3pågældende ikke ønsker at modtage behandling med fx psykofarmaka, elektrochok,operationer el. lign.FleksjobMed udspillet om at det første fleksjob højst kan bevilges i en periode af fem år, ogat fleksjob til personer under 40 år i det hele taget kun kan bevilges i fem år adgangen, er sagsbehandlingen underlagt et ulogisk aldersskel. Den midlertidige til-deling af fleksjob og den væsentlige skærpelse af opfølgningen rummer åbenlyst etstort kontrolbehov, affødt af ønsket om det store besparelsespotentiale, som aftale-partierne har udset sig. 5-års ansættelser i fleksjob vil skabe unødig stor usikkerhedfor en målgruppe, hvoraf mange er psykisk sårbare. 5-årsreglen udtrykker en over-dreven mistænkeliggørelse af borgerens motiver, når det tages i betragtning, at dennye fleksjobordning rummer store økonomiske incitamenter til at opnå ansættelsepå almindelige vilkår..Rådet foreslår derfor, at 5-års reglen for alle borgere i fleksjob uanset alder heltfjernes.MåltalRådet for Socialt Udsatte er stærkt kritisk over for, at den primære drivkraft bagreformen er ønsket om økonomiske besparelser. I den forbindelse finder Rådet detsærligt betænkeligt, at der fremover skal sættes måltal for udviklingen på førtids-pensions- og fleksjobområdet med udgangspunkt i økonomiberegningen bag afta-len. Risikoen for, at førtidspension og ressourceforløb tildeles med udgangspunkt imåltallene og ikke den socialfaglige vurdering, er simpelthen for stor. Det bør ilovforslaget præciseres, at der ikke bliver indført en kvoteordning af bagdøren forantallet af førtidspensionstilkendelser eller ressourceforløb i den enkelte kommune.En stram styring med måltal indebærer også en stor risiko for, at der sættes ind medressourceforløb alt for sent med forringelse af muligheden for vellykket rehabilite-ring til følge.Rådet håber, at det med oprettelsen af rehabiliteringsteams, vil blive muligt at gøreop med specialiseringens silotænkning, således at de mennesker, der har behov foren rehabiliterende tilgang, kan få den helhedsorienterede og individuelt målrettedeindsats, som de har behov for.Rådet modtager gerne de bekendtgørelser og lign. i høring som diverse ministremed en vedtagelse af lovforslaget, bemyndiges til at udstede.

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om socialpension og flere andre love.Vi skal først takke for det fremsendte høringsmateriale.Selvom det er SAND’s opfattellse, at der er tale om en følgelovgivning tilallerede trufne politiske beslutninger, skal vi alligevel henledeopmærksomheden på de for vores målgruppe negative konsekvenser, menogså bemærke at lovforslagene samlet indeholder positive elementer, så somborgerinddragelse, rehabilitering og koordinerende sagsbehandlere.Vi er i SAND bekymret over, at udsatte mennesker, skal gennemgå langeressourceforløb, og dermed vil blive fastholdt på langvarige lave ydelser -langt under dagpengeniveau.Vi er også bekymrede for at meget socialt udsatte mennesker skal gennemgået stort antal ressourceforløb og evt. kan falde helt ud af systemet, før deeventuelt kan få adgang til muligheden for at få tilkendt en førtidspension.Generelt oplever, vi at den gennemgående tankegang i lovforslagslagene er,at arbejde løser alle sociale problemer. Der nævnes intet om livskvalitet ellerandre tiltag for mennesker, der har store sociale problemer og en megetringe tilknytningsmulighed til arbejdsmarkedet.Konsekvensen kan derfor, for en gruppe af borgere meget vel blive eneksklusion fra samfundet.

Scleroseforeningen har valgt dette selvstændige høringssvar, for at give beslutningstagerefaktuel viden om1.Hvordan udviklingen i ustøttet beskæftigelse, i fleksjob og førtidspensionstilkendelser harudviklet sig for mennesker med sclerose siden seneste reform tilbage i 2000 blev sat i værk.( side 2 – 3)2.Hvilke spørgsmål der kan stilles på baggrund af lovforslagene og bemærkningerne fordider er uklarheder eller mangler i forhold til den virkelighed, som vores medlemsgruppe er endel af. (side 3 - 9)Vi sætter derfor især fokus på de områder i lovforslaget, som Scleroseforeningen vurderer,kan få betydelige konsekvenser for mennesker med sclerose, som jo er en progredierende,uhelbredelig lidelse i centralnervesystemet som især rammer unge mennesker:a.Forslaget om ændringer i fleksjoblovgivningen – side 4b.Forslaget om Rehabiliteringsteams i kommunerne – side 5c.Forslaget om ressourceforløb, og forsørgelsen under forløbet – side 7d.Kommentarer til og yderligere forslag til succeskriterier for en senereevaluering af den nye lovgivnings mål – side 8

1. Scleroseforeningens viden og erfaring med fleksjobordningen fra1999 – 2012: - En overvældende succes for personer med sclerose, sompolitikere nu beklager.Mennesker med sclerose har i mange år haft fokus på at bevare tilknytning tilarbejdsmarkedet længst muligt på trods af sygdommens udvikling. Og de fleste af voresmedlemmer er meget aktive for at det skal kunne lade sig gøre for dem!Scleroseforeningen har derfor i de seneste 10 – 15 år, via konkretearbejdsmarkedsprojekter, fundet frem til, hvad der betyder noget for at bevarearbejdstilknytningen og hvilke barrierer der er for netop vores målgruppe. Samtidig har vijævnlig gennemført repræsentative medlemsundersøgelser, i samarbejde med Norstat A/S,blandt vores ca.10.000 medlemmer med sclerose og som bl.a. har belyst udviklingen iarbejdsforhold og forsørgelse gennem de sidste 10 år.Disse forhold indgår nu i en nordisk kortlægning om arbejdsmarkedstilknytning ogforsørgelse for mennesker med sclerose, hvor de danske resultater - medudgangspunkt i diagnosetidspunktet - overordnet ser således ud:Health Care systems Welfare statistics

Bemærkninger til fleksjobordningen:Fleksjob tilkendes i dag når det er dokumenteret, at arbejdsevnen er væsentligt og varigtnedsat med omkring 50 -70 %•••Hvor meget skal arbejdsevnen være varigt nedsat fremover, for at man kan bliveberettiget til et fleksjob?Er der ikke et paradoks i den fremtidige ordning, når man samtidig forventer at denmålgruppe med mindst og varig nedsat arbejdsevne kan øge deres arbejdsindsats?Har aftaleparterne mest tænkt i nogle få bestemte målgrupper (f.eks. de psykisk sygeog socialt udsatte), hvor politikerne åbenbart tror at personer ansat i fleksjob kan øgearbejdstiden blot de tilskyndes til det og hvor arbejde tænkes at have en”helbredende virkning”, som der står?Hvorfor vil man ikke i samme grad som tidligere også satse på de, der endnu kanvære en god investering for en arbejdsgiver, fordi der er helt reelle og konkretefaglige kvalifikationer, som arbejdsgivere står og mangler og derfor er villige til atansætte trods nedsat arbejdsevne?

Vedr. målgrupperScleroseforeningen kan ikke genkende billedet af at vores medlemmer ikke har arbejdet detde kan. Eller ikke har været fleksible m.h.t. at ændre funktion og arbejdsplads, jf. voresdokumentation ovenfor.For mennesker med sclerose, som ofte får sygdommen i en ung alder før eller lige efterfærdiggørelse af erhvervsuddannelse, er det magtpåliggende at kunne virke påarbejdsmarkedet så længe som muligt, men med viden om at sygdommen når som helst kanmedføre en væsentlig nedsat arbejdsevne af uvis karakter. Det har betydet meget for voresudsatte gruppe, at de vidste at de med en evt. nedsat arbejdsevne, fortsat kunne brugederes kompetencer på det almindelige arbejdsmarked, men på særlige vilkår i et fleksjob.Hvis der ikke satses på denne velintegrerede gruppe med varig og væsentlig nedsatarbejdsevne på det fremtidige arbejdsmarked, vil det efter vores opfattelse svare til at kasteguld på gaden.Vedr. omlægning af tilskuddetScleroseforeningen anerkender at Folketinget til enhver tid kan bestemme størrelsen af detmaximale tilskud man vil støtte mennesker i fleksjob med. Det fastsættes fremover til ca.200.000 kr. pr. år hvis der var tale om fuld kompensation (37 timer).Men det bekymrer os stærkt hvis folketinget samtidig lovgiver om løndannelse oglønfastsættelse for de timer hvor man i fleksjob udfører arbejde for arbejdsgiveren.4

Det bekymrer også at det kompensatoriske princip for statens tilskudsdel nu bliver forladt tilfordel for en økonomisk trangsvurdering, ved at indføre fradrag i tilskuddet både ud fralønnen for det præsterede arbejde på 30 – 55 % og ud fra antal arbejdstimer.••Hvorfor vil man gøre løndannelsen af denne del af arbejdsmarkedet lovreguleret istedet for at fastholde ”den danske model”, hvor arbejdsgivere og lønmodtager(org.)alene forhandler sig til frem til en løn, som modsvarer kvalifikationer og indsats?Hvorfor forlader man kompensationsprincippet i fleksjobordningen, om kun atfratrække tilskuddet i forhold til antal timer og ikke i forhold til arbejdsindtægten,sådan som det også gælder for delvise sygedagpenge og supplerendearbejdsløshedsunderstøttelse i dag?Hvorfor lægges der ikke længere vægt på at mennesker med varigt nedsatarbejdsevne, fortsat kan spare op i deres pensionskasse ved hjælp af løntilskuddet?Hvorfor opfinder man en kompliceret og administrativ tung administration aftilskudsdelen for både virksomheder, borgere og jobcentre og hvor borgerne bliverklientgjorte uden grund - i stedet for at fastholde det økonomiske tilskud, somfolketinget fastsætter størrelsen af til en hver tid, som et tilskud til arbejdsgiveren,som så kan udbetale tilskuddet sammen med lønnen for det præsterede arbejde?

Når mennesker med sclerose henvender sig til kommunen fordi de ikke længere kan klarederes arbejde eller når en helt ung får problemer på sin uddannelse efter at have fåetsygdommen, er det et tegn på, at der fra 1. henvendelse vil blive brug for en kompetentkoordinator/tovholder i et sammenhængende, helhedsorienteret forløb, hvor flereforvaltninger skal deltage, for at pågældende fortsat kan få en dagligdag til at fungere medstudier el. arbejde, med familie og børn på trods af nedsat funktionsevne. F.eks.”Hvad kanjeg klare fremover af arbejde el. studier? Hvordan kommer jeg frem og tilbage på arbejde?Hvordan kan jeg få støtte til praktiske forældreopgaver m.v.”Der er til denne gruppe med progredierende uhelbredelige lidelser brug for at tildele enkoordinator med det samme, medens den nedsatte funktionsevne, arbejdsevne og behov forhandicapkompensation bliver udredt med henblik på senere forelæggelse iRehabiliteringsteam.Vedr. Beslutningskompetencen:Det er endvidere foreslået, at rehabiliteringsteamet er etdialog- og koordineringsforumder afgiveranbefalingervidere til de deltagende forvaltninger og til regionen, som så harbeslutningskompetence.•••••••Det er uklart om der er tale omet organisatorisk fast teamaf fagligere ledereel.lign., ellerad hoc teams af sagsbehandlereomkring den enkelte borger?Hvordanog hvem skal sikre de fornødne organisatoriske sammenhænge?Hvem,vil have den fornødne beslutningskompetence til at træffe afgørelse i detilfælde hvor der mellem Jobcenter og Socialcenter er uenighed om hvor ”sagenovervejende hører til”?Hvordanvil man sikre, at der med udgangspunkt i den enkelte borgers samledesituation, sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sagerne nårrehabiliteringsteamet ikke har beslutningskompetence jævnfør ovenstående?Hvordanvil man sikre at der ikke bruges unødig meget tid på undersøgelser ogtilbagevisiteringer på grund af manglende beslutningskompetence i teamet?Hvordanskal ”silo” arbejde undgås, når man fastholder beslutningskompetencerne i”siloerne” og ikke tildeler beslutningskompetence til det arbejdende team?Hvemer ansvarlig for den videre plan, hvis teamet ikke kan blive enige om en fællesplan?

Forslaget om ressourceforløbBemærkninger om målgruppen til et ressourceforløb”Det er en forudsætning for, at en person kan blive tilkendt et ressourceforløb,at kommunendokumenterer, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har bragt personen i uddannelse eller ijob, og at alle muligheder i beskæftigelseslovgivningen er udtømte…..”Scleroseforeningen har med glæde set frem til at meget unge med følger af sclerose, ville fågavn af det foreslåede ressourceforløb. Det tilbud som mange af disse unge, indtil nu harfået har oftest været ustruktureret, tilfældige og uden en grundlæggende afklaring af ønsker,barrierer og kompensationsbehov og slet ikke en kvalificeret uddannelsesvejledning på trodsaf at disse unge allerede før de har været færdige med deres skoleuddannelse har haftnedsat funktionsevne på grund af sclerosen, I stedet er de blevet sendt ud i afprøvning itilfældige jobfunktioner uden reelle muligheder for at klare det. Det håbede vi med dette nyetiltag var slut!?Sådanne sager er ofte komplekse fra start.Unge med sclerose har på grund af den progredierende faktor ” ikke tid til” først at forsøgesig igennem med ”den almindelige beskæftigelseslovgivning” eller ”ordinære studieforløb”uden støtte, hvis de allerede inden har store besværligheder i hverdagen på grund afsclerosesymptomer.Der er for denne gruppe brug for en systematisk tværgående indsats meget tidligere, så denunges valg af evt. uddannelse, forsøg på job eller at komme på arbejdsmarkedet medsclerose efter en uddannelse kan støttes ved en effektiv og tværfaglig helhedsorienteretudredning og efterfølgende et evt. individuelt ressourceforløb.Bemærkninger til forsørgelse under ressourceforløb•Det fremgår ikke af lovforslag eller af bemærkninger, at man kan modtagehandicapkompenserende ydelser,f.eks. § 100, samtidig med forsørgelsesydelsenunder ressourceforløbDet fremgår ikke hvordan f.eks. (ekstra)udgifter til transporttil og fra uddannelseeller andet i ressourceforløbet for mennesker med nedsat funktionsevne skal kunnebetalesDet fremgår ikke hvordan evt.særlige udgifter som er nødvendige under forløbetpå grund af et handicap eller andet ,skal kunne betales af den enkelte for en ydelsepå kontanthjælpsniveau til ungeDet fremgår ikke om den, der bor hjemme i starten af et ressourceforløb, harret til atflytte i egen bolignår pågældende selv vil og kan, med økonomisk konsekvens forden ydelse man har krav på under det fortsatte forløb.

Forslaget om evaluering af de nye tiltagAf aftalen fremgår, at:Aftalepartierne vil løbende følge op på hvorvidt antallet af personer påog tilgang til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb udvikler sig som forudsat.Scleroseforeningen finder de opstillede evalueringsparametre for uambitiøse ogutilstrækkelige. I centrum for den løbende evaluering foreslår foreningen at der bliver tilførtnogle kvalitative måleforhold:Arbejdsevnemetoden og rehabiliteringsplaner:Flere undersøgelser har vist, atarbejdsevnemetoden ikke anvendes efter hensigten. Med denne reform skalsagsbehandlerne i kommunerne anvende to metoder til forskellige målgrupper. Enressourceprofil og en rehabiliteringsplan.Hvordan vil man følge og vurdere om der sker de nødvendige forbedringer i forhold tilkvalitet i sagsbehandlingen?Tidlig og forebyggende indsats:Flere undersøgelser viser, at gode resultater skerved en tidlig og forebyggende indsats. Der er ingen fastsatte minimumskriterier fortidsfaktoren i lovforslaget.Der bør opstilles succeskriterier for dette, så det kan indgå i en senere evaluering.Forskellige forvaltninger i kommunen skal arbejde bedre sammen, og der skaletableres samarbejdsmodeller mellem kommunen og det regionalesundhedsvæsen:Hvordan vil man måle fremdriften i bedre samarbejde?Hvordan vil man måle effekten af samarbejdet?Indsatsen skal fremover være - Helhedsorienteret, sammenhængende ogindividuelt tilrettelagtHvordan vil man måle om kommunerne er blevet bedre til dette?Hvordan vil man måle om det sker?Og om det bedrer forholdene for den enkelte borger?Udredning og behandling i sundhedsvæsenetHvordan skal indsatsen i tide ske, så sagsbehandlingen i kommunerne understøttesaf det nødvendige fra start og hvordan måles effekten af dette i forhold tilkonsekvensen for den enkelte,?

Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov omaktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love (Reform af førtidspen-sion og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams,fleksløntilskud m.v.)Landsforeningen SIND har ved skrivelse af 4. september modtaget ovenstående høring,som vi har følgende bemærkninger til.Vi har i vores høringssvar primært medtaget problemstillinger, der er relevante for voresmedlemskreds. I øvrigt henviser vi til Danske Handicaporganisationers høringssvar, somvi har deltaget i udarbejdelsen af.SIND kan fuldtud tilslutte sig reformens overordnede mål, at flest muligt skal i arbejdeog forsørge sig selv, at flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet, at flest mulige skalansættes på det ordinære arbejdsmarked og at der skal være større fokus på den enkeltesressourcer.SIND konstaterer med tilfredshed, at mennesker der er i fare for at få tilkendt en førtids-pension, nu tilbydes en særlig indsats – der skal være koordineret og helhedsorienteret.Det er imidlertid vigtigt at huske, at når psykiatere og andre taler om, at flere og flerepsykisk syge kommer sig, så der det desværre langt fra altid ensbetydende med, at debliver så raske, at de vil være i stand til at blive selvforsørgende ved erhvervsarbejde påordinære vilkår.Intentionerne indfries ikkeIntentionerne føres desværre ud i livet på en måde, så formålet på en række punkter for-spildes, og på en række øvrige punkter direkte modarbejdes.Når mennesker rammes af en psykisk sygdom optræder der ofte symptomer, der påvir-ker den ramtes mulighed for at varetage et job på det ordinære arbejdsmarked på ordi-nære vilkår. Der kan fx være tale om nedsat energi, manglende initiativ og engagement,social tilbagetrækning og indadvendthed. Mange plages også af forstyrrelser af opmærk-somhed, hukommelse, indlæringsevne og evnen til at planlægge og løse problemer(kognitive forstyrrelser).

I nogle tilfælde er disse symptomer lette, og den pågældende vil – hvis handicappetkompenseres gennem rimelig tilpasning – kunne fungere næsten normalt på arbejdsmar-kedet. I andre tilfælde er symptomerne så svære, at en tilknytning til arbejdsmarkedetikke er en realistisk mulighed.I gruppen med de svære symptomer finder vi de mennesker, der – hvis de ikke får ensærlig indsats – risikerer at havne på førtidspension.Psykisk sygdom skal behandlesDisse mennesker er ramt af en alvorlig psykisk sygdom. Hvis de skal i arbejde og for-sørge sig selv, så skal de først og fremmest behandles for deres sygdom. At så mangepsykisk syge i dag får tilkendt førtidspension skyldes først og fremmest, at behandlingenaf den psykiske sygdomme ikke er tilstrækkelig.En særlig udfordring er, at behandlingen af psykiske sygdomme forudsætter en indsatspå tværs af sektorer, enheder og fag.Behandling af psykiske sygdomme består af tre ligeværdige behandlingsdele: a) denbiologiske, b) den terapeutiske og c) den socialpsykiatriske.1Den biologiske og terapeu-tiske behandling foregår i privat praksis og/eller i den regionale psykiatri. Den social-psykiatriske behandling foregår primært i den kommunale sektor (men er ikke begrænsettil socialpsykiatrien).Med etablering af ressourceforløb og rehabiliteringsteams opstår der en unik mulighedfor at få etableret den sammenhæng i behandlingen af psykisk sygdom, der vil kunnehjælpe virkelig mange i vores målgruppe.Ideen med et rehabiliteringsteam med en tværfaglig sammensætning med repræsentanterfra relevante forvaltningsområder, og den tvungne inddragelse af regionernes sundheds-væsen gennem sundhedskoordinator og den kliniske funktion virker umiddelbart som enideel løsning.Ideen om ressourceforløb, der er tilrettelagt som en tværfaglig og helhedsorienteret ind-sats inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet er ligeledesideel set med vores øjne (omend vi mangler fritids-aspektet – idet også idræt og bevæ-gelse er vigtige elementer i indsatsen).1

Ifølge Ralf Hemmingsen, m.fl. (red.), ”Klinisk Psykiatri, 2. udg.” skelnes der mellem tre hovedelementer i en psykia-trisk behandling:a. Et biologisk behandlingselement, der rummer naturvidenskabeligt baseret især medikamentel behandling af denb. et psykoterapeutisk behandlingselement, der omfatter dels den psykologisk/psykoterapeutiske behandling, somkræver en direkte patient-behandlerrelation, dels de psykoterapeutiske principper, der er bestemmende for udform-ningen af behandlingsmiljøet (miljøterapi), ogc. et socialpsykiatrisk behandlingselement, der udgøres af alle de behandlingstiltag, som sigter mod at eliminere ellerbegrænse de sociale konsekvenser af den psykiatriske sygdom og eventuelle vedvarende handicap f.eks. med hensyntil patientens bolig-, uddannelses- eller beskæftigelsessituation samt relationen til familien og det øvrige sociale net-værkDisse tre elementer skal afvejes i hver enkelt behandlingssituation og afbalanceringen vil afhænge af patientens aktu-elle situation – og vil som regel ændre sig i behandlingens forløb.Side 2 af 6

Men der er to helt afgørende svagheder ved forslaget. For det første tilbydes den for sentog for det andet er den sundhedsmæssige indsats underprioriteret.Det er for os endvidere uklart præcist hvad indsatsen skal indeholde. Det bør som et mi-nimum forlanges, at ressourceforløbene får en høj faglig kvalitet, og at kommunerneforpligtes til at overholde fælles – centralt fastsatte eller godkendte – kvalitetsstandarder.Vi savner en nærmere præcisering af, hvornår det er åbenbart formålsøst at forsøge atudvikle arbejdsevnen, og derfor tilkende førtidspension til personer under 40 år.Ressourceforløb skal tilbydes tidligtRessourceforløb skal efter forslaget først tilbydes, når det kan dokumenteres, at de hidti-dige indsatser og tilbud ikke har bragt personen i uddannelse eller job, og at alle andrerelevante muligheder i beskæftigelseslovgivningen er udtømte (almindelige bemærknin-ger pkt. 2.2.2.).Ved at vente med tilbuddet risikerer man at forværre sygdommen – og dermed forringemuligheden for at forhindre, at den pågældende må tilkendes førtidspension.Forslag:Ressourceforløb bør tilbydes så tidligt som muligt. I tilfælde hvor detvurderes, at en indsats efter beskæftigelseslovgivningenaleneikke vilvære tilstrækkeligt, bør ressourceforløbet tilbydes straks, og ikke afven-te, at mulighederne i beskæftigelseslovgivningen er udtømte.

