L 53 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Ressourceforløb:Lovforslagets § 1 nr. 10 – Opfølgning i kontaktforløb for personer i ressourceforløb.Jf. LAB § 18 stk. 2 skal personer i ressourceforløb følges op 6 gange indenfor 12 kalendermå-neder.Samtidig med ny målgruppe indføres også nyt opfølgningsinterval, præciseret til denne mål-gruppe. Kommunen kan fleksibelt ligge disse 6 individuelle samtaler indenfor 12 måneder. Idag understøtter vi kommunerne ved at advisere om, at der er tid til ny opfølgningssamtale udfra regler om maximal tidsinterval mellem samtaler.Hvordan sikrer kommunen, at de nu har holdt de 6 samtaler.KMD ser udfordringer i, at kunne understøtte et så fleksibelt ønske, og anbefaler en nærmereanalyse, af hvordan kommunerne kan understøttes, når opfølgningsintervallet bliver mere flek-sibelt.Sidst kan det selvfølgelig undre, at der ved indførelse af dette opfølgnings-interval for dennenye målgruppe, nu ikke opleves harmonisering af reglerne, som der er oplevet i.f.t. opfølg-ningsintervaller af sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, og derved går imodden afbureaukratiseringsindsats, som ellers har været sat i gang.RessourceforløbsydelseLovforslagets § 3 nr. 8.KMD anbefaler en præcisering af, hvilke beløb, der skal lægges til grund for beregningen afressourceforløbsydelse på sygedagpengeniveau. Fx at beløbet er det senest beregnede brutto-beløb pr. uge (for en hel uge)KMD anbefaler en præcisering af, hvordan varigheden af ressourcefor-løbsydelse på sygedag-pengeniveau skal opgøres når dagpengeperioden har været forlænget efter SDPL § 27 forudfor overgang til ressourceforløbs-ydelse, særligt i forhold til de forlængelsesbestemmelser, derer uden tidsbegrænsning.I forhold til en eventuel it-understøttelse af kommunikationen mellem administration af syge-dagpenge (ydelse) og administration af ressourcefor-løbsydelse, er det vigtigt, at der er klareregler for, hvilke informationer der skal udveksles og hvornår.

FleksjobFleksløntilskudLovforslaget § 1 stk. nr. 37.KMD kan ikke se noget tekst ved LAB § 70e – Hvad er indholdet af denne bestemmelse?LAB § 70f stk. 3 står at fleksløntilskuddet og lønnen højst kan udgøre den overenskomstmæs-sige løn ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.Der er ikke nævnt, hvad der eventuelt skal lægges til grund for beregningen, når der ikke eren overenskomst på området.LAB § 70 f stk. 6:I forbindelse med at fleksjobber bliver sygemeldt, anser vi, at det er vigtigt, at det præciseres,hvordan Jobcenter skal få oplysninger fra ydelseskonto-ret, om en person ansat i fleksjob, somer sygemeldt, og har fået afslag på sygedagpenge og nu modtager fleksløntilskud.Samtidig anbefales det væsentligt at præcisere, hvilket beløb, der skal trækkes i fleksløntil-skuddet, når der ikke, i samme situation har været beregnet sygedagpenge.KMD anbefaler en præcisering af samtlige situationer, hvor der skal ske fradrag i fleksløntil-skuddet med det beløb, som den fleksjobansatte kunne have fået i sygedagpenge.Lovforslaget indeholder ikke en bestemmelse i barselloven, der svarer til bestemmelsen i SDPL§ 7 stk. 6.Jf. Lovforslagets LAB § 70 f stk. 9 skal beregning af fleksløntilskud efter stk. 6 ske på baggrundaf de sygedagpenge, der er indberettet til indkomstregistret, jr. Lov om et indkomstregister, forden sidste måned inden ophøret af sygedagpenge.KMD anbefaler en præcisering af denne bestemmelse med eksempler på beregning, når derskal ske fradrag af det sygedagpengebeløb, som den fleksjobansatte kunne have fået i syge-dagpenge••i en afgrænset periode med brudte ugeri en ikke afgrænset periode

Sanktionering:Lovforslagets § 3 nr. 17Efter Aktivlovens § 77 stk. 1 præciseres det, at en person, kan miste retten til ledighedsydelse,såfremt betingelserne som anføres er opfyldt. I samme § stk.2, anføres at personen, som harmistet retten til ledighedsydelse, igen kan modtage ledighedsydelse, når personen har væretansat i fleksjob i 9 måneder indenfor de seneste 18 måneder.Det fremgår ikke konkret, hvordan jobcentret, skal registrere, at retten til ledighedsydelse ermistet, herunder forholde sig til, at Fleksjobsbevillingen fortsat er gældende. Hvilke regler, skalder således følges op efter, såfremt personen ikke er omfattet af målgruppe LAB § 2 stk. 7.KMD anbefaler en klar præcisering af målgruppeplacering for personer som mister retten tilledighedsydelse, som herefter kan understøttes i.f.t. gældende opfølgningsintervaller af kon-taktforløb.Lovforslagets § 1 nr. 58 og § 3 nr. 30Anses det at ligge i ”Suspension”, at de ikke kun omhandler nye sager, bevilget efter 1. januar2013, men også i løbende sager, hvor kommunerne har mistet retten til refusion.KMD anbefaler, at der i lovens bemærkninger klart tilkendegives, at suspensionen gælder allesager, også de sager, hvor der p.t. sanktioneres, hvor reglen suspenderes, hvilket har stor be-tydning for korrekt kontering i både jobcenter men også ydelseskontor.eIndkomst:I.f.t. at beregne supplement til indtægter i form af ledighedsydelse og res-sourceforløbsydelsesamt beregning af fleksløntilskud, er det positivt, at der lægges op til at oplysningerne om dis-se indtægter kan hentes automatisk fra eIndkomst. Dette ser vi, som et skridt i den rigtigeretning mod fuldautomatisering af beregningsdelen og udbetaling, og som anses til at være etvæsentligt element for markant effektivisering af denne opgave.Dog skal vi henlede opmærksomheden på følgende, som anbefales at blive præciseret.Lovforslagets § 1 nr. 37Jf. LAB § 70 f stk. 9 skal kommunen udbetale fleksløntilskuddet månedsvis bagud. Beløbet skalfastsættes på grundlag af lønindtægt m.v., der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om etindkomstregister samt oplysning om arbejdsgiverens pensionsbidrag.Fra eIndkomst modtages ikke arbejdsgiverens indbetaling pensionsbidrag, hvorfor det anbefa-les, at dette bliver en del, at de oplysninger, som en arbejdsgiver skal angive til eIndkomstre-gistret.Lovforslagets § 7 nr. 1I lovtekstens § 17 stk. 5 benyttes udtrykket ”indberetningsperioder”.Vi har erfaret at begrebet ”indberetningsperiode” anses for usikkert at bruge, da kvaliteten ieIndkomstregistret ikke anses for optimal, da det ikke altid udfyldt.Vi anbefaler, at der i stedet anvendes skattemåneder, som Skat tildeler de enkelte udbetalin-ger, da kvaliteten herved øges markant.Document no.: #DM_DMNRVersion:Author:DM_AUTHOR_ID Version date:Approver:DM_USER_IDvDM_DMVERSDM_LASTEDITDATEDM_DOCNAMEPage 4 of 4

I den nye § 103a i aktivloven fremgår:”Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse for personer, derdeltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”Da det fremgår af bemærkningerne, at det skal være samme refusionsbestemmelser som forkontanthjælp bør det ståi§ 32, stk. 1, nr. 1, som jo er ordinær uddannelse.Fleksløntilskud:Det er vores umiddelbare opfattelse, at beregning af det nye fleksløntilskud virker administrativtungt. Vi vurderer, at det vil kræve flere ressourcer i jobcentrene.Såfremt foranstående måtte give anledning til spørgsmål eller kommentarer, står partner, chefrevisorJan Hansen –[email protected].Med venlig hilsenANNE LARSENSekretærMobil: 51 58 62 12[email protected]BDO Kommunernes RevisionGodkendt revisionsaktieselskabHavneholmen 29DK-1561 København V, DANMARKTlf.: 33 12 65 45www.bdo.dkBDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDOInternational Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående afuafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmarkbeskæftiger godt 1.000 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 48.800 medarbejdere i 135 lande.Tænk på miljøet - er det nødvendigt at printe mailen ud?

Sendt:19. oktober 2012 10:06Emne:Høringssvar vedr. forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår i fleksjobKristelig Arbejdsgiverforening har modtaget den tilsendte høringsskrivelse af 12. oktober 2012 medlovforslag om løn- og ansættelsesvilkår i fleksjobordningen fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringog skal på den baggrund komme med følgende bemærkninger.Vi noterer os med tilfredshed, at der til brug for fleksjobansættelse fremover skal foretages en merenuanceret vurdering, hvor også produktivitetsgraden skal vurderes. Dette vil efter vores opfattelse betydeen mere fair tilskudsordning, som vil medføre større tilfredshed på virksomhederne og blandt de øvrigemedarbejdere.Vores medlemsvirksomheder tager deres sociale ansvar alvorligt, men det er af afgørende betydning forfleksjobordningens samfundsmæssige værdi, at den ikke påfører virksomhederne uforholdsmæssigt storeomkostninger. Det er derfor et skridt i den rigtige retning, når der lægges op til, at virksomhedernebetaler i forhold til den givne produktivitet. Men vi bemærker, at forslaget ikke indeholder regler for, hvadder sker med de fleksjob, der allerede er oprettet. Her bør der foretages en revurdering af fleksjobbernesarbejdsevne i forhold til de nye regler.Videre noterer vi os med tilfredshed den præcisering af retstilstanden, der lægges op til med reglerne omansættelse på ikke-overenskomstdækkede virksomheder, hvor løn og ansættelsesvilkår efter lovforslagetskal aftales individuelt med udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Men vi erbetænkelige ved tvisteløsningsreglerne, som ikke tager højde for virksomheder medtiltrædelsesoverenskomst. Disse virksomheder falder ind under stk. 3, men kan ikke nødvendigvis fåtvister løst retssikkerhedsmæssigt tilfredsstillende i det fagretlige system, og man bør efter voresopfattelse derfor give tilsvarende mulighed som i stk. 4, nemlig at disse tvister også løses endeligt iArbejdsretten.Endelig skal vi bemærke, at der kan være uhensigtsmæssigheder forbundet med, at sager om prøvelse afressourcer og skånebehov skal føres fagretligt hhv. i Arbejdsretten. Disse tvister kan opstå, hvor derstilles spørgsmålstegn ved, om en evt. aftalt fravigelse efter stk. 3 reelt afspejler medarbejderensarbejdsevnenedsættelse. Det er et åbent spørgsmål, hvor sådanne tvister bør løses, men det skal blotpåpeges, at det fagretlige system og Arbejdsretten ikke synes at være det rigtige forum for disse.Med venlig hilsenKristelig Arbejdsgiverforening

Vedr.: Svar på høring vedrørende lovbestemmelse om løn- og ansættelsesvilkår ifleksjobKTO har den 12. oktober 2012 modtaget høring om udkast til lovbestemmelser om fast-sættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen med svarfrist til den 19.oktober 2012.KTO finder den meget korte høringsperiode, der samtidig ligger i efterårsferien, særdeleskritisabel.KTO finder det generelt beklageligt, at der med forslaget lægges op til en betydelig for-ringelse af løn- og pensionsvilkår ved nyansættelser i fleksjob. KTO skal i den forbindel-se fremhæve, at fleksjobansatte med regeringens forslag vil få et markant pensionsefter-slæb i forhold til ordinært ansatte. Desuden vil fleksjobansatte, der fx kun arbejder et lavttimetal eller som har en meget begrænset arbejdsevne i en lang række situationer, få ind-betalt et så lille beløb til sin pensionsordning, at de ikke kan opretholde en evt. risiko-dækning ved invaliditet mv. og/eller dække omkostningerne ved administration af pensi-onsordningen, jf. også KTO’s høringssvar af 24. september 2012.Med regeringens fremsendte forslag om bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår ifleksjob lægges der op til indførelse af et helt nyt lønsystem baseret på en produktivitets-aflønning, hvor det er en offentlig myndighed (jobcenteret), der fastsætter den konkreteproduktivitetsgrad.KTO tager kraftig afstand fra den måling og vurdering, som forslaget lægger op til. Alenedet, at man indfører en vurdering af den enkeltes arbejdsintensitet, udover at man ogsåvurderer på, hvor mange timer den enkelte kan arbejde, er nyt på det danske arbejdsmar-ked, og er efter KTO’s opfattelse et brud med de lønfastsættelsesmodeller, der er på detdanske arbejdsmarked.KTO finder en sådan aflønningsform meget problematisk også henset til, at produktivi-tetsbegrebet og målingen heraf afhænger af branche, det konkrete job og funktioner heri,samt en mere overordnet helhedsbetragtning i forhold til værdien af det udførte arbejde

for arbejdspladsen som helhed. En sådan vurdering vil jobcenteret i givet fald have van-skelig ved at foretage.Det er vanskeligt at se, hvad udgangspunktet for en vurdering af en persons arbejdsinten-sitet i givet fald er. Et eksempel i lovforslaget er en person der arbejder med 30 % intensi-tet – og man kan så spørge, af hvad?Med forslaget til lovbestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob lægger regerin-gen op til, at jobcenterets fastsættelse af en procent for produktivitetsgraden alene kom-mer til at bero på de foreliggende oplysninger i sagen, herunder rehabiliteringsplanensforberedende del, der er lagt til grund for visitationen til fleksjob, deltagelse i aktive til-bud mv. Jobcenterets vurdering vil således ikke forudsætningsvis indeholde en vurderingi forhold til det konkrete job, den konkrete jobfunktion og den værdi arbejdet udgør udfraen helhedsbetragtning for arbejdspladsen.En sådan vurdering kan i givet fald ikke foretages uden en inddragelse af arbejdspladsen– og i den sammenhæng både ved en repræsentant fra ledelsen og en lokal repræsentantfor den forhandlingsberettigede organisation. KTO finder desuden, at den fleksjobansatteskal have adgang til en revurdering af sin arbejdsevne, uanset om arbejdsgiveren er ind-stillet herpå, idet der med forslaget ikke er et incitament hos arbejdsgiver til at reviderefleksjobberens arbejdsintensitet i opadgående retning, hvis arbejdsevnen hos fleksjobbe-ren enten er vurderet forkert, eller hvis den forbedres under fleksjobbet. Arbejdsgiverenog den ansatte skal ifølge regeringens forslag være enige, før jobcenteret kan revurderearbejdsevnen.KTO finder, at udgangspunktet for løn- og ansættelsesvilkår skal være de overenskomst-mæssigt aftalte vilkår, herunder de lokale aftaler. Dette er også udgangspunktet for denpolitiske aftale om refom af førtidspension og fleksjob, hvoraf det fremgår, at de nærmereregler om løn- og ansættelsesvilkår i den nye fleksjobordning skal udmøntes lovgiv-ningsmæssigt”med respekt for de overenskomstmæssige aftaler på området, herunder desociale kapitler, lokale bestemmelser mv.”.KTO finder det i den sammenhæng stærkt problematisk, at regeringen med forslaget læg-ger op til, at såfremt der ikke er indgået en central aftale baseret på en produktivitetsaf-lønning og hermed fravigelser af overenskomstbestemmelser om løn og arbejdstid, såskal en sådan kunne aftales individuelt mellem arbejdsgiveren og den ansatte.Af bemærkningerne til § 70e, stk. 3 fremgår således:”Hvis overenskomsterne mv. ikkeindeholder sådanne bestemmelser, eller disse bestemmelser ikke kan finde anvendelse,fordi de ikke er egnede til at regulere løn og arbejdstid efter de regler, der gælder i dennye fleksjobordning, indgås aftale om løn- og arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansat-te og virksomheden, således at de gældende bestemmelser i overenskomsten, herunderom løn og arbejdstid, kan fraviges med det formål at aflønningen i fleksjobbet afspejlerden ansattes reelle ressourcer og skånebehov.”KTO skal hertil bemærke:Med dette forslag tilsidesætter regeringen således det bærende princip i den dan-ske aftalemodel byggende på den arbejdsretslige grundsætning om, at en aftale el-

ler overenskomst kun kan fraviges af de parter, der har indgået aftalen eller over-enskomsten.Med forslaget lægger regeringen desuden op til en betydelig indblanding i evt.kommende forhandlinger mellem parterne om løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob.I bemærkningerne er”ikke kan finde anvendelse”uddybet med følgende:”fordide ikke er egnede til at regulere løn- og arbejdstid efter de regler, der gælder iden nye fleksjobordning”.Det er uklart, hvem der i henhold til forslaget skal af-gøre ”egnetheden”. Det er KTO’s opfattelse, at ”egnetheden” alene er et anliggen-de mellem overenskomst- og aftaleparterne.KTO finder det således vigtigt, at løn- og ansættelsesvilkår aftales mellem den forhand-lingsberettigede organisation og arbejdsgiveren, også i de situationer, hvor der ikke måtteforeligge en central aftale mellem parterne om løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob. I denforbindelse skal parterne også sammen sikre, at der er et rimeligt forhold mellem antalansatte i fleksjob og ordinært ansatte.KTO skal konkret i forhold til stk. 3 bemærke, at henvisningen til”lokalaftaler, mv., hvisdisse indeholder bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse afpersoner i fleksjob”er uklar.Det er KTO’s forudsætning, at ansatte og nyansatte i fleksjob er omfattet af lokale aftaler,herunder af lokale aftaler om lokal løn, medmindre de lokale aftaleparter konkret har af-talt andet. Med forslaget kunne det læses som om, at fleksjobansatte alene er omfattet,hvis det eksplicit fremgår af den lokale aftale. Det bemærkes i den forbindelse, at der idenne sammenhæng skal skelnes mellem nyansatte og ansatte i fleksjob efter den gamleordning, idet de nuværende lokale aftaler afspejler de hidtidige regelsæt i rammeaftaleom socialt kapitel mellem KTO og henholdsvis KL og RLTN, samt det nugældende lov-grundlag.KTO skal afslutningsvis kvittere for, at ansatte i fleksjob, der udfører funktionærarbejde,og som arbejder under 8 timer ugentlig sikres funktionærlignende vilkår med de rettighe-der, der følger heraf. KTO forudsætter, at forslaget også omfatter ansatte, der i henhold tiloverenskomsten er aftalt omfattet af funktionærvilkår, herunder at ansættelsen sker påvilkår, der svarer til hele funktionærloven.Afslutningsvis henvises der i øvrigt til eventuelle høringssvar fra KTO’s medlemsorgani-sationer samt LO, FTF og AC.Med venlig hilsen

Høring vedrørende forslag til lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov omsocial pension og flere andre love.Bemærkninger til lovforslaget fra Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere(LAFS)Forslag til ændringer af aftale om reform af førtidspension og fleksjobIndledende bemærkninger til reformforslagetSom udgangspunkt er det vanskeligt at foreslå ændringer i forhold til et reformforslag, somindeholder fundamentale og alvorlige forringelser af en eksisterende ordning. En eksisterendeordning, som har vist sig velfungerende i forhold til at sikre en række borgere med nedsatarbejdsevne adgang til arbejdsmarkedet og deraf følgende inkludering i det sociale fællesskab ogden identitet, som deltagelse i arbejdsmarkedet medfører.De planlagte ændringer af især fleksjobordningen vil bidrage til at øge utrygheden i samfundet forden del af befolkningen, som pga. helbredsmæssige problemer ikke er i stand til at yde 100 % afden indsats, som i dag er krævet for at blive en del af arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.Ændringerne er foreslået gennemført i en tid, hvor der på det generelle samfundsmæssige plan eren relativ høj ledighed, som vil være med til at forværre problemernes omfang for personer mednedsat arbejdsevne. Den planlagte reform betyder på en række områder en ligestilling af svagereborgere med nedsat arbejdsevne med øvrige jobsøgere på arbejdsmarkedet og vil gøre detoverordentlig vanskeligt at forestille sig, at borgere med nedsat arbejdsevne i større omfang vilkunne finde indpas på arbejdsmarkedet. Reformforslaget lægger op til afskaffelse afkompensationsprincippet, hvilket vil medvirke til øget forskelligheder, som strider modHandicapkonversationen.

Vi vil i det følgende nærmere argumentere for de konsekvenser, problemer og muligeløsningsforsalg, som vi mener bør indgå i det videre arbejde med en endelig udformning af enreform af fleksjobordningen.1. Reformforslagets perspektiver i forhold til det rummelige arbejdsmarkedReformforslaget indeholder ingen overvejelser over eller initiativer i forhold til at sikre etrummeligere arbejdsmarked. Det kan undre, at man vælger at fremsætte et forslag, som ikkeindeholder et sådant udviklingsperspektiv. Forslaget indeholder ingen fremadrettedeincitamentsstrukturer, f.eks. i form af overvejelser over indførelse af kvoter eller sociale klausuler iforbindelse med offentlige udbud eller lignende initiativer. Fraværet af initiativer i forhold til atsikre et rummeligt arbejdsmarked vil sammen med de øvrige elementer i reformen bidrage til enindskrænkning af det rummelige arbejdsmarked.Nødvendige ændringer i reformforslaget:Initiativer, som skal være med til at sikre etrummeligere arbejdsmarked med plads til borgere med nedsat arbejdsevne.

