordi Grønland har muligheden for selv at bestemme, hvad det er, der skal stå i deres lovgivning, men her har man altså et område, som er underlagt dansk lovgivning. Det er meget vigtigt at præcisere og fremhæve, at alle grønlandske instanser og institutioner ønsker den her ændring.

Hvilke ændringer er det så, der er lagt op til? Der er primært fire ændringer. Der er en begrænsning af arbejdsgiverens ansvar der, hvor arbejdsgiveren har opfyldt alle sine forpligtelser efter loven, og hvor de ansatte overtræder krav om anvendelse af personlige værnemidler, altså der, hvor skader kan opstå. Som det andet sker der en skærpelse af de ansattes ansvar ved forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser, men hvor arbejdsgiveren rent faktisk har opfyldt alle forpligtelser ifølge loven. Det tredje punkt er indførelsen af en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer på bygge- og anlægsområdet. Og sluttelig, som det fjerde, er det et spørgsmål om, at man overfører det, der er i dansk lovgivning, i forhold til en fordobling af bøder ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, som medfører ulykker eller alvorlige personskader eller dødsfald.

Det er de ændringer, man fra grønlandsk side ønsker indført i den grønlandske lovgivning for grønlandsk arbejdsmiljø. Socialdemokraterne støtter som sagt det her forslag, og vi vil ønske held og lykke for et bedre arbejdsmiljø i Grønland.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg har et spørgsmål til ordføreren ...[lydudfald].

Vent lige to sekunder, for der er et problem med mikrofonen. Lad os lige vente et øjeblik, for der er i det hele taget nogle teknikproblemer, som man dog ikke nødvendigvis kan se, når man sidder nede i salen.

Vi skal se, om vi kan få fat i en mikrofon til hr. Jørgen Arbo-Bæhr ... Nu må jeg dog alligevel i stedet – lidt utraditionelt – bede hr. Jørgen Arbo-Bæhr om at komme op på talerstolen og stille sit spørgsmål derfra – for dér virker mikrofonen i hvert fald endnu!

Socialdemokratiet var, da man i 2006 diskuterede den danske arbejdsmiljølov, imod, at man afskaffede arbejdsgivernes objektive ansvar. Men nu, hvor det drejer sig om Grønland, stemmer man for. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvorfor er det, man nu stemmer for? Er det, fordi Socialdemokratiet har skiftet mening, at man nu stemmer for? Eller hvorfor er det, man stemmer for?

Ordføreren.

Tak til hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Jeg vil også gerne sige, at der jo var tale om, at det var et spørgsmål, som jeg næsten godt kunne have svaret på, også selv om det ikke var blevet stillet heroppe fra talerstolen!

Men jeg vil her sige til hr. Jørgen Arbo-Bæhr: Jeg ved godt, hvordan der blev stemt i 2006. Men når det er aktuelt med hensyn til den her ændring af loven i Grønland, er det ene og alene noget, der skyldes forholdene i Grønland, og fordi det er noget, som der fra grønlandsk side har været udtrykt ønske om. Og der er altså tale om et ønske, der har været der fra både politisk side og de grønlandske arbejdsmiljøorganisationers side.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jamen jeg vil godt minde ordføreren om, at det jo er Arbejdsmiljørådet i Grønland, der har taget stilling til det. Der er jo øjensynligt en årsag til, at Socialdemokratiet har ændret mening i forhold til det, man mente i 2006, men jeg tænker bare, at hvis man ikke havde ændret den, så kunne man jo bare ændre i arbejdsmiljøloven i Danmark. For hvis man ændrede arbejdsmiljøloven i Danmark, så tror jeg også, at de i Grønland ville have fuld forståelse for det.

Ordføreren.

Det her lovforslag er lige nøjagtig noget, der er udtryk for den kendsgerning, at det, man indfører i den danske lovgivning, ikke nødvendigvis bliver indført i den grønlandske lovgivning. Det er derfor, man ønsker at ajourføre visse punkter, som der fra grønlandsk side har været et ønske om skulle indgå i den grønlandske lovgivning. Tak.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Bent Bøgsted som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak, hr. formand. Den her lov er jo en implementering af regler, som vi tidligere har indført i den danske arbejdsmiljølov, og som Grønland nu vil have indført i deres arbejdsmiljøregler. Når vi tidligere har lavet ændringer i arbejdsmiljøloven i Danmark, har det været normal praksis, at Grønland implementerer det i deres love efter et stykke tid.