Usikkerhed forværrer sygdommenMange psykiske sygdomme forklares ved den såkaldte stress-/sårbarhedsmodel. Man erfødt med en (genetisk og/eller biologisk bestemt) sårbarhed for en bestemt sygdom. Éneller flere ydre påvirkninger medfører, at sygdommen bryder ud (stress). Stress kan lige-ledes betyde forværring af sygdommen/tilbagefald.2En usikkerhed omkring livsvilkår, kan være en sådan sygdomsforværrende stress.Med lovforslaget skabes der en grundliggende usikkerhed vedrørende forsørgelses-grundlaget for mennesker i ressourceforløb – og for mennesker i fleksjob.Indtil man fylder 40 'risikerer' man at blive sendt gennem det ene ressourceforløb efterdet andet. Det fremgår ikke tydeligt om man kan være for dårlig til at få tilbudt et nytressourceforløb, men for rask til at få tilkendt førtidspension.Visiteres man til et fleksjob, skal jobbet vurderes hvert femte år. Det fremgår ikke tyde-ligt, hvad der sker, hvis kommunen vurderer én for rask til forlængelse af fleksjobbet,men for syg til at blive ansat på normale vilkår.2

ForsørgelsesgrundlagetDet er fortsat SINDs opfattelse, at ressourceforløbsydelsen bør være på dapengeniveau.Jfr. herved ovenstående om økonomisk stress som sygdomsudløsende/-forværrende fak-tor.FleksjobSIND kan tilslutte sig ønsket om, at også personer med en meget beskeden arbejdsevne,bør kunne visiteres til et fleksjob.Det er dog mere end tvivlsomt, at der er arbejdsgivere, der vil ansætte medarbejdere i etfleksjob på fx fem timer ugentligt. Vi savner konkrete forslag til at sikre, at der skabesefterspørgsel efter medarbejdere, der er visiteret til fleksjob.Forslag:Der bør tilbydes en fleksjobgaranti, så alle der er visiteret til et fleksjobgaranteres ansættelse. Det kunne bl.a. ske ved at udvide den statsligefleksjobordning for tilskudsmodtagere til også at gælde socialøkonomi-ske virksomheder.Det bør tilstræbes, at fx kommuner i forbindelse med offentlige udbud,stiller krav om, at de bydende virksomheder skal have medarbejdere,der er ansat på særlige vilkår – som fx skåne- og fleksjob.

Høringssvar: Lovforslag om ændringer i førtidspension og fleksjob (september 2012)En række midtjyske kommuner har med stor interesse læst lovforslaget om en reform af førtidspension ogfleksjob. Den overordnede målsætning med reformen om at flere får mulighed for at realisere derespotentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet, er en god og rigtig målsætning til gavn for denenkelte og for samfundet som helhed.Ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksjobordning og økonomiDer er imidlertid flere elementer i lovforslaget, der bør gentænkes, hvis ovenstående målsætning skalindfries. Et af de væsentligste elementer i lovforslaget er indførelsen af de ressourceforløb, der skalforebygge førtidspensioner. Til at varetage disse ressourceforløb skal der i alle kommuner nedsættesrehabiliteringsteams. Rehabiliteringsteamet skal sammentænke indsatsen på tværs af forvaltningsenheder,hvilket er på linje med den tænkning, der allerede i dag praktiseres i kommunerne. Af lovforslaget fremgårdet endvidere, at der skal etableres en sundhedskoordinatorfunktion, som regionerne skal varetage. Dennesundhedskoordinator skal sikre en entydig og koordineret adgang til rådgivning og vurdering i det regionalesundhedsvæsen i relation til ressourceforløbet. Koordinatoren skal finansieres af den enkelte kommune.Problemstillingerne og betænkelighederne vedrører sammensætningen af rehabiliteringsteamet,etableringen af sundhedskoordinatorfunktionen og dennes kompetencer samt de økonomiske konsekvenserheraf. Problemstillingerne og betænkelighederne er kort ridset op nedenstående:•Kommunerne har de seneste år arbejdet målrettet på at sikre et helhedsorienteret syn på borgeren.Erfaringerne viser, at helhedsorienteringen bedst opnås gennem et vedvarende og dagligtsamarbejde mellem de kommunale aktører – og den relation bliver en regional ansat koordinatorikke en del af. Derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved relevansen af at inddrage en regionalperson i samtlige rehabiliteringsforløb.Kommunerne opruster i disse år på sundhedsområdet. Det vurderes på den baggrund, atkommunerne i vid udstrækning selv vil have kompetencen til at løfte koordinatorrollen. Såfremt denenkelte kommunen ikke selv kan løfte opgaven, bør der være mulighed for mellemkommunalesamarbejder eller mulighed for at købe ydelsen hos andre aktører.Kompetence-/rollefordelingen mellem den kommunale myndighedsvaretagelse ogkoordinatorfunktionen i forhold til visitering til regionale tilbud virker uklar. Kansundhedskoordinatoren egenhændig forestå visiteringen af ydelser, eller skal der være konsensus irehabiliteringsteamet? Ud fra tesen om, ”at den der bestiller varen også skal betale”, vil det væremeget uhensigtsmæssigt, at sundhedskoordinatoren skal rådgive kommunen om brug af egneydelser, uden at have et økonomisk ansvar.Aftaleudkastet lægger op til, at der fra rehabiliteringstemaet skal henvises til rådgivning og vurderingi det regionale sygehusvæsen. Det betyder, at der i sager om ressourceforløb, fleksjob ogførtidspension alene kan rekvireres lægefaglig rådgivning og vurdering, herunder

speciallægeattester, fra regionernes kliniske funktioner. Dette vil indskrænke kommunernesmulighed for at styre udgifterne til speciallægelig bistand og samtidig vil regionerne få et reeltmonopol, som afmonterer den konkurrencesituation, der i dag er på udarbejdelse afspeciallægeerklæringer i kommunerne. Dette monopol medfører en risiko for stigende priser ogforlængede af sagsbehandlingstider.•Kommunernes udgifter til rådgivning samt lægeerklæringer fra regionernes kliniske funktionerforudsættes finansieret af sparede udgifter til den rådgivning og de lægeerklæringer, kommunerneallerede i dag indhenter. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at kommunerne fortsat vilhave behov for og udgifter til både lægekonsulenter og lægefaglig rådgivning og vurdering -herunder speciallægeerklæringer - til afklaring af de borgere, som ikke visiteres tilrehabiliteringsteamet.Der skal endvidere rejses spørgsmål om, hvordan kommunerne skal forholde sig i de sager, hvor deter relevant med en ”second opinon”?. Denne mulighed fratages kommunerne i lovforslagetsnuværende form.Da ressourceforløbsydelsen for hovedparten af borgernes vedkommende er på niveau medkontanthjælp, begrænser det kommunernes muligheder for at stille tilbud til rådighed for borgerne.F.eks. vil unge sindslidende og udviklingshæmmede ofte have brug for et ophold på et § 107 tilbud.Men med en kontanthjælp vil en borger ikke have råd til at benytte sig af dette tilbud, idet kommuneningen mulighed har for at supplere huslejedelen udover boligsikring på mere permanent basis.Den foreslåede fleksjobordning må antages at øge antallet af borgere på fleksjob og forøgelsenvurderes primært at gælde for borgere, der kan arbejde få timer om ugen. I betragtning af devanskeligheder borgerne allerede har i dag med at finde beskæftigelse med den nuværendefleksjobordning, er det vanskeligt at se et åbent arbejdsmarked for denne nye gruppe borgere medfleksjobbevillinger. Det vil i praksis betyde, at antallet af borgere på ledighedsydelse vil værestigende, og med den nuværende finansieringsordning, hvor kommunen alene finansiererledighedsydelse ud over 18 måneder, vil den foreslåede fleksjobordning medføre en betydeligbelastning af de kommunale budgetter.

Til Styrelsen for Rekruttering og FastholdelseStatsforvaltningerne er bekendt med, at Styrelsen for Rekruttering og Fastholdelse den4. september 2012 har udsendt en høring vedrørende forslag til lov om ændring af lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flereandre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse afressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.).Statsforvaltningerne var ikke medtaget på høringslisten, hvilket vi går ud fra er enfejl, men efter aftale mellem Styrelsen og Økonomi- og Indenrigsministeriet har vifået lejlighed til at komme med bemærkninger senest den 1. oktober 2012.Lovforslaget giver statsforvaltningerne anledning til følgende bemærkninger:De foreslåede ændringer ses ikke at berøre statsforvaltningernes administration afreglerne.Det er statsforvaltningernes vurdering, at de ændrede regler vil medføre et øget antalklagesager til de regionale Beskæftigelsesankenævn. Blandt andet må ændringerne igrundlaget for tildeling af førtidspension til personer under 40 år forventes atmedføre en stigning i antallet af klagesager. Det samme gør sig gældende i forhold tilfleksjob, hvor den ændrede beregning af løntilskuddene til folk ansat i fleksjob måforventes at medføre flere klagesager, når en person der stopper i fleksjob og i dagfår en bestemt ydelse fremover i sit nye fleksjob - i visse tilfælde - vil få enlavere ydelse. Derudover vil de nye ydelsestyper som fastholdelsesfleksjob,midlertidige fleksjob og ikke mindst ressourceforløbsydelsen, herunder de nyesanktionsregler for manglende deltagelse i forløbet, også medføre flere nye typer afafgørelser, som der vil kunne klages over til de regionale Beskæftigelsesankenævn.De pågældende sagstyper, der berøres af de foreslåede ændringer, udgør påbeskæftigelsesankenævnenes område ca. 25 procent af statsforvaltningernes sager påområdet.Det er statsforvaltningernes skønsmæssige vurdering, at der må forventes en stigningaf klagesager på min. 30 procent inden for de berørte sagstyper, afhængigt afkommunernes kommende praksis på området.Beskæftigelsesankenævnene udgjorde i 2011 13,34 procent af den faglige tid istatsforvaltningerne. Omregnet til årsværk er der i 2012 tale om 94,7 årsværk inkl.overhead, hvilket svarer til ca. 57 mio. kr., heraf med 25 procents fordeling på deberørte sagsområder, d.v.s. 23,67 årsværk og 14,25 mio. kr. Med en skønnet vækst isagsantal på 30 procent på de berørte sagsområder ved en gennemførelse aflovforslaget, indebærer det en skønnet meromkostning for statsforvaltningerne på ca.7,1 årsværk eller ca. 4,27 mio. kr. inkl. overhead til beskæftigelsesankenævnenesområde. Dertil kommer, at statsforvaltningerne de sidste år har haft en sagstilgang påca. 35 procent mere end det antal sager, der afgøres. Det nødvendige årsværksforbrugtil at håndtere sagstilgangen på de berørte sagtyper som følge af de foreslåedeændringer skal således opskrives med yderligere 35 procent, svarende til i alt 9,6årsværk og 5,76 mio. kr.Dertil kommer, at den foreslåede ændring af servicelovens § 100, der hører under desociale nævns område, indebærer, at kommunerne næste år skal omberegne de tidligeretildelte ydelser, hvilket må antages at medføre et antal yderligere klager fraborgere, som i dag overkompenseres fordi de ligger lige over bagatelgrænsen på 500 kr.pr. måned. Det er statsforvaltningernes skønsmæssige vurdering, at dette i sig selv1

STOP Fleksjobreformens høringssvar til Forslag om lov om ændring afaktiv beskæftigelsespolitik mv. af 4. september 2012_______________________________________________________________________________________Det er med stor bekymring, at STOP fleksjobreformen har modtaget lovforslaget af 4. september 2012 om engennemgribende reform af fleksjob- og førtidspensionsordningen. Reformen vil forringe de i forvejen ganskebegrænsede muligheder, som mennesker med varigt nedsat arbejdsevne har for at opnå plads påarbejdsmarkedet. Det er i forvejen svært for mennesker med varigt nedsat arbejdsevne at få fodfæste påarbejdsmarkedet under den nuværende ordning pga. manglende rummelighed og de problemer, som følger ikølvandet på kroniske lidelser eller funktionsnedsættelser. Med lovforslaget om en ændring af ordningen servi kun denne barriere vokse.Stop fleksjobreformen ser desværre ikke, at lovforslaget rummer tiltag, som tager hensyn til det enkeltemenneske og ser heller ikke, at problemet med en nuværende ledighedsprocent på 25 % på nogen mådeløses. Reformen ser desværre ud til at gøre op med mange års hævdvunden handicappolitik i Danmark.Lovforslaget opstiller den grundlæggende præmis, at den fleksjobansattes tilskyndelse til at øgearbejdsindsatsen vil stige, fordi en stigning i antallet af arbejdstimer vil øge arbejdsindkomsten. Og dettilsigter, at fleksjobbere skal øge deres timetal i retning af ustøttet beskæftigelse. Men vi mener, det er enurealistisk præmis. Fleksjobbere er ikke en stabil arbejdskraft, og arbejdsevnen kan lige så vel blive mindresom større med tiden. Det er urealistisk for den altovervejende største del af fleksjobberne at opnå forbedredehelbredsvilkår og med dem bedret arbejdsevne. Den største gruppe vil i bedste fald fortsat kunne klare atblive på arbejdsmarkedet med den grad af varigt nedsat arbejdsevne, som de har i dag eller undervisitationstidspunktet. Mange vil dog med tiden opleve, at arbejdsevnen bliver mindre og mindre i takt med,at sygdomme progredierer, eller nye sygdomme og bivirkninger lægger sig oven i de problemer, den enkelteallerede skal kæmpe med.Vores kritik af lovforslaget går på fem hovedområder:1. Løn- og arbejdsvilkår, 2. forhold omkring ledighed,3. øvrige og afledte konsekvenser, 4. retssikkerhed samt 5. diskrimination og ulige behandling.Til slut findesen side med spørgsmål, som vi håber ministeren og beskæftigelsesudvalget vil svare på.Punktet diskrimination og ulige behandling tager udgangspunkt i en gennemgående oplevelse af, atlovforslaget lægger op til noget, der skal gælde alene for mennesker med handicap i modsætning til øvrigearbejdstagere på arbejdsmarkedet. Det er således en samlet betragtning og respons om diskrimination ogulige behandling på en lang række punkter af lovforslaget.

1. LØN- OG ARBEJDSVILKÅRHvordan vil man fremover definere fleksjob?Vi er usikre på, om lovforslaget med den omlagte løn- og tilskudsmodel reelt betyder, at fleksjobordningennedlægges og erstattes af deltidsbeskæftigelse. Det samme gælder det forhold, at lovforslaget sigter på atgøre fleksjob midlertidige og dermed gør op med den nuværende varige ordning. Det bliver dermed uklart,hvor snitfladen mellem fleksjob og ustøttet beskæftigelse er, og fleksjobordningen mister sit væsentligsteindhold og bliver dermed en noget misvisende betegnelse.Retten til fleksjob er allerede i dag betinget af en varigt nedsat arbejdsevne i størrelsesordnen mindst 50 %,men for nogen helt ned til ca. 2/3 dvs. knap 67 %. Den vurdering får man først efter en lang og grundigvisitationsproces.Man bruger i lovforslaget begrebet ”varigt nedsat arbejdsevne” om målgruppens arbejdsevne. Det står dog imodsætning til det forhold, at man i lovforslaget samtidig afviser begrebets værdi, idet man mener at vide, atfolk med varigt nedsat arbejdsevne kan "udvikle" arbejdsevnen eller ”motivere sig” til en bedre helbreds- ogarbejdssituation. Det er en mærkelig inkonsekvens og modsigelse mellem både at anerkende og ikkeanerkende begrebet "varigt nedsat arbejdsevne". Hvordan kan man sige, at fleksjobbere skal have en varigtnedsat arbejdsevne og så samtidig arbejde for, at fleksjobberen kommer i ordinær beskæftigelse, hvor derskal være grundlag for udvikling? Det hænger ikke sammen.Uheldig ændring af tilskudsmodellenEn væsentlig ingrediens i lovforslaget er en ændring fra en lønmodtagermodel til en model med etkombineret ansættelses- og ydelsesforhold. Fleksjobberen bliver nu både ordinær lønmodtager og direktemodtager af offentlige ydelser. Det betyder, at fleksjob kan ses som en udvidet ordinær deltidsansættelsemen med en klientgørelse i tillæg. Det er et opgør med mange års hævdvunden socialpolitik, hvor man ellershar arbejdet for, at mennesker med handicap skal have retten til et værdigt og selvstændigt liv (jf.Handicapkonventionens artikel 19) med tilnærmelsesvist lige muligheder, som det fx afspejles afprincipperne om kompensation og ligebehandling.Fleksjobberes hidtidige lønmodtagerrettigheder under overenskomsterne vil blive kraftigt forringet, dafleksjobbere fremover ikke hører ind under fuldtidsansættelser (vi risikerer, at fleksjobbere udelukkende vilblive omfattet af deltidsbestemmelser eller overenskomsternes sociale kapitler), men samtidig fastholdesfleksjobberne i en klientrolle og som ”sager” i systemet. Det er helt overordnet problematisk ogdiskriminerende. Se mere herom under punkt 5 om diskrimination og ulige behandling.Særligt problem: Begrebet ’reelt arbejde’ og øvrige varianterArbejdsgiverne skal kun yde løn for ’den arbejdsindsats, den ansatte reelt yder’. Men mange ansatte ifleksjob har brug for mere tid til at udføre arbejdsopgaverne og har eksempelvis brug for at være påarbejdspladsen i 20 timer for at kunne udføre 15 timers ordinært arbejde, ligesom det for andre vil væretilfældet, at de kun kan være effektive i visse tidsintervaller, men til gengæld vil være lige så effektive somraske i disse udvalgte tidsintervaller.Vi spørger:Hvem skal og kan definere begrebet ’arbejdsindsats’, som det benyttes i lovforslaget?Hvorfor skal fleksjobbere, som de eneste på arbejdsmarkedet måles på et så diffust og diskriminerendelønparameter?Hvordan vil man fx måle ’den reelt ydede arbejdsindsats’ for de, som er nødt til at arbejde på enhjemmearbejdsplads? Hvordan vil man måle effektiviteten i kreativt, akademisk arbejde eller videnarbejde?

