L 53 - 2012-13 - Bilag 2: Henvendelse af 23/9-12 fra Landsforeningen SIND

Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov omaktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love (Reform af førtidspen-sion og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams,fleksløntilskud m.v.)Landsforeningen SIND har ved skrivelse af 4. september modtaget ovenstående høring,som vi har følgende bemærkninger til.Vi har i vores høringssvar primært medtaget problemstillinger, der er relevante for voresmedlemskreds. I øvrigt henviser vi til Danske Handicaporganisationers høringssvar, somvi har deltaget i udarbejdelsen af.SIND kan fuldtud tilslutte sig reformens overordnede mål, at flest muligt skal i arbejdeog forsørge sig selv, at flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet, at flest mulige skalansættes på det ordinære arbejdsmarked og at der skal være større fokus på den enkeltesressourcer.SIND konstaterer med tilfredshed, at mennesker der er i fare for at få tilkendt en førtids-pension, nu tilbydes en særlig indsats – der skal være koordineret og helhedsorienteret.Det er imidlertid vigtigt at huske, at når psykiatere og andre taler om, at flere og flerepsykisk syge kommer sig, så der det desværre langt fra altid ensbetydende med, at debliver så raske, at de vil være i stand til at blive selvforsørgende ved erhvervsarbejde påordinære vilkår.Intentionerne indfries ikkeIntentionerne føres desværre ud i livet på en måde, så formålet på en række punkter for-spildes, og på en række øvrige punkter direkte modarbejdes.Når mennesker rammes af en psykisk sygdom optræder der ofte symptomer, der påvir-ker den ramtes mulighed for at varetage et job på det ordinære arbejdsmarked på ordi-nære vilkår. Der kan fx være tale om nedsat energi, manglende initiativ og engagement,social tilbagetrækning og indadvendthed. Mange plages også af forstyrrelser af opmærk-somhed, hukommelse, indlæringsevne og evnen til at planlægge og løse problemer(kognitive forstyrrelser).

I nogle tilfælde er disse symptomer lette, og den pågældende vil – hvis handicappetkompenseres gennem rimelig tilpasning – kunne fungere næsten normalt på arbejdsmar-kedet. I andre tilfælde er symptomerne så svære, at en tilknytning til arbejdsmarkedetikke er en realistisk mulighed.I gruppen med de svære symptomer finder vi de mennesker, der – hvis de ikke får ensærlig indsats – risikerer at havne på førtidspension.Psykisk sygdom skal behandlesDisse mennesker er ramt af en alvorlig psykisk sygdom. Hvis de skal i arbejde og for-sørge sig selv, så skal de først og fremmest behandles for deres sygdom. At så mangepsykisk syge i dag får tilkendt førtidspension skyldes først og fremmest, at behandlingenaf den psykiske sygdomme ikke er tilstrækkelig.En særlig udfordring er, at behandlingen af psykiske sygdomme forudsætter en indsatspå tværs af sektorer, enheder og fag.Behandling af psykiske sygdomme består af tre ligeværdige behandlingsdele: a) denbiologiske, b) den terapeutiske og c) den socialpsykiatriske.1Den biologiske og terapeu-tiske behandling foregår i privat praksis og/eller i den regionale psykiatri. Den social-psykiatriske behandling foregår primært i den kommunale sektor (men er ikke begrænsettil socialpsykiatrien).Med etablering af ressourceforløb og rehabiliteringsteams opstår der en unik mulighedfor at få etableret den sammenhæng i behandlingen af psykisk sygdom, der vil kunnehjælpe virkelig mange i vores målgruppe.Ideen med et rehabiliteringsteam med en tværfaglig sammensætning med repræsentanterfra relevante forvaltningsområder, og den tvungne inddragelse af regionernes sundheds-væsen gennem sundhedskoordinator og den kliniske funktion virker umiddelbart som enideel løsning.Ideen om ressourceforløb, der er tilrettelagt som en tværfaglig og helhedsorienteret ind-sats inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet er ligeledesideel set med vores øjne (omend vi mangler fritids-aspektet – idet også idræt og bevæ-gelse er vigtige elementer i indsatsen).1