Men den her lov går jo ud på, at en arbejdsgiver, der forsætligt har været skyld i, at der sker en ulykke, kan få en større bøde. Samtidig bliver det lavet sådan, at medarbejderne kan få en bøde, hvis de forsætligt tilsidesætter alle regler og ikke bruger de sikkerhedsmidler, der er stillet til rådighed – hvis arbejdsgiverne ellers har stillet dem til rådighed – og så bliver arbejdsgiveren ikke straffet, hvis der er tale om grov tilsidesættelse fra de ansattes side. Det er der sådan set ikke noget at sige til, da vi jo har indført det i den danske arbejdsmiljølovgivning.

Det, man kan være bekymret for, er, at Grønland selv fastsætter deres regler, når de overtager ansvaret for arbejdsmiljø på offshoreområdet. Vi ved, at det på råstofområdet på et tidspunkt kan blive sådan, at Grønland siger, at man selv vil have arbejdsmiljøtilsynet og arbejdsmiljøreglerne på råstofområdet, hvor der efter planen skal komme 3.000 kinesere til Grønland. Så kan Grønland lave sine egne regler og ikke være omfattet af de danske arbejdsmiljøregler. Dermed vil der være mindre indgribende arbejdsmiljøtiltag.

Det synes vi i Dansk Folkeparti ikke er godt, for det kan være misbrug af den tillid, der skal være mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Det bryder vi os ikke særlig meget om. Men vi kan fuldt ud støtte, at de her regler, som bliver implementeret nu, og som vi har implementeret i dansk lov, også bliver implementeret i Grønland.

Vi havde selvfølgelig bare håbet, at grønlænderne så ville være mere obs på, at det skulle komme til at gælde alle områder, altså at der skulle gælde de samme regler, som gælder i det danske arbejdsmiljøsystem.

Jeg skal lige sige til medlemmerne, at lige i øjeblikket kan jeg ikke se, om nogen taster sig ind. Er der nogen, der har bedt om korte bemærkninger? Det er der ikke. Så siger jeg tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Nadeem Farooq som ordfører for De Radikale.

Tak, formand. Formålet med dette lovforslag er at indføre samme bestemmelser som i den danske arbejdsmiljølov om at begrænse arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar for visse arbejdsmiljøovertrædelser – vel at mærke når arbejdsgiveren har gjort alt, hvad der var muligt, for at sikre et godt og gedigent arbejdsmiljø.

Det, der også er værd at notere sig, er, at det er et ønske fra Grønlands Selvstyre og det grønlandske arbejdsmarkeds parter, vi efterkommer med dette lovforslag, altså L 55.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Skal vi lige prøve at se, om mikrofonen virker nu? Det ser det ikke meget ud til. Så må vi have samme procedure som før, altså at spørgeren lige kommer herop. Der arbejdes på højtryk med teknikken.

Det er et forholdsvis præcist spørgsmål. Da man i 2006 ændrede arbejdsgiverens objektive ansvar, stemte De Radikale imod, og så vil jeg bare gerne spørge: Hvis vi skal ændre arbejdsmiljøloven her i Danmark, vil man så også stemme imod?

Ordføreren.

Det er meget vigtigt, at vi holder de to ting adskilt. Det, vi gør med L 55, er netop at efterkomme et ønske fra Grønlands Selvstyre om, at de her regler – danske regler – også indføres i Grønland.

Så kan vi altid have en diskussion om, hvordan de danske regler er, og det skal vi fortsat have, for at se, om der kan ændres noget der, hvilket jeg er villig til at debattere. Men jeg synes ikke, de to ting skal blandes sammen i dag.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg bliver så nødt til at spørge ordføreren: Vil De Radikale altid stemme for noget, der kommer fra Grønland?

Ordføreren.

Grønland har selvstyre, og derfor vil vi lytte til det, grønlænderne siger. Men man kan jo ikke bare helt rigidt sige, at alt, hvad grønlænderne kommer med, skal vi sige ja til. Men udgangspunktet er, at vi efterkommer de grønlandske ønsker.

Tak til den radikale ordfører.

Nu kunne jeg se, at mikrofonen faktisk kom til at virke dernede, så næste gang, der er en kort bemærkning, prøver vi.

Det er hr. Eigil Andersen som SF's ordfører.

Det bliver en meget kort ordførertale, for der er jo allerede blevet sagt noget om indholdet af det her lovforslag. Det, jeg blot vil nøjes med at sige, er, at da det er et ønske fra Grønlands Selvstyre og Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd, at loven bliver ændret, støtter SF også lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det nok hr. Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo et lovforslag, som ligestiller arbejdsmiljøloven i Grønland med den danske arbejdsmiljølov. Det handler om en skærpelse af straffen i ulykker med alvorlige personskader eller død og en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer på byggepladser, og det er en konsekvens af, at det grønlandske hjemmestyre har overtaget ansvaret for arbejdsmiljøet vedrørende offshorearbejde. Det er jo godt nok, men alligevel er lovforslaget et skridt i den forkerte retning. Det indeholder jo den ændring, som den borgerlige regering med tidligere beskæftigelsesminister hr. Claus Hjort Frederiksen i spidsen gennemførte i 2006. Den afskaffer arbejdsgivernes objektive ansvar.

