Beskæftigelsesudvalget 2012-13
L 53 Bilag 56
Offentligt
10. december 2012
Til Folketingets beskæftigelsesudvalgDaghøjskoleforeningen ønsker hermed at fremsætte nogle synspunkter i anledning af L53 om reform af førtidspension og fleksjob.Foreningen er umiddelbart positiv over for satsningen på en helhedsorienteret rehabili-teringsindsats og over for ideen om ressourceforløb. Mange daghøjskoler har omfatten-de erfaringer med denne og lignende målgrupper, og flere daghøjskoler er allerede – isamarbejde med kommunerne og lokale samarbejdspartnere – i gang med at udvikletilbud, der kan bidrage til at løfte de udfordringer, der ligger i reformen.Tidligere indsats betaler sigVi er imidlertid kritiske over for, at den helheds- og udviklingsorienterede indsats førstsættes ind, når den enkelte er i en så alvorlig situation, at alternativet vil være førtids-pension. Der ville i mange tilfælde være store menneskelige og samfundsøkonomiskeperspektiver i at sætte en lignende helhedsorienteret rehabiliteringsindsats ind langt tid-ligere, f.eks. ved som hovedregel at lade den omfatte matchgruppe 3.Bedre vilkår for modregning af arbejdsindtægter tidligere i forløbetDet er fint at der gives forholdsvis gode vilkår for gradvis overgang til arbejde for per-soner i ressourceforløb, men det forekommer ulogisk at denne mulighed først gives, nårpersonen vurderes som værende meget, meget langt fra arbejdsmarkedet.Der er behov for, at langvarige kontanthjælpsmodtagere også får mulighed for gradvisovergang til arbejde. De gældende regler er en næsten uoverstigelig barriere for at lang-tidsledige på kontanthjælp meningsfuldt kan påtage sig nogle timers arbejde, idet manmodregnes krone til krone og således ikke får noget ud af at arbejde. De alternativer, derfremstår som meningsfulde for den enkelte kontanthjælpsmodtager, er at fortsætte påkontanthjælp eller at skaffe sig et fuldtidsarbejde uden overgang. Det sidste er oftest enumulighed pga. samspillet mellem den enkeltes kompetencer og arbejdsmarkedetskrav. I den nuværende konjunktursituation er det næsten en utopi, idet arbejdsgivernekan vælge og vrage mellem højt kvalificerede og erfarne kandidater til stort set enhverstilling.
Med baggrund i daghøjskolernes erfaringer med ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere ønsker vi at pege på, at det skal kunne betale sig at arbejde lidt, fremfor ikke at arbejde. I dag modregnes arbejdsindtægter krone til krone i kontanthjælpen.Det er demotiverende og stavnsbinder mennesker i en livsform, der nedarves i generati-oner. Kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed bør modregnes timefor time så de kan få økonomisk fordel af at arbejde, selv om de fra starten kun kan kla-re få timer.Et arbejdsmarked, der kan rumme mennesker, der ikke er 100 % produktiveFlere daghøjskoler har oprettet socialøkonomiske læringsvirksomheder, der på den eneside drives som enhver anden virksomhed, f.eks. en café, men på den anden side er etsærligt læringsrum, hvor man lærer dansk, regning, almene og specifikke erhvervskom-petencer i forbindelse med arbejdet.Disse socialøkonomiske læringsvirksomheder ansætter også medarbejdere på ordinærevilkår til specifikke funktioner. Kontanthjælpsmodtagere, der gennem et forløb i en so-cialøkonomisk læringsvirksomhed, erhverver sig relevante kvalifikationer, ville kunneopnå deltids ansættelse på ordinære vilkår, som et skridt på vejen til hel eller delvisselvforsørgelse, såfremt de også oplever en lønmæssig motivation.Det handler i det hele taget om at finde og udvikle et arbejdsmarked, der kan rummemennesker, der ikke er 100% produktive. Socialøkonomiske virksomheder er et af deredskaber, der er nødvendige i den forbindelse - og det er derfor meget opløftende, atfinansloven omfatter en aftale om at styrke vilkårene for socialøkonomiske virksomhe-der.Men et andet redskab er altså at give meningsfulde muligheder for deltidsarbejde oggradvis overgang til arbejde for de kontanthjælpsmodtagere, der ikke umiddelbart erparate til fuldtidsjob.Bekymring for økonomien til drift af tilbud i ressourceforløbVi er derudover bekymrede for, at det beløb, der er afsat til driftsudgifter i forbindelsemed ressourceforløb forekommer ret begrænset i forhold til målgruppens størrelse ogomfattende behov, og vi frygter derfor, at alt for mange vil opleve at de i praksis ikkefår mulighed for at afprøve og udvikle deres ressourcer og potentialer i tilbud, der pas-ser til deres behov. Dermed risikerer man at tabe de gode intentioner på gulvet.Refusionsreglerne forvrider indsatsenKommunernes økonomiske muligheder for/incitamenter til at løfte opgaven på bedstmulig måde begrænses samtidig af refusionsreglerne.I forbindelse med forliget fremgik det, at forligsparterne var enige om principper for enreform af de gældende regler for refusion af kommunernes udgifter på beskæftigelses-området.Det fremgår imidlertid af lovforslaget at refusionsreglerne for ressourceforløb skal følgede gældende regler, som har skævvredet indsatsen i forhold til de lediges behov, især i
2
forhold til de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I forhold til mål-gruppen for ressourceforløb forekommer det helt meningsløst, at præmiere kommuner,der visiterer de pågældende til virksomhedspraktik eller ordinær uddannelse, frem for atgive dem et tilbud, der er skræddersyet til deres behov og ressourcer.Der er et påtrængende behov for at refusionsreglerne ændres generelt, og ikke mindstfor ressourceforløbene, så kommunernes økonomiske incitamenter ikke er i modstridmed målgruppens behov.Foreningen står meget gerne til rådighed med en uddybning og eksemplificering af dis-se synspunkter.Med venlig hilsenRandi Jensensekretariatsleder[email protected]
3