Vil man kunne flekse sin tid, hvis man en uge har det mindre godt og kan arbejde færre timer og ugen efterhar det bedre og kan arbejde flere timer, eller hvis man på udvalgte tidspunkter af dagen er meget effektiv,men er mindre effektiv på andre?Har en fleksjobber fremover ret til fritid, sådan som det ellers siges i Menneskerettighedskonventionensartikel 24, at alle mennesker har – eller skal personer i fleksjob arbejde gratis i deres fritid for at kompenserefor nedsat arbejdsevne?Den tid, der ikke gives løn for af arbejdsgiver, må jo formodes at være fritid, men den kan ikke være fritid,når den tilbringes på en arbejdsplads. Vi er således bekymrede for, om det bliver svært at trække en klargrænse mellem arbejdstid og fritid, og at fleksjobberes fritid bliver inddraget til arbejdstid i forbindelse medlovforslagets begreber om ’reelt arbejde’ og ’effektiv arbejdstid’. Det er utilstedeligt og diskriminerende overfor den, der fx arbejder med nedsat hastighed – ikke kun i forhold til raske kollegaer, men også i forhold tilmennesker med andre diagnoser – ligesom det er utilstedeligt og diskriminerende over for den, der arbejderdygtigt og effektivt, men kun kan gøre det i kortere stræk ad gangen.Hvorfor skal aflønningen være forskellig for samme arbejde? Det kan jo sagtens være arbejde, der er udførtmed samme eller måske endog endnu højere kvalitet end det, den ordinært ansatte udfører!Overordnet finder vi det mærkeligt,at fleksjobbere som de eneste på arbejdsmarkedet bortset måske ligefra folk, der arbejder på akkord, skal vurderes så specifikt på arbejdsevnen. Almindelige lønmodtagere bliverjo ansat ud fra en generel vurdering af arbejdsevne og fag, men uden at de skal måles på hver eneste lillehandling eller mangel på samme. Alle mennesker har en variation i deres arbejdsevne over tid – det gældersandelig også de raske mennesker, som ansættes under almindelige ordinære vilkår.Det er helt utilstedeligt at diskriminere mennesker med handicap i fleksjob på denne måde. Begreberne ’reeltarbejde’, ’effektiv arbejdstid’ og hermed sidestillede størrelser bør derfor fjernes helt fra lovforslaget, såledesat fleksjobbere som minimum skal ansættes under samme overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår somøvrige ansatte med tilsvarende uddannelsesbaggrund, arbejdserfaring, arbejdsopgaver, ansvar, anciennitetosv.I nuværende ordning er det at betragte som et fuldtidsjob at være i en fleksjobansættelse. Ansættelsen beståri, at der arbejdes et antal timer og rekreeres for resten af timerne op til de 37 t/uge. Dermed har det væretanerkendt, at det at være i en fleksjobansættelse faktisk er et fuldtidsjob. Der har været en anerkendelse af, aten fleksjobber bedst kunne bruge sin nedsatte arbejdsevne, fordi de timer, som ikke blev brugt påarbejdspladsen var essentielle, netop for at kunne udnytte restarbejdsevnen.Rekreation og arbejdsevne gav til sammen et fuldtidsfleksjob/et arbejdsudbytte – efter det princip, atarbejdsevnen var afhængig af hviletiden. Forslaget er et opgør med denne tankegang, idet det udelukkende erarbejdsevnen som vægtes – Vi ved, at arbejdsevnen for intet er at regne, hvis ikke visse forhold bl.a.hvile/rekreation/behandling vægtes som et parameter af lige så stor vigtighed, som selve arbejdsevnen. Nårdisse forhold ikke vægtes i det fremsatte forslag, vil vi bemærke, at det vil få betydning for”arbejdsudbyttet”, at rekreations/hvile/behandling ikke anerkendes som ligevægtig parameter tilarbejdsevnen.

de ordinært ansatte, men at bl.a. mellem- og højtuddannede personer i fleksjob vil ende med at få en løn ogydelse, der samlet set stiller dem langt ringere end andre med tilsvarende uddannelsesbaggrund,arbejdserfaring, arbejdsopgaver, ansvar, anciennitet osv.Det skal være sådan, at mennesker i fleksjob får en løn, der sammen med fleksløntilskuddet samlet når detsamme niveau, som ordinært ansatte med tilsvarende uddannelsesbaggrund, arbejdserfaring, arbejdsopgaver,ansvar og anciennitet ville opnå under den overenskomst, som normalt dækker det pågældendearbejdsområde. Løntilskuddet til fleksjob skal derfor reguleres i samme takt som den almindeligeløndannelse.Det vil i næsten alle tilfælde være/blive mindre attraktivt for arbejdsgiver at ansætte en fleksjobber. I dennuværende fleksjobordning er der indbygget en kompensation til arbejdsgiver, som helt bortfalder iforbindelse med forslaget.Fremover vil arbejdsgiver skulle betale lønnen fuldt ud – og der kompenseres fx ikke i forhold til detforøgede sygefravær (løndatabase for danske kommuner og Regioner viser, at fleksjobberne har dobbelt såmeget fravær som ordinært ansatte).Samtidig skal det bemærkes, at det vil blive omkostningstungere for alle danske arbejdsgivere (også for demder ikke har ansat fleksjobbere) i fremtiden, da arbejdsskadeforsikringer vil få højere præmieindbetaling.Udbetalingerne i forbindelse med arbejdsskadeerstatningerne vil i fremtiden blive højere, idet lønniveauet forfleksjobbere er lavere end for ordinært ansatte, dermed vil flere være berettiget til en langt højerearbejdsskadeerstatning i fremtiden.

Manglende motivation for arbejdsgivere til at ansætte personer på fleksjobDet er vanskeligt at se arbejdsgiverens økonomiske motivation til at ansætte medarbejdere i et fleksjob underny ordning, når systemet ændres, så arbejdsgiver ikke længere får kompensation. Arbejdsgiver skal betale detsamme for en ansat på fleksjob fx 15 timer om ugen som for en ordinært ansat på 15 timer uden at blivekompenseret for den usikkerhed, som følger af, at der ofte ikke er vished for den ansattes helbredsmæssigetilstand på længere sigt samt for ekstra sygedage osv., ligesom der er et øget administrativt besvær. Hermeder der en reel risiko for, at det bliver meget svært at finde arbejdsgivere, der vil tilbyde fleksjobansættelser.Gode hensigter og etisk fordring gør det ikke, når de økonomiske mekanismer betyder, at det bliver relativtfor dyrt at ansætte fleksjobbere frem for ordinært ansatte med de samme kvalifikationer, og når man samtidigved, at fleksjobbere har forskellige skånebehov. Mange deltidsjobs udbydes jo med krav om den ansattesfleksibilitet, dvs. fuldtidsforpligtelser eller det, der ligner, ved travlhed, kollegers sygdom, ferier osv. Det ersvært at matche med de skånehensyn, der som oftest vil være forbundet med et sygdomsramt liv med varigtnedsat arbejdsevne. Arbejdsevnen vil jo også være nedsat i disse særligt belastede situationer, og det kanvære et besværligt forhold for en arbejdsgiver at indrette sig efter. Derfor er det et fejlgreb, når man vil fjernetilskud til arbejdsgiver for at have en person ansat i fleksjob.Denne indsigt formoder vi, at Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen også kom frem til den 18.september, da hun kom med det forslag, at arbejdsgivere, som ansætter fleksjobbere på under 10 timerugentlig kan få en bonus på kr. 25.000 efter seks måneders ansættelse. Det kan synes besynderligt, da enbaggrund for reformen er, at kompensationen skal fjernes, idet den underminerer både fleksjobberens ogarbejdsgiverens motivation, når der så samtidig netop indføres en form for kompensation til arbejdsgiver.Med en nuværende ledighedsprocent på 25 % er der ingen tvivl om, at der er behov for en økonomiskmotivation for arbejdsgivere til at ansætte personer i et fleksjob, også i fremtiden.

Viforeslårderfor en fortsat fleksjobordning, hvor arbejdsgiver får tilskud fra kommunen, og hvorfleksjobberen modtager kompensation og løn samlet i én pakke direkte fra arbejdsgiver. Det kan fx væreudvidelse af den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere til også at omfatte kommuner og regioner ogdermed motivere samtlige offentlige institutioner til at ansætte fleksjobbere. Eller der kunne oprettes enfleksjobfond i lighed med den model, vi kender fra Barselsfonden, som private virksomheder kunne trækkepå, hvis de ansætter fleksjobbere.Vi vil ogsåhenvisetil den model, Fair Model, som STOP fleksjobreformen tidligere har forelagt forbeskæftigelsesministeren den13. april 2012 på et møde – læs mere her:http://www.stopfleksjobreformen.dk/fair-model.htmlForslaget til ny fleksjobordning rummer den påstand, at en aflønning efter reel arbejdsindsats skulle medføreincitament til at arbejde flere timer – dette vil ikke gøre sig gældende for de fleksjobbere, som har denlaveste indkomst. De vil blive ramt af mindstelønsloftet på deres arbejdsområde ud fra devisen, jo laveretimeløn jo før rammer man loftet. Dette gælder især for de meget omtalte mini-fleksjob jo lavere timeløn ogjo færre timer du kan arbejde – jo mindre økonomisk incitament til at arbejde flere timer. Dette viser break-even beregningerne. Fx vil en person med en timeløn på 112 kr./t. ramme loftet, hvis vedkommende arbejdermere end fire timer ugentligt. For en person med timeløn på kr. 118,50 kr./t. vil loftet nås, hvisvedkommende arbejder mere end 6 t/uge. Dette må siges at være uhensigtsmæssigt og stå i modsætning til, atforslaget påstår at ville støtte op om de fleksjobbere, som kan arbejde færrest timer.Udover dette ønsker vi at bemærke, at der vil ske en uhensigtsmæssig udhuling af en fleksjobbers samledeindtægt (og pension) over tid. Idet en lønforhøjelse eller en bonus, som udbetales vil blive modregnet medhenholdsvis 30 pct. for de første 13.000 kr. og 55 pct. for beløb over 13.000 kr. Dette må siges at være enforholdsvis stor forskelsbehandling og i strid med gældende lovgivning.Da fleksjobbere rent lønteknisk i fremtiden aflønnes på timemæssig basis vil en lønstigning på fx 1000 kr.for en kollega på ordinære vilkår, for en fleksjobber, som kan arbejde 18,5 t/uge, have den betydning, atbruttobeløbet før skat vil udgøre omkring 200 kr. Så vi sætter et stort spørgsmålstegn ved, om der i reformener indbygget et økonomisk incitament, der vil få fleksjobbere til at sætte deres arbejdstid op.

12 måneders-reglenMange bevilliges fleksjob på den samme arbejdsplads, hvor de allerede er ansat. Med 12 måneders-reglen ilovforslaget pålægges arbejdsgiver efter den ansattes langvarige sygemelding og 1-2 års sagsbehandling affleksjobansøgningen at skulle have medarbejderen ansat i yderligere 12 måneder på fuld løn, førfleksjobansættelse kan etableres. Det vil blive for dyrt og for besværligt for en arbejdsgiver at have denpågældende ansat i den lange ventetid, og der er stor risiko for, at det vil betyde, at der bliver tale omledighed frem for beskæftigelse. En uheldig virkning, når ønsket er at fastholde folk i beskæftigelse. Enanden bekymring er, at mange funktionæransatte vil blive opsagt ved udsigten til længerevarende sygdom iog med, at arbejdsgiverne vil øge brugen af 120-dages reglen og afskedige den ansatte, hvor der ikke erudsigt til kompensation for nedsat arbejdsevne.Vi mener derfor,at 12 måneders-reglen skal og bør afskaffes. Som mindste mål bør der i loven kræveshurtig sagsbehandling fra kommunerne med en tidsfrist på få måneder for at undgå, at vedkommende personmister tilknytning til arbejdsmarkedet for altid.Problemer for selvstændig fleksjobvirksomhedDet er beklageligt, at vilkårene for selvstændige fleksjobbere med lovforslaget bliver meget ringere. For detførste er der et maksimalt tilskud på 125.000 kroner årligt. Tilskuddet er markant lavere end det andrefleksjobbere kan opnå. Det lavere tilskud vil gøre det svært for selvstændige fleksjobbere at forsørge sig selvved selvstændig virksomhed.

Derudover er det et meget stort problem, at mansom forudsætningfor overhovedet at kunne etablereselvstændig virksomhed som fleksjobber stiller det krav, at den pågældende inden for de sidste 24 månederskal have udøvet selvstændig virksomhed i sammenlagt 12 måneder og i et omfang, der kan sidestilles medlønarbejde i over 30 timer pr. uge. Det er en hurdle, der ikke matcher godt med mennesker med handicap ognedsat arbejdsevne.Hvis man ikke allerede har været selvstændig, inden man bliver fleksjobber, og hvis man ikke allerede harværet det i et år med et pænt overskud, så kan man altså slet ikke blive selvstændig i fleksjob. Ergoudelukker medfødte handicap ofte muligheden for at være selvstændig i Danmark. Dette finder vi urimeligt,og diskriminerende af mennesker med handicap jvf. handikapkonventionen.Det maksimale tilskud til fleksjobbere i selvstændige erhverv skal derfor hæves til samme niveau som forandre fleksjobbere. Endvidere bør kravene omkring udøvelse af selvstændig virksomhed i sammenlagt 12 afseneste 24 måneder og med over 30 timer pr. uge som forudsætning for overhovedet at kunnebliveselvstændig fleksjobber fjernes fuldstændigt fra lovteksten, således at kravene nulstilles.Viforeslår,at alle fleksjobbere uden begrænsning skal kunne starte selvstændig virksomhed uanset om manfør fleksjobgodkendelsen var selvstændig eller ej.Konsekvenser ift. feriepenge, ATP, pensionsindbetaling mv.Personer på fleksjob vil opleve et markant pensionsefterslæb i forhold til ordinært ansatte. De vil ogsåopleve, at den tvungne pensionsindbetaling af tilskuddet vil mindske deres nettolønindkomst, som i forvejenligger langt fra ordinært ansattes indkomst. Samtidig vil der over tid ske en udhuling af pensionsindbetaling.Vi finder det urimeligt, at personer med nedsat arbejdsevne som pensionister skal opleve forringelser i dereslevevilkår. Især når det påtænkes, at en fleksjobbers muligheder for at oprette en privat pensionsopsparingbegrænset idet den månedlige indtægt formindskes drastisk.Usikkerhed ved 5-årsregel samt alders-regelLovforslaget indeholder et markant usikkerhedselement for alle personer på vej ind i fleksjobordningen, i ogmed at den siger, at ordningen for personer under 40 ikke er permanent, og at den for personer over 40 årskal betragtes som en prøveperiode de første 5 år. Dette er meget uhensigtsmæssigt. For det første er detuhensigtsmæssigt for fleksjobberen pga. de personlige og psykiske følger, man kan forvente ovenpåusikkerhed over økonomiske forhold i så lang en periode – og vi taler jo om personer, der i forvejen ersårbare. For det andet er det uhensigtsmæssigt for arbejdsgiveren, fordi uforudsigelighed og manglendemulighed for langtidsplanlægning tæller negativt for en arbejdsgiver i forbindelse med jobrekruttering. Enmidlertidig fleksjobvisitation og en 5-års-prøveperiode gør det uinteressant eller i bedste fald tvivlsomt foren arbejdsgiver, om det kan betale sig at investere i en fleksjobberes udvikling og oplæring, når der alleredesom udgangspunkt er stor usikkerhed om, hvor vidt fleksjobberen overhovedet kan arbejde i virksomheden iet fleksjob på længere sigt.Vimenerderfor, at 5-årsreglen bør afskaffes for personer, der træder ind i fleksjobordningen uanset alder.Minifleksjob – særlige problemstillingerFunktionærloven sikrer funktionærer en række minimumsrettigheder i relation til blandt andet barsel, lønunder sygdom og beskyttelse mod usaglig afskedigelse. Men Funktionærloven kræver ansættelse i minimum8 timer, og derved vil ansatte i fleksjob på under 8 timer om ugen ikke være dækket af bestemmelserne i den.Dette er urimeligt.

Fleksjobbere, hvis helbred bliver dårligere og dårligere, kan med lovforslaget fastholdes i fleksjobordningen,fordi fleksjobs på helt ned til 2 timer ugentligt bliver muligt, og vi udleder, at arbejdsevnen skal være mindreend dette, inden førtidspension bliver "oplagt".Dette finder vi uhensigtsmæssigt og vi mener, at dette vil betyde, at mange mennesker med lav arbejdsevnevil blive fastholdt i et uoverskueligt system med deraf følgende utryghed og usikkerhed omkring bl.a.økonomi.Hvad sker der, hvis fleksjobberen på få timer får en arbejdsskade? Vil vedkommende så kun kunne opnåerstatning for den tabte arbejdsindkomst for de få timer, samtidig med, at han resten af sit liv kommer til atleve med et yderligere handicap?Viforeslår,at Funktionærlovens bestemmelser ændres således, at ansatte på under 8 timer også bliveromfattet af loven og dermed også fleksjobbere med et lavt timeantal, så fremtidige problemer kan undgås.Uklar grænse mellem fleksjob og førtidspension – hvor går snittet?Det er i lovforslaget uklart, hvor grænsen mellem førtidspension og fleksjob går, og hvadvisitationskriterierne er. Der er en risiko for, at folk med meget lav arbejdsevne presses til at tage et fleksjob,som de ikke er i stand til at varetage. Det er uklart, hvad der menes med ’væsentlig og varig nedsættelse afarbejdsevnen’. Personer, som får afslag på fleksjob uden at kunne magte at arbejde i en ordinær stilling,kommer i klemme, og det ændrer lovforslaget ikke ved.Der bør fastlægges en tydelig grænse for, hvornår man er omfattet af fleksjobbestemmelserne, og hvad derskal ske, når man er i ’den grå zone’. Der er behov for meget klare visitationskriterier for, hvornår personerer berettiget til henholdsvis førtidspension og fleksjob, og det bør præciseres, hvad der menes med ’væsentligog varig nedsættelse af arbejdsevnen’. Der vil stadig fremover være mennesker, der vil stå i sværesygdomssituationer, hvor det ganske enkelt ikke er muligt at arbejde ej eller i et fleksjob. Disse menneskerskal fortsat kunne sikres mulighed for at få tilkendt førtidspension, sådan som det er i dag, uanset alder oguanset, at de måske i bedste fald ville kunne arbejde et par timer ugentligt.Vi mener der bør oprettes et separat klagenævn som fleksjobbere der er i denne ”gråzone” kan henvende sigtil for at få hjælp, da vi frygter mange kommuner vil udnytte denne uklare grænse til at afskære fleksjobbereførtidspension.Usikkerhed for personer på den nuværende ordningVi finder det urimeligt, at reformen overfører allerede fleksjobvisiterede personer til en ny ordning vedjobskift, fyring eller ledighed. Det indebærer voldsomme forringelser af løn-, arbejds- og ledighedsvilkår, ogvil medføre stavnsbinding på nuværende arbejdsplads. Det ligner diskrimination i henhold tilHandicapkonventionens stk. 27.For personer på den nuværende fleksjobordning, som er i job, er der i reformen indbygget en stavnsbindingtil dette efter 1. januar 2013. Det er der, fordi lønnen vil falde markant, hvis man skifter job. Det medførerusikkerhed for fremtiden i tilfælde af fyring, og det hindrer generelt mobiliteten på et i forvejen fastlåstarbejdsmarked. Fleksjobberen risikerer desuden at stagnere i arbejdslivet og karrieren og at have svært ved atgøre sine interesser og behov gældende over for en arbejdsgiver, som vil kende den økonomiske klemme,som den ansatte fleksjobber sidder i.Desuden viser aftalens beskrivelser af, hvornår der er tale om jobskifte, at det bliver vanskeligtadministrerbart på det offentlige område, hvor institutioner fx lægges sammen, afdelinger skifter navne osv.På det private område gælder det samme, når virksomheder bliver opkøbt, organisationsstrukturen ændrer sig

og jobbene udvikler sig. Der mangler alt i alt klarhed om kriterier for, hvornår der er tale om et nyt job. Detskaber usikkerhed.Det er uacceptabelt, at man med lovforslaget kan ændre ved de rettigheder, som de personer, der erfleksjobvisiteret inden 1. januar 2013, har fået med nuværende ordning. Det er uacceptabelt således atreformere med tilbagevirkende kraft på afgørelser, rettigheder og betingelser, som allerede er givet iforbindelse med visitation til fleksjob, og som folk har disponeret økonomisk, jobmæssigt, pensions- ogforsikringsmæssigt efter med en berettiget forventning om at kunne regne med det. Det er ikke normalpraksis i forhold til øvrig lovgivning, og derfor kan det heller ikke være rimeligt, at det sker i dette tilfælde.Vi foreslår, at alle personer, der er visiteret til fleksjob før 1. januar 2013, skal kunne blive under nuværendefleksjobordning uanset ledighed, fyring eller jobskift og kunne beholde deres rettigheder i henhold til dennuværende fleksjobordning. Arbejdsmarkedskommissionen anbefalede i deres rapport ”Velfærd kræverarbejde” fra 2009 netop, at man ikke lovgav med tilbagevirkende kraft, men at ændringerne indførtesfremadrettet.Vimenerderfor at lovforslaget udelukkende bør kunne gælde for personer, der visiteres efter 1. januar 2013.Derved vil megen administration og dermed udgifter til disse, kunne undgås.Det er i øvrigt uklart i lovteksten, hvilke muligheder en nuværende fleksjobber i beskæftigelse har for at fåhjælp og støtte af sin jobkonsulent i fald der opstår problemer på arbejdspladsen eller med helbredet efter 1.januar 2013.

