Beskæftigelsesudvalget 2012-13
L 53 Bilag 1
Offentligt
11
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår:”Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v. er der i den gældende lovs§ 42 og § 43 en pligt for kommunerne til at sanktionere modtagere af kontanthjælp i detilfælde, hvor ydelsesmodtageren uberettiget og mod bedre vidende har tilsidesat sinpligt til at oplyse om arbejde eller ophold i udlandet. Endvidere kan Arbejdsmarkeds-styrelsen efter den gældende lovs § 45 indhente en redegørelse fra kommunen om,hvorvidt der er taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser,hvis styrelsen modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42 eller §43.Det foreslås, at reglerne finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressour-ceforløbsydelse.”
Datatilsynet skal igen henlede opmærksomheden på de grundlæggende betin-gelser om saglighed og proportionalitet i persondatalovens § 5 og databeskyt-telsesdirektivets artikel 6.Tilsynet skal i lyset af de nævnte bestemmelser anbefale, at det i lovforslageteller i regler, der udarbejdes i henhold til bemyndigelsen i den foreslåede § 69g, klart beskrives, til hvilke formål redegørelser som nævnt i den foreslåede §69 f, stk. 3, kan indhentes, og hvilke oplysninger sådanne redegørelser kanindeholde.Datatilsynet forudsætter, at persondataloven iagttages ved udnyttelsen af be-myndigelsen i den foreslåede § 69 g. Endvidere skal tilsynet igen henlede påpligten til at indhente tilsynets udtalelse efter persondatalovens § 57.3.2Af lovforslagets § 3, nr. 8, fremgår, at der i lov om aktiv socialpolitik ind-sættes en ny § 69 h, hvorefter:”Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller fårressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysningerom afgørelser om sanktioner efter §§ 69 b-f, hvis oplysningerne herom er nødvendigefor opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset mulighe-den for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhenteoplysningerne.”
Det anføres i bemærkningerne til bestemmelsen, at”[…]hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan op-holdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskom-mune videregiver oplysninger om tidligere sanktioner, der fortsat er nødvendige og re-levante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til en konkret afgø-relse. Der skal således ikke videregives oplysninger om tidligere sanktioner, hvis op-lysningerne ikke vil være nødvendige og relevante for en afgørelse, som kommunenskal træffe.”
Datatilsynet bemærker, at den foreslåede § 69 h efter tilsynets opfattelse kanindebære en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.Tilsynet skal henvise til dets bemærkninger i udtalelse af 7. marts 2011 vedrø-rende den tilsvarende bestemmelse i lov om aktiv socialpolitik § 44 a.
12
Datatilsynet anførte ved den nævnte udtalelse, at en særskilt og specifikhjemmel til registrering og opbevaring af oplysninger i videre omfang end,hvad der følger af persondataloven ud fra hensynet til privatlivets fred kunkan tilvejebringes, hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor, og derendvidere etableres de fornødne retssikkerhedsmæssige garantier i forbindelsehermed.Endvidere udtalte tilsynet, at der bør anvendes et nødvendighedskriterium iforhold til, hvornår oplysninger kan indsamles og registreres, da det ellers måanses for tvivlsomt, om situationen lever op til persondatalovens § 5, somimplementerer databeskyttelsesdirektivets artikel 6.Datatilsynet finder, at forholdet mellem den foreslåede § 69 h og persondata-loven bør overvejes nøje, og at dette forhold bør omtales i lovforslaget.3.3Det fremgår af lovforslagets § 3, nr. 22, at der i lov om aktiv socialpolitikindsættes en ny § 75, hvorefter:”En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmulighederfor at opnå fleksjob. Personen skal således […]2) lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse”
Datatilsynet skal for så vidt angår databehandling i Jobnet henvise til detovenfor under pkt. 1.1 anførte.4. Ændringer til lov om arbejdsløshedsforsikring4.1Det fremgår af lovforslagets § 4, at lov om arbejdsløshedsforsikring i § 91b, stk. 4, ændres, således at bestemmelsen får følgende ordlyd:”Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at enperson under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget kontanthjælp, ressour-ceforløbsydelse eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedag-penge efter lov om sygedagpenge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig kopi afpersonens pas og rejsedokumenter. Arbejdsmarkedsstyrelsen skal snarest videregivekopierne til personens opholdskommune.”
Muligheden for uden retskendelse at sikre sig kopi af personers pas og rejse-dokumenter udvides således til også at omfattet personer, som modtager res-sourceforløbsydelse, jf. bemærkningerne til bestemmelsen.Datatilsynet skal for så vidt angår den foreslåede bestemmelse henvise til til-synets udtalelse af 7. marts 2011. Det fremgår heraf bl.a.:”Det er Datatilsynets opfattelse, at det må give anledning til principielle overvejelserretssikkerhedsmæssig karakter, at forvaltningsmyndigheder ønskes tillagt efterforsk-ningskompetencer i tilfælde, hvor der foreligger mistanke om strafbare forhold, og atsådan efterforskning kan iværksættes, uden at helt præcise rammer herfor er udtrykke-ligt fastsat i loven, og der er etableret særlige retssikkerhedsgarantier i forhold til depersoner, der berøres.”
13
Endvidere udtalte tilsynet:”Forslaget rejser efter Datatilsynets vurdering spørgsmål i forhold til grundlæggenderettigheder også ud over det databeskyttelsesretlige område, jf. bemærkningerne oven-for under pkt. 4.3.Umiddelbart vil Datatilsynet mene, at det foreslåede indgreb kan have karakter af be-slaglæggelse, jf. herved reglerne herom inden for strafferetsplejen. Datatilsynet måderfor henstille, at det overvejes nærmere, på hvilket grundlag en forvaltningsmyndig-hed kan foretage indgreb af den nævnte karakter.”
Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling tilorientering.
Med venlig hilsen
Jakob LundsagerChefkonsulent
18. oktober 2012
DatatilsynetBorgergade 28, 5.1300 København KCVR-nr. 11-88-37-29Telefon 3319 3200Fax 3319 3218E-mail[email protected]www.datatilsynet.dkJ.nr. 2012-112-0121SagsbehandlerKasper FrederiksenDirekte 3319 3235
Vedrørende høring over forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvil-kår i fleksjob, jf. § 70 e i forslag til lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats med flere love vedrørende aftale om reform af før-tidspension og fleksjobVed e-mail af 12. oktober 2012 har Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringfremsendt ovennævnte forslag til lovbestemmelse (herefter ”forslaget til § 70e”) og anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger.Datatilsynet har – henset til den givne tidsfrist – følgende umiddelbare be-mærkninger:1.Det fremgår bl.a. af forslaget til § 70 e, stk. 3, at:”Løn- og øvrige arbejdsvilkår fastsættes efter de kollektive overenskomster påansættelsesområdet, herunder sociale kapitler, lokalaftaler bestemmelser omløn og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Hvisoverenskomsterne m.v. ikke indeholder sådanne bestemmelser, eller disse be-stemmelser ikke kan finde anvendelse, indgås aftale om løn- og arbejdsvilkårefter aftale mellem den ansatte og virksomheden, således at de gældende be-stemmelser i overenskomsten, herunder om løn og arbejdstid, kan fraviges. Eneventuel fravigelse skal afspejle den ansattes reelle ressourcer og skånebehov.Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation modtager kopiaf aftalen om fleksjob[…]”
Endvidere fremgår det bl.a. af forslaget til § 70 e, stk. 4, at:”På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrigearbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og virksomheden. På områder,hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst skal parterne tageudgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Jobcenteretog i det omfang, der er taget udgangspunkt i en overenskomst, den overens-komstbærende faglige organisation, modtager kopi af aftalen om fleksjob[…]”
Efter Datatilsynets umiddelbare vurdering fraviger disse bestemmelser per-sondatataloven. Tilsynet bemærker herved, at en oplysning om, at en personer godkendt til fleksjob, efter tilsynets opfattelse er omfattet af persondatalo-
2
vens1§ 8, idet godkendelse til fleksjob bl.a. er betinget af en varigt nedsaterhvervsevne grundet fysiske, psykiske eller sociale forhold.Datatilsynet skal derfor anmode om, at forholdet til persondataloven beskrivesi lovforslagets bemærkninger, herunder i hvilket omfang regler i persondata-loven fraviges. Tilsynet skal desuden anmode om, at forholdet til databeskyt-telsesdirektivet2overvejes og beskrives i lovforslagets bemærkninger.Datatilsynet skal herved henvise til persondatalovens § 2, stk. 1, hvoraf følger,at regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giverden registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven.Konsekvensen af denne regel er, at persondataloven finder anvendelse, hvisregler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den regi-strerede en dårligere retsstilling. Dette gælder dog ikke, hvis den dårligereretsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod databeskyttelsesdi-rektivet.En særlig hjemmel til behandling i videre omfang, end hvad der følger af per-sondataloven, bør efter Datatilsynets opfattelse kun tilvejebringes, hvis vægti-ge samfundsmæssige hensyn taler herfor. Det må bero på en politisk vurde-ring, om de samfundsmæssige hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage,har en sådan vægtig karakter, at ordningen skal indføres.2.Hvis der med lovforslaget bliver etableret hjemmel til, at faglige organisa-tioner kan behandle oplysninger omfattet af persondatalovens § 8, vil organi-sationerne skulle iagttage reglerne om anmeldelse til og tilladelse fra Datatil-synet. Se nærmere i persondatalovens kapitel 13. Tilsynet går umiddelbart udfra, at der vil være tale om behandling af oplysninger også om personer, somikke er medlemmer af organisationen. Tilsynet går i den forbindelse ud fra, atkravet om tilladelse fra Datatilsynet og tilsynets mulighed for at fastsætte vil-kår for en sådan tilladelse vil finde anvendelse.3.Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling tilorientering.
Med venlig hilsen
Lena AndersenKontorchef
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse affysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger.2
1
Journalnr.Styrelsen for Fastholdelse og RekrutteringNjalsgade 72 C2300 København SJuristTelefonFaxE-mail
Dato: 24. september 2012
J.nr. 2012-0010024 - Høring vedrørende forslag til reform af førtidspension og fleksjobTak for høringsmateriale.Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger hertil:
Vedr. § 1 (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)Nr. 33a)Vi finder, at det er uklart, om en ansøger har krav på at få en afgørelse på en ansøgning om etressourceforløb, og i bekræftende fald, om ansøgeren kan klage over en sådan afgørelse (hvis dermeddeles afslag).Vi foreslår derfor, at dette bliver præciseret.b)Endvidere finder vi, at det er uklart, om en borger, derikkeer berettiget til offentlig forsørgelse, heller ikkekan være berettiget til et ressourceforløb (under forudsætning af at vedkommende i øvrigt opfylderbetingelserne herfor).Vi foreslår derfor, at dette ligeledes bliver præciseret.c)Endelig foreslår vi, at der redegøres for, hvad der forstås ved udtrykket”længerevarende (offentligforsørgelse”,i § 68 a, stk. 1, nr. 1
Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dkDUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.
Nr. 39Vi foreslår, at der redegøres for, hvad der forstås ved udtrykket”særlige vilkår”i § 70 b, stk. 2 og 3.
Vedr. § 2 (lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats)Nr. 4Det fremgår af bemærkningerne til nr. 4 (s. 132), at rehabiliteringsteamets anbefaling indgår ibeslutningsgrundlaget, når den enkelte forvaltning efterfølgende træffer afgørelse i sagen, og at det såledesfortsat er den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag.Vi foreslår, at der tages stilling til / redegøres for, hvordan sagen skal behandles, hvis der eruoverensstemmelse mellem den indsats, teamet anbefaler, og det, der rent faktisk bevilges af forvaltningen /forvaltningerne.
Vedr. § 11 (lov om social pension)Nr. 4Vi undrer os over, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet,indenkommunen træffer afgørelse om, atsagen på det foreliggende grundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. atpåbegyndelse af sag om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag er en rettighed, derfølger af pensionslovens § 17. Endvidere fremgår det af Ankestyrelsens afgørelse, der er offentliggjort somSM P-6-07, at grundlaget for at vurdere ansøgerens arbejdsevne ikke behøver at foreligge på det tidspunkt,hvor der træffes afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, samt at”kommunen af hensyn til borgeren burde træffe afgørelsen om at påbegynde sagen på det foreliggendegrundlag hurtigst muligt og i umiddelbar tilknytning til anmodningen”,og at”kommunen burde have truffetafgørelse om påbegyndelse af sag om førtidspension på et tidligere tidspunkt end 3 uger efter ansøgersanmodning herom.”Det fremgår af bemærkningerne til nr. 4 (s. 177), at hensigten er at sikre en fortsat hurtig behandling afsager, der skal behandles på det foreliggende dokumentationsgrundlag, og at forslaget er en konsekvens af,at alle sager om førtidspension skal behandles i rehabiliteringsteamet, inden der kan træffes afgørelse isagen.Det er vores vurdering, at forslaget medfører, at den tid, der medgår,indensagen bliver rejst, alt andet ligemå blive længere, og at tilkendelsestidspunktet dermed også bliver udskudt i forhold til gældende ret.Vi foreslår derfor, at der redegøres for, hvorfor sagen ikke først skal forelægges rehabiliteringsteamet,efterat sagen er rejst, dvsefterat kommunen har truffet afgørelse om, at sagen på det foreliggende grundlagovergår til behandling efter reglerne om førtidspension (men selvfølgelig inden der træffes afgørelse om,hvorvidt ansøgeren er berettiget til førtidspension eller ej).
Nr. 6Det fremgår af bemærkningerne til nr. 6 (s. 178-179), at kommunen kan visitere til et fleksjob, selv ompågældendes arbejdsevne aktuelt er meget lille, og at betingelsen for at være berettiget til førtidspensionskærpes. Endvidere fremgår det, at en borger, som aktuelt har en meget lille arbejdsevne vil kunne blive
Side2 af 3
visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at vedkommendes arbejdsevne / arbejdsindsats kan udvikles,hvorimod kommunen skal vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension, hvis arbejdsevnenvurderes ikke at kunne forbedres, og den pågældende således varigt kun kan arbejde få timer om ugen.Det er vores vurdering, at dette alt andet lige får betydning for den fremtidige anvendelse af den nugældende§ 20, stk. 1, sidste punktum i lov om social pension.Vi foreslår derfor, at der redegøres nærmere for, i hvilke situationer denne bestemmelse fremover skal findeanvendelse, herunder om dette forudsætter, at ansøgeren aktuelt erhelt udenarbejdsevne (men hvor detsamtidig er uforudsigeligt, om og i givet fald i hvilket omfang arbejdsevnen kan bedres på et seneretidspunkt).
Eventuelle spørgsmål til høringssvaret kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Karen Møller ChristensenJurist
Side3 af 3
Styrelsen for Fastholdelse og RekrutteringNjalsgade 72C2300 København SHvidovre, den18. oktober 2012Sag 2-2012-01337– Dok. 99754/me
Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn ogøvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningenDanske Handicaporganisationer (DH) har modtaget ovennævnte lovforslag i høring ogtakker for muligheden for at afgive bemærkninger hertil. Indledningsvist må DH dog stærktbeklage den meget korte høringsfrist, som oven i købet ligger i efterårsferien, hvor mangeholder ferie. Det har betydet, at flere af DH’s 32 medlemsorganisationer ikke har haftmulighed for at afgive bemærkninger til dette lovforslag, som har meget stor betydning formange af DH’s medlemmer. Dette finder DH ikke hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt iforhold til at sikre, at synspunkter og viden fra relevante organisationer, som repræsentererde mennesker, der påvirkes af lovgivningen, bliver inddraget.
Generelle bemærkningerDet essentielle for DH i dette lovforslag er, at en person, som har en nedsat arbejdsevne somfølge af et handicap og derfor er i fleksjob,ikkemå forskelsbehandles, hvad angår løn ogansættelsesvilkår. Med den foreslåede model ser DH imidlertid en stor risiko for, at dette vilske, og at principperne om ligebehandling og kompensation vil blive tilsidesat. DH menerderfor, at modellen ikke uden væsentlige ændringer kan anvendes, som den her foreligger.DH finder eksempelvis muligheden for, at overenskomsterne kan fraviges ved gensidigaftale (stk. 3) meget problematisk ift. at sikre lige løn- og ansættelsesvilkår for personer ifleksjob. De sociale kapitler på det private område er slet ikke tilstrækkeligt specificerede tilat håndtere ansættelser efter den nye fleksjobordning, og det er derfor helt nødvendigt at senærmere på dette område.Endvidere mener DH, at foreslåede bestemmelser om fastsættelse og revurdering afarbejdsevnen er uhensigtsmæssige i forhold til at sikre, at arbejdsevnen for personer ifleksjob bliver vurderet så retvisende som muligt. Vurderingenskalforegå på baggrund afden fornødne handicapspecifikke viden, med udgangspunkt i det konkrete job og denenkeltes konkrete handicap, med inddragelse af alle relevante parter, med fuld klageadgang,samt under hensyntagen til krav om rimelig tilpasning.Endelig er det ikke tilfredsstillende at nedsætte et udvalg bestående af de traditionelle parterpå arbejdsmarkedet til at følge udviklingen på dette område. Organisationer, der har særlig
1
ekspertise i forhold til nedsat arbejdsevne på baggrund af et handicap, skal inddrages i etsådant udvalg, herunder naturligvis DH.
