Spørgsmål vedr. lovforslag L53 om fleksjobreformKære Mette Frederiksen (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Eigil Andersen (SF), Nadeem Farooq (RV), UllaTørnæs (V), Mai Henriksen (K), Joachim B. Olsen (LA), Finn Sørensen (EL), Bent Bøgsted (DF) samtøvrige medlemmer af Beskæftigelsesudvalget.Det er med stor bekymring, at vi har fulgt lovgivningsprocessen omkring den påtænkte reform af fleksjob-og førtidspensionsordningen. Reformens målsætninger og konsekvenser er modstridende, og reformenskaber snarere end fjerner barrierer til arbejdsmarkedet for mennesker med funktionsnedsættelser. Detfremstår som et stort paradoks, at beskæftigelsesministeren og forligspartiernes ordførere igen og igenfastslår, at man med reformen vil ”hjælpe” udsatte mennesker ind på arbejdsmarkedet, men samtidigafviser at lytte til de mennesker, som man siger, man vil ”hjælpe”, og hvor mange repræsentanter frahandicaporganisationer har været på banen og frasagt sig denne reforms facon på ”hjælp”. Vi undrer osover, at det ikke har gjort dybere indtryk på ministeren og på ordførerne, at så mange repræsentanter forde berørte grupper har søgt at påpege lovforslagets katastrofale karakter. Vi undrer os over, at det ikkesynes at have gjort indryk på ministeren og ordførerne, at bogstavens intentioner i dette lovforslag om”inklusion” på arbejdsmarkedet ikke vil blive opfyldt, men tværtimod modarbejdet af lovforslagetskonkrete udformning, fordi den peger i retning af yderligere barrierer og eksklusion.Vi har i STOP Fleksjobreformen nogle spørgsmål til ministeren og Beskæftigelsesudvalget, som jeg harsamlet sammen og videregiver på gruppens vegne. Selvom Beskæftigelsesudvalget skulle vælge atvideresende spørgsmålene eller dele af dem til beskæftigelsesministeren, anmoder vi udvalgets enkeltemedlemmer om at gennemgå materialet og svare tilbage med eventuelle kommentarer.Spørgsmålene fordeler sig under otte emner:1. Lovforslagets overordnede grundlag, argumenter og konsekvenser2. Arbejdsevne, sagsbehandling og visitation3. Jobskabelse – hvor er jobbene?4. Arbejdsvilkår og lønforhold5. Selvstændig virksomhed6. Førtidspension7. Afledte konsekvenser af reformen8. Fleksjobreformen versus Handicapkonventionenog handicappolitiske kerneprincipper

1. Lovforslagets overordnede grundlag, argumenter og konsekvenser

1. Hvilken rolle spiller DISCUS-rapporten og Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger

for deoverordnede tanker bag lovforslaget om den påtænkte reform af fleksjob og førtidspension og forudformningen af det? Mener I, at DISCUS-rapporten er valid i sine konklusioner, al den stund der erpersonsammenfald mellem DISCUS og Arbejdsmarkedskommissionen i form af Hans Bach? Er det ikkepåfaldende, at DISCUS kunne vurderes habile i forhold til den kortlægning, de foretog med deres rapport,eftersom direktøren for foretagendet også var medlem af Arbejdsmarkedskommissionen?

2. Vil ministeren præcisere begrundelserne

for en gennemførelse af denne reform?

3. Det har lydt, at et af de største argumenter

bag en reform af førtidspension og fleksjob er, atordningerne er blevet for dyre i forhold til beregnet. Kan udvalget bekræfte, at dette ikke er de sygeborgeres skyld, men må bero på urealistiske beregninger fra ministeriets side i sin tid?Hvilke tiltag har ministeriet gjort for at lave mere realistiske beregninger vedr. ordningernes fremtidigeomkostninger denne gang?

4. Hvorfor har forligsparterne fuldstændigt ignoreret

det alternative, fuldt finansierede reformforslag, somSTOP Fleksjobreformen har fremsendt? For hvis reformens egentlige baggrund er et spørgsmål om at skærepå udgifterne til fleksjob og førtidspension, så kan det undre, at man ikke ville tage imod det fuldt lige såbesparende forslag, som STOP Fleksjobreformen fremkom med, og som ville have haft mindre katastrofalekonsekvenser for borgerne i den ramte gruppe.

5. Da fleksjobordningen blev etableret i 1998,

forventede man, at tilgangen til den i løbet af 4-5 år villeblive på mellem 40.000 og 50.000 personer. Ville det ikke være en naturlig forventning, at der i løbet af 14år ville være omkring 70.000 personer på ordningen, sådan som der er nu? Hvilke parametre læggerbeskæftigelsesudvalget til grund for at konkludere, at der "er for mange på ordningen", og at den er"eksploderet" – og er denne stigning ikke mere et udtryk for kommunal kassetænkning, hvor bl.a. folk frasygedagpengesystemet sendes videre, idet sygedagpengeperioden er væsentligt reduceret i den sammeperiode – og er resultatet af en eventuel "uventet stigning" ikke mere et udtryk for manglende forebyggelseaf nedslidning og arbejdsskader og dermed ikke ordningen der har fejlet, men en manglende indsats påområdet der er skyld i effekten?I 2008 forventede man, at en reduktion i sygedagpengeperioden ville medføre en reduktion i både antalletaf personer på sygedagpenge og, som konsekvens heraf, i tilgangen til fleksjobordningen, da det varforventeligt, at en kortere sygedagpengeperiode ville få folk hurtigere tilbage til det ordinærearbejdsmarked. Man ved nemlig, at nogle af dem, der visiteres, kommer pga. forringelserne afsygedagpenge og dermed ikke nødvendigvis opfylder kriterierne for fleksjob. Det har vist sig, at denforventede reduktion i tilgangen til fleksjob ikke blev indfriet ved reduktionen af sygedagpengeperioden.Dermed må det være nærliggende at overveje at forlænge sygedagpengeperioden (som lovet vedfinanslovsforhandlingerne i 2011), således at den faktiske tilgang til fleksjob skyldes mennesker, deropfylder kriterierne herfor og ikke er et delvist resultat af kassetænkning, hvor mennesker, der burde værei sygedagpengesystemet, bliver fejlindplaceret i fleksjobordningen.Hvorledes vil beskæftigelsesudvalget vurdere denne udvikling i modstrid med forventningerne i 2008, oghvilke tiltag kunne man forestille sig som mere relevante end forringelse af nuværende fleksjobordning?I 2008 var den generelle udtalelse også, at tilgangen var stagnerende – den oplagte forklaring på denfornyede tilgang til fleksjobordningen bør vel i så tilfælde findes i såvel den ændrede periode for

sygedagpenge samt den kommunale udligningsordning for overførselsindkomster frem for andre faktorer.Er beskæftigelsesudvalgets medlemmer enige i disse betragtninger – og hvis ikke, hvorfor ikke det?

6. Reformen er blevet præsenteret som en hjælp for ”de svageste”.

Der har i det hele taget været megensnak om de svageste. Hvem definerer ministeren som de svageste? Er det dem, der over tid kan få detbedre, men lige nu kun arbejder lidt, eller dem, der arbejder mere nu og får det værre over tid? (Den sidstegruppe står jo til at blive dårligst stillede fremover, hvorimod de i dag har muligheden for at have etnogenlunde værdigt liv).Kan ministeren herunder bekræfte, at det har været hensigten at give mennesker med meget nedsatarbejdsevne bedre vilkår for at komme i arbejde, men at man samtidig vil fratage de nuværendefleksjobbere (dem, hun kalder ”stærke”,) en del af den hjælp, som har været med til, at disse kan få job ogudfolde sig under rimelige vilkår på arbejdsmarkedet? Kan hun forklare, hvorfor de nuværende fleksjobbereskal ofres?Kan ministeren herunder bekræfte, at man i forbindelse med lovforslaget primært har tænkt på menneskermed psykiatriske diagnoser og ikke på øvrige grupper af fysiske lidelser og handicaps inden for det kroniskefelt, herunder progredierende sygdomme?Og kan hun forklare, hvorfor alle slags syge mennesker skal passes ind i et system, som i bedste fald en lilledel af de personer, som har psykiske lidelser, måske vil kunne leve op til?