2. FORHOLD OMKRING LEDIGHEDLovforslaget sidestiller i stort omfang fleksjobbere med ordinært ansatte raske personer, hvad angår reglervedrørende ledighed. Det gælder blandt andet retten til ydelse under ledighed, herunder reglerne for, hvornårman betragtes som værende ydelsesberettiget ledig. Det synes at tilnærme reglerne for ledighedsydelse ifleksjobordningen til de regler, der gælder i dagpengesystemet for de ordinære lønmodtagere. Det er etbekymrende skridt, eftersom vilkårene for de to grupper i øvrigt er så forskellige. Hvad betyder det fx, atfleksjobberen kan miste sin ret til ledighedsydelse "ved selvforskyldt ledighed", og hvilke rettigheder ellerforpligtelser har en fleksjobber efter ny lovgivning fx i en jobsituation, hvor der finder mobning sted, hvorfleksjobskånehensyn ikke overholdes fra virksomhedens side eller hvor fleksjobberens arbejdsevne er faldet iforhold til den indgåede fleksjobaftale? Har vedkommende i sådanne situationer ret til at sige op, ellerbetragtes det som værende lig med "manglende vilje" til at arbejde? Kan man risikere, at fyring i en sådansituation betragtes som selvforskyldt ledighed? Og hvilke klageadgange har en fleksjobber i forhold tilovennævnte eksempler?Sanktionering af ledige fleksjobbereReformen medfører, at ledige fleksjobbere stort set sidestilles med personer, der ikke har andre problemerend ledighed. Det betyder blandt andet, at de ledige fleksjobbere skal søge job ’aktivt‘, ’stå til rådighed’ forarbejdsmarkedet og beskæftigelsessystemet samt pålægges de samme sanktioner som dagpengemodtagereved selvforskyldt ledighed. Ledige fleksjobbere vil dog ofte have langt mere komplicerede helbredsmæssigeforhold end raske ledige uden andre problemer end ledighed. Hvordan tænker man det fx muligt for enfleksjobber med et lille timetal at deltage ’aktivt’ i jobsøgning og aktivering? Hvad vil ’aktivt’ sige her?Vianbefaler,at fleksjobbere ikke underlægges samme pligter og sanktioner som dagpengemodtagere.Sanktionerne i forbindelse med selvforskyldt ledighed bør ikke gælde i samme omfang for ledigefleksjobbere som for personer uden andre problemer end ledighed.Forskelsbehandling af ledige fleksjobbere

Ledighedsydelsen falder ifølge lovforslaget fra 91 % til 89 % af den maksimale dagpengesats. For personer,der modtager ledighedsydelse, når ordningen træder i kraft, vil ydelsen blive nedsat til 89 % senest efter ethalvt år. Desuden følger ledighedsydelsen dagpengesatsen, som fremover ikke satsreguleres, og dermed vilde ledige fleksjobbere blive ringere stillet økonomisk end andre ledige.Viforeslår,at ledighedsydelsen fremover følger den maksimale dagpengesats og derudover satsreguleres,idet et handicap er en varig tilstand.UddannelsesretLovforslaget sætter 6 ugers fuldtidsuddannelse som en ret i forbindelse med ledighed for fleksjobbere. Det eren begrænset valgmulighed, når man ikke har fuld arbejdsevne i behold.Viforeslårderfor, at uddannelsesretten defineres som en ret, der samlet set indebærer ret til i alt 6 x 37timers uddannelse, men at alle disse timer frit kan lægges, som det matcher fleksjobberens helbredsmæssigesituation, også selvom de er spredt ud over meget længere tid end en 6- eller 12-ugers periode. Det børtilføjes i lovforslaget, at timetallet udelukkende skal udregnes på grundlag af undervisningstid med enunderviser på og altså ikke inkludere forberedelsestid el.lign. Det bør også tilføjes, at uddannelsesretten skalkunne benyttes på ethvert givet tidspunkt i en ledighedsperiode, uanset om dette sker før eller efter 1 årsledighed (i modsætning til, hvad der er tilfældet under den nuværende ordning).

3. ØVRIGE OG AFLEDTE KONSEKVENSERSvag motivation for at uddanne sigEt af målene med reformen er at flytte tilskuddet fra mellemindkomster og høje indkomster og dermed ogsåfra dem med uddannelse til mindre uddannede grupper. En uddannelse anses ellers generelt af de flestepolitiske partier, herunder forligspartierne, som en samfundsmæssig investering, der bidrager til vækst,udvikling, viden og innovation. Med de nye tilskudsregler er motivationen for at tage en uddannelse minimalfor personer med nedsat arbejdsevne som fx unge mennesker med kroniske lidelser og handicap, fordi deikke længere vil blive honoreret økonomisk for de kompetencer, de har opnået i kraft af uddannelse.Indtægtsgrundlaget vil være et fleksjob med aflønning af et begrænset timetal, og dermed vil der være enmarkant lavere indkomst i udsigt end med den tidligere ordning. Det vil igen påvirke livsindkomsten for denenkelte og i sidste ende føre til, at den fleksjobber, der har gennemført en videregående uddannelse, vil få enlivsindkomst på et niveau langt under andre grupper, som de normalt vil sammenligne sig med. Det er ikkehensigtsmæssigt hverken for den enkelte eller for samfundet og er i direkte modstrid med regeringens ønskeom, at flere skal have en uddannelse, og at uddannelse er løsningen på alle samfundets problemer.Det hænger ikke sammen, at man på en og samme gang opfordrer til folk til at uddanne sig og samtidigændrer tilskudsmodellen i fleksjobordningen.Erhvervsevnetabserstatning/forsikringDa fleksjob har sikret personer med erhvervsevnetab en tilnærmelsesvis normal livsindkomst, har det fraforsikringsselskaber været praksis at udregne tabet i kroner og ører, fremfor i procenter, og det har medført,at mange fleksjobbere har måttet acceptere en lav erstatningsudbetaling.Mulighederne for genoptagelse af sager har også været vanskelig, da fleksjobordningen har sikret en stabilog normal indkomst. Med lovforslaget bliver en fleksjobbers livsindkomst markant lavere, og det åbner opfor at mange fleksjobbere gennem hele fleksjobordningens levetid, er blevet underkompenseret mht. tilerstatning for erhvervsevnetab.

Viforeslårderfor at alle fleksjobbere i nuværende ordning, får mulighed for at genoptage sager omerhvervsevnetab, hvad enten det er i Arbejdsskadestyrelsen eller i forsikringsselskab.Ældre fleksjobbereI forbindelse med det fremsatte lovforslag har vi noteret, at de allerede eksisterende forskelsbehandlinger afældre handicappede fleksjobbere ikke bliver ændret, hvorfor vi her vil nævne nogle af dem, da vi mener, atde mangler i reformen om fleksjob.SeniorjobordningVi finder det urimeligt, at ældre ene og alene på baggrund af handicap og sygdom i stedet for fleksydelseikke kan blive omfattet af seniorjobordningen på lige fod med deres ordinære alderssvarende kolleger.Viforeslår,at dette ændres, da det er diskriminerende i forhold til ældre handicappede.Økonomisk bonusLigeledes kan det opleves, at ældre på det ordinære arbejdsmarkedet tilskyndes til at fortsætte påarbejdsmarkedet for at øge arbejdsudbuddet med en årlig økonomisk tilskyndelse på kr. 100.000.Fleksjobbere kan trods deres handicap/sygdom have lyst og overskud til at bidrage på arbejdsmarkedet påsamme måde, men disse bliver ikke honoreret med kr. 100.000.Dermed afskæres en gruppe borgere fra arbejdsmarkedet og samtidig modtager de ikke den økonomisketilskyndelse. Dette finder vi er en forskelsbehandling af lige adgang til arbejdsmarkedet samt endiskriminering af syge og handicappede.Og vi vil foreslå,at lovgivningen ensrettes.Ledighedsydelse/kontanthjælpLigeledes finder vi det diskriminerende og urimeligt, at ældre ledige borgere med nedsat arbejdsevne, somikke kan få fleksydelse, kun kan modtage ledighedsydelse i 6 måneder, når de aldersmæssigt når det, dersvarer til efterlønsalderen – efter 6 måneder kommer vedkommende på kontanthjælp indtil de bliverfolkepensionister. Der er nu mulighed for at ændre dette.FleksydelseSTOP fleksjobreformen ønsker athenstille til,at fristen for den skattefrie tilbagebetaling af flexydelsenforlænges, således at fristen fastsættes til en måned efter dette lovforslags endelige vedtagelse, idet der ilovforslaget indgå en række emner, som har betydning for hvorvidt en fleksjobber vælger at få sinfleksydelse udbetalt skattefrit eller ønsker at fortsætte i flexydelses ordningen. Fleksjobberne ønsker lige somalle andre borgere at træffe beslutninger der vedrører deres fremtid på et kvalificeret og oplyst grundlag.MerudgifterDet er et uheldigt træk, at man med lovforslaget ønsker at ændre ved merudgiftsydelsen. Det bliver mereadministrativt krævende for såvel den enkelte borger som for kommunen, når der ifølge lovforslagetfremover skal regnes i kr. 100. Derudover vil man satsregulere bagatelgrænsen for ret til merudgiftsydelse,som er sat til kr. 500 pr. måned, mens vores fleksløntilskud ikke er tiltænkt at gøre det samme. Dermedbliver bagatelgrænsen gradvis højere og højere i forhold til fleksjobberens aflønning, og det er endnu enskjult forringelse.Viforeslår,at merudgiftsydelsen bevares sådan, som den er i dag, for at undgå unødig administration, og forat sikre, at den som minimum reguleres på samme vis som ledighedsydelsen.

Ejendomsret, lån, transportudgifter mv.Som nuværende fleksjobbere vil vi fremover få problemer med at tage lån eller opretholde låneaftaler, fordivores indkomst bliver ustabil og væsentligt forringet i sammenligning med i dag. Vi forhindres mulighedenfor at generhverve vores indtægtsgrundlag ved jobskifte, fordi alle fremtidige ansættelser vil blive omfattet afden nye ordning, og qua dette kan vi ikke imødegå de økonomiske forpligtelser og risikerer at havne i megetugunstige forhold over for kreditorer. Det er indirekte en krænkelse af den private ejendomsret, da voreskreditvurderinger sker på baggrund af nuværende ordning, og vi ikke har haft tradition for at ændrelovgivninger med bagudrettet virkning.Vi frygter eksempelvis som konsekvens af lovforslaget, at fleksjobbere, som er husejere med flekslån, vil ståi den klemme, at udsigten til indkomsttab vil påvirke kreditvurdering og lånefornyelse. Flekslån skal joløbende fornys. Det samme vil være tilfældet, hvis man skal have omlagt et fastforrentet lån til en andenrente. På den måde kan man sige, at nogle fleksjobbere som en afledt konsekvens af lovforslaget vil væremere bundet af tidligere indgåede låneaftaler og renteniveauer end mennesker med almindelige lønaftaler,hvor det almindeligvis ikke er tilfældet, at man pludselig går meget ned i løn. Det kan vise sig at blive dyrt ilængden for fleksjobbere og for samfundet.Et andet eksempel er indretningen af reglerne for lån til invalidebil. Ved sådanne lån før 1. januar 2013sættes beløbet, der skal tilbagebetales til kommunen, månedligt ud fra indkomsten på det tidspunkt, hvorlånet indgås. Her har reglen været, at beløbet ikke ændres i 6 år, uanset om man går ned eller op i løn. Medde store økonomiske forringelser, som lovforslaget lægger op til at give fleksjobberne, vil det også rammemange med invalidebil, når de skifter job, og det vil blive relativt dyrere at have en sådan. Det vil gøre detulig meget vanskeligere at få lige adgang til arbejdsmarkedet, hvis ikke forudsætningerne for at kunnetransportere sig på arbejde er til stede.Der bør derfortil lovforslaget medtænkes ændringer i lovgivningen vedr. kommunale lån til invalidebil ogandre udgiftstunge handicaphjælpemidler. Det bør følge, at tilbagebetalingen skal indkomstreguleresløbende, så de stærkt forringede forsørgelsesmuligheder med lovforslaget også vil blive medtaget ilåneaftaler med kommunen.BureaukratiAflønningen med en del løn og en del fleksløntilskud vil meget nemt kunne blive uoverskueligt for defleksjobbere, som ikke er trænet i at gennemskue fx lønsedler og andre papirer, som skal/kan medføremodregning ligesom det bliver svært at gennemskue, om der er sket fejl i forbindelse med det udbetaltefleksløntilskud og at få overblik over skat, pensionsindbetalinger mv. Lovforslaget mangler enkelhed ogoverskuelighed og dette er uhensigtsmæssigt og endnu et kritikpunkt i forhold til hele omlægningen afaflønnings- og tilskudssystemet.SamfundsøkonomiDet er blevet fremført en række gange af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, at der til grund for denpåtænkte fleksjobreform blandt andet ligger det forhold, at vi står i en økonomisk krisetid, og at vi derfor alleskal holde for. Vi mener ikke, at der på sigt vil være nogen besparelse i at lægge systemet om. Selvom derpga. de store forringelser i fleksjobbernes økonomiske situation i første omgang vil være en samfundsmæssigbesparelse, vil det samlet set blive dyrt.Det skal bemærkes,at den besparelsesdagsorden, som beskæftigelsesministeriet har meddelt, at detforholder sig til, i realiteten ikke vil holde stik. Begrundelsen er af økonomisk art – men det erselvmodsigende og paradoksalt, at staten med lovforslaget vil opleve, at statens skatteindtægter vil bliveformindsket. Forklaring: Jo højere indtægt for en fleksjobber, jo større er arbejdsgiverandelen af lønnen (der

er et loft for tildeling af tilskud) og jo højere er tilbageløbseffekten. Vel at bemærke af en indtægt, somarbejdsgiver betaler fremfor staten.Vi vil også bemærke, at forslaget vil betyde øgede brug af ressourcer i forhold til forsikringsskader, idetforslaget mindsker den skadelidtes incitament til at påtage sig mere arbejde i fleksjobbet, da en stigning i lønvil medføre en nedsættelse af erstatning. Forslaget betyder, at erstatningen skal omregnes, hver gang denskadelidtes indtægt i fleksjobbet skifter, idet erstatningen udgør forskellen mellem løn og tilskud ifleksjobbet og lønnen før arbejdsskaden. Det kræver allerede nu betydelige administrative ressourcer atomregne erstatningen, når skadelidte skifter mellem fleksjob og ledighedsydelse.Vi vil også bemærke, at forslaget vil betyde øgede udgifter for alle danskere. Da der skal udbetales højereforsikringer fremover vil det medføre øgede forsikringspræmier. Dette gælder både i forhold til denalmindelige danskers ulykkesforsikring, arbejdsgivers bidrag til arbejdsskadesforsikring og så vil især delavtlønnede blive påvirket i forhold til deres fremtidige pensionsindbetalinger, i det bidraget til forsikringindbygget i diverse pensionsordninger vil stige og dermed formindske pensionsdelen.Ovennævnte er ikke til fordel for samfundet efter vores mening.

5. DISKRIMINATION OG ULIGE BEHANDLINGManglende ligebehandling i henhold til Ligebehandlingsloven, Handicapkonventionen ogMenneskerettighederneDet har været hævdvunden praksis i dansk handicappolitik at følge visse hovedprincipper.Ligebehandlingsprincippet og kompensationsprincippet er to af de meget centrale principper. Sigtet erligebehandling og ikke-diskrimination som gennemgående rettigheder i et samfund.Reformen gør op med knæsatte handicappolitiske principper om ligebehandling og kompensation. Detbærende princip om at sikre ligebehandling bliver med reformen ændret fra en kompensation af manglendearbejdsevne og dermed lønindkomst til en kompensation på baggrund af en reduceret dagpengesats.Fleksjobbere går fra at være ligeværdige lønmodtagere på arbejdsmarkedet til under den påtænkte nyeordning at være uligeværdige (b-arbejdstagere)ogklienter i det offentlige system frem til pensionsalderen..Det er vi overordentligt bekymrede over og finder som værende i strid med både Ligebehandlingsloven,Handicapkonventionen og Menneskerettighederne. Selvom ordningen forringer den mulighed, menneskermed handicap har for at få adgang og tilknytning til arbejdsmarkedet, så er det ikke lykkedes at få disseemner belyst direkte af de folkevalgte politikere i forbindelse med lovforslaget. Der er ingenoverensstemmelse mellem fleksjobbernes situation og de politiske forventninger til dem, og det efterlader

indtrykket af en reform, der ekskluderer fleksjobberne fra det fællesskab, som den selv påstår at inkluderedem i. Reformens konsekvenser omkring ulige behandling og ulige muligheder er således i strid med lovenom forskelsbehandling og med Handicapkonventionen, bl.a. stk. 27. De diffuse begreber ’reel arbejdsindsats’og ’effektiv arbejdstid’ er nogle af de helt centrale udtryk for diskrimination i lovforslaget, ligesom de iøvrigt går imod Menneskerettighedskonventionens artikel 24, der fastslår, at enhver har ret til en rimeligafgrænsning mellem arbejdstid og fritid.Der står i Handicapkonventionens artikel 4, stk. 1, at deltagerstaterne ”forpligter sig til at sikre og fremmeden fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for allepersoner med handicap uden nogen form for diskrimination på grund af handicap.” Der står endvidere iartikel 4, stk. 3, at man ved lovgivning vedrørende forhold i relation til personer med handicap ”indgående[skal] rådføre sig med og aktivt involvere personer med handicap (…) gennem de organisationer, somrepræsenterer dem.” – Vi har ikke oplevet som protestbevægelse mod reformen at være blevet taget med påråd omkring den påtænkte fleksjobreform. Tværtimod har vi ligesom de fleste af de handicaporganisationer,patientforeninger, fagforeninger og andre fora, som repræsenterer erfaringer med livet med kroniske lidelsereller funktionsnedsættelser, oplevet stor mangel på lydhørhed i forhold til at blive taget med på råd.Man har på Institut for Menneskerettigheder gennemgået Handicapkonventionens artikel 4.1Det fremgår afICESCR2Generelle Kommentar nr. 3, § 12 og Generelle Kommentar nr. 5, § 10, at staternes forpligtelse tilat beskytte udsatte grupper er særligt vigtig i økonomiske krisetider, fordi udsatte grupper er i risiko for atblive ramt hårdere af en økonomisk krise. Det fremgår også, at deltagerstaterne må foretage enhelhedsvurdering af, hvordan personer med handicap står efter gennemførelsen af besparelser.Det fremgår endvidere af ICESCR Generelle Kommentar nr. 3, § 10, at forringelser, som rammer personermed handicap uforholdsmæssigt hårdt, også kan rejse problemstillinger i forhold til forbuddet moddiskrimination på grund af handicap og pligten til at yde tilpasning i rimeligt omfang for handicap.Forbuddet mod diskrimination vil typisk blive brugt, hvis personer med visse handicap stilles ringere endandre personer med handicap, eller hvis personer med handicap stilles ringere end andre i adgangen tilgenerelle ydelser.Vi kan ikke se, at staten har opfyldt forpligtelsen til at beskytte fleksjobbere og førtidspensionister, som erudsatte grupper og i særlig grad vil være det i en økonomisk krisetid. Tværtimod har krisen kun gjortarbejdsmarkedet endnu mindre tilgængeligt for mennesker med nedsat arbejdsevne. Lovforslaget forringervilkårene for danskere med handicap eller kroniske sygdomme voldsomt og uden at stå mål med denedskæringer, der sker for andre grupper i samfundet i disse tider. Endvidere mangler lovforslaget helt atkomme med reelle tiltag, der for alvor øger rummeligheden på arbejdsmarkedet og peger, hvor der skullefindes jobs til de mange ledige fleksjobbere. Og ja – så kan vi da heller ikke se, at staten skulle haveudarbejdet nogen helhedsvurdering af, hvordan fleksjobbere og andre mennesker med handicap vil værestillet efter gennemførelsen af lovforslaget om en fleksjobreform.Hvad angår forbuddet mod diskrimination, hvor personer med visse handicap stilles ringere end andrepersoner med handicap, så vil lovforslaget få som konsekvens, at de veluddannede fleksjobbere vil bliveforskelsbehandlet og stillet ringere i adgangen til økonomisk kompensation og ydelser end de mindreveluddannede fleksjobbere; de veluddannede fleksjobbere vil blive ringere stillet i løn- og arbejdsvilkår endde veluddannede raske; og de fleksjobbere, der arbejder langsomt, vil blive stillet ringere end defleksjobbere, der arbejder hurtigt – og alt sammen pga. deres handicap. Det kaldes også diskrimination, ogdet har den danske stat med sin ratificering af Handicapkonvention forpligtet sig på at modarbejde.Vi vil også som eksempel på stærkt diskriminerende elementer i lovforslaget pointere barrieren i forhold tilat kunne etablere selvstændig virksomhed som fleksjobber. Det er en barriere pga. handicap, som betyder, atfleksjobbere flest ikke vil kunne få lige mulighed for at slå sig ned som selvstændig. Det fremgår ellers rettydeligt af Handicapkonventionens artikel 27, som omhandler arbejde og beskæftigelse, at man i alle forholdforbyder diskrimination på grund af handicap. Artiklens stk. f siger, at deltagerstaterne skal sikre og fremmevirkeliggørelsen af retten til arbejde, herunder mulighederne for bl.a. selvstændig virksomhed. Dette kan viikke se, at den danske stat på nogen måde gør med dette lovforslag.12

