L 53 – evaluering af første behandlingBeskæftigelsesudvalget bedes venligst behandle denne skrivelse samlet og under et, idet:--Der er mange generelle spørgsmål som er gentagende for ordførertalerneDenne henvendelse er en sammenfatning af førstebehandlingen af L 53 behandlet på mødenummer 17 den 8. november 2012Første behandlingen blev tv transmitteret og dermed er det i offentlighedens interesse at kunnesammenholde tekstningen fra talerne på ft.dk med spørgsmålene i denne henvendelse med deefterfølgende svar og kommentarer fra beskæftigelsesudvalgetDe respektive ordførere må forventes at informere deres respektive partier, der ved 3.behandlingen formodes at stemme iht. partilinjen (altså følge partiets indstilling til at stemmefor/imod/afstå)

Nærmere afklaringer for ordføreren fru Ulla Tørnæs (V)”I dag er der således mere end 55.000 flere personer i de to ordninger end forventet. Det betyder en samletmerudgift på mere end 9 mia. kr. i forhold til det, der blev aftalt tilbage i 2000. Jeg synes, at disse to tal ertydelige og klare signaler om, at en reform er helt nødvendig.”Hvorledes fremkommer den argumenterede stigning på 55.000 flere på ordningen til en samlet merpris af 9milliarder kroner?På spørgsmål nr. S 2598 fremgår det af svaret fra daværende finansminister Ulla Tørnæs (i en reviderettabel i svar på spørgsmål nr. S 2269) at antallet af personer på overførselsindkomst faldt fra 875.000 i 2000til 746.000 i 2010 – altså et fald på hen ved 130.000 personer på offentlige overførselsindkomster (SU ikkemedregnet). (ad 1)Ligeledes fremgår det af rapport fra Det Nationale Forskningscenter for velfærd, at antallet af personer forområderne for bl.a. førtidspension og fleksjob er stort set uændret i perioden 2004 til 2011 (antallet erstort set uændret, når man tager højde for de beslægtede ordninger og betragter antallet under et for:Førtidspension, For-revalidering, Revalidering, Ledighedsydelse og Fleksjob, der ligger næsten stabilt på400.000 personer). (ad 2)Beskæftigelsesudvalget bedes udarbejde en dokumenteret redegørelse for denne fremsatte betragtning foren stigning på 55.000 personer samt den deraf fremsatte påstand om at den samlede udgift for statenbeløber sig til kr. 9 milliarder, idet der i redegørelsen tages højde for bl.a. de ovennævnte relateredebetragtninger for personer for offentlig overførselsindkomst så også de beslægtede ordninger medtages iberegningerne.Skulle disse beregninger vise sig at dementere såvel den fremsatte stigning samt dementere den påstandenom den fremsatte stigning i statens udgifter på kr. 9 milliarder, vil beskæftigelsesudvalget dermed anse detfor rimeligt at betragte reformen som værende IKKE nødvendig, i det reformen således kan håndteres viaen sænkning af loftet for arbejdsgivertilskuddet for nuværende fleksjobordning SAMT en bedre benyttelseaf eksisterende ordninger, som eksempel herpå kan nævnes: skånejob, hvilende pension, revalidering m.m.”Men vi får afskaffet det, der sker i dag, nemlig at unge mennesker desværre bliver parkeret på permanentoffentlig forsørgelse.”Er det ikke mere retvisende at fremføre, at med den fremsatte lov, så vil man FORHINDRE fremtidige ungeunder 40 at blive tilkendt førtidspension, idet der ikke i den fremsatte lov er redegjort for at man vil ellerhar intentioner om at gøre noget ved de unge under 40 år tilkendt førtidspension, som på nuværendetidspunkt måtte have såvel behov som interessen i, at blive hjulpet fra førtidspension til hel/delvisselvforsørgelse på det ordinære arbejdsmarked?Idet der igen refereres til samme analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, så bliver derafslutningsvis fremført at 57.000 ud af 275.000 personer med fysiske og psykiske lidelser mener, at de haren mulighed for i støttet ordning at kunne helt/delvist genetablere deres tilknytning til arbejdsmarkedet.De nævnte 57.000 personer må anses for også at være blandt de eksisterende personer på bl.a.førtidspension – hvorledes vil man fra politisk hold kunne hjælpe også dem tilbage til arbejdsmarkedet, så-2-

