L 53 - 2012-13 - Bilag 8: Henvendelse af 31/10-2012 fra Danske Handicaporganisationer

Danske Handicaporganisationers væsentligste bekymringervedr. føp/fleks-reformen L53Overgangsordning for nuværende fleksjobbereLovforslagets intentioner, at sikre bedre mulighed for at aktivt arbejdsliv for menneskermed en begrænset arbejdsevne.Lovforslaget fejler,fordi reglerne om, at nuværende fleksjobbere overgår til nyfleksjobordning ved jobskifte eller ny arbejdsfunktion på nuværende arbejdsplads. Det vilfor mange fleksjobbere betyde en markant indtægtsnedgang at overgå til ny fleksjobordning.Nuværende fleksjobbere vil derfor stå meget ubeskyttet over for arbejdsgivere, fordijobskifte vil være ikke blot uattraktivt, men også for mange vil have store konsekvenser forden privatøkonomi, de havde disponeret med. Det fjerner også incitamentet til atvidereuddanne sig eller øge fleksibiliteten ved at tilegne sig nye kompetencer, fordi en nyjobfunktion eller avancement ikke nødvendigvis kan lade sig gøre uden en markantindtægtsnedgang.DH foreslår,at nuværende fleksjobbere forbliver på nuværende ordning, med mindre deønsker at skifte. Som minimum bør der sikres en overgangsordning for nuværendefleksjobbere, som giver mulighed for, at de kan blive fyret eller sige op og finde nyt fleksjobinden for en afgrænset periode på fx 8 uger, uden at de overgår til ny ordning.Lønfastsættelse efter overenskomsterneLovforslagets intentioner at flere med begrænset arbejdsevne skal i fleksjob.Lovforslaget fejler,når midlerne til at nå dette mål er give mulighed for at afvige fragældende overenskomster, når det gælder løn til mennesker med nedsat arbejdsevne ifleksjob. De normale spilleregler på arbejdsmarkedet om, at overenskomster respekteres ogat de faglige organisationer er med i forhandlinger om løn- og ansættelsesvilkår – især nårdet drejer sig om fravigelser fra overenskomsten, tilsidesættes med forslaget. Det er vigtigtat huske, at mennesker, som har en arbejdsevne på fx 5 timer om ugen, meget ofte ikke vilvære i stand til at indgå i reelle forhandlinger med en arbejdsgiver. Intentionen er jo netop,at personer med komplekse problemer, herunder psykiske lidelser, skal ind i ordningen.Forslaget vil derfor betyde et massivt lønpres på fleksjobbere, som ikke sikres den rettestøtte og hjælp til at indgå i sådanne forhandlinger.

Derudover bliver muligheden for en revurdering af arbejdsevnen begrænset, i og med, atarbejdsgiver og arbejdstager skal være enige herom. For mange mennesker med handicap,som er i fleksjob, tager det tid at komme ind i arbejdsopgaver, sikre den nødvendigerimelige tilpasning af arbejdspladsen mv. Først efter 3-6 måneder vil den reelle arbejdsevnekunne fastlægges og den kan både være større og mindre. Det er vanskeligt at forestille sig,at en arbejdsgiver vil være med til at få en vurdering, som betyder, at lønnen skal værehøjere.DH foreslår,at- muligheden for at fravige overenskomsterne fjernes, og at overenskomsternerespekteres også ift. fleksjob- det indføres i loven, at de faglige organisationer skal inddrages ift.fleksjobansættelser, på linje med andre arbejdstagere. Den fleksjobansatte skal haveden nødvendige støtte til at indgå i forhandlinger. Jobcenteret kan evt. ogsåinddrages.- At det indskrives, at der skal foretages en mere præcis revurdering af denfleksjobansattes arbejdsevne i perioden 3-6 måneder efter fleksjobbets etablering- den fleksjobansatte selv - uden arbejdsgivers accept – kan bede om en revurdering afarbejdsevne og – intensitet efter 3 måneder og arbejdsgiver skal rette sig efter dennevurdering i lønfastsættelsen- at arbejdsgivers pligt til at foretage rimelig tilpasning, hvilket kan omfatte indlagtepauser, skal indgå i vurderingen af arbejdsintensiteten og omkostningerne herfor måikke pålægges fleksjobberenAldersgrænser tilsidesætter individuelt skønLovforslagets intentioner at færre unge kommer på førtidspension.Lovforslaget fejler,når en vilkårlig aldersgrænse på 40 år bliver afgørende for indsatsen.Det er meget problematisk, at der i lovens bemærkninger er indført et alderskriteriumbaseret på alder, som ikke findes i selve lovteksten. Det kan ydermere være vanskeligt atadministrere, fordi det vil gøre sagsbehandlingen vanskeligt selv i de sager, som åbenlystkun kan ende med førtidspension. I praksis betyder det, at regeringen, med dette lovforslag,sætter skøn under regel, hvilket vil være i strid med gældende lovgivning og retssikkerhed.DH foreslår,at aldersgrænsen fjernes og at det understreges, at visitation skal ske påbaggrund af et individuelt skøn.Manglende fokus på jobskabelseLovforslagets intentioner at sikre, at flere mennesker med nedsat arbejdsevne får mulighedfor et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet.