Yderligere spørgsmålI henhold til 2.2.3.2.”En person, som bliver ledig efter et fleksjob, vil uanset, at tilskuddet på baggrund af lønindkomsthar været fuldt aftrappet, være berettiget til ledighedsydelse, i det omfang den pågældende opfylderbetingelserne for ledighedsydelse, herunder står til rådighed for fleksjob. Hvis baggrunden for, at denpågældende har haft en lønindtægt på 36.352 kr. eller derover er, at den pågældende har arbejdet i etomfang, der medfører, at den pågældende ikke længere kan anses for berettiget til fleksjob, skal kommunentræffe afgørelse om dette. Indtil kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke længere erberettiget til fleksjob, kan der udbetales ledighedsydelse. Hvis den pågældende har arbejdet i et sådantomfang i fleksjobbet, at dette kan bidrage til at opfyldebeskæftigelseskravet for arbejdsløshedsdagpenge i lovom arbejdsløshedsforsikring m.v., kan den pågældende modtage ledighedsydelse efter reglerne i § 74 f og §74 g i lov om aktiv socialpolitik.”Spørgsmål:Hvad med de personer i den nuværende fleksjobordning ordning, som er i beskæftigelse pr. 1. januar 2013,som bliver ledige, men som har en indtægt, der overstiger kr. 36.352 kr./mdr. - gælder dette både fornuværende fleksjobbere og for kommende fleksjobbere?For fleksjobbere i nuværende ordning gælder:”En fleksjobber kan ikke opsiges pga. sygdom, hvis det erskrevet ind i aftalen, hvilke skånehensyn der er.”Spørgsmål: Hvad vil gælde efter 1. januar 2013?I henhold til2.2.5. LedighedsydelseSpørgsmål:Hvis en fleksjobber ikke har været beskæftiget i 9 mdr. ud af de sidste 18 mdr., pt. får vedkommendeledighedsydelse. Hvilken ydelse vil denne person modtage, hvis vedkommende enten af sig selv eller viajobcentret ansættes i en tidsbegrænset stilling, som er for kort til at gælde som beskæftigelse i 9 mdr. ud af desidste 18 mdr. ? Vil vedkommende kunne modtage højeste ledighedsydelse?1.2.10. Midlertidige fleksjobSpørgsmål:Hvis en fleksjobber ikke længere findes berettiget til fleksjob i forbindelse med genvurderinghvert femte år, hvilken ydelse overgår den tidligere fleksjobber så til?FeriepengeSpørgsmål:Det særlige ferietilskud, som udbetales pr. 1. maj med op til 1,5 pct. alt efter overenskomsterne – modregnesdette ekstra ferietilskud i fleksløntilskuddet ?Med venlig hilsenSTOP Fleksjobreformen

STOP Fleksjobreformen tager kraftigt afstand fra det fremlagte lovforslag.Man kan ikke, uden at forskelsbehandle, sætte lighedstegn mellem nedsatarbejdsevne og produktivitet, og man kan derfor heller ikke medrimelighed fastsætte lønnen efter en sådan model.Vi skal indledningsvist konstatere, at høringsnotatet om løn og arbejdsvilkår åbner flere spørgsmål, end detbesvarer.STOP Fleksjobreformen finder det problematisk, at man igen har valgt at fremsætte et lovforslag itilknytning til fleksjobreformen med en meget kort høringsfrist på knap en uge – endog i en feriesæson. Detmener vi er i konflikt med den demokratiske proces.Endvidere vil vi gerne påpege, at vi finder det problematisk at sende et lovforslag ud i høring i flere dele –her dels forslag til lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelsespolitik mv. af 4. september, delsnærværende høringsudsendte lovforslag om løn og arbejdsforhold af 12. oktober (også benævnt notat). Detbetyder, at der manglede en helhedsvurdering i forbindelse med første lovforslag (lovforslaget af 4.september), hvor tre afsnit om lønforhold ikke var med – og de har jo ret beset stor indflydelse på alle deøvrige dele af lovforslaget.1Vi vil også allerede indledningsvist pointere, at vi mener, begge lovforslagene (både hver især og som helhedbetragtet) indeholder både forskelsbehandling og diskrimination af mennesker pga. handicap. De forholdersig ikke til de krav, som FN’s handicapkonvention og flere andre love stiller af handicapjuridisk art. Ogselvom lovforslaget af 12. oktober tydeligvis bygger på den lønaftale, som blev indgået mellem CO-industriog Dansk Industri den 29. august, og som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen havde lagt ud tilarbejdsmarkedets parter at udarbejde, mener vi, det er statens ansvar at efterleve Handicapkonventionen.Vi tager fortsat afstand fra reformens indhold for så vidt angår lovgivning med bagudrettet virkning, jf. voresførste høringssvar. Vores kommentarer til hele lovkomplekset samt høringsnotatet "Løn ogansættelsesforhold" beskrives i det følgende.

1. Handicappolitisk: Forskelsbehandling og diskrimination pga. handicapLidt om handicappolitiske principperDansk handicappolitik har i en årrække været baseret på fire hævdvundne hovedprincipper: Ligebehandling,sektoransvarlighed, kompensation og solidaritet. Ligebehandlingsprincippet har formelt set væretudgangspunktet for dansk handicappolitik siden 1993, og man kan sige, det er at forstå som et overordnetprincip med de tre øvrige principper som bærende tre ben.Fleksjobordningen fra 1998 var oprindelig skabt ud fra en betragtning om ligebehandling. Kompensation erikke et privilegium eller positiv særbehandling, men alene et forsøg på at udjævne et ulige udgangspunkt oggive mulighed for, at mennesker kan være en del af fællesskabet – have ”lige muligheder”. Man besluttede atgive mennesker med varigt nedsat arbejdsevne, som tidligere kun havde haft førtidspensionen som udvej, enkompensation, som tillod dem at fastholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor skulleaflønningen ske efter gældende overenskomster. Den ordning har med stor succes givet en masse menneskeren chance for at udfolde sig arbejdsmæssigt med deres restarbejdsevne.

Reformen gør op med handicappolitiske grundprincipperDen påtænkte reform er et direkte opgør med kompensationsprincippets målsætning om at kompensere tabterhvervsevne ud fra en overenskomstmæssig aflønning. Kompensationsprincippet ophæves fuldt ud, fordider ikke længere kompenseres for funktionsnedsættelse, men for tabt indkomst. Det illustreres ved, atmennesker med høj løn eller rigtig mange timer vil få mindre eller ingen kompensation end delavestlønnede/dem med de færreste timer. Den erstattende aflønningsmodel kompenserer udelukkende medet kommunalt tilskud baseret på en reduceret dagpengesats, hvilket er en bevægelse i retning af markedetsenerådende logik. Kompensationen falder markant og bliver en overførselsindkomst frem for som nu atindgå i en samlet løn. Fleksjobbere gøres altså både til arbejdstagere og klienter. Man vil også udvideordningen nedad i retning af dem, der i dag omfattes af førtidspensionsordningen; præcis hvor snittet lægges,er uklart.Tilskudsomlægningen betyder, at fremtidige fleksjobbere skal i direkte konkurrence med de ordinært ansatteom jobbene og tilnærmelsesvist bliver en del af det ordinære deltidsarbejdsmarked. Da der samtidig bliverflere om at søge fleksjobansættelse på grund af udvidelsen af ordningen til mennesker med næsten ingenarbejdsevne, og da den vil blive relativt dyrere for arbejdsgivere, må man forvente, at det bliver væsentligtvanskeligere for fleksjobbere at få job. Og dem, som alligevel gør, vil blive økonomisk meget voldsomtramt. Opgøret med kompensationsprincippet er også et opgør med ligebehandlingsprincippet.Det nye fleksjob er altså et andet og pænere ord for noget, der godt og vel ligner et deltidsjob udenligebehandling og kompensation i den udstrækning, man kan forvente i henhold til de hævdvundnehandicappolitiske hovedprincipper. Skindet bedrager, når man på den måde fremlægger reformen ”af hensyntil” de sårbare grupper selv, samtidig med, at den skader de pågældende grupper.Lovforslaget bygger endvidere på den præmis, at man vil have syge mennesker til at arbejde mere end underden nuværende fleksjobordning, og at man mener, de vil gøre det, hvis det ”kan betale sig”.Formanden for PTU, Holger Kallehauge, har i PTU’s høringssvar af 4. september rejst en række spørgsmåltil de juridiske aspekter af reformen og dens mangler/konsekvenser. Han konkluderer, at reformensmålsætninger og konsekvenser er modstridende, og at reformen skaber snarere end fjerner barrierer tilarbejdsmarkedet for mennesker med funktionsnedsættelser og dermed ikke opfylder målsætningerne i FN’sHandicapkonvention. ”PTU er for så vidt meget enig i regeringen og forligspartierne i, at der er et

2. Lovforslaget er en glidebane mod diskriminationI Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik fra 1998 står der, at fleksjobansatte skal aflønnes efter gældendeoverenskomster for området. Det har været en grundpæl for aflønningen af fleksjobbere, og vi har i Danmarken stærk tradition for at skele til overenskomstniveauer i forbindelse med lønfastsættelse.I lovforslaget af 4. september 2012 formulerede man den første forringelse af dette, idet man ville ændreaflønningsstrukturen af personer i fleksjob fra at være løn for fuldtidsarbejde (hvor arbejdsgiveren fikrefusionen fra kommunen svarende til den kompensation, som Jobcentret havde vurderet relevant for denpågældende persons funktionsnedsættelse) og til med reformen at skulle opdele lønnen i ”løn” (fraarbejdsgiver) plus ”ydelse” (kompensation fra kommunen). Man fjerner altså en del af lønnen som værende”løn” og ændrer den til en klientydelse på et lavere variabelt niveau.I tillægslovforslaget sår man derudover tvivl om fleksjobberens arbejdsevne og foreslår, at den skal udmålespå en anden og mere detaljeret måde end den metode, der anvendes i dag. Man foreslår en graduering påhenholdsvis effektivitetsgrad og timetal, som samlet skulle give et udtryk for den arbejdsindsats, somarbejdsgiver skal aflønne medarbejderen for. En arbejdstime er fremover ikke bare en arbejdstime, hvis manhar et handicap, der påvirker arbejdsevnen. Den kan fremover gradueres i modsætning til, hvad man gør pådet øvrige arbejdsmarked. En fleksjobarbejdstime kan altså ende med at lønsættes til ½ arbejdstime ellermindre. Herudover åbner man for, at arbejdsgivere kan fravige overenskomsterne på området og ansætte denperson, som ellers er fleksjobber, efter andre ringere lønforhold, blandt andet de sociale kapitler. Det ser visom problematisk, idet man både vil graduere produktivitetsgradenogsamtidig nedsætte aflønningen.Det fremgår ikke klart af teksten, om aflønningsmetoden efter de sociale kapitler kun træder ind i de tilfælde,hvor en fleksjobber ikke kan arbejde med 100 % effektivitet. For indtræder den, hvor der er 100 %effektivitet og man samtidig skærer i lønnen, er det ren diskrimination i forhold til Handicapkonventionensartikel 27 b, som taler om ”at beskytte retten for personer med handicap til retfærdige og gunstigearbejdsvilkår på lige fod med andre, herunder lige muligheder og samme vederlag for arbejde af sammeværdi, sikre og sunde arbejdsforhold, herunder beskyttelse mod chikane, samt adgang til oprejsning vedklager”.Med andre ord kan vi kun se en massiv forringelse af fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår.Vi har i det følgende nogle overordnede betragtninger i relation til det samlede lovkatalog omkring reformaf fleksjob og førtidspension samt en række indsigelser, kommentarer og spørgsmål til lovteksten af 12.oktober.

Uretfærdige løn- og arbejdsvilkårForslaget om at lade en del af fleksjoblønnen fungere på markedsvilkår er uretfærdigt. Det bygger på denforestilling, at kronisk sygdomsramte mennesker kan arbejde mere, fordi økonomien tilsiger det. Men detkan kronisk syge mennesker og mennesker med handicap ikke. Derfor er det et meget alvorligt skridt, at manfratager fleksjobbere muligheden for den kompensation, som ligger i den nuværende ordning, og som,selvom den typisk har ligget på det mindste overenskomstniveau, har tilladt mange mennesker at have etværdigt, rimeligt og meningsfuldt arbejdsliv i stedet for at lade sig førtidspensionere. Vi er uforstående overfor, at man vil ødelægge en ordning, der har været en succes for alle involverede parter, og erstatte den meden, der risikerer at ekskludere flere, end den inkluderer.Vi finder det uheldigt, at man vil mindske kompensationen og omlægge hele modellen således, atfleksjobberen både skal være lønmodtager og modtager af overførselsindkomst på samme tid. Det vil blandtandet få den konsekvens, at uddannede og højt kvalificerede mennesker vil blive særligt hårdt ramt med storlønnedgang til følge.Arbejdsgivere vil ikke længere blive kompenseret for forskellen mellem fleksjobberens og den ordinærtansatte raske medarbejders arbejdsevne. Og de har dermed intet incitament til at ansætte en fleksjobberfremover. Det er beklageligt. Virksomhederne vil stå med risikoen for at få et relativt økonomisk tab ved atansætte en fleksjobber frem for en ordinært ansat pga. ustabilitet og sygefravær. Konsekvensen bliver, atfleksjobbere får endnu ringere chancer for at få eller fastholde et arbejde end i dag – og det gælder i særliggrad fleksjobbere med uddannelser og mange arbejdserfaringer. Vi frygter, at fleksjobberne vil blive tvungettil at dumpe deres løn for at få en ansættelse – og dermed betaler fleksjobberen så at sige selv forkompensationen til arbejdsgiver ud af sin faktiske løn.Et andet kritisabelt hovedelement er indførelsen af det diffuse lønparameterreel arbejdsindsats.Man kanfrygte, at arbejdsgivere med det i hånd vil få frit slag til at presse lønnen, eftersom fagforeningerne ikkelængere vil kunne sikre alle fleksjobberens arbejds- og lønvilkår. Så for dem, der er heldige overhovedet atfået job, vil lønvilkårene risikere at blive forringede med et sådant lønparameter, selvom den samlede effekt aftilskudsomlægningen og disse lønparametre er usikker. Mere herom senere.Mange andre elementer i lovforslaget strider imod Handicapkonventionens hensigter om lige muligheder.Blandt andet kan nævnes ulige muligheder mht. løn ved sygdom / sygedagpenge, pensionsindbetalinger og atblive selvstændig som fleksjobber (jf. Handicapkonventionens artikel 28 e og artikel 25 a).

Uretfærdig ændring af allerede fleksjobvisiteredes vilkårEn ting er, at den nye ordning virker forskelsbehandlende og diskriminerende, og at den vil virke forringendefor dem, der vil blive fleksjobvisiteret efter dens ikrafttræden. En anden er, at allerede fleksjobvisiteredepersoner ifølge lovforslaget skal overgå til den nye ordning, hvis de er ledige eller skifter job ellerjobfunktion. Kun dem, der allerede er i fleksjob for øjeblikket, kan bevare deres rettigheder under dennuværende ordning – så længe, de altså ikke skifter job. Da erfaringer viser, at ca. 11.000 fleksjobbere skifterjob hvert år, vil det i løbet af få år ramme de fleste fleksjobbere!Vi mener, at det er problematisk, at også de allerede fleksjobvisiterede skubbes over på en ny ordning, når deskifter job eller jobfunktion eller bliver ledige. De har jo indrettet sig efter den lovgivning, de blev visiteretud fra.Vores samfund bryster sig normalt af mobilitet på arbejdsmarkedet. Derfor er det urimeligt, når nuværendefleksjobbere henvises til samme arbejdsplads, ja, samme stilling eller arbejdsfunktion resten af livet, hvis de

ikke vil have deres forsørgelsesgrundlag minimeret. Den slags stavnsbinding gælder ikke øvrigelønmodtagere.Derudover vil overgangen til ny ordning betyde et enormt samfundsmæssigt spild af opsamlet viden ogkompetencer på arbejdsmarkedet. Mange uddannede personer i fleksjob vil ikke turde binde an med at søgenye stillinger på grund af de voldsomme lønforringelser og vil få endnu sværere ved at finde arbejde vedarbejdsløshed. Vi mener ikke, det er fair, at regeringen på den måde lægger op til et arbejdsmarked, hvor detikke under en økonomisk betragtning skal kunne ”betale sig” at uddanne og videreuddanne sig formennesker med alvorlige sygdomme eller handicap, og hvor man ikke bruger de uddannedes kompetencereller i bedste fald gør fleksjobberne til b-mennesker uden ret til anerkendelse, respekt og retfærdigelønforhold. Det står i modsætning til regeringens parole om, at løsningen på samfundets problemer er mereuddannelse. Her har vi en stor gruppe mennesker, som alleredebesidderen masse viden og kompetencer påhøjt niveau – men forligspartierne kaster grus på dem. Det er ikke alene uretfærdigt, diskriminerende ogjantelovsagtigt. Det er også tåbeligt.Problematisk er det også, at man vil gøre fleksjobvisitationer midlertidige for mennesker under 40 år ogkræve mange revurderinger. Det er fornuftsstridigt at forvente, at mennesker med kroniske lidelser ellerinvaliderende handicap, som allerede har fået konstateret en varigt nedsat arbejdsevne, pludselig skulle bliveraske eller befries for deres handicap. Tværtom vil arbejdsevnen for den største gruppe af de visiteredeforblive dårlig eller endog formindskes. Skulle der mod al forventning ske mirakler, så er fleksjobbere joallerede i dag forpligtet på at kontakte kommunen. Så reformens mistænkeliggørelse og krav omrevurderinger er aldeles unødvendige og bygger i alt væsentligt på betragtninger om enkelte sygdoms- ogfleksjobgrupper inden for det psykiatriske sygdomsområde, hvor der i bedste fald kan være et lille håb ombedring. Det er ikke retfærdigt over for alle de øvrige at bruge én logik på alle – for sygdomme og med demsyge mennesker er forskellige!

Arbejdsevnevurdering og revurderingDet er i § 70 e, stk 2 foreslået,at Jobcentret i forbindelse med etableringen af et fleksjob på en virksomhed”… skal (…) komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personenkan arbejde i fleksjobbet og arbejdsintensiteten.” Man skriver i bemærkningerne hertil blandt andet: ”Ivurderingen, som tager udgangspunkt i de foreliggende oplysninger i sagen, herunder rehabiliteringsplanensforberedende del, der er lagt til grund for visitationen til fleksjob, deltagelse i aktive tilbud mv., der skaludvikle arbejdsevnen, beskrives hvor mange timer og med hvilken intensitet/produktivitetsgrad jobcenteretvurderer, at den pågældende kan arbejde.”Vi vil gerne slå fast: Det er ikke rimeligt i et lovforslag i relation til fleksjobområdetgenereltat tale omarbejdsevne som noget, der kanudvikles.Vi formoder, at størsteparten af de nuværende fleksjobbere ikkekan udvikle arbejdsevnen, eftersom størsteparten af fleksjobberne er visiteret til fleksjob pga. fysiskelidelser, hvilket bekræftes af DISCUS-rapporten. Det er ikke fair over for de mennesker, der med 100 %sikkerhed har en varigt nedsat arbejdsevne, og som med garanti aldrig vil kunne udvikle den, at behandledem efter samme regler som dem, man formoder har et udviklingspotentiale. Den gruppe af mennesker, sommuligvis kunne forbedre deres arbejdsevne, er typisk personer med psykiske lidelser. Men de udgør enmindre andel af den samlede gruppe fleksjobbere og førtidspensionister.Når man får fleksjob, så er det, fordi man har envarigtnedsat arbejdsevne! Og når lovforslaget (det står iteksten af 4. september) sigter på at få de berørte personer over i ”ustøttet beskæftigelse”, så er det en stor

selvmodsigelse og hån at knytte til en fleksjobordning, ligesom det er en hån at anvende dette generelt overfor de brugere af en fleksjobordning, som har en utvivlsom og veldokumenteret nedsættelse af arbejdsevnen.Nærstuderer man lovkomplekset, kan man læse, at man vil lægge en vurdering af en ”varigt nedsatarbejdsevne” delvist til grund for en afgørelse om fleksjob, ligesom man anerkender begrebet”restarbejdsevne”, men samtidig indfører fleksjob som midlertidige forhold under påskud af, at arbejdsevnenkan ændre sig positivt. En varigt nedsat arbejdsevne, der ”udvikler” sig? Det hænger ikke sammen.Vi forstår i store træk det høringsudsendte lovforslag om løn og arbejdsforhold sådan, at man nu vil til atindføre nogle særlige lønparametre for mennesker med handicap; lønparametre, som ellers ikke er i spil pådet danske arbejdsmarked. Vi skal nu måles meget specifikt på intensiteten/produktiviteten i forhold tillønfastsættelse; en regel, der ikke gælder for raske kollegaer. Det betragter vi som forskelsbehandling på etusagligt grundlag. Allerede i forligsaftalen af 30. juni og i lovforslaget fra 4. september figurerede de diffusebegreber om ”effektiv arbejdsevne”, ”effektiv arbejdstid” og ”reel arbejdsindsats”, som vi anser for voldsomtproblematiske, og som dengang heller ikke blev defineret. Vi kunne allerede dengang konstatere, at manville åbne op for diffuse begreber, som arbejdsgivere kan bruge til at presse lønnen. Vi frygter ligeledes, atkommunerne vil kunne bruge dette til kassetænkning over for borgerne.I nærværende lovforslag hedder det ”det arbejde, der bliver udført” og ”den arbejdsindsats, der reelt ydes”,og her tilføjer man så parametrene arbejdstid og arbejdsintensitet/produktionsgrad. Vi konstaterer, at man nuvil graduere vores arbejdsevne ud fra tre cases:¶ arbejde med fuld produktivitet i et reduceret antal timer¶ arbejde fuld tid med reduceret produktivitet¶ arbejde i et reduceret antal timer med reduceret produktivitetVi ser det nødvendigt at protestere imod dette forslag om at arbejdsevnevurdere og lønsætte mennesker medvarigt nedsat arbejdsevne så specifikt på den måde, som lovforslaget lægger op til.Det er unfair ogproblematisk, fordi det rokker ved grundlæggende traditioner i den danske arbejdsmarkedsmodel foroverenskomstsystemets tilgang til lønfastsættelse og diskriminerer mennesker med handicap ved atunderlægge dem et andet system;man ville jo aldrig fra arbejdsmarkedets parter udsætte ordinært ansatte forden type vurderinger og fastsætte lønnen ud fra en individuel vurdering af den enkelte medarbejdersarbejdsintensitet (selvom produktiviteten jo altid varierer – det gør den for alle!) lige bortset fra de brancher,hvor man arbejder på akkord.Og det er unfair og problematisk, fordi det rokker ved grundlæggende praksis iJobcentrenes vurdering af fleksjobbere og ændrer den fra at være en generel vurdering til at være en megetspecifik vurdering, som det er umuligt at foretage så nøjagtigt, at man sikrer, at fleksjobberen får den løn,han retsmæssigt er berettiget til.Hvad angår den første problematik, så er lovforslaget ikke i tråd med overenskomstsystemets tilgang tillønfastsættelse, idet der i overenskomsten er tale om minimumssatser. Lovforslaget vil betyde, at vi får etarbejdsmarked, der kan underbyde disse satser, alt efter en, i øvrigt udefrakommende, vurderet effekt. Ogbrug af en sådan model er identisk med diskrimination. Stig Langvad fra Danske Handicaporganisationerformulerer det uden tøven i et åbent brev til beskæftigelsesministeren den 21. september, og vi tilslutter oshans ord:”En model, som sætter lighedstegn mellem graden af nedsat arbejdsevne og produktiviteten i et konkret job,vil altid forskelsbehandle mennesker med handicap – fordi man forsøger at behandle dem ens med enstandardformel. En person, som har en arbejdsevne, der er nedsat med fx 70 pct. kan i et konkret job, hvorpersonen anvender netop hans/hendes særlige kompetencer, godt være 100 pct. produktiv. Man kan derforikke, uden at forskelsbehandle, sætte lighedstegn mellem nedsat arbejdsevne og produktivitet, og man kan