2. Manglende motivation for arbejdsgivere til at ansætte fleksjobbereMed de nye regler, som træder i kraft den 1. januar2013, skal arbejdsgivernenu kun betale for antallet af udførte arbejdstimer.Det er særdeles svært at se arbejdsgiverens motivation til at ansætte medarbejdere i et fleksjob.Med reformen bliver papirarbejdet for det første omfattende. For det andet bliver det dyrere atansætte en fleksjobber, da tilskuddet fra det offentlige forsvinder. For det tredje skalarbejdsgiveren betale det samme for en ansat på fleksjob på fx 15 timer om ugen, som for enordinært ansat på 15 timer, uden at blive kompenseret for den usikkerhed, som følger af, at derofte ikke er vished for den ansattes helbredsmæssige tilstand på længere sigt. Hermed er der enreel risiko for, at det bliver meget svært at finde arbejdsgivere, der vil tilbyde et fleksjobNødvendige ændringer:Der er behov for en motivation for arbejdsgiver til at ansætte personer iet fleksjob. Enten i form af en mindre økonomisk kompensation eller gennem anden form forkompensation som fx udvidelse af den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere til også atomfatte kommuner og regioner og dermed motivere samtlige offentlige institutioner til at ansættefleksjobbere.3. Manglende samfundsøkonomiske beregninger som grundlag for reformen

Reformen er baseret på den forudsætning, at fleksjobbere er blevet en for stor udgift for staten,men hele det økonomiske grundlag for reformen er misvisende og mangelfuldt. Det påpegerblandt andet cand.scient.adm. og medlem af den tidligere Alternative Velfærdskommission HenrikHerløv Lund, som står bag mere end 40 rapporter om økonomi og velfærdsstat, herunder enrapport om reformen af førtidspension og fleksjob. Han kritiserer regeringens regnestykke ogkalder fleksjobreformen for en “omgang makværk”, fordi den øger uligheden for samfundetssvageste uden udsigt til at bringe flere i beskæftigelse:“Regeringen har kun beskæftiget sig med, atfleksjobbere er en stor udgift for samfundet, men man glemmer at fortælle, at fleksjobbere medordningen bevarer den vigtige tilknytning til arbejdsmarkedet og desuden genererer en storindtægt for staten”, siger Henrik Herløv Lund. Ifølge Beskæftigelsesministeriet kosterfleksjobordningen årligt over 10 milliarder kroner. Reformen af førtidspension ogfleksjobordningen skal give staten en besparelse på 1,9 mia. kroner i 2020. BeskæftigelsesministerMette Frederiksen (S)oplyste dog for nylig i et svar til Folketinget, at selvom ordningen i 2010kostede 11 mia. kroner, så landede nettoudgifterne på 5,5 mia. kroner, når skatteindtægterne frafleksjobbere fratrækkes. HK har desuden lavet en beregning, der viser, at de nuværende godt52.000 fleksjobbere svarer til 20.000 fuldtidsansatte, som producerer en værditilvækst for omkring11 mia. kroner. Det samlede regnestykke viser dermed, at den nuværende fleksjobordning faktiskender med et overskud og ikke med det store underskud, som ligger til grund for regeringensfleksjobreform.Henrik Herløv Lund pointerer, at det er rigtigt, når regeringen lægger vægt på,at antallet af personer på førtidspension og i fleksjob er steget markant. Men man mangler atfokusere på det samlede billede for overførselsindkomster som helhed.Ifølge tal fra jobindsats.dk, så er der siden 2005 kommet lidt over 17.000 personer mere i fleksjob.Derudover knap 6.000 flere på ledighedsydelse, som venter på et fleksjob. Men samtidig er dersket et fald i personer på både førtidspension, sygedagpenge og revalideringsydelse med samlet17.700 fuldtidspersoner fra 2005 til 2011.Nødvendige ændringer:Derbør gennemføres langt mere omfattende økonomiske beregninger afde samfundsmæssige omkostninger ved reformen, idet der er rejst alvorlig tvivl om det samledenettoresultat ved en gennemførelse af reformen. Det gælder såvel de indtægter for staten, som erbaseret på fleksjobberes direkte skattebetaling, afgifter i form af moms ifm. fleksjobbberesforbrugsmuligheder, som de utilsigtede virkninger af reformen i form af flere borgere påledighedsydelse, revalidering, sygedagpenge mv. som fjerner provenu ved reformensgennemførelse.

Desuden viser aftalens meget detaljerede beskrivelser af, hvornår der er tale om jobskifte, at detbliver vanskeligt administrerbart på det offentlige område, hvor institutioner lægges sammen,afdelinger skifter navn osv. På det private område gælder det samme, når virksomheder bliveropkøbt, organisationerne ændrer sig og jobbene udvikler sig. Der mangler alt i alt klarhed omkriterier for, hvornår der er tale om et nyt job, og det skaber usikkerhed.Mellem- og højtuddannede fleksjobbere vil som konsekvens af reformen blive stavnsbundet tilderes nuværende arbejdsgiver, fordi de kan få svært ved at finde ansættelse på de nye vilkår.Reformen får stor indflydelse f.eks. på akademiske fleksjobberes beskæftigelses- ogkarrieremuligheder. Det bliver mere bekosteligt fremover at ansætte medarbejdere med dethøjeste vidensniveau i fleksjob.Med en markant reducering af det tilskud, som arbejdsgiver får til at lønne højtuddannedepersoner visiteret til fleksjob, er der udsigt til et enormt videns spild som følge af reformen.

5.Omlægning af tilskuddet til arbejdsgiverReformforslaget omlægger tilskuddet fra kompensation til arbejdsgiver for denudbetalte løn til et tilskud på under dagpengeniveau. Tilskuddet aftrappes med enmodregningssats på 30 % i takt med at lønnen stiger, indtil en løn før skat på 13.000kr. inklusivepension pr. måned. Når lønnen overstiger13.000 kr. om måneden, bliver modregningssatsenhævet til 55 procent. Tilskuddet bortfalder helt, når lønindkomsten inklusive pension fraarbejdsgiveren er på 36.400 kroner pr. måned.(Fleksjobreformenkoster højtuddannede og mellemuddannede dyrtdyrt. Hvis fleksjobbere med en akademisk baggrund skifter arbejde eller starterpå et fleksjob efter den 1. januar 2013,hvor reformen træder i kraft, kan de misteop til 11.000 kroner om måneden i forhold til i dag.)Nødvendige ændringer:Denplanlagte reduktion i tilskud til fleksjob er diskriminerende forborgere med mellemlang og længere uddannelsesbaggrund. Som minimum bør aftrapningenbegrænses til at udgøre max. 30 % for indtægter over 13.000 kr. før skat og den foreslåedemodredning på 55 % bør fjernes helt.

stand til at klare, alternativt at en række borgere placeres i gruppen af fleksjobvisiterede udenudsigt til at komme i beskæftigelse.Nødvendige ændringer:Der skal formuleres meget klare visitationskriterier for, hvornår personerer berettiget til hhv. førtidspension og fleksjob. Derudover skal personer med lav arbejdsevnesikres mulighed for fortsat at få tilkendt førtidspension uanset alder.7. PensionPersoner på fleksjob vil både opleve et markant pensionsefterslæb i forhold til ordinært ansatte,og at den tvungne pensionsindbetaling af tilskuddet vil mindske deres nettolønindkomst, som iforvejen ligger langt fra ordinært ansattes indkomst.Nødvendige ændringer:Pensionsindbetalingen skal ligge ud over det tilskud, som reformenlægger op til.

8. Funktionærloven dækker ikke fleksjobansatte på under 8 timerFunktionærloven sikrer funktionærer en række minimumsrettigheder i relation til blandt andetbarsel, løn under sygdom og beskyttelse mod usaglig afskedigelse. Men funktionærloven kræveransættelse i minimum 8 timer og derved vil ansatte i fleksjob på under 8 timer ikke være dækketaf bestemmelserne i funktionærloven.Nødvendige ændringer:Fleksjobansattepå under 8 timer skal også være beskyttet affunktionærlovens bestemmelser.9. Lægefaglig bistand fra klinisk funktion.Forslag 1.2.13 er ikke tilstrækkeligt præciseret. Det fremgår ikke klart, hvilke målgrupper i hvilketforløb, der sigtes til. Hertil kommer, at læger i klinisk funktion ikke er kommunalt ansatte, såledesat uvildig lægefaglig assistance kan opnås.Nødvendige ændringer:1.2.13 omskrives. Det foreslås, at kommunerne fremover skal rekvirere den nødvendigelægefaglige assistance i sager om tilkendelse af fleksjob og førtidspension viasundhedskoordinatoren i regionens kliniske funktion i forbindelse med sagsbehandlingen.Herved skabes en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet.Kommunerne kan herefter ikke benytte kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksternelægekonsulenter ved sagsbehandling af visitation til fleksjob og førtidspension.10. Problemer for selvstændige fleksjobbere

Bemærkninger til lovforslaget fra Landsforeningen af Fleks- ogSkånejobbere (LAFS)Forslaget om fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår bærer præg af, at dettilsyneladende er gået op for lovgiver, at mange fleksjobbere ikke er i stand til at ydeen 100 % effektivitet i fremmødetiden på arbejdspladsen. Dette problem har vi fraLAFS side tidligere gjort opmærksom på, som en af de alvorlige mangler ved forslagtil reform af fleksjobordningen. Det foreliggende forslag forsøger at imødekomme(kompensere for) denne indvending gennem at introducere begrebernefleksløntilskud og nedsat (reduceret) effektivitet som udgangspunkt for beregning aflønnen.Det er naturligvis i sagens natur af betydning, at spørgsmålet om en eventueltnedsat effektivitet er forsøgt indarbejdet i fastsættelse af løn. I og med atjobcenteret skal kompensere for en eventuelt nedsat effektivitet i form af etfleksløntilskud vil et afgørende spørgsmål blive jobcenterets motivation til atfastsætte et fleksløntilskud, som er i overensstemmelse med den faktiskearbejdseffektivitet. En lav vurdering af effektiviteten vil betyde stigendeomkostninger/udgifter for jobcenteret.Forslaget indebærer en kraftig reduktion i arbejdsgiverens andel aflønomkostningen til den enkelte fleksjobber, hvilket givet vis vil kunne tilfredsstillearbejdsgivers ønske om den lavest mulige udgift til aflønning af fleksjobansatte.I de eksempler, som er nævnt i forslaget, opereres med såvel meget lave timeantalfor den enkelte fleksjobber såvel som med meget lav effektivitet. Vi har tidligererejst spørgsmålet om, hvorvidt det vil være attraktivt for arbejdsgivere at ansattefleksjobbere som både har et meget lavt antal arbejdstimer om ugen kombineretmed en meget lav effektivitet i arbejdet. Undersøgelser blandt arbejdsgivere har

hidtil peget på, at dette bliver overordentlig vanskeligt, bl.a. på grund af deadministrative forhold, som skal indgå i afklaring af arbejdsevne/nedsat arbejdstid,reel produktivitet, beregning af løn fra arbejdsgiver, flekslønstilskud og endeligindividuelt tilskud fra kommunen.Som vi har påpeget i tidligere høringssvar medfører det forventede meget lavetimetal kombineret med effektivitetsgraden, at der opstår yderligere uklarhed omgrænsen mellem førtidspension og fleksjob.Det må forventes, at en række borgere, som i dag får tilkendt førtidspensionfremover i stedet vil blive placeret i fleksjobgruppen, idet grænserne for hvornår detkan være relevant at få et fleksjob udvides kraftigt, eftersom en vurderetarbejdsevne på ganske få timer og en tilsvarende lav effektivitet i arbejdet ifølgereformen ikke udelukker initiativer i forhold til at blive omfattet affleksjobordningen i fremtiden. Der er derfor en risiko for, at folk med meget lavarbejdsevne presses til at tage et fleksjob, som de ikke er i stand til at klare,alternativt at en række borgere placeres i gruppen af fleksjobvisiterede uden udsigttil at komme i beskæftigelse.Nødvendige ændringerDer skal formuleres meget klare visitationskriterier for, hvornår personer erberettigede til hhv. førtidspension og fleksjob.Hvis en borger ved arbejdsprøvning ikke findes egnet til en fremmødetid på mindst9 timer med en intensitetsprocent på mindst 34 pga. en varig lidelse og deraf føl-gende skånebehov, så skal borgeren indstilles til en førtidspension, således at derikke fremkommer en gråzone, hvor man vurderes for syg til fleksjob og for rask tilførtidspension.Med en sådan ændringvil fleksjobvisiterede komme ind under funk-tionærlovens bestemmelser og kompensationsprincippet vil delvis blive bevaret.Samme bestemmelser skal gælde for visitation til fleksjob i egen virksomhed.Vi skal i øvrigt henvise til tidligere fremsendtebemærkninger til lovforslaget fraLandsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) til forslag til ændringer af aftaleom reform af førtidspension og fleksjob.

1. Fastsættelse af refusionssatsen kontra lønnen ved oprettelse af et fleksjobRegeringen og forhandlingsparterne har i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening, DanskIndustri mv. forsøgt at fastsætte en retningslinje for en mindsteløn ved ansættelse i et fleksjobuanset timetal. Landsforeningen er opmærksom på, at dette indtil videre ikke har væretmuligt. En konsekvens heraf må være, at loven ikke får en tydelig retningslinje for enoverenskomstmæssig mindsteløn. Derved risikerer man, at arbejdsgiverne får frit spil til atpresse kommunen til at godkende et fleksjob til en løn, der ligger under mindstelønnen indenfor de forskellige fagområder, særligt i de tilfælde, hvor borgeren er berettiget til et fleksjobmed lavt timetal. Samtidig kan det være problematisk at få arbejdsgivere til at acceptererefusionens størrelse i tilfælde, hvor timetallet og ressourceniveauet ikke hænger sammenmed arbejdsgivernes forventning om at få en arbejdskraft på niveau med de nuværendefleksjobbere.Baggrunden for vores bekymring er, at et fleksjob med lavt timetal ikke er rentabel - hverkenarbejdsmæssigt eller økonomisk. Det vil sige, at kommunerne, der i forvejen har svært ved atfinde fleksjob til borgere, hvor timetallet er betydelig højere, med eller uden storeskånehensyn skal motiveres til at ansætte fleksjobbere med lavt timetal. Det kan derfor virke

2. Fastsættelse af timetal versus resterhvervsevnen(herunder en vurdering af personers ressourceniveau i forhold til en vurderingaf, om personer med varige begrænsninger skal følge et rehabiliteringsforløb,visiteres til fleksjob, eller om en førtidspension er mulig.)Som loven er nu, kan en kommune og en arbejdsgiver bedre vurdere refusionsniveauet samten overenskomstmæssig løn. En vurdering af arbejdsindsatsten er tydeligere i dag, hvor enborger er visiteret til et fleksjob på 20 timer med eller uden skånehensyn. I dag godkenderkommunen eksempelvis 50 % i lønrefusion ved en arbejdsuge på 20 timer uden de storeskånehensyn og 66 % ved en arbejdsuge på 15-20 timer med mange skånehensyn.Den nuværende lovgivning giver flere muligheder for at oprette fleksjobs og bevare borgere påarbejdsmarkedet ud fra en vurdering af en realistisk resterhvervsevne. Yderligere giver dennuværende lov et bedre overblik over, om en person skal godkendes til en førtidspension medmulighed for et skånejob (job til førtidspensionister, hvor en ugentlig arbejdstid ligger påomkring 4-6 timer og med 100 % refusion). Det vil sige, at hensynet til den gruppe af ungesåvel som ældre er større, hvor arbejdsevnen er ganske lille, og borgeren derved er berettigettil en pension. Denne samme gruppe forventes nu at skulle ud på arbejdsmarkedet og risikererat blive presset ud i uhensigtsmæssige forløb, der ikke hænger sammen med den enkeltesressourceniveau. Endvidere må man forvente, at uanset hvilken lov der implementeres, skalden harmonere med, at skånehensynet til den enkelte varetages således, at et værdigt livopretholdes. Lovforslaget vedrørende førtidspension og fleksjobreform kan få betydeligekonsekvenser for borgere inden for autismespektret, hvor skånehensynet ikke er optimalt tilstede. En konsekvens heraf er, at mennesker inden for autismespektret presses unødigt ud påarbejdsmarkedet. Dette kan forårsage en alvorlig tilbagegang i deres udvikling fagligt ogsocialt. Forventningerne og kravene kan være større, end de kan leve op til, og der vil værerisiko for, at der er behov for intensiv hjælp for at få dem tilbage på samme niveau, som før depresses ud i uhensigtsmæssige forløb.

3. Indskærpelse af CV-samtaleYderligere vil vi henlede opmærksomheden på ændring af lov om indskærpelse af CV-samtaleved manglende fleksjob.Pr. 1. april 2013 træder kravet om indlæggelse af CV i jobnet i kraft. Personer, som modtagerledighedsydelse, skal indlægge CV og møde op til CV-samtale. Sker dette ikke, har kommunenlovhjemmel til at foretage økonomiske sanktioner. Vi mener, det kan være problematisk forvores gruppe af unge, som er visiteret til et fleksjob og med meget få ressourcer. Specielt fordimange af unge inden for autismespektret i forvejen har svært ved at overskue dagligdags tingbåde hjemme og ude.I forlængelse heraf vil borgere inden for autismespektret være i risikogruppen for at ligge påkanten af, om der skal visiteres til en førtidspension, et ressourceforløb eller et fleksjob. Derforer det vigtigt at præcisere vurderingsprocessen tydeligere, således at afgørelsen passer tilborgerens ressourceniveau.

social- og undervisningsområdet; desuden skal en klinisk funktion i regionen værerepræsenteret i teamet ved en sundhedskoordinator.I den sammenhæng finder Landsforeningen Autisme det vigtigt, at der udover de nævnterepræsentanter bør være en repræsentant inden for psykiatri-området i regionsregi. Dette måforventes at være vigtigt for at kunne lave en realistisk vurdering af personer med psykiskebegrænsninger, herunder personer inden for autismespektret. Endvidere vil det værehensigtsmæssigt, at der i loven er beskrevet, hvem der beslutter og godkender, hvem teametsrepræsentanter er inden for de angivne fagområder.Landsforeningen Autisme mener, at der er dele i reformen, der giver anledning til bekymringbåde i forhold til fleksjob, ressourceforløb og pension. Alle 3 elementer har dele af sig, somvirker ukonkrete, urealistiske og ikke særlig hensigtsmæssige for borgere inden forautismespektret eller borgere med andre begrænsninger, hvad enten det er fysiske ellerpsykiske handikaps.

5. Visitering til ressourceforløbI den kommende lov om førtidspension og fleksjobreform indledes en førtidspensionssag på deeksisterende juridiske kriterier for at få tildelt en førtidspension. Det vil sige, at der med andreord ikke er kommet nye krav om endnu mindre arbejdsevne for at kunne få førtidspension.Landsforeningen Autisme konstaterer dog, at dette formelt juridiske faktum står over forafgørende ændringer, som de facto truer med at ændre på den faktiske praksis. Ændringer,som vil få betydning for personer inden for autismespektret:Personer med en mere varig og meget ringe restarbejdsevne kan visiteres til etressourceforløb, hvor der ikke foreligger en realistisk beskrivelse af, om et ressourceforløb kanforøge en borgers arbejdsevne.Det betyder, at mennesker uden reelle muligheder for at øge arbejdsevnen væsentligt kan/vilblive afskåret fra førtidspension.Det må derfor konstateres, at det er nødvendigt at være opmærksom på de krav, der stilles iforhold til visitationen til et ressourceforløb. Borgere inden for autismespektret har i forvejenværet tilknyttet individuelle forløb, hvor der har været opstillet velbegrundede klare ogkonkrete mål for deres videre forløb i livet i faglige såvel som sociale sammenhænge.Samme kriterier bør indgå i et visitationsforløb, for at en forbedring af en arbejdsevne kansiges at være til stede.Landsforeningen Autisme finder det derfor nødvendigt at foreslå, at der skal stilles et særligtkrav til etablering af et ressourceforløb, hvor der på baggrund af bl.a. udsagn fra borgerenskliniske behandlere/egen læge skal foretages en eksplicit vurdering af, hvorvidt borgeren vilkunne gennemføre ressourceforløbet og gøre det på en hensigtsmæssig måde uden yderligeresygdomsforværrende belastninger.Hvis der er spørgsmål til ovenstående, er I velkommen til at kontakte enten formanden forLandsforeningen Autisme Morten Carlsson på[email protected]ellerkommunikationskonsulent Annette Collins [email protected].Generelle oplysninger om autisme kan findes under Socialstyrelsens hjemmesidehttp://www.socialstyrelsen.dk/handicap/autisme/om-autismeVenlig hilsenLandsforeningen Autismeseptember 2012http://www.autismeforening.dk

Indledende bemærkninger:LA har tidligere indgivet vores høringssvar til det samlede lovforslag om førtidspensionog fleksjobreformen. Vi gjorde på daværende tidspunkt opmærksom på deproblematikker der vedrører manglende fastsættelse af en retningslinje formindstelønnen. jf. Vedhæftet kopi af LA s høringssvar den 20. september 2012.Lovforslaget om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold har flere aspektersom peger hen imod, at borgere med ringe arbejdsindsats på grund af et fysisk ellerpsykisk handicap bliver dårligere stillet på arbejdsmarkedet end andre borgere isamfundet. Dette er en skævvridning af ligebehandlingsprincippet som har væretgrundlaget for dansk handicappolitik igennem årtier.Endvidere skal det bemærkes, at lovforslaget giver kommunerne og arbejdsgivernemulighed for, at fravige fra helt grundlæggende overenskomstmæssige regler, omaflønning svarende til arbejdsbeskrivelsens funktion.Endvidere bekymrer det LA, at dele af lovforslaget viger væk fra den oprindelige tankeom indførelse af fleksjobloven, hvor borgere kompenseres for det man ikke kan pga.sit handicap.Yderligere bør loven indeholde klagemuligheder, hvis en borgere ikke er enig ivurderingen af arbejdsevnens størrelse. Den manglende klagemulighed går imod dealmindelige gældende regler om klagemuligheder ved kommunale afgørelser.