Specifikke bemærkningerStk. 2:Hurtig vurdering af arbejdsevnen:Sagsbehandlingstiden kan være afgørende forfleksjobbets etablering. Det vil derfor være vigtigt, at jobcenterets vurdering af en personsarbejdsevne sker så hurtigt som muligt. DH vil derfor foreslå, at der sættes frister for, hvorhurtigt jobcenteret skal levere en konkret arbejdsevnevurdering.Vurdering skal tage afsæt i det konkrete job:Det skal præciseres, at jobcenterets vurderingaf arbejdsevnen skal ske med afsæt i det konkrete fleksjob og de konkrete opgaver, jobbetbestår af. I forslaget beskrives det, at vurderingen skal ske på baggrund af ’foreliggendeoplysninger i sagen, herunder rehabiliteringsplanens forberedende del’ mv. Den vigtigsteinformation i sagen handler imidlertid om, hvordan personen kan arbejde i det konkrete job,på den konkrete arbejdsplads, med den indretning og de skånehensyn, som det er muligt attage på den konkrete arbejdsplads. Det skal derfor indskrives eksplicit i lovensbemærkninger. Det bør ligeledes indskrives, at der i vurderingen af arbejdsevnen skal tageshøjde for virksomhedens forpligtelse til at foretage rimelig tilpasning, jf. lov om forbud modforskelsbehandling på arbejdsmarkedet.Inddragelse af borgeren og relevante parter:Alle relevante parter, herunder naturligvisfleksjobkandidaten og dennes bisidderskalinddrages i denne vurdering. Bisiddere fx fraden pågældendes handicaporganisation vil ofte være dem, der ved mest om, hvadkandidatens funktionsnedsættelse - med brug af de rette hjælpemidler - betyder i praksis.DH’s erfaring fra jobcentrene, som også er dokumenteret bl.a. i evalueringen afhandicapindsatsen foretaget af Rambøll i 2009, er desværre, at der ikke findes den fornødneekspertise om funktionsnedsættelser og deres betydning i praksis ift. konkrete job.Klagemulighed:Den fleksjobvisiterede skal have adgang til at klage over alle kommunaleafgørelser, herunder alle afgørelser vedr. arbejdsevnen, hvor kommunen har væretinvolveret. Dette skal ekspliciteres i loven.Revurdering efter 3-6 måneder:Mennesker, som har nedsat arbejdsevne som følge af fx etkognitivt eller kommunikationshandicap, vil ofte skulle bruge mindst 3 måneder på at sættesig ind i nye opgaver. Det vil derfor først efter 3 måneder – og i nogle tilfælde længere tid –være muligt at bedømme den ansattes arbejdsevne i det konkrete job mere præcist til fordelfor såvel arbejdsgiver som den ansatte. DH mener derfor, at den ansatte og arbejdsgiveren –uanset om de er enige om behovet herfor – skal have ret til at bede jobcenteret om enrevurdering, når der er gået mindst tre måneder fra ansættelsesforholdets påbegyndelse, ogat vurderingen skal være foretaget inden 6 måneder efter fleksjobbets begyndelse. En sådanrevurdering vil således være med til at sikre, at lønnen fastsættes korrekt på baggrund af denfaktiske arbejdsevne, når personen er kommet ind i arbejdsopgaverne og har fået etableret
rutiner, arbejdsgange og evt. yderligere nødvendige tilpasninger på arbejdspladsen. Allerelevante parter, herunder den faglige organisation, skal deltage i denne revurdering.
Fastsættelse af arbejdsevnen:Det er vigtigt, at den arbejdsevne, der bliver resultatet afvurderingen i jobcentret, beregnes som engennemsnitligindsats på den konkretevirksomhed i det konkrete job, således at der bliver mulighed for at have varierendearbejdsevne over tid, uden at lønnen skal reguleres hver gang, arbejdsevnen ændrer sig lidtop eller ned. Dette vil være nødvendigt for nogle personer med nedsat arbejdsevne, somskyldes et handicap, hvor periodevise forværringer gør sig gældende (fx gigt, sindslidelseeller fibromyalgi). Det vil ligeledes føre til overdrevent bureaukratisk administration, hvislønnen skal ændres ved udsving i arbejdsevnen fra uge til uge, måned til måned.Når det gælder progredierende handicap, vil arbejdsevnen forringes over tid. Mangehandicap har i det hele taget følgevirkninger, såsom udtrætning og fysisk nedslidning, somgør, at arbejdsevnen forringes over tid. Det kan blive meget bureaukratisk, hvis der ikkeopsættes en fleksibel ramme for, i hvilket omfang arbejdsevnen skal have ændret sig, før derskal foretages en revurdering.Vurdering af arbejdsintensitet:DH mener, at ordet ”særlige tilfælde” i lovens bemærkningerbør fjernes. Det er ikke ”særligt”, at personer i fleksjob har udsving eller en laverearbejdsintensitet, fx ift. kognitive handicap, hvor udtrætning spiller en væsentlig rolle. Deter netop det, fleksjobordningen også hidtil har kunnet rumme, og det bør den også kunnefremover, uden at det betragtes som noget særligt.Ift. vurdering af arbejdsevnen er det endvidere vigtigt at sikre, at lønfastsættelsen forpersoner med nedsat arbejdsevne tager udgangspunkt i, at fleksjobbere har ret til at sammeomfang af pauser som andre ansatte, udover de pauser, som den fleksjobansatte måtte havebehov for som direkte følge af sit handicap.Derudover skal kravet om rimelig tilpasning igen indskrives eksplicit, således at enfleksjobansat, som har et handicap, ikke selv skal bære den økonomiske byrde for entilpasning, som arbejdsgiveren har pligt til at foretage, og som arbejdsgiveren ydermere vilkunne modtage offentlig støtte til.Stk. 3:Fravigelse af overenskomster:Det foreslås, at overenskomsterne kan fraviges, nåroverenskomsterne ikke kan anvendes til at håndtere aftaler om løn og ansættelsesvilkår tilpersoner med nedsat arbejdsevne. Fravigelserne skal afspejle den enkeltes ressourcer ogbehov, og jobcenter og den overenskomstbærende faglige organisation modtager kopi afaftalen.DH kan ikke acceptere, at arbejdsgiver og arbejdstager kan aftale at afvigeoverenskomsterne. Det er end ikke formuleret som et krav, at den faglige organisation skal
være deltage i forhandling herom, hvilket som minimum må være et krav i betragtning af,Andre arbejdstagere har ret til at inddrage faglig organisation i en sådan forhandling.Det er ligeledes fastslået ved Højesteret, at overenskomster kun kan fraviges ved aftalemellem det konkrete ansættelsesforholds parter i det omfang overenskomsten åbnermulighed herfor. DH finder det derfor ikke acceptabelt, at arbejdsgiver og arbejdstager ifm.fleksjobansættelser selv skal kunne aftale, at overenskomsterne fraviges. En person ansat ifleksjob med en begrænset eller lille arbejdsevne (og som med den nye ordning kan havemere alvorlige psykiske handicap og meget lille arbejdsevne som følge heraf) vil være i enugunstig position over for arbejdsgiveren, hvis denne mener, at overenskomsten skalafviges. Denne lovgivning vil ikke beskytte fleksjobberen mod urimelige forringelser af lønog ansættelsesforhold, tværtimod.Brug af sociale kapitler:DH mener i forlængelse heraf, at der behov for at udvikle ogfremme brugen af sociale kapitler, især på det private område. De sociale kapitler bliver kunbrugt i meget begrænset omfang, selvom det var en af forudsætningerne forførtidspensionsreformen i 2000.Der er også brug for at afdække, hvordan de sociale kapitler bliver anvendt, i hvilkebrancher og hvordan de fungerer med henblik på at vurdere, om de fungerertilfredsstillende.Stk. 4:Viden og ekspertise i det fagretlige system:DH accepterer, at eventuelle tvister omarbejdsevne og løn, som følgerefterrevurderingen, kan behandles i det fagretlige system,som foreslået. DH er dog bekymret for, at Arbejdsretten ikke har den fornødne ekspertise tilat håndtere vurdering af værdien af en person, som har nedsat arbejdsevne pga. et handicap,herunder om arbejdsgiver har levet op til sin forpligtelse til rimelig tilpasning. Det vil derforvære afgørende for kvaliteten af de afgørelser, der træffes, at Arbejdsretten tilføres viden ogekspertise om dette område. Området og afgørelserne, der træffes, bør derudover følges nøjemed henblik på justeringer og yderligere tilførsel af viden og ekspertise.Medlemskab af fagforeninger:DH er også bekymret for, at personer, som har et betydeligthandicap, og som følge heraf en meget lille arbejdsevne og en meget lille indtægt, ikke isamme grad som andre ansatte vil være organiseret i en faglig organisation. Det vil væreuforholdsmæssigt dyrt. Og personer med meget lille arbejdsevne, som ofte står i en ugunstigsituation over for arbejdsgiver, vil ofte ikke kunne føre sig egen sag mod arbejdsgiver, somandre uorganiserede kan vælge at gøre.DH mener derfor, at faglige organisationer bør opfordres til at tilbyde medlemsskaber, somøkonomisk tager højde for den betalingsevne, personer med begrænset arbejdsevne og lilleindtægt har. Ligeledes skal der tages højde for tilgængelighed for mennesker med handicap idet arbejdsretlige system, herunder fysisk tilgængelighed og tilgængelighed til IKT.
konsulent
Malene
Eskildsen
kontaktes
(E:
Høringssvar om reformen om førtidspension og fleksjob
Rehabiliteringsteams og ressourceforløbDiabetesforeningen hilser helhedsorientering og tværfaglighed i form af kommunalerehabiliteringsteams velkomment. Det er bestemt vigtigt at give borgere en sammenhængendeindsats, der kan hjælpe den enkelte videre i livet. Herunder få vurderet hvilkebeskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for at sikre denenkelte borger fodfæste på arbejdsmarkedet og hvorledes disse indsatser skal koordineres.
Vi ser også meget positivt på, at der fremover for alle borgere i forbindelse med etablering afressourceforløb skal opstilles konkrete mål i forhold til arbejde og uddannelse. Endvidere er vimeget enige i, at udvikling af arbejdsevnen forudsætter, at borgeren har ejerskab til indsatsen oghar indflydelse og bliver lyttet til.
Derudover er vi i forhold til ressourceforløb meget tilfredse med, at personer, hvor det erdokumenteret, at de er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbartformålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, er undtaget fraressourceforløb.
FleksjobDiabetesforeningen finder det ikke hensigtsmæssigt at gøre fleksjobbevillingerne midlertidige.Midlertidighed vil gøre det vanskeligere at få og bevare en fast tilknytning til arbejdsmarkedet,idet det vil skabe uro, at fleksjobbevillingen løbende skal revurderes.
Herudover finder vi den nye tilskudsmodel problematisk, idet den ikke harmonerer medligestillings- og kompensationsprincippet. Fremover vil mennesker med nedsat funktionsevne ikkelængere få løn svarende til deres kollega, der laver det samme. Tilskudsmodellen øger dermed
afstanden og forskellen mellem mennesker med nedsat funktionsevne og mennesker ansat påordinære vilkår. Vi frygter i højere grad et A- og et B-hold.
Diabetesforeningen er heller ikke enig i, at den nye tilskudsmodel vil styrke det, der er formåletmed reformen, nemlig i højere grad at få mennesker med nedsat funktionsevne i arbejde eller atfå dem til at arbejde mere. Handicap og sygdom har man ikke selv valgt, og man bliver ikke mererask eller bedre til at klare et arbejde, fordi man bliver mere fattig. Diabetesforeningen er såledesikke enig i reformens måde at tænke motivation og incitament på.
Herudover savner vi, at reformen forbedrer mulighederne for de personer, der ikke har megetbegrænset arbejdsevne. Diabetesforeningen støder på mange mennesker, der er for syge ognedslidte til at kunne være 100 % på arbejdsmarkedet, men som endnu ikke har en megetbegrænset arbejdsevne. For disse mennesker er der fortsat ikke tilstrækkelig og hensigtsmæssighjælp at hente.
§ 100Diabetesforeningen mener, at mennesker med varig lidelse skal kompenseres for de faktiske ognødvendige merudgifter, som mennesker, der ikke har varige lidelser, ikke har.
Vi kan derfor støtte en anden beregningsmetode for § 100. Som det er nu får man udbetalt 1500kr. om måneden, hvis man har merudgifter for mere end 500 kr. om måneden. Ved fremover atudbetale et beløb rundet op til nærmeste 100, skabes en umiddelbart mere retfærdigkompensation.
Det bør dog kædes sammen med en udvidelse af personkredsen for § 100, således at besparelsenved at ændre beregninger kommer flere pensionister med funktionsevnenedsættelse til gode.Hvad er fx begrundelsen for, at man mister sin merudgiftsydelse, når man går på folkepension ogfortsat har de samme merudgifter og samtidig formentlig en lavere indkomst? Det er heller ikke
rimeligt, at førtidspensionister efter gl. ordning ikke har adgang til at få dækket merudgifter efter §100, men er henvist til hjælp efter trangskriterier.
Skal man leve op til princippet om kompensation for de faktiske udgifter, mener vi derudoverogså, at bagatelgrænsen bør sættes ned. For mange mennesker er 6000 kr. om året rigtig mangepenge at skulle betale selv, og dette ændrer reformen desværre ikke på.
Styrelsen forFastholdelse og RekrutteringNjalsgade 72 CDK-2300 København S
ErgoterapeutforeningenNørre Voldgade 90DK-1358 København KTlf: +45 88 82 62 70Fax: +45 33 41 47 10cvr nr. 19 12 11 19etf.dkden 24. september 2012
Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lovom aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love (Reform af før-tidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliterings-teams, fleksløntilskud m.v.).Ergoterapeutforeningen afgiver hermed høringsvar på lovforslaget om reform af førtids-pension og fleksjob. Forslagets ambition om, at alle skal have muligheder for at bevareen tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed være en del af fællesskabet, signalererpositivt, at samfundet ser en værdi i alles aktive deltagelse.Med målet om, at fastholde et rummeligt arbejdsmarked, vurderer Ergoterapeutforenin-gen dog, at det er uheldigt, at reformen lægger op til en betydelig forringelse af forsør-gelsesgrundlaget for dem, der ufrivilligt har mistet en del af deres arbejdsevne. Ergote-rapeutforeningen tilslutter sig FTF´s og SHK´s høringssvar til lovforslaget og er derud-over medunderskriver af et katalog med 14 ændringsforslag, der er udarbejdet sammenmed en række andre organisationer (fremsendt af Dansk Magisterforening).Ergoterapeutforeningen hæfter sig ved, at lovforslaget også giver plads til forbedringerfor fleksjobberne, f.eks. at de nu får mulighed for at blive tilknyttet en a-kasse, der for-pligtes til at tilbyde aktive tilbud, hvorved fleksjobbere ligestilles med øvrige ledige.Reformens styrke er, at helhedstænkning, tværfaglighed og sundhedskoordinering iindsatsen er i fokus. Ergoterapeutforeningen ser det som et stærkt udgangspunkt, at enkommende reform lægger vægt på det aktive potentiale, der i hvert tilfælde skal under-støttes fuldt ud hos den enkelte, før vedkommende eventuelt må henvises til en tilvæ-relse uden for arbejdsmarkedet.Ergoterapeutforeningen finder det endvidere særdeles konstruktivt, at alle kommunerskal etablere tværfaglige rehabiliteringsteams med henblik på at koordinere de forløb,der jo meget ofte går på tværs af beskæftigelses-, social-, uddannelses- og sundheds-området. Herved kan rehabiliteringen i Danmark få et løft.Ergoterapeuter har en helt unik kompetenceprofil i forhold til at få etableret, og til selv atindgå i tværfaglige rehabiliteringsteams for at sikre en god koordinering af den samledeindsats. Vi vil således kunne bidrage med at give den enkelte bedre mulighed for atvende tilbage til arbejdsmarkedet. Som faggruppe har vi allerede indhentet mange nyt-tige erfaringer fra de såkaldte TTA-projekter. Denne værdifulde viden stammer både fraDanmark og fra udlandet, og kan med fordel bruges i forbindelse med de nye initiativer.
Region Midt-NordMindegade 10DK-8000 Århus CTlf: +45 88 82 62 70
Region ØstHøje Taastrup Boulevard 82, 1.tv.DK-2630 TaastrupTlf. + 45 88 82 62 70
Region SydLumbyvej 11DK-5000 Odense CTlf: + 45 88 82 62 72
Mere konkret kan ergoterapeuter foretage detaljerede vurderinger af arbejdsevneog anskue mulighederne for arbejdsmarkedsrehabilitering ud fra standardiseredeundersøgelsesredskaber. Vores kernekompetencer omfatter en sundhedsfagligrehabiliteringsindsigt kombineret med viden om ergonomi, hjælpemidler og vel-færdsteknologi, der giver muligheder for borgerinvolvering i den enkeltes pro-blemløsning gennem støtte, vejledning, træning og undervisning før, under ogefter etablering af en fleksjobsaftale.For yderligere oplysninger stiller Ergoterapeutforeningen sig naturligvis gerne tilrådighed, ligesom man kan læse mere om ergoterapeutisk intervention i ar-bejdsmarkedsrehabilitering på:http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/Rehabilitering/TTA_-ergoterapeutisk_intervention.pdf.Ergoterapeutforeningen ser frem til at følge den videre proces, og vi bidragergerne i det fremtidige arbejde.
