Beskæftigelsesudvalget 2012-13
L 53 Bilag 26
Offentligt
Skriftligt tillæg til Muskelsvindfondens foretræde for FolketingetsBeskæftigelsesudvalg onsdag 21. november 2012 kl. 9.45.Opsummering:- Midlertidige fleksjobbevillinger giver ingen mening for mennesker med muskelsvind.- Konstant faldende indtægt i takt med faldende arbejdsevne bliver konsekvensen af ordningensindbyggede økonomiske incitament.- Ingen klar definition af, hvornår man er dårlig nok til førtidspension, kan få os til at ende i etlimbo.Der henvises til vedhæftede debatindlæg af Evald Krog og Sarah Glerup fra Politiken.Der henvises i øvrigt tilFortale for flexjob på Folkemødet 2012 (filmklip)http://www.youtube.com/watch?v=IOlJBwYwNBA&feature=player_embeddedFLEKSJOB/Når funktionsnedsættelsen er permanent (filmklip)http://www.youtube.com/watch?v=Bjp2pABJ8-c&feature=player_embeddedMuskelsvindfonden er enig i mange af de kritikpunkter af mere generel karakter, der er rejstomkring reform af førtidspensions- og fleksjobreformen.Vi har desuden en række specifikke punkter, som særligt gælder for bl.a. den medlemsgruppe,vi repræsenterer.Vores medlemsgruppe er karakteriseret ved, at den restarbejdsevne, der er forudsætningen for atkomme i betragtning til et fleksjob, til stadighed bliver mindre, uanset hvilke incitamenter aføkonomisk eller anden art, der bygges ind i ordningen.Den oprindelige fleksjobordning skulle sikre fodfæste på arbejdsmarkedet for mennesker meden varig eller fremadskridende funktionsnedsættelse. Udgangspunktet varkompensationsprincippet. Fremover gives ikke reel kompensation for, at fleksjobberen måskearbejder langsommere. Vi skal her ikke undlade at nævne, at man hermed bryder med det heltgrundlæggende princip om handicapkompensation.Med reformen kommer et nyt fokus på andre handicapgrupper med andre potentialer og andreudviklingsmuligheder, som vi anerkender, der er et behov for. Det giver dog, som reformen erbeskrevet nu, en meget væsentlig forringelse og et svigt i forhold til vores medlemsgruppe.Eksempelvis giver hverken stadige ressourceforløb eller åremålsbegrænsede fleksbevillinger nogenmening for personer med muskelsvind og lignende handicaps. Det vil kun betyde en unødvendigbureaukratisering af ordningen.Vores medlemsgruppe er yderligere karakteriseret ved, at mange af os er kørestolsbrugere udengang- og løftefunktion. Det henviser os til uddannelser, der matcher vores funktionsniveau. Det erofte længerevarende uddannelser. Den foreslåede aftrapningsmodel for fremtidig aflønning vilsærligt ramme personer med meget lille og stadig nedadgående arbejdsevne. Med udsigten til etlavtlønnet fleksjob eller mere sandsynligt en permanent lavere ydelse fjerner man samtidig en stordel af incitamentet hos unge med et handicap til at gennemføre en uddannelse.Det vil i fremtiden være den enkelte person med handicap, der i en forhandling skal kunnedokumentere/påvise den restarbejdsevne, der skal danne udgangspunkt for den arbejdstid,arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn for. Vores medlemmer vil med enfremadskridende funktionsnedsættelse være særligt dårligt stillet i denne forhandling, daarbejdsgiveren vil have en interesse i at betale for så lidt arbejdstid som muligt. Den åbenlysesituation vil være at personer med muskelsvind og lignende handicaps må acceptere arbejdsgiverensbud for overhovedet at komme i betragtning til et arbejde.Muskelsvindfonden er yderst skeptisk i forhold til den nye sondring mellem mulighederne for atblive tildelt fleksjob og førtidspension. For personer med muskelsvind og lignende handicaps vil detselv med en ganske ubetydelig restarbejdsevne blive ganske svært at få førtidspension.
Debatindlæg i Politiken:Jo større handicap, desto fattigere bliver manDebatindlæg i Politiken, søndag den 20. maj 2012Af EVALD KROG OG SARAH GLERUP, FORMAND FOR MUSKELSVINDFONDEN OGFLEKSJOBBER MED MUSKELSVINDKÆRE METTE Frederiksen.I debatten om fleksjob og førtidspension har fokus været, at unge med psykiske lidelser ikke skalende på førtidspension.Vi savner svar på, hvad konsekvenserne for vores medlemmer bliver.Vi har det til fælles, at vi med tiden bliver svagere og mister arbejdsevne uanset økonomiskincitament. Fremover vil mennesker med muskelsvind i fleksjob falde i indtægt, hver gangsygdommen æder en ny bid af vores arbejdsevne. For reformen kasserer det gamle princip om atkompensere for handikap, så fleksjobbere fik nogenlunde normal løn, ved fremover at lade indtægtafhænge af arbejdsevne.Fra nu af bliver logikken ' jo større handikap, desto mindre løn'. Konkret betyder det, at hver gangvi med muskelsvind lider endnu et fysisk tab - f. eks. evnen til at skrive eller trække vejret selv - såskal vi samtidig indstille os på at blive fattigere.Tidligere tog førtidspension over, når muskelsvindet blev for omfattende. Men med fleksjob på nedtil 2 timer er der ikke længere en nedre grænse for, hvor fysisk dårlig vi kan blive, før et økonomisksikkerhedsnet træder til. For man vil altid kunne argumentere for, at et normalt begavet menneskekan arbejde 2 timer om ugen. Selv de af vores medlemmer, der kun kan kommunikere med øjnene,kunne nok skrive en tekst svarende til 2 timers arbejde.Det ville tage cirka 30 timer, suge al energi fra andre aktiviteter, give en løn lavere endinvalidepension og selvsagt ikke udløse en ' positiv spiral', der fører til ordinær beskæftigelse.Kan Mette Frederiksen be-eller afkræfte, at dette fremover bliver vilkårene for mennesker medmuskelsvind og andre alvorlige, fremadskridende sygdomme?