2.Manglende retningslinier af en mindsteoverenskomstmæssig lønLA konstaterer endvidere de manglede retningslinjer af en mindsteløn jf.Lovforslaget § 70 stk. 4. Lovforslaget lægger op til, at en kommune og enarbejdsgiver kan blive enige om, at fravige at anvende de kollektiveoverenskomster på ansættelsesområdet, herunder sociale kapitler, lokalaftalerbestemmelser om løn og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse afpersoner i fleksjob. LA mener klart, at en fravigelse giver Kommuner ogarbejdsgivere frit lejde til, at klientgøre borgere i fleksjob økonomisk og rettentil at vælge at acceptere et arbejde uden for gældende overenskomstmæssigeregler. LA foreslår, at en retningsningslinje af en overenskomstmæssig lønfindes og indføres i § 70 stk. 4.Den manglende retningslinje er som tidligere nænvt i LA s høringssvar ikkegavnligt for et ligeværdigt og rummeligt arbejdsmarked. Endvidere bør alleregler om ligebehandlingsloven finde sted ved en offentlig instans aflønning afet stykke arbejde, uanset fleksjobberens timeantal og arbejdsevne.

Vedr.: Høringssvar vedr forslag til lov om ændring af lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension ogflere andre loveMennesker med udviklingshæmning er Landsforeningen LEVs målgruppe og eren mangfoldig gruppe borgere – også når det gælder karakteren og omfanget afden enkeltes funktionsnedsættelse. Det er imidlertid kendetegnende for langt defleste mennesker med udviklingshæmning, at de ikke vil have skyggen af reali-stisk chance for at blive helt eller delvist selvforsørgende på det ordinære ar-bejdsmarked – heller ikke efter reglerne om flexjob. Det er således fuldkommenurealistisk for de allerfleste mennesker med udviklingshæmning, at de – selv iganske få timer ugentligt – kan bestride et flexjob.Derfor skal mennesker med udviklingshæmning også fremover i tildeles førtids-pension. Typisk fra de fylder 18 år, og dermed efter reglerne om åbenlyse pensi-onssager. Ganske som hidtil.Derfor fokuserer LEVs høringssvar også helt overvejende på den del af lovforsla-get, som vedrører førtidspensionen samt nogle mere tværgående temaer, someksempelvis forslaget om at pålægge kommunerne at etablere rehabiliteringste-ams, den statslige refusion mv.MålgrupperLandsforeningen LEV er glad for, at mennesker med udviklingshæmning anføreseksplicit som en del den målgruppe, der også fremover skal tildeles førtidspensi-on som såkaldte ’åbenlyse sager’. I LEV er vi helt enige i, at der ikke bør udvik-les en diagnoseliste over, hvem der kan tildeles en førtidspension – og hvem derikke kan. Vurderingen bør altid ske på baggrund af en specifik, individuel vurde-ring. Omvendt er der næppe tvivl om, at der vil være behov for en mere præcisafgrænsning af målgruppen for de såkaldte åbenlyse pensionssager.

Det bør på denne baggrund overvejes, hvordan man – i forbindelse med imple-menteringen af lovgivningen – kan give en vifte af mere konkrete eksempler.Eksempler, som kan illustrere, i hvilke situationer, der skal tilkendes førtidspen-sion som åbenlys sag til mennesker under 40 år. Landsforeningen LEV bidragergerne i forbindelse med dette arbejde.Førtidspension – stadig den eneste rigtige løsning for nogleDen samlede reform af førtidspensionen er blevet lanceret under overskriften, atingen under 40 år fremover skal ”parkeres på førtidspension”. I bemærkningernetil forslaget tales der de fleste steder om, at ingen under 40 år som udgangs-punkt skal tildeles en førtidspension. Andre steder er denne nuancering desvær-re vanskelig at få øje på, eksempelvis i afsnit 3.1.2.:”Forslaget om ressourcefor-løb betyder, at der i stedet for tilkendelse af førtidspension skal investeres i entværfaglig indsats, der er tilpasset den enkeltes behov”.Formuleringen efterla-der et urimeligt unuanceret indtryk af, at ressourceforløbene i alle tilfælde er-statter tilkendelsen af førtidspension, hvilket jo heldigvis ikke er tilfældet.Der er fortsat borgere, der har så betydelige funktionsnedsættelser, at det eråbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Denne gruppe borgere,der bl.a. omfatter mennesker med udviklingshæmning eller med alvorlige hjer-neskader, skal fortsat tilkendes førtidspension – i en del tilfælde fra det tidspunktde fylder 18 år.Det er desuden vigtigt at det generelt anerkendes, at tildelingen af en førtids-pension til unge under 40 år ikke behøver at være udtryk for samfundsmæssigtsvigt og parkering på sidelinjen af samfundet. For mennesker med udviklings-hæmning betyder en førtidspension ikke i sig selv, at man parkeres passivt påsidelinjen. Der er solide traditioner for produktionsorienterede beskæftigelsestil-bud, og stadigt flere udviklingshæmmede får i disse år også en mulighed for atbidrage på almindelige arbejdspladser i kraft af reglerne om job med løntilskud.Denne udvikling er positiv for inklusionsprocessen, men for mennesker med ud-viklingshæmning er det en forudsætning at det sker på baggrund af tryghed omforsørgelsesgrundlaget, i form af en førtidspension.For unge med udviklingshæmning kan en hurtig og smidig tilkendelse af førtids-pensionen således siges at være en helt afgørende forudsætning for ikke at bliveparkeret. Fortidspensionen sikrer, at der kan fokuseres på de udviklingsmulighe-der, som den enkelte har, eksempelvis STU, beskyttet beskæftigelse og job medløntilskud/skånejob.Utilsigtede effekter af den statslige refusionsmodelIfølge bemærkningerne til lovforslaget skal pensionssagen i åbenlyse tilfældebehandles i rehabiliteringsteamet efter en hurtig og smidig procedure. En åben-lys pensionssag skal således forelægges rehabiliteringsteamet, der så efter en

vurdering af allerede foreliggende materiale, kan indstille til at der sker tilken-delse af førtidspension uden igangsættelse af et ressourceforløb.For LEV er det afgørende, at processen i de åbenlyse pensionssager ikke forsin-kes unødigt. Vi oplever allerede i dag, at åbenlyse pensionssager forsinkes, udender er saglige grunde hertil. Disse forsinkelser er til stor ulempe for de berørteunge og deres pårørende – her kan man for alvor tale om parkering på sidelin-jen, til stor skade for den enkeltes udviklingsmuligheder.Med mindre der tages konkrete initiativer, frygter vi i LEV, at den kommunalepraksis omkring ressourceforløb kan få den negative konsekvens, at der igang-sættes langstrakte og helt unødvendige ressourceforløb for unge, hvor det reelter åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Dette vil både væretil skade for de berørte unge og for samfundet, som derved anvender kostbar tidog ressource på forløb, som ikke har nogen realistisk udsigt til at afdække andet,end man viste i forvejen.Baggrunden for LEVs bekymring er de økonomiske incitamenter, som kommu-nerne med det foreliggende lovforslag får til at igangsætte ressourceforløb. Denstatslige refusion er således markant mere fordelagtig ved igangsættelsen afaktive ressourceforløb end ved tildeling af førtidspension, og dette må forventesat føre til igangsættelsen af flere aktive ressourceforløb.Denne incitamentsstruktur for kommunerne er tilsigtet i lovforslaget, og vil givetogså bidrage til realiseringen af målsætningen med reformen. Men der kan sam-tidigt opstå den ikke tilsigtede effekt, at kommunerne igangsætter udsigtsløseressourceforløb for unge, der rettelig burde tildeles førtidspension som en åben-lys sag. Denne udvikling kan ikke være i lovgivers interesse.Fra LEV vil vi derfor opfordre til, at der etableres effektive mekanismertil at modvirke dette. Dels via solid retssikkerhed for borgerne, dels viajustering af reformens økonomiske incitamenter for kommunerne.Blandt de konkrete elementer, som bør overvejes i denne forbindelse, er bl.a. atsikre, at den højere statslige refusion, som en kommune har opnået i forbindelsemed et iværksat ressourceforløb, der efterfølgende underkendes i Det SocialeNævn, skal tilbagebetales/modregnes. Hvis en kommune således træffer afgørel-se om iværksættelse af et ressourceforløb, hvor det efterfølgende konstateresvia en afgørelse i Nævnet, at der burde være tildelt ’åbenlys førtidspension’, skalhele kommunens eventuelle ’refusions-gevinst’ i ankeperioden tilbagebetaleseller modregnes.Vi vil desuden opfordre til at, at borgerens rettigheder er effektivt sikret modøkonomiske betinget spekulation i reglerne fra kommunernes side. Der skal væ-

re gode og hurtige muligheder for at få sin sag prøvet i ankesystemet, og vi er idenne forbindelse meget bekymret for ventetiderne i de sociale nævn.Rehabiliteringsteamets behandling af sager for personer under 18 årDet er uklart, hvorvidt rehabiliteringsteamet kan forelægges åbenlyse pensions-sager for personer under 18 år. I en række tilfælde vil det således være heltnødvendigt, at en sag om tilkendelse af førtidspension startes inden den pågæl-dende person fylder 18 år, således at forsørgelsen er afklaret, når den pågæl-dende bliver myndig. Der er her bl.a. tale om unge med omfattende medfødtefunktionsnedsættelser, som eksempelvis udviklingshæmning eller hjerneskader.Vi skal derfor bede om, at det i forslaget præciseres, at kommunerne har pligt tilat sørge for at igangsætte behandlingen i rehabiliteringsteamet i god tid indendenne gruppe unge fylder 18 år. Hvis kommunens Børne- og ungeforvaltningvurderer, at der vil blive tale om en åbenlys pensionssag, skal sagen igangsæt-tes allerede ved 16-17 års alderen. Dette er i øvrigt allerede almindelig praksis ien række kommuner i dag.Rehabiliteringsteams samspil med handle-betalings-kommune reglerneDet fremgår at den enkelte kommunes rehabilieringsteam skal sammensættes afrepræsentanter fra alle relevante forvaltningsområder, herunder beskæftigelses-området, sundhedsområdet, socialområdet og psykiatriområdet, undervisnings-området, regionernes sundhedskoordinatorer. Det fremgår ligeledes, at dekommunale forvaltningers myndighedskompetence, herunder økonomiske dispo-neringsmuligheder, ikke ændres med etableringen af rehabiliteringsteams.Modellen må således forstås på den måde, at de kommunale rehabiliteringste-ams alene kan afgive anbefalinger til de afgørelser, forskellige grene af denkommunale myndighedsstruktur bør træffe.I LEV forventer vi, at rehabiliteringsteamenes arbejde vil bliver kompliceres, så-fremt en borger, hvis sag behandles i et rehabiliteringsteam, har en anden hand-lekommune end hans/hendes opholdskommune når det gælder afgørelser efterServiceloven. De såkaldte handle-betalings-kommune-regler, som blev ændret i2010 (såkaldt sammenhæng mellem visitationskompetence og betalingsansvar)har således den absurde konsekvens, at adskillige tusind borgere med handicaphar en anden handlekommune end den, hvor vedkommende har sin bopæl og sitdemokratiske medborgerskab.Det er bestemt sandsynligt, at sager for borgere, som er ramt af disse handle-betalingskommune regler, vil skulle behandles i rehabiliteringsteamet. For atteamets plan kan realiseres, vil man således i disse tilfælde være afhængig afafgørelser efter Serviceloven i en anden kommune end der, hvor teamet er for-ankret. Desuden er det ikke indlysende, om teamets sammensætning skal ænd-

res i disse sager, således at en fagperson fra socialområdet i pågældendes hand-lekommune er repræsenteret.For Landsforeningen LEV er ovenstående endnu et eksempel på, at de ændredehandle-betalings-kommune-regler har negative konsekvenser for borgernes fun-damentale sociale retssikkerhed – og på, at reglerne medfører unødvendig ad-ministration og stigende bureaukratisering i kommunerne.Afsluttende kommentarerAfslutningsvis skal vi understrege, at vi i LEV deler reformens grundlæggendeønske om at undgå, at unge unødigt ender med tilkendelse af en førtidspension.Som det fremgår, håber vi imidlertid ikke, at denne ambition får den utilsigtedevirkning at unge, hvor førtidspension er åbenlyst berettiget, kommer i klemme.Vi vil opfordre til, at implementeringen i kommunerne følges særdeles tæt, og atdenne problematik tildeles en markant selvstændig opmærksomhed.Med venlig hilsen

Ligeværd har i forbindelse med høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love flg. kommentarer:Som udgangspunkt er Ligeværd meget enig i de værdier, som lovforslaget signalerer nemlig, at unge og yngremennesker ikke skal henvises til en passiv tilværelse som førtidspensionist uden, at der er gjort en væsentligudviklings indsats, som borgeren selv har indflydelse på med henblik på at bringe borgeren i en aktivbeskæftigelsessituationLigeværd er tilfreds med, at der i lovforslaget lægges op til, at kommunen skal tilbyde borgeren etressourceforløb, som skal tilrettelægges helhedsorienteret sammenhængende og tværfagligt med en fastkoordinerende kontaktperson.Ligeværd er dog bekymret over, at det fortsat trods et tværgående rehabiliteringsteam vil være de enkeltekommunale fagsektorer/forvaltninger, der afgør i hvilken udstrækning disse vil indgå i ressourceforløbene oggive bevilling til deres del af indsatsen. Dette medfører fortsat stor risiko for kassetænkning, samt at dennødvendige og tilstrækkelige helhedsorienterede indsats for borgeren ikke kan gennemføres.Ligeværd kan være bekymret over, at det fremover vil være en forudsætning for tilkendelse af førtidspension,at kommunen fremlægger dokumentation for, at der er gennemført et relevant og individuelt tilrettelagtindsat i form af ressourceforløb. Ligeværd kan tilslutte sig intentionen med dette, men skal anbefale, atborgeren får et retskrav på en førtidspension, såfremt kommunen ikke har levet op til sin forpligtelse til attilbyde borgeren samt gennemføre et relevant kvalificeret ressourceforløb.Dette skal bl.a ses i lyset, at borgeren er fastlåst i en væsentlig lavere ydelse end førtidspension og hurtigstmuligt skal bringes ud af denne forsørgelsessituation.Ligeværd skal ligeledes opfordre til, at det tydeligt fremgår af den kommende lovgivning, at det er borgerensindividuelle situation, behov, ressourcer og ønsker, der er afgørende for, hvordan ressourceforløbtilrettelægges og bevilges. Dette forløb skal tilbydes på det/de tilbud, som bedst matcher planen forressourceforløb, uanset om dette er i kommunalt eller selveje e. lign regi. Ligeværd kan frygte, som det er setved andre kommunalt forankret ordninger, at selvom lovgivningen helt klart lægger op til et individuelttilrettelagt tilbud, ender de unge med uanset deres funktionsnedsættelse, ressourcer og ønsker at blivehenvist til et fælles kommunalt tilbud.Ligeværd skal foreslå, at beskæftigelsesministeriet tilrettelægger og udbyder et kursus til kommunalebeslutningstagere og medarbejdere om indholdet i reformen og ændringerne i lovgivningen både hvad angårord og ånd.Venlig hilsenBodil Vibe RasmussenSekretariatetschef

Høringssvar vedr, aftale om førtidspension og fleksjobLandsorganisationen i Danmark har modtaget høring vedrørende forslag til lov omændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen afden aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension ogflere andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af res-sourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.).Lovforslaget udmønter den politiske aftale om en reform af førtidspension og fleks-job.Lovforslaget indeholder følgende overordnede elementer:1. Ressourceforløb — forebyggelse af førtidspension2. Fleksjobordningen målrettes3. Flere førtidspensionister i arbejde4. Førtidspension og merudgiftsydelse.Generelle bemærkningerHelt overordnet støtter LO indførelse af ressourceforløb og etablering af rehabilite-ringsteams, mens LO er meget bekymret for forringelserne af fleksjobordningen. Nårydelsen sættes ned, vil færre virksomheder ansætte fleksjobbere. Det er derfor vigtigt,at arbejdsgiverne også i fremtiden vil være med til at tage et ansvar på trods af mindreøkonomiske incitamenter.Det er positivt, at den nye ordning i højere grad vil favne fleksjobbere med størst skå-nebehov.Derudover har LO følgende bemærkninger til de enkelte elementer i aftalen:Ad 1. Ressourceforløb — forebyggelse af førtidspension

LO forudsætter, at aftalen medfører mere kvalitet i indsatsen — og således medvirkertil målet om at fastholde flere på det ordinære arbejdsmarked.LO er positiv over for kravene til organiseringen af indsatsen i rehabiliteringsteams,herunder at teamet skal sammensættes tværfagligt og at der skal være en tæt kontakttil regionen med henblik på sundhedstilbud.Det er vigtigt for LO, at de afgivne tilbud gives ud fra en sundhedsfaglig vurdering afhvilket tilbud, der bedst hjælper den syge videre. Det er ligeledes vigtigt, at de nedsat-te rehabiliteringsteams sammensættes, så bredt som muligt. LO vil være modstanderaf, at tilbud bestemmes af kommunen udelukkende ud fra driftsøkonomiske hensyn.Det afgivne tilbud bør være det tilbud, der er bedst for borgeren.Af lovforslaget fremgår, at det er kommunen der i sidste ende bestemmer tilbuddet,efter indstilling fra rehabiliteringsteamet. LO opfordrer til, at det nøje overvåges,hvorvidt der er overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling og kommu-nens afgørelse angående hvilket tilbud, borgeren skal modtage. LO bemærker, at detfremgår, at der skal være ført referat af teamets indstilling. Disse referater bør brugestil at overvåge, hvorvidt rehabiliteringsteamets indstilling følges.Som led i aftalen skal kommunen og regionen indgå en samarbejdsaftale om regio-nens sundhedsfaglige rådgivning og vurdering til kommunen. Kommunen og regio-nen skal i aftalen sammen fastsætte rammerne for, hvordan den kliniske funktion skallevere sin rådgivning og vurdering i relation til beskæftigelsesområdet. For LO er detvigtigt, at disse aftaler bliver så brede og dækkende som muligt set i lyset af målet omat hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. LO skal derfor opfordre til, at Beskæf-tigelsesministeriet angiver nærmere, og dækkende, retningslinjer for indholdet af dis-se aftaler. Eventuelt i form af mindstekrav til indholdet af aftalerne.Ad 2. Fleksjobordningen målrettesOmlægning af tilskuddet

Med lovforslaget indføres en ny løntilskudsmodel, som indebærer, at arbejdsgiverenkun udbetaler løn for den arbejdsindsats, den ansatte arbejder.Forslaget indebærer, at virksomheder får større tilskyndelse til at ansætte personermed meget begrænset arbejdsevne, som kun kan arbejde få timer om ugen.Det er ulcl art, hvorvidt der reelt er job til personer, som kun kan arbejde meget få ti-mer om ugen. LO skal opfordre til, at aftaleparterne overvåger, at aftalens intentioner— om at fleksjobordningen skal rumme flere, som kun kan arbejde meget få timer —opfyldes. I den forbindelsen noterer LO, at der i regi af Fonden for forebyggelse ogfastholdelse er oprettet en fleksjobbonus til virksomheder, der ansætter fleksjobbere i10 timer eller derunder om ugen.Med omlægningen af tilskuddet reduceres arbejdsgiverens incitament til at ansættefleksjobbere væsentligt. LO er bekymret for, hvorvidt dette vil føre til et kraftigt fald iantallet af fleksjob. LO bemærker, at det af aftalens økonomiberegninger fremgår, atder ikke vil ske et fald i antallet af fleksjob. LO opfordrer Beskæftigelsesministeriettil at gribe ind, såfremt denne forudsætning ændres væsentligt.