Med venlig hilsen
2/2
19. september 2012Sag 12/05387/metalb-erst
ERHVERVSSTYRELSEN
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. forslag til lov om ændring aflov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for styringen afden aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov omsocial pension og flere andre love.
Dahlerups PakhusLangelinie Allé 172100 København Ø
TlfFax
35 29 10 0035 46 60 01
Erhvervsstyrelsen har fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fåetudkast til ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv. vedr. før-tidspensions- og fleksjobreform i høring.Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER - tidligere CKR) harfølgende bemærkninger i anledningen af de administrative konsekvenser:Lovforslagets bemærkninger indeholder en formulering i henhold tilFleksjobordningen. Det fremgår, at en aftale mellem arbejdsgiver ogmedarbejder bl.a. skal være skriftlig. Ydermere skal det dokumenteres, atder er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job.TER bemærker, at dette kan medføre administrative byrder for virksom-heden, såfremt det er virksomheden der skal tilvejebringe dokumentatio-nen. Det har ikke været muligt for TER at få be- eller afkræftet dette afBeskæftigelsesministeriet. TER kan derfor ikke vurdere de eventuelleadministrative byrders omfang. Beskæftigelsesministeriet er velkommentil at kontakte TER med henblik på en nærmere drøftelse af de evt. admi-nistrative konsekvenser for virksomhederne.
Med venlig hilsenMette R. W. AlbrechtsenStud.jur.
Page 1 of 2
Flemming FrandsenFra:Til:Flemming FrandsenFlemming Frandsen
Sendt:28. september 2012 12:28Emne:VS: Vurdering af de administrative konsekvenser af lovforslagFra:Lise Trolle [mailto:[email protected]]Sendt:27. september 2012 16:34Til:Anne HedegaardEmne:Vurdering af de administrative konsekvenser af lovforslag
Kære AnneHermed som aftalt en ny vurdering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet af forslag til lovom ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats mv.”Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER - tidligere CKR) har efter modtagelse af yderligereoplysninger fra Beskæftigelsesministeriet foretaget en ny vurdering af de administrative konsekvenserfor erhvervslivet af forslag til lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret forstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flereandre love.TER vurderer, at lovforslaget både medfører nye administrative lettelser og nye administrative byrderfor erhvervslivet.Med lovforslaget ophæves kravet om, at virksomheder med ansatte i fleksjob skal udbetale fuld løn foransatte i fleksjob, også selvom den ansatte ikke arbejder fuldtid. Arbejdsgiveren skal efter de gældendekrav efterfølgende søge om kompensation hos kommunen for løn udbetalt til medarbejderen udovermedarbejderens reelle arbejdstid.Med det fremlagte lovforslag skal arbejdsgiveren kun udbetale løn for den arbejdsindsats, som denansatte i fleksjobbet reelt yder, og kommunens tilskud til personer i fleksjob udbetales i stedet direkte tilborgeren. TER vurderer, at dette medfører væsentlige administrative lettelser for virksomheder, derindgår i fleksjobordningen, idet arbejdsgiveren således ikke længe skal søge om kompensation forudbetalt løn i kommunen.Lovforslaget medfører dog også nye administrative byrder for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgiverog arbejdstager ved indgåelse af en aftale om fleksjob skal udarbejde en skriftlig aftale om bl.a. aftaleskånehensyn for medarbejderen. Det skal endvidere dokumenteres, at der er gjort et reelt forsøg på atetablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler henholdsvis på særlige vilkår.TER har på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at kvantificere de samlede administrativekonsekvenser for erhvervslivet af lovforslaget”.Jeg håber, at det kan bruges. Hvis du har spørgsmål, ringer du bare.Mvh. Lise
Med venlig hilsenLise TrolleFuldmægtigERHVERVSSTYRELSENCenter for Kvalitet i ErhvervsreguleringDahlerups PakhusLangelinie Allé 17
28-09-2012
Page 2 of 2
2100 København ØTelefon: +45 3529 1000Direkte: +45 41738208E-mail: [email protected]www.erst.dk
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET
Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt
28-09-2012
Rødovre KommuneSocial- og Sundheds-forvaltningenGunnekær 642610 RødovreTlf. 36 377343Fax 36 377750e-mail: [email protected]www.socialchefer.dk
Den 19. september 2012
Høringssvar til lovbestemmelser om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold iFleksjobordningen.Grundet den uhensigtsmæssige korte tidsfrist, har Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- ogArbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) for nuværende kun få bemærkninger til det foreliggendeforslag om lovbestemmelser på området. Foreningen er enig i princippet om, at ansatte i fleksjobskal honoreres i forhold til graden af, hvordan personen udnytter sin arbejdsevne, og at løn ogansættelsesvilkår skal motivere den enkelte hertil.Jobcenteret skal på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen, herunderrehabiliteringsplanens forberedende del, kunne vurdere og beskrive hvor mange timer og medhvilken intensitet/ produktivitetsgrad, den pågældende kan arbejde. Det er en opgave, som ligger iforlængelse af de opgaver og de vurderinger, jobcenteret under den nuværende lovgivning varetageri forhold til tilkendelse til og opfølgning på fleksjob. Men med ændrede løn- og ansættelsesforholdvil jobcenterets vurderinger få en større betydning og rolle, end under den nuværende lovgivning.Det rejser naturligvis et behov for sikring af den nødvendige efteruddannelse til de medarbejdere,som får ansvar for at foretage denne vurdering.I bemærkningerne til lovforslaget og de eksempler, der er vist her, tages der implicit udgangspunkti, at arbejdsevne (timer og intensitet) er konstant fra uge til uge. Det er ikke ud fra lovteksten ogbemærkningerne hertil muligt at vurdere, hvordan jobcenteret skal foretage sin vurdering, hvis denpågældende borges handicap og sygdomsbillede betyder, at der kan være væsentlige variationer iarbejdsevne (timer og intensitet) fra den ene uge til den næste.Endelig går FSD ud fra, at det foreliggende forslag ikke forringer fleksjobbernes mulighed for atmodtage sygedagpenge under sygefravær, og ligeledes virksomhedernes mulighed for at fårefusion.
Med venlig hilsen
Ole PassLandsformand
Hvidovre, den 25. september 2012Kommentarer til reform af førtidspension og fleksjob.Vi kan med det nye lovforslag godt blive bekymret for gruppen af unge døvblinde. Når man haralvorligt nedsat hørelse, som ikke kan kompenseres tilstrækkeligt med høreapparat/CI, så giverdet kommunikationsproblemer i en sådan grad, at det er svært at deltage på almindelige vilkårpå arbejdsmarkedet. Når der dertil kommer synsproblemer kan det give vanskeligheder med atorientere sig, og der kan følgelig opstå farlige situationer på en arbejdsplads.I lovforslaget står der, at man skal modtage et ressourceforløb for at stabilisere og forbedrepersonens fysiske, psykologiske og sociale tilstande med henblik på, at personen efterfølgendekan deltage i et tilbud efter loven. Det lyder meget godt, men desværre er døvblindhed etprogredierende handicap, der kun går én vej: fra dårligt til endnu dårligere – og det kan etressourceforløb ikke ændre på.Der er så mulighed for at få flere ressourceforløb, og det vil blive aktuelt for nogle ungedøvblinde, som sikkert vil blive i disse ressourceforløb i gennem meget lang tid.Ressourceforløbene vil ofte bestå af en kombination af beskæftigelsestilbud, sociale tilbud ogsundhedsmæssige tilbud og kan vare fra et til fem år. De skal i form, indhold og varighedtilpasses den enkeltes mål og behov.Det lyder meget godt, men hvor er de faglige ekspertise i kommunerne, der kan varetage dette?Størstedelen af den fagspecifikke viden er blevet fjernet pga. økonomiske besparelser. Hvordanskal det så kunne lade sig gennemføre?Hvis de unge blot bliver fastholdt i gentagne ressourceforløb og ikke kommer videre, bliver detsvært for dem at flytte hjemmefra. De har kun kontanthjælpen og ikke mulighed for at tage etarbejde, hvor de kan tjene deres egne penge. Dette kan have den konsekvens, at de får sværtved at frigøre sig for deres forældre.Døvblinde har mange udfordringer, så almindelige dagligdagsting som at betale en regning kanvære meget svært for dem. Så længe de bor hjemme, får de ikke lært sådanne ting, da forældrei god mening ofte gør det for dem. Vi vil på sigt få en gruppe mennesker som ikke har lært atklare sig selv, og derfor har brug for ekstra ressourcer fra samfundet.Flexjob til flere er måske en god ting for nogle handicapgrupper, mens andre vil have mere brugfor beskyttet beskæftigelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så ser fremtiden ud til at blivekontanthjælp og ressourceforløb i mange år – og på et tidspunkt førtidspension.Med venlig hilsen
Kirsten MalmbakFormand
Beskæftigelsesministeriet
Lovforslag om reform af førtidspension - høringssvarForsikring & Pension takker for muligheden for at blive hørt vedr. lovforslag omførtidspension og fleksjob. Hermed følger vores bemærkninger. Vi skal dog på-pege, at lovforslaget ikke adresserer den gruppe af lovforslagets målgrupper,der har været ude for en ulykke eller er blevet akut syge og er omfattet af enforsikrings- eller pensionsordning. Dette indebærer en række uhensigtsmæssigeudfordringer, der bør tages højde for i det endelige lovforslag.Resumé•Forsikring & Pension foreslår, at der i lovforslaget tages højde for, at en delaf forslagets målgruppe består af personer, der har været ude for en ulykkeeller er blevet akut syge og som følge deraf skal indgå i ressourceforløbmhp. at få afklaret, om de kan komme i fleksjob.Vi ser en væsentlig risiko for, at visse elementer i reformen udvander inten-tionerne bag lovforslaget i forhold til de personer, som er kommet til skadeeller blevet syge og som er omfattet af en forsikrings- eller pensionsordningreformens ikrafttrædelse.Lovforslaget beskriver ikke samspillet mellem private ydelser fra forsikrings-og pensionsordningerne og de enkelte elementer i lovforslaget – dette fore-slås beskrevet i det endelige lovforslagDet skal fortsat være muligt for andre selskaber end ATP at administrereSUPP’en, ligesom ekstra pensionsindbetaling skal kunne ske til eget pensi-onsselskabForsikring & Pension vurderer på baggrund af branchens analyser og erfaringmed skadelidte og syge under forsikrings- og pensionsordningen, at der erbehov for en tidlig indsats ift. at få tilskadekomne og syge hurtigt tilbage påarbejdsmarkedetGenerelle bemærkninger til lovforslagetForsikring & Pension kan generelt støtte op om reformens overordnede formål,nemlig at færrest muligt skal stå uden tilknytning til arbejdsmarkedet og endepå førtidspension. Der er efter vores opfattelse mange gode delelementer i re-formen, ikke mindst i forhold til de unge som pga. deres situation har vanskeligtved at komme i arbejde.
24.09.2012
Forsikring & PensionPhilip Heymans Allé 12900 HellerupTlf.Fax41 91 91 9141 91 91 92
Susanne Gren HarstadKonsulent, cand.jur.Dir.41 91 91 46
•
Vores ref.Sagsnr.DokID
SGHGES-2012-00400309727
•
•
•
Brancheorganisationfor forsikringsselskaberog pensionskasser
For forsikrings- og pensionsbranchen har reformen betydning på flere punkter,som vil blive uddybet i det følgende.Vi skal starte med at fremhæve, at der i lovforslaget med bemærkninger savnesen analyse og en vurdering af samspillet mellem de enkelte elementer i lovfors-laget og de private forsikrings- og pensionsydelser, som kan komme til udbeta-ling til en skadelidt i tilfælde af ulykke. Disse ydelser vil typisk være erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven ogarbejdsskadesikringsloven samt udbetaling fra pensionsordninger, hvor erstat-ning ved tab af erhvervsevne og kritisk sygdom er typiske risikodækninger. Viskal kraftigt opfordre til, at det endelige lovforslag adresserer samspillet mellemde enkelte elementer i lovforslaget og disse til dels lovbaserede forsikrings- ogpensionsordninger.Den 19. september 2012 blev der afholdt møde mellem Beskæftigelsesministeri-et og Forsikring & Pension. På mødet gav ministeriet udtryk for, at de delerbranchens opfattelse af, at lovforslaget ikke i sig selv stiller krav om, at forsik-ringsvilkår og forsikrings- og pensionsselskabernes produkter og praksis ænd-res. Ministeriet oplyste på mødet, at man ville kontakte Justitsministeriet for atdrøfte de lovgivningsmæssige konsekvenser i forhold til erstatningsansvarslo-ven.Selvom lovgivningen ikke i sig selv regulerer forsikrings- og pensionsprodukter-ne, er der på flere områder en meget snæver sammenhæng mellem indretnin-gen af de offentlige ydelser og de supplerende, private ydelser. Det er jo netophelheden af offentlige- og private ydelser, der skal imødekomme borgernessamlede behov. Ændringer i offentlige ydelser som førtidspension- ogfleksjobsregler kan derfor have stor betydning for de private forsikrings- og pen-sionsordninger. Der er eksempler på, at størrelsen af de private ydelser er be-stemt af størrelsen af de offentlige ydelser. Som minimum må alle pensionssel-skaberne tilpasse deres rådgivning og kundeinformation, så den baserer sig påreglerne for offentlige ydelser. De valg kunderne har truffet om størrelsen på de-res private invalidepension, da de kom ind i pensionsordningen, skal muligvisændres på baggrund af de nye regler.Aftalevilkårene i forsikrings- og pensionsselskaberne er forskellige, og de præci-se konsekvenser for det enkelte selskab er derfor forskellige. I nogle forsikrings-og pensionsselskaber er der brug for at ændre aftalebetingelser og forsikrings-præmier. Det er et ganske omfattende arbejde, og det er ikke muligt at overhol-de varslingsregler mv. inden lovforslagets ikrafttrædelse. Vi anerkender, at før-tidspensionslovgivningen i sagens natur først og fremmest skal udformes, så depolitiske mål med de offentlige ydelser imødekommes. Men det manglende blik ireformarbejdet for arbejdsdelingen mellem offentlig og privat sætter borgerneog deres pensionsselskaber i en umulig situation, hvor man ikke kan nå at få til-passet de private pensionsordninger, herunder også de pensioner man har gen-nem sit arbejde, så de udgør en fornuftig helhed for den enkelte borger.2.1.Personkredsen i lovforslaget
Forsikring & Pension
Vores ref.Sagsnr.DokID
SGHGES-2012-00400309727
Det er åbenbart og naturligt, at reformen primært tager sigte på at tage håndom de unge, som pga. deres sygdom, sociale forhold mv. står uden tilknytningtil arbejdsmarkedet og derfor ender på langvarig, offentlig forsørgelse eller i enung alder tilkendes førtidspension.
Side 2
Forsikring & Pension
Forsikring & Pension skal gøre opmærksom på en anden persongruppe, der ikkedirekte er adresseret i lovforslaget, men som også vil være omfattet af lovfors-laget. Der er her tale om personer, som er kommet til skade enten i privatliveteller på arbejdspladsen og som derfor er i et personskadesagsforløb. Dennegruppe, som udgør ca. 15.000 skadelidte pr. år – og dermed en væsentlig del afdet segment, som reformen tager sigte på - modtager ikke kun offentlige ydel-ser, men også ydelser fra de involverede forsikrings- og pensionsselskaber. Vihar hæftet os ved, at sammenhængene mellem procedurer og kriterier for denfremtidige, offentlige tilkendelse af førtidspension og fleksjob på den ene side ogforsikringers og pensionsordningers bidrag til forsørgelsen efter alvorlige person-skader eller sygdom på den anden side kun er inddraget i lovforslaget for så vidtangår arbejdsskadeforsikringen, og i øvrigt kun meget sporadisk.Forsikring & Pensions bemærkninger omfatter primært denne personkreds.2.2.Risiko for at lovforslagets intentioner udvandes
Vores ref.Sagsnr.DokID
SGHGES-2012-00400309727
Forsikring & Pension er bekymret for, at flg. elementer utilsigtet risikerer atlægge væsentlige hindringer i vejen for at realisere reformens intentioner:•Gældende lovgivning og deraf følgende praksis vedrørende erstatning og for-sikringsdækning ved personskader samt grundlæggende vilkår i de udbredtepensionsordninger på arbejdsmarkedet•Kommende praksis efter reformen ift. anden gældende lovgivning.2.2.1.Langvarige afklaringsløb vil kunne hindre hurtig tilbagevendentil arbejdsmarkedet
Forsikringsselskaberne har i dag en praksis, hvorefter de bidrager til, at den til-skadekomne vender hurtigt til arbejdsmarkedet efter en ulykke og endt behand-ling. Dette gør forsikringsselskaberne f.eks. ved at tage kontakt til den skadelid-te og dennes arbejdsgiver. Grundlaget for at kunne hjælpe den skadelidte hur-tigt tilbage på arbejdsmarkedet i et fast fleksjob er baseret på et samarbejdemellem skadelidte, kommunen og arbejdsgiveren.Eksempel: En skadelidt får lavet en aftale med sin arbejdsgiver om langsomgenoptagelse, der efter en periode ender med en vurdering af, at skadelidte kanmagte at arbejde 4 timer dagligt.Efter lovforslagets ordlyd vil skadelidtes forsikringsselskab efter reformen værebegrænset i forhold til at bidrage til skadelidtes hurtige tilbagevenden til ar-bejdsmarkedet. Proceduren vil være således, at skadelidte skal i dialog medkommunens rehabiliteringscenter, og der skal udarbejdes en plan for indsats ogrehabilitering. Dette kræver blandt andet, at rehabiliteringscentret skal anmodesundhedscentret om at indhente skadelidtes helbredsoplysninger, forinden disseplaner kan udarbejdes. Herefter skal skadelidte som minimum indgå i et et-årigtressourceforløb.Man kan frygte, at både arbejdsgiver og skadelidte på dette tidspunkt i forløbethar mistet motivationen for at hjælpe skadelidte tilbage på arbejdsmarkedet, ogat den hurtige, effektive indsats i startfasen dermed viser sig nyttesløs.