Jeg bliver nødt til at minde de nuværende regeringspartier om, hvad de mente dengang. Jeg vil citere Socialdemokratiets tidligere ordfører, fru Lone Møller, som bl.a. sagde:

»Man skal huske på, at det, der er grundlæggende i arbejdsmiljøloven, er, at der er tale om en arbejderbeskyttelseslov. Det betyder, at lovens hensigter er at beskytte de ansatte mod ulykke og sundhedsfare. Både arbejdsgivere og ansatte har en fælles opgave og forpligtelse til at undgå skader, men det er og bliver arbejdsgiverens ansvar, at beskyttelsesniveauet er højt, og arbejdsgiverne har allerede de instrumenter, der skal til for at sikre, at beskyttelsesniveauet er højt, nemlig introduktion, kontrol, tilsyn, advarsel og fyring.

Socialdemokratiet kan ikke støtte det her forslag, som kun medfører skærpelse af straf for arbejdstager og lempelse for arbejdsgiver.«

De Radikales ordfører, fru Elisabeth Geday, sluttede sin ordførertale af med at sige:

»Frem for en ufrugtbar konflikt om, hvorvidt det er min skyld eller din skyld, at arbejdsulykken skete, sådan som det her lovforslag lægger op til, vil jeg langt hellere bruge tiden på at forebygge ulykkerne og forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Bare i år er 12 mennesker blevet dræbt på danske byggepladser. Det er et langt, langt større problem, end at et antal arbejdsgivere berettiget eller uberettiget føler sig uretfærdigt behandlet.

Derfor kan Det Radikale Venstre ikke støtte forslaget.«

SF's ordfører, fru Anne Baastrup, sagde:

»Når man som arbejdsgiver har ledelsesansvaret, har man også ansvaret for arbejdsmiljøet. Hvis man vil gå ind og diskutere ledelsesansvaret med SF, er vi også parate til at diskutere denne lovgivning.

Det, der er helt afgørende for at få et ordentligt, godt og sundt arbejdsmiljø, er, at arbejdsgiveren har et incitament til at sikre arbejdsmiljøet. Vi ved, at der, hvor det trykker hos arbejdsgiver, er på pengepungen. Derfor er det helt afgørende, at vi fastholder, at det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for arbejdsmiljøet.«

Hun sluttede så af med at sige:

»Er det her svaret på, at vi får en bedre produktivitet på de danske arbejdspladser, og at vi får et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø? Nej, det er det ikke. SF stemmer imod.«

Det er svært at forstå, at regeringen nu fremsætter et forslag, som de for nogle få år siden var imod. Den eneste logik er, at arbejdsmiljøloven på Grønland skal være identisk med den danske lovgivning. Men jeg bliver nødt til at minde regeringen om, at en anden og måske nok bedre løsning vil være at ændre den danske lovgivning på dette område tilbage til før hr. Claus Hjort Frederiksen bombede den tilbage til før årtusindskiftet.

Så jeg siger om igen. I det her forslag vil vi stemme sammen med S, De Radikale og SF fra 2006. Jeg holder fast på vores fælles modstand, og vi stemmer imod – også i dag.

Der er en kort bemærkning fra fru Birthe Rønn Hornbech.

Jeg må sige, at jeg finder, at det er en ejendommelig koloniherrementalitet, som Enhedslisten udviser i dag. Hr. Arbo-Bæhr mener, at lovgivningen skal være ens. Jeg troede måske, at det var en fortalelse, men nu kan jeg jo altså høre, at det også gentages fra Folketingets talerstol.

Jeg skal bare minde hr. Arbo-Bæhr om, at vi andre har gennemført den selvstyrelov for Grønland, at dette forslag kommer efter anmodning fra Grønland, og at Grønland i øvrigt kan overtage hele området, men så mener Enhedslisten åbenbart stadig væk, at man skal bestemme over lovgivningen i Grønland. Jeg må bare sige, at det er forrygende. Der behøver jeg ikke noget svar.

Ordføreren.