deres drømme også kan virkeliggøres, idet der ikke i den fremsatte reform er præciseret disse borgeresmuligheder for hjælp?Er det tilfældigheder at analysens konklusioner i hovedtræk udgør det samme antal, som fru Ulla Tørnæshar fremsat som”I dag er der således mere end 55.000 flere personer i de to ordninger end forventet”?Er det en rimelig betragtning at anlægge, at ordningen derved er en succes og at de selvsamme 55.000(57.000 jf. analysen) er det reelle antal, som der burde fokuseres på og ikke en omlægning af såvelførtidspension som fleksjobordningen i sin nuværende udformning?”For det andet indføres et ressourceforløb som alternativ til førtidspensionen, et helhedsorienteret,tværfagligt forløb, der forebygger en førtidspension, og som sikrer, at der er et arbejdsmarkedsfokus. Detsynes vi er rigtig godt.”Kan beskæftigelsesudvalget redegøre for, hvilke erfaringer der tidligere er gjort for de allerede afprøve 5års forsøgsordninger (Under henvisning til bl.a. ”Tilbage til arbejde (TTA)” programmet (ad 3) samt detidligere benyttede 5 årige revalideringsforløb.), som har været iværksat for tilsvarende ordninger og hvilkekonklusioner/erfaringer man har gjort sig – samt i hvilket omfang dette er medtaget til udformningen af deti loven fremsatte ressourceforløb.”Fleksjobordningen betyder efter vores opfattelse, at incitamentet til at arbejde flere timer øges ganskevæsentligt.”Anser beskæftigelsesudvalget den eksisterende visitationsordning for at være fyldestgørende for atafdække ”varig nedsat arbejdsevne”, som ligger til grund for at blive tilkendt et til fleksjob i nuværendeordning?Hvis beskæftigelsesudvalget finder, at nuværende visitationsprocedure er fyldestgørende for afdækningenaf såvel den varige nedsatte arbejdsevne samt den deraf afledte restarbejdsevne, hvori ligger så denbenævnte mulighed for at en fleksjobvisiteret skal kunne øge sin arbejdstid baseret på et økonomiskincitament?Anser beskæftigelsesudvalget det for rimeligt, hvis dette betragtes som et paradoks, idet defleksjobvisiterede netop har en afklaret restarbejdsevne og en øget arbejdsindsats, derfor må anses at skepå bekostning af deres helbred, hvorved et økonomisk incitament må betragtes som værende en indirektenedsættende betragtning for disse borgers nuværende indsats på arbejdsmarkedet og dermed er med tilvia den benyttede retorik at ekskludere dem fra arbejdsmarkedsfællesskabet?”Faktisk er vi gået så vidt, at vi har lovet hinanden at lave statusredegørelser for implementeringen afreformen fra 2014”Vil en sådan status basere sig på individuelle spørgsmål til de berørte borgere, så der vil foreligge en samletvurdering af såvel borgernes betragtninger på områder for deres økonomiske, sociale, arbejdsmarkeds- ogligestillingsudvikling efter lovens ikrafttrædelse?Beskæftigelsesudvalget bedes i detaljeret udformning skitsere på hvilke parametre den aftaltestatusredegørelse skal foretages, herunder også oplyse om det vil ske for andre målbare punkter end-3-

statens udgifter for ordningerne, så det tilsikres at eventuelle andre forringelser for borgerne påordningerne også får en væsentlig indflydelse på en eventuel reformering af området også i fremtiden –herunder i særdeleshed ved statusredegørelsen i 2014.”Nu tror jeg ikke, at jeg kan trække formandens tålmodighed længere, men det er faktisk et stortlovkompleks, og egentlig burde vi nok have haft udvidet taletid til det her punkt.”Kan beskæftigelsesudvalget bekræfte, at der kunne være grund til generelt at betragte reformen sommeget kompleks, og at der ikke nødvendigvis har været afsat den fornødne tid til at belyse alle aspekter afde fremsatte lovændringer?Der er en ikke uanselig mængde love som bliver berørt af reformen, og mange af problemstillingerne ertvær-ministerieelle. Foranlediger det beskæftigelsesudvalget til at fremsætte bekymringer på dennekompleksitet sammenhold med den afsatte tid til behandling af reformen – føler beskæftigelsesudvalget, atderes kompetencer er brede nok til at også at kunne favne de grænsefladeproblematikker som f.eks. opstårtil handicappolitiske emner – herunder for f.eks. social- og ligestillingsområderne?Bent Bøgsted spurgte "Hvordan har ordføreren det så med det, som Dansk Socialrådgiverforening klartsiger? at man først kan give dem et ressourceforløb, når alt andet er afprøvet? "Ulla Tørnæs besvarer "Så vi lægger ikke op til at udvide målgruppen, hvilket er det, jeg lytter mig til atDansk Socialrådgiverforening rent faktisk gør. Tværtimod."Svaret er målgruppens omfang og ikke tidspunktet for iværksættelse af ressourceforløbet,beskæftigelsesudvalget bedes uddybe det rejste spørgsmål, så der foreligger afklaring omkring den hurtigeindsats samt, hvad der skal forstås med ”når alt andet er afprøvet”.Bent Bøgsted spørger uden at få svar på: "Disse mennesker skulle der gerne tages fat i, så man kan få demtilbage på det ordinære arbejdsmarked, det skal ikke først ske, når man skal til at afklare, om de skal haveførtidspension eller fleksjob."Beskæftigelsesudvalget bedes kommentere på Bent Bøgsteds betragtning.Ulla Tørnæs redegør for i sit svar til Bent Bøgsted: "Men jeg synes, det er vigtigt, at der hvert femte år gøresstatus"Vil beskæftigelsesudvalget vedstå at dette kan være et problem, da denne status KAN få indflydelse påfleksjobberens aktuelle ansættelsesforhold, såfremt denne status skulle afstedkomme en ændring ivisitationen - herunder også at eventuelle fejl opstået i denne status.Kan beskæftigelsesudvalget udelukke at en fejlkonklusion foretaget i den kommunale forvaltning utilsigtetkan medføre at den fleksjobvisiterede mister sin stilling, såfremt at denne status resulterer i en ændring afarbejdsevne vurdering og dermed også får indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår, somarbejdsgiver/lønmodtager ikke kan indfri? Hvilke tiltag anser beskæftigelsesudvalget i givet tilfælde vil værenødvendige for at en fleksjobansat ikke mister sin ansættelse som resultat af en ændret status ivisitationen?-4-