Side 3
2.2.2.
Midlertidig fleksjobordning kan svække skadelidtes motivationfor at medvirke loyalt til at vende tilbage på arbejdsmarkedet
Forsikring & Pension
Der er i erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven grundlæggenderegler om den erstatning, som skadelidte har krav på i forløbet efter en skade.Disse regler træder i kraft, når en person er kommet alvorligt til skade entenprivat eller på arbejdet. Lovene indeholder principper for den midlertidige for-sørgelse i form af løbende erstatninger for mistet lønindkomst, der på et tids-punkt, når det er muligt forsvarligt at skønne over erhvervsevnen, afløses af ka-pitalerstatninger for et evt. varigt erhvervsevnetab.Indførelsen af ressourceforløbene og de midlertidige fleksjobordninger vil i man-ge tilfælde kunne medføre meget langvarige forløb til afklaring af en syg ellerskadelidt persons endelige erhvervsevnetab. En tilkendelse af erstatning efter denævnte love og de tilknyttede forsikringsordninger, herunder især de midlertidi-ge ydelser, der ofte giver mere eller mindre fuld lønkompensation, risikerer i etsådan langstrakt forløb at svække de skadelidtes motivation til at medvirke loy-alt i bestræbelserne på at finde vej tilbage til arbejdsmarkedet.Vi er klar over, at denne risiko allerede eksisterer i et vist omfang. Eftersom dernu sker en intensiveret indsats på området i og med, at reformens intentionerskal udmøntes, herunder at der afsættes forholdsvist mange ressourcer og mid-ler til at gennemføre intentionerne, vil der dog være større sandsynlighed forend hidtil, at incitamenterne udvandes af den praksis, der allerede er på områ-det. I takt med, at incitamentsstrukturen forstyrres, vil bestræbelserne på at op-fylde reformens intentioner således udvandes.2.3.Økonomiske konsekvenser
Vores ref.Sagsnr.DokID
SGHGES-2012-00400309727
Det er Forsikring & Pensions vurdering, at reformen vil have økonomiske konse-kvenser i relation til eksisterende forsikrings- og pensionsordninger. Dette ved-rører især:•meromkostninger i forbindelse med høje, midlertidige, erstatningsudbetalin-ger for tab af erhvervsevne og arbejdsfortjeneste•udgifter til administration og gebyrer til Arbejdsskadestyrelsen i forbindelsemed genoptagelse af sager•udgifter til system- og produkttilpasninger på pensionsområdet•hensættelser til fremadrettede erstatningsudbetalingerDet er ikke muligt for forsikrings- og pensionsselskaberne at beregne de økono-miske konsekvenser for meromkostningerne ud fra det spinkle beregningsgrund-lag i lovforslaget bemærkninger.Vifinder det beklageligt, at disse konsekvenserikke er belyst. Vi skal dermed opfordre til, at de økonomiske konsekvenser forforsikrings- og pensionsbranchen belyses, inden forslaget fremsættes. Det vilherunder være væsentligt at få belyst baggrunden for vurderingen af antallet afsager, der forventes genoptaget pr. 1. januar 2013 for den gruppe, der efter2006 er kommet i fleksjob som følge af en arbejdsskade.Konkrete bemærkninger3.1.PersonskadeområdetIndførsel af midlertidig fleksjobordningSide 4
3.1.1.
En af konsekvensenerne ved, at fleksjob som udgangspunkt kun tilkendes mid-lertidigt, er, at erstatningerne for erhvervsevnetab ikke kan kapitaliseres fuldt
ud undervejs i forløbet. Det betyder bla., at ansvarsforsikringsselskaber i sager,hvor der er udbetalt erhvervsevnetabserstatning, vil komme ud for at skullevente mange år med at kunne modregne differencekrav med arbejdsskadesel-skaberne. Der bør derfor fortsat være en adgang for Arbejdsskadestyrelsen til attræffe en afgørelse – samtidig med den midlertidige afgørelse – om at kapitali-sere erstatningen for det erhvervsevnetab, der tidligt i forløbet er muligt at ud-måle. Dette vil være en fordel for alle parter i en fleksjobordning.I forhold til de selvstændige erhvervsdrivende fremgår det af bemærkningernepkt. 2.2.9.2.1, s. 66, at disse efter reformen ikke – som under nuværende lov-givning - skal have vurderet erhvervsevnen i forhold til job i en anden virksom-hed, men kan få tilskud til at bevare beskæftigelsen som fleksjobansat i egenvirksomhed ud fra en vurdering af nedsat arbejdsevne i forhold til egen virk-somhed.Forsikring & Pension vurderer, at dette åbner muligheder for omgåelse af loven,og lovgivningen på området bør derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.Det ønskes præciseret, hvad begrebet ”selvstændige erhvervsdrivende” omfat-ter. Er det de i Arbejdsskadesikringslovens § 2 stk. 3 anførte, eller omfatter detogså ansatte i eget Aps eller A/S?3.2.PensionsområdetSamspillet med offentlige ydelser
Forsikring & Pension
Vores ref.Sagsnr.DokID
SGHGES-2012-00400309727
3.2.1.
Formålet med private forsikringsordninger (arbejdsmarkedspensioner, firmapen-sioner og individuelt tegnede pension) er, at disse skal hjælpe folk videre i en si-tuation, hvor de er blevet syge eller er kommet ud for en ulykke, der medfører,at deres arbejdsevne er nedsat.Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det er intentionen med reformen, atmodregning i offentlige ydelser for private ordninger skal fortsætte som i dag. Iforhold til indførelsen af den nye ressourceforløbsydelse forstår vi forslaget til §68 i Lov om aktiv socialpolitik og engangsbeløb ved kritisk sygdom således, atsumudbetalinger ved erstatning for tab af erhvervsevne (invalidesum) og kritisksygdom indgår i formuen og dermed ikke modregnes i ydelsen under ressource-forløbet, uanset hvilken sats personen er på, og uanset om udbetalingen sker føreller efter starten af forløbet. Det bør klart fremgå, at udbetalinger ved invalidi-tet, varigt mén eller kritisk sygdom, er formue.Det fremgår af bemærkningerne til § 68 a i Lov om aktiv socialpolitik, at formå-let med bestemmelsen er at undgå dobbeltforsørgelse fra det offentlige. Derforbør løbende udbetalinger fra private pensionsordninger som erstatning for tab aferhvervsevne (invalidepension) undtages fra reglerne om modregning. Alterna-tivt bør det fremgå, at invalidepension er en indtægt, der træder i stedet for løn-indtægter og bør derfor ikke skal modregnes med 100 pct., men med 30 pct. iressourceforløbsydelsen op til 13.000 kr. og med 55 pct. ved indtægter deroverjf. § 68 a. Vi foreslår en ændring af §§ 68 og 68 a. eller en uddybende forklaringi bemærkningerne til lovforslaget, så dette klart fremgår.3.2.2.Fleksjob hos hidtidig arbejdsgiverSide 5
I dag indgås halvdelen af nye aftaler om fleksjobs med hidtidig arbejdsgiver(Arbejdsmarkedsstyrelsen, SAMSPIL.INFO nr. 31 6. oktober 2010). Mindskes in-
citamentet til at fastholde den syge ansatte i et fleksjob er det sandsynligt, atfærre vil have mulighed for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, dader i mange tilfælde ikke eksisterer et reelt alternativ til fleksjob. Typisk er detden hidtidige arbejdsgiver, der tager et socialt ansvar ved at tilbyde medarbej-deren at blive i virksomheden.I forhold til § 70 b i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det problematisk,at der indføres et krav om, at den tidligere arbejdsgiver skal have medarbejde-ren ansat i en periode på 12 mdr. i henhold til overenskomstens sociale kapitel,før medarbejderen kan bevilges fleksjob hos den tidligere arbejdsgiver. Det vil ide fleste tilfælde betyde, at medarbejderen skal arbejde de 12 måneder med enoffentlig ydelse, der kun svarer til kontanthjælp og dermed er lavere end dennormale fleksjobydelse. Det kan betyde, at det er mere attraktivt at komme påledighedsydelse end at få et fleksjob hos den tidligere arbejdsgiver.Det er allerede et krav, at fleksjob kun kan tilkendes, hvis alle tilgængelige for-anstaltninger har været afprøvet. Det er derfor vores opfattelse, at der ikke erbehov for en ændring af de eksisterende regler. I stedet skal kommunen grundi-gere undersøge, om dette er tilfældet, før de tilkender et evt. fleksjob. Vi fore-slår også, at man inden lovens vedtagelse sikrer sig, at parterne bag i hvert faldde største overenskomstområder vurderer, at det er realistisk, at der vil bliveindgået sådanne aftaler efter overenskomsternes sociale kapitler.Vi har hæftet os ved, at der er en sproglig fejl i § 70 c, idet der står, at kommu-nen bevilger fleksjobbet. Vi går ud fra, at det alene er fleksjobtilskuddet, be-stemmelsen omfatter, og at det er tilskuddet – og ikke jobbet – der skal væremidlertidigt.Den pensionsmæssige konsekvens, hvis færre personer fortsætter i fleksjob hostidligere arbejdsgiver, er, at så længe en fleksjobansat er hos samme arbejdsgi-ver, vil han stadig være del af sin gamle pensionsordning med risikodækninger.Skal personen efter et længere ressourceforløb i fleksjob et andet sted, vil dettypisk kun være muligt at tilbyde vedkommende en ren opsparingsordning.Det foreslås i forslag til ændring af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 70 f.og § 115 a., at 5 pct. af kommunens tilskud til personer i fleksjob skal indbeta-les til ATP, dog maks. 500 kr., jf. § 115 a. Forsikring & Pension går ud fra, atansættelse i fleksjob fortsat skal ske på overenskomstmæssige vilkår, hvilketbl.a. betyder, at der skal indbetales til en pensionsordning. Det er uhensigts-mæssigt, at kommunen skal indbetale ekstra pensionsbidrag til ATP og ikke tilden fleksjobansattes egen pensionsordning, og det øger tillige risikoen for, atmedarbejderen ender med at stå med to små hvilende pensionsordninger (”klat-pensioner”) – en i ATP og en i sit eget pensionsselskab.3.2.3.SUPP
Forsikring & Pension
Vores ref.Sagsnr.DokID
SGHGES-2012-00400309727
Der fremgår af bemærkningerne, at pensionisten fortsat frit skal kunne vælgepensionsselskab til at administrere ordningen. I praksis er det imidlertid ikkemuligt efter reglerne, som de er beskrevet i lovforslaget, da de tager udgangs-punkt i ATPs produkter.Side 6
Forsikring & Pension foreslår, at andre selskaber end ATP kan anvende sammebestemmelser for udbetaling, som gælder for standardlivrenten i kundens obli-
gatoriske ordning i selskabet. Det er det enkleste for kunden og betyder f.eks.,at såfremt kunden senere får mulighed for jobskifterelateret overførsel, kanSUPP’en medoverføres, og man slipper for delordninger, der ligner hinanden,men alligevel ikke er ens. Desuden kan kunden forholde sig til en samlet livren-tepension og ikke to delordninger.Alternativt kan de gældende regler videreføres, så pensionen (SUPP’en) i øvrigt(på nær kravet om kravet om udbetalingsstart ved folkepensionsalder) udbeta-les efter de regler, der gælder for andre løbende, livsvarige pensionsudbetalin-ger i det pågældende livsforsikringsselskab eller den pågældende pensionskasse.De nye regler retter sig dermed alene mod SUPP-ordninger administreret af ATP.SUPP-ordninger, der administreres af andre selskaber, ændres ikke ud over, atder gives mulighed for, at der i de første op til 10 år efter folkepensionsalder be-tales et engangsbeløb, som højst udgør depotet på dødsfaldstidspunktet.Fælles for ovenstående er i øvrigt, at Forsikring & Pensions forslag – modsat lov-forslaget nuværende form - ikke vil indebære øgede administrative omkostnin-ger for erhvervet.Stærkt behov for tidlig indsats over for ulykkes- og skadesramteForsikring & Pension skal oplyse, at forsikrings- og pensionsselskaberne i daghar mange aktiviteter med henblik på at sikre, at lønmodtagere, der kommer udfor en helbredstruende begivenhed, dels kan komme tilbage i beskæftigelse,dels kan få så hurtige og effektive sagsbehandlingsforløb som muligt. Det er isåvel den enkelte lønmodtagers interesse, arbejdsgiverens interesse og i sam-fundsøkonomiens interesse.På pensionsområdet er det eksempelvis aktiviteter som forebyggelse af nedslid-ning gennem fysioterapi, massage og kiropraktik. Det kan være via egentligesupplerende behandlingstilbud gennem tilknyttede sundhedsforsikringer, ligesomdet kan være gennem socialrådgivning, revalideringsforløb samt patientvejled-ning.I forhold til personskader har forsikringsbranchen gennem de seneste 4 år ar-bejdet intensivt med mulighederne for at forenkle og effektivisere sagsbehand-lingen i alvorligere personskadesager, dvs. netop de sager, som Forsikring &Pension har haft fokus på i forhold til det foreliggende lovudkast. Formålet medbranchens bestræbelser har især været følgende:•Hurtigere afklaring af skadelidtes helbred og resterhvervsevne med henblikpå endelig afklaring af personskadesagen. Det er selskabernes klare erfaring,at en uafsluttet erstatningssag er med til at fastholde skadelidte i sin sygdom(for ikke at afskære sig selv retten til erstatning) og fører til utryghed, medderaf følgende tab af energi og lyst til at se fremad•Undgå langvarige sagsforløb med juridisk tovtrækkeri og tvister, herunderretssager, om erstatningernes størrelse, der er omkostningskrævende og be-lastende for alle parter.Netop nu er Forsikring & Pension i gang med at gennemføre en dialogrunde medDanske Advokater, Lægeforeningen, Kommunernes Landsforening og Arbejds-skadestyrelsen med henblik på at identificere konkrete initiativer, som kanfremme de nævnte mål, ikke mindst i forhold til piskesmældsskaderne, som isærlig grad har en tendens til at trække i langdrag.
Forsikring & Pension
Vores ref.Sagsnr.DokID
SGHGES-2012-00400309727
Side 7
Forsikring & Pension
Forsikringsbranchens arbejde med personskadesagerne har klart vist, at en tidligindsats – dvs. en indsats i ugerne og de første måneder efter skaden og akutbe-handlingen – mere end noget andet er afgørende for det videre sagsforløb og formulighederne for, at de skadelidte helt eller delvist kan komme tilbage til arbej-det. Ikke mindst tidlig indsats i forhold til psykiske traumer, som er hyppige føl-gesvende til alvorlige ulykker og sygdom, er noget, der har rigtig stor betydning,jf. f.eks. Tonny Elsmose Andersens ph.d. - afhandling fra Syddansk Universitet,der blev offentliggjort i foråret og 2012 samt erfaringerne fra Arbejdsskadesty-relsen såkaldte Inspirationsprojekt inden for arbejdsskadeområdet, som snartforventes offentliggjort, og som en række kommuner og forsikringsselskaber hardeltaget i.Forsikring & Pension foreslår på den baggrund, at den foreliggende reform afden offentlige førtidspension og fleksjob snarest muligt suppleres af en reformmed det formål at etablere en tidlig indsats over for borgere, der kommer tilskade i trafikken, på arbejdet osv. eller som bliver ramt af alvorlig sygdom. Deter vores klare vurdering, at en sådan indsats overfor denne del af målgruppenfor den aktuelle reform ikke alene vil bidrage væsentligt til at begrænse antalletaf borgere, der har behov for den aktuelle reforms tilbud, men også i afgørendegrad vil forbedre resultaterne af reformens tilbud.Kvalitet i lægefaglige vurderingerFormålet med ressourceforløb er at sikre en tidligere, tværfaglig og sammen-hængende indsats for at forebygge førtidspension. Dette er en intention, somForsikring & Pension støtter. Det er meget væsentligt for branchen, at kvalitetenaf lægefaglige vurderinger sikres.Der er lagt op til, at man gerne vil eliminere tvivl om de kommunale lægekonsu-lenters aktuelle roller og beføjelser i forbindelse med den kommunale sagsbe-handling og evt. afgørelse om førtidspension. Derfor foreslås det i ny §§ 25 d og25 e i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, atkommunerne kun kan rekvirere lægefaglig rådgivning efter rådgivning fra kliniskfunktion. Samtidig skal de privatpraktiserende læger inddrages betydeligt mereend tidligere ved, at det bliver den praktiserende læge, der foretager vurderingaf personens situation i forhold til at kunne arbejde. Forsikring & Pension fore-slår det præciseret, om dette betyder, at der ikke længere vil kunne rekvireresen speciallægeerklæring eller lægefaglig rådgivning fra en anden region.Forsikring & Pension skal påpege en bekymring overfor, at netop indførelsen afflere led i vurderingen af den enkelte borger kan svække mulighederne for entidlig indsats, ligesom vi kan være bekymrede for, at vurderings- og beslut-ningsprocessen bliver unødig omstændeligt og tidskrævende. Vi ønsker, at detforsat skal være muligt at inddrage anden, lægelig ekspertise.Forhøjelse af præmien på arbejdsskadeforsikringerDet er stort set uundgåeligt, at en stigning i erstatningsudbetalingerne vil få enafsmittende virkning på forsikringspræmierne. Der skal derfor anmodes om, atder i Arbejdsskadesikringsloven og Erstatningsansvarsloven gennemføres enlovændring, hvorefter en ansvarsforsikring eller arbejdsskadeforsikring ikke kanopsiges på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en for-højelse af udgifterne, der er en følge af denne lov.