I relation til fastholdelsesfleksjob er det aftalt, at en person som hovedregel først kanblive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, når han eller hun har været an-sat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel.Stramningen vil indebære et uhensigtsmæssigt stort fald i antallet af fastholdelses-fleksjob. LO er enige i, at der skal ske en stor fastholdelsesindsats på virksomheden,før der ansøges om fleksjob. Allerede i dag forsøges det mange steder at fastholde vedat ansætte potentielle fleksjobbere på særlige vilkår. Disse særlige vilkår omfatter ikkenødvendigvis ansættelse efter de sociale kapitler. Det følger af lovudkastets § 70b, stk.3, at i de tilfælde, hvor der ikke eksisterer sociale kapitler, er det tilstrækkeligt, at per-sonen har været ansat på særlige vilkår og at aftalen om disse særlige vilkår skal væreskriftlig.LO er imod denne stramning.Alternativt opfordrer LO til, at lovforslaget som minimum ændres, således at det ertilstrækkelig, at man har været ansat på særlige vilkår og at personen således ikkebehøver være ansat efter de sociale kapitler.Ledighedsydelse

LO har følgende specifikke kommentarerTil §Nr. 39§ 70 b, FastholdelsesfleksjobDet kræves ifølge denne del af lovforslaget, at der først kan visiteres til fleksjob påden hidtidige arbejdsplads, efter den pågældende har været ansat i 12 måneder underoverenskomstens sociale kapitler.I bemærkningerne til forslaget henvises til, at der findes sociale kapitler efter hvilke,der kan foretages omplacering og ændrede arbejdsrutiner. Konkret nævnes, at dette fxkan kombineres med nedsat tid med lavere løn, men med fuld pensionsindbetaling.LO skal advare mod gennemførelse af dette krav. Brugen af de sociale kapitler børikke være en forudsætning for visitation til et fleksjob. De sociale kapitler er frivilligeaftaler, hvor det står parterne frit for at benytte ordningen.

Endvidere skal sociale kapitler respektere anden lovgivning såsom funktionærlov oglov om forskelsbehandling. Forholdet til disse love er ikke inddraget i det lovforbere-dende arbejde.Funktionærlov:I forbindelse med væsentlige ændringer af en ansats arbejdsvilkår,skal disse varsles med funktionærlovens varslingsperiode. Det medfører, at aftaler omovergang til ansættelse efter de sociale kapitler, tidligst kan iværksættes efter udløbetaf denne periode. Det vil for de fleste betyde, at der vil gå langt mere end 6 månederinden ansættelse efter de sociale kapitler kan iværksættes. Ud over varslingsperiodenskal tillægges forudgående sygeperioder, og eventuelle forsøg på omplacering til an-den ordinær ansættelse. Virksomhederne er ofte gennem forløb af langt mere end 1års varighed, inden brugen af de sociale kapitler kommer ind i billedet.Lov om forskelsbehandling:I henhold til lov om forskelsbehandling må der ikke skeændring af lønindplaceringen, såfremt den ansatte får reduceret timetal pga. handicap,ulykke eller sygdom. Det er vigtigt, at der i bemærkningerne til loven tages højde forden ansættelsesretslige beskyttelse, som ligger i forskelsbehandlingsloven.For lønmodtageren kan forslaget om 12 måneders ansættelse efter de sociale kapitlermedføre ufrivillig lønnedgang eller en fyring. Virksomheder vil i stigende omfangbenytte sig af muligheden for fyring efter 120 dages reglen. Ikke alle virksomhederkan etablere omplacering, og den sygdomsramte kan nemt komme i klemme på ar-bejdspladsen, såfremt virksomheden oplever sygdomsramte som en økonomisk risikoeller belastning.Der er med forslaget tale om unødvendig forsigtighed og kontrol, når borgeren bådeskal gennem en meget grundig visitation og desuden gennemgå 12 måneders ansæt-telse efter et socialt kapitel.Kravet om 12 måneders arbejde under de sociale kapitler er både overflødigt og ska-deligt. Bliver det gennemført, vil det forringe mulighederne for fastholdelse på denhidtidige arbejdsplads. Forslaget modvirker sygdoms- og ulykkesramtes reelle chan-cer for at forblive en del af arbejdsmarkedet.LO finder, at man i lovforslaget som minimum skal anføre, at perioder, hvor arbejds-giver udbetaler løn under sygdom (hel eller delvis), indgår en § 56-aftale (kronisksyge), ansætter en personlig assistent/mentor til hjælp for den ansatte, omplacerer denansatte til andet arbejde, udarbejder en fastholdelsesplan (jf. trivselsaftalen) eller ud-viser andre fastholdelsesinitiativer, også skal tælle med i kravsperioden på 12 måne-der.§ 70f stk.7Ifølge dette forslag standses udbetaling af ydelser i forbindelse med sygdom og bar-sel. I stedet henvises den pågældende til ledighedsydelse. Der er tale om en forringel-se i forhold til den gældende ordning, hvor den ansatte i et fleksjob fortsætter på denhidtidige ydelse til sygdoms- eller barselsperiodens udløb.LO anbefaler, at den gældende ordning fortsættes, således at ydelser i forbindelsemed sygdom og barsel fortsætter uafhængig af ansættelsesophør. Dermed følgessamme regelsæt som for øvrige ansatte.

Nr. 52Af forslaget fremgår det, at ansatte i fleksjob får et fleksløntilskud på 98 pct. af høje-ste dagpengebeløb. Tilskuddet aftrappes afhængig af, hvad den ansatte selv tjener.Ud af dette fleksløntilskud skal der tilbageholdes 5 pct. af tilskuddet, dog højst 500kr., som bliver indbetalt til ATP. Beløbet erstatter det manglende bidrag til den over-enskomstmæssige arbejdsmarkedspension.Ansatte i fleksjob får dermed kun indbetalt bidrag til et arbejdsmarkedspensionssel-skab for den løn arbejdsgiveren betaler. Dette vil mindske pensionsopsparingen, ogvil sandsynligvis medføre forringelser i pensionsrettighederne (invalidedækning,ulykke mv.) pga. lavere indbetaling som følge af invaliditet. Ændringen betyder, atfleksjobansatte stilles ringere end øvrige ansatte. Det gælder både mens man er er-hvervsaktiv og efterfølgende efter arbejdsophør.LO opfordrer aftaleparterne til, at der i stedet ydes et tillæg til fleksløntilskuddet, somsikrer den enkeltes pensionsopbygning. Et forslag kunne være, at bidraget til ATPforhøjes uden fradrag i løntilskuddet.Til § 2

Nr. 4§ 25 a, Rehabiliteringsteams mv.LO bemærker, at rehabiliteringsteamet ikke har kompetence til at træffe afgørelse,idet teamet kun kan give anbefaling til kommunen. Det er uhensigtsmæssigt, at defagpersoner, der har den faglige kompetence ikke kan træffe afgørelse. LO skal derforforeslå, at den koordinerende sagsbehandler, der bliver tilknyttet rehabiliteringstea-met, tilføres den nødvendige kompetence fra kommunen til at træffe afgørelser i ettværfagligt velfunderet forum.Det er tillige uhensigtsmæssigt, at rehabiliteringsteamet ikke skal behandle spørgsmålom revalidering. Revalidering er et redskab, som giver god beskæftigelsesmæssigeffekt, men anvendes i mindre grad i kommunerne.For at sikre en kvalificeret revalideringsindsats foreslår LO, at rehabiliteringsteametudvides til også at behandle sager om revalidering.Derudover fremgår det ikke af lovforslagets § 25, om forelæggelse for rehabilite-ringsteamet er en afgørelse, som kan ankes af borgeren. Det er også uklart, hvem derafgør, om en sag skal forelægges rehabiliteringsteamet.Lovforslaget udtrykker uklarhed om visitation til de kommunale rehabiliteringsteam,som skal vurdere ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. En borger bør have rettil en afgørelse om forelæggelse af hendes sag for rehabiliteringsteamet.LO finder, at henvisning til eller afslag på henvisning til rehabiliteringsteam betragtessom en afgørelse med ankemulighed.Når en person søger om førtidspension på det foreliggende grundlag (pensionslov §17), forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, som herefter indstiller til kommunen,at der rejses en sag om førtidspension. Det er uklart, om personen har samme retsstil-ling og mulighed for selv at anmode om forelæggelse af sin sag for rehabiliterings-

teamet, hvad angår sager om revalidering, fleksjob og ressourceforløb. LO skal derforforeslå, at en borger får ret til at anmode om at få sin sag forelagt for rehabiliterings-teamet, samt at afslag herpå kan påklages, også når afgørelsen går på tværs af forvalt-ninger.§25 a, stk. 5Det fremgår af forslaget, at borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabilite-ringsteamets møder, hvorpå borgerens sag behandles.LO støtter en tæt kontakt mellem borgerne og det nye rehabiliteringsteam gennemdeltagelse i teammødeme. LO foreslår, at det præciseres, at borgeren kan medbringebisidder ved disse møder, jf. retssikkerhedslovens bestemmelser.§25 b, Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning ogvurderingLO opfordrer til, at lovgiver fastsætter minimumsindholdet i disse aftaler.Lcegefaglig bistand ved behandling af sager i rehabiliteringsteametI forbindelse med oprettelse af de nye rehabiliteringsteam fastlægges kommunernesbrug af lægefaglig bistand. Ved behandling af sager om ressourceforløb og fleksjobsamt ved bevilling af førtidspension må kommunerne kun benytte lægefaglig bistandfra regionens kliniske funktion. Det betyder, at kommunernes egne lægekonsulenterikke længere indgår ved behandling af disse sager.Der har gennem længere tid være kritik af lægekonsulenternes rolle. Med lægekonsu-lentens ansættelse i kommunen har mange borgere følt, at konsulenten var mere påkommunens side end på borgerens. Ved at benytte lægekonsulenter fra regionenkommer der en armslængde afstand ind i sagsbehandlingen, som forhåbentlig medfø-rer større tillid til afgørelsernes habilitet. Endvidere kan det mindske de kommunaleforskelligheder i de konkrete afgørelser.Skriftlig korrespondance og lægelige journalnotater kan herefter ikke længere karak-teriseres som interne arbejdspapirer. Det anbefales derfor, at der i bemærkningerne tilloven bliver præciseret, at borgeren har fuld aktindsigt i de lægelige sagsakter og bi-lag.Til § 3Nr. 8§ 68I regeringens oprindelige udspil fra februar 2012 var forslaget, at alle der deltager i etressourceforløb, skulle beholde den samme ydelse, som de modtog inden ressource-forløbet.Forslaget indebar, at en sygdomsramt lønmodtager kunne forvente en rimelig ind-komst svarende til sygedagpengebeløbet på ca. 17.000 kr. månedlig.I det afsluttende forlig med de borgerlige partier, blev denne bestemmelse desværreudhulet meget kraftigt. Dagpengeniveauet kan ifølge forslaget kun bevares til syge-dagpengeperiodens udløb. En periode som vil være relativ kort.

Derefter overgår den pågældende til et væsentligt lavere beløb, nemlig 13.700 til for-sørgere og 10.300 til ikke-forsørgere.Kun personer, som kommer fra fleksjobordningen, får et højere beløb, idet de kan fået beløb svarende til ledighedsydelsen, som frem over vil ligge på 89 pct. af dagpen-gesatsen, 15.200 kr. pr. måned.Den foreslåede udhuling af ressourceforløbsydelsen medfører, at det for de fleste afLO's medlemmer vil være særdeles vanskeligt at få økonomien til at hænge sammenunder ressourceforløbet.Det vil påvirke ressourceforløbet negativt, at skulle slås med dårlig økonomi, bekym-ringer og konsekvenser for familie, bolig mv. Større økonomiske forringelser er ikkefremmende for gode ressourceforløb, og kan være med til at forlænge perioden, indender kan finde en afklaring sted.LO foreslår, at ressourceforløbsydelsen for personer med forudgående tilknytning tilarbejdsmarkedet, herunder personer på sygedagpenge, skal svare til dagpengesatsen.Lønmodtagere skal, på lige fod med ansatte i fleksjob, have en ydelse som svarer tildet niveau, man er berettiget til ved ledighed.Ulige konkurrencevilkår til ugunst for personer med nedsat arbejdsevneMed den nuværende fleksjobordning er arbejdsgiverne sikret et fast tilskud til lønnen.Dette tilskud ligger almindeligvis lidt over, hvad arbejdsgiveren har af udgifter, hvorden ansatte i fleksjob fungerer optimalt. Denne ordning betyder i praksis, at det errisikofrit for en arbejdsgiver at ansætte en person i fleksjob, og har været med til atfremme muligheden for, at jobcentrene har været i stand til at finde nye fleksjob. Derer indbygget en vis kompensation for de ulemper og uforudsete forhold, ansættelsenkan medføre.Med det nye forslag skal arbejdsgiveren yde løn for den indsats, den fleksjobansatteudfører. Det betyder, at personer med nedsat arbejdsevne fremover skal konkurrere pålige fod med andre lønmodtagere, som ikke har begrænsninger i arbejdsevnen. Ansat-te i fleksjob kan ikke tilbyde samme fleksibilitet med hensyn til at påtage sige ekstraarbejde, når der er behov for dette, og kræver i det hele taget, at der tages flere indivi-duelle hensyn ved arbejdets tilrettelæggelse. Der opstår dermed behov for at yde sær-lig støtte til at få etableret nye fleksjob, eftersom de almindelige markedsmekanismerikke er anvendelige.Overgangsregler — Skifte fra nuværende aflønning til ny ordningNuværende ansatte i fleksjob bevarer løn efter den nugældende ordning, så længeansættelsen forløber. Men ved skifte til anden beskæftigelse overgår den pågældendetil den nye ordning, hvor der kun ydes løn for den ydede arbejdsindsats, og etfleksløntilskud som supplement.Det er af lovforslaget uklart, hvornår man skifter til den nye ordning. LO foreslår, atovergangsreglerne gøres enkle og mere forståelige.Oprettelse af en Fleksløn-tilskudsberegnerMange borgere samt andre som yder rådgivning og vejledning, har brug for hjælp tilat beregne størrelsen af det fleksløntilskud, der kan udbetales.

For at forenkle sagsbehandlingen, og gøre ordningen mere gennemskuelig, anbefalesat Beskæftigelsesministeriet/styrelsen udvikler en beregner, som lægges ud på hjem-mesiden.Det er vigtigt, at vi ved, at der kommer en officiel beregner, for at undgå, at "alle an-dre" også går i gang med udvikling af dette relativt enkle instrument.ArbejdsskadeområdetDet anføres i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, og af lovforslagets § 9, atmidlertidige fleksjob får som konsekvens, at Arbejdsskadestyrelsen ikke længere kantræffe endelige afgørelser, men er nødt til at træffe midlertidige afgørelser.Forslaget til ny § 17 a, stk. 4, i arbejdsskadesikringsloven rejser en række udmå-lingsmæssige spørgsmål, som desværre på ingen måde ses vurderet i lovforslaget.Uden en inddragelse af de erstatningsudmålingsmæssige aspekter, herunder navnligsamspillet mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven, må der for-ventes rejst en række afklarende søgsmål ved domstolene, medførende en lang perio-de med retsusikkerhed og deraf følgende økonomisk usikkerhed for de skadelidte.Det er derfor meget væsentligt, at Justitsministeriets lovkontor behørigt forholder sigtil de udmålingsspørgsmål, som forslaget rejser.Ændringsforslaget i sin nuværende form indebærer, at sagsforløbene for alle arbejds-skadede fleksjobbere stik imod hensigten med arbejdsskadesikringsloven, vil bliveforlænget betydeligt medførende usikkerhed om de arbejdsskadedes varige forsørgel-sesgrundlag. Samtidig betyder det foreliggende forslag en forringelse af de arbejds-skadedes mulighed for at opnå erhvervsevnetabserstatning sammenlignet med skade-lidte, som ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. En sådan ulighed har folke-tinget ellers tidligere søgt at eliminere, senest ved ændring af erstatningsansvarslovenmed L2011 610.Erhvervsevnetabserstatning:Ved udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevneopnår skadelidte i fleksjob i langt overvejende grad en større erstatning udmålt eftererstatningsansvarsloven end efter arbejdsskadesikringsloven. Dette skyldes især dennugældende regel i arbejdsskadesikringslovens § 17 a, stk. 1, som indebærer, at tabetaf erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller eri fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskadenog ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Efter erstatningsansvarslovenfastsættes erhvervsevnetabet uden hensyntagen til den del af lønnen, som svarer tilkommunens løntilskud. Dette har Højesteret slået fast i dommen optrykt i UfR 2003side 162.Af Højesterets dom optrykt i UfR 1995 side 843 følger det, at arbejdsskadede skade-lidte, som tillige kan rejse krav efter erstatningsansvarsloven ikke er berettiget til atforfølge sit eventuelle krav efter erstatningsansvarsloven, før spørgsmålet om hanstilsvarende krav efter arbejdsskadeforsikringsloven er afgjort.Da arbejdsskadede efter gældende ret ikke kan forfølge sine erstatningskrav efter er-statningsansvarsloven, før der foreligger en endelig afgørelse om samme erstatnings-krav efter arbejdsskadesikringsloven, indebærer den foreslåede ændring, at arbejds-skadede fleksjobbere i modsætning til i dag, og i modsætning til andre skadelidte,ikke vil kunne forfølge deres krav på erstatning for tab af erhvervsevne efter erstat-

ningsansvarsloven allerede ved overgangen til fleksjob, men må vente i en årrækkeindtil der foreligger en endelig afgørelse efter arbejdsskadesikringsloven. Det skalbemærkes, at der er tale om ofte ganske betydelige erstatningskrav, som derfor ermeget væsentlige for de skadelidtes mulighed for at opretholde det hidtidige forsør-gelsesgrundlag.Hertil skal det bemærkes, at det siden Højesterets domme optrykt i UfR 2000 side1678 og UfR 2007 side 170 er fast antaget, at midlertidig erstatning efter arbejdsska-desikringsloven udbetalt inden opgørelsestidspunktet skal fradrages i erstatningenudmålt efter erstatningsansvarsloven ved opgørelsen af differencekravet. Dette inde-bærer, at en længere periode på midlertidige erstatningsydelser efter arbejdsskadesik-ringsloven formindsker differencekravet efter erstatningsansvarsloven med den virk-ning, at differencekravet gradvist mister sin værdi for den skadelidte i perioden, hvordenne er på midlertidig erstatningsydelse.Herved stilles arbejdsskadede markant ringere end andre skadelidte, hvilket næppehar været tilsigtet og er helt uacceptabelt.Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste:Siden ændringen af erstatningsansvarslovens §2 med L 2011 610 er skadelidte berettigede til erstatning for tabt arbejdsfortjenesteindtil han kan begynde at arbejde igen, eller til det tidspunkt, hvor det er muligt atkonstatere, at skaden har medført en varig nedsættelse af skadelidtes erhvervsevne påmindst 15 pct., således at den kan danne grundlag for erhvervsevnetabserstatning.Efter bestemmelsens stk. 2, skal bl.a. erstatning i henhold til en midlertidig afgørelseom erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven fradrages vedopgørelsen af skadelidtes erstatningskrav.Ud fra gældende ret vil den foreslåede ændring indebære, at de skadelidte som over-går til midlertidigt fleksjob, og som tillige kan henholde sig til en erstatningsansvarligskadevolder, vil være berettigede til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra den an-svarlige skadevolder kontinuerligt frem til der træffes en endelig erhvervsevnetabsaf-gørelse efter arbejdsskadesikringsloven, med mindre det kan findes forsvarligt at fo-retage en midlertidig vurdering af skadelidtes varige tab af erhvervsevne — denne pe-riode kan for yngre skadelidte blive særdeles lang ved flere 5-årige tilkendelser afmidlertidigt fleksjob.Afslutningsvis skal LO fremhæve, at LO finder det meget kritisabelt, at der tages 365mio. kr. fra satspuljen, dvs, den indsats som skal bruges over for samfundets svageste— psykiske syge, hjemløse og narkomaner. Disse mennesker er ikke dem, som res-sourceforløbene henvender sig til. De har i stedet brug for alternative boformer, være-steder og opsøgende gadearbejde om sundhed og sociale tilbud.Med venlig hilsen