Ulla Tørnæs redegør i samme svar til Bent Bøgsted at: "Det, der jo lige præcis er en del af ulempen ved denordning, vi blev enige om tilbage i år 2000, er, at den kører permanent"Kan beskæftigelsesudvalget redegøre for, hvor visitationskravet om "permanent nedsat arbejdsevne" fortilkendelse af en fleksjobbevilling skulle konflikte med en permanent tilkendt fleksjobbevilling, dabevillingen netop sker på grundlag af PERMANENT nedsat arbejdsevne?Nærmere afklaringer for ordføreren hr. Lennart Damsbo-Andersen (S)"det blev forventet det ville være, da den sidste reform på området blev lavet, og udgifterne er siden daogså eksploderet"Se tidligere kommentarer til fru Ulla Tørnæs ordførertale. I samme forbindelse bedesbeskæftigelsesudvalget i et kort resume redegøre for, hvilke tilgange der er sket til ordningerne forførtidspension og fleksjob og hvilke faktorer som har udløst disse tilgange, idet der ikke entydigt fremgår afhverken reform eller notater til lovteksten, hvilke udløsende faktorer som har bidraget i ændringerne forantallet af personer på ordningerne.Der bedes i den forbindelse også medtages i betragtningerne, at udmeldingerne har været skiftende blandtsåvel politiske partier som blandt arbejdsmarkeds partere. Sidste nævnte redegjorde som eksempel herpå i2008:»Fleksjob er en fin ordning, som gør, at modtagerne bidrager på arbejdsmarkedet i stedet for at blive sendthelt ud af det,« sagde næstformand Lizette Risgaard fra LO. (ad 4)Endvidere har omlægningen af sygedagpengeperioden medført en øget tilgang til såvel førtidspension samtfleksjobordningen, som ellers i 2008 blev anset for fortsat at være en succes. For nærmere belysning afdelkonklusionerne henvises til ”Zoom på arbejdsmarkedet 2008” – kapitel fire i særdeleshed. (ad 5)”Fleksjobordningen i høj grad tilgodeser den målgruppe, som ordningen er tiltænkt.Hovedfødekæden tilfleksjob er sygedagpenge. Den fortsatte stigning i tilgangen til fleksjobordningen skal derfor ses i sammenhængmed de senere års markante stigning i det langvarige sygefravær.”Anser beskæftigelsesudvalget det for en rimelig betragtning, at et uændret antal af borgere på ordningernemere skal tilskrives en manglende eller forfejlet forebyggelse end som resultat af en generel tilfældig udviklingpå arbejdsmarkedet, og det derfor mere er et udtryk for at flytte borgere rundt imellem forskellige typer afoverførselsindkomster fremfor en overdramatisering i antallet (jf. benævnelser som ESKPLODERET mv.)Er en mere nuanceret betragtning for tilgange/afgange på de forskellige overførselsindkomster ikke mere rimeligat lægge til grund for den ønskede omlægning af ordningerne, fremfor en entydig påstand om en isoleret setkraftig stigning for ordningerne af førtidspension og fleksjob?