7. Reformen blev lanceret med præmissen om,

at man ikke længere ville acceptere tilsidesættelsen afpsykiatriske patienters behandlingsmuligheder, som direkte har ledt til at et stort antal af dissepsykiatripatienter havnede "på passiv forsørgelse".Med den skitserede lov sigtes der på at afhjælpe denne patientgruppe, men der nævnes intetsteds, hvadman påtænker at gøre for dem, der ER tilkendt førtidspension – og som ret beset var målgruppen ogdermed præmissen for den fremsatte reform. Kan Beskæftigelsesudvalget kort redegøre for, hvorledesman påtænker at afhjælpe disse psykiatripatienter, der i dag er tilkendt førtidspension, og hvorledes manpåtænker at kunne inddrage dem i målgruppen for den nye lov, så også de sikres et TILBUD om en bedrelivskvalitet – herunder også en mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedsfællesskabet?

8. Hvordan kan det være,

at lovforslaget har et formål om at få flere mennesker med varigt nedsatarbejdsevne inkluderet i samfundet/arbejdsmarkedet, men i sit indhold på mange niveauer kun sætteryderligere barrierer op for, at dette kan realiseres? Hvordan kan det være, at man fjerner de elementer fraden nuværende fleksjobordning, som med relativt stor succes har formået at få en del mennesker til atfastholde kontakt med arbejdsmarkedet; mennesker, som ellers kun ville have haft førtidspensionen somudvej? - Kan ministeren forklare, hvorfor man ikke har lyttet til den store modstand mod ændringerne afordningen fra de mennesker, som kender arbejdsmarkedets vilkår indefra enten som fleksjobbere,handicaporganisationer eller arbejdsgivere? Og kan ministeren forklare, hvorfor de ulykkeligekonsekvenser, som reformen vil medføre, alligevel skulle kunne være til gavn for fleksjobbere og giveinklusion på arbejdsmarkedet?

9. Hvorfor vil man overføre alle nuværende fleksjobvisiterede

personer til den nye ordning i forbindelsemed fyring, ledighed og jobskifte? Det er jo et faktum, at ca. 11.000 fleksjobbere skifter job hvert år, ogsåledes vil de nuværende fleksjobbere i løbet af blot ganske få år blive smidt over på en voldsomtforringende ordning end den, de har disponeret ud fra og forventet at kunne regne med? Mener man, atdet er rimeligt, set i lyset af hvor alvorlige forringelser der er tale om?Til Ulla Tørnæs: Hvorfor mener man fra Venstres side, at det skulle være ok på den måde at lovgive medtilbagevirkende kraft på noget, der griber så voldsomt ind i resten af borgernes liv, når det til

sammenligning aktuelt har været meget magtpåliggende for Venstre ikke at indgå nogen aftale omkringsolceller med tilbagevirkende kraft? Den eneste forskel mellem de to lovgivninger er, at lovforslaget vedr.fleksjobreform er meget, meget mere vidtgående og vil endevende menneskers liv fuldstændigt, mensaftalen vedr. solceller trods alt har begrænset omfang.Og til hver enkelt af de øvrige ordførere, der er med i forliget: Hvorfor mener I, at lovgivning medtilbagevirkende kraft her er ok? Vi vil gerne have en forklaring fra hver enkelt ordfører!Vi mener, at allerede fleksjobvisiterede som minimum bør kunne blive på den nuværende ordning og IKKEryge over på ny ordning, hvis de bliver uforskyldt ledige eller blot ønsker at skifte job. Det kan simpelthenikke være rigtigt, at det ikke vil være muligt at skifte job uden at overgå til den nye ordning! For dermedbliver man jo økonomisk såvel som karrieremæssigt stavnsbundet!

10. Kan beskæftigelsesudvalget bekræfte,

at den eneste reelle grund til omlægningen af fleksjobordningenogså for de allerede visiterede er, at når der åbnes op for at syge og handicappede med selv en meget ringerestarbejdsevne kan komme ind på arbejdsmarkedet, så vil omkostningerne qua arbejdsgivertilskuddetvære af en sådan størrelse, at man fra politisk hold finder det økonomisk uansvarligt at give så storekompensationer til erhvervslivet for at tilgodese mennesker med så lille en restarbejdsevne?

11. Kan beskæftigelsesudvalget i samme forbindelse oplyse,

hvorfor man vælger at udbyggefleksjobordningen til en målgruppe af syge og handicappede med så ringe en restarbejdsevne i stedet for atudbygge og/eller understøtte den eksisterende skånejobordning?Kan beskæftigelsesudvalget bekræfte, at det i teorien var muligt at opnå de ønskede målsætninger medreformen ved at benytte de eksisterende muligheder – herunder såvel skånejob, revalidering samt hvilendeførtidspension med et par mulige ekstra tiltag (herunder løsninger i lighed med det nye "ressourceforløb",der allerede kendes under andre navne/ordninger), hvorved den eneste reelle omlægning er ændringen affleksjobordningen for de EKSISTERENDE visiterede fleksjobbere?Hvis beskæftigelsesudvalgets medlemmer ikke er enige i disse betragtninger, bedes de venligst udførligtredegøre for betragtninger og argumentationer for hvert enkelt af punkterne rejst ovenfor.

12. Hvad er for beskæftigelsesudvalget succeskriterierne for reformen?

Hvilke parametre skal opfyldes?Hvordan skal ordningen evalueres, og hvem repræsenterer fleksjobberne i en evaluering?

13. Har man tænkt sig at lave beregninger

for at se, om den estimerede besparelse på reformen bliverindfriet? I så fald: Hvem skal stå for disse beregninger, og hvilke parametre skal indgå i beregningen?Herunder: Har man regnet på, hvad alene lovforslagets indførelse af 12 måneders-reglen (i stedet forfastholdelsesfleksjob) vil betyde for antallet af personer, der ikke vil finde fleksjobansættelse og i stedetender i arbejdsløshed? Da cirka halvdelen af alle fleksjob er fastholdelsesfleksjobs og altså kun bliveretableret, fordi den pågældende allerede har en særlig arbejdskontakt med en given virksomhed, så må vipå sigt, alene på grund af 12 måneders-reglen, formode en meget større tilvækst i ledigheden hosfleksjobbere end i dag og dermed også en øget udgift for samfundet til ledighedsydelse og aktivering. Detharmonerer da ikke med lovforslagets formål om at få flere i beskæftigelse! Hvorfor vil man så alligevel fraministerens og forligspartiernes side fastholde forslaget om en tåbelig regel, som IKKE vil fastholde folk påarbejdsmarkedet, men derimod skade mulighederne for at opnå ansættelse?

14. Hvor mange nyvisiterede

til fleksjob forventer beskæftigelsesministeren, at der kommer i 2013, 2014og 2015? Hvor stor stigning er dette i forhold til 2010, 2011 og 2012?

15. Forventer beskæftigelsesministeren,

at ledigheden falder (i 2013, 2014, 2015) for de, der pånuværende tidpunkt er visiteret til fleksjobordningen og er ledige ved udgangen af 2012? Og har mantænkt sig at følge disse for at se udviklingen i ledigheden?

16. Hvordan er reformens samlede besparelse

på området, når man medtager de tiltag, der blevinkluderet i den nyligt afsluttede finanslovsforhandling 2012:- den væsentlige tilgang af fleksjobbere med en meget ringe restarbejdsevne, som vil blive honoreret medet engangsbeløb på 25.000 kr. for hver fastansættelse til arbejdsgiver- den samlede effekt og udgift sat i udsigt i forbindelse med de netop afsluttede finanslovsforhandlinger.Kan beskæftigelsesudvalget bekræfte, at omlægningen af fleksjobordningen rent faktisk ikke, med dissetiltag in mente, medfører en besparelse for området? For jo flere fleksjobbere med lille restarbejdsevne iarbejde, des flere vil opnå et større kommunalt bidrag end det tilsvarende udgiftsniveau for førtidspension.Beskæftigelsesudvalget bedes venligst fremkomme med en udførlig økonomisk beregning, der entenunderbygger denne betragtning eller viser, at de økonomiske forudsætninger i reformen fortsat holder.