Landsorganisationen i Danmark har modtaget høring vedrørende forslag til lovbe-stemmelse angående fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesvilkår.Lovbestemmelsen udmønter den del af den politiske aftale om en reform af førtids-pension og fleksjob der vedrører løn og øvrige ansættelsesvilkår. Vedrørende ud-møntningen af de øvrige dele af reformen, henviser LO til det høringssvar, som LOfremsendte den 24. september 2012.Generelle bemærkningerLO er meget bekymret for forringelserne af fleksjobordningen. Når tilskuddet for-svinder, vil færre virksomheder ansætte fleksjobbere. Det er derfor vigtigt, at arbejds-giverne også i fremtiden vil være med til at tage et ansvar på trods af mindre økono-miske incitamenter.Det er positivt, at den nye ordning i højere grad vil favne fleksjobbere med størst skå-nebehov.LO mener, at det er en afgørende forudsætning for ordningens succes, at der foretagesen så præcis visitation af den enkelte fleksjobber, at der efter visitationen består etumiddelbart grundlag, hvorefter en virksomhed kan ansætte den fleksjobvisiterede.Derudover har LO følgende bemærkninger til de enkelte elementer i forslaget:$G � H VWN

Det foreslås i lovbestemmelsen, at jobcentret hurtigst muligtL IRUELQGHOVH PHG HWDEOHULQJHQ DI HW IOHNVMREpå en virksomhed, skal komme med en vurdering af blandt andetarbejdsintensiteten.For den aktivt jobsøgende fleksjobber som ikke kan arbejde med fuld intensitet, vildet være en fordel på forhånd at kunne fortælle arbejdsgiveren med hvilken intensitetarbejdet kan udføres.Derfor foreslår LO, at jobcenteret allerede ved visitationen til fleksjob skal give engenerel vurdering af arbejdsintensiteten.LO er opmærksom på, at arbejdsintensiteten afhænger af det konkrete job, og derforfastlægger jobcentret arbejdsintensiteten igen hurtigst muligt i forbindelse med etab-leringen af det konkrete fleksjob på en virksomhed. Netop fordi den generelle vurde-ring af arbejdsintensiteten afhænger af det konkrete jobområde den fleksjobvisiteredesøger inden for, bør jobcentrets generelle vurdering afhænge af det ansættelsesområ-de som den fleksjobvisiterede oplyser til jobcentret at vedkommende søger ansættelseinden for.Det foreslås i stk. 2, at ”jobcentret skal foretage en revurdering af arbejdsevnen ifleksjobbet...” I forbindelse med denne revurdering, bør jobcentret også tage stillingtil arbejdsintensiteten. LO foreslår derfor, at sætningen omformuleres til: ” ”jobcent-ret skal foretage en revurdering af arbejdsevnen og arbejdsintensiteten i fleksjob-bet...”Lovbestemmelsen indeholder ikke oplysninger om borgerens mulighed for at klage.Der bør fastsættes bestemmelser som sikrer, at borgeren får mulighed for at klageover kommunens fastsættelse af arbejdsevnen og arbejdsintensiteten. Det skal præci-seres, at den fleksjobansatte alene og uden arbejdsgivers accept skal kunne anmodejobcentret om at revurdere arbejdsevnen. Det fremgår videre af stk. 2, at kommunensvurderingGDQQHU JUXQGODJfor aftalen om fleksjob.At udmåle fleksjobberens arbejdsintensitet er ikke nemt og vil bero på et skøn. Afhensyn til fleksjobberens retssikkerhed bør det indskrives, at kommunens afgørelsekan hvile på en arbejdsprøvning med relevans for det konkrete job, samt at vurderin-gen ikke blot er udgangspunktet, men at kommunens vurdering ikke må fraviges tilskade for fleksjobberen.$G � H VWN

1. Når arbejdsmarkedets parter, fx CO-Industri og DI, laver aftaler om løn- og ansæt-telsesvilkår for fleksjobbere, er det med den stiltidende forudsætning om - bortset fradet i aftalen nævnte - at den kollektive overenskomst er gældende.Med formuleringerne i udkastet er LO bekymret for, om de kollektive overenskom-sters almindelige bestemmelser er gældende eller ej, hvis løn- og ansættelsesforholdetalene hviler på lovgivningen. Vi vil lægge vægt på, at der i lovgivningen står, at det erde kollektive overenskomster, der som udgangspunkt regulerer løn- og ansættelses-vilkår, for virksomheder med overenskomst og for virksomheder uden overenskosmt.Derfor anbefaler vi, at det i stk. 1 og stk. 3 tydeligt fremgår, at de kollektive overens-komster regulerer arbejdsvilkårene for en fleksjobber, som for alle andre ansatte i

virksomheden, også selvom der ikke eksplicit er en aftale, som regulerer ansættelsenaf fleksjobbere.2. LO tager afstand fra, at lovforslaget efter sit indhold giver mulighed for at over-enskomster i særlige tilfælde kan fraviges, selvom der ikke er hjemmel hertil i over-enskomsten. Det bør fortsat være sådan, at en medarbejder og en virksomhed ikkekan indgå aftaler, der forringer lønmodtagerens overenskomstmæssige rettigheder,med mindre der er hjemmel til det i overenskomsten eller organisationen godkenderdet. Lovforslaget kan ikke undgå at medføre en kraftig forringelse af fleksjobbernesretssikkerhed.Der har tidligere været kritik af Arbejdsmarkedsstyrelsens fortolkning af pligten til atoverholde områdets overenskomster på virksomheder uden overenskomst. Styrelsenvejledte gennem mange år kommunerne om, at en arbejdsgiver ikke altid var forplig-tet til at følge overenskomsten, hvilket både LO og HK fandt i strid mod intentionernei lovgivningen. Imidlertid vandt HK en sag ved Højesteret den 17. december 2010(U2011.831 H), hvor retten fastslog, at overenskomsten kun kan fraviges ved aftalemellem det konkrete ansættelsesforholds parter i det omfang overenskomsten åbnermulighed herfor.Hverken i regeringens eget udspil til en ny reform eller i den endelige aftale er detnævnt, at forligspartierne har intention om at lægge en ny kurs for regulering af løn-og ansættelsesmæssige forhold ved at tilsidesætte det gældende hovedprincip.I aftalen mellem regeringen og forligspartierne af 30. juni 2012 står der, at regler omløn- og ansættelsesforhold skal udmøntes ”PHG UHVSHNW IRU RYHUHQVNRPVWPVVLJHDIWDOHU Sn RPUnGHW ´

LO har gennemgået de fleste af vores medlemsforbunds større overenskomstområder.Og det er vores vurdering, at det inden for de gældende kollektive aftaler både på detprivate og offentlige arbejdsmarked er muligt at regulere og etablere fleksjobaftalerefter den nye fleksjobordning, uden at det er nødvendigt at indføre den foreslåedeindividuelle adgang til fravigelse af overenskomsten. Skulle der være få uhensigts-mæssige regler, vil parterne kunne tage højde herfor ved fremtidige aftaler og i for-bindelse med overenskomstfornyelser.Vi forstår lovforslaget sådan, at den enkelte virksomhed og fleksjobberen kan indgåen aftale om at fravige overenskomsten, hvis overenskomsten ikke indeholder be-stemmelser om ansættelsesvilkår for fleksjobbere eller sådanne bestemmelser ikkekan rumme en aftale om fleksjob efter den nye fleksjobordning. Bliver det lovensmodel, bør det præciseres, at der kun kan ske fravigelse af løn- og arbejdstid, der af-spejler den nedsatte arbejdsevne, som jobcenteret har vurderet i henhold til stk. 2 ogat der f.eks. ikke kan fraviges almindelige rettigheder som arbejdstidens placering,pension, løn under sygdom, adgang til medindflydelse gennem valg af tillidsrepræ-sentation mv. Den faglige organisation kan efterfølgende prøve, om fravigelsen hardirekte sammenhæng med den enkelte medarbejders nedsatte arbejdsevne. Der børderfor være en klar henvisning til stk. 2.Flere af de nugældende overenskomster rummer mulighed for fravigelse af overens-komsterne i forbindelse med ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår. Der er vidtforskellige modeller for, hvordan en sådan aftale kan etableres. LO går ud fra, at lov-

Stk. 4 angår fleksjobansættelse i ikke-overenskomstdækkede virksomheder. I dennuværende lovs § 72, stk. 1, fremgår det, at ”overenskomsten på sammenligneligeområder skal være gældende”, og at ”fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skalske i samarbejde med de faglige organisationer”. Disse formuleringer har givet ensikkerhed for, at der altid tages udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst ogat der f.eks. ikke er opstået diskussion om rettigheder til pension, løn under sygdomog barsel osv., som fremgår af overenskomsten. Navnlig på de store minimallønsom-råder er der ikke et fast lønniveau i overenskomsten. Og på store dele af funktionær-området er der end ikke fastsat en minimalløn i overenskomsten. Lønforhandlingenfor fleksjobbere bygger derfor i dag på lønstatistikker, som hverken jobcenteret ellerden ikke overenskomstdækkede virksomhed kender.Den nuværende ordning bør fortsætte. Lovforslaget vil medføre en betydelig forrin-gelse af retssikkerheden for den svage part – fleksjobmedarbejderen.I lovforslaget står ikke længere, at fleksjobberen har rettigheder efter den sammenlig-nelige overenskomst. LO frygter derfor, at der nu vil blive indgået fleksjobaftaler,som fraviger andre vilkår i overenskomsterne end de, som direkte er en følge af med-arbejderens nedsatte arbejdsevne.Ligeledes er den forudgående drøftelse med de faglige organisationer ikke medtaget ilovforslaget. Dermed forsvinder en væsentlig beskyttelse af den enkelte fleksjobber itilfælde, hvor man ikke befinder sig i et overenskomstdækket område, jf. stk. 3, 2.punktum og stk. 4.Det bør endvidere tydeligt fremgå, at fleksjobbere under alle omstændigheder harmulighed for at medtage bisidder, herunder den faglige organisation.Ligeledes bør det fremgå, at der også i disse situationer er en påtaleret for en fagfore-ning, hvis der er misforhold mellem den enkeltes lønaftale og den sammenligneligeoverenskomst. I lovforslaget er der alene angivet en ret til at modtage en kopi af afta-len om fleksjob og en mulighed for påtale, - dvs. at vi er bekymret over den manglen-de præcisering af, hvad en fagretlig behandling kan omfatte og lægge vægt på. Vi vilforeslå, at der som i stk. 3 beskrives, at der kun kan aftales fravigelser, som afspejlermedarbejderens nedsatte arbejdsevne, som den er vurderet af jobcenteret jf. stk. 2.$G � H VWN

14forslagtilændringeraflovforslagomreformafførtidspensionogfleksjobVierenrækkeorganisationer,sommener,atdererenrækkeuhensigtsmæssighederidenreformafførtidspensionogfleksjob,somregeringenharindgåetsammenmedVenstre,LiberalAllianceogDetKonservativeFolkeparti.Viønskerderformeddettekatalogatgive14ændringsforslagtilsikreenreform,derihøjeregradfokusererpåinklusion,rummelighedogligeværdpåarbejdsmarkedet.Reformenvilmedde14ændringsforslagkunnebidragetilatflerefleksjobberefårbrugtderesevnerogkompetencerpårimeligevilkårtilgavnfordenenkelteogtilgavnforsamfundet.Detvedhæftedekatalogetersåledesvoresfælleskonkretebudpå,hvordanlovforslagetkanforbedresogkvalificeres.Katalogetfokusereralenepåfleksjob.VenlighilsenIngridStage,formandforDM(DanskMagisterforening)GormLeschly,formandforGLNielsBertelsen,formandforPROSAMonaStriib,næstformandforFOAFagogArbejdeMetteKindberg,næstformandforHKPerLindegaardHjorth,formandforKommunikationogSprogHenningPedersen,formandforBUPLPernilleDrost,formandforBibliotekarforbundetHansDankert,formandforLAFS–LandsforeningenaffleksogskånejobbereAndreasKilden,PolitiskUdvalg,LandsforeningenSIND

Høringssvar vedr. førtidspensions- og fleksjobreformME Foreningen sender hermed sit svar til høringen (1) om lovforslag vedr. reform afførtidspension og fleksjob. Foreningen er en patientforening for mennesker med myalgiskencefalomyelitis / postviralt træthedssyndrom (WHO ICD-10 G93.3).ME Foreningen tilslutter sig fuldt ud det høringssvar, som er indsendt af HK og 18 andreorganisationer den 19. september 2012:14 forslag til ændringer af lovforslag omreform af førtidspension og fleksjob.(2,3).Specielt vil vi understrege, at der er behov for meget klare visitationskriterier for, hvornårpersoner er berettiget til hhv. førtidspension og fleksjob, og det bør præciseres, hvad dermenes med ’væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen’. Desuden skal personermed meget lav arbejdsevne sikres mulighed for at få tilkendt førtidspension. MEForeningen er imod aldersbegrænsning af førtidspension. Det er ikke alderen, menbehovet, der skal være styrende for tildelingen af førtidspension.Det bør desuden være muligt at dispensere fra deltagelse i ressourceforløb, hvis dissetilbud er åbenlyst uhensigtsmæssige eller skadelige for patienten, og stærkt frarådes afpatientens egen læge.ME er en alvorligt invaliderende sygdom, som rammer både børn, teenagere og voksne.Sygdommen kan undertiden være fatal. ME er karakteriseret ved anstrengelsesudløst,neuroimmun udmattelse (postexertional neuroimmune exhaustion). (4) Kroppen kan ikkedanne energi nok i cellernes små ’kraftværker’, mitokondrierne. Det er helt afgørende, atME patienter ikke presses ud over deres grænse, f.eks. i ressourceforløb, da det kanbetyde langvarige tilbagefald og i værste fald livsvarig invalidering, med 24-timerssengeleje og pasning døgnet rundt.Et aktuelt eksempel på, hvor galt det kan gå med tvungen genoptræning af ME-patienter,er den 23-årige ME-ramte Karina Hansen forløb: Hun udviklede ME som 16-årig, efter eninfektion af mononukleose. Som 21-årig blev hun, under hårdt pres fra egen læge, indlagtpå hospitalet, da denne mente, at hun skulle genoptrænes. Dette medførte en ekstrem

Rebecca HansenFormand, ME ForeningenReferencer:1. Fakta om høringen om reform af førtidspension og fleksjobhttps://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=21460037962. Følgebrev til Mette Frederiksen fra HK og 18 organisationerhttp://www.e-pages.dk/hk/1094/3. 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjobhttp://www.e-pages.dk/hk/1095/4. Myalgic encephalomyelitis: International Consensus Criteria (2011), table 1 A:Postexertional neuroimmune exhaustionhttp://www.meassociation.org.uk/wp-content/uploads/2011/10/ICC-FOR-ME-October-2011.pdf5. Den 23-årige ME-ramte Karina Hansen kæmper for sit livhttp://www.me-foreningen.dk/images/stories/me-cfs/pdf/karina%202.5.2012.pdf

Vier enigeiatalle behandlingsmuligheder skalværeudtømte, indenderkantagesstillingtil,omenborgerkantildelesetfleksjob.Dererdogomkring15.000danskemigrænikere,som harmigræne mere end15dageommåneden (dvs.kroniskmigræne). Enstordel afdissekan få detbedre medmedicinskbehandling, og kanderforbestrideet arbejde.Menca.2000danskemigrænikerefårikkevæsentlig gavn afdenmedicinsomtilbydes,hverkensomakutmedicinellersomforebyggende.Dissehårdt ramte migrænikeregennemgårtypisketbehandlingsforløb,hvorde eruarbejdsdygtige ogiløbet af nogleårafprøvermangeforskellige typerforebyggendemedicin. Hver medicinafprøvesi3 måneder.Det betyderat detmindst tager 1'/,-2år,blotat konstatere, at debehandlinger,somDanskHovedpineselskab anbefaler,ikkevirker. Dertilkanlæggesventetiderpådespecialiseredeafdelinger,somveksler frakorttidtilca.Iår.Mange migrænikereidenne gruppe henvisesderfortilkontanthjælp(eller intet),inogleår, mensdeafprøverdemange forgævesbehandlinger.

Vier desudenbekymrede over sundhedskoordinator-funktionen. Detsynes somomdennefunktionkanbestridesafen lægesomikkeharekspertiseindenforborgerenssygdomsområde. For sygdomsområder,somf.eks.kroniskesmerter(herkroniskmigræne)er detf.eks.vigtigt,atsundhedskoordinatorenrespektererdefagligeekspertersudtalelser, ogikkeoverfører patiententilsundhedskoordinatorensegetekspertise-område, f.eks.psykiatri.hartidligere(brevdateret3.september2012)sammen medtreandre'hovedpineforeninger'skrevettilBeskæftigelsesministeren,atvif,rnderdetheltuacceptabelt, atborgere fraandreregionerendRegion Hovedstaden og RegionMiddylland,ikkekan benytte behandlingstilbuddenepå dehøjtspecialiseredeafdelingeriGlostrupogÅrhus.Det betyder,at envæsentlig andel afde hårdestramtedanskemigrænikereikkekan benl'ttelandetsfremmeste specialistersbehandling.

Muskelsvind udmærkersigisærved at være fremadskridende. Dette indebærer, at en personmedmuskelsvind løbendevilopleveenmindrearbejdsevne. Istedetforatopnå kompensation efterdanskhandicappolitiks ellers helt grundlæggende princip vil en person med muskelsvind opleve, atfors6rgelsesgrundlaget falder sideløbendemed,at sygdommentiltager.Dettekanumuligt væretilsigtet.Muskelsvindfonden kan ikke nikke genkendendetilden opfattelse,at etøgetincitament vilkunneneutraliserekonsekvenserne af densygdomsbetingede faldende arbejdsevne.Som lovforslageter formuleret,vilmange personermedmuskelsvindipraksisvære henvisttildebeskedneminifleksjobs, hvor dehidtilhar kunnetopnåførtidspension.

Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaretfor og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv social pension, lov om social pension ogflere andre love.Nyreforeningen deltager i udformningen af det endelig høringssvar på mødet i DH den 17.september 2012og har derfor valgt udelukkende at kommenterer særlige forhold for nyresyge.Nyreforeningen et helt på linje med DH´s tilkendegivelser om de positive aspekter ved reformen ogkonsekvenserne af reformen.FleksjobMange nyresyge er i arbejde, når de bliver kronisk nyresyge og skal i dialysebehandling. De har i dag titmulighed for at få etableret fleksjob i deres nuværende job.Dialysepatienter kan som regel udføre det samme arbejde som tidligere. Deres primære problem er at debliver hurtigt trætte og er begrænset af at skulle i dialysebehandling 3-4 gange om ugen a ca. 4 timersvarighed, dertil kommer transport til og fra hospitalet.Med den nye reform kan nyresyge først blive ansat i et fleksjob, når de har været igennem et længereudredningsforløb, herunder været ansat under overenskomstens sociale kapitler. Tilbuddene underoverenskomsten sociale kapitler er langt fra tilstrækkelige for nyresyge, hvis primære problem er at de ofteikke kan arbejde mere end 15 til 20 timer om ugen.En overvejende del af de dialysepatienter som har tilknytning til arbejdsmarkedet er i fleksjob, hvilket ogsågælder nyresyge under 40 år, som vil opleve en mærkbar forringelse i forhold til nuværende regler.Nyreforeningen har vanskeligt ved at se hvordan kommunerne skal kunne skaffe fleksjob, til personer somkun kan arbejde få timer ugentligt, når det allerede i dag er vanskeligt at skaffe fleksjob til personer somkun kan arbejde 15-18 timer om ugen.Det er ikke alle nyresyge der kan transplanteres og selv om den nyresyge er godkendt til transplantation erdet ikke sikkert den nyresyge får tilbudt en ny nyre hvilket blandt andet afhænger af vævsforligelighed. Endialysepatient venter i gennemsnit 36 måneder på en ny nyre, men nyresyge venter ofte fem år ellerlængere på en nyretransplantation.Nyresyge, der er igennem et vellykket transplantationsforløb kan ofte vende tilbage til et job på ordinærevilkår.En stor gruppe nyresyge har så massive helbredsproblemer, at de trods transplantation ikke vil kunnemagte et job på ordinære vilkår vil opleve en forringelse og utryghed ved at det første fleksjob højstbevilges for en fem års periode.FørtidspensionEn mindre gruppe nyresyge har så massive helbredsproblemer og begrænset en arbejdsevne, at den enesterealistiske mulighed er førtidspension. For denne gruppe er 40 års regel for tilkendelse af førtidspension enmærkbar forringelse.

Hermed fremsendes bemærkninger fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltnin-gen, Odense Kommune, vedrørende forslag om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæf-tigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere an-dre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af res-sourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud, m.v.)Bemærkningerne sker på baggrund af høringsbrev af 4. september 2012 fraBeskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, medanmodning om bemærkninger til lovforslaget senest d. 24. september, kl.16.00.Følgende fremhæves som elementer man bør have særlig fokus på i det vide-re lovarbejde med reformen:Et væsentligt punkt i forhold til hele reformen er at få sat systematisksocialt snyd på dagsordenen, således at offentlige ydelser går til derette borgere. Derfor lægger vi vægt på at få værktøjer, som kan bru-ges til at socialt snyd undgås. Vi ønsker bl.a. et hurtigere oplysnings-flow mellem myndighederne - i Odense-tale ”Al Capone metoden”,hurtig og konsekvent indsats overfor socialt snyd og bedrageri.Vedr. kriminelle borgere, som er dømt for vold i relation til berigelse,for salg af narkotiske stoffer, eller får en berigelsesdom. Her bør dissedomme kunne lægge til grund for, at den dømte er at betragte somstående til rådighed for arbejdsmarkedet (jf. LAB), og som afledtkonsekvens, en standsning af offentlig forsørgelse.