bidraget til satsreguleringspuljerne. Kan beskæftigelsesudvalget præcisere hvorledes dette kan betragtessom en massiv investering, idet der reelt kun afsættes 45 millioner til rehabiliteringsteamsene, som iforvejen tages fra områderne?"Enten kan man gå på en fast timeløn, som er aftalt på en eller anden facon – der er ikke så mange, der gårlige til overenskomstmæssig løn – eller også kan man, hvis enten arbejdsgiveren eller arbejdstageren harlyst til så at sige at få målt effekten af det arbejde, man laver, arbejde på akkord. Og det vil sige, at manbliver målt nøjagtig på det arbejde, som man yder, og bliver betalt efter det."Kan beskæftigelsesudvalget bekræfte, at denne sammenlignelighed er usaglig og en helt igennem urimeliganskuelse af flekjobansattes løn- og ansættelsesvilkår, idet akkordarbejde udføres og aflønnes efter enbasisløn med tillæg af akkord tillæg og et fleksjob for det meste aflønnes efter mindstelønnen udenmulighed for at oppebære anciennitet m.v.?Medgiver beskæftigelsesudvalget, at det er FAKTUELT forkert at foretage sammenligningen med en akkordløn, da netop akkord arbejde ofte resulterer i øget nedslidning, flere arbejdsskader og en generel risiko foret dårligere helbred – hvilket står i skærende kontrast til at en handicappet eller syg person i enfleksjobansættelse netop har forudsætningerne for SKÅNEBEHOV for at kunne opnå en tilknytning tilarbejdsmarkedet. Herved er såvel aflønning som ansættelsesforhold så forskellige som overhovedettænkeligt for akkord- og fleksjobaflønninger?"Man ved jo nøjagtig, hvad det er for nogle vilkår, man har at arbejde efter. Så vil hr. Bent Bøgsted måskespørge: Hvad så? Jamen jeg kan jo ikke forestille mig det anderledes, end at hvis vi – os, der sidder her, ellerfolk, der sidder og følger debatten – skifter job, så vil vi også være udsat for, at der kan være ændredelønvilkår, der hvor vi kommer hen."Hvis en folkevalgt politiker ved næste valg opnår genvalg, så bibeholder den folkevalgte muligheden for atgenerhverve sit nuværende indtægtsgrundlag. Hvis en fleksjobber bliver ledig og opnår genansættelse i sammestilling, i samme virksomhed under samme arbejdsbetingelser, så vil fleksjobberen efter den nye ordning IKKEkunne generhverve sit nuværende indtægtsgrundlag. Vil beskæftigelsesudvalget fortsat anlægge en betragtningom, at disse to eksempler er identiske til trods for, at beskæftigelsesministeren udførligt har redegjort for, atlangt de fleste fleksjobvisiterede står til en markant løntilbagegang efter aflønningsmodellen i den fremlagtereform?Er det som konsekvens heraf rimeligt at sige, at der ER forskelle for en ordinær ansats lønudvikling og enfleksjobbers lønudvikling fremadrettet, og at man med den fremsatte ordning dermed indirekte forhindrelønmodtagere på fleksjobordning i at leve op til deres økonomiske forpligtelser, idet deres mulighed forgenerhvervelse af indtægtsgrundlaget permanent bortfalder?Som yderligere konsekvens heraf kan beskæftigelsesudvalget bekræfte, at det så er diskriminerende overforsyge og handicappede, idet deres muligheder indenfor lønudviklingen bliver væsentligt forringet i modsætningtil det øvrige arbejdsmarked, og dermed i praksis en tilsidesættelse af ligestillingsprincippet og i konflikt medgældende handicappolitikker om at fremme ligestillingen for syge og handicappedes lige adgang tilarbejdsmarkedet?