Vores ref.Sagsnr.DokID
SGHGES-2012-00400309727
Side 8
Afsluttende bemærkningerForsikring & Pension deltager gerne i møder eller bidrager på anden vis gernefremadrettet, såfremt der måtte være brug for vores viden og erfaringer på om-rådet i processen mod at realisere reformens gode intention.
Forsikring & Pension
Vores ref.Sagsnr.DokID
SGHGES-2012-00400309727
Med venlig hilsen
Hans Reymann Carlsen
/Susanne Gren Harstad
Side 9
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Reform af førtidspension og fleksjob – fastsættelse af løn og øvrige an-sættelsesforhold i fleksjobordningen, jf. § 70 e i lovforslag om ændringaf Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – høringssvarForsikring & Pension takker for muligheden for at blive hørt vedr. § 70 e i lov-forslag om Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hermedfølger vores bemærkninger.Lovforslaget bør efter vores opfattelse vurderes sammen med § 70 f i Lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, som er en del af selve reformforslaget.Ændring af reglerne om fleksjobtilskud øger risiko for, at færre arbejds-givere vælger at ansætte personer i fleksjobForsikring & Pension har tidligere påpeget en bekymring for, at incitamentet tilat fastholde den syge i job vil svækkes ved reformens indførsel, hvilket dermedvil bidrage til, at intentionen bag reformen udvandes.Vi skal igen benytte lejligheden til at påpege denne risiko, der bl.a. opstår medændringerne af reglerne om fleksjobtilskud. Efter reformen vil arbejdsgiverenikke længere modtage et offentligt fleksjobtilskud på 1/2 eller 2/3 af den fuldeløn som i den nuværende ordning. Tilskuddet, som i øvrigt reduceres, udbetalesi stedet til den fleksjobansatte. Dette vil – i forhold til den nuværende ordning -i nogle tilfælde betyde en økonomisk nedgang for arbejdsgiveren, der herudoverofte skal afsætte ekstra ressourcer på at indrette virksomheden, således at dener egnet til at have ansat en person i fleksjob. Herved skabes der en nærliggen-de sandsynlighed for, at flere virksomheder fravælger at ansætte personer ifleksjob. Dette vil medføre, at en øget mængde af fleksjobtilkendte borgere mågå på ledighedsydelse i en længere periode og dermed være afhængig af offent-lige og private ydelser fra forsikrings- og pensionsselskaberne. I yderste konse-kvens vil denne gruppe aldrig komme i et reelt fleksjob og dermed få en fast til-knytning til arbejdsmarkedet, fordi der ikke findes alternativer til fleksjobordnin-gen.Uklarhed om grundlaget for aflønning af fleksjobansatteDet følger af § 70 e, stk. 2, at jobcentret i forbindelse med etableringen af etfleksjob skal vurdere arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timerpersonen kan arbejde i fleksjobbet og arbejdsintensiteten. Der følger dog ikke af
18.10.2012
Forsikring & PensionPhilip Heymans Allé 12900 HellerupTlf.Fax41 91 91 9141 91 91 92
Susanne Gren HarstadKonsulent, cand.jur.Dir.41 91 91 46
Vores ref.Sagsnr.DokID
SGHGES-2012-00400311458
Brancheorganisationfor forsikringsselskaberog pensionskasser
lovudkastet, om arbejdsgiver skal aflønne den fleksjobansatte ud fra arbejdsev-nen i timer, eller om arbejdsgiveren alene skal aflønne den fleksjobansatte sva-rende til værdien af arbejdsevnen. Dette ønskes præciseret i det endelige lov-forslag.Ugennemsigtig beregningsmetode for fleksjobtilskuddetEndelig skal vi påpege, at bestemmelsen om beregningen af fleksjobtilskuddet i§ 70 f, stk. 2, er svær at forstå og først bliver forståelig, når man læser lovfors-lagets bemærkninger til bestemmelsen. Forsikring & Pension finder det hen-sigtsmæssigt, at beregningsmetoden gøres lettere forståelig og mere gennem-skuelig for borgeren, der tilkendes fleksjob.
Forsikring & Pension
Vores ref.Sagsnr.DokID
SGHGES-2012-00400311458
Med venlig hilsen
Susanne Gren Harstad
Side 2
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Høringssvar - fleksjob - løn- og ansættelsesvilkårForsikring & Pension har efter afsendelse af vores høringssvar modtaget yderli-gere bemærkninger fra medlemskredsen, som vi hermed eftersender.Personer i fleksjob vil få væsentligt mindre indbetalinger til obligatoriske pensi-onsordninger i fleksjobperioden end tidligere, når den fleksjobansattes løn frem-over opdeles i løn udbetalt fra arbejdsgiver og fleksjobtilskud udbetalt fra kom-munen, da pension indbetales af lønnen.Opsparingen til alderspension bliver mindre. Derudover er der en risiko for atindbetalinger til obligatoriske pensionsordninger bliver så små, at forsikrings-dækninger i pensionsordningen som forsikring ved tab af erhvervsevne blivervæsentligt nedsat eller falder helt bort. I nogle ordninger er det muligt at tegnefortsættelsesforsikring for de dækninger som er faldet bort uden fornyet hel-bredsvurdering. Imidlertid er det formentlig ikke realistisk at forestille sig, atfleksjobansatte med få timer har råd til at selv at opretholde sine hidtidige dæk-ninger.For personer, der på trods af fleksjob ikke kan opretholde en forbindelse til ar-bejdsmarkedet, og derfor tilkendes offentlig førtidspension, kan der derfor værestore konsekvenser. Forsøget på at blive fastholdt på arbejdsmarkedet kan føretil, at de mister eller får væsentligt nedsat dækninger fra deres obligatoriskepensionsordninger, som de ville have kunne få, hvis de i stedet for fleksjob di-rekte havde fået tilkendt offentlig førtidspension. Under alle omstændigheder vilderes pensionsopsparing blive begrænset.Nogle af konsekvenserne kan mindskes ved, at den fleksjobansattes bidrag påmax. 500 kr. jf. forslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §115a, stk. 2 i stedet for at blive indbetalt til ATP, indbetales til den fleksjoban-sattes egen obligatoriske pensionsordning, således at opsparingen samles her.Netop personer i fleksjob har behov for en god forsikringsdækning ved tab aferhvervsevne, hvis fastholdelsen på arbejdsmarkedet ikke lykkes. Det forekom-mer derfor ikke at være i fleksjobbernes interesse at flytte indbetalingerne fraarbejdsmarkedspensionsordningen til ATP, hvor der ikke er en forsikringsdæk-ning ved tab af erhvervsevne.
19.10.2012
Forsikring & PensionPhilip Heymans Allé 12900 HellerupTlf.Fax41 91 91 9141 91 91 92
Helle Vestmar WintherKonsulent, cand.scient.pol.Dir.41 91 90 80
Vores ref.Sagsnr.DokID
HVWGES-2012-00474311461
Brancheorganisationfor forsikringsselskaberog pensionskasser
Der henvises i øvrigt til Forsikring og Pensions tidligere bemærkninger om fleks-job i høringssvaret af 24.09.2012.
Forsikring & Pension
Vores ref.Sagsnr.DokID
HVWGES-2012-00474311461
Med venlig hilsen
Helle Vestmar Winther
Side 2
Odense, den 18. oktober 2012LedelsessekretariatetDirekte: 6313 8607E-mail:[email protected]
Høring vedrørende forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår ifleksjob, jf. § 70 e i forslag til lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension ogflere andre loveMed henvisning til høringsudkast til lovforslaget sender FRIE Funktionærerhermed sine kommentarer.Vi vil ikke undlade at bemærke, at vi finder, at det er urimeligt med en høringsfristpå mindre end fire arbejdsdage. Da det samtidig er i en skoleferieuge, er derbetydende risiko for, at det begrænser det faglige input, der er hele grundlaget forat høre interesseparterne.Af udkastet fremgår, at jobcentret og den overenskomstbærende fagligeorganisation skal modtage kopi af aftalen om fleksjob. Formålet med at sendeaftalen til en overenskomstbærende organisation er svær at se ud over, at detgiver de overenskomstbærende organisationer oplysninger om nye muligemedlemmer. Forslaget forudsætter, at det alene er de overenskomstbærendeorganisationer, der varetager ansattes interesser, hvilket er forkert. DanmarksStatistiks opgørelse over lønmodtageres faglige organisering viser, at mere end340.000 organiserede lønmodtagere står uden for fællesorganisationerne. Hertilkommer de cirka 650.000 lønmodtagere, der har valgt at stå helt uden fororganisationerne. Lovforslaget bør tage højde for denne virkelighed. Derforappellerer vi til, at forslaget ændres til, at aftalen om fleksjob sendes til jobcentretog udleveres til den ansatte, der selv kan søge rådgivning hos sin fagligeorganisation. Dette gælder både forslagets § 70 e, stk. 3 og § 70 e, stk. 4.Af forslagets § 70 e, stk. 3, fremgår, at tvister om anvendelsen af overens-komsterne mv. og om løn og arbejdsvilkår, afgøres ved fagretlig behandling. Medden formulering synes det uklart, om det udelukker behandling ved civile domstole.For lønmodtagere, der ikke er medlem af en overenskomstbærende fagligorganisation, er der ikke adgang til fagretlig behandling af tvister. For at undgåeventuel fortolkningstvivl, bør det fremhæves, at tvister i så fald kan afgøres vedden civile domstol.
Page 1 of 2
Flemming FrandsenFra:Til:Jakob Dedenroth Bernhoft [[email protected]]Anne Hedegaard; Flemming Frandsen
Sendt:16. oktober 2012 09:13Emne:Høring vedr forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob, jf. forslag til lov om ændring af lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,lov om aktiv social politik m.v.Til Anne Hedegaard og Flemming Frandsen,FSR - danske revisorer har ikke bemærkninger til det nævnte forslag.
Med venlig hilsenJakob Dedenroth BernhoftJuridisk chefD +45 3369 1044M +45 4193 3144E [email protected]FSR–danske revisorerKronprinsessegade 81306 København KT +45 3393 9191www.fsr.dk
Fra:"Flemming Frandsen" <[email protected]>Til:<[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>,<[email protected]>, "AMS - BER" <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>,<[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>,<[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>,<[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>,<[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>,<[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>,<[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>,<[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>, <[email protected]>,<[email protected]>,Dato:Emne:12-10-2012 15:34Høring vedr forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob, jf. forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv social politik m.v.
Idet der i øvrigt henvises til høringsbrev af 4. september 2012 vedrørende forslag til lov omændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love(Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb,rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.), sendes hermed høring vedrørende forslag tilbestemmelse om fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob, jf. § 70 e.Eventuelle bemærkninger til lovforslaget bedes sendt på e-mail til Anne Hedegaard
19-10-2012
Page 2 of 2
Venlig hilsen
[bilaget "Høringslistevedr bestemmelse omfastsættelse af løn ogSpecialkonsulentøvrige5. kontor - Fastholdelseansættelsesforhold ifleksjobordningen.pdf"blev fjernet af JakobTlf: +45 41 71 41 92DedenrothE-mail:[email protected]Bernhoft/FSR][bilaget"Forslag tilStyrelsen forDanish Agency for Labour Retentionbestemmelse omFastholdelse og Rekruttering and International Recruitmentfastsættelse af løn ogansættelsesvilkår.pdf"Njalsgade 72 CNjalsgade 72 Cblev fjernet af JakobDK-2300 København SDK-2300 København SDedenrothTlf: +45 33 96 36 00Phone: +45 33 96 36 00Bernhoft/FSR][bilaget"Høringsbrev vedrSikker e-mail:[email protected]Secure e-mail:[email protected]bestemmelse omHjemmeside:www.sfr.dkWebsite:www.sfr.dkfastsættelse af løn ogøvrigePas på miljøet - udskriv kun denne e-mail, hvis det er nødvendigtansættelsesforhold ifleksjobordningen.pdf" blev fjernet af Jakob Dedenroth Bernhoft/FSR]Flemming Frandsen
19-10-2012
Styrelsen for Fastholdelse og RekrutteringNjalsgade 72 C2300 København SAtt.: Anne Hedegaard og Flemming Frandsen
21. september 2012
FSR – danske revisorerKronprinsessegade 8DK - 1306 København KTelefon +45 3393 9191[email protected]www.fsr.dkCVR. 55 09 72 16Danske BankReg. 9541Konto nr. 2500102295
Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pensionog flere andre loveTak for muligheden for at kommentere lovforslaget.Vi har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Liselotte Eftekhar Bangkonsulent – cand.jur.
Reform af førtidspension og fleksjob forringer løn- og an-sættelsesvilkår betragteligt for fleksjobbere
Reformens styrke er, at helhedstænkning, tværfaglighed og sundhedskoordineringi indsatsen er i fokus. Men reformen forringer desværre også løn- og ansættelses-vilkår betragteligt for fleksjobbere. Og langt færre kan få tilkendt førtidspension.FTF foreslår bl.a. en alternativ tilskudsmodel til fleksjobordningen og kan ikke an-befale, at der indføres en aldersgrænse som et kriterie for at få tilkendt førtids-pension.___FTF har modtaget Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov omansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lovom social pension og flere andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indfø-relse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.) i høring og har følgendebemærkninger:Generelle bemærkningerFTF er meget tilfreds med, at kvaliteten i indsatsen for personer med nedsat arbejdsevnesøges forbedret gennem oprettelse af tværfaglige rehabiliteringsteams, formaliserede samar-bejdsaftaler med regionerne og sundhedskoordinatorer. Men de foreslåede ændringer ifleksjobordningen bekymrer FTF, især i forhold til de manglende incitamenter for arbejdsgi-verne til at oprette fastholdelsesfleksjob og til generelt at ansætte fleksjobbere. Det blivernødvendigt, at arbejdsgiverne påtager sig et reelt socialt ansvar for at få disse personer i job,da der i reformen ikke er indbygget de samme økonomiske incitamenter for arbejdsgiverne,som der er i nugældende regler. Det mener FTF er en meget stor knast i forslaget, specielt ien tid, hvor den generelle arbejdsløshed er meget høj.Det er uhensigtsmæssigt, at det på nuværende tidspunkt står hen i det uvisse, hvordan denkommende reform af sygedagpengeloven om afskaffelse af varighedsbegrænsningen og denmere aktive indsats over for sygedagpengemodtagere, vil komme til at berøre lovforslagetsbestemmelser. FTF havde gerne set, at disse væsentlige bestemmelser var på plads og fast-lagt, inden reformen af fleksjob og førtidspension bliver vedtaget i Folketinget. Da hovedpar-ten i fleksjobordningen kommer fra sygedagpenge og kontanthjælp, er samspillet mellemsygedagpengeloven og fleksjob en væsentlig brik i det samlede billede af den hjælp og devilkår, der kan tilbydes personer med nedsat arbejdsevne.