17. Arbejdsmarkedskommissionen

foreslog i deres rapport, at den statslige ordning skulle afvikles. Detforslag blev indarbejdet i VK-regeringens reformforslag ”Forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed. Reformaf førtidspension og fleksjob” fra 2010. Den nuværende regerings lovforslag L53 indeholder i modsætninghertil ikke nogen afvikling af den statslige ordning. Da der er mange ligheder mellem de to reformforslag, erdet nærliggende at spørge: Hvad er begrundelsen for, at man har genovervejet den statslige ordnings rolleog besluttet, at den statslige ordning IKKE skal afskaffes? Er det, fordi denne ordning er selvfinansierende?Vil der fra Folketingets side blive ikke kun åbnet op for, men også direkte opfordret til, at der bliveretableret kommunale og regionale ordninger på linje med den statslige ordning og/eller, at ”den statsligemodel” udbredes til det private arbejdsmarked? Hvis Beskæftigelsesudvalget ikke finder dette relevant,hvad ligger der så til grund for denne betragtning?

18. Har Beskæftigelsesministeriet lavet en helhedsvurdering

af de konsekvenser, som den påtænktereform i de kommende år vil få for samfundet og for fleksjobberne? Herunder: Kan ministeren forklare,hvorvidt der er udarbejdet en helhedsvurdering af reformens konsekvenser i forhold til både fysisk ogpsykisk syge mennesker?

19. Kan ministeren redegøre for,

hvorfor man har lavet den nye aflønningsmodel ved fleksjob på en sådanmåde, at de samlede konsekvenser vil påvirke det økonomiske råderum for denne gruppe voldsomt?Hvorfor har man i argumentationen for reformen ikke medtaget de samlede økonomiske konsekvenser forlønmodtagere ansat i fleksjobstillinger? Ministeren gøres specielt opmærksom på, at omlægningen til endelvis løn- og delvis ydelsesmodel forringer det økonomiske råderum, ligesom skattereformen ogsåpåvirker det økonomiske råderum for samme gruppe. Ministeren gøres også opmærksom på, atfleksjobbere fremadrettet risikerer at blive aflønnet væsentligt under mindstelønnen for deresansættelsesområde, jf. de tidligere skitserede løsningsmodeller fra LO/DA samt ikke mindst DI/CO-industri.

2. Arbejdsevne, sagsbehandling og visitation

1. Man bruger i lovforslaget begrebet ”varigt nedsat arbejdsevne”

om målgruppens arbejdsevne. Det stårdog i forunderlig modsætning til det forhold, at man i lovforslaget samtidig afviser begrebets værdi, idetman mener at vide, at folk med varigt nedsat arbejdsevne pludselig kan "udvikle" deres arbejdsevne eller”motivere sig” til en bedre helbreds- og arbejdssituation. Det er en mærkelig inkonsekvens ogselvmodsigelse mellem både at anerkende og ikke anerkende begrebet. Hvordan kan man sige, atfleksjobbere skal have en varigt nedsat arbejdsevne og så samtidig arbejde for, at man kan komme iordinært job eller et få timers job, hvor der skal være grundlag for udvikling? Kan ministeren svare på, omhun anerkender eller afviser begrebet "varigt nedsat arbejdsevne", og kan hun i givet fald forklare, hvordanhun bruger begrebet?

2. Ministeren bedes venligst uddybe,

hvorledes en restarbejdsevne skal kunne "motiveres" til at blivestørre, jvf. de politiske udmeldinger om, at "fleksjobbere skal have incitament til at øge arbejdstiden". Detstrider imod selve afklaringsgrundlaget i en visitation og er selvmodsigende

3. Restarbejdsevnen er ikke en kendt størrelse

for fleksjobbere i dag, men med aftalen/forslaget fra CO-industri og DI, som er videreført i lovforslaget, hvor produktivitetsgraden skal fastslås for den enkelte, måman formode, at hver enkelt fleksjobber i forbindelse med overgang til ny ordning skalrestarbejdsevnevurderes. Det er en meget kompleks størrelse at udregne, om overhovedet muligt, og isærhar tre ting indflydelse på resultatet: fleksjobberens begrænsninger, opgavernes art og arbejdspladsensfysiske indretning – alle forhold, som også kan variere. Har man regnet på og afsat midler tilrestarbejdsevnevurdering af de omkring 70.000 fleksjobbere, der i dag hører under den nuværendeordning?

4. Fleksjobberes maksimale arbejdsevne

varierer for de flestes vedkommende rigtig meget fra dag til dag,uge til uge og måned til måned. I den nuværende fleksjobordning har dette ikke den store betydning, da defleste arbejdsgivere reelt betaler for færre antal arbejdstimer, end fleksjobberen leverer i gennemsnit. I denkommende fleksjobordning vil fleksjobbere blive aflønnet for de reelle arbejdstimer. Hvis fleksjobberesløntimer varierer, vil deres månedsløn ændre sig hver måned, hvorfor kommunen skal bruge ressourcer påat beregne nyt tilskud hver måned. Er denne administrative omkostning medregnet i grundlaget forreformen? Hvis lønnen skal holdes stabil hver måned, skal fleksjobbere i stedet ansættes til det lavesteantal timer, de er sikre på at kunne levere hver uge. Kan udvalget bekræfte, at fleksjobbere såledeskommer til at arbejde færre timer end i den nuværende ordning?

5. Skal man som fleksjobber

under 40 år revurderes ved eventuelt jobskifte?

6. Bliver det fremover muligt at blive visiteret

til fleksjob på mere end 18,5 effektive arbejdstimer? Skalman fremover være selvforsørgende, såfremt man kan arbejde mere end 18,5 timer, og mister de, der kanarbejde 18+ timer, deres fleksjobbevilling? Eller hvordan forholder det sig?

7. Såfremt en fleksjobber

på ny ordning arbejder sig ud af ordningen ved at opnå beskæftigelse på ettimeantal, der gør, at statstilskuddet bortfalder, vil vedkommende være at betragte som ordinærdeltidsansat. Hvorledes vil denne være stillet, såfremt der sker tilbagefald i sygdommen ellervedkommende igen bliver langtidssyg med nedsat arbejdsevne? Vil vedkommende skulle igennem systemetigen for at få afklaret arbejdsevnen og derefter igennem en evt. ny visitation til fleksjob? Eller vilvedkommende umiddelbart ryge tilbage i fleksjobordningen og dermed ikke skulle igennem den langevisitationsproces igen?

3. Jobskabelse – hvor er jobbene?

1. I lovforslaget om fleksjobordningen

fremgår det, at fleksjobberne skal medvirke aktivt ved jobsøgning.Vil ministeren redegøre for, hvordan fleksjobberne fremover aktivt skal skaffe sig i beskæftigelse, når dernæsten ingen opslåede fleksjobstillinger er, og der pt. er omkring 17.000 ledige fleksjobbere?

2. Kan ministeren forklare,

hvor hun tænker, at arbejdsgivere skal finde motivation til at ansættemennesker med varigt nedsat arbejdsevne, når hun vil fjerne tilskuddet helt til arbejdsgiver (bortset fradem, der vil kunne arbejde under 10 timer ugentligt), og fleksjobberen skal konkurrere med raske ordinæreansøgere? Hvilken motivation skal en arbejdsgiver have for at ansætte en kommende fleksjobber, når manfjerner den tilskudsindretning og aflønningsmodel, der hidtil har eksisteret, og hvor arbejdsgiveren fik enkompensation, der direkte forholdt sig til fleksjobberens niveau af nedsat arbejdsevne? Hvad skal fx enpotentiel arbejdsgivers incitament fremover være for at ansætte en fleksjobber på 18 effektive timer fremfor en rask person, der har mulighed for fx at yde en ekstra indsats ved spidsbelastning?