Nærmere afklaringer for ordføreren hr. Bent Bøgsted (DF)”Bl.a. syntes vi, at det var urimeligt, at en fleksjobber kunne få 700.000-800.000 kr. i løn ved et fleksjob. Der vil vigerne have sat et loft over.”Foranlediget af de mange myter, som er blevet fremsat i pressen i forbindelse med reformen, kanbeskæftigelsesudvalget bekræfte at alle økonomiske betragtninger angående aflønninger er kommet frabeskæftigelsesministeriet?Er beskæftigelsesudvalget bekendt med at såvel aflønningsniveau, antallet af personer aflønnet i et giventniveau samt ikke mindst fremsatte løneksempler på beskæftigelsesministeriets hjemmeside er fejlbehæftet – velog mærke altid så tallene er misvisende og for høje – altså aldrig misvisende og for lave?Er beskæftigelsesudvalget opmærksomt på, at til trods for korrigerede oplysninger, så harbeskæftigelsesministeren endnu ikke fremsat et eneste dementi og beklagede disse fejlbehæftedeløneksempler, men har ufortrødent fremsat de selvsamme løneksempler i såvel pressen samt påbeskæftigelsesministeriets hjemmeside?Anser beskæftigelsesudvalget det for god politisk praksis at man ikke korrigerer disse fejlbehæftedeløneksempler, når man har modtaget korrigerede oplysninger fra såvel pressen som fagbevægelsen? Hvilkekonsekvenser anser beskæftigelsesudvalget for at være rimelige, som følge af denne vedvarende misinformationaf offentligheden?Beskæftigelsesudvalget bedes venligst redegøre for det FAKTISKE antal af fleksjobbere, der oppebærer den ofteomtalte årsløn på kr. 700.000 til 800.000 tusinde kroner, hvor mange er ansat i det private og i det offentligeerhverv?Ydermere bedes beskæftigelsesudvalget indskærpe og præcisere, at der i den nuværende ordning findes etmaksimum tilskud – at dette udbetales til ARBEJDSGIVER og ikke som løntillæg til den fleksjobansatte – og atdette maksimum arbejdsgivertilskud sker som en kompensation til arbejdsgiver. Lønmodtager kan derfor ikke ilønargumentationer tages til indtægt for dette arbejdsgivertilskud, er beskæftigelsesudvalget enig i dennebetragtning?Medgiver beskæftigelsesudvalget, at det er korrekt at anlægge et syn som præciserer løndebat problematikkenpå følgende måde: det bør og skal være politikers ansvar og kompetenceområde at udtale sig om offentligeløntilskudsordninger på arbejdsmarkedet, hvorimod det ikke er og aldrig kan blive en politikers ret ellerkompetenceområde at udtale sig om specifikke lønninger eller lønområder, idet dette tilfalderarbejdsmarkedspartere?Er beskæftigelsesudvalget enig i, at det hverken hører under beskæftigelsesministerens kompetenceområdeeller andre politikers kompetenceområder at udtale sig generelt om, hvad der bør være en ”ok løn” for enlønmodtager, og at dette område hører under arbejdsmarkedsparterne?Kan beskæftigelsesudvalget kort bekræfte at også løndannelse for lønmodtagere i fleksjobansættelser ikkesorterer under beskæftigelsesministerens område, og at løndannelsen er uafhængig af den eksisterendetilskudsordning indenfor området, idet den udelukkende beskæftiger sig med en maksimal lønkompensation tilarbejdsgiveren, hvorved en arbejdsgiver er frit stillet til at aflønne en lønmodtager i en fleksjobansættelse efter

Nærmere afklaringer for ordføreren hr.

Nadeem Farooq (RV)

De fleste spørgsmål og afklaringer er allerede præciseret for de andre ordførers taler, men til generel belysningbedes beskæftigelsesudvalget kort præcisere nedenstående.Indenfor handicap politikken har vi tidligere benyttet fire handicapprincipper, herunder princippet for ligestillingog kompensation. Ligestillingsprincippet tager udgangspunkt i at skabe et lige udgangspunkt for handicappedeog syge, så dette udgangspunkt svarer til raske borgeres udgangspunkt – så vidt muligt. Dette sker ikke somforfordeling men ene og alene ud fra betragtningerne om at skabe ligestilling. Denne ligestilling bliver udmåltefter kompensationsprincippet – som benyttes i en række forskellige sammenhæng, blandt andet indenfor dendanske flexicurity model men også indenfor betragtningerne for fleksjobområdet. Altså en ligestilling derkompenserer syge og handicappede, så de på den nuværende ordning kan oppebære en rimelig sammenligneligindtægt for et stykke udført arbejde, idet det blev indskrevet i Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik i 1998 at deskulle aflønnes efter overenskomsten for deres ansættelsesområder. Er beskæftigelsesudvalget enige i denneudlægning?Som det fremgår af hr. Nadeem Farooqs svar, så ønsker man med ordningen at give en større kompensation tildem med den laveste restarbejdsevne – idet man postulerer at det tidligere har været til dem med den størsterestarbejdsevne. Kan beskæftigelsesudvalget bekræfte, at man derved gør adgangen ringere for de fleksjobberemed enten den største restarbejdsevne eller de bedste uddannelser, i det det jo bliver fremsat at denne gruppevil få forringet deres kompensation for at kunne tilgodese den gruppe med den laveste restarbejdsevne eller dedårlige uddannelser (note: såvel restarbejdsevne som uddannelsesniveau har en indflydelse på aflønningsniveau,og dermed gælder det både uddannelse og restarbejdsevne under en betragtning)?Kan beskæftigelsesudvalget kommentere på om det er en rimelig betragtning af en gruppe af borgere bliverringere stillet for at tilgodese en anden gruppe af borgere, og kan beskæftigelsesudvalget redegøre for hvilkekommentarer der er fremsat på området fra f.eks. socialministeren og ligestillingsministeren, idet det er engrænsefladeproblematik?Hvilke juridiske konsekvenser forudser beskæftigelsesudvalget, at dette vil eller kan medføre, idet en forringelseaf såvel ligestilling som kompensation for en gruppe borgere for at tilgodese en anden gruppe borgere, velrettelig at betragte er ”ulige-skabende” og dermed også i strid med de fleste ligestillingslove og –principper?Beskæftigelsesudvalget bedes præcisere hvor længe et ressourceforløb kan løbe før det må betragtes, somværende urimeligt eller nytteløst.