Ifølge Ralf Hemmingsen, m.fl. (red.), ”Klinisk Psykiatri, 2. udg.” skelnes der mellem tre hovedelementer i en psykia-trisk behandling:a. Et biologisk behandlingselement, der rummer naturvidenskabeligt baseret især medikamentel behandling af denb. et psykoterapeutisk behandlingselement, der omfatter dels den psykologisk/psykoterapeutiske behandling, somkræver en direkte patient-behandlerrelation, dels de psykoterapeutiske principper, der er bestemmende for udform-ningen af behandlingsmiljøet (miljøterapi), ogc. et socialpsykiatrisk behandlingselement, der udgøres af alle de behandlingstiltag, som sigter mod at eliminere ellerbegrænse de sociale konsekvenser af den psykiatriske sygdom og eventuelle vedvarende handicap f.eks. med hensyntil patientens bolig-, uddannelses- eller beskæftigelsessituation samt relationen til familien og det øvrige sociale net-værkDisse tre elementer skal afvejes i hver enkelt behandlingssituation og afbalanceringen vil afhænge af patientens aktu-elle situation – og vil som regel ændre sig i behandlingens forløb.Side 2 af 6

Men der er to helt afgørende svagheder ved forslaget. For det første tilbydes den for sentog for det andet er den sundhedsmæssige indsats underprioriteret.Det er for os endvidere uklart præcist hvad indsatsen skal indeholde. Det bør som et mi-nimum forlanges, at ressourceforløbene får en høj faglig kvalitet, og at kommunerneforpligtes til at overholde fælles – centralt fastsatte eller godkendte – kvalitetsstandarder.Vi savner en nærmere præcisering af, hvornår det er åbenbart formålsøst at forsøge atudvikle arbejdsevnen, og derfor tilkende førtidspension til personer under 40 år.Ressourceforløb skal tilbydes tidligtRessourceforløb skal efter forslaget først tilbydes, når det kan dokumenteres, at de hidti-dige indsatser og tilbud ikke har bragt personen i uddannelse eller job, og at alle andrerelevante muligheder i beskæftigelseslovgivningen er udtømte (almindelige bemærknin-ger pkt. 2.2.2.).Ved at vente med tilbuddet risikerer man at forværre sygdommen – og dermed forringemuligheden for at forhindre, at den pågældende må tilkendes førtidspension.Forslag:Ressourceforløb bør tilbydes så tidligt som muligt. I tilfælde hvor detvurderes, at en indsats efter beskæftigelseslovgivningenaleneikke vilvære tilstrækkeligt, bør ressourceforløbet tilbydes straks, og ikke afven-te, at mulighederne i beskæftigelseslovgivningen er udtømte.

Den sundhedsmæssige indsats skal inddrages i ressourceforløbeneSom nævnt skal den psykiske sygdom behandles, hvis den psykisk syge skal undgå at fåtilkendt førtidspension. To af de tre nævnte behandlingsdele tilbydes af regionen.I lovforslaget inddrages regionerne gennem sundhedskoordinator/klinisk funktion. Detteer positivt, men i forslaget er der primært lagt op til, at den regionale sundhedsmæssigeindsats skal handle om rådgivning og vurdering. Dette er ikke tilstrækkeligt.Forslag:Den sundhedsfagligebehandlingsmæssigeindsats bør (i langt højeregrad) inddrages i ressourceforløb – og dermed i rehabiliteringsplanen.Ideelt bør sundhedsvæsenets behandlingsplaner og de sociale handle- ogopfølgningsplaner smelte sammen til én samlet rehabiliteringsplan.

Også ressourceforløb hvis det 'kun' fører til bedre livskvalitetI SIND ser vi gerne, at man også tilbyder ressourceforløb til personer, hvor det ikke errealistisk, at man vil blive selvforsørgende ved erhvervsarbejde. Der bør efter vores me-ning være plads til at yde en ekstraordinær indsats – også selvom dette 'kun' fører til for-øget livskvalitet for den pågældende.Vi ser meget positivt på forslagets fokus på at inddrage borgeren (ejerskab og indflydel-se). Det er positivt/nødvendigt, at borgeren har ret til at være inddraget og være tilstede,Side 3 af 6

når hans/hendes sag behandles. Det kan imidlertid forekomme voldsomt, hvis man somborger indkaldes til møde med rehabiliteringsteamet, der har mange medlemmer.Forslag:SIND foreslår at borgere, der har en sag til behandling får tilbud om atmedbringe bisidder (denne ret har borgeren naturligvis altid, men vi fo-reslår, at der gøres en særlig indsats for at gøre borgeren opmærksom påmuligheden). De frivillige foreninger på området kan tilbyde et korps afbisiddere, hvis der laves en særlig uddannelse og gives tilskud til koor-dinering af indsatsen.