3. På nuværende tidspunkt

er det ikke rentabelt for en arbejdsgiver at ansætte en fleksjobber på under13,35 time. Hvordan har man tænkt sig, at endnu lavere timetal skulle give ansættelser? Vi ser nærmere, atdet bliver sværere for alle fleksjobbere at finde job med ny ordning.

4. Kan ministeren og forligspartiernes ordførere forklare,

hvorfor man har valgt at fastholde lovforslagetsartikel om 12 måneders reglen (i stedet for fastholdelsesfleksjob), når masser af høringssvar fra vidtforskellig side har fastslået, at dette IKKE vil kunne fastholde mennesker i sådanne jobs, men tværtimodefter alle eksperters vurderinger vil betyde fyringer, ledighed og øget eksklusion fra arbejdsmarkedet?

5. Forventer beskæftigelsesministeren,

at en arbejdsgiver, der har ansat fleksjobberen netop fordi dennehar haft brug for en arbejdskraft i fx 18 timer om ugen, vil være villig til at sætte arbejdstiden op, hvis enfleksjobber på et tidspunkt skulle blive i stand til at øge sin arbejdstid fra fx 18 til 20 timer ugentligt? Hvilketincitament skulle arbejdsgiveren have til dette?

6. Hvordan skal de såkaldte fleksjobambassadører

kunne hjælpe alle de mange ledige fleksjobbere iarbejde? Selv med de bedste intentioner vil ingen kunne argumentere for, at en virksomhed skal ansætteen dyr, ufleksibel og besværlig fleksjobber, når selve reformen med sin indretning af det nye fleksjobbetyder, at man fuldstændigt fjerner argumenterne for at ansætte en fleksjobber.

7. Vil man fra politisk hold medtage ledige

fleksjobbere i betragtningerne til de omtaltefleksjobambassadørstillinger, idet man med rette må forvente, at netop fleksjobbere er de bedsteambassadører for ordningen? Hvis ikke, med hvilken begrundelse vælger man så at ansætte andre til dissestillinger? Bliver der opslået fleksjobambassadør-stillinger med ansættelse allerede i 2012, eller vil de nyestillinger – i fald de skal udformes som fleksjob – kun kunne besættes under ny fleksjobordning og altså tilen meget forringet løn?

4. Arbejdsvilkår og lønforhold

1. I lovforslaget ændrer man aflønningsstrukturen og tilskudsmodellen

for personer i fleksjob fra at værefuldtidsløn (hvor arbejdsgiveren fik refusionen fra kommunen svarende til den kompensation, somJobcentret havde vurderet relevant for den pågældende persons funktionsnedsættelse) til en opdeling i løn(fra arbejdsgiver) plus ydelse (kompensation fra kommunen). Man ændrer altså en del af lønnen til enklientydelse på et lavere variabelt niveau, ligesom fleksjobberen delvist klientgøres. Hvilken betragtningligger til grund for, at man delvist gør fleksjobberen til klient frem for den nuværende model, hvor han erlønmodtager ligesom øvrige arbejdstagere?

2. Man sår med reformen tvivl om lønværdien

af fleksjobberes arbejdsevne og foreslår en anden og meredetaljeret metode end den, der ellers anvendes i dag. Man foreslår en graduering på henholdsviseffektivitetsgrad/intensitet/produktivitet og timetal, som samlet skulle give et udtryk for denarbejdsindsats, som arbejdsgiver skal aflønne medarbejderen for. En arbejdstime er altså fremover ikkebare en arbejdstime, men kan gradueres i modsætning til, hvad man gør på det øvrige arbejdsmarked. Dethed i de tidligere varianter i forligsaftalen af 30. juni og i lovforslaget fra 4. september ”effektivarbejdsevne”, ”effektiv arbejdstid” og ”reel arbejdsindsats”, mens det i lovforslag L53 hedder ”det arbejde,der bliver udført” og ”den arbejdsindsats, der reelt ydes” med tilføjelse af parametrene arbejdstid ogarbejdsintensitet/produktionsgrad. Men i alle tilfælde diffuse størrelser, som en arbejdsgiver altid vil kunnebruge til at presse lønnen ned.

a. Har beskæftigelsesministeren haft en finger med

i spillet i forhold til den løndumpingaftale, som CO-industri og DI indgik i september om, at mennesker med handicap skal aflønnes efter deresproduktivitetsgrad? Kan hun svare på, om hun vil medvirke til at diskriminere mennesker med handicap?Hvis hun ikke ønsker at medvirke til noget sådant, kan hun så forklare, hvorfor hun med lovforslaget villade mennesker med varigt nedsat arbejdsevne aflønne på dårligere vilkår end de raske via indførelsen afbegreberne "effektiv arbejdstid" og "reel arbejdsindsats"? Ministeren bedes forklare tanken medbegreberne "effektiv arbejdstid", "den reelle arbejdsindsats" og "produktivitetsgrad”.

b. Kan beskæftigelsesministeren

og alle beskæftigelsesudvalgets medlemmer i forligsaftalen forklare,hvorfor de har insisteret på og accepteret at få en sådan lønmodel med i lovforslaget, som ganske vist – detved vi godt – er hentet fra arbejdsmarkedets parter, som man bad om at udarbejde aftalen, men somministeren og forligspartierne ikke desto mindre står til ansvar for?

c. Hvem mener udvalgets medlemmer

skulle kunne vurdere, hvori den ”reelle arbejdsindsats” skullebestå? Hvordan skulle det overhovedet være muligt at vurdere objektivt og på et retfærdigt grundlag? Detville være en meget svær opgave at vurdere retfærdigt – såmændogså,hvis man havde anlagt den sammeform for produktivitetsmåling på raske mennesker, hvilket man jo aldrig ville gøre. Det er vanskeligt at se,hvordan man objektivt skulle kunne vurdere produktiviteten fx inden for vidensområdet og i servicefag. Herkan produktiviteten jo variere over tid, være afhængig af opgaven eller afhænge af andre medarbejderesarbejdsindsats. Mange typer arbejdsopgaver i fx en akademisk, kunstnerisk eller videnskabeligsammenhæng bør jo skulle måles på sin kvalitet eller i relation til den forbundne faglighed. Eller mener manfra udvalgets side, at det er helt i orden at lade de traditionelle faglige værdisæt og lønkriterier træde ud afkraft for netop disse mennesker?

d. Hvorfor skal netop mennesker i fleksjob

arbejdsevnevurderes og lønsættes så specifikt ud fra en sådanstørrelse, når det ikke gælder størsteparten af de øvrige danske lønmodtagere?

e. Hvordan vil beskæftigelsesministeren forklare,

at mennesker i den ramte gruppe efter lovforslaget skalbehandles og belønnes på markant ringere måde end andre arbejdstagere inden for de fagområder og detdanske arbejdsmarked, man normalt sammenligner sig med? Hvorfor skal lige netop disse mennesker –som de eneste på det danske arbejdsmarked – "effektivitetsvurderes" forud for lønfastsættelsen, oghvordan har man tænkt sig at gøre dette? Hvordan ser man på, at fleksjobbere fremover bliver de nyeløntrykkere?Vi mener, det er unfair og dybt problematisk at arbejdsevnevurdere og lønsætte arbejdsevnen så specifikt.Det vil betyde, at vi får et arbejdsmarked, der kan underbyde overenskomstsystemets minimumssatser. StigLangvad fra Danske Handicaporganisationer formulerede det i et åbent brev til beskæftigelsesministerenden 21. september sådan: ”En model, som sætter lighedstegn mellem graden af nedsat arbejdsevne ogproduktiviteten i et konkret job, vil altid forskelsbehandle mennesker med handicap – fordi man forsøger atbehandle dem ens med en standardformel. En person, som har en arbejdsevne, der er nedsat med fx 70pct. kan i et konkret job, hvor personen anvender netop hans/hendes særlige kompetencer, godt være 100pct. produktiv. Man kan derfor ikke, uden at forskelsbehandle, sætte lighedstegn mellem nedsatarbejdsevne og produktivitet, og man kan derfor heller ikke med rimelighed fastsætte lønnen efter ensådan model. Hvorvidt en person i fleksjob har nedsat produktivitet må altid være en individuel vurderingaf den enkeltes kompetencer og skånehensyn i det konkrete job.”