om, hvorledes det også med reformen kommer til at tilgodese allerede visiterede psykiatripatienter, såderes helbredssituation forbedres og deraf følgende livskvalitet forbedres. Vi gør opmærksom på, atbeskæftigelsesudvalget i sin redegørelse gerne må medtage betragtninger for, hvorledespsykiatribehandlingen bliver tilgodeset, idet en mangeårig kompetenceflugt har fundet sted, samt atuddannelse af nye medarbejder indenfor området tager lang tid.”Det gode ved det er, at borgeren fremover kun skal banke på én dør og få tilbudt ét samlet og koordineretforløb og ikke længere være kastebold mellem forskellige offentlige instanser og speciallæger.”Har beskæftigelsesudvalget gjort sig nogle tanker om, at det netop i sammenhæng med ressourceteam kanresultere i at en i forvejen udsat borger kommer til at opleve det som ”mig alene i verden” vs ”en storgruppe eksperter” og har beskæftigelsesudvalget i den forbindelse gjort sig tanker om, hvorledes eneventuel bisidderrolle skal formaliseres, så borgeren har en uvildig person til at varetage sine interesser,hvor dette ellers risikerer at blive negligeret?”Der har så i den hidtidige fleksjobordning været et mindre antal personer, der af deres arbejdsgiver fik enløn på f.eks. 500.000 kr. for et halvtidsjob – det kan f.eks. være en kontorchef i et ministerium – og som vedsiden af har fået offentligt tilskud på 200.000-260.000 kr., og et så stort offentligt tilskud til mennesker, derganske vist syge og derfor har nedsat arbejdsevne, men som i forvejen får en løn på 500.000 kr., ernaturligvis urimeligt.”Dette emne er tidligere nævnt i spørgsmålene til beskæftigelsesudvalget, men for god ordens skyld bedesbeskæftigelsesudvalget i det tidligere rejste spørgsmål præcisere endnu engang, at der ikke er tale om ettilskud til lønmodtageren men et tilskud til arbejdsgiveren som en kompensation til lønmodtagerens løn.Der er altså IKKE tale om TO betalinger til lønmodtageren, men kun en – den ordinære betaling for etstykke arbejde udført iht. overenskomsterne for området. Det er problematisk når en første behandling tvtransmitteres og der gentagende gange fremkommer mangler/fortolkninger af denne karakter. Kanbeskæftigelsesudvalget venligst bekræfte at i så vidt omfang som muligt, vil man forsøge ved anden ogtredje behandlingen af få afstemt fakta til brug for ordførertalerne, så fejl af denne art ikke fremsættes fratalerstolen?”Det mener jeg ikke der er. Derimod er det, som der bliver spurgt om nu, noget, som er reelt at diskutere. Erdet rimeligt eller ej, at det offentlige skal komme med et tilskud, som kompenserer for den løn fuldt ud, somfleksjobberne ikke selv kan optjene? Det er en ligeværdighedsdiskussion…. hvor man bøjer sig modhinanden. Nogle partier opnår resultater på et område, og andre partier opnår resultater på et andetområde.”Det er første gang at vi har fornøjelsen af en politisk kommentar på et af de helt centrale emner.Ligestillingsprincippet bliver for første gang taget med som en del af den samlede problemstilling, børbifaldes. Det er så bare dybt bekymrende, at man kan tilsidesætte eksisterende principper, love ogkonventioner som en nødvendighed for at "opnå resultater på et andet område". Er beskæftigelsesudvalgetenig i denne udlægning for at man giver køb på ligestillingsprincippet for at gennemføre den fremlagtereform?Hvilken pris anser beskæftigelsesudvalget i givet fald er en rimelig pris at betale for at tilsidesætte FNshandicapkonventioner? Det lader sig jo forstå, at 70.000 lønmodtageres mulige personlige konkurser ikke-9-