Lovforslaget fejler,når reformen kun sigter på at ændre mennesker med nedsat arbejdsevnesadfærd, dvs. udbudssiden. Adgangen til et sikkert forsørgelsesgrundlag i form afførtidspension for de mennesker, hvis arbejdsevne er så lille, at de ikke kan forsørge sigselv, strammes markant. I stedet skal man i ressourceforløb eller i et såkaldt minifleksjob.Men arbejdsgiverne er desværre ikke parate til at ansætte mennesker med så begrænsetarbejdsevne. Det viser bl.a. en undersøgelse, Oxford Research har foretaget for DH blandt510 virksomheder, hvoraf 1/3 ikke vil kunne finde fleksjob på ti timer om ugen, og hele 75% vil ikke kunne finde fleksjob på 3 timer.DH foreslår,at der gøres noget ekstraordinært for at sikre retten til et arbejde for demennesker, som ikke fremover kan få førtidspension. For blot at nævne et par muligheder:- Udvid statens fleksjobordning til at omfatte private, kommuner og regioner- Indfør skattefradrag til virksomheder som selv tager ansvar for at ansætte og tilpassearbejdspladsen til mennesker med handicap og nedsat arbejdsevneUklar snitflade mellem førtidspension og fleksjobLovforslagets intentioner, at færre skal tilkendes førtidspension og i stedet bruge deresrestarbejdsevne på arbejdsmarkedet.Lovforslaget fejler,når reglerne tager udgangspunkt i den antagelse, at personer med envarigt nedsat arbejdsevne kan øge sin arbejdstid markant ved at blive visiteret til et fleksjob.Der skal selvfølgelig gøres alle relevante tiltag for at sikre, at personer med nedsatarbejdsevne kan udvikle deres arbejdsevne med henblik på arbejdsmarkedstilknytning, mendet er fejlagtigt at tro, at dette kan ske i et fleksjob.Undersøgelser viser, at helbredstilstanden for de fleste mennesker med handicap entenforbliver den samme, men for manges vedkommende forværres over tid. Det er derfor ethelt forkert udgangspunkt, at personer, hvis arbejdsevne er så lille, at de efter nugældenderegler ville blive tilbudt førtidspension, kan forsørge sig selv i et fleksjob og endda øge sinarbejdsevne. Det kræver en aktiv indsats og stadig vil arbejdsevnen hos langt de flestemennesker med handicap altid være nedsat.Mennesker, som har en varig og meget væsentligt nedsat arbejdsevne, bør have et sikkert ogstabilt forsørgelsesgrundlag,samtnaturligvis muligheden for at udnytte deresrestarbejdsevne i et job med løntilskud, som det jo allerede i dag er muligt. En arbejdsevnepå 3,4,5 timer er ustabil og meget skrøbelig i forhold til at kunne være selvforsørgende, ogderfor er fleksjob ikke den rette løsning for disse personer.Det er desuden fortsat meget uklart, i hvilket omfang en persons arbejdsevne skal kunneudvikle sig, for at der visiteres til fleksjob i stedet for førtidspension.DH foreslår,

Regler om fastholdelsesfleksjob umuliggør en tidlig fastholdelsesindsatsLovforslagets intention,er flere mennesker med nedsat arbejdsevne skal bruges deresrestarbejdsevne.Lovforslaget fejler,da det vil have den helt modsatte effekt: Færre mennesker med handicapvil blive fastholdt i beskæftigelse på et tidspunkt, hvor deres arbejdsevne kun er nedsat imindre omfang, som det er muligt i dag med fleksjobordningen. Reglerne om, at der forudfor et fastholdelsesfleksjob skal gå 12 måneder på sociale kapitler/særlige vilkår vil betyde,at virksomheder vil finde det for dyrt og besværligt at fastholde mennesker, der får nedsatarbejdsevne. De mennesker, som kunne være fastholdt på arbejdsmarkedet med et tilskud iform af fleksjob, mens deres arbejdsevne kun er begrænset i mindre omfang, vil med dennye ordning miste deres arbejdsmarkedstilknytning, så snart de ikke kan arbejde fuld tidlængere og ikke selv har råd til at bære en lønnedgang. Det vil blive langt vanskeligere at fådem tilbage på arbejdsmarkedet efter 12 måneder. Man dropper med andre ord den tidligefastholdende indsats, men den indsats, der vil kræves for at re-integrere denne gruppe påarbejdsmarkedet i et nyt job, vil være meget mere massiv og resultaterne vil ikke være ligeså gode.Derudover betyder reglen forskelsbehandling af mennesker med handicap, herunderprogredierende handicap og handicap, som betyder, at arbejdsevnen varierer i perioder.Personer, som får en akut opstået sygdom eller erhvervssygdom er nemlig undtaget frareglen om 12 måneders forudgående sociale kapitler, men det samme gælder ikkemennesker med et erhvervet handicap, en kronisk sygdom eller et progredierende handicap.DH er uforstående over for denne tilsyneladende tilfældige forskelsbehandling.DH foreslår,at reglen fjernes. Alternativt at det som minimum sikres, at mennesker medkroniske sygdomme og progredierende handicap ikke behandles anderledes end personermed akut opstået skader og erhvervssygdom. Derudover vil der være stort behov for at følgemed i brugen af de sociale kapitler, herunder om de bruges rigtig, hensigtsmæssigt og iønsket omfang.Ressourceforløb ikke en tidlig indsatsLovforslagets intention er,at ressourceforløb skal forebygge førtidspension og givemulighed for at udvikle arbejdsevnen hos personer, som har brug for en tværfaglig indsatsfor at dette kan ske.