Ordningen vedr. sundhedskoordinator og klinisk funktion bør gøresmere fleksibel, således at velfungerende ordninger bevares, eksem-pelvis socialmedicinsk afsnit i Odense. Ligeledes bør man forholdesig til en evt. incitamentsstruktur (sammenhæng mellem bestiller- ogbudgetansvar), og sikre at den givne ordning ikke bliver mere om-kostningsfuld for kommunerne.Førtidspensionister bør have et incitament til at vende tilbage til ar-bejdsmarkedet uden at miste førtidspensionen. Derfor er der behov foren model som fjerner risikoen for at skulle starte afklaringsprocessenpå ny, hvis man igen vil prøve at vende tilbage til arbejdsmarkedet.For mange detaljerede proceskrav til ressourceforløb, rehabiliterings-plan og rehabiliteringsteams skal reduceres, og fokus skal være på ef-fekt og værdiskabelse for borgeren.Odense Kommune er frikommune og går ud fra at denne reform ikkeændrer ift. de ansøgninger, der er imødekommet samt bekendtgørelseom frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet.Det er vigtigt for Odense som frikommune, også efter denne reformsikrafttræden, at have de frihedsgrader ift. tilrettelæggelse af indsatsen,som vi havde inden reformens ikrafttræden.Såfremt andet skulle vise sig at være tilfældet, er dette et problem ift.at det ikke efter d. 1. januar 2013 er muligt, at indgive flere frikom-muneansøgninger til økonomi- og Indenrigsministeriet.IT-understøttelse er meget vigtigt at få indtænkt i reformarbejdet.Ressourceforløbsydelse § 68 i lov om aktiv socialpolitik.Ved ikrafttræden af lovændringen, vil det være en forudsætning forkommunerne, at beregningsreglerne for ressourceforløbsydelse er sik-ret IT-understøttelse og er integreret i nuværende kontanthjælpssy-stemer.IT-understøttelsen vil være nødvendig både i forhold til beregning ogudbetaling af ressourceforløbsydelsen, for modregning af indtægter,for beregning af sanktioner og for kobling til oplysninger fra E-indkomst.IT-understøttelse vil også være nødvendig for udbetaling og bereg-ning af fleksløntilskud til borgere i fleksjob jvf. LAB § 70f.Desuden vil sagsunderstøttende IT-systemer som f.eks. Workbase og-så skulle tilrettes på væsentlige områder bla. ift. arbejdet med rehabi-literingsplaner.Dette er aktuelt ift. al stop af sygedagpenge, ressourceforløb, tilken-delse af fleksjob og førtidspension.

Konkrete bemærkninger til lovforslaget:1. LAB § 30a:Den praktiserende læges vurdering af personenes helbredsmæssige situationskal altid fremgå af Rehabiliteringsplanens forberedende del.Der vil være situationer hvor dette ikke er nødvendigt, f.eks. i de sager hvordet lægelige forud for mødet i rehabiliteringsteamet er tilstrækkeligt udredt.2. LAB § 68a:Borgere, der skal bevilliges et ressourceforløb, skal have modtaget forsør-gelse i en længere periode, deltaget i en indsats samt behov for længereva-rende indsats.Personkredsen er meget uklar og bør præciseres. Desuden bør det præcisereshvorvidt borgeren kan klage over visitering til ressourceforløb, ydelser ogtilbud under forløbet.3. LAB § 68a:Stk.2 angiver personkredsen for de borgere der ikke skal i et rehabiliterings-forløb, det skal være ”åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres ar-bejdsevne”.Det er uklart, og savner præcisering ift. hvordan denne personkreds adskillersig fra den nuværende personkreds ift. tildeling af førtidspension. Af Pensi-onslovens § 16 fremgår det:”§ 16.Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen.Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset muligheder-ne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæfti-gelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved ind-tægtsgivende arbejde”4. LAS § 25a:Det fremgår ikke hvilke konsekvenser det skal have, såfremt borgere ikkemøder til mødet i Rehabiliteringsteamet.Der er tale om borgere som har begrænsninger, og det forudses at nogle ikkemøder op. Det er nødvendigt at få præciseret, hvorvidt teamet kan arbejdemed sagen, hvis borgeren ikke møder frem. Det forudsættes at borgeren erkorrekt indkaldt til mødet.5. LAS § 25a:Det fremgår ikke, hvilke konsekvenser det vil have, såfremt rehabiliterings-teamet ikke kan blive enige.Da der er deltagelse fra flere forvaltninger samt regionen, vil der kunne opståsituationer med modstående opfattelser, hvad der kan/skal gøres. Der er brugen præcisering af kompetencefordeling i teamet, forretningsorden el. lign.6. LAS § 25. Stk. 4. nr. 4:Det fremgår at undervisningsområdet, i alle sager vedr. personer under 30 år,skal være repræsenteret.Det bemærkes at dette langt fra vil være relevant i alle sager. Særligt vil detikke være relevant for borgere, der allerede har en kompetencegivende ud-dannelse. Undervisningsområdet bør således kun deltage ad-hoc i alle sageruafhængigt af borgerens alder.7. AKL § 68a. AKL § 68, stk. 1, 1. pkt:.”Personer, der er visiteret til … modtager ressourceforløbsydelse.”Det bør i lovteksten præciseres fra hvilket tidspunkt pgl. modtager ressource-forløbsydelse.b. AKL§ 68, stk. 1, 2. pkt.:”Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue ogen eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.”Det bør beskrives hvorvidt en ressourceforløbsydelse påvirker en ægtefælleskontanthjælp.

8. AKL § 68 stk. 4:Sygedagpenge modtagere der overgår til ressourceforløbsydelse modtagermånedligt et beløb til den hidtidige ydelse.- Sygedagpenge modtages ugevist og ressourceforløbsydelse modtages må-nedsvist. Omregningsfaktoren bør nævnes i lovbemærkningerne.- Sygedagpenge lovens § 78 bør justeres således, at kravet om regres i moden arbejdsgiver kan fastholdes også i perioden med ressourceforløbsydelse.9. Sygedagpengelovens § 7 stk. 6.Det fremgår af denne, at sygemeldte fleksjobbere som under sygeforløbetmister deres job, overgår til ledighedsydelse fra denne dato. De vil ofte stadigvære uarbejdsdygtige.Det bemærkes til dette, at kommunerne dermed mister de muligheder der er,for indsatser over for den sygemeldte i sygedagpengeregi (Sygedagpengelo-ven).10. Lov om social pension § 17, stk. 2, § 18Det fremgår af denne at alle sager om førtidspension skal forelægges rehabi-literingsteamet.Der bør være mulighed for mere smidig sagsgang (f.eks. formandsafgørelse) iforhold til at træffe afgørelser om førtidspension når:- Borgeren ønsker en afgørelse på det foreliggende grundlag,- Sager hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres(Terminal syge mm)11. Lov om social service § 100Konsekvenser af for meget udbetalt til merudgifter fremgår ikke.Det bør fremgå hvilke konsekvenser det skal have såfremt det udbetalt visersig enten at være for lidt eller for meget i forhold til de faktisk dokumentere-de udgifter.

Odense Kommune vurderer umiddelbart at et tværfagligt rehabiliteringsteamer et positivt tiltag, som kan virke gunstigt i forhold til at få en koordineret oghelhedsorienteret plan for borgeren.Kun en mindre del af de borgere, der er omfattet af reformen, modtager i dagydelser under Serviceloven. Det synes derfor ikke balanceret, at en repræsen-tant fra det sociale område skal være repræsenteret i alle rehabiliteringste-ams. Repræsentation kunne i stedet bero på en vurdering fra den gennemgå-ende sagsbehandler.Endvidere kan der forekomme tilfælde, hvor der ikke synes at være behovfor en kommunal sundhedskompetence, fordi sundhedskompetencen er tilstede ved den Regionale Sundhedskoordinator. Igen kunne det med fordelvære den gennemgående sagsbehandler, der vurderer hvilke og hvor mangekompetencer, der skal være repræsenteret i det rehabiliterende team.Kapitel 3 b § 25b.Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivningog vurdering

Odense Kommune betragter det som positivt, at reformen har til hensigt atforbedre koordination og samarbejde imellem det regionale sundhedsvæsenog de kommunale indsatser overfor borgere i målgruppen.Det er væsentligt for den samlede funktion, at sundhedskoordinator og kli-nisk enhed har kendskab til den sociale lovgivning samt erfaring med kom-munalt samarbejde.Det er vigtigt, at der stilles klare krav til sundhedskoordinator og klinisk en-hed om, at de skal kunne levere de nødvendige sundhedsfaglige kvalifikatio-ner til bl.a. vurdering af lægelige oplysninger, herunder sygdommens indfly-delse på og særlige krav til et evt. ressourceforløb. Endvidere skal sundheds-koordinator kunne vurdere behovet for at rekvirere yderligere lægeoplysnin-ger fra samme eller andre specialer. Endelig skal sundhedskoordinator ogklinisk enhed have tilstrækkelig viden om sundhedssystemet, gennemslags-kraft og accept blandt behandlende læger for at kunne sikre den nødvendigekoordinering.Det vil dog altid være forbundet med en styringsmæssig udfordring, når denmyndighed, der får retten til at indstille/beslutte og rekvirere (regionen), ikkeer ansvarlig for overholdelse af det budget, som betaler for rekvisitionen. Idette tilfælde har kommunerne budgetansvaret for ydelser og attester, mensregionen har indflydelse på, hvor mange attester, der skal indhentes og påindstillinger vedrørende Fleksjob, Førtidspension og ressourceforløb.Selvom det fortsat er de budgetansvarlige i kommunerne, der træffer afgørel-se i borgerens sag, vil Regionen få stor indflydelse på forløbets varighed ogudfald, idet det vil være den kommende Kliniske enhed i Regionen, der be-slutter, hvornår der skal indhentes speciallæge- og psykologerklæringer og,hvornår borgeren skal til yderligere udredning enten hos egen læge, special-læge, psykolog eller hos den kliniske enhed.Den uafhængighed, der opnås ved overflytning af lægefunktionen fra kom-muner til Region, kan således blive på bekostning af kommunernes evne til atstyre udgifterne til attester, til Sundhedskoordinator (i dag sociallæ-ge/lægekonsulent), Klinisk funktion og i ikke mindst Førtidspensi-on/Sygedagpenge.Det foreslås at større kommuner gives mulighed for at bevare sundhedskoor-dinatorfunktionen, svarende til den fungerende ordning i Odense Kommune.Overførsel af den sociallægelige opgave fra kommuner til Region bidrager tilen vis usikkerhed om hvorvidt den sociallægelige kompetence er til stede iRegionen og om hvor vidt Regionen har samme stærke incitament til at ar-bejde på at få borgeren rehabiliteret til selvforsørgelse hurtigst muligt.

§ 25 c.Ved fastsættelse af pris for kommunernes køb af ydelser - Sundhedskoordina-tor og Klinisk funktion - bør der tages hensyn til at prisen ikke overstigeromkostningerne ved at levere ydelsen. Der bør således stilles krav til at derfastsættes en omkostningsbestemt takst og at der aftales hvilke elementer derkan indregnes i taksten.Ordningen med sundhedskoordinator og klinisk funktion bør gøres merefleksibel, således at region og kommune kan aftale forskellige modeller(kommunal, regional eller mellemkommunal). Endelig bør sikres at den giv-ne ordning ikke forhøjer kommunernes udgifter.§ 25 e.Kommunen kan alene rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge ogspeciallægeattester fra den kliniske funktion.Det synes ikke hensigtsmæssigt, at al information om de helbredsmæssigeforhold alene skal ske via almen praktiserende læge eller ved speciallægeer-klæringer. Borgerne er ofte i behandling hos privatpraktiserende speciallægereller hospitaler/ambulatorier. Der vil derfor være behov for, at der også kanindhentes kopi af journaloplysninger fra såvel hospitaler som privatpraktise-rende speciallæger, ligesom statusattester kan være nyttige.Almen praktiserende læge vil endvidere ikke altid være i besiddelse af deseneste oplysninger om borgerens udrednings- og behandlingsforløb ved pri-vatpraktiserende speciallæger eller hospitaler/ambulatorier, idet der førstfremsendes oplysninger herom til almen praktiserende læge, når udrednings-og behandlingsforløb afsluttes. Dertil fremsendes oplysningerne kun, såfremtborgeren giver sin tilladelse hertil, med mindre behandlingsforløbet skal fort-sætte ved almen praktiserende læge.Tilsvarende forhold vil være gældende for den speciallæge, der rekvireres tilat udfærdige speciallægeerklæring, men mindre speciallægen i forvejen ken-der borgeren fra speciallægepraksis eller hospital/ambulatorium. I sidstnævn-te tilfælde, vurderes det, at en statusattest fra behandlende speciallæge oftestville være tilstrækkelig til belysning af borgerens helbredsforhold.Der er endvidere lagt op til, at almen praktiserende læges vurdering skal skepå baggrund af en konsultation. Odense Kommune vurderer, at det i en rækketilfælde formodentlig ville være tilstrækkeligt at rekvirere en statusattest.Det er Odense Kommunes erfaring, at almen praktiserende læge, privatprak-tiserende speciallæge og speciallæge ved hospital/ambulatorium ikke altidhar fokus på borgerens ressourcer og dermed beskæftigelsesmuligheder. Derskal derfor stilles meget specifikke krav til de attestudstedende læger i deresbeskrivelse af borgerne i lægeattesterne. Dertil bør de attestudstedende lægervære opmærksomme på, at det ikke altid udelukkende er de helbredsmæssigeforhold, der udgør en begrænsning for beskæftigelse, ligesom en afgørelse

om f.eks. fleksjob og førtidspension kun sjældent kan vurderes alene på delægelige udtalelser.De nævnte ændringer vedrørende attester kan påføre kommunerne øgede ud-gifter til attester, idet det er op til den kliniske funktion at vurdere, hvorvidten attest er påkrævet. Den kliniske funkton er uden budgetansvar og kan re-kvirerer speciallægeattester og henvise borgere til undersøgelser hos sig selvpå Kommunens regning. Dette forekommer uhensigtsmæssigt set fra et øko-nomistyringsperspektiv.Odense Kommune har et socialmedicinsk afsnit, som er godkendt af Sund-hedsstyrelsen til at uddanne speciallæger i samfundsmedicin. Socialmedi-cinsk afsnit i Odense Kommune sælger i dag ydelser til øvrige mindre kom-muner på Fyn. Odense Kommune så gerne, at reformen tillod større kommu-nale Socialmedicinske enheder, hvor der kunne garanteres et fagligt niveaufor den samfundsmedicinske lægegerning og hvor incitamentet til at effekti-visere og minimere omkostningerne i forbindelse med brug af lægeydelserblev bevaret og bestemt af kommunen, som betaler udgiften. Større kommu-ner kunne således med fordel sælge ydelsen til de mindre kommuner, som idag. Dette ville bidrage til reel konkurrence på det marked, hvor regionenellers ville være eneleverandør af ydelser.Kommunerne har – sammenlignet med regionerne - størst økonomisk incita-ment til at borgerne rehabiliteres til beskæftigelse og til at borgerne modtagerde indsatser med størst effekt på beskæftigelsesevnen. Det synes derfor uhen-sigtsmæssigt at overflytte så relativt stort indflydelse fra Kommune til Regi-on.Odense kommune anerkender den fordel, der opstår som følge af den direktekoordination mellem det regionale Sundhedssystem og kommunen via sund-hedskoordinatorerne.

Høringssvarom det kommunale kontrolaspekti forbindelse med nye regler for førtidspension og fleksjob mv.I forbindelse med at lovforslaget, der udmønter aftalen om en reform af før-tidspension og fleksjob, er i høring, har Kontrol- og regresfunktionen i sam-arbejde med Pensionsafsnittet i Odense Kommune en række bemærkninger afbåde generel karakter samt mere direkte og konkret i relation tilkontrol-aspektet.Notatet skal desuden ses i lyset af, hvor vigtigt det er, at undgå snyd medsociale ydelser. Det er en væsentlig økonomisk og samfundsmæssig opgaveat hindre misbrug, da det tager penge fra andre, der har større behov. Alleborgere har en fælles interesse i, at der ikke snydes med sociale ydelser.Bemærkningerne er samlet i følgende 8 overskrifter:1. Om arbejdsindtægter samtidig med førtidspension2. Perspektiver i rehabiliteringsteam3. Jævnlig revidering af alle sager om førtidspension4. Økonomisk incitament til at blive på arbejdsmarkedet5. Borgere med udenlandsk baggrund uden for EU mv.6. Kriminalitet og udslusning fra fængsel7. Mere uhindret strøm af informationer mellem kommune, politi ogSKAT samt større klarhed og ens forståelse af mulighederne for atsamarbejde8. Muligheder for understøttende observationerAd. 1. Om arbejdsindtægter samtidig med førtidspensionSom reglerne for førtidspension har været udformet de seneste mange år, erder helt generelt nogle vanskelige rammer for en effektiv kontrolindsats ikommunerne. Det skyldes bl.a., at der er meget vide og ofte ”svævende”grænser for, hvor meget en førtidspensionist kan arbejde og have indtægter(fx op til ca. 137.000 kr. pr. år på den gamle ordning) ved siden af førtidspen-sionen.Den faktiske virkning af reglerne i forhold til kontrolindsatsen i kommunener, at førtidspensionister temmelig risikofrit kan arbejde langt ud over hensig-ten og grænserne i loven. Når en kontrolmedarbejder møder en førtidspensio-nist på arbejde, kan det være yderst vanskeligt at kontrollere, bevise ellersandsynliggøre, hvorvidt omfanget af arbejdsindtægten overstiger det tilladte.Der findes ikke noget effektivt kontrolinstrument.I forhold til det kontrolmæssige aspekt vil det således være mere hensigts-mæssigt, hvis det bærende hensyn i reglerne om tilkendelse af førtidspensioner, at borgeren vitterligt er så dårlig, at vedkommende ikke kan arbejde. Skul-le det så senere vise sig, at førtidspensionisten kan arbejde, bør det ikke være

på en ordning med førtidspension, men i en anden kontekst og efter et andetregelsæt eksempelvis ordningen med fleksjob eller som frivilligt ulønnet ar-bejde.Ad. 2. Perspektiver i rehabiliteringsteamMed afsæt i ovenstående afsnit 1. kan der i relation til det kontrolmæssigeaspekt bakkes op om tiltaget vedrørende rehabiliteringsteam. Et sådan teamkan medvirke til at skabe rammer for bl.a. højere kvalitet og bedre tværfagligkoordinering i vurderingen af den enkelte borger med henblik på, at den en-kelte så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet. Således at der bevares etvist arbejdsincitament.Ad. 3. Jævnlig revidering af alle sager om førtidspensionEn førtidspension bør ikke være tilkendt for livstid og derved på forhånd ude-lukke alle muligheder for at udnytte chancer for bedring hos borgeren. Derforbør reglerne for førtidspension indrettes, så alle tilkendelser af førtidspensiontages op og revideres med faste intervaller fx hver 3-5 år. Antageligvis er detsådan, at nogle borgere på førtidspension ikke altid afprøver deres mulighe-der for arbejde helt legalt. Ved at vurdere pensionen med jævne mellemrumkan der åbnes op for en samtale, hvor der kan drøftes alternative mulighederfx fleksjob for at se, om der er sket en forbedring.I tråd hermed kunne indføres en regel, at hvis en borger på førtidspensionmødes i arbejde på kontrol-razziaer, så stoppes førtidspensionen anden gangman træffer vedkommende på arbejde under en kontrol-razzia (evt. klippe-kort).Ad. 4. Økonomisk incitament til at blive på arbejdsmarkedetDer bør skabes et økonomisk incitament for at blive på arbejdsmarkedet. Mu-ligheden for at kunne supplere sin førtidspension med indtægter ved siden afbør således ikke helt fjernes. Der bør skabes model som giver et incitamentfor at vende tilbage til arbejdsmarkedet, uden risiko for at miste retten til før-tidspension, og uden risiko for at skulle starte forfra med afklaringsprocessen.Ad. 5. Borgere med udenlandsk baggrund uden for EU mv.Et konkret tiltag i forhold til udformning af reglerne, der kunne understøtteen mere effektiv kontrol, er mere ens regler for udrejse for førtidspensionisterog kontanthjælpsmodtagere. Sidstnævnte kategori har mulighed for efter an-søgning og en nærmere vurdering at rejse på op til 5 ugers ferie og beholderetten til kontanthjælp. Førtidspensionister har langt friere rammer til at op-holde sig i udlandet, og det er sværere at få konstateret, om reglerne for op-hold i udlandet overtrædes eklatant. Kommunen skal i visse tilfælde vurderepå, om pensionisten har permanent eller midlertidigt ophold i udlandet. Mereobjektive regler vil hjælpe kontrolmedarbejderen.En særlig problemstilling er, at der i forhold til fx kontanthjælp ikke samtidigmå ejes formue hos den borger, der modtager ydelsen. Det gælder også for-mue, der evt. befinder sig uden for Danmarks grænser. For førtidspension erdet vigtigt for kommunen at få oplyst overskud af virksomhed eller uden-