f. Kan Lennart Damsbo-Andersen uddybe,

hvad han mener med, at fleksjobbere skal på akkordløn nu, ogat dette efter hans mening er meget naturligt, sådan som han sagde det i sin ordførertale i forbindelse med1. behandlingen den 8. november? Er udmålingen af specifik produktivitetsgrad for fremtidens fleksjobbereat forstå som udtryk for et ønske om at sætte fleksjobbere på akkord?

g. Vil beskæftigelsesudvalgets medlemmer

fra forligsaftalen redegøre for, hvorfor man med dettelovforslag har valgt at tillade arbejdsgivere at fravige overenskomsterne og ansætte fleksjobbere efterringere lønforhold end de øvrige lønmodtagere på arbejdsmarkedet? Det er stærkt kritisabelt, at man ogsåpå denne måde nedskriver fleksjobberens arbejdsværdi og forsørgelsesgrundlag! Den nye fleksjobordningvil blandt andet få den samlede konsekvens, at uddannede og højt kvalificerede mennesker vil få svært vedat finde ansættelse såvel som blive særligt hårdt ramt med voldsomt stor lønnedgang til følge. Hvordan kanman stå på mål for en sådan aftale med indbygget risiko for løndumping? Det rimer ikke særligt godt meddet forhold, at man netop har lavet en aftale imod social dumping i anden sammenhæng. Hvordan kan manså tillade så dårlige lønvilkår for danske fleksjobbere, når man har travlt med at skåne polske arbejdere iDanmark for det samme?

3. I høringsnotatet skriver beskæftigelsesministeren

i forbindelse med fremsættelse af lovforslag L53 omincitament til at arbejde mere: "Ansatte i fleksjob er samtidigt sikret en rimelig indtægt, da de somminimum er sikret en indtægt på ca. 200.000 kr" (side 30). - Kan ministeren forklare, hvorfor hun har enmening om, hvornår en løn måtte være ”rimelig” eller ”urimelig”, når det er et kendt politisk princip, atfolketingspolitikere ikke bør blande sig i lønfastsættelse eller have nogen offentlig holdning til, hvad der eren ”rimelig” løn? Og kunne hun forklare, om hun i samme takt ville kunne sige det samme om en hvilkensom helst anden lønmodtagers løn, hvis denne havde været en rask person? Mener ministeren, atlønninger er ”rimelige” uden skelnen til de almindelige principper for løndannelse, som vi ellers retter osefter på arbejdsmarkedet, hvor løn altså fastsættes og arbejdsevne vurderes ud fra betragtninger om bl.a.uddannelse, kvalifikationer, arbejdsansvar, anciennitet osv.? Ville ministeren i givet fald på samme mådemene, at det var ”rimeligt” eller ”en okay løn”, om hun selv fik en årsløn på 200.000 kr. uden hensyntagentil hendes ministeransvar, rang, uddannelse osv.?

4. I indledningen til forslaget til reform af fleksjob

hedder det i "En del af fællesskabet" på side 5:”Fleksjobordningen skal derfor skrues sammen på en ny måde. For de fleksjobansatte, der vil kunne udviklearbejdsevnen, ønsker regeringen at styrke tilskyndelsen til at øge antallet af arbejdstimer …”

Hvis man ønsker at skabe økonomiske incitamenter hos fleksjobbere til at arbejde flere timer, hvorfor harman så foreslået en struktur, hvor man modregner 30 % af de første 13.000 kr., fleksjobberen tjener, og55 % af lønindtægter herover? Den laveste marginalskat er ifølge Skatteministeriet på 40,9 %. Det giver ensamlet modregning (skat og modregning i tilskud) på 95,9 %. For hver 100 kr., en fleksjobber tjener udover13.000 kr., vil det give en nettoindtægt på 4,1 kr. Der vil typisk være flere udgifter forbundne med atarbejde flere timer som fx transport, børnepasning og kantine. Hvordan mener Beskæftigelsesudvalget, denstigende modregning i lønindkomsten vil give fleksjobbere økonomiske incitamenter til at arbejde fleretimer?

5. Hvordan forestiller ministeren sig,

at ansættelsesforholdet vil blive for en fleksjobber med en diagnose,der har en varierende forløb? Vil det være muligt at ansætte fleksjobberen på variabel tid? Og hvordan vildet kunne kontrolleres, at fleksjobberen i så fald får løn for de timer, han eller hun arbejder?

6. Synes ministeren, det er rimeligt,

at fleksjobbere fremover risikerer at stå med en konflikt medarbejdsgiver, hver gang der skal udbetales løn i forhold til den leverede arbejdsindsats?

7. Vil fleksjobbere ansat på under 8 timer

kunne opnå de samme rettigheder, som findes for resten afarbejdsmarkedet i forhold til ansættelsesbevis, opsigelsesvarsel, ferie, barsel, sygdom osv., når der ikke idag er mulighed for at kunne opnå disse rettigheder i ansættelser under 8 timer?

8. I henhold til reformen på fleksjobordningen

vil staten give en bonus på 25.000 kr. til virksomheder, deransætter fleksjobbere på lavt timeantal (under 10). Kan en virksomhed få samme bonus, hvis man ansætteren fleksjobber, der har en højere arbejdsevne end de ti timer, men ønsker at komme i job?

9. Hvor mange gange

har regeringen tænkt sig, at der kan udbetales en bonus på 25.000 kr. tilarbejdsgivere for ansættelse af minifleksjobbere? Har ministeren og forligspartierne tænkt på, om denneordning ikke er meget åben for misbrug fra arbejdsgivernes side af, og at det stiller fleksjobberen ringe iforhold til at optjene ret til ledighedsydelse, hvis han kan fyres efter 6 måneder? Vi foreslår, at man ændrerkravet til virksomhederne til minimum 9 måneders ansættelse, inden der kan udbetales nogen bonus. Detville mindske risikoen for, at arbejdsgivere misbruger ordningen, og i takt hermed mindske risikoen for, atfleksjobberen ender i arbejdsløshed uden mulighed for ledighedsydelse og henvist til kontanthjælp.

10. Hvis en fleksjobber kun kan opnå beskæftigelse

i max 10 ugentligt (evt. grundet den kontante bonus,som arbejdsgivere stilles i udsigt), men oprindeligt er visiteret til flere timer, f.eks. 15 timer ugentligt, vil detda få konsekvenser for vedkommendes rettigheder til fleksjob og optjening af ret til ledighedsydelse?

11. Er det muligt

under den kommende lovgivning at påtage sig et deltidsfleksjob, fx på 8 timer, hvis mantidligere er blevet udmålt til at kunne arbejde 16 timer, og få supplerende ledighedsydelse udentidsbegrænsning eller have to deltidsfleksjob (det var muligt under den gamle lovgivning)? Vil man, i faldman mister sit deltidsfleksjob, være berettiget til fuld ledighedsydelse? Vil det så også være muligt, at derbliver udløst 2 x 25.000 kr. til arbejdsgiver, hvis en fleksjobber kan finde to små jobs?

12. Hvorledes er en fleksjobber stillet,

såfremt denne finder et fleksjob på et lavere timeantal end dennereelt kan arbejde? Skal der laves frigørelsesattest, så fleksjobberen fortsat skal være jobsøgende, elleranerkender man, at der kan være behov for fleksibilitet i denne situation, hvis fleksjobberen overhovedetskal opnå en fleksjobansættelse? Kan det frigøre timer for en fleksjobber i et job på et lavere timeantal enddenne er visiteret til, som kan bruges til eks. selvstændig virksomhed (som i den gamle ordning)?