er for høj en pris at betale med dertilhørende familiære problemer og fald ned af den sociale rangstige eneog alene fordi de er syge og handicappet i forvejen?"Med hensyn til hvor lang tid man skal være i et ressourceforløb, er det min opfattelse, efter deforligsdrøftelserne der har været, at et typisk forløb vil være måske 1, 3 eller 5 år.”Dette emne er der rejste spørgsmål til to gange allerede, men for god ordens skyld bedesbeskæftigelsesudvalget bekræfte eller præcisere hvilen tidslinje et ressourceforløb maksimalt kan strækkesig over.Nærmere afklaringer for ordføreren hr. Finn Sørensen (EL)Tidligere på året var Enheds Listen med til at afskaffe fattigdomsydelserne, så det er nærliggende at høreom beskæftigelsesudvalget anser at reformen er med til at genindføre fattigdomsydelser, idet mangeborgere risikerer at have på et indtægtsgrundlag på størrelse med kontanthjælpsniveau (ca. kr. 10.300) sommed skattereformens konsekvenser fremover vil blive reguleret efter det generelt lavere pristalsindeks ogdermed ikke følger lønudviklingen i Danmark?I den fremsatte lov er der intetsteds udførligt redegjort for alle de konsekvenser, som det vil få for borgere,der tidligere kun var berettiget til en brøkpensionsordning. Vil de samme brøkberegninger gøre siggældende for deres eventuelle tilkendte kommunale bidrag i forbindelse med bestridelse af enfleksjobstilling?Som beskæftigelsesudvalget måske er bekendt med, så er Danmark forpligtet til at efterleve kendelserafsagt af EF domstolen, og således også ”Domsafsigelse af 20. juni 2002 i sag C-299/01 modStorhertugdømmet Luxembourg.” Er beskæftigelsesudvalget bekendtgjort med denne domsafsigelse ogden manglende danske efterlevelse af EF dommen, der ved domsafsigelse fastslår at det ikke er lovligt atforskelsbehandle mennesker på baggrund af bopælspligt over en given tidsperiode?Hvorledes ser beskæftigelsesudvalget mulighederne for at Danmark efterlever EF dom C-299/1, så der ikkeopstår yderligere lovovertrædelser ud fra de illegitime krav om bopælspligten, så den nye lov ogsåoverholder den nævnte EF dom?De rejste spørgsmål under ordføreren for Enheds Listen skyldes primært at Enheds Listen ikke er en del afregeringen, men er med i forligskredsen der afskaffede fattigdomsydelserne, fordi Enheds Listen vedtidligere lejligheder har rejst delspørgsmål til problematikken i andre sammenhæng. Afklaringen udbedessamlet af beskæftigelsesudvalget – gerne med nødvendige udredninger fra andre ministerielle områder.Nærmere afklaringer for ordføreren hr. Joachim B. Olsen (LA)Denne ordførertale indeholder mange data, hvilket gør det svært tilgængeligt for tilskuer og tilhører atrelatere sig til indholdet uden nærmere kildehenvisninger. Forudsat at data er faktuelle ville enkildehenvisning ikke være nødvendig, men da det ikke har været muligt at efterprøve de fremsatte databedes beskæftigelsesudvalget fremsætte en detaljeret redegørelse for de fremførte data, så det er muligtat efterprøve påstandene. Det må være i såvel beskæftigelsesudvalgets som folketingets interesse, attalerstolen ikke bliver brugt til fremsættelse af ordførertaler med fejlbehæftede data.- 10 -

Af eventuelle fejl/fortolkningsproblemer skal nævnes:”Den gennemsnitlige månedsløn for en fleksjobber er 27.000 kroner”Ifølge tal fra HKs undersøgelse fra 2010 ligger gennemsnitslønnen mellem 16.500 kr til 25.000 kr (ad 6)”De 5% bedst lønnede fleksjobbere har i gennemsnit en indkomst på 680.000 kr, heraf udgør tilskuddet231.500 kr”Fru beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har tidligere svaret at cirka 3% af fleksjobberne tjener mereend 466.594 kroner (ad 7), så det omtalte beløb på kroner 680.000 er fejlagtigt, idet som tidligere redegjortfor i denne henvendelse til beskæftigelsesudvalget, så er TILSKUD til arbejdsgiver og ikke en andel aflønmodtageres lønsum. Så en addition af de to tal er direkte forkert.”Knap 20% af fleksjobbere tjener mere end de gjorde i deres tidligere ordinære arbejde, godt 60% tjener detsamme pr måned. Stort set alle i fleksjob tjener altså mere pr time i fleksjob end i ordinært job, det skyldesat lønnen for 4 ud af 5 er den samme eller højere end tidligere og at arbejdstiden for de fleste er markantlavere”Igen er der store divergerende afvigelser i de fremsatte data, idet en undersøgelse fra HK fra 2010 viser heltandre tendenser (ad 6):HKs undersøgelse i 2010:- 43 % angiver, at deres nuværende løn er lavere end tidligere- 43 % ligger på samme lønniveau- 14 % angiver, at de tjener mere i deres nuværende fleksjob”Nogen har diagnoser som bliver værre, men mange har diagnoser som bliver bedre, og når man spørgersamlet gruppen på de her ydelser, om hvordan deres helbred udvikler sig, så siger en meget stor del af demat deres helbred faktisk bliver bedre, og derfor er det også rimeligt at forvente at en del vil være i stand til atarbejde mere.”Det er i strid med den tidligere citerede HK undersøgelse, som konkluderer at:-44 % af medlemmerne angiver, at deres arbejdsevne har været uændret under deres tid i fleksjob-43 % oplyser, at de magter mindre end tidligere i fleksjobbet- 13 % siger, at de magter mere nu end da de først blev visiteret til fleksjobSom ovennævnte eksempler viser, så er der altså store forskelle i de fremsatte pointer fra ordføreren og dekilder, som vi kan efterprøve de fremsatte data med. Beskæftigelsesudvalget bedes derfor underhenvisning til de mange tilskueres rimelige forventninger om at talerne følger god politisk redelighed ideres indlæg fra talerstolen i Folketinget, udrede de mange fakta og postulater fra den nævnteordførertale.- 11 -