Høringssvar- 25.09.2012 - Side 1
FTF mener det er oplagt,at de nye rehabiliteringsteams i kommunerne også skal vurdere dekomplicerede og langvarige sygedagpengesager, så flest mulige risikogrupper får en helheds-orienteret og tværfaglig udredning og indsats, så hurtigt som muligt.Specifikke bemærkningerTil § 1, Kapitel 12 a, § 68 a, RessourceforløbIndførelse af et ressourceforløb for de svageste er i sig selv positivt. Det giver imidlertid ikkemening at indføre et alderskriterium på 40 år for at kunne få tilbuddet. Ej heller at alle andremuligheder skal være afprøvet og at man skal have modtaget længerevarende offentlig for-sørgelse for at kunne komme i betragtning til et ressourceforløb. Det betyder, at ressourcefor-løbet er afgrænset til en meget snæver og ung målgruppe med ingen – eller meget ringeerhvervserfaring og som formentlig vil få meget svært ved at få en tilknytning til arbejdsmar-kedet, på trods af at have gennemgået ét eller flere ressourceforløb. Målgruppen for ressour-ceforløb bør derfor være bredere. Det forekommer i den sammenhæng også meningsløst, at40 år også skal være et kriterium for at få tilkendt førtidspension. FTF foreslår aldersgrænsenfjernet og større fleksibilitet i tilkendelseskravene i øvrigt, så der reelt er tale om, at visitationtil et ressourceforløb og til tilkendelse af førtidspension altid skal bero på en konkret og indivi-duel vurdering af den enkeltes situation, sådan som det fremgår af bemærkningerne til lov-forslaget.Der bør ske en præcisering af:•Hvilke funktionsnedsættelser der er omfattet af undtagelsen – og som dermed vil kunneindstilles til førtidspension.•En beskrivelse af kriterierne for tilkendelse og iværksættelse af ressourceforløb.•At ressourceforløbene skal iværksættes så hurtigt som muligt, samt medvirke til at forhin-dre, at der sker ”parkering” i andre aktiveringsforløb.Det bør også fremgå mere klart af loven, at de 5-årige ressourceforløb ikke blot formålsløstmå gentages, indtil personen bliver 40 år. Der skal stilles klare krav om, at der skal være be-skrevet en plan og et formål med forløbet der kan lede til en arbejdsmarkedstilknytning.Til Kapitel 13, Visitation til fleksjobEt af hovedproblemerne i reformen er, at mindstetimekravet til et fleksjob bliver fjernet, såstort set alle vil kunne visiteres til et fleksjob. Derved sættes samtidig voldsomme begræns-ninger for tilkendelse af førtidspension.
Høringssvar- 25.09.2012 - Side 2
FTF mener, at man ikke bør kunne blive pålagt visitation til fleksjob i færre timer end 12 ti-mer/ugen, da det er urealistisk at få fleksjob til under 12 timer om ugen. Har en person mu-lighed for faktisk at få et fleksjob til færre timer end 12 og selv ønsker det, skal det dog væremuligt. Men det vigtigste er, at man ikke skal kunnepålæggesvisitation til fleksjob på mindreend 12 timer, idet det reelt vil være en visitation til varig ledighedsydelse, oftest svarende tilkontanthjælp, i stedet for at få den højere ydelse på førtidspension. Desuden bliver de samti-dig omfattet af sanktionsregler ved manglende evne til at stå til rådighed og deltagelse i kon-taktsamtaler.Til § 1, § 70 b, FastholdelsesfleksjobFTF er imod de nye krav om ansættelse i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvor betin-gelsen er, at personen har haft 12 måneders ansættelse efter de sociale kapitler i overens-komsten eller på særlige vilkår, for at kunne overgå til ansættelse i fleksjob. Der er ikke til-skud til arbejdsgiveren i den sammenhæng, hvorfor det ikke er økonomisk attraktivt for ar-bejdsgiverne at indgå disse aftaler. De sociale kapitler er enten mangelfulde, bliver ikke an-vendt eller er ikke eksisterende, bortset fra, at en medarbejder kan blive tvunget på nedsat tidmed tilsvarende lønnedgang.Desuden stilles der nu krav om, at arbejdsgiveren og medarbejder skal nedfælde skriftligeoplysninger om funktionsevne i forhold til jobbet og der stilles yderligere dokumentationskravtil arbejdsgiveren vedrørende forsøg på at finde ustøttet job på arbejdspladsen. Derved indfø-res et stort bureaukratisk arbejde for arbejdsgiveren, hvis medarbejderen skal overgår fraordinær ansættelse til et fleksjob i virksomheden.Ofte drejer det sig om medarbejdere, der forinden har haft en langvarig sygefraværsperiodemed risiko for at miste sit job. Og det er for længst dokumenteret, at det er lettere at fasthol-de en medarbejder på arbejdsmarkedet i et fastholdelsesfleksjob, end hvis medarbejderenskal ud i ledighedskøen og starte forfra. Derfor vil de nye krav ikke være medvirkende til atflere fastholdes på arbejdsmarkedet. Det er FTF’s vurdering, at lovforslaget på dette område,ikke vil fremme det rummelige arbejdsmarked, men tværtimod vil medvirke til at flere bliverudstødt fra arbejdsmarkedet. FTF foreslår at denne del af lovforslaget bortfalder.Til § 1, 70 e, Fastsættelse og regulering af løn – afventerIfølge den politiske aftale bag reformen, skal de nærmere regler om løn- og ansættelsesvilkåri den nye fleksjobordning udmøntes lovgivningsmæssigt af aftalepartierne med respekt for deoverenskomstmæssige aftaler på området, herunder de sociale kapitler, lokale bestemmelserm. v. Arbejdsmarkedets parter inddrages i udmøntningen.
Høringssvar- 25.09.2012 - Side 3
Efter den politiske aftale er det intentionen, at fleksjobbere med lille arbejdsevne kan ansæt-tes i ganske få timer om ugen. I den forbindelse vil FTF opfordre aftalepartierne bag reformentil også at respektere lønmodtageres beskyttelse i henhold til funktionærloven, der foreskriver,at man skal være ansat mindst 8 timer om ugen for at være beskyttet af lovens bestemmel-ser, herunder løn under sygdom og forlænget opsigelsesvarsel. Det samme gælder i forhold tilansættelsesbevisloven, der ligeledes kræver en ansættelse på mindst 8 timer for at pågæl-dende er omfattet af loven.Til § 1, § 70 f, FleksløntilskudArbejdsgiveren betaler løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den ansatte yder. Lønnensuppleres med løntilskud, der reguleres i forhold til lønnen inkl. pension. Den nye løntilskuds-ordning med et maksimalt løntilskud på 98 pct. af maksimale dagpenge og nedtrapning affleksløntilskuddet med 30 pct. indtil en lønindtægt på 13.000 kr. og med 55 pct. af lønnenderover, er en voldsom stramning. Den betyder, at langt de fleste fleksjobbere fremover vil fåen stor lønnedgang i forhold til den nugældende ordning. FTF foreslår en mere lempelig mo-del, hvor tilskuddet aftrappes med 20 pct. af lønnen indtil en lønindkomst på 20.000 kr., hvor-efter tilskuddet aftrappes med 50 pct.Det er særdeles svært at se arbejdsgiverens motivation til at ansætte medarbejdere i etfleksjob. Arbejdsgiver skal betale det samme for en ansat på fleksjob på fx 15 timer om ugen,som for en ordinært ansat på 15 timer, uden at blive kompenseret for den usikkerhed, somfølger af, at der ofte ikke er vished for den ansattes helbredsmæssige tilstand på længeresigt. Der er en reel risiko for, at det bliver meget svært at finde arbejdsgivere, der vil tilbydeet fleksjob.Årelange ressourceforløb og lavere lønninger i fleksjob medfører, at de helbredsmæssigt sva-geste grupper får markant forringede lønvilkår og pensionsopsparinger. Personer på fleksjobvil både opleve et markant pensionsefterslæb i forhold til ordinært ansatte. Den tvungne pen-sionsindbetaling af tilskuddet vil mindske deres nettolønindkomst, som i forvejen ligger langtfra ordinært ansattes indkomst. Der er derfor behov for at pensionsindbetalingen skal øges ogligge ud over det tilskud, som lovforslaget lægger op til.Til § 1, § 70 f, Stk. 7Forslaget om, at en person kan modtage ledighedsydelse, hvis ansættelsen i fleksjob ophørerunder sygdom eller barsel, er en væsentlig forringelse. Efter gældende regler er fleksjobbere,der afskediges under sygdom eller barsel, ligestillet med øvrige ansatte, hvor de fortsætter påden hidtidige ydelse til sygdoms- eller barselsperiodens udløb, herunder sygedagpenge. FTFanbefaler, at den gældende ordning fastholdes, da der ikke er tale om ledighed, men om uar-bejdsdygtighed.
Høringssvar- 25.09.2012 - Side 4
Til § 1, § 73 a, stk.2, Kontaktforløb, selvvalgt uddannelse, andre aktører, cv m.v.Med lovforslaget indføres krav om, at ledige fleksjobvisiterede skal være aktivt jobsøgende,svarende til ledige, der ikke har andre problemer end ledighed. Det er et stort ansvar at læg-ge på de svageste grupper. Det bør præciseres i lovteksten, at jobcentrene skal være ansvar-lige for, sammen med den fleksjobvisiterede, at finde fleksjob til de ledige.Til § 2, § 25 a, Afsnit III a, Rehabiliteringsteam m.v.Med indførelse af et tværfagligt rehabiliteringsteam i alle kommuner tilvejebringes et solidtfundament for at sikre den mest optimale indsats, hvilket er en særdeles positiv nyskabelse ireformen. Rehabiliteringsteamet skal ifølge lovforslaget afgive en anbefaling, der indgår i be-slutningsgrundlaget, når forvaltningen træffer afgørelse om, hvilken indsats der skal iværk-sættes.FTF mener at rehabiliteringsteamet skal have mere formelt kompetence, så det ikke blot bliveret nyt forsinkende led i sagsbehandlingen. Det foreslås at skærpe lovteksten således, at ”an-befaling” ændres til ”indstilling”, hvorved teamets indstilling bliver mere forpligtende at følgefor forvaltningen. I lovforslagets formål med rehabiliteringsteamet, fremgår det, at teametskal ”sikre” en tværgående og helhedsorienteret indsats. Det kan teamet kun sikre, hvis dehar en indstillingsret. Af samme grund bør det indføres i loven, at kommunen skal begrundeafvigelser i indsatsen i de tilfælde, hvor rehabiliteringsteamets indstilling ikke følges.Lovforslaget indfører rehabilitering i den aktive beskæftigelseslov som et nyt begreb. Når detnu er valgt at oprette rehabiliteringsteam i alle kommuner, mener FTF det vil være ydersthensigtsmæssigt at definere begrebet og at denne definition skrives ind i det aktuelle lovfors-lag, evt. som formålet med oprettelse af rehabiliteringsteams, jf. § 2 i lov om ansvaret ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats, så det sikres, at alle teams og tilknyttede koor-dinatorer arbejder efter samme forståelse og begrebsrammepå tværs af sektorer, faggruppermv.Rehabiliteringsbegrebeter i oktober 2004 defineret i ”Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet”.Her defineres rehabilitering som: ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejds-proces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er irisiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår etselvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation ogbeslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.” Viforeslår denne definition indført som fælles forståelsesramme for alle, der skal deltage i ud-møntning af de nye bestemmelser om rehabiliteringsteams.
Høringssvar- 25.09.2012 - Side 5
Til § 2, § 25 b, § 25 c og § 25 d, Samarbejde mellem kommunen og regionen omsundhedsfaglig rådgivning og vurderingDet er et oplagt godt initiativ at fastsætte et formaliseret samarbejde og en bedre koordine-ring af indsatsen mellem kommunen og regionen. Et påtrængende behov, som FTF længe harpeget på, for at tilvejebringe den bedst mulige tværfaglige kvalitet i indsatsen. FTF støtterderfor lovforslagene om, at der skal indgås en samarbejdsaftale med regionen, at der skaletableres en sundhedskoordinatorfunktion og at kommunen skal kunne rekvirere rådgivningeller vurdering fra en klinisk funktion i regionen.Til § 3, § 46, stk. 2Ifølge denne bestemmelse, skal beslutning om revalidering ikke forelægges rehabiliterings-teamet i kommunen. FTF mener, der er et stort behov for at det tværfaglige team vurderer,hvorvidt en person kan udvikle sin arbejdsevne gennem revalidering og foreslår derfor, atrehabiliteringsteamet skal have kompetence til at indstille en borger til revalidering.Til § 3, Kapitel 6 a, § 68, RessourceforløbsydelseFTF er noget betænkelig ved niveauet i ressourceforløbsydelsen og især når unge med behov,kan få tildelt flere ressourceforløb på 5 år ad gangen. Det vil i sin yderste konsekvens betyde,at flere unge kan blive fastholdt på en lav forsørgelsesydelse i flere år, i stedet for at få denhøjere ydelse på førtidspension, som de er berettiget til i dag. Det er dog positivt, at ydelsenikke er afhængig af en ægtefælles indkomst. FTF foreslår, at ydelsen skal svare til dagpenge-satsen.Som tidligere nævnt er det beklageligt og problematisk, at regeringens bebudede afskaffelseaf varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven endnu ikke er kendt, da sammenhængenmellem sygedagpenge og ressourceforløbsydelse er essentiel for personer, der overgår frasygedagpenge til ressourceforløbsydelse, jf. § 5 i lov om sygedagpenge. Det er således van-skeligt at vurdere, hvad der kommer til at gælde for sygedagpengemodtagere.Til § 3, § 69 a, Sanktioner ved manglende deltagelse i ressourceforløbet m.v.De personer der visiteres til et ressourceforløb er borgere med sammensatte og komplekseproblemstillinger. Der er tale om de allersvageste unge under 40 år, som efter gældende reg-ler måske ville have været berettiget til at få førtidspension. En stor del af dem har ingen ellermeget sporadisk erhvervserfaring på arbejdsmarkedet bl.a. på grund af svære psykiske lidel-ser, hvor deres dømmekraft kan være præget af usikkerhed, angsttilstande og lav selvværd.De skrappe sanktionsbestemmelser ved manglende deltagelse og fremmøde ved opfølgnings-samtaler overfor denne gruppe er for hårde, da de kan medføre, at den i forvejen lave res-
Høringssvar- 25.09.2012 - Side 6
sourceforløbsydelse kan blive væsentlig nedsat, hvis kommunerne gennemfører de sanktioner,som lovforslaget lægger op til.Til § 3, § 75, Rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelseÆndringer i reglerne for ledige fleksjobbere betyder, at modtagere af ledighedsydelse skalhave den samme sanktion som dagpengemodtagere ved selvforskyldt ledighed. Dvs. at desidestilles med personer, der ikke har andre problemer end ledighed, herunder kravet om atvære aktivt jobsøgende. Jobmarkedet for fleksjob er fortsat vanskeligt gennemskueligt og detkan blive problematisk for de ledige fleksjobbere at dokumentere, at de har været aktivt job-søgende. Det er ikke rimeligt, at bestemmelserne om sanktioner ved selvforskyldt ledighed ogmanglende aktiv deltagelse, skal gælde i fuldt omfang for målgruppen med andre problemerend ledighed.Til § 9, § 17 a, stk. 4Forslaget om ændring af Arbejdsskadelovens § 17 a, stk. 4 betyder, at der vil være megetlang sagsbehandlingstid, før der kan træffes endelig afgørelse om tab af erhvervsevne. Førstnår der er truffet en endelig afgørelse om erstatning, kan beløbet kapitaliseres.Det er en ulempe for den skadelidte, at man i mange år er frataget retten til frit at vælgemellem kapitalbeløb og en løbende erstatning. En løbende erstatning er skattepligtig og påvir-ker visse sociale ydelser, medens et kapitalbeløb ikke er skattepligtigt og frit kan investeres.For mange skadelidte forsinker det helbredelsen og rehabiliteringen, idet det er psykisk bela-stende at have en verserende arbejdsskadesag og usikkerhed om den fremtidige situation.Forslaget mindsker den skadelidtes incitament til at påtage sig mere arbejde i fleksjobbet, idetden højere løn medfører nedsættelse af erstatningen. Forslaget betyder, at erstatningen skalomberegnes, hver gang den skadelidtes indtægt i fleksjobbet skifter, idet erstatningen udgørforskellen mellem løn og tilskud i fleksjobbet og lønnen før arbejdsskaden. Det kræver allere-de nu betydelige administrative ressourcer at omberegne erstatningen, når skadelidte skiftermellem fleksjob og ledighedsydelse.Den skadelidtes erstatningsmuligheder forringes, hvis der er tale om en arbejdsskade i forholdtil andre skader. Erstatningsansvarsloven har ikke en regel, som svarer til arbejdsskadelovens§ 17 a. Efter erstatningsansvarsloven udgør erstatningen for tab af erhvervsevnen forskellenpå den løn, som skadelidte tjente før skaden og den løn, som skadelidte burde kunne tjene pådet almindelige arbejdsmarked, hvis muligheden for fleksjob ikke forelå. Et differencekravefter erstatningsansvarsloven er ofte stort.
Høringssvar- 25.09.2012 - Side 7
Efter retspraksis kan differencekravet efter erstatningsansvarsloven først opgøres, når Ar-bejdsskadestyrelsen har truffet endelig afgørelse om tab af erhvervsevne. Ved fleksjob vilkravet først kunne opgøres tidligst 7-10 år efter skaden.Det er urimeligt, at en erstatningsansvarlig skadevolder ikke har mulighed for at indrette sigpå kravets størrelse.Desuden skal en midlertidig erstatningsydelse fradrages i differencekravet. En længere perio-de med midlertidige ydelser vil derfor nedsætte differencekravet, hvis der er tale om en ar-bejdsskade.Til § 18, Stk. 2Allerede ansatte fleksjobbere efter nugældende regler skal overgå til de nye regler, når depågældende skifter til et nyt fleksjob. Hvis en fleksjobber således forsøger at overgå til ordi-nær beskæftigelse, som regeringens nye model lægger op til at de skal, vil det betyde envæsentlig nedgang i indkomsten, hvis pågældende ikke kan klare det og må finde et fleksjobigen. Desuden er prisen for selv at tage initiativ til at søge et nyt fleksjob en meget stor ned-gang i indkomst. Denne overgangsordning betyder, at de allerede ansatte fleksjobbere ikke vilsøge nye udfordringer og arbejdsopgaver i et andet fleksjob, udfordringer som måske kanforbedre arbejdsevnen. Overgangsordningen er urimelig for allerede ansatte i fleksjob, da detvil medføre, at de bliver stavnsbundet til det fleksjob, som de har i dag. FTF opfordrer til, atdenne overgangsbestemmelse bortfalder, så allerede ansatte i fleksjob kan fortsætte i fleksjobefter gældende regler, også når de skifter job.