13. Hvis man har et helbred,

der varierer meget, hvilket timeantal skal man så ansættes ud fra i den nyeordning? Vil man fx kunne tage arbejde i 6 timer fast og supplere med ekstra timer i de perioder, hvorhelbredet tillader det? Hvis man ansættes på 6 timer hos en arbejdsgiver, og arbejdsgiveren ikke hararbejde til mere end 6 timer, vil man så kunne arbejde ekstra timer hos en anden arbejdsgiver, når ellerhvis helbredet tillader det? Vil man kunne fordele et fleksjob på to forskellige arbejdsgivere?

14. Vil fleksjobbere i den kommende

fleksjobordning få beskæftigelsesfradrag for hele deres indtægt ellerkun for den arbejdsgiverbetalte andel?

15. Hvordan bliver ferie udregnet?

Vil fleksjobbere fremover kun have ret til 2 ugers ferie, eller vil mankunne optjene og have ret til feriepenge til 5 ugers ferie ligesom raske mennesker?Alle har behov for restitution, og man må med rette forvente, at netop mange syge og handicappede har etekstra behov for et pusterum. Hvorledes harmonerer de skærpede optjeningsregler for feriepenge forlønmodtagere i fleksjobansættelser med netop disse gruppers særlige behov for ferie til restitution?

16. Hvis fleksjobberen ender

i en situation med arbejdsløshed, skal denne så aktiveres på samme mådesom raske, og gælder den gensidige forsørgerpligt?

17. Ændres folkepensionsalderen

for fleksjobbere? I nuværende ordning bortfalder tilskuddet, når man er65 år?

18. Hvorledes udmåles

den økonomiske refusion/tilskudsordning ved barsel?

5. Selvstændig virksomhed

1. Hvad er grunden til,

at fleksjobbere, der ikke tidligere har haft selvstændig virksomhed, ikke kan starteen virksomhed? Det kunne for nogen være med til at sikre dem et aktivt arbejdsliv og hjælpe dem frem tilselvforsørgelse. Er det ikke diskrimination eller forskelsbehandling, at denne mulighed udelukkes over formennesker, der f.eks. er født med et handicap? (Note: Der bliver lagt op til, at fleksjobberensarbejdsindsats skal gøres målbar fremover, så arbejdsgiveren kun betaler for den leverede arbejdskraft/vare. Dermed må det jo være muligt at kunne lave samme beregning for en selvstændig fleksjobber.)

2. Hvorfor vil man indrette

lovforslagets artikel vedr. selvstændige i fleksjob på en sådan måde, at det stortset er umuligt for mennesker med handicap og varigt nedsat arbejdsevne at opnå ret til at bliveselvstændig? Kravene for overhovedet at opnå retten til dette i jf. med lovforslaget betyder jo, at kun deallerfærreste fleksjobbere ville kunne opnå denne, og det er ret beset uhensigtsmæssigt, al den stund atselvstændig virksomhed om noget kunne være en mulighed, der til en vis grad KUNNE kompenseremennesker med kroniske lidelser og handicap for deres nedsatte arbejdsevne - fordi der herved ville kunneudøves større fleksibilitet mht. arbejdstilrettelæggelse mv. Hvordan forholder beskæftigelsesudvalgetsmedlemmer sig til at artiklen vedr. selvstændige i fleksjob i praksis vil modarbejde lovforslagets formål omøget inklusion på arbejdsmarkedet og øget selvforsørgelse?

3. Ny ordning lægger op til,

at man som fleksjobber med en arbejdsevne på over 18 timer overgår tilordinær deltidsbeskæftigelse. Hvorledes er man stillet, hvis man ønsker at starte egen virksomhed pånedsat tid? Er der en overgangsordning, således at dette er muligt?

6. Førtidspension

1. Kan beskæftigelsesudvalget bekræfte,

at det nye ressourceforløb ER tænkt som en tidlig og kun en tidligindsats, og at der således ikke er tale om en forlængelse af eksisterende tiltag og muligheder iforvaltningsregi?

2. Vil det være muligt at anlægge

en betragtning om, at ressourceforløbet skal betragtes som et TILBUD tilborgeren og dermed ikke som en foranstaltning, der utilsigtet resulterer i en forværring af borgerenshelbred og førlighed? Og kan en afgrænsning for ressourceforløbet under ét være muligt at fastsætte, såressourceforløbet ikke bare får karakter af en ny type beskæftigelsesterapi?

3. Kan beskæftigelsesudvalget redegøre for,

hvilke tiltag, der vil blive gjort i forbindelse medressourceforløbene, så borgeren ikke utilsigtet havner i en situation, hvor han eller hun oplever at siddealene versus et team? Vil der blive anlagt betragtninger om, at borgeren er berettiget til en bisidder, og ihvilket omfang vil en sådan bisidder være medtænkt i helhedsløsningen?

4. I det fælles udspil "Færre skal udstødes fra arbejdsmarkedet"

fra 2010 skrev S, SF og RV: "S, SF og RVforeslår, at førtidspensionister på ny ordning tildeles et førtidspensionsbevis så de også har sikkerhed for atkunne vende tilbage til pensionen hvis de ikke klarer det på arbejdsmarkedet."Lovforslag L53 om den nye fleksjobordning indeholder ikke den mulighed om et førtidspensionsbevis.Mener S, SF og RV ikke længere, at førtidspensionister på ny ordning skal have sikkerhed for at kunnevende tilbage til en førtidspension, hvis de ønsker at prøve sig selv af i et fleksjob, og det ikke går?Når man har valgt ikke at give førtidspensionister på ny ordning denne garanti, så er man heller ikke med tilat sikre, at flest muligt kommer ind på arbejdsmarkedet – og det modstrider reformens erklærede mål.Hvorfor kan man ikke stille de nye førtidspensionister en sådan garanti på lige fod medførtidspensionisterne på gammel ordning?

5. I samme udspil skrev S, SF og RV:

"Borgere med nedsat arbejdsevne skal fortsat have ordentligelevevilkår. Justeringer skal ikke føre til, at flere parkeres på kontanthjælp. Det er uværdigt og løser ikke deproblemer den enkelte har og reducerer heller ikke det store samfundsmæssige tab."Kan regeringspartiernes repræsentanter i Beskæftigelsesudvalget venligst oplyse, hvilke forudsætninger fordenne betragtning, som har ændret sig siden 2010, siden ydelsesniveauet i ressourceforløbet i langt defleste tilfælde vil være på netop kontanthjælpsniveau?

6. Hvis en person med en godkendt fleksjobvisitation

fra nuværende ordning har ansøgt omførtidspension inden nytår, fordi personen ikke kan arbejde mere, hvordan er hun så stillet i forhold til denpåtænkte lov omkring reform af fleksjob og førtidspension, når den træder i kraft? Hvis hun får et afslag påførtidspension, vil hun så kunne returnere til arbejdsmarkedet – dvs. er hendes nuværende fleksjobbevilling"hvilende"?