Først og fremmest skal jeg bare minde fru Birthe Rønn Hornbech om, at arbejdsmiljøloven også omfatter Grønland, altså at den danske arbejdsmiljølov også omfatter Grønland. Derfor er det, vi diskuterer her, den grønlandske indgang til den danske arbejdsmiljølov. Jeg kan godt forstå, at grønlænderne vil have de samme goder, eller hvad de kalder det, i Grønland, så derfor synes jeg, at vi i stedet for at ændre loven i Grønland skulle ændre den danske lovgivning, altså fordi det giver en bedre beskyttelse af arbejdstagerne, også i Grønland.

Fru Birthe Rønn Hornbech igen? Nej. Så er det fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg skal ikke udfordre rigtigheden af de citater, som Enhedslistens ordfører lige har stået og læst op. Jeg vil egentlig bare spørge hr. Jørgen Arbo-Bæhr, hvordan Enhedslisten egentlig har det med, at regeringen nu ikke bare løber fra sine løfter, sådan som vi jo hidtil har set det, men nu tilsyneladende også løber fra sin politik.

Ordføreren.

Det synes jeg du skal spørge ministeren om.

Jeg er nødt til lige at nævne i forbifarten, at det med du-formen bruger vi ikke.

Fru Mai Henriksen.

Men nu var det Enhedslisten, jeg spurgte, fordi Enhedslisten jo alt andet lige danner parlamentarisk grundlag for regeringen, og med den finanslov, der lige er blevet indgået i weekenden, hvor jeg tror de fleste af os har opfattet, at det ikke var en fornøjet Enhedslisten, som lagde stemmer til, så er det jo meget interessant at få svaret på, om det vil blive nemmere eller det vil blive sværere for Enhedslisten i fremtiden at indgå aftaler med regeringen, altså når det er, at man ikke længere bare løber fra løfter, som vi har set det, men nu også ifølge hr. Jørgen Arbo-Bæhr begynder at løbe fra politik.

Ordføreren.

Som udgangspunkt kan vi jo holde en lang debat om løftebrud, men det tror jeg ikke er nogen vej her. Jeg vil bare sige, at vi snakker om nogle ting, vi er imod, og så stemmer vi imod, og hvis der kommer nogle forslag, vi kan gå ind for, så stemmer vi for. Så enkelt er det.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance er enig i det her lovforslag, som på Grønlands foranledning sikrer samme bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen i Grønland som den, vi kender i Danmark, når det handler om ikendelse af kriminalretligt ansvar. Det betyder eksempelvis, at arbejdsgiveren ikke bliver kriminaliseret i situationer, hvor medarbejdere undlader at følge sikkerhedsinstrukser, og hvor arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret de ansatte og ført tilsyn med arbejdet. Vi ser heller ikke noget problem i, at man omvendt skærper ansvaret over for arbejdsgiveren i situationer, hvor der er tale om groft uagtsom og forsætlig overtrædelse af reglerne. Af de to grunde kan vi støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Henriksen som ordfører for De Konservative.

Tak, formand. Jeg skal ikke gøre det langt. Dette lovforslag går i al sin enkelhed ud på at sidestille arbejdsmiljøloven for Grønland med arbejdsmiljøloven for Danmark. Der er jo tale om tre ændringer, som flere af ordførerne her er kommet ind på. Der er tale om en fordobling af bøder i situationer, hvor en overtrædelse altså har resulteret i en ulykke med enten dødsfald eller alvorlig personskade til følge; begrænsning af arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar, når denne har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø; og sidst, men ikke mindst, indførelse af en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer på bygge- og anlægsområdet, som vi kender det i Danmark.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er det beskæftigelsesministeren.

Ja, ja, det gør ikke noget, at der er mange, der tager ejerskab i forhold til de lovforslag, der fremsættes af den her regering i Folketingssalen, så det er en fortalelse, der er helt o.k.

Det her er jo et lille lovforslag, men ikke desto mindre vil jeg gerne takke for den debat, der har været. Jeg forstår det sådan, at der er en bred opbakning til, at lovforslaget kan vedtages. Det sætter jeg pris på, og det er jeg sikker på at de grønlandske myndigheder, de grønlandske parter og de grønlandske politikere også gør.

Endnu en gang vil jeg gerne fremhæve, at baggrunden for det her lovforslag jo er et fælles ønske fra parterne i Grønland og Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd om at indføre en række ændringer, som tidligere er blevet vedtaget i den danske arbejdsmiljølov. Det er jo sådan, at både Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd og Grønlands Selvstyre støtter lovforslaget, som det ligger her, og derfor er det selvfølgelig også helt naturligt, at det nyder en bred opbakning i Folketinget. Så tak for debatten, og jeg ser frem til en god udvalgsbehandling.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.