Høringssvar- 25.09.2012 - Side 8
Klma 12 -1042
- 17.10.2012
Svært at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob
Det er positivt, at jobcentrene fremover skal foretage vurderingen af fleksjobberesarbejdsevne, men modellen er vanskelig at anvende i praksis og strider mod prak-sis i den danske aftalemodel. Overenskomstbestemmelser kan ikke uden videretilsidesættes.___FTF har modtaget forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob i høring og harfølgende bemærkninger:FTF har modtaget høringen via Beskæftigelsesrådet den 16. oktober med frist den 19. oktober2012, og skal indledningsvist tage forbehold for yderligere bemærkninger, henset til den uri-meligt korte høringsfrist. FTF skal i øvrigt henvise til tidligere fremsendte høringssvar af 21.september 2012 vedrørende fleksjobreformen.FTF finder det positivt, at opgaven med at vurdere arbejdsevnen hos ansøgere til fleksjobplaceres i Jobcentrene. Det er imidlertid vurderingen, at den valgte model, hvor både arbejds-tid og intensitet skal fastlægges, vil være vanskelig at anvende i praksis, ligesom den stridermod den praksis, der er for lønfastsættelse på det danske arbejdsmarked, og FTF kan ikkestøtte, at en ”produktivitetstilgang” skal afgøre på hvilke vilkår et fleksjob tilbydes.Det vil formentligt være umuligt for Jobcentrene at foretage en reel vurdering af den enkeltesarbejdsevne uden inddragelse af arbejdspladsen og de vilkår der i øvrigt gælder inden for engiven sektor/branche. FTF forudsætter derfor, at arbejdspladsen, dvs. såvel ledelse som re-præsentant for den forhandlingsberettigede organisation, inddrages i dette arbejde.Der bør i øvrigt anvises klageadgang, hvis en ansøger ikke er enig i Jobcentrets vurdering afvedkommendes arbejdsevne. Tilsvarende bør en ansøger altid kunne få sin arbejdsevne re-vurderet, uanset om arbejdsgiveren er enig i behovet.Det er FTF’s holdning, at overenskomsternes bestemmelser, inklusive evt. lokalt indgåedeaftaler, altid skal være udgangspunkt for fastlæggelse af vilkårene i et fleksjob, og eventuellefravigelser alene må skyldes den ansattes nedsatte arbejdsevne – og altså ikke udvides tilandre forhold. Eventuelle fravigelser kan kun ske efter aftale med den overenskomstbærende
HØRINGSSVAR- 19.10.2012 - Side 1
organisation. Tilsvarende skal brud eller tvister kunne forfølges inden for det fagretlige sy-stem.FTF er i øvrigt tilfredse med, at ansatte, der i dag er omfattet af funktionærlovens bestemmel-ser, evt. via en overenskomstbestemmelse, bevarer deres beskyttelse, selvom de ansættes iet fleksjob på mindre end 8 timer. Det skal dog foreslås, at teksten omformuleres, så det klartfremgår, at de berørte er fuldt omfattede af funktionærlovens bestemmelser uanset det be-grænsede timetal.
Med venlig hilsen
Bente Sorgenfreyformand
Høringssvar- 19.10.2012 - Side 2
Høringssvar fra Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne tildet fremsatte lovforslag fra Beskæftigelsesministeren d. 4. september 2012 angående fleks- ogførtidspensionsreformen.Høringssvaret er indsendt via mail den 24.september 2012.HøringssvarDer er gode elementer i reformen, specielt ressourceforløb og rehabiliteringsteams er enopkvalificering.Det tværfaglige samarbejde vil have stor betydning for kvaliteten i sagerne, ligesom det harbetydning for udvikling, at den enkelte borger i disse forløb er sikret en ydelse uden skelen tileventuel ægtefælle.Vi er dog ikke overbevist om, at regeringen vil opnå den ønskede besparelse på området.Vi kan heller ikke umiddelbart se, at ændringerne vil medføre mindre bureaukrati.Vi må desværre også erkende, at selvom vi er begejstrede for den nye form for tværfaglighed, såburde denne tværfaglighed sættes ind allerede efter 3 måneders sygeforløb.Der burde tilknyttes en ekstern mentor for at sikre faglig og konstruktiv brug af de første 52 ugerssygemelding.Det er efter vores overbevisning der, hvor kommunerne kunne reducere både de økonomiske ogmenneskelige konsekvenser.Ved sagsbehandlingstid ud over 52 uger, bør den syge borger have udbetalt en form for”procesydelse”. Kommunen bør ikke træffe afgørelser ud fra statens refusionsregler, men alenetræffe faglige og velbegrundede afgørelser, når sagen er behandlet fyldestgørende.At borgeren er sikret ydelse, kunne muligvis også forkorte sagsbehandlingstiden hosankeinstanserne.Det er yderst kritisabelt, at ankeinstanserne kan være fra 6-10 måneder om at behandle en klage,med de konsekvenser det måtte give.Mulighederne for forlængelse af sygedagpengene kan være reducerede, da forlængelserne ertidsbestemt og ikke til stede, når ankeinstansen endelig træffer deres afgørelse.Vi ser ofte i sagsbehandlingen, at der er sagsbehandlerskift flere gange. Ny sagsbehandler kan oftebetyde ny start på sagen og dette skaber utryghed og mistillid hos borgeren.Der bliver ikke en rød tråd i sagsbehandlingen, da sagen ikke bare fortsætter i samme spor.Vi oplever sager, der når en afslutning og så skiftes der sagsbehandler som ser sagen anderledesog sådan kan det fortsætte.Vi oplever afgørelser, hvor sagsbehandleren modsiger sig selv i forlængelsesbestemmelserne, forat kunne vurdere, at sygedagpengene ikke kan forlænges.
Kommunen kan så tvivl om diagnosen og om der kan være en psykisk overbygning hvilket betyder,at behandlingsmulighederne ikke er udtømte.Her vil det være borgeren der har bevisbyrden, men den er nærmest umulig at løfte.Vi oplever kommuner og lægekonsulenter der underkender speciallægers udtalelser og vi erbevidste om, at muligheden for at klage er til stede, men for en borger kan dette væreuoverkommeligt og virke meningsløst.Troen på ”systemet” kan let blegne.Vi mener, at regeringen også bør kigge på opstarten af et sygedagpengeforløb og allerede fra de 3måneder sætte ind med tværfaglighed for at undgå unødvendig venten på forskellige lægersvurderinger. Der bør være en mentor tilknyttet for at sikre en helhedsorienteret sagsbehandlinguden spildtid, der vi være til gavn for den enkelte kommune og den enkelte borger.Vi er helt enige med regeringen i, at flere skal blive på arbejdsmarkedet og flere syge hjælpestilbage på arbejdsmarkedet, men vi er ikke helt enige i måden dette håndteres på.Vi følger spændt udviklingen af reformarbejdet og forbeholder os muligheden for at komme mednye kommentarer eller ændringsforslag, mens forslaget bliver behandlet i Folketinget.
Skulle ministeren have spørgsmål til ovenstående, stiller vi os selvfølgelig til rådighed foryddybende svar.
Venlig hilsen
Ghita Christiansen •Afd. socialrådgiver• NNF Sjælland og ØerneDirekte tel: +45 38 18 69 18 •[email protected]
Gigtforeningens input til høringssvar om forslag om ændring til lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-sesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love(reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, reha-biliteringsteams, fleksløntilskud, mv.)Generelle bemærkningerGigtforeningen er grundlæggende positiv over for ambitionen om, at flest mulig skal have fodfæste på ar-bejdsmarkedet og at flest mulig skal fastholdes i ordinær beskæftigelse, hvor det er muligt. Reformen inde-holder en række elementer, der vil styrke denne ambition, men helt grundlæggende forringer reformen devilkår, som mennesker med nedsat arbejdsevne tilbydes.Under dække af at flere skal være del af fællesskabet har reformen den modsatte virkning, idet tusindvis afarbejdstagere i fleksjob betaler prisen i kraft af massive besparelser, der marginaliserer dem på arbejds-markedet. Kompensations- og ligestillingsprincippet har altid været hjørnesten i dansk handicappolitik, menmed reformen siger regeringen og forligspartierne til mennesker med nedsat arbejdsevne, at de ikke læn-gere skal kompenseres for deres uforskyldte funktionstab.Fleksjobordningen har hidtil været en rigtig god mulighed for at inkludere mennesker med gigt på arbejds-markedet, men da det med reformen bliver mere vanskeligt at tilgå ordningen og mindre attraktivt for virk-somheder at ansætte personer i fleksjob, frygter vi, at reformen vil skubbe flere mennesker ud af arbejds-markedet frem for den tiltænkte inklusion.Gigtforeningen anerkender, at reformen ligeledes rummer en række positive takter. Særligt er de tværfagli-ge rehabiliteringsteams er styrkelse af kommunernes handlemuligheder over for personer, der står udenfor arbejdsmarkedet. Adgangen til det regionale sundhedsvæsen bliver en nøglefaktor for rehabiliterings-teamenes succes, da vi alt for længe har set usammenhængende og ukoordinerede forløb for menneskermed gigt.Mennesker med kronisk sygdom kan ofte ikke ”udvikle” arbejdsevneI bemærkningerne til lovforslaget står der, at arbejdsevne skal udvikles og ikke afprøves. Det er udmærket,at reformen vil gøre op med endeløse arbejdsprøvninger, men for mennesker med gigt – eller anden kro-nisk sygdom – bliver det fysiske helbred oftest ikke bedre med tiden, desværre tværtimod. Derfor er detillusorisk at tro, at arbejdsevnen altid kan udvikles. Gigtforeningen mener, at mennesker der søger omfleksjob hurtigt skal videre i meningsfuld beskæftigelse, der passer til deres fysiske funktionsevne.Lovændringer i regi af Beskæftigelsesministeriet
1
FastholdelsesfleksjobEn person, der er eller inden for de seneste 12 måneder har været ansat på arbejdsplads inden for et over-enskomstdækket område, kan, uanset at betingelserne for fleksjob er opfyldt, først blive ansat i et fleksjobpå den hidtidige arbejdsplads, når personen har været ansat under de sociale kapitler.GF mener:Reglen om at personer skal have været ansat i mindst 12 måneder under de sociale kapitler –eller på særlige vilkår for ikke-overenskomstdækkede virksomheder – vil betyde, at mangepersoner vil miste deres fodfæste på arbejdsmarkedet, da de ikke kan opretholde beskæfti-gelse uden for fleksjobordningen. Det er en skam, da de mest succesfulde forløb typisk erdem, hvor en person kan fortsætte på nuværende arbejdsplads i fleksjob pga. opstået syg-dom eller funktionsnedsættelse.
Midlertidige fleksjobKommunen bevilger det første fleksjob i højst for en femårig periode. Personer under 40 år kan højst fåbevilget et fleksjob i perioder på fem år ad gangen. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få etpermanent fleksjob, afhængig af vurdering af arbejdsevnen.GF mener:Det er urimeligt, at aldersgrænser skal afgøre, hvorvidt man er berettiget til et varigtfleksjob. Det bør alene være arbejdsevnen, der er afgørende. Det skaber utryghed for perso-ner med varig nedsat arbejdsevne, for hvem et fleksjob er muligheden for at blive selvforsør-gende i kraft af et arbejde.
FleksløntilskudKommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarertil 98 pct. af dagpengesatsens højeste beløb. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønnen indtil 13.000 kr.og med 55 pct. derover. Løn og fleksløntilskud kan højest udgøre et beløb, der svarer til den overens-komstmæssige løn ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.GF mener:Forslaget om et nedtrappet tilskud er uacceptabelt og strider mod kompensations- og lige-stillingsprincippet i dansk handicappolitik. Mange mennesker vil opleve et markant ind-komststab ved overgang til fleksjob. Særligt højtuddannede straffes med den ny tilskudsmo-del, hvilket tillige modarbejder uddannelsesincitamentet for mennesker med nedsat ar-bejdsevne. Tilskyndelse til at arbejde flere timer i det bevilligede fleksjob er minimal, da deralligevel modregnes i tilskuddet.Endvidere betyder forslaget, at eksisterende fleksjobbere stavnsbindes i deres nuværendejobs, da et skifte vil medføre lønnedgang for langt størstedelen. Forslaget bør som minimumændres således, at personer i fleksjob under den nuværende ordning forbliver på disse vilkår
2
ved jobskifte. Fleksjobbere er ikke mindre karriereorienterede, kan flytte bopæl til en andenlandsdel, de kan blive opsagt, etc. i lighed med alle andre arbejdstagere.Bidrag til Arbejdsmarkedet TillægspensionFor en person, der modtager tilskud fra kommune under ansættelse i fleksjob indbetales et bidrag til ATPpå 5 pct. af tilskuddet, dog højst 500 kr.GF mener:Det er positivt, at personer i fleksjob sparer op til pension, men de facto vil flertallet affleksjobbere få en meget mindre pensionsopsparing under den nye ordning. En fleksjobber ien offentlig stilling modtager i dag et pensionsbidrag på typisk 14-17 pct. oven i grundløn-nen, der svarer til fuldtidsarbejde. Med den ny ordning vil dette pensionsbidrag skrumpe indog de 5 pct. til ATP vil ikke matche den tidligere indbetaling. Fleksjobbere straffes derfor påpensionsopsparingen og ringerestilles som konsekvens heraf i pensionisttilværelsen på trodsaf et aktivt arbejdsliv.
RehabiliteringsteamKommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Det er et dialog- og koordinationsforum, somafgiver en anbefaling i alle sager inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob og førtids-pension.GF mener:Initiativet med rehabiliteringsteams er positivt. Dog vil det være hensigtsmæssigt, hvis dentværfaglige koordinering sker på et tidligere tidspunkt end der er lagt op til i lovforslaget. Nårborgeren når dertil, hvor der skal tages stilling til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspensi-on, har borgeren typisk været ledig i en lang periode. Det vil være hensigtsmæssigt for men-nesker med muskel- og skeletsygdomme, hvis rehabiliteringsteamet tog stilling allerede veden længerevarende sygemelding eller ved en længere ledighedsperiode. Rehabiliteringspla-nen skal ikke ses særskilt fra borgerens udrednings- og behandlingsplan, der udfærdigedes idet regionale sundhedsvæsen, men bør optimalt set integreres fuldt ud.
RessourceforløbsydelsePersoner der er visiteret til et ressourceforløb modtager ressourceforløbsydelse, der svarer til kontant-hjælpsydelsen. Personen har ret til ressourceforløbsydelsen uden hensyn til egen formue og en eventuelægtefælles indtægts- og formueforhold.GF mener:Ressourceforløbsydelsen bliver en kendsgerning for personer under 40, der skal igennemadskillige forløb, før de kan godkendes til førtidspension. Det er urimeligt, at disse personerskal straffes økonomisk. Ressourceforløbsydelsen bør derfor svare til sygedagpengesatsen.
3
Lovændringer i regi af Social og IntegrationsministerietTilkendelse af førtidspensionFørtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen. Personer i alderen 18 til39 år kan dog tilkendes førtidspension, hvis er dokumenteret eller det pga. af særlige forhold er helt åben-bart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.GF mener:Aldersbegrænsning på førtidspension er uhensigtsmæssig. Aldersbegrænsning tilsidesætterden konkrete og individuelle vurdering af den enkeltes arbejdsevne, der bør ligge til grundfor tilkendelse af førtidspension.Gigtforeningen er bekymret for, at det vil være vanskeligt for de 18-39 årige at påvise, atarbejdsevnen ”helt åbenbart” ikke kan forbedres. Vi erfarer jævnligt, at de kommunale sags-behandlere mangler viden om sygdommene og ikke forstår, hvorfor arbejdsevnen er megetlav ved visse gigtsygdomme.
MerudgifterTilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år,svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundesop til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.GF mener:Minimumsbeløbet for refusion af merudgifter bør afskaffes, da mange mennesker med gigthar betragtelige merudgifter, der falder under grænsen på 6.000 kr. årligt. For personer påoffentlig forsørgelse er udgifter til fx medicin eller særligt udstyr til hjemmet på flere hund-rede kroner om måneden en anseelig belastning af et i forvejen stramt budget.
4
Til:Fra:
NotatIngeniørforeningen, IDA14. september 2012
Bemærkninger til Forslag til reform af førtidspension og fleksjob.