7. Hvordan afgrænser man for fremtiden,

hvor snittet ligger mellem visitationskrav til fleksjob og indstillingtil førtidspension?Jesper Tynell har i P1 Orientering den 5. oktober 2012 dokumenteret, at personer under 40 år fremoversom udgangspunkt slet ikke få tilkendt førtidspension: ”Men nærlæser man regeringens lovudkast, så viserdet sig, at kriterierne for at få førtidspension er præcis de samme, hvad enten man er under eller over 40år. For mennesker, der er for handicappede eller kronisk syge til at kunne forsøge sig selv, gør deres alder -også efter reformen - altså rent juridisk ingen forskel på, hvilken ret til de har til førtidspension. Det

7. Afledte konsekvenser af reformen

1. Der lægges med reformforslaget

op til for al fremtid at forhindre lønmodtagere ansat i fleksjobstillinger iat generhverve deres indtægtsgrundlag ved jobskifte og dermed udelukke dem fra at imødegå deresindgåede økonomiske forpligtelser; forpligtelser, som de i god tro har sat sig selv og deres familier i påbaggrund af den forventede og vedvarende indtjeningsmulighed inden for den eksisterende ordning. Anserministeren de økonomiske forpligtelser, som mennesker med handicap eller kroniske lidelser har, for atvære mindre relevante for den ukrænkelige ejendomsret?Herunder: Anser ministeren det som værende i god tro, når også folk på fleksjobordningen og andre socialeydelser disponerer deres økonomiske forpligtelser ud fra det kendte grundlag uden at tage højde foreventuelle omlægninger i de ordninger, som tilvejebringer disse økonomiske indtægtsgrundlag?Anfægter ministeren, at det er en indirekte krænkelse af den private ejendomsret, når hun og statenforetager så indgribende ændringer i forsørgelsesmulighederne, at mennesker, som i god tro hardisponeret herefter og sat sig i forpligtelser, efterfølgende oplever, at disse forpligtelser bliver umulige atopfylde? Herunder: Påhviler det så ikke den lovgivende forsamling at sikre, at dette ikke indtræffer ved atlovgive med bagudrettet virkning?I forbindelse med omlægningen af løntilskudsmodellen står alle lønmodtagere visiteret til fleksjob til aldrigat kunne generhverve deres indtægtsgrundlag, idet deres aflønningsniveau fremadrettet vil værepermanent gjort ringere. Anerkender man dette som værende et faktum, og hvis ja - hvilken rimeligbegrundelse har man lagt til grund for denne forringelse, idet det fratager denne borgergruppe deresmuligheder for at indfri deres økonomiske forpligtelser?

2. Med den nuværende udvikling på boligmarkedet

og den øgede risiko for, at mange boligejere ilønmodtagergruppen af fleksjobbere ikke kan imødegå deres økonomiske forpligtelser, hvilkensamfundsmæssig indflydelse har ministeren som bud på eventuelle stigninger i tvangsaktioner og derafafledte prisfald på boligmarkedet?

3. Vil ministeren iværksætte specifikke tiltag for boligejere,

der mister deres bolig som resultat afreformen, så de ikke bliver gældsat ene og alene på baggrund af deres indtægtstab og dermed umuliggør,at de kan indfri deres økonomiske forpligtelser på boligområdet? Kunne man fx forestille sig en akutpulje,som man kunne ansøge om hjælp til at indfri sine økonomiske forpligtelser, hvor dette måtte væreresultatet af den fremlagte lov, så borgeren kan holdes skadesfri, idet denne økonomiske konsekvens erforårsaget af loven og dermed delagtiggør staten i ansvaret herfor?

4. Hvilke konsekvenser mener ministeren,

at reformen fremadrettet vil få for kreditvurderings-mulighederne for lønmodtagere, der ikke længere kan aflønnes efter nuværende fleksjobordning?

5. Kunne man forestille sig, at man som minimum

kunne etablere en længere indfasningsperiode for dennye lønmodel på fx 3 eller 5 år, så de berørte befolkningsgrupper kunne få en rimelig mulighed for atomlægge deres eventuelle lån og kreditter, så de ikke risikerer personlig konkurs?

6. Har beskæftigelsesudvalget foretaget

økonomiske beregninger for den fremadrettede mulighed foranskaffelse af handicapbiler? Mange visiterede til fleksjob har behov for en handicapbil for at kunne påtagesig et arbejde, og da såvel Serviceloven som reformen lægger op til særdeles forringet økonomisk råderum,så vil dette afstedkomme problemer med de kommunale lån- og betalingsaftaler for handicapbiler.

7. I de tilfælde, hvor det ikke længere

vil være økonomisk muligt for en sygdomsramt eller handicappetperson at anskaffe sig en handicapbil og overholde de økonomiske forpligtelser, vil loven da indeholdenogle ekstraordinære tiltag fra samfundets side for at rette op på problemerne, eller vil man i givet faldacceptere det som en naturlig hindring for, at den pågældende kan fastholdes på arbejdsmarkedet? Eller erbeskæftigelsesudvalgets medlemmer enige i, at ovenstående vil blive betragtet som et brud på retten tillige adgang til arbejdsmarkedet?

8. Hvordan vil man fremadrettet motivere

unge mennesker med kroniske sygdomme eller handicap til attage en uddannelse, når de ikke i fremtiden kan regne med at få en løn, som svarer til deres kvalifikationerog det, som andre raske mennesker med tilsvarende kvalifikationer vil få i løn?

9. Hvem bærer ansvaret,

hvis beskæftigelsespolitikken over for de svageste og mest udsatte personerbetyder, at deres helbred forværres?

10. Har man regnet på de samfundsøkonomiske konsekvenser

af den stress, som den nye fleksjobmodelvil betyde for den samlede gruppe af fleksjobvisiterede personer samt de mennesker, som under gammelmodel ville kunne opnå en førtidspension, men som nu tvinges ud i en årelang usikkerhed omforsørgelsesgrundlag og presses i fleksjobs eller ressourceforløb, som de slet ikke magter? Har manmedtaget i sine regneark, hvordan denne beskæftigelsespolitik og socialpolitik sandsynligvis vil betydemange sygdomsramte mennesker, som bare bliver endnu mere syge pga. det nye system? Og har manregnet på, hvad det vil koste samfundet i ekstraudgifter til sygedage, medicin og mistede arbejdsindtægter– foruden, naturligvis, omkostningerne i mistet livskvalitet og værdighed for de mange mennesker? Harman også tænkt på det paradoks, at ønsket om at effektivisere gruppen af fleksjobbere og mennesker ifeltet omkring førtidspension – med det pres, det indebærer på gruppens personer – i sig selv vil kunnemodvirke effektivitet, idet denne gruppe er sårbar og har brug for en grundlæggende sikkerhed ogmulighed for at hvile ud SOM UDGANGSPUNKT FOR overhovedet at kunne præstere NOGET? Har manovervejet at lytte til de mange høringsberettigede parter, som siger, at reformen IKKE er nogen god ide,men at hele dette effektivitetspres mismatcher sygdomsramte mennesker og kun gør ondt værre?

11. Hvordan står fleksjobbere fremover stillet erstatningsmæssigt,

hvis de via deres fleksjob får enarbejdsskade – her tænkes især på de med færrest timer? Hvor meget vil de kunne sikres for? Og kan dertegnes en erhvervsforsikring for dem?Mange fleksjobbere har fået afgjort erstatningssager ud fra det faktum, at de har / kunne få et fleksjob(altså bibeholde et eksistensgrundlag). Mon alle disse sager skal åbnes – og hvad mon det koster? Når dekunne afgøres sådan, er det jo bl.a. også fordi, at fleksjobordningen tidligere er reformeret, menselvfølgelig kun for nye visiterede. Ingen har troet, man ville reformere bagudrettet.

12. Ministeren bedes kort redegøre for,

i hvor stort omfang reformen vil medføre nye sociale taberespecielt blandt børn af de berørte grupper? Det formodes, at ministeren er bekendt med, at børn vokser opblandt andet som et produkt af den "sociale arv". Anser ministeren selv, at børn af mennesker medhandicap og kroniske sygdomme fremadrettet har uændrede muligheder for at deltage i de samme

8. Fleksjobreformen versus Handicapkonventionenog handicappolitiske kerneprincipper

1. Er ministeren og beskæftigelsesudvalgets medlemmer

bekendte med de gængse handicappolitiskeprincipper i dansk lovgivning og i Handicapkonventionen, herunderkompensationsprincippetoglige-behandlingsprincippet?Da fleksjobordningen blev indført i 1998, skete det med respekt for og efter ånden i"kompensationsprincippet" for at skabe et lige udgangspunkt, så mennesker med handicap skulle have ligeadgang til arbejdsmarkedet. I den forbindelse blev det fastlagt, at lønmodtagerne skulle "ansættes ogaflønnes efter overenskomsterne for området."Kan ministeren kort redegøre for, i hvilket omfang man med reformen gør op medkompensationsprincippet? Og kan ministeren forklare, hvorfor man har valgt, at kompensationsprincippetikke længere skal fortolkes som kompensation for lønmodtagerens tabte arbejdsevne ud fra den påområdet gældende overenskomst, men med lovforslaget er reduceret til en offentlig tilskudsordning langtunder dagpengesatsen og med en tilhørende klientgørelse i ”medgift”? Hvorfor vil man gøre op med denkompensationspraksis, som ellers har været over for mennesker med store handicap, og som dennuværende fleksjoblovgivning fortolker som 1/2 eller 2/3 fuldtidsløn svarende til niveauet affunktionsnedsættelsen i arbejdsevnen? Lovforslaget forringer jo den kompensation ganske betydeligt.