landske renteindtægter mv. Der er i flere kommuner konkrete mistanker om,at modtagere af diverse sociale ydelser, der har udenlandsk baggrund ejer fastejendom eller oppebærer diverse indtægter i det oprindelige hjemland.I forbindelse med, at myndighedsopgaven vedrørende udbetaling af førtids-pension pr. 1. marts 2013 overgår til Udbetaling Danmark foreslås det, at deri statslig regi oprettes en særlig”Taskforce”eller”Rejsehold”,der har somformål at afdække, dokumentere og bekæmpe omfanget af snyd med socialeydelser relateres til forhold i modtagerens evt. hjemland. Et sådan team vilogså kunne samarbejde med fx SKAT om at afdække og bekæmpe de meto-der, der angiveligt anvendes til at transportere store pengesummer ud afDanmark på ulovlig vis.Ad. 6. Kriminalitet og udslusning fra fængselI tråd med allerede eksisterende lovgivning samt forskellige projekter i kom-munerne om ”den gode løsladelse” fra fængsel, der bl.a. omfatter udarbejdel-se af en handleplan for nogle løsladte afsonere, kunne der også i relation tildet kontrolmæssige aspekt skabes mulighed for at anvende en tilgang, dermeget prompte og direkte retter sig mod jobafklaring herunder en vurderingaf borgerens samlede situation. Det kunne fx indebære, at førtidspension ikkefortsat anses for det rigtige, jf også ovenfor under afsnit 3. Hvis borgerenmod forventning ikke ønsker at medvirke herunder møde frem til indkaldtemøder, vil de sociale ydelser kunne stoppes. På sigt kan den meget omgåendeog direkte orientering mod arbejdsmarkedet måske have en forbyggende ef-fekt i forhold til at borgeren falder tilbage i misbrug, kriminalitet og ensom-hed.Ad 7. Mere uhindret strøm af informationer mellem kommune, politi ogSKAT samt større klarhed og ens forståelse af mulighederne for at sam-arbejdeSom reglerne er udformet i dag, er der rent faktisk mange muligheder for atudveksle oplysninger i kontrolmæssig sammenhæng samt i forbindelse medkriminalitetsforebyggelse. Det er dog en væsentlig hæmsko, at forståelsen ogfortolkningen af reglerne er forbundet med usikkerhed og er relativt uensartetrundt om i landet.Et aktuelt eksempel, hvor fx en vejledningsindsats i samarbejde mellemkommuner og bl.a. Justitsministeriet kunne være fordelagtigt, er de forhold,der lejlighedsvist gør sig gældende i Vollsmose og lignende områder i andrekommuner.Af hensyn til en helhedsmæssig indsats omkring kriminalitetsbekæmpelsehos politiet og kontrol af sociale ydelser hos kommunerne, bør der være debedst tænkelige rammer for samarbejde herunder muligheder for en megetsmidig udveksling af oplysninger, hvor der er behov og (sagligt) formål. For-tolkningen af hvad der sagligt må udveksles af oplysninger mellem politi,kommune og SKAT bør være meget bred, især når der er tale om bekæmpel-se af ordensmæssige eller deciderede samfundsnedbrydende aktiviteter. Ogsåi forhold til at bekæmpe snyd med udbetaling af sociale ydelser bør der være

meget vidtgående og effektive muligheder, da bedrageri med sociale ydelserer undergravende for samfundet på længere sigt.Alle formålstjenlige oplysninger bør efter en saglig straks-vurdering kunneflyde hurtigt mellem politi og kommune. Derved sikrer man mest hensigts-mæssig og optimal udnyttelse af myndighedernes ressourcer i en fælles ind-sats til bekæmpelse af kriminalitet og socialt bedrageri.Man kan forestille sig mange eksempler på fordele ved et udvidet samarbej-de. For bare at berøre nogle ganske få kunne man forestille sig, at når politietstopper biler eller motorcykler, så kunne der i nogle særlige tilfælde givesformueoplysninger videre til kommunen forstået på den måde, at politiet gi-ver oplysninger om, hvem der kører og ejer bilen. Et andet eksempel kunnevære, at politiet giver besked til kontrolgruppen i kommunen, når der fx be-slaglægges formuer. Disse oplysninger videregives til den relevante ydelses-udbetalingsafdeling i kommunen, da oplysningerne evt. kan være afgørendefor udbetaling af sociale ydelser. Og når politiet af forskellige grunde undrersig over anmeldelse af tyveri af dyre smukker, så kan en videregivelse af op-lysningerne til kommunen gøre, at kommunen kan stoppe for en bestemtydelse, som borgeren slet ikke har ret til med en formue af denne størrelsemv.Ad. 8. Muligheder for understøttende observationerEt virkeligt radikalt tiltag i forhold til at kunne gøre noget effektivt ved etseriøst problem med socialt bedrageri, ville være mulighed for at kommunerkan ansatte medarbejdere, der inden for nogle bestemte i lovgivningen angiv-ne rammer, kan foretage systematiske observationer af borgere, når der er enklar og underbygget mistanke om snyd.Forhindringen for kommunernes kontrolgrupper i dag gældende regler ogfortolkningen, hvorefter kommuner ikke må foretage systematiske observati-oner af borgere. Det er fordi, detikke anses for proportionalti forhold tilmålet, nemlig at afsløre snyd, stoppe ydelser og kræve tilbagebetaling. Dettehensyn og denne forvaltningsretlige vurdering står i vejen for en mere effek-tiv kontrolindsats.Men det handler om snyd med kroner og øre i en virkelighed, hvor de offent-lige kasser har begrænsede midler. I alle andre sammenhænge i samfundet serman med alvor på borgeres tyveri eller bedrageri mv. af eksempelvis 10.000kr., 50.000 kr. eller 100.000 kr. om året. Når det er de offentlige kasser, detgår ud over bør der være den samme alvorlige indstilling til at kunne håndte-re problemet lige såvel som det bør afspejles i de midler, der kan tages i an-vendelse for at bekæmpe det.Det er stødende for opfattelsen af retfærdighed og undergravende for vel-færdssamfundet på lang sigt, hvis fx en førtidspensionist, der angiveligt skul-le være i meget dårlig fysisk forfatning, kan udføre alle mulige fysisk kræ-vende aktiviteter i det offentlige rum. Mange borgere tager også meget af-slappet på at få sociale ydelser som var man enlig forsørger, men ikke reelt erdet. Hvis kommunerne rent faktisk skal have en bedre mulighed for at løftedisse sager og bevise eller sandsynliggøre snyd, så bør der inden for noglegivne rammebetingelser kunne observeres ved fx børnehaver, skoler, daglig-

Parkinsonforeningens høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, og flere andre love, september 2012Parkinsonforeningen er overordnet meget uenig i den grundlæggende tese i lovforslaget, nemlig atfleksjobbere gennem økonomiske incitamenter kan motiveres til at arbejde flere timer om ugen. Denindbyggede motivationsfaktor i form af at man får en højere løn jo flere timer man arbejder er et udtrykherfor. Fleksjobbere er jo netop vurderet til at have en varig arbejdsevnenedsættelse og for mennesker,der er ramt af progredierende lidelser, som parkinsonramte er, bliver det nærmest absurd at forestille sigat man gennem økonomiske incitamenter kan motiveres til at arbejde mere i takt med at arbejdsevnenforringes af en svær sygdom. Hele lovforslaget er gennemsyret af tiltag og bureaukrati, der skal opfangeden eventuelt øgede arbejdsevne. Vi mener, at man hellere skulle skærpe visitationskriterierne ogoplysningsforpligtelsen hvis man med lovforslaget ønsker at opfange de mennesker, som har enarbejdsevne som med tiden kan udvikles og forbedres.Som lovforslaget ligger, er der stor risiko for, at usikkerheden om ens forsørgelsesgrundlag forværrersygdomstegn og symptomer samt skubber flere over på førtidspension.Parkinsonforeningen har tilsluttet sig kataloget med 14 ændringer fra en række fagforbund, foreninger oghandicaporganisationer. Herværende høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, og flere andre love koncentrerer sig derfor udelukkende om nedenstående udvalgteparagraffer.Lov om social pension § 16 stk. 2:Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have tilkendt førtidspension. Personer, som sandsynligvisvil ende på førtidspension hvis ikke der ydes en særlig indsats – dvs. personer med komplekseproblemstillinger – skal i stedet have et individuelt tilrettelagt ressourceforløb. Målgruppen er personermed komplekse problemstillinger, dvs. både af social, psykologisk, helbredsmæssig og uddannelsesmæssigkarakter. De personer under 40 år, som fortsat kan tilkendes førtidspension uden et ressourceforløb, er desom er ”så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er formålsløst at udviklearbejdsevnen”.Personer over 40 år kan fortsat få tilkendt førtidspension, men skal som udgangspunkt også have étressourceforløb, med mindre det er ”åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen gennem etressourceforløb.”Parkinsonforeningens kommentar hertil:Lovteksten, bilagene eller forarbejder, spørgsmål og svar til loven, må præcisere, hvad det er for grupper,der kan undtages fra ressourceforløb og få tilkendt førtidspension direkte.

Parkinsonramte vil i de fleste tilfælde ikke tilhøre målgruppen for ressourceforløbene. Parkinsonforeningenmener, at det skal præciseres, at personer, hvis arbejdsevne udelukkende er forringet som følge af enneurodegenerativ progredierende sygdom, tilhører den gruppe, både under og over 40 år, som kantilkendes førtidspension direkte.Det vil være at opbygge og fastholde et unødvendigt bureaukrati at udvikle ressourceforløb forparkinsonramte.Lov om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70b:Fastholdelsesfleksjob kan først komme på tale når fleksjobberen har været ansat på arbejdspladsen imindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler / på særlige vilkår. Dette krav gælder ikke hvisdet er åbenbart formålsløst fordi den ansatte fx har været udsat for en alvorlig arbejdsskade eller pludseligog alvorlig sygdom.Parkinsonforeningens kommentar hertil:Også her mener vi i Parkinsonforeningen, at det er vigtigt at få præciseret, hvem der tilhører den gruppeomfattet af § 70 b, stk. 4, som ikke først skal være ansat 12 måneder på hidtidig arbejdsplads under desociale kapitler / på særlige vilkår. Det er ”åbenbart formålsløst” for parkinsonramte og andre med enneurodegenerativ progredierende sygdom, først at skulle ansættes under de sociale kapitler / på særligevilkår.Der er i dag forholdsmæssigt mange parkinsonramte på fleksjob. Langt de fleste er i fastholdelsesfleksjobfordi Parkinsonisme ofte rammer personer, som er i en aldersgruppe hvor de har opnået særligekompetencer og færdigheder i forhold til nuværende arbejde, og fordi Parkinsons sygdom erfremadskridende, hvilket betyder at arbejdsevnen gradvist forringes, men kan udnyttes med skånehensynindenfor arbejdsområder, som beherskes i forvejen.Parkinsonramte er ofte påvirket kognitivt, dvs. sårbare overfor stress, overfor situationer med mange boldei luften, i forhold til indlærings- og omstillingsevne mv., hvorfor arbejdsevnen vil blive yderligere forringetved at skulle lære et helt nyt arbejdsområde, nye funktioner og nye kolleger at kende. Derfor vilparkinsonramtes arbejdsevne være mindre i et nyt fleksjob end i et fastholdelsesfleksjob. Ifastholdelsesfleksjobbene er der ofte tale om ”perfect match” mellem arbejdsplads og medarbejder, mendet er meget svært at forestille sig parkinsonramte skifte arbejdsplads. Alternativet kan meget vel bliveførtidspension.§70 b. stk. 3 Skriftlig aftale om sociale kapitler/særlige vilkårParkinson sygdom diagnosticeres ofte først et par år efter de første symptomer har vist sig. Arbejdspladsenhar derfor ofte allerede gennem en længere periode forsøgt at tilpasse arbejdsopgaverne til den ramte. Detbør præciseres hvornår de 12 måneder tæller fra – hvis arbejdspladsen eksempelvis allerede har forsøgt enomplacering eller lignende, som er aftalt skrifteligt.Tillige er det uklart om de 12 måneder skal ligge før eller efter en eventuel arbejdsprøvning. Hvis denramtes berettigelse til fleksjob skal afgøres ved en arbejdsprøvning og denne viser, at den ramte er

berettiget til fleksjobbet, kan personen så komme tilbage til hidtidig arbejdsplads og skal de 12 månederkomme herefter?Konsekvenser for samlede udbud af fleksjobDer ligger i lovforslaget ingen forpligtelse hos arbejdsgiveren til at fastholde den ramte under de socialekapitler / på særlige vilkår, så vi frygter at mange arbejdsgivere ikke vil afholde en fuld lønudgift iyderligere 12 måneder til en person med nedsat arbejdsevne.Dertil mangler der i lovforslaget incitamenter for arbejdsgiverne til at oprette fleksjob. Hvis arbejdspladsenikke kan få ”perfect match” i form af den parkinsonramte, som har særlige kompetencer i forhold til jobbet,vil arbejdsgiveren så overhovedet byde fleksjobbet ud?Parkinsonforeningen forudser, at disse nye bestemmelser vil betyde et mindre totalt udbud af fleksjob.Servicelovens § 100De faste ydelsestrin afskaffes og merudgifterne udmåles i stedet på baggrund af de sandsynliggjortemerudgifter og der rundes op til hele 100 kr. Bagatelgrænsen bevares, men reguleres fremover medsatsreguleringsprocenten.Parkinsonforeningens kommentar hertil:Parkinsonforeningen finder for det første, at denne forringelse af en bestemmelse i Serviceloven slet ikkebør optræde i en reform af førtidspension og fleksjob.Parkinsonforeningen finder for det andet, at parkinsonramte vil blive hårdt ramt, for det første økonomisk,men også i forhold til de detaljereder beregninger, som aftalen kræver, og som er en belastendebureaukratisering for parkinsonramte.

Vedr. Førtidspensions- og fleksjobreformPTU har ved gennemlæsning af lovforslagene med bemærkninger ikke kunnet undgå at hæftesig ved en slående modsætning mellem de gode hensigter bag lovforslagene og den arbejds-markedsmæssige virkelighed, hvori forslagene skal realiseres.På den måde er timingen utrolig dårlig valgt.Med en gruppe af ikke-handicappede ledige på ca. 160.000 er det vanskeligt at forestille sig,at principperne bag reformen, jf. bemærkningen side 34, skal have nogen gang på jorden,herunder,flest mulig i arbejde og selvforsørgelseflest mulig på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støttefærre på førtidspensiontilskud til fleksjob omlægges, således at personer med ringe arbejdsevne kan komme iarbejdeDet skriver regeringen skønt den bedre end nogen anden ved, hvor svært det er at skabevækst og øget beskæftigelse, hvor mange dagpengemodtagere, som er tæt på at falde forgrænsen for modtagelse af dagpenge, og at en større og helt ny undersøgelse viser, at danskearbejdsgivere har taget klar afstand fra at ansætte folk i fleksjob under 5 - 6 timer om ugen,fordi de simpelthen ikke kan finde meningsfuld beskæftigelse til medarbejdere ved så ringetilknytning til virksomheden. Hertil kommer at der er ca. 17.000 fleksjobvisiterede på ledig-hedsydelse, som leder efter arbejde.PTU er for så vidt meget enig i regeringen og forligspartierne i, at der er et påtrængende be-hov for at gøre det danske arbejdsmarked meget mere åbent, inkluderende og tilgængeligtfor mennesker med handicap, end det nu er og at bruge Handicapkonventionens bestemmel-ser som mål for en sådan arbejdsmarkedsreform, men det er jo desværre ikke det man hargjort med de lovforslag, man har sendt i høring.

En reel inklusion af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet strander jo ikke på, at voremedlemmer ikke gerne vil arbejde, men navnlig på to grundlæggende barrierer:for ringe skolegang og uddannelsefor lidt tilgængelighed til både arbejdspladser og transportmidler, og her drejer det sigom tilgængelighed i vid forstand, dels fysisk i forhold til omgivelserne, og dels med hen-syn til både information og kommunikationDe fremsatte forslag forholder sig overhovedet ikke til disse basale forudsætninger. Også afden grund er reformens prognose ikke god, uanset at man iværksætter mange foranstalt-ninger, er udsigten til, at de vil resultere i bedre beskæftigelse for målgruppen, desværre ikkegod. Der er grund til at befrygte, at det, der investeres i reformen, kommer til at stå i misfor-hold til udbyttet, og at en meget stor del af de mennesker, der nu kommer i ressourceforløb,efter megen aktivitet alligevel ikke kommer i job, men ad omveje igen parkeres på en form forpassiv forsørgelse.1. Forholdet til HandicapkonventionenFN's konvention om de rettigheder, mennesker med handicap har, er jo ratificeret af Dan-mark og en del af vore internationale forpligtelser. Konventionen skal selvsagt overholdesogså ved en reform som den, der nu er i høring.Blandt vore grundlæggende rettigheder, som der er god grund til at sætte fokus på i denneforbindelse skal følgende fremhæves:Lige muligheder (også på arbejdsmarkedet), effektiv deltagelse og inklusion i (alle deleaf) samfundslivet, tilgængelighed og ingen diskrimination, jf. art. 3, 5 og 9.Ret til livslang uddannelse, jf. art. 24.Ret til at tjene til livets ophold ved beskæftigelse som vi frit kan vælge "på etarbejdsmarked og i et arbejdsmiljø, der er åbent, inkluderende og tilgængeligt", jf. art.27.Uanset reformens gode hensigter er det både beklageligt og kritisabelt, at lovforslagene ikkedirekte forholder sig til, hvordan lovgivningsmagten ser Handicapkonventionens forpligtelseropfyldt med det som er reformens mål og midler. Denne undladelsessynd er meget værre herend i mange andre tilfælde, fordi mennesker med handicap er selve hovedmålgruppen.PTU må derfor efterlyse en nærmere redegørelse for reformens forhold til Handicapkonven-tionen og en erkendelse af, at det danske arbejdsmarked kun i meget ringe grad er åbent,rummeligt, inkluderende og tilgængeligt for mennesker med handicap.Ethvert land får det antal førtidspensionister, som dets arbejdsmarked ekskluderer. Antalletaf førtidspensionister er dermed i meget vidt omfang en funktion af samfundets forsømmelseaf at inkludere mennesker med mange forskellige former for funktionsnedsættelse.