NetværksinddragelseI relation til psykisk syge er der i de senere år sat fokus på netværksinddragelse. Der erevidens for, at mennesker med et velfungerende netværk klarer sig bedre end de, derikke har et sådant netværk.Der er ikke tradition for netværksinddragelse i beskæftigelsesindsatsen. I takt med, atman ønsker at inddrage de svageste grupper i indsatsen, bør der arbejdes for et paradig-meskifte på dette punkt.Forslag:Netværksinddragelse bør tænkes ind i denne sammenhæng. Der skalarbejdes systematisk med inddragelse af pårørende – bl.a. for at udnyttede ressourcer netværket besidder.

Usikkerhed forværrer sygdommenMange psykiske sygdomme forklares ved den såkaldte stress-/sårbarhedsmodel. Man erfødt med en (genetisk og/eller biologisk bestemt) sårbarhed for en bestemt sygdom. Éneller flere ydre påvirkninger medfører, at sygdommen bryder ud (stress). Stress kan lige-ledes betyde forværring af sygdommen/tilbagefald.2En usikkerhed omkring livsvilkår, kan være en sådan sygdomsforværrende stress.Med lovforslaget skabes der en grundliggende usikkerhed vedrørende forsørgelses-grundlaget for mennesker i ressourceforløb – og for mennesker i fleksjob.Indtil man fylder 40 'risikerer' man at blive sendt gennem det ene ressourceforløb efterdet andet. Det fremgår ikke tydeligt om man kan være for dårlig til at få tilbudt et nytressourceforløb, men for rask til at få tilkendt førtidspension.Visiteres man til et fleksjob, skal jobbet vurderes hvert femte år. Det fremgår ikke tyde-ligt, hvad der sker, hvis kommunen vurderer én for rask til forlængelse af fleksjobbet,men for syg til at blive ansat på normale vilkår.2

ForsørgelsesgrundlagetDet er fortsat SINDs opfattelse, at ressourceforløbsydelsen bør være på dapengeniveau.Jfr. herved ovenstående om økonomisk stress som sygdomsudløsende/-forværrende fak-tor.FleksjobSIND kan tilslutte sig ønsket om, at også personer med en meget beskeden arbejdsevne,bør kunne visiteres til et fleksjob.Det er dog mere end tvivlsomt, at der er arbejdsgivere, der vil ansætte medarbejdere i etfleksjob på fx fem timer ugentligt. Vi savner konkrete forslag til at sikre, at der skabesefterspørgsel efter medarbejdere, der er visiteret til fleksjob.Forslag:Der bør tilbydes en fleksjobgaranti, så alle der er visiteret til et fleksjobgaranteres ansættelse. Det kunne bl.a. ske ved at udvide den statsligefleksjobordning for tilskudsmodtagere til også at gælde socialøkonomi-ske virksomheder.Det bør tilstræbes, at fx kommuner i forbindelse med offentlige udbud,stiller krav om, at de bydende virksomheder skal have medarbejdere,der er ansat på særlige vilkår – som fx skåne- og fleksjob.

Kan man kun arbejde få timer om ugen, vil det – efter vores mening – være mest rime-ligt, at man tilkender førtidspension og giver den enkelte mulighed for at arbejde i et jobmed løntilskud (skånejob).SIND er imod at mennesker i fleksjob straffes økonomisk. Vi er i den sammenhængstærkt kritiske i forhold til forslaget om at mennesker, der allerede er visiteret til fleks-job får forringet deres vilkår, hvis de skifter job.Forslag:Mennesker, der allerede er visiteret til fleksjob bør forblive under dennuværende ordning – også hvis de skifter job.

Vi frygter, at der på den enkelte arbejdsplads bliver tale om et a- og b-hold. Fleksjobbe-re med nedsat produktivitet risikerer at blive aflønnet for de faktisk præsterede timermed en lavere timesats end kollegaer ansat på normale vilkår.Som anført indledningsvis, har vi i dette høringssvar udelukkende medtaget problemstil-linger, der er relevante for vores medlemskreds. I øvrigt henviser vi til Danske Handi-caporganisationers høringssvar, som vi kan tilslutte os.