2. Kan beskæftigelsesudvalget kort redegøre for,

hvorledes kompensationsprincippet er kommet tiludmåling i forbindelse med udarbejdelsen af reformen?

3. Kan beskæftigelsesudvalget gøre rede for,

hvorledes man har forholdt sig til ligebehandlingsprincippet iforbindelse med udarbejdelsen af reformen? Herunder: I hvilket omfang har Ligestillingsministeriet væretspurgt til råds om forskelsbehandlende problematikker? I givet faldt: Hvilke ligestillingskonsekvenser harbeskæftigelsesministeren bedt ligestillingsministeren om at kommentere på i forholdet til eksisterendelovgivninger, og hvilke betragtninger er ligestillingsministeren eventuelt fremkommet med?

4. Kan ministeren bekræfte,

at mennesker med handicap fremover får sværere ved at leve et selvstændigtog uafhængigt liv, fordi kompensationen for deres handicap reduceres, så de ikke længere har samme ligeudgangspunkt som raske borgere i samme situation?

5. Hvordan kan det være,

at man i lovforslaget stort set ikke har rettet et komma på trods af massiv kritikfra mange kanter i høringsrunderne, og på trods af, at der ligefrem i nogle af høringssvarene var foreslåetændringsforslag og rettelser til lovforslagets problematiske elementer? Hvordan forsvarer man dette fraministerens side, når der i Handicapkonventionens artikel 4, stk. 3, tales direkte om, at deltagerstaterne i"beslutningsprocesser vedrørende forhold i relation til personer med handicap indgående [skal] rådføre sigmed og aktivt involvere personer med handicap (...) gennem de organisationer, som repræsenterer dem"?

6. Kan beskæftigelsesministeren og beskæftigelsesordførerne

fra forligspartierne forklare, hvorfor man gikud med forligsaftalen præcis den 30. juni 2012, da store dele af de ansatte på de politiske redaktioner og ipressen var gået på sommerferie, og om man mener, at det har givet mulighed for ”ligebehandling” imediedækningen af reformens problemstillinger og altså af den berørte gruppes fremtidige problemer isammenligning med andre grupper af mennesker, som bliver påvirket af andre reformer?

7. Eksempler på ligestillingsproblematikker:

a. Lovforslaget stiller i § 70 g, stk. 5

det krav for at blive selvstændig fleksjobber, at personen ”forud fortilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang imindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.”Det betyder, at det ikke bliver muligt at etablere egen virksomhed. Det er kun muligt, hvis man, inden manbliver fleksjobber, har haft egen virksomhed og (det stod i lovudkastet af 4. september) har kunnetpræstere minimum 30 timer om ugen. Det virker diskriminerende over for de mennesker, der fx er fødtmed et handicap eller får et i en ung alder, ligesom vi mener, at det er i modstrid medHandicapkonventionens artikel 27 om arbejde og beskæftigelse, som i stk. f fastslår, at staten skal”fremmemulighederne for selvstændig virksomhed, iværksætteri, udvikling af kooperativer samt etablering afegenvirksomhed”.I høringsnotatet refererer beskæftigelsesministeren dette problem således: ”STOP Fleksjobreformenmener, det er et meget stort problem, at man skal have udøvet selvstændig virksomhed i sammenlagt 12måneder indenfor de sidste 24 måneder, for at kunne få tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egenvirksomhed. De mener ikke, at dette beskæftigelseskrav matcher med mennesker med handicap og nedsatarbejdsevne. Beskæftigelseskravet gør, at personer med medfødte handicap udelukkes for at få tilskud tilbevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, hvilket de finder urimeligt og diskriminerende af menneskermed handicap. I den forbindelse henviser de til handikapkonventionen.”Ministerens kommentar lød: ”Tilskuddet gives til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed for folkmed en nedsat arbejdsevne. Derfor er det også rimeligt, at (…) personen opfylder et vist beskæftigelses-krav for at blive tilbudt tilskuddet. Hverken den gældende eller den foreslåede ordning giver mulighed for,at kommunen kan give tilskud til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed. Det bemærkes atrevalideringsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik giver mulighed for støtte til etablering afselvstændig virksomhed."Vi mener ikke, at svaret er dækkende i forhold til den rejste problematik om diskrimination pga. handicap,idet en person med en reduceret arbejdsevne, som fx kun kan arbejde 10 timer om ugen, ikke vil kunnebenytte sig af fleksjobordningen efter at have benyttet revalideringsbestemmelserne, da en forudsætningfor at kunne få tilkendt et fleksjob som selvstændig erhvervsdrivende er, at man "forud for tilkendelse aftilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 månederinden for de seneste 24 måneder." Vi mener, der opstår forskelsbehandling/diskrimination pga. handicap iforhold til muligheden for at indtræde i fleksjobordningen. Personer med et medfødt alvorligt handicap vilderfor aldrig kunne indtræde i ordningen som selvstændig erhvervsdrivende.Synes ministeren alligevel på denne baggrund, at lovforslaget medvirker til at”fremme mulighederne forselvstændig virksomhed, iværksætteri, udvikling af kooperativer samt etablering af egenvirksomhed,”somdet står i Handicapkonventionen, at medlemsstaterne forpligter sig på at arbejde for?

b. Vil der være økonomisk ligestilling i barselsorloven

mellem den kvinde, som pga. handicap er under dennye fleksjobordning, og den kvinde, som er rask og barsler under almindelige løn- og barselsvilkår på det

c. Hvorfor skal der være forskel

på den sociale understøttelse, man får ved ledighed som ordinærdagpengemodtager på den ene side, og den, man får under fleksjoblovgivningen? Hvad erargumentationen for, at raske ledige skal forsørges på et højere niveau end det menneske, der har ethandicap eller en kronisk lidelse? Kan beskæftigelsesministeren forklare, hvilken argumentation der liggertil grund herfor? Er det korrekt forstået, at samfundet på denne måde vil vise, at man værdsætter raskemennesker mere end de syge?

8. Kan ministeren forklare,

hvilket menneskesyn hun har lagt til grund for den måde, som hun ogBeskæftigelsesministeriet har valgt at optræde på ift. lovgivningsprocessen, høringerne og fremstillingen imedierne, og som ligger til grund for lovforslagets tilgang til de berørte mennesker? Kan hun forklare,hvorfor hun har talt i en økonomisk retorik, hvor fleksjobberes nuværende lønninger og arbejdsvilkår erblevet forskønnet voldsomt med overdrevne tal, og hvor lovforslagets fremsatte forringelser af løn ogarbejdsvilkår er blevet kraftigt nedtalt og de forestillede nye lønninger bevidst gjort mere skønne end dem,fleksjobbere kan regne sig frem til? Kan ministeren bekræfte, at hun har benyttet sig af enmisundelsesretorik og bevidst ønsket at sætte mennesker i den berørte gruppe i dårligt lys? Og ville hun tilsammenligning nogen sinde kunne finde på også at udtale sig om, hvad der er ”okay” lønninger for alleandre lønmodtagere på arbejdsmarkedet end lige netop fleksjobbere, altså mennesker med handicap?

9. Vil ministeren og forligspartiernes medlemmer

af beskæftigelsesudvalget oplyse, om de mener, atHandicapkonventionen, Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet ogMenneskerettighederne overholdes med denne reform? Og vil de oplyse, hvordan man har tænkt, atlovforslaget skal "sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder oggrundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for diskrimination pågrund af handicap", således som man fra Danmarks side har forpligtet sig til at gøre det i jf. medHandicapkonventionen, artikel 4?