derfor heller ikke med rimelighed fastsætte lønnen efter en sådan model. Hvorvidt en person i fleksjob harnedsat produktivitet må altid være en individuel vurdering af den enkeltes kompetencer og skånehensyn i detkonkrete job.”For så vidt angår den anden problematik, så har faglig sekretær Flemming Sørensen i NNF i et notat irelation til høringen formuleret det på denne måde:”Jobcenteret kan alene vurdere ud fra helt generelle forhold på arbejdsmarkedet og kan derfor umuligt laveen effektvurdering helt ned på den enkelte person og dennes forhold til et specifikt stykke arbejde.Jobcenterets vurderinger omkring tilkendelseskriterier handler om hele arbejdsmarkedet – ikke kun i forholdtil det enkelte job. Derfor vil det som udgangspunkt være en umulig opgave at anmode Jobcenteret om enspecifik effektvurdering i forhold til et helt individuelt job. Dette vil give en helt urimelig administrativindsats, som efter min opfattelse slet ikke kan løftes af Jobcenterets konsulenter på en ordentlig måde. Jeghar talt med mange jobkonsulenter i Jobcentrene i området, som alle udtrykker samme bekymring. Denopgave kan de ikke løfte. De har slet ikke den fornødne kompetence og indsigt. Helt generelt kan man påforhånd umuligt sige, at personen kan arbejde 15 timer ugentligt med eller uden nedsat effekt. Det kommerhelt an på det konkrete fleksjobs beskaffenhed sammenholdt med fleksjobberens individuelle funktionsevne.Det kan være, at timetallet faktisk bliver højere i det konkrete fleksjob, end de oprindelige vurderede 15timer, hvis jobbet er særligt let – eller lavere, hvis jobbet er betydeligt mere krævende.”Derudover er det jo netop en del af arbejdsvilkåret, at man i forbindelse med kroniske sygdomme ellerfunktionsnedsættelser kan have betydelige variationer i arbejdsevnen bl.a. som resultat af variationer ihelbredssituationen over tid. Hvordan har man tænkt sig at forholde sig til mennesker, hvorarbejdsintensiteten svinger – hvor den fx den ene uge er 100 % og den næste uge 70 % af det aftalte, og hvorarbejdsevnen er støt nedadgående? Forslaget tager ikke højde for, at timetallet kan være fast, menproduktiviteten svingende. Nogle dage er gode – andre er dårlige. Hvis der skal tages højde for dette i entimeansættelse, vil det enten betyde, at fleksjobberen bliver snydt for løn, eller at fleksjobberens arbejdsevneikke udnyttes fuldt ud.Under den nuværende fleksjobordning har man netop arbejdet ud fra engenerelvurdering af arbejdsevnen,som vi har forklaret i citatet ovenfor. Det er naturligvis udtryk for et skøn, men det er det eneste rimelige, ogdet tillader de variationer i produktivitet og timetal, som der uundgåeligt vil kunne være som følge afkroniske lidelser eller handicap, men under en fast løn. Da fleksjobordningen er det eneste reelle alternativ tilførtidspension, og de berørte grupper af mennesker på ordningen bidrager med deres sidste kræfter, er deturimeligt og utrygt at begynde at så tvivl om værdien af dette arbejde. Og hvis der ikke fremover vil levnesrum i arbejdsaftalerne til et svingende helbred, et svingende timetal og en svingende intensitet underforudsætning af en fast løn, så vil rigtig mange fleksjobbere finde, at en sygemelding fra tid til anden er denbedste løsning. Reformen tager jo udgangspunkt i, at fleksjobberen er sat til at arbejde et bestemt antal timerpr. uge med en vis intensitet – men hvis helbredsproblemer gør, at personen i en uge pludselig har et pardage, hvor der ikke kan arbejdes med den aftalte intensitet, risikerer man jo pludselig at skylde arbejdsgiveren masse timer. Alternativt er man nødt til at fastsætte timeantallet efter laveste nævner, hvilket betyder, atfleksjobberen ikke kommer til at anvende sin arbejdsevne fuldt ud i gode perioder.Vi mener ikke, det giver mening og er praktisk muligt at effektivitetsvurdere alle fleksjobbere på engraduering efter de tre modeller, som lovforslaget lægger til grund. Ikke, så vurderingen har en objektivkarakter. Den mismatcher med virkelighedens kompleksitet af faktorer, der spiller ind på arbejdsevnen, oghvoraf nogle kan variere over tid – for blot at nævne nogle: arbejdsopgaver i den specifikke stilling,uddannelsesniveau, arbejdserfaring og kvalifikationer, arbejdsansvar, anciennitet, helbredstilstand,arbejdsstedets fysiske indretning og tilgængelighed, behovet for transport osv. I det hele taget er det

problematisk at skulle vurderes så minutiøst, som lovforslaget lægger op til. Det er ganske enkelt ikke muligtfor nogen at lave en fyldestgørende objektiv vurdering.Overordnet vil en vurdering af produktivitet/arbejdsintensitet også i mange jobtyper være svær eller umuligat lave på et fair og objektivt grundlag – såmændogså,hvis man havde anlagt den samme form forproduktivitetsmåling på raske mennesker. Det er vanskeligt at se, hvordan man objektivt skulle kunnevurdere produktiviteten fx inden for vidensområdet og i servicefag.Her kan produktiviteten jo variere over tid, være afhængig af opgaven eller afhænge af andre medarbejderesarbejdsindsats. Mange arbejdsopgaver løses i komplekse samarbejdsrelationer med flere deltagere, hvor detkan være svært at kortlægge helt præcist, hvem der har lavet hvad, ligesom resultatet/kvaliteten af arbejdetførst vil vise sig længe, efter opgaven er afsluttet. Mange typer arbejdsopgaver i fx en akademisk,kunstnerisk eller videnskabelig sammenhæng bør jo skulle måles på sin kvalitet. Ved at indføre en vurderingaf produktivitet for fleksjobbere som de eneste mener vi, at man overskrider ligebehandlingslovgivningen.Andre arbejdstagere har ikke denne usikre lønklausul hængende over sig.Det er godt, at Jobcentret – som nu – får en primær rolle i forbindelse med arbejdsevnevurdering frem forarbejdsgiver, som altid vil have en interesse i at sænke lønniveauet. Men alligevel må vi, jf. ovenstående,spørge: Hvordan skal Jobcentret kunne vurdere en medarbejders arbejdsintensitet i et konkret job? Hvilkekvalifikationer har medarbejderne i et jobcenter mht. at vurdere i så detaljeret form, hvor mange timer ogmed hvor stor intensitet, et menneske med funktionsnedsættelse kan arbejde i et bestemt job? Vi frygter, atder bliver tale om vilkårlige skøn, hvis lovforslaget bliver gennemført.Jobcentrets vurdering må i praksis i høj grad bygge på de lægefaglige sagsakter i samspil med udtalelser fraarbejdsgiveren og fleksjobberen. Men arbejdsgiveren har en økonomisk interesse i at vurderearbejdsintensiteten lavt, fordi det ifølge lovforslaget vil give arbejdsgiveren en lavere lønudgift, ligesomJobcentret på sin side af samme grund har en interesse i at vurdere arbejdsintensiteten højt. I denneforhandling vil en ledig fleksjobber stå svagt i forhold til arbejdsgiveren og Jobcentret. Der er behov for, atfleksjobberen er sikret en kompetent bisidder/ekspert/rådgiver, der kan tale fleksjobberens sag over for beggede øvrige parter. Og der er behov for, at det indskrives i loven, at Jobcentrets vurderinger bør inkludere delægefaglige dokumenter, de har adgang til i sagen! Uden hensyntagen til helbredsoplysningerne vilfleksjobberen blive meget dårligt stillet!I forbindelse med arbejdsevnevurderingen kan Jobcentrets vurdering dog ikke stå alene med det afgørendeord, fordi man i Jobcentret mangler den nødvendige indsigt i de forskellige sygdomme, handicaps oghjælpemidler, ligesom man mangler detaljeret viden om mange jobfunktioner inden for en lang rækkespecialiserede arbejdsområder.Man skriver i bemærkningerne, at det ”… er vigtigt, at fleksjobordningen også kan rumme de særligetilfælde, hvor en betydelig funktionsnedsættelse gør, at personen ikke kan arbejde med fuld intensitet i detimer, hvor de arbejder. Det er derfor vigtigt, at reglerne om lønfastsættelse afspejler dette, idet der ellers errisiko for, at der ikke kan etableres fleksjob i disse tilfælde.”Vi må spørge: Hvilke tilfælde drejer det sig om? Dette er meget upræcist – for mange fleksjobbere har joperioder, hvor de har det bedre, vekslende med perioder, hvor de har det værre. Hvordan har man tænkt sig,at disse skal lønfastsættes? Mange fleksjobbere lever jo med flere diagnoser og/eller funktionsnedsættelser,som indgår i et komplekst samspil med hinanden. Lovforslaget viser ikke særligt stort kendskab til, hvad detvil sige at leve med kroniske lidelser og handicap af forskellig art, med forskellige sværhedsgrad og en

række andre individuelle variationer af enkelte sygdomme og samspil mellem forskellige sygdomme, sommange fleksjobbere lever med! I tillæg hertil kommer bivirkninger af behandlinger, der kan være varige elleropstå pludseligt som følge af længere tids behandling eller en ny behandlingsform.Herudover må vi spørge: Har regeringen i øvrigt regnet på, hvor mange penge det vil koste at genoptage70.000 menneskers sager, da man ikke i den nuværende fleksjobordning har taget højde for en vurdering afarbejdsevnen i forhold til arbejdsintensiviteten? Har man beregnet, hvor meget administrativt arbejde der vilvære ved løbende at skulle evaluere dette?Det er endvidere foreslået i § 70 e, stk 2,at ”Jobcenteret skal foretage en revurdering af arbejdsevnen ifleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom.”Vi mener, at der savnes klagemulighed og sagkyndig efterprøvelse. Revurdering synes ifølge lovforslaget atforudsætte, at både arbejdsgiver og den ansatte enes om at bede om en ny vurdering. Vi mener, at den ansattebør kunne klage på egen hånd.Derudover må vi rejse en kritik af de i forvejen forkerte løntabeller, som Beskæftigelsesministeriet harudsendt i tilknytning til lanceringen af fleksjobreformen. De ikke tager ikke højde for produktivitetsgrad. Ogdet giver nogen væsentligt lavere lønniveauer end de i offentligheden fremførte, og dermed har de efter voresmening kun tjent som vildledning af reformens konsekvenser med det formål at vinde befolkningens acceptaf den forestående reform.

Overenskomster og løndumpingLovforslaget siger i § 70 e, stk 3:”Hvis overenskomsterne m.v. ikke indeholder sådanne bestemmelser,eller disse bestemmelser ikke kan finde anvendelse, indgås aftale om løn- og arbejdsvilkår efter aftalemellem den ansatte og virksomheden, således at de gældende bestemmelser i overenskomsten, herunder omløn og arbejdstid, kan fraviges.”Vi spørger: Hvem skal vurdere, om overenskomsten ”kan finde anvendelse” eller ”kan fraviges”?Lovforslaget betyder for nogle, at ansatte i fleksjob ikke længere er omfattet af en overenskomst, men erhenvist til selv at forhandle løn og arbejdsvilkår. På den måde kan fleksjobbere blive tvunget til at accepterelangt dårligere løn og arbejdsvilkår end kolleger. Vi mener, at fleksjobbere bør være omfattet afoverenskomsten og sikret de samme løn- og arbejdsvilkår som andre lønmodtagere. Derfor mener vi også, atden relevante fagforening skal inddrages i forhandling af løn- og arbejdsvilkår ligesom i den nuværendelovgivning. Alt andet er en ladeport for løndumping af mennesker pga. handicap, og her vil fleksjobberenaltid komme til at stå som den svageste part.Det foreslås endvidere i lovforslaget, at tvister om anvendelsen af overenskomsterne mv. og om løn ogarbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling. Vi undrer os over, hvordan fagforeningerne får en rolle i dettespil, når man nu med lovforslaget siger, at fleksjobbere ikke er sikret overenskomstmæssige løn- ogarbejdsvilkår ligesom alle andre arbejdstagere. Skal fleksjobbere så også være i fagforening for at kunneopnå ret til ”behandling” af en tvist – eller hvordan skal ”fagretlig behandling” forstås? Endvidere må vibemærke, at tvister formentlig aldrig vil ende i arbejdsretten. Hvis det kommer dertil, hvor man er i gangmed at blive ansat, men ikke bliver enig, så vil det bare ende med, at man ikke bliver ansat! Valget står

derfor mellem ikke at finde ansættelse eller at finde ansættelse med underbetaling, for arbejdstageren står ien sårbar situationDet foreslås i § 70 e, stk 4,at løn og øvrige arbejdsvilkår ”på områder, der ikke er dækket af overenskomst,fastsættes (…) efter aftale mellem den ansatte og virksomheden.” Vi finder det problematisk, at noglefleksjobbere således overlades til selv at forhandle løn og ansættelsesvilkår, fordi de umuligt selv kanoverskue konsekvenserne og risikerer at føle sig pressede til at indgå en aftale, der stiller dem ringere endnødvendigt.Det foreslås i § 70 e, stk 5,at fleksjobbere med mindst 8 timers arbejde om ugen i gennemsnit fårfunktionærstatus, herunder hvad angår sygdom og barsel.Vi spørger: Hvordan har man forestillet sig at udregne sygedage i forhold til løn fra arbejdsgiver – hvem skalindberette? Hvem har ansvaret? Hvordan skal dette beregnes? Vi må ligeledes spørge: Hvordan har mantænkt sig fremadrettet at styre løn ved barsel? Skal det også opdeles sådan, at arbejdsgiver betaler en ”del” aflønnen, og der suppleres op med barselsdagpenge, eller hvordan har man tænkt sig det?På det almindelige arbejdsmarked betaler lønmodtageren ikke for sygedage. De er en del af overenskomsten.Hvordan har man forestillet sig, at fleksjobberens sygedage skal tilgodeses, herunder skånebehov?Fleksjobbere har alt andet lige flere sygedage end de raske – det er jo kroniske sygdomme og varigehandicap – og et fleksjob skal ses som et alternativ til en førtidspension. Derfor må vi også somudgangspunkt forvente, at vi får en fast løn også under sygdom, og at det indregnes i denarbejdsevnevurdering, som Jobcentret kommer med. Eller mener man, at kommunens tilskud skal modregnesheri, og at lønnen kan variere fra måned til måned alt efter omfanget af sygefravær i den enkelte måned? Detkan vi kun stærkt tage afstand fra, hvis det er tanken, for det er uacceptabelt.Det nævnes, at fleksjobbere med under 8 timers arbejde om ugen skal ansættes på ”funktionærlignendevilkår”. Hvad betyder det helt præcist? Hvad er det, man ikke vil give fleksjobberen, siden man ikke vil givehende funktionærvilkår slet og ret?

Øvrige bemærkninger til løn og arbejdsforholdVi må kritisere den ordning, som beskæftigelsesministeren (endog uden for lovforslagene) er fremkommetmed om 25.000 kr. i bonus for minifleksjobberne under 10 timer. Det er diskrimination af én gruppehandicappede/syge frem for en anden, idet arbejdsgiver vil få en bonus for at ansætte en på 10 timer, menikke en på 11.Selvstændig virksomhedVi konstaterer, at selvstændige erhvervsdrivende ikke er medtænkt i "Løn og ansættelsesvilkår" for så vidtangår "effektiv arbejdstid" som grundlag for deres værdi på det danske arbejdsmarked. Vores arbejdsindsatsbetragtes fremover som en meget konkret vare, vi sælger til en arbejdsgiver, hvilket stiller os uforståendeover for, at man ikke kan blive selvstændig, med mindre man har været det i forvejen. Hvori bestårforskellen på at sælge sin arbejdskraft til en arbejdsgiver eller at sælge den til en kunde?Det er i klar modstrid med Handicapkonventionens intentioner, jf. artikel 27 f om at fremme mulighedernefor selvstændig virksomhed, iværksætteri, udvikling af kooperativer samt etablering af egenvirksomhed.

For fleksjobbere med vanskelige helbredsforhold ville selvstændig virksomhed netop give muligheden for atkunne bidrage til egen forsørgelse i et øget omfang, end et job hos en arbejdsgiver vil kunne; blandt andetfordi fleksjobberen selv kan tilrettelægge sine arbejdsopgaver i det/de for ham bedste tidsrum. Der er såledesmulighed for at kunne tilpasse arbejdet, selv om der er hospitalsbesøg m.v., fordi timerne kan udsættes tilandre tidspunkter på døgnet. Derudover kan fleksjobberen tage flere pauser, uden at det går ud over densamlede arbejdstid.Tilskuddet gives netop i forhold til samlet lønindkomst frem for at ske på timebasis. Hvis man havde givettilskud ud fra timeantal, havde situationen set anderledes ud. Vi mener, at fleksjobberen med en mulighed forat blive selvstændig under en sådan tilskudsform har et stort incitament til at arbejde de timer, der er muligt.Da tilskuddets størrelse til en selvstændig fleksjobber (der har været selvstændig for tilkendelse til fleksjob)er under niveau for ledighedsydelsen, er der ingen grund til at frygte, at en selvstændig fleksjobber ikke vilarbejde det, der reelt er muligt.

3. Generelle betragtningerGenerelt fokuserer notatet om lønforhold alene påarbejdsgiverensrettigheder. Arbejdsgiver vises storehensyn fx i forhold til kompensation for fleksjobberens variationer i sin arbejdsevne, mens kompensation tilfleksjobberen er nærmest fraværende.Fleksjobberensrettigheder får en meget underordnet position ilovforslaget, hvilket forekommer foruroligende, eftersom det trods alt handler omhans/hendesløn- ogansættelsesforhold. Det er uden for enhver tvivl, at notatet vil stille fleksjobberen meget, meget svagt iforhold til rettigheder på arbejdsmarkedet.Lovforslaget om fleksjobberes løn og arbejdsvilkår åbner for et helt uacceptabelt princip om at fastsættelønnen på baggrund af skøn over den enkelte medarbejders arbejdsintensitet – ved at tillade dette principkombineret med individuelle lønforhandlinger uden de faglige organisationer undergraver lovforslagetfagforeningerne og de forventninger om minimumsoverenskomster, der må gælde for alle arbejdstagere ivort land. I første omgang rammer det ”kun” mennesker med kroniske lidelser eller handicap. Men detbetyder, at de 70.000 fleksjobbere let kan blive de nye løntrykkere, der bliver tvunget til at acceptere langtdårligere løn- og arbejdsvilkår end vores kolleger. Hvis fleksjobbere skal lønnes på baggrund af skøn overden enkelte medarbejders arbejdsintensitet – hvorfor så ikke indføre det samme princip for andre grupper påarbejdsmarkedet?Vi bemærker i øvrigt, at løn- og ansættelsesvilkår blev omtalt allerede i høringssvaret fra DA tillovteksten af 4. september.Det er stærkt alarmerende, at DA medtager betragtninger om”produktivitetsberegning” på området for en ny dansk arbejdsmarkedsmodel, eftersom dette emne slet ikkevar indeholdt i det lovforslag, som var sendt ud i høring på daværende tidspunkt. Det er kun udtryk for, atDA forsøger at sætte en politisk dagsorden, og det kan læses som en kommentar til det protokollat mellemCO-industri og DI om en lønaftale for mennesker med nedsat arbejdsevne, som DA allerede på dettetidspunkt har kendskab til. DA og LO forsøgte sig tidligere på året med en lignende aftale for aflønning affleksjobbere. Den blev dog nedstemt af LO’s daglige ledelse. Efterfølgende har CO-industri og DI forsøgtsig med en tilsvarende aftale (protokollat).Det er problematisk, at en aftale blandt arbejdsmarkedsparter, som indeholder diskrimination af menneskerpga. handicap, bliver ophøjet til lovforslag af staten.Handicapkonventionen siger i Præamblen, ”at personer med handicap bør have mulighed for aktivt at bliveinddraget i beslutningsprocesser om politikker og ordninger, herunder enhver politik og ordning, der

vedrører dem direkte”. Vi oplever ikke, at den mulighed er blevet givet os, som bliver berørt af reformen,hvis ikke vores og handicaporganisationernes høringssvar tages i betragtning i forhold til det endeligelovforslag. Stig Langvad fra Danske Handicaporganisationer har formuleret det i et åbent brev tilbeskæftigelsesministeren den 21. september 2012. Han gør her ”… opmærksom på det uhensigtsmæssige ogudemokratiske i at overlade denne opgave til arbejdsmarkedets parter, somikkekan siges at repræsenteremennesker med nedsat arbejdsevne, altså den gruppe, de her skal aftale på vegne af. Ministeren og de øvrigepartier kunne med fordel have inddraget Danske Handicaporganisationer som repræsentant for 320.000mennesker med handicap i denne udmøntning, men det har ikke været tilfældet.”Reformen tyder mere og mere på aftalt spil og opnåelse af ensidig politisk målsætning uden ønske om atinddrage høringsberettigede parter i beslutningsprocessen. I særdeleshed er fleksjobbernes behov oginteresser ikke blevet inddraget i reformen, hvilket undrer os, idet ordet ”reform” jo netop lægger op til, atman vil forandre noget med henblik på en forbedring. Vi finder det påfaldende, at så mange derimod opfatterreformen som problematisk – som noget, der forandrer til det værre.Afslutningsvis står vi tilbage med oplevelsen af en høringsproces, som – ligesom også den forudgåendedebat i forårets og sommerens løb om reformen – er foregået for døve øren. Og lovforslaget udelader enrække vigtige emner, som netop burde indgå som en central del af beslutningsgrundlaget for en såvidtrækkende reform med massive forringelser af livsvilkårene for mange tusind mennesker i mange årfremover. Generelt set er det bekymrende med den hast, som Beskæftigelsesministeriet har med at fålovforslaget igennem. Det giver stor risiko for lovsjusk til skade for en stor gruppe borgere. Vi har bemærket,at Dansk Socialrådgiverforening har påpeget, at man ikke kan nå at lave et ordentligt lovarbejde medikrafttræden til 1. januar 2013.Det er alt sammen udtryk for en massiv mangel på respekt for de grupper i vort samfund, som man hævdermed reformen at ville ”inkludere i fællesskabet”, og det er svært at se det som udtryk for andet end et stortdemokratisk underskud.

