Bemærkninger til L 53 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love. (Reform af førtidspension og

fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.).

Institut for Menneskerettigheder er blevet opmærksom på at instituttet ikke har modtagetovenstående lovforslag til høring. Instituttet står ikke opført på høringslisten tilknyttet lovforslaget.Institut for Menneskerettigheder har bl.a. mandat til at fremme, beskytte og overvågegennemførelsen af FN`s handicapkonvention i Danmark. Instituttet har ved brev af 7. februar 2011oplyst bl.a. Beskæftigelsesministeriet herom. Instituttet bad ministeriet om at orientere ministerietsstyrelser. Instituttet beder derfor på ny om at Beskæftigelsesministeriet med tilhørende styrelserfremover er opmærksom herpå.Lovforslaget er allerede fremsat for Folketinget. Derfor er bemærkningerne i dette brev alene afoverordnet karakter.FN`s handicapkonventionen forpligter de ratificerende stater til at fremme lige muligheder, inklusion,tilgængelighed til og effektiv deltagelse i alle dele af samfundslivet for personer med handicap. Detfølger således af konventionen generelt, og af artikel 27 specifikt, at der er pligt til at skabe etinkluderende arbejdsmarked. Dette skal være derfor være hovedformålet med enarbejdsmarkedspolitik, som sigter på at fremme beskæftigelsen for personer med handicap.Et inkluderende arbejdsmarked er et arbejdsmarked, hvor den generelle lovgivning og regulering afarbejdsmarkedet sikrer lige muligheder for personer, som har en nedsat arbejdsevne på grund afhandicap. Personer med handicap skal således sikres retfærdige og gunstige arbejdsvilkår på lige fodmed andre, og som giver lige muligheder for at opnå beskæftigelse og forblive på det ordinære

arbejdsmarked. Endvidere skal personer med handicap sikres samme vederlag for arbejde af sammeværdi.Institut for Menneskerettigheder anerkender, at lovforslaget har til formål at flere mennesker fårmulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet.Imidlertid er der flere punkter i lovforslaget, der ud fra det anførte om handicapkonventionen giveranledning til overvejelser. Enkelte af disse punkter skal nævnes her:Ifølge forslaget vil personer med handicap i fleksjob ikke nødvendigvis få løn på lige fod medandre ansatte på normale vilkår for udført arbejde. I stedet skal Jobcentret foretage envurdering af bl.a. arbejdsintensitet/produktionsgrad. Vurderingen skal give arbejdsgiverenog den ansatte et grundlag for at indgå en aftale om fleksjob, herunder om løn og arbejdstid,der afspejler den nedsatte arbejdsevne. I den forbindelse kan gives en lavere løn end aftalt ioverenskomster m.m. og som gives til andre ansatte.Efter forslaget, vil der heller ikke i tilskudsdelen blive opretholdt en ligestilling i forhold tilansatte på normale vilkår. Kommunen skal efter forslaget udbetale et fleksløntilskud direktetil den ansatte i fleksjobbet. Tilskuddet ydes som et supplement til den løn, den ansattemodtager for sit arbejde. Tilskuddet følger ikke gældende overenskomster m.m., men kanderimod maksimalt udgøre et beløb, der svarer til 98 procent af arbejdsløshedsdagpengeneshøjeste beløb. Tilskuddet bliver reguleret på baggrund af lønindtægten.Endvidere foreslås det, at den ansattes eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag vil medføremodregning i fleksløntilskuddet.Desuden følger det af forslaget, at jobcentret skal foretage en ny vurdering, hvis der skerændringer i ansættelsesforholdet, f.eks. hvis der skal tages nye skånehensyn. Det kan fåbetydning for lønfastsættelsen, og skaber usikkerhed for personer med handicap afprogressiv eller stressfølsom karakter.”Fastholdelsesfleksjob” kan ifølge forslaget som hovedregel først oprettes, når denpågældende medarbejder, forinden har været ansat mindst ét år i et job underoverenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.I forhold til personer under 40 år kan kommunen ifølge forslaget tilbyde flere på hinandenfølgende ressourceforløb, og hvert forløb kan have en varighed på op til 5 år.

De uheldige konsekvenser som disse – og andre – punkter i lovforslaget kan have for inklusion afpersoner med handicap på arbejdsmarkedet, er indgåede beskrevet i høringssvar fra flerehandicaporganisationer og fra andre relevante aktører.Institut for Menneskerettigheder mener, at Beskæftigelsesministeriet på grund af lovforslagetsåbenlyse betydning for personer med handicap burde have taget stilling til forslaget i forhold tilhandicapkonventionen. En sådan forpligtelse følger af konventionens artikel 4.Hvis ministeriet havde levet op til denne forpligtelse, ville lovforslaget kunne være blevet overvejet iden inklusionskontekst som handicapkonventionen kræver, dvs. ud fra et bredere sigte. I denforbindelse kunne udenlandske erfaringer med fordel være blevet inddraget. I Sverige er der f.eks.dobbelt så mange mennesker med handicap og nedsat arbejdsevne i beskæftigelse sammenlignetmed situationen i Danmark. Forskellen består navnlig i at se inklusionsspørgsmålet påINSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OGMENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.

arbejdsmarkedet i en bredere kontekst. I Sverige er der således også fokus på for eksempelbeskyttelse mod afskedigelse på grund af nedsat arbejdsevne, og arbejdsmiljølovgivningenindeholder klare forpligtelser til at yde tilpasning for nedsat arbejdsevne. Endvidere er der i Sverigefokus på at skabe et generelt tilgængeligt samfund til gavn for bl.a. arbejdsmarkedet. Der henvises tilMaria Ventegodt Liisberg, ”Disability and Employment –A contemporary disability human rightsapproach applied to Danish, Swedish and EU law and policy”, Intersentia, 2011.