Det er ikke handicapbevægelsens medlemmer, der ikke vil arbejde, men samfundet som hidtilikke har gjort nok for at gøre dette muligt. I virkeligheden forholder det sig sådan, at der hidtilikke er kommet ret mange flere mennesker med handicap i arbejde end dem, der har inklu-deret sig selv.2. Andre bemærkninger til lovforslageneDer er, når de foran anførte mere principielle bemærkninger er anført, også en række godeforslag i reformen.Rehabiliteringsteams og ressourceforløb er hver for sig gode og konstruktive tiltag, som inde-holder mulighed for at gavne mange, særligt hvis de administreres rigtigt i en ægte og åbendialog med borgeren. Borgeren skal ikke bare høres rent formelt, men inddrages i hele pro-cessen, således at hans/hendes egne ønsker også respekteres. Uden god motivering kommerder ikke nogen i job.Brug af mentorer er også en god ide, men der står ikke ret meget om, hvor mentorerne skalkomme fra. PTU skal pege på, at det er vigtigt, at mentorerne har uddannelse og kompeten-ce, så de kan klare opgaverne. En mentor skal også være en god rollemodel.Borgeren må meget gerne kunne genkende sig selv i sin mentor. Mennesker med handicap vilderfor kunne være egnede mentorer. Kommunerne bør derfor være åbne for at rekruttereegnede mennesker med handicap som mentorer, give dem uddannelse og dermed på engang skabe jobs og fremme rehabilitering af andre mennesker med handicap.Der bliver tale om et stort og ganske bureaukratisk system fordelt på samtlige landets kom-muner, hvilket i sig selv altid kan give anledning til nogen bekymring, navnlig når mange afreglerne indeholder vanskelige skøn.Der er ikke ret mange bestemmelser om de forskellige tilbuds materielle indhold og kvalitet,men rigtig mange regler om procedurer, processer og formalia. Der hvor forenkling er mulig,bør der gøres en indsats for at skabe mere klare og simple regler både af hensyn til borgerneog til kommunernes forvaltning af reglerne.Der er et stort behov for at indføre og beskrive kvalitetsstandarder, som kommunernes tilbudskal leve op til. Sådanne standarder efterlyses.Et andet vigtigt aspekt i reformen, som ikke ses at have fået megen opmærksomhed er borg:ernstikhdoglaemur.Bæknige,dlarosmivegdj-ledning til borgerne efterlyses. Der er behov for retsgarantier, når det drejer sig om menne-skers grundlæggende rettigheder som forsørgelse og arbejde.Umiddelbart virker det måske nærliggende at reformen tillægger de kommunale iobcentre ensamlende funktion i forhold til rehabiliteringsteams. Hvem skal ellers tage opgaven op. Vi mådesværre fra handicaporganisationernes side pege på, at den viden, som jobcentrene har om

de forskellige former for handicap og disse gruppers behov er meget ringe, også selvom deter en såkaldt nøglemedarbejder på handicapområdet. Det er ikke ret godt, når vi taler ommennesker med fysiske funktionsnedsættelser som syns-, høre- og bevægelseshandicappede,men langt værre, når det drejer sig om hjerneskader, mentale handicap og psykiske lidelser.Hvis det skal komme til at fungere, bør der iværksættes en grundig undervisnings- og infor-mationskampagne for alle landets jobcentre, idet man må minde om, at DH har 32 medlems-organisationer og at antallet af handicapgrupper er en del større uden at tage de mestsjældne med.Ressourceforløb er som indledningsvist sagt en god id& og det er også rigtigt, at de ikke måvare længere end nødvendigt, men det omtales tillige, at man kan få flere ressourceforløb afop til 5 års varighed efter hinanden. Kan det dog være rigtigt at lade en borger leve 10 ogeventuelt 15 år, uden at man er nået til en afklaring.Det virker skræmmende. Vel er udvikling af arbejdsevne en proces, der kan tage tid, men sålange tidsrum bør ikke forekomme, medmindre borgeren selv samtykker heri. Et krav omsamtykke bør kræves efter 5 år.Det er i det hele taget vigtigt, at man som udgangspunkt søger at opnå informeret samtykkefra borgeren til alle led i rehabiliteringsprocessen.Det er en god metode til sikring af borgerens aktive medvirken.Når borgeren får et tilbud undervejs i rehabiliteringsprocessen bør der altid være tale om etreelt valg mellem flere muligheder.Rehabiliteringsteamet bør udover de sagkyndige fra henholdsvis jobcenter, social-, sundheds-og undervisningsafdelinger i kommunen også tiltrædes af en jurist for at sikre, at forvalt-ningsloven og andre regler for god sagsbehandling overholdes.Man vil uundgåeligt i mange tilfælde, ikke mindst blandt borgere med psykiske vanskelighe-der opleve, at de er så syge, at de ikke umiddelbart er i stand til at gå i gang hverken med un-dervisning eller jobtræning.Sygdom og genoptræning må og bør altid have første prioritet, således at behandling gårforud for alle andre rehabiliteringsforanstaltninger, herunder revalidering. Dette må gældefor psykiske lidelser, hjerneskader såvel som for fysisk genoptræning.Det fremgår ikke helt klart hvilke tilbud, der gives til de borgere, der ikke får et ressourcefor-løb tilbudt. Dette bedes der redegjort nærmere for. Man kan jo spørge om, hvorfor ikke alle -bortset fra de helt åbenbart klart uarbejdsdygtige - får et ressourceforløb, når nu lovgiver harbesluttet, at det er vejen til arbejdsmarkedet?Samspillet mellem retten til udredning og iværksættelse af ressourceforløb er heller ikke klartbelyst i bemærkningerne.

I forslag til § 70 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skrives i stk. 1, 2. pkt.: ”Lønnen suppleres medet fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af jobcenteret til denansatte, jf. § 70 f.”Hvor der her skrives ”jobcenteret” skrives i § 70 f, stk. 1 ”Kommunen”.Det må antages, at dette fleksløntilskud skal betragtes som en (delvis) forsørgelsesydelse, der i øvrigtskattemæssigt behandles som a-indkomst. Er denne antagelse korrekt, synes det at henlægge såvelbevilling som udbetaling til jobcenteret, at være i strid med bestemmelserne i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats, idet det heri er bestemt, at jobcentrene ikke må træffeafgørelse om samt udbetale forsørgelsesydelser.KL har i høringssvar af 24. september (side 7) foreslået en ophævelse af reglerne om, hvilke opgaver somskal placeres i jobcenteret. Det må antages, at nærværende forslag til § 70 e kan give KL anledning til atgentage denne anbefaling.I forhold til revalideringsydelse har lovgivningen været så uklar, at endog spørgsmålet om myndighed tilafgørelse om revalideringsydelse har været henvist til afklaring i Ankestyrelsen. Med det resultat, atjobcenteret ikke har kompetence til at afgøre spørgsmålet om ret til revalideringsydelse under etrevalideringsforløb – bevilget af jobcenteret. Afgørelsen er offentliggjort som principafgørelse 76-12.Med den foreliggende formulering i h.h.v. § 70 e og § 70 f (jobcenteret/kommunen) bliver derformentlig også her grobund for en sådan usikkerhed om forståelse af regelsættet, at Ankestyrelsen igenmå træde til med en principiel afgørelse. Som udgangspunkt må det dog antages, at principafgørelse 76-12 analogt kan anvendes i forhold til fleksjob. Der skrives blandt andet i principafgørelsen: ”Der er ikkehjemmel til at give jobcentret kompetence til at træffe afgørelse på området, ud over hvad der erspecifikt hjemmel til il § 7, nr. 1 – nr. 9, det vil sige forhold som vedrører den beskæftigelsesmæssigeindsats for at få iværksat revalidering.” (Der er tale om § 7 i bekendtgørelse nr. 1277 af 14. december2011 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats).På baggrund af erfaringerne siden 1. januar 2007 er det Randers Kommunes opfattelse, at der, som KLanbefaler, er god grund til at ophæve reglerne om, hvilke opgaver der må varetages i jobcenteret. Indtildenne anbefaling eventuelt anbefales, vil det være ønskeligt med en sådan konsekvens i lovgivningen, atdet entydigt er fastlagt, hvor kompetencen til at bevilge og udbetale forsørgelsesydelser skal ligge.

Klinisk funktion, rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteam.Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne fremover skal have adgang til rådgivning fra det regi-onale sundhedsvæsen via et struktureret samarbejde. Der skal i regionerne etableres en kliniskfunktion, der er repræsenteret i de kommunale rehabiliteringsteam ved en sundhedskoordinator.Fremover kan kommunen søge lægefaglig rådgivning via borgerens praktiserende læge og viasundhedskoordinatoren. Speciallægeattester og lægefaglig rådgivning kan alene rekvireres fra kli-nisk funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.Alle kommuner skal have et rehabiliteringsteam, der skal behandle alle sager, inden der kan træf-fes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet skal være repræsenteret afmedarbejdere fra beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet, UU (behandling af sager for bor-gere under 30 år) og sundhedskoordinator. Derudover deltager sagsbehandler og borger.Borgere, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliterings-plan, der består af to dele – en forberedende del og en indsats del. Den forberedende del skal ud-arbejdes for alle. Praktiserende læge skal inddrages allerede i den forberedende del, idet han påbaggrund af en konsultation skal vurdere borgerens helbredsmæssige situation i forhold til mulig-hederne for at arbejde/uddanne sig.Kommentar:Kommunen pålægges at afholde udgifter til såvel sundhedskoordinator, rådgivning og lægeligeattester, som ydes af regionen. Det kan påføre kommunen en væsentlig merudgift på serviceud-giftsrammen, og i værste fald betyde, at en stor del af de afsatte midler vil blive brugt til at køberådgivning i regionen. Det kan også berøre sager, der allerede er belyst lægeligt ved attester oglægeskøn. Disse sager kan risikere at blive belyst 2 eller flere gange, hvis sundhedskoordina-tor/klinisk funktion finder behov derfor, og resultatet kan blive modsatrettede, lægelige vurderin-ger. Det synes i øvrigt uklart, hvornår og i hvilket omfang kommunen alene skal bruge klinisk funk-tion – er det allerede i den forberedende del før sundhedskoordinator er på banen, eller er det iforlængelse af rehabiliteringsteamets behandling af og anbefalinger i sagen? Og hvor er mulighe-den for brug af VISO i disse komplekse sager. I dag har kommunen mulighed for at få gratis rådgiv-ning og udredning ved VISO i særlige vanskelige sager. Det ville være beklageligt, hvis denne mu-lighed bortfalder, fordi kommunen alene kan indhente lægelig rådgivning ved egen læge, sund-hedskoordinator og kliniks funktion.

En anden risiko er, at sagen trækker i langdrag grundet kapacitetsproblemer. Det være såvelmanglende kapacitet hos sundhedskoordinator, på lægelig rådgivning eller ved de speciallæger,der skal udfærdige attester. I dag har kommunerne mulighed for at få en sag hurtigt afklaret vedbrug af egne lægekonsulenter og ved indhentelse af attester ved speciallæger, hvor der ikke erlang ventetid.Kravet om inddragelse af praktiserende læge kan ligeledes forsinke sagen og kan synes overflødig isager, hvor der f.eks. allerede er udarbejdet vurderinger fra egen læge, eller hvor praktiserendelæge ikke har kendskab til borgeren. Derudover er det centralt, at den praktiserende læge ser påressourcer og udviklingsmuligheder hos borgeren frem for at sygemelde denne fra aktiviteter, somdet i visse tilfælde ses i dag. Dette fokus rettet mod uddannelse og arbejdsmarked bør ligeledesvære omdrejningspunkt i klinisk funktion og hos sundhedskoordinator.At undgå ventetid og flaskehals vil således være en udfordring. For borgeren vil det være vigtigt, atsagen behandles hurtigt og indsats iværksættes, således at passivitet og usikkerhed om fremtidenundgås.Det vil ligeledes være en udfordring for borgeren at møde op på rehabiliteringsteamet og deltageaktivt i drøftelserne om fremtidige muligheder. Der er typisk tale om meget svage borgere, derikke er vant til og vil have vanskeligt ved at fremføre egne ønsker overfor en stor gruppe af fag- ogmyndighedspersoner. Derfor er det centralt, at der ikke på mødet opstår drøftelser om indsats,finansiering, snitflader m.v.. Dette kan undgås ved, at sagen har været drøftet i teamet, inden bor-geren møder op, således at evt. uklarheder om muligheder for indsats, så vidt det er muligt, erafstemt.

Indsatsdel/plan/ressourceforløbDet fremgår af lovforslaget, at indsatsdelen indeholder borgerens beskæftigelses- og uddannel-sesmål og en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, der skalsættes i værk for at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet via et ressourceforløb. Indsats-planen udarbejdes af den koordinerende sagsbehandler på baggrund af de respektive forvaltnin-gers beslutning om konkret indsats til borgeren. Beslutninger der er truffet på baggrund af rehabi-literingsteamets anbefalinger.Kommentarer:Rehabiliteringsteamet har ikke kompetence til at træffe afgørelser – det har de enkelte forvaltnin-ger. Det betyder, at der fortsat er en udfordring i at løse de snitfladeproblemstillinger, der kanopstå ml. forskellige forvaltninger og lovgivninger – eksempelvis Serviceloven og Beskæftigelseslo-ven (hvem skal betale hvad, og hvem har ansvaret for hvad). Det betyder også, at teamet kankomme med en eller flere anbefalinger f.eks. bevilling af botræning, mentor eller hjemmevejleder,som der gives afslag på i de enkelte forvaltninger, hvorefter sagen må behandles i teamet på ny.2

Visitering til fleksjobEfter forslaget skal kommunen forelægge sager om visitation til fleksjob for rehabiliteringsteamet,inden der træffes afgørelse. Borgere, der kan arbejde f.eks. 2 timer ugentligt, kan visiteres til fleks-job, hvis der er mulighed for, at borgeren kan øge sin arbejdsindsats på et senere tidspunkt.Kommentar:Ved visitering til fleksjob skal rehabiliteringsteamet behandle sagen, før der kan træffes afgørelse.Det fremgår af side 113 i lovforslaget, at der skal udarbejdes en forberedende del jf. forslagets § 1nr. 18, der skal forelægges rehabiliteringsteamet. Den forberedende del er alene beskrivende ogdokumenterende og må ikke indeholde en indstilling. I forlængelse af rehabiliteringsteamets be-handling af sagen og anbefaling af visitering til fleksjob, skal der udarbejdes en § 70a redegørelse,der er udbygning af den forberedende del. Denne skal også behandles i rehabiliteringsteamet. Dervil således - selv i oplagte fleksjobsager - blive tale om, at sagen skal forelægges rehabiliterings-teamet 2 gange, før der kan tages stilling til bevilling hos den myndighed, der har kompetencendertil. Dette kan forsinke sagsbehandlingstiden, forlænge perioden på f.eks. sygedagpenge og øgerisikoen for at borgeren mister sit forsørgelsesgrundlag. Det bør være tilstrækkeligt, at sagen harværet forelagt rehabiliteringsteamet til udtalelse, før der kan træffes afgørelse om visitering tilfleksjob.Borgere med en meget begrænset arbejdsevne vil ifølge lovforslaget kunne visiteres til fleksjob.Som konsekvens heraf vil langt flere borgere fremover modtage ledighedsydelse. Disse sager skalrevurderes årligt, hvilket kræver mange administrative ressourcer. Et forslag kunne være, at sa-gerne blev revurderet efter 2 ½ år svarende til forslaget om opfølgning i fleksjobsager.

i stedet tilbydes et eller ressourceforløb. Borgere over 40 år skal tilbydes et ressourceforløb, førder kan tages stilling til evt. tilkendelse af førtidspensionKommentar:Det fremgår af lovforslaget, at unge under 40 år, der i fravær af en særlig indsats vil ende på før-tidspension, skal have et individuelt tilrettelagt ressourceforløb, der kan vare fra 1 år til 5 år. Detfremgår endvidere, at hvis rehabiliteringsplanen ikke fører til job, og rehabiliteringsteamet ved enny forelæggelse i temaet vurderer, at alle relevante muligheder er udtømte, kan rehabiliterings-planen benyttes som grundlag for visitation til førtidspension (side 44 i lovforslag). Der er såledesskabt usikkerhed om, hvorvidt unge under 40 år - i forlængelse af et eller flere ressourceforløb -alligevel kan bevilges førtidspension, hvorfor en præcisering er ønskeværdig.Det fremgår af lovforslagets side 75, at der i kommunens faglige forklaring og vurdering af ar-bejdsevnen kan henses til gældende praksis for tilkendelse af førtidspension. Afgørelsen skal dogsamtidig træffes under hensyn til de forslåede ændrede regler om aldersgrænser, deltagelse i res-sourceforløb, timeantal i fleksjob m.v. samt fremtidig praksis på området. Det kunne være inte-ressant at få eksempler på, hvilken hidtidig praksis, der skal henses til.Borgere, der kun kan arbejde et par timer om ugen skal visiteres til fleksjob og ikke bevilges før-tidspension, hvis det vurderes, at der er mulighed for at øge arbejdstiden over tid. Det anbefales,at overveje tilkendelse af førtidspension til borgere, der har modtaget ledighedsydelse i 5 år, derfortsat kun kan arbejde få timer om ugen, og hvor det ikke er lykkedes Jobcenteret eller borgerenat finde et fleksjob, idet konklusionen må være, at det ikke har været muligt at øge arbejdstideneller finde et passende job.Endelig kan det undre, at der ikke i lovforslaget er indarbejdet de vedtagne ændringer vedr. seni-orførtidspension – herunder hvilken betydning reformen vil få for denne målgruppe.

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen og har i den forbindelse nedenståendeat bemærke.Overordnet set rummer forslaget mange gode elementer, som ved en god praktiskforankring kan medvirke til en afgørende forskel for socialt udsatte. Specielt initia-tiverne med rehabilitering gennem ressourceforløb, tværgående rehabiliteringste-ams og gennemgående, koordinerende sagsbehandler, mentor og aktiv inddragelseaf borgeren i behandlingen af dennes sag ligger i god tråd med de anbefalinger,som Rådet er talsmand for.YdelsesniveauRådet er stærkt betænkelig ved, at mange mennesker, der skal gennemgå et ellerflere ressourceforløb på op til fem år pr. forløb, vil blive fastholdt på en langvariglav ydelse som fx kontanthjælp. Derfor har Rådet også ved tidligere lejlighederforeslået, at der fastsættes en ressourceforløbsydelse på dagpengeniveau. På denmåde sikres borgeren et rimeligt forsørgelsesgrundlag, mens denne er i gang medet målrettet forløb.For personer under 40 år, der kan deltage i flere på hinanden følgende ressourcefor-løb, indtil vedkommende fylder 40 år kan det betyde 22 år på en lav ydelse svaren-de til kontanthjælp. Kontanthjælpen har altid været tænkt som en midlertidig ydel-se, hvilket niveauet er afstemt efter. Der bør sættes grænser for, hvor mange res-sourceforløb en person under 40 år skal deltage i før pensionstilkendelse er mulig,ligesom personen også bør have ret til refleksionspauser mellem sine ressourcefor-løb.At ressourceforløbsydelsen bliver gjort uafhængig af formue og ægtefællens ind-komst er en væsentlig forbedring, som Rådet hilser velkommen.Uddannelse, arbejde – og forbedret livskvalitetForslaget om en reform af førtidspension og fleksjob er udelukkende fokuseret påen målsætning om at bringe personen i uddannelse eller arbejde. Det er ærgerligt,at målsætningen om, at personen får en bedre livskvalitet ikke også får en fremtræ-dende plads. For nogle udsatte mennesker, kan en alt for ambitiøs målsætning omordinær uddannelse eller arbejde, virke alt for uoverskuelig og risikoen for, at de

2dermed blokerer for indsatsen er stor. Det bør derfor tilføjes, at målsætningen fornogle mennesker i første omgang er en forbedret livskvalitet, med fx mere strukturpå hverdagen, styr på misbruget el. lign. Når dette mål er nået, er det i nogle tilfæl-de ikke urealistisk, at arbejde eller uddannelse kommer indenfor rækkevidde.Når forslagets retorik udelukkende centrerer sig om, at borgere skal i uddannelseog arbejde for derved at blive en del af fællesskabet, kommer det underforstået tilat betyde, at de mennesker, der af den ene eller anden grund ikke er i arbejde elleruddannelse, ikke er en del af fællesskabet.RessourceforløbRådet finder lovforslagets skelnen mellem personer under og over 40 år principielforkert og foreslår, at dette skel fjernes. Niveauet for indsatsen bør ikke indeholdemulighed for en aldersdiskrimination. For personer under 40 år, kan grunden til enførtidspension være fuldt ud legitim, også uden flere på hinanden følgende ressour-ceforløb. Omvendt kan personer over 40 år have behov for mere end et enkelt res-sourceforløb. Alderen bør aldrig kunne få en betydning for indsatsen, hvorfor al-dersskellet bør ophæves.Visitationskriterierne til ressourceforløb er i bemærkningerne til lovforslaget be-skrevet som de personer, for hvem førtidspensionen ser ud til at være eneste frem-tidsperspektiv, hvis ikke andet gøres. Det rummer en stor risiko for, at en samletsystematisk rehabilitering først sættes ind, når det nærmest er for sent. Det vil Rå-det advare imod.SanktionerRådet tager afstand fra, at der kan gives økonomiske sanktioner i form af træk iydelsen efter regler, der er stort set parallelle til reglerne for kontanthjælp. Piskvirker ikke på denne målgruppe og er i modstrid med rehabiliteringstankegangenog udgangspunktet om, at aktiviteterne i rehabiliteringsplanen er aftalt med ogønsket af borgeren. Bestemmelserne i §§ 69a - 69i i forslag til ændring i lov omaktiv socialpolitik bør derfor udgå.Bestemmelsen i §69a stk. 2. om, at kommunen skal have udtømt alle rimelige mu-ligheder for at komme i personlig kontakt med personen før en sanktion, er en lilleopblødning i forhold til det nuværende sanktionsregime på kontanthjælpsområdet.Rådet foreslog i årsrapport 2011 en sådan bestemmelse i forhold til sanktioner, dermedfører ophør af kontanthjælpen. Undersøgelserne af kommunernes brug af sank-tioner viser, at kommunerne bruger sanktionspædagogikken meget forskelligt, jf.bl.a. undersøgelsen ”Når kassen smækkes i”, AKF, nov. 2011. Rådet vil anbefale,at det indskærpes, at der skal være personlig kontakt, så kommunerne ikke kanvælge en anden tolkning. En telefonisk kontakt er ikke tilstrækkeligt til at vurdereom en person er rask og i stand til at tage vare på sig selv. Det er den skriftligepartshøring heller ikke. Bemærkningerne til § 69 a, stk. 2. bør derfor revideres.Det er vigtigt for Rådet, at borgeren ikke kan tvinges til at modtage en bestemtbehandling, der er uønsket af borgeren, som led i rehabiliteringsplanen. Det børklart fremgå, at borgeren fx ikke risikerer at miste sit forsørgelsesgrundlag, hvis