Lovforslaget fejler,når ressourceforløb først kan tilbydes, når alle andre tilbud er forsøgt.Det vil være spild af ressourcer, både menneskelige og økonomiske, hvis ressourceforløbikke tilbydes så tidligt som muligt, når det er tydeligt, at der er behov for en tværfagligindsats. Det viser alle erfaringer, giver de bedste resultater. Jo senere der sættes ind, jo vilmere massiv og ressourcekrævende en indsats vil der være behov for, og resultatet vil væremere usikkert.Med det nuværende forslag vil det desværre være således, at en borger efter 6-8 år i detkommunale maskineri, får adgang til en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Dennesplittes imidlertid efterfølgende op i fragmenter på tværs af forvaltninger, hvor ingen ved,hvornår beslutninger træffes eller føres ud i livet – hvis de bliver det.DH foreslår,at ressourceforløb tilbydes så tidligt i forløbet som muligt, og allerede når deter klart, at en person ikke vil kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet i varig beskæftigelseuden en tværfaglig koordineret indsats. Derudover bør det sikres, at kommunerne følgerrehabiliteringsteamets anbefalinger ikke kun vedr. hvilke tilbud, der skal gives, men ogsåhvornår de skal gives ift. den samlede plan.Kriterier for ressourceforløb for snævreLovforslagets intention er,at ressourceforløb skal forebygge førtidspension og givemulighed for at udvikle arbejdsevnen hos personer, som har brug for en tværfaglig indsatsfor, at dette kan ske.Lovforslaget fejler,når tilkendelseskriterierne for ressourceforløb bliver så snævre, som deter foreslået, så mange mennesker med handicap ikke vil kunne blive visiteret til disseforløb. Mange mennesker med enkelthandicap oplever komplekse problemer ift.arbejdsmarkedet og har brug for en særlig indsats til at finde, få, fastholde eller vendetilbage til beskæftigelse. Som forslaget ser ud nu, vil de ikke være omfattet afpersonkredsen, fx fordi de ikke altid har været i det offentlige forsørgelsessystem i længeretid. Men mange mennesker med handicap vil have komplekse og tilbagevendendeproblemer ift. at finde, få, fastholde og vende tilbage til arbejdsmarkedet, som kræver entværfaglig tilgang.DH foreslårderfor, at ressourceforløb skal derfor kunne tilbydes til alle dem, der har brugfor en tværfaglig, koordineret indsats, uanset hvor længe, de har været på offentligeforsørgelse, eller hvor mange forvaltninger, der er behov for at involvere. På den måde vilflere mennesker med handicap kunne opnå en (varig) tilknytning til arbejdsmarkedet.Rehabiliteringsteams uden beslutningskompetenceLovforslagets intention er,at give en sammenhængende, koordineret og tværfaglig indsatsfor at forebygge førtidspension.

Lovforslaget fejlerimidlertid, når rehabiliteringsteams ikke kan sætte den indsats i værk, demener, er relevant og nødvendig, men lader det være op til de forvaltninger, som ikke hidtilhar formået at gennemføre en koordineret indsats for udsatte grupper.DH finder det derfor uambitiøst og uhensigtsmæssigt, at rehabiliteringsteams ikke kanbeslutte og iværksætte en samlet rehabiliteringsplan for en borger. En nylig evaluering aframmerne for beskæftigelsesindsatsen viste netop, at mennesker med komplekseproblemstillinger er dem, der skal kunne håndtere kontakt med flest sagsbehandlere ogforvaltninger. Det vil stadig være sådan fremover. Der vil også være en stor fare for, at deanbefalinger, som teamet videregiver til de enkelte forvaltninger, ikke følges overhovedet,eller ikke iværksættes på rette tidspunkt. Det bør som minimum præciseres, at kommunernekan give rehabiliteringsteams beslutningskompetence, hvis de ønsker det.