Vedr.Vedr. Sundhedskartellets høringssvar vedr. lovforslag om reform af fleksjob ogførtidspension, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams,fleksløntilskud m.v.Sundhedskartellet har modtaget lovforslag om reform af fleksjob og førtidspension, herunderindførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m. v, i høring den 4.september 2012.Sundhedskartellet har følgende bemærkninger:Til § 1, 70 e, Fastsættelse og regulering af løn – afventer:Ifølge lovbemærkningerne til denne bestemmelse (lovforslaget s.51), foreslår man en nyfleksjobordning, hvorefter der skal skabes plads på arbejdsmarkedet til personer, der harbegrænsninger i arbejdsevnen, der indebærer, at de enten ikke kan arbejde med fuld intensitet,eller at de har behov for nedsat arbejdstid, herunder kun kan arbejde få timer.Samtidig bygger ordningen på, at arbejdsgiveren alene skal betale for det arbejde, der bliverudført, og at den konkrete fleksjobaftale skal afspejle den ansattes reelle ressourcer ogskånebehov(min fremhævning).Det foreslås, at de nærmere regler om løn- og ansættelsesvilkår i den nye fleksjobordning skaludmøntes lovgivningsmæssigt af aftalepartierne med respekt for de overenskomstmæssigeaftaler på området, herunder de sociale kapitler, lokale bestemmelser m.v. Arbejdsmarkedetsparter og aftalepartierne inddrages i den konkrete udmøntning.Denne del af ordningen medfører en meget stor og vanskelig opgave for arbejdsmarkedetsparter, herunder de overenskomstbærende organisationer. Der rejser sig nogle vanskeligespørgsmål som; hvad forstås ved det arbejde der bliver udført, hvem skal vurdere den ansattesressourcer og skånebehov, og hvad er arbejdsindsatsen værd ? Det er uomtalt ilovbemærkningerne, hvordan og hvem der skal afklare eller være behjælpelige med at afklaredisse forhold, og der efterlyses derfor nogle udmeldinger herom fra lovgivers side.Det er Sundhedskartellets klare holdning, at fleksjobbere skal være underlagt sammeoverenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår svarende til ordinære ansættelser.

hidtil i fleksjobbet. Det betyder, at den ansatte fortsætter på de ansættelsesvilkår, som den pågældendeer omfattet af i ansættelsen, og at arbejdsgiverens tilskud beregnes efter de hidtidige regler.Hvis en person i et fleksjob efter lovens ikrafttræden skifter til et nyt fleksjob, bliver den pågældendeomfattet af reglerne i § 70 c, § 70 e og § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forholdtil løn, ansættelsesvilkår og udbetaling af fleksløntilskud. Dette gælder, uanset om der er en ledighedsperiode mellem deto fleksjob eller om der er indgået en aftale om ansættelse i fleksjob indenlovens ikrafttræden med tiltrædelse efter den 1. januar 2013.Der vil ikke være tale om et nyt fleksjob, hvis det alene er skånebehovet eller timetallet, der bliverændret. Det samme vil være tilfældet, hvis der ændres i den ansatte i et fleksjobs jobbeskrivelse fxsom følge af en forfremmelse, men hvor ansættelsesområdet og opgaverne er sammenfaldende medde hidtidige arbejdsopgaver. Det kan fx være tilfældet, hvis en fuldmægtig bliver forfremmet tilspecialkonsulent, men ikke ændrer arbejdsopgaver.Hvis den pågældende skifter tjenestested inden for fx en kommune eller fra et ministerium til etandet ministerium, fordi de hidtidige arbejdsopgaver flyttes til et nyt tjenestested, vil der ikke væretale om et nyt fleksjob. Det samme vil gøre sig gældende, hvis to virksomheder fusionerer, og ansættelsesmyndighedendermed bliver en anden, men arbejdsopgaverne og ansættelsesvilkår er fortsati uændret form. Det vil være tilfældet, hvis der sker omlægning af ressortområder mellem forskelligeministerier fx at opgaver fra Integrationsministeriets ressort område bliver flyttet til Beskæftigelsesministerietområde, og den ansatte i et fleksjob flytter med sine opgaver til Beskæftigelsesministeriet.Det samme vil gøre sig gældende, hvis en statslig institution bliver overflyttet til fxATP som følge af indførelsen af Udbetaling Danmark.Der vil altid være tale om et nyt fleksjob, hvis den pågældende er ophørt i et fleksjob på grund afkontraktens ophør, afskedigelse eller opsigelse. Hvis den fleksjobvisiterede skifter fra en arbejdsgivertil en anden arbejdsgiver inden for samme eller et andet ansættelsesområde, vil der være tale omet nyt fleksjob, jf. dog ovenstående om skift af tjenestested.Endelig vil det også være at betragte som et nyt fleksjob, hvis en ansat i fleksjob skifter til et nytansættelsesområde inden for samme virksomhed/hos samme arbejdsgiver, og løn- og ansættelsesvilkåreneer ændret. Det vil fx være, hvis en ansat i fleksjob har arbejdet som pædagog, men på ettidspunkt skifter til administrativt arbejde på samme institution.

Høringssvar vedrørende førtidspensionsreformenUdbetaling Danmark har gennemgået forslagettil lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andrelove.På baggrund af denne gennemgang er det Udbetaling Danmarks vurdering, atUdbetaling Danmark, der fra 1. marts 2013, skal beregne og udbetale førtidspension tilførtidspensionister bosiddende i Danmark, kun i begrænset omfang vil blive berørt af deforeslåede ændringer.Udbetaling Danmark lægger til grund herfor, at den opgavedeling og grænseflademellem kommunerne og Udbetaling Danmark, som træder i kraft 1. marts 2013 iforhold til nye førtidspensioner, er uændret.Uanset væsentlige ændringer i forløbet frem til en kommunal tilkendelse afførtidspension, vil kommunen efter 1. marts 2013 skulle give Udbetaling Danmarkmeddelelse om tilkendelsen. Udbetaling Danmark skal - på baggrund af indhentning afoplysninger fra den nye førtidspensionist - beregne og udbetale førtidspensionen her ilandet. Udbetaling Danmarks opgave ændres ikke af de ændringer, der er indeholdt ilovforslaget.Det er ligeledes Udbetaling Danmarks vurdering, at de foreslåede ændringer af densupplerende arbejdsmarkedspension, SUPP ikke vil berøre Udbetaling Danmark. Efter 1.marts 2013 har Udbetaling Danmarks to opgaver i relation til SUPP. UdbetalingDanmark skal indhente oplysning fra de nye førtidspensionister om, hvorvidt de ønskertilmelding til SUPP, og Udbetaling Danmark skal løbende indbetale bidrag til SUPP forde førtidspensionister, der er tilmeldt SUPP. Begge opgave vil være uændrede efter envedtagelse af lovforslaget.Såfremtdeopgavervedrørendeinternationalpension,deridagliggeri

Ældre Sagens høringssvar vedrørende reform af førtidspension og fleksjob,ressourceforløb og rehabiliteringsteamsÆldre Sagen kan tilslutte sig reformens overordnede mål om, at flest mulige skal iarbejde. Det har stor værdi for såvel den enkelte som for samfundet, at også personermed permanent eller midlertidig nedsat arbejdsevne, personer som er ramt af sygdomm.fl. får mulighed for at arbejde, og dermed deltage i det fællesskab, som arbejde ogsåer udtryk for. Men en helt afgørende forudsætning for, at reformen kan nå dette mål er,at man samtidig forbedrer beskæftigelsesmulighederne for personer med nedsatarbejdsevne markant.Ældre Sagen har følgende hovedsynspunkter på reformen, som en del af Ældre Sagensforslag til ændringer af reformudkastet tager afsæt i, jf. dette høringssvar:Vedrørende ressourceforløb:•Støttede ressourceforløb, som er et centralt element i reformen, kan være etfornuftigt alternativ til den eksisterende arbejdsprøvning. Reformen vil i et ellerandet omfang kunne understøtte personer med udviklingspotentialer og nedsatarbejdsevne i at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket er positivt.Det er dog bl.a. afgørende, at:oressourceforløbene afvikles i dialog med den enkelte borger og underhensyntagen til dennes muligheder og livssituation, samt med afsæt i entryg økonomisk situation for den enkelte.ovarigheden af de støttede ressourceforløb gøres afhængig af, om derløbende sker en positiv udvikling i den enkeltes arbejdsevne eller ej.oder lægges lige stor vægt på muligheder for uddannelse som en vejtilbage til arbejdsmarkedet uafhængig af alder.

Vedrørende fleksjob:•Det er en altafgørende katalysator for at sikre, at flere med nedsat arbejdsevnegradvist vender tilbage til arbejdsmarkedet, at betydeligt flere arbejdspladseransætter personer med nedsat arbejdsevne, end de gør i dag. Reformens successtår og falder med i hvilket omfang denne udfordring løftes samtidig.Reformen bidrager ikke direkte til, at flere arbejdspladser ansætter flere mednedsat arbejdsevne.Ældre Sagen opfordrer til, at reformen suppleres af en omfattende indsats for atfå langt flere arbejdspladser – private såvel som offentlige – til at ansættepersoner med nedsat arbejdsevne.Med reformen foreslås det, at der stilles krav om aktiv jobsøgning til ledigefleksjobvisiterede på linje med kravene til personer på arbejdsløshedsdagpenge,samt at der indføres økonomiske sanktioner overfor ledige fleksjobvisiterede,der ikke lever op til disse krav.Betingelserne for at søge job for en person med nedsat arbejdsevne kan af fleregrunde ikke uden videre sidestilles med betingelserne for at søge job på normalevilkår:oobeskæftigelsesmulighederne for ledige med nedsat arbejdsevne erafhængig af hvor rummeligt arbejdsmarkedet er.graden af den enkeltes arbejdsevne er afgørende for mulighederne forjob.

Ældre Sagens kommentarer til forslaget om førtidspensionsreform mv.Vedrørende ressourceforløbArbejde er for mange en del af vejen til et bedre liv. Derfor er det særdeles fornuftigt ihøjere grad at se på udviklingspotentialet hos den enkelte over tid, hvilket er formåletmed ressourceforløbene. For en del af målgruppen vil udviklingspotentialet imidlertidselv over tid være begrænset, selvom det ikke er entydigt givet fra ressourceforløbetsstart. En del mennesker med komplekse problemer, dårligt helbred og nedsatarbejdsevne vil således opleve et ressourceforløb på måske op til fem år sombelastende og som et pres af forventninger, de kan have vanskeligt ved at indfri.Derfor foreslår Ældre Sagen, at det præciseres i reformforslaget, at ressourceforløbmed en varighed på mere end to år forudsætter et klart udviklingspotentiale hos denenkelte og tydelige forbedringer af arbejdsevnen undervejs i forløbet.RehabiliteringsindsatsenDet virker hensigtsmæssigt at organisere indsatsen omkring ressourceforløb, fleksjobog førtidspension i tværfaglige rehabiliteringsteams. Derfor er det et fremskridt, at derudpeges en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der skaldeltage i ressourceforløb. Mange af de nuværende sager om førtidspension lider underskiftende sagsbehandlere med usammenhængende forløb til følge. Det kan også føre tilmeget lange sagsbehandlingstider, som i værste fald kan betyde, at borgeren falder forvarighedsbegrænsningen i sygedagpengereglerne, og herefter står udenforsørgelsesgrundlag. Det er vigtigt at undgå sådanne tilfælde i det nye system.Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne fremover alene skal benytte lægefagligrådgivning fra regionen i sager omressourceforløb, fleksjob og førtidspension.ÆldreSagen er enig i behovet for at sikre en sådan mere entydig arbejdsdeling.Ejerskab til ressourceforløbDet er et godt udgangspunkt i lovforslaget, at borgeren skal have ejerskab til indsatsenundervejs i ressourceforløbet. Forslaget om, at behandlingen af sager sker på møder,hvor sagsbehandleren og borgeren deltager, kan medvirke hertil. Det kan også fremmeejerskabet til processen, at borgeren via Min Side på Jobnet fremadrettet får adgang tilsagsakter og kan følge med i sin sag. Det er her afgørende, at borgeren får adgang tilalle sagsakter - såvel fremadrettede som sagsakter, der afspejler historikken i forløbet.En tredje vej til at sikre borgeren størst mulig ejerskab til forløbet, som der ikke ertaget højde for i lovforslaget, er, at man i forløb med behov for lægefaglig rådgivningsikrer borgeren mulighed for en opfølgende konsultation med den lægefaglige rådgiver.En sådan dialog kan medvirke til at afstemme og korrigere vurderinger af borgerenshelbredsmæssige muligheder og begrænsninger hos såvel borgeren som hos lægen.Ældre Sagen foreslår, at lovforslaget ændres, så der åbnes op for denne mulighed.

RessourceforløbsydelsenDet fremgår af lovforslagets § 68 stk. 2, at ressourceforløbsydelsen udgør et månedligtbeløb svarende til kontanthjælp, jf. lovforslagets § 68 stk. 2.For langt de fleste vil en indkomstnedgang fra først en almindelig lønindkomst tilsygedagpenge og herefter fra dagpenge til en ressourceforløbsydelse på niveau medkontanthjælp over en længere årrække lægge et stort pres på privatøkonomien. Mankan blive tvunget til at sælge sin ejerbolig, det kan være svært at finde en billiglejebolig, osv. Det lave niveau for ressourceforløbsydelsen vil således i mange tilfældelægge et stærkt økonomisk pres på de familier, hvor et medlem rammes afarbejdsulykke, sygdom, eller nedslidning, der gør, at dette familiemedlem ikke er istand til at fastholde sit job på normale vilkår.Denne kombination af økonomisk og helbredsmæssigt pres er næppe befordrende foren aktiv medvirken og overskud til at deltage i de ressourceforløb, der sigter mod enhurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.Fra Ældre Sagens synspunkt er en ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau ikkeforenelig med en central målsætning om at sikre ulykkesramte, syge og nedslidte enrimelig økonomisk tryghed, mens de forsøger at finde vejen tilbage tilarbejdsmarkedet. Ældre Sagen forslår derfor, at ressourceforløbsydelsen forhøjes til etniveau svarende til sygedagpengesatsen.

Revalideringsteamets sammensætningDet fremgår af § 25 a., at revalideringsteamet skal have fokus på beskæftigelses- oguddannelsesmæssige muligheder og at revalideringsteamets sammensætning skalafspejle dette fokus. Det fremgår herunder, at undervisningsområdet skal værerepræsenteret i alle sager vedrørende personer under 30 år, mensundervisningsområdet kun skal være repræsenteret ad hoc i sager vedrørendepersoner, der er fyldt 30 år.Bevæggrunden for ovennævnte aldersgrænse fremgår ikke af bemærkningerne tillovforslaget. Det er afgørende for Ældre Sagen, at mulighederne for uddannelse,efteruddannelse om omskoling indgår med lige stor vægt i alle ressourceforløb uansetden pågældendes alder. Set i lyset af aftalen om senere tilbagetrækning, der for enstor del af arbejdsstyrken forhøjer den tidligste tilbagetrækningsalder til mellem 65 og70 år, bør fokus på uddannelse som en vej tilbage til arbejdsmarkedet indgå i alleressourceforløb med lige stor vægt uanset alder.

Efter gældende regler betaler arbejdsgiveren afhængigt af arbejdsevne enten 33% eller50% af en fleksjobansats månedsløn på eksempelvis 25.000. Efter den foreslåedetilskudsmodel skal arbejdsgiveren betale 75% af en månedsløn på 25.000 kr., såfremten ny person i fleksjob skal opretholde et tilsvarende lønniveau.Med den foreslåede tilskudsmodel bliver det således vanskeligt for nye personer ifleksjob at opretholde en indkomst på meget mere end ca. 20.000 kr. om måneden,med mindre arbejdsevnen er så stor, at arbejdsgiveren kan dække størstedelen aflønudgifterne.I den gældende tilskudsordning kompenseres personen i fleksjob og dennesarbejdsgiver efter graden af funktionsnedsættelse. Med den foreslåede tilskudsmodel erdet i højere grad arbejdsevne, der kommer til at bestemme graden af kompensation iforhold til tidligere indkomst. Kun lønmodtagere med meget lave lønninger (op til 16-19.000 kr. pr. måned) vil efter den foreslåede tilskudsmodel kunne opnå et tilskud, dersvarer til de løntilskud, der i dag gives til personer i fleksjob med tilsvarende indkomst,jf. diagrammet nedenfor.