Nærmere afklaringer for ordføreren fru Mai Henriksen (KF)Der henvises generelt til allerede rejste spørgsmål for de andre ordførertaler.”Når vi i dag har a-kasser, er det for at sikre os under ledighed, og det er altså en helt anden diskussion, nårvi skal ind og forsikre os mod sygdom. Så vi medvirker ikke til, at regeringen vil sikre fagbevægelsensoverlevelse på bekostning af samfundets svageste.”Vil beskæftigelsesudvalget mene, at et medlemskab af A-kasser generelt er overflødigt for lønmodtagere ifleksjobansættelser, eller vil det være nærliggende at anskue denne manglende mulighed for at være etargument for at ledighedsydelsen ikke ligger på samme niveau som dagpengesatserne, idetledighedsydelsen igen bliver reduceret fra de nuværende 91% til 89% med den fremsatte lov?Er det ifølge beskæftigelsesudvalgets betragtninger anderledes forhold som gør sig gældende, når syge oghandicappede bliver ledige, så deres økonomiske forhold er anderledes end ordinært ledige, siden manmed loven tydeligvis betragter det som værende billigere for syge og handicappede at være ledige fremforordinært ledige?Som beskæftigelsesudvalget nok er bekendt med, så finansieres dagpengene ordningen med 75% frasundhedsskatten og 25% via a-kasse kontingentet. Ledighedsydelsen finansieres udelukkende via skatterne.Ville det ikke være mere gennemskueligt og udtryk for en større ligestilling, at lade en lønmodtager ifleksjob enten betale kontingent til en a-kasse eller et tilsvarende gennemsnitligt a-kasse kontingent tilderes lokale kommune, hvorved også de syge og handicappede kunne være berettiget til sammedagpengesats som ordinært ledige og dermed tilsikre en ligestilling for området?I modsat fald bedes beskæftigelses udvalget redegøre for, hvorledes det ud fra et ligestillingsprincipieltsynpunkt kan forklares, at en syg eller handicappet på ”dagpenge” (ledighedsydelse) kan leve billigere enden ordinært ledig på 100% dagpengesats.Tak til beskæftigelsesudvalget for besvarelsen af denne henvendelse.

Ad 1)http://webarkiv.ft.dk/Samling/20001/spor_sv/S2598.htmAd 2) Kontanthjælpsmodtagere i Danmark Udvikling og udfordringer (Lisbeth Pedersen,SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd)http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=19&cad=rja&ved=0CGgQFjAIOAo&url=http%3A%2F%2Fwww.sfi.dk%2FAdmin%2FPublic%2FDWSDownload.aspx%3FFile%3D%252FFiles%252FFiler%252FKonferencefiler%252FFlere%2Bkontanthj%2526aelig%253Blpsmodtagere%2Bi%2Barbejde%252FLisbeth%2BPetersen_Kontanthjaelpsmodtagere%2Bi%2BDK.pdf&ei=KL2oUMaGK4zKswb9iIGgBQ&usg=AFQjCNFYrzDqdoBS2cmGbqDUiGvAvDQRSw&sig2=OCP2OZrTz8k3IlchC_B9rgAd 3)http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/projekter/tilbage%20til%20arbejdet%20%20%20ttaAd 4)http://www.ugebreveta4.dk/2008/200843/Baggrundoganalyse/Faerre_faar_foertidspension_og_fleksjob.aspxAd 5)http://www.lo.dk/Politik/beskaeftigelse/~/media/LO/Politikomrader/Beskaftigelse/BeskaeftArbejdsmarked/Zoom/2102_%20Zoom_2008.ashxAd 6)http://www.lafs.dk/f/f1/Undersoegelse---fleksjob.pdfAd 7)http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/beu/spm/173/svar/869305/1096855/index.htm

Nadeem Farooq (RV)

Eigil Andersen (SF)