For fleksjobvisiterede tilhørende denne gruppe medfører den foreslåede tilskudsmodelsåledes en permanent lavere levestandard, med mindre arbejdsevnen er så høj, atarbejdsgiveren kan honorere størstedelen af lønudgifterne.Ældre Sagen foreslår derfor, en justering af tilskudsmodellen så fleksjobvisiterede medkroniske lidelser eller livsvarige handicap, hvor det er åbenlyst, at der ikke er et positivtudviklingspotentiale, skal kunne oppebære løntilskud efter kompensationsprincippet,dvs. efter gældende regler. Ældre sagen anerkender dog, at der kan være behov for atjustere gældende regler, f.eks. i form at et loft over løntilskuddets størrelse.Forslaget til nye regler for fleksjob indebærer at personer, der skifter fra et fleksjob tilet andet, eller ledige fleksjobbere, der får et nyt fleksjob, derved overgår til aflønningefter de nye regler. Det kan for nogle medføre en betydelig lønnedgang – der er derforbruge for lempelige overgangsregler for disse personer, så de får tid til at tilpasse sigde nye regler.Et andet argument i lovforslaget for at ændre tilskudsmodellen i fleksjobordningen er etønske om at målrette ordningen til personer med mindst arbejdsevne. Målet ersympatisk, men spørgsmålet er, i hvilket omfang det er realistisk at få denne gruppeansat i fleksjob?Af flere undersøgelser (bl.a. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2006, DanskeHandicaporganisationer 2012, DISCUS 2010) fremgår det, at det især er vanskeligt forfleksjobvisiterede med lav arbejdsevne både at finde og fastholde et fleksjob.Det fremgår af regeringens plan for disponering af midler fra Fonden for forebyggelseog fastholdelse, at man vil introducere en fleksjobbonus på 25.000 kr. til virksomheder,der ansætter en person i fleksjob i 10 timer pr. uge eller mindre. Det er positivt, mendet vides ikke i hvilket omfang en sådan bonus bidrager til at bringe flerefleksjobvisiterede med lav arbejdsevne i varig beskæftigelse.Af hensyn til især gruppen med meget lav arbejdsevne, som man med reformenpåtænker at indsluse i fleksjobordningen, er det vigtigt at forebygge "parkering" iordningen af personer med lav arbejdsevne uden udviklingspotentiale og uden reelleudsigter til et fleksjob på ledighedsydelse.Stramning af kriterier for ansættelse i fleksjobLovforslaget indebærer, at for at blive ansat i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads,skal det dokumenteres, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitlereller på særlige vilkår i mindst 12 måneder.Som det fremgår senere i dette høringssvar, er det vanskeligt at finde beskæftigelse tilen betydelig del af dem, der er visiteret til et fleksjob. Ældre Sagen frygter, at kravetom en forudgående ansættelse på særlige vilkår forud for en ansættelse i et fleksjob påden hidtidige arbejdsplads, vil begrænse beskæftigelsesmulighederne forfleksjobvisiterede mere, end de er i forvejen.Det er næppe en hensigtsmæssigt, hvis man vil øge udbuddet af job til personer mednedsat arbejdsevne. Derfor foreslår Ældre Sagen, at regeringen indgår i dialog medarbejdsmarkedets parter om, hvad der skal til for i højere grad end i dag attilvejebringe bedre muligheder for beskæftigelse for personer med nedsat arbejdsevne.Side 6 af 11

Vedrørende ledighedsydelseKrav om jobsøgning for ledige fleksjobvisiteredeHvis helbred og muligheder for at finde job var de samme for en person, der er visiterettil et fleksjob som for en dagpengeledig, så ville det i høj grad give mening at sidestillekrav om jobsøgning, kurser, mv. på tværs af de to grupper. Udgangspunktet for atkunne imødekomme sådanne forventninger er imidlertid betydeligt ringere for enperson, der er visiteret til et fleksjob, end for en dagpengeledig.Det er på forhånd givet, at arbejdsevnen skal være væsentligt nedsat for at kunne blivevisiteret til et fleksjob, hvorfor det helbredsmæssige udgangspunkt pr. definition erbetydeligt ringere blandt ledige fleksjobvisiterede end blandt dagpengeledige.Derudover er det helbredsmæssige udgangspunkt vurderet som arbejdsevne endviderebetydeligt lavere blandt personer på ledighedsydelse end blandt personer i fleksjob, jf.de ovenfor refererede undersøgelser.Parallelt hermed er ressourcer til at søge job og deltage i beskæftigelsesfremmendeforanstaltninger betydeligt lavere blandt ledige fleksjobvisiterede. Og parallelt hermeder mulighederne for at finde beskæftigelse samtidig betydeligt ringere blandt ledigefleksjobvisiterede end blandt dagpengeledige, jf. nedenfor.På det grundlag bør det overvejes over hvor lang en tidshorisont en person med nedsatarbejdsevne skal kunne fastholdes på ledighedsydelse med krav om aktiv jobsøgningog deltagelse i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Ældre Sagen støtter, at der stilleskrav til gruppen, men disse krav må nødvendigvis afspejle gruppens særligeudfordringer og livssituation, jf. nærmere side 8.Muligheder for job blandt ledige fleksjobvisitereded. 12.9 2012 viser tal fra Jobnet og Danmarks Statistik følgende om jobsituationen forfleksjobvisiterede:•På landsplan er der opslået 18 ledige fleksjobstillinger på 13.149 ledigefleksjobvisiterede – svarende til et ledigt fleksjob pr. 730 ledigefleksjobvisiterede opgjort som fuldtidspersoner.På landsplan er der opslået 7.574 ledige stillinger til 177.000 ledige påalmindelig betingelser – svarende til et ledigt job for hver gang der er 24 ledigepå almindelige betingelser opgjort som fuldtidspersoner.

I 19 af landets kommuner er situationen særlig vanskelig. Her er mere end hver 4.fleksjobvisiteret uden job. En af disse kommuner er Halsnæs Kommune, hvor 38% afde fleksjobvisiterede mangler et job i første kvartal 2012 (kilde: Danmarks StatistikAUK01 og egne beregninger).Hvis det kun i et meget lille omfang kan lade sig gøre for personer med helt lavarbejdsevne (eksempelvis under 12 timer pr. uge) og uden udviklingspotentiale at findeet fleksjob, er der risiko for, at selv meget langvarige intensive jobsøgningsforløb ikkebærer frugt. I sådanne situationer vil krav om aktiv jobsøgning og deltagelse ibeskæftigelsesfremmende aktiviteter over en meget lang periode gradvist opleves sommere og mere meningsløse for mange.Det fremgår af reformudkastet, at ”hvisarbejdsevnen ikke vurderes til at kunneforbedres og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, at så skal kommunenvurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension”.Men henblik på at forebygge "parkering" af personer med lav arbejdsevne påledighedsydelse foreslår Ældre Sagen med henvisning til ovenstående, at overvejelsenom førtidspension knyttes til varigheden af perioden på ledighedsydelse og potentialetfremadrettet for at kunne komme i job:”hvisarbejdsevnen ikke vurderes til at kunne forbedres og der kun er ringe udsigter til,at den pågældende på et tidspunkt kan få ansættelse i et fleksjob efter to år påledighedsydelse, så skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag omførtidspension”Udbud af fleksjobDet er helt afgørende for at nå reformens mål om, at få flere med nedsat arbejdsevnetilbage til et aktivt liv på arbejdsmarkedet, at vi får et rummeligt arbejdsmarked, derunderstøtter processen ved at ansætte flere med nedsat arbejdsevne. Og det er isærafgørende, når det samtidig er en af ambitionerne at udvide målgruppen for fleksjob.Det fremgår imidlertid helt tydeligt af de ovennævnte ledighedstal for gruppen affleksjobvisiterede, at det er vanskeligt for en betydelig del af de fleksjobvisiterede atfinde arbejde.Når man med reformen vil skærpe forpligtelsen til aktivt at søge arbejde blandt defleksjobvisiterede, er man således nødt til samtidig at tilvejebringe betydeligt bedremuligheder for at finde beskæftigelse for denne gruppe.

Udover midler til op til 1.400 virksomheder pr. år, der ansætter en person i fleksjob i10 timer pr. uge eller mindre i seks måneder, er der imidlertid intet i reformpakken, derunderstøtter bedre muligheder for beskæftigelse for personer med nedsat arbejdsevne.Tværtimod foreslås ændringer, der kan medvirke til at gøre det vanskeligere forpersoner med nedsat arbejdsevne at finde job, jfr. nedenfor.Kommunernes medvirken til at finde jobKommunernes pligt til at tilbyde fleksjob til personer, der er visiteret til ordningenforeslås afskaffet i reformforslaget. Der er ikke redegjort for det hensigtsmæssige i atafskaffe denne pligt, og det virker som et skridt i den forkerte retning, når formåletsamtidig er, at gøre fleksjobordningen tilgængelig for personer med meget lavarbejdsevne – det vil sige udvide målgruppen.Ældre Sagen foreslår, at kommunens forpligtelse til at tilbyde et fleksjob fastholdes ogpræciseres:” Kommunen har pligt til at tilbyde den pågældende et fleksjob, hvis det ikke erlykkedes at finde anden beskæftigelse indenfor 24 måneder efter den pågældende blevvisiteret til et fleksjob.”Dette kan være en betydelig udfordring for kommunerne. Men i det omfangarbejdsmarkedet generelt gøres mere rummeligt, og flere virksomheder ansættemedarbejdere med nedsat arbejdsevne, vil det lette opgaven.

Ledighedsydelse efter fleksydelsesalderenDet fremgår af lovforslaget, at ledige fleksjobvisiterede, der har nåetvarighedsbegrænsningen ved fleksydelsesalderen, fremadrettet skal kunne modtageledighedsydelse svarende til ca. 60 pct. af højeste dagpengesats frem tilfolkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse.Ældre Sagen støtter en ophævelse af denne varighedsbegrænsning, der udgør et stortproblem for personer på ledighedsydelse, der i dag runder 60 års alderen uden adgangtil fleksydelse. Ældre Sagen er dog af den opfattelse, at fleksydelsesalderen i sig selvikke kan begrunde en satsreduktion fra 89% til 60% af højeste dagpengesats, eftersomkravene om at være aktivt jobsøgende og deltage i beskæftigelsesfremmendeaktiviteter er de samme uanset alder. Ældre Sagen foreslår derfor, at man fastholdersatsen for ledighedsydelsen på 89% af højeste dagpengesats uanset alder.Som minimum bør lovforslaget tage højde for, at der også blandt ledigefleksjobvisiterede, der har nået fleksjobalderen, kan være personer, som harforsørgerpligt og derfor bør have ledighedsydelse i forhold hertil.Refusionssatser - den aktive beskæftigelsesindsatsDet fremgår ikke af lovforslaget hvilke kommunale refusionssatser, der skal knyttes tilressourceforløbsydelsen. Det er nærliggende, at refusionssatserne forressourceforløbsydelsen kommer til at svare til satserne for kontanthjælp. Ældre Sagenforeslår, at refusionsstrukturen omkring den aktive beskæftigelsesindsats tages op til

fornyet overvejelse med henblik på i størst mulig omfang at understøtte enhensigtsmæssig indsats ude i kommunerne. Man kunne eksempelvis forestille sig, atrefusionssatserne kædes sammen med varigheden af den enkeltes ophold påledighedsydelse eller ressourceforløbsydelse, således at refusionen til kommunennedsættes jo længere opholdet på ydelsen er. Det vil give kommunen et styrketøkonomisk incitament til at hjælpe langtidsledige med nedsat arbejdsevne videre isystemet.Vedrørende merudgiftsydelser (ydelse til kompensation af handikap- ogsygdomsbetingede udgifter)Det fremgår af lovforslaget, at merudgiftsydelse fremadrettet udmåles på baggrund afde sandsynliggjorte merudgifter med henblik på at skabe større sammenhæng mellemde faktiske merudgifter og den udbetalte ydelse. Ældre Sagen tilslutter sig detteforslag, men foreslår i forlængelse heraf, at man ophæver aldersgrænsen formerudgiftsydelse, således at ydelsen ikke længere falder bort ved overgang tilfolkepension.De udgifter, en person har på baggrund af sit handicap, vedbliver at være udgifter,selvom personen er nået folkepensionsalderen, medmindre der er tale om specifiktarbejdsrelaterede udgifter og den pågældende ophører med at arbejde efterpensionsalderen. Med den foreslåede modernisering af merudgiftsydelsen bliver detimidlertid i højere grad mulighed for at tage højde for sådanne ændringer.

Ændringer af pensionsbidragFleksjob og ATP-bidragDen foreslåede ændring af flexjob-ordningen vil for de fleste lønmodtagere betyde enreduktion af deres pensionsopsparing, fordi bidrag til en arbejdsmarkedspension hidtiler beregnet efter samme regler som for andre ansatte, mens arbejdsgiveren efter deforeslåede regler kun indbetaler pensionsbidrag for det antal timer, den ansattemodtager løn fra virksomheden.Som – delvis - kompensation herfor foreslås det i lovforslaget, at den der er ansat iflexjob selv skal betale et ekstra bidrag til ATP på 5% af kommunens løntilskud, dogmaksimalt 500 kr. pr. måned. Herudover skal kommunen betale 2/3 ATP-bidrag, menkun af den almindelige A-sats, der er væsentlig under 500 kr. pr. måned.(Arbejdsgiverens andel af ATP-bidraget for en fuldtidsbeskæftiget er 180 kr. pr. månedi 2012, mens den ansatte betaler 90 kr. pr. måned).Ældre Sagen foreslår alternativt, at arbejdsgiverne - det vil i dette tilfælde sigekommunen - betaler 2/3 af ATP-bidraget – uanset dets størrelse. Det er den fordeling,der gælder i alle andre situationer, hvor ATP-bidraget er lovpligtigt. Det gælder forlønmodtagere, det gælder for dagpengemodtagere og det gælder forførtidspensionister. Ældre Sagen finder det rimeligt, at der skal gælde samme reglersom for fx supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, hvor statenbetaler 2/3 af bidraget.For mange personer i fleksjob vil samspillet mellem skatteregler og modregning isociale ydelser i øvrigt betyde, at det ikke kan betale sig at spare op i enpensionsordning med løbende udbetaling. Derfor bør ATP-bidraget ikke væreSide 10 af 11

Ændring af SUPP (supplerende førtidspension for førtidspensionister)Ældre Sagen finder som udgangspunkt den foreslåede ændring af SUPPhensigtsmæssig.Efter Ældre Sagens opfattelse er det dog ikke korrekt, når det i bemærkningerne tillovforslaget anføres, at ”pensionisten kan frit vælge pensionsselskab til at administrereordningen.”Udover ATP er der kun ganske få arbejdsmarkedspensionsselskaber – først ogfremmest Pension Danmark - der tager mod indbetaling til supplerendearbejdsmarkedspension for førtidspensionister, og så vidt Ældre Sagen er orienteret,forudsætter disse selskaber, at man i forvejen har en pensionsordning i selskabet.Langt hovedparten af landets lønmodtagere og formodentlig alle selvstændige harsåledes ikke andre muligheder for at indbetale til SUPP end ATP, hvis de bliver tilkendtførtidspension.På den baggrund finder Ældre Sagen, at det giver god mening at tilpasse ordningen tilde ændringer, der er sket i ATP, således at SUPP’en fortsat er en ordning, der kanadministreres med lave omkostninger, og sikrer en livsvarig pension. Ældre Sagen kanligeledes tilslutte sig, at udbetalingen ved død aftrappes gradvist frafolkepensionsalderen, ligesom det er tilfældet i ATP-ordningen.Ældre Sagen finder, at lovforslaget bør beskrive hvilke principper der vil blive lagt tilgrund for fastsættelsen af den rente, der skal anvendes ved forrentningen af indbetaltebidrag, jf. det foreslåede § 33 c stk. 7.

Som høringssvar henviser vi til Ældre Sagens høringssvar af 24. september 2012 vedr.den samlede reform af førtidspension og fleksjob. Særligt henvises til afsnittet side 4og 5 vedrørende fleksjob. Her anfører vi bl.a. vedrørende de foreslåede nye regler omaflønning i fleksjob:“Ældre Sagen foreslår derfor, en justering af tilskudsmodellen s fleksjobvisiterede medkroniske lidelser eller livsvarige handicap, hvor det er åbenlyst, at der ikke er et positivtudviklingspotentiale, skal kunne oppebære løntilskud efter kompensationsprincippet,dvs, efter gældende regler. Ældre Sagen anerkender dog, at der kan være behov for atjustere gældende regler, f.eks. i form at et loft over løntilskuddets størrelse.Forslaget til nye regler for fleksjob indebærer at personer, der skifter fra et fleksjob tilet andet, eller ledige fleksjobbere, der fr et nyt fleksjob, derved overgår til aflønningefter de nye regler. Det kan for nogle medføre en betydelig lønnedgang der er derforbrug for lempelige overgangsregler for disse personer, s de fr tid til at tilpasse sig denye regler.”—

DM, GL, PROSA, FOA-Fag og Arbejde, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet, LAFS –Landsforeningen af fleks og skånejobbere, MSC-Danmark - Patientforeningen for kemikalieoverfølsomme,Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen for Arbejdsmiljø ogArbejdsskadede, Parkinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen ogLandsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribruger (LAP) mener, at der er en rækkeuhensigtsmæssigheder i reformen og ønsker med dette katalog at give 14 ændringsforslag til en reform,som i højere grad vil fokusere på inklusion, rummelighed og ligeværd på arbejdsmarkedet. Desuden vilreformen med de 14 ændringsforslag indarbejdet kunne bidrage til at flere fleksjobbere får brugt deresevner og kompetencer på rimelige vilkår til gavn for den enkelte og til gavn for samfundet.Kataloget skal således ses som konkrete bud på at forbedre og kvalificere det foreliggende lovforslag ud fraen fælles enighed om, at fleksjobbere er en ressource for samfundet.Organisationerne bemærker desuden, at det er uklart, hvilke forudsætninger der er langt ind i deøkonomiske beregninger af reformen.Kataloget fokuserer alene på fleksjob.

3. 12 måneders reglen

Problem i reformen:En række ansatte fx funktionærer, videnarbejdere og undervisere søger typisk fleksjob på den sammearbejdsplads, hvor de allerede er ansat. Med 12 måneders reglen pålægges arbejdsgiver efter den ansatteslangvarige sygemelding og, at skulle have medarbejderen ansat i yderligere 12 måneder førfleksjobordningen kan etableres. Det vil gøre det så godt som umuligt at få et fleksjob på den sammearbejdsplads og dermed gøre det markant sværere at få et fleksjob. Man kan derfor frygte at 12 månedersreglen vil betyde, at flere med funktionsnedsættelse fremover vil være på ledighedsydelse i længere tid istedet for at blive i et fleksjob på hidtidige arbejdsplads. Det positive ved 12 måneders reglen er dog, atvirksomhederne tvinges til aktivt at bruge de aftalte muligheder for det rummelige arbejdsmarked ioverenskomsten. Men risikoen for, at det ikke sker, er reel og så kommer fleksjobberne i klemme.En anden bekymring er, at mange vil blive opsagt ved udsigten til længerevarende sygdom, når der ikke erudsigt til kompensation for nedsat arbejdsevne.Løsningsforslag:12 måneders reglen skal afskaffes.

5. Fleksjobansatte sættes under pres ved fastlæggelse af timetal

Problem i reformen:Arbejdsgiverne skal kun yde løn for den effektive arbejdstid. Der ydes løn for den arbejdsindsats denansatte reelt yder. Mange ansatte i fleksjob har brug for mere tid til at udføre arbejdsopgaverne, og hareksempelvis brug for at være på arbejdspladsen i 20 timer for at kunne udføre 15 timers ordinært arbejde.Lovforslaget fastlægger ikke, hvorledes man når frem til en (for begge parter) rimelig vurdering afhonorering af den ydede arbejdsindsats – dette er lagt op til forhandling mellem arbejdsmarkedet parter.Men problemet er hvad og hvem skal definere arbejdsindsatsen.Løsningsforslag:Forhandlingen af fastlæggelse af timeantal er lagt op til forhandling mellem arbejdsmarkedets parter. Altandet end overenskomstmæssig løn og arbejdsvilkår, svarende til ordinær ansættelse vil væreuacceptabelt.Jobcentret skal i forbindelse med arbejdsprøvning og vurdering af arbejdsevne beskrive, hvilkeskånehensyn et fleksjob skal indeholde. Herunder vurdere om der er behov for øget tid til at kunne udførede konkrete arbejdsopgaver. Jobcentret skal i denne vurdering vurdere graden af arbejdsintensitet, ogløbende følge op på, at der et rimeligt forhold mellem de præsterede timer og antallet af udbetalteløntimer.

11. Usikkerhed for personer på den nuværende ordning

Problem i reformen:For personer på den nuværende fleksjobordning er der i reformen indbygget en stavnsbinding til detfleksjob man er ansat i, fordi lønnen falder markant, hvis den ansatte fyres eller ønsker at skifte job. Detmedfører usikkerhed for fremtiden i tilfælde af fyring og det hindrer generelt mobiliteten på et i forvejenfastlåst arbejdsmarked. Den ansatte risikerer desuden at stagnere i arbejdslivet og karrieren og have sværtved at gøre sine interesser og behov gældende overfor en arbejdsgiver, som vil kende den økonomiskeklemme den ansatte fleksjobber sidder i.Desuden viser aftalens meget detaljerede beskrivelser af, hvornår der er tale om jobskifte, at det blivervanskeligt administrerbart på det offentlige område, hvor institutioner lægges sammen, afdelinger skifternavn osv. På det private område gælder det samme, når virksomheder bliver opkøbt, organisationerneændrer sig og jobbene udvikler sig. Der mangler alt i alt klarhed om kriterier for, hvornår der er tale om etnyt job og det skaber usikkerhed.Løsningsforslag:Der skal der formuleres klare kriterier for, hvad der definerer et nyt job.

14. Svag motivation for at uddanne sig

Problem i reformen:Et af målene med reformen er at flytte tilskuddet fra mellem og høj indkomster og dermed også fra demmed uddannelse. En uddannelse anses generelt og af de fleste politiske partier, som en samfundsmæssiginvestering, der bidrager til vækst, udvikling, viden og innovation. Med de nye tilskudsregler ermotivationen for at tage en uddannelse minimal for personer med nedsat arbejdsevne, som fx ungehandicappede, fordi man ikke økonomisk vil blive honoreret for de kompetencer, man har opnået på sinuddannelse. Indtægtsgrundlaget vil være et fleksjob på få timer, og dermed vil der være en markant lavereindkomst end med den tidligere ordning. Det vil igen påvirke livsindkomsten for den enkelte og i sidsteende føre til, at livsindkomsten for fleksjobbere, der har gennemført en videregående uddannelse, vil liggeunder andre grupper. Det er ikke hensigtsmæssigt hverken for den enkelte eller samfundet og er i direktemodstrid med regeringens ønske om at flere skal have en uddannelse.Løsningsforslag:Der skal ændres på tilskudsmodellen, så unge tilskyndes til at tage uddannelser og dermed også kunne sigteefter en højere livsindkomst.

1. Uklarhed om grænsen mellem førtidspension og fleksjob

2. Pension

3. 12 måneders reglen

4. Manglende motivation for arbejdsgivere til at ansætte personer på fleksjob

5. Fleksjobansatte sættes under pres ved fastlæggelse af timetal

6. Sikring af at der ydes løn efter de kollektive overenskomster på alle virksomheder

7. Tilskuddet følger ikke lønnen

8. Sanktionering af ledige fleksjobbere

9. Forskelsbehandling af ledige fleksjobbere

10. Usikkerhed ved 5-års regel

11. Usikkerhed for personer på den nuværende ordning

12. Funktionærloven dækker ikke fleksjobansatte på under 8 timer

13. Problemer for selvstændige fleksjobbere

14. Svag motivation for at uddanne sig