Generelle bemærkninger;Generelt anser Ingeniørforeningen at forslagene til reform af fleksjobordningen vil få både uhensigtsmæssi-ge og urimelige konsekvenser for vore medlemmer.De ændrede retningslinjer for fastlæggelse og regulering af løn ligner en ren afstraffelse af personer der harvalgt at tage en længerevarende uddannelse. Der vil ikke længere være mulighed for at regulere op til løn-niveau før overgang til fleksjob, og dermed vil især yngre personer med en længerevarende uddannelse ikkekunne opnå en rimelig eller gennemsnitlig livstidsindkomst. Med andre ord bliver man straffet for at havetaget en uddannelse.Desuden er det stærkt problematisk, at personer i fleksjob bliver bundet til sin arbejdsplads og til arbejds-funktion, fordi det kan have store negative konsekvenser at skifte job eller jobfunktion – selv indenfor densamme arbejdsplads. Personer i fleksjob vil på den måde komme under et helt urimeligt pres i forhold tilarbejdsgivers indstilling og forgodtbefindende.Det er IDA’s vurdering at mange medlemmer i fleksjob kæmper en hård fysisk og mental kamp for at bevaresin tilknytning til arbejdsmarkedet, men de foreslåede reformer af fleksjobordningen kan få som effekt, atmange opgiver kampen på grund af de åbenlyse urimeligheder.
Bemærkninger til konkrete forslag;
•
Krav om ansættelse efter sociale kapitler eller på særlige vilkår;
Dette forslag er både unødvendigt bureaukratisk og besværligt for både arbejdsgiver og arbejdstager, og vilmedvirke til at trække afgørelser i langdrag. Udover kravet om 12 måneders ansættelse efter sociale kapitler,kan processen blive trukket yderligere i langdrag af at funktionærlovens varslingsperioder også skal over-holdes, og i denne forlængede og usikre periode vil mange virksomheder være fristet til at afskedige medar-bejderen eller presse vedkommende til lønnedgang, Udover at stille virksomheden i en vanskelig situationvil det samtidig medvirke til at stille arbejdstageren i en usikker og uafklaret situation i unødvendigt langtid. Kravet om ansættelse efter de sociale kapitler vil efter IDAs vurdering i mange tilfælde lede til at denansatte ikke kommer i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.Hertil kommer, at de sociale kapitler er en del af aftalegrundlaget mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorga-nisationerne. Det er derfor op til parterne selv at afgøre hvordan de sociale kapitler skal udnyttes.
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33DK-1780 København V+45 33 18 48 48
Bemærkninger til Forslag til reform af førtidspension og fleksjob.
2
•
Anvendelse af funktionærloven.
For at være omfattet af funktionærloven skal et ansættelsesforhold være af mindst 8 timers varighed peruge, og derfor kan fleksjob med kortere ugentlig arbejdstid ikke være omfattet af funktionærloven. På grundaf den ændrede praksis hvor kun det aftalte antal arbejdstimer tæller med i fleksjobbets beregningsgrundlag,vil der opstå fleksjobaftaler som ikke kan omfattes af Funktionærloven. Ingeniørforeningen anbefaler derforat alle fleksjobbere ansat i funktionærstillinger omfattes af Funktionærloven uanset timetal.Desuden gælder endvidere bl.a., at ved ansættelser i 8 timer eller mindre pr. uge vil den ansatte ikke væreomfattet af ansættelsesbevisloven. Det vil være et brud på intentionerne om, at den ansatte skal kende sinerettigheder. Ingeniørforeningen anbefaler derfor at alle ansatte i fleksjob omfattes af Lov om ansættelsesbe-viser uanset timetal.•Fastsættelse og regulering af løn.
Dette punkt afventer forhandlinger med lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne, men i reformforsla-get er indeholdt en række ændringer af fleksløntilskud etc. Disse ændringer vil få store og urimelige konse-kvenser for især højtuddannede fleksjobbere – både allerede visiterede og personer som vil blive visiteretefter de nye regler.Eksempler ”i kød og blod” er oftest de mest anvendelige som illustration af politiske beslutningers urimeligekonsekvenser og derfor anvendes i det nedenstående et sådant eksempel;Vores medlem er ansat i fleksjob med 2/3 tilskud. Tilskuddet er beregnet ud fra begyndelseslønnen foren privatansat civilingeniør - svarende til 23.600 kr. pr. måned inkl. pension. Medlemmets aktuelle løner 37.100 kr. pr. måned inkl. pension.Hun arbejder 12 timer om ugen, og arbejdsgivers lønudgift hertil er 13.500 kr. pr. måned.Vores medlem anvender 4 timer til transport til og fra sit nuværende arbejde, hvilket er skadelig forhendes ryglidelse. Pr. 15. januar 2013 er hun blevet tilbudt et job med kun en halv times daglig trans-port.Den nye arbejdsgiver vil give samme løn som nuværende for de 12 timer ugentligt som vores medlemer i stand til at arbejde – 13.500 kr. pr. måned.Ifølge den nye beregningsmodel vil kommunens tilskud til hendes løn være 12.425 pr. måned. Når til-skud og løn lægges sammen vil hendes nye månedlige indkomst være 25.925 og dermed vil den værereduceret med 11.175 kr. pr. måned.Før vores medlem i en alder af 42 år blev ansat i fleksjob, var hendes månedlige indtægt 42.000 kr. inkl.pension. Hendes økonomi kunne klare den første lønnedgang fra 42.000 kr. pr. måned til 37.100 kr. pr.måned, men hun kan ikke klare den nye lønnedgang til 25.925 kr. pr. måned som følge af de foreslåedeberegningsmetoder.Resultatet er at hun ikke har råd til at opsige sit nuværende job til fordel for et tilsvarende med entransporttid der ikke er ødelæggende for hendes helbred.
Bemærkninger til Forslag til reform af førtidspension og fleksjob.
3
Ændringsforslagene rammer naturligvis først og fremmest personer med højere indkomster og man kanaltid diskutere rimeligheden heri. Var vores medlem i ovenstående eksempel blevet ramt af sygdom i dag ogtilbudt et tilsvarende fleksjob, ville hendes umiddelbare lønnedgang være 16.075 kr. pr. måned.Dette skal ses i sammenhæng med at hun har investeret i en uddannelse og dermed er afhængig af et vistindtægtsniveau for at opnå en rimelig livstidsindkomst. Med de foreslåede beregningsmetoder er der derforingen tvivl om at især yngre højtuddannede som rammes af sygdom og ansættes i fleksjob vil opnå en livs-tidsindkomst som er langt under gennemsnittet. Med andre ord vil de blive straffet for at have taget en ud-dannelse, og det finder vi i Ingeniørforeningen ganske enkelt ikke rimeligt.Hvis de nuværende forslag fastholdes, vil Ingeniørforeningen derfor opfordre til at også opgørelser om livs-tidsindkomster kommer til at indgå i beregningen af tilskud til personer i fleksjob.•Overgangsreglerne
Forringelserne i forhold til tidligere ordninger er voldsomme for IDAs medlemmer (jf. ovenstående) og der-for vil opstå et pres på fleksjobbere ansat under de nuværende forhold for at bevare sin nuværende ansættel-se. Incitamentet til job- og karriereskifte vil nærmest være ikke-eksisterende fordi det vil have store negativeøkonomiske konsekvenser.Det er naturligvis fuldstændig urimeligt overfor fleksjobberne, men det kan også lede til at virksomhederneikke får mulighed for at udnytte fleksjobbernes ressourcer og udviklingspotentiale optimalt.Såfremt ændringsforslagene fastholdes vil Ingeniørforeningen opfordre til at de kun kommer til at omfattepersoner, der får bevilget fleksjob fra 1. januar 2013.•Arbejdsskadeområdet
Lovforslaget lægger op til at afgørelser efter arbejdsskadesikringsloven skal træffes som midlertidige formennesker der har fået tilkendt midlertidige fleksjob. Det betyder, at en person under 40 år, der kommeralvorligt til skade og som følge af arbejdsskaden tilkendes midlertidigt fleksjob ikke kan få sin sag afsluttetfør vedkommende bliver 40 år.Ingeniørforeningen foreslår at Arbejdsskadestyrelsen, i henhold til Arbejdsskadesikringsloven, fortsat skalkunne træffe selvstændige afgørelser i forhold til hvornår en tilstand er varig.
Kære BeskæftigelsesministerØlstykke d. 22. september 2012Dette høringssvar omhandler:Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktivsocialpolitik, lov om social pension og flere andre loveBesvarelsen tager udgangspunkt i min sag og mine erfaringer, men gælder konsekvenser for alle derallerede er i fleksjob og som vil blive ramt hvis lovforslaget gennemføres.Der er i denne besvarelse udelukkende fokus på følgende formuleringer i lovforslaget:
Til nr. 40 (overskrift)Som en konsekvens af, at personer, der er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, skal fortsætte ifleksjob på samme betingelser som efter de gældende regler, herunder i forhold til tilskud tilarbejdsgiveren, indsættes en overskrift, så det tydeligt fremgår af §§ 71-73 fortsat gælder for dennepersongruppe.41. I § 71 indsættes som stk. 5:”Stk. 5. § 69, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for fleksjob etableret før den 1. januar 2013.”Ovenstående læses som – en fratagelse af friheden til at skifte arbejdsgiver, for borgere der har fåetbevilliget fleksjob før januar 2013.Kort om mig:Jeg er 48 år, gift og mor til tre velfungerende døtre der alle studerer. I alt har jegarbejdet fuldtid i ca. 28 år. Jeg er i dag kronisk smerteramt efter flere operationer i skulder, ryg, knæ,begge håndled – psoriasisgigt, en bindevævssygdom og uregelmæssig hjertelyd (medført hjertefejl).Jeg er og har altid været glad for at arbejde og det er et stort tab og sorg for mig at jeg har mistet enstor del af min erhvervsevne. Jeg blev indstillet til førtidspension/fleksjob allerede i 1998, men dentanke kunne jeg ikke forlige mig med. Jeg blev i stedet omskolet til et mere teoretisk funderet job. Efterafsluttet uddannelse fik jeg igen arbejde på fuldtid og var der indtil 2010, hvor jeg blev opereret igen.Operationen forværrede min tilstand betydeligt og jeg måtte til sidst accepterer at mit normale liv påarbejdsmarkedet var slut. Der blev søgt om fleksjob – og det i sig selv er en psykisk krævende procesmed mange nederlag, usikkerhed og angst som jeg gerne havde været foruden oven i det sværesygdoms/smerteforløb. I november 2011 fik jeg bevilliget tilskud til fleksjob.Jeg skaffede selv et fleksjob (nyoprettet fleksjob) og gennem det bidrager jeg fortsat til vores samfundmed det der svarer til 100%, af min arbejdsevne – altså, på ligefod og til samme timeløn som minekollegaer.Ved overgangen til fleksjob gik jeg væsentligt ned i løn, men var helt indforstået med, at det var devilkår/den kontrakt som fleksjobbet blev givet på. Vi var heldige at have mulighed for at lægge voreslån så vi kunne blive boende. Den nye reform vil betyder, at hvis jeg skifter arbejdsplads - selvomforholdende i øvrigt forbliver uændrede, så vil vilkårene for tilskuddet blive forringet yderligere.Konkret vil det betyde at vi ikke kan blive boende i vores hjem. Et hjem vi er meget glade for og somgennem årende er tilpasset mine ”skavanker” så jeg fungerer godt i hverdagen – dvs. forhøjede borde,ændrede skabe, lave trapper, ingen dørtrin og særlig toilethøjde mv. Reformen tvinger mig derfor til atblive hos min nuværende arbejdsgiver indtil jeg skal på pension.Hvor mange raske mennesker villeønske at have det hængende over hovedet??
1
Jeg vil løbende søge at tilpasse/ændre mine arbejdsopgaver i samråd med min arbejdsgiver – sommuliggør at jeg kan bibeholde det antal timer jeg har nu. Men, selv hvis jeg bliver i samme firma, meduændrede skånehensyn, antal timer mv., bliver forfremmet eller med tiden får andre arbejdsopgaver –vil det betyde en forringelse af de vilkår jeg fik bevilliget fleksjobbet på.Friheden til at udvikle sig og evt. søge nye græsgange er essentiel for de fleste mennesker, og jeg stårderfor fuldstændig uforstående overfor den indirekte tvang der ligger i lovforslaget i forhold til atskifte arbejdsgiver/arbejdsområde. For selvom jeg er kommet til skade og har mistet en stor del af minerhvervsevne har jeg, som alle andre, et ønske om at udvikle og dygtiggøre mig fagligt. En fortsatudvikling vil samtidig øge min mulighed for at bevare mit nuværende fleksjob eller i tilfælde af evt.fyring eller nedlæggelse af arbejdspladsen muligheden for at jeg kan finde et nyt fleksjob.Et konkret problem ved mit nuværende fleksjob er, at det ligger ca. 40 km fra min bopæl. Med detoffentlige tager det ca. 2 timer, men jeg har svært ved at bære noget, har svært ved trapper stå fast ibussen osv. Nogle gange har jeg så ondt at jeg heller ikke kan køre i bil – men det gør jeg alligevel forikke at melde mig syg. Med bil tager det ca. 50 minutter. Transporten udgør en belastning for mig, menjeg ønsker ikke at arbejde færre timer. Derfor har jeg overvejet at finde et job tættere på min bopæl.Men den mulighed mister jeg med den nye reform.Lovforslaget rammer ikke kun dem der er i fleksjob hårdt. Det stavnsbinder også den øvrige familie. Eteksempel kunne være, hvis en familie ønsker at flytte tættere på familien i en anden del af landet –manden kan flytte filial og personen i fleksjob har et netværk der gør at vedkommende kan få ettilsvarende fleksjob. Men, den frihed har familien ikke længere hvis lovforslaget gennemføres. Helefamilien er således også stavnsbundet til at bo og leve inden for en rimelig radius af denby/arbejdsplads, hvor den oprindelige aftale om fleksjob blev givet.Det vil være en yderst utilsigtetkonsekvens af reformen.Der er mange grunde til at opretholde den frihed der ligger i at kunne skifte job – men for de borgereder i dag har et fleksjob – mister de den frihed.Det er kendt, at det ikke alle arbejdsgivere der er lige gode til at udvise hensyn, og at det generelt kanvære svært at være ”fleksjobber”. Undersøgelser viser, at der ofte er et ulige forhold og at mange harsvært ved at sige fra. Dette skyldes ofte at borgeren er dybt taknemmelig over at have fået et fleksjob.Med lovforslaget er der stor sandsynlighed for, at uligheden vil øges som følge af, at borgeren erøkonomisk tvunget til at blive i det nuværende job – et faktum som arbejdsgiveren også er klar over.Der er derfor risiko for at mange nuværende fleksjobbere, af frygt for at miste jobbet, ikke vilvidereformidle en evt. misligholdelse af indgåede aftaler og skånehensyn. Hvis timeantallet fx ikkeoverholdes er det tilmed socialt bedrageri og så er borgeren pludselig i klemme fra to vinkler. Ensituation der er urimelig at påføre en i forvejen trængt borger.Det er min klare opfattelse og erfaring at jeg har kommunen i ryggen i forhold til min arbejdsgiver. Minarbejdsgiver føler sig forpligtiget i forhold til den aftale der er indgået med kommunen. Dermed er jegsikret at den indgåede aftale om skånehensyn mv. overholdes. Dermed kan jeg arbejde effektivt udenbekymringer for, om jeg tvinges til at arbejde flere timer eller bliver bedt om at udføre andet arbejdesom kan påvirke mit helbred i negativ retning. Dette øger min mulighed for at bibeholde detnuværende timeantal og dermed blive på arbejdsmarkedet i mange år.Ifølge lovforslagets § 73:Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob vedflytning til en anden kommune.Ifølge ovenstående bevarer man altså sin ret til tilskuddet hvis man skifter kommune, men misterretten til tilskuddet hvis man skifter job. Det bør gælde at man bevare den bevilling som man har fåetsit fleksjob på baggrund af uanset om man skifter kommune eller arbejdsgiver. Alt andet er enuacceptabel indgriben af den enkelte borgers rettigheder til selv at vælge job.2
Ovenstående kan sammenfattes til følgende:En konsekvens af lovforslagetvil være, at jeg kun kan bevare mit nuværende lønniveau, hvis jegbliver hvor jeg er indtil jeg skal på pension.En konsekvens af lovforslagetvil være, at jeg mister min nuværende ordning hvis jeg får mulighedfor at skifte til andre og evt. mindre belastende arbejdsopgaver som kan betyde at jeg kan bevare detantal timer jeg har – dette gælder også selvom det er hos samme arbejdsgiver.En konsekvens af lovforslageter at jeg mister min nuværende ordning hvis jeg finder et tilsvarendejob som mit nuværende – men som reducerer min daglige transporttid med 1 time og 35 minutter.Noget der i takt med at jeg bliver ældre, vil øge chancen for at jeg kan fortsætte med det antal timer jeghar i dag frem til jeg skal på pension.En konsekvens af lovforslageter at ”fri bevægelighed på arbejdsmarkedet” fremover ikke gælder forborgere der i dag er i fleksjob.En konsekvens af lovforslagetvil være, en øget ulighed mellem arbejdsgiver og ansat - mange vilfinde sig i hvad som helst fordi de er frataget muligheden for at sige nej til urimelige krav fraarbejdsgiveren.En konsekvens af lovforslagetvil også være at nuværende fleksjobbere fratages muligheder ogindflydelse for eget liv og jobsituation og samtidig mister jeg retten til ejerskab for egen udvikling –noget som er i direkte modstrid med sigtelinjerne i lovforslaget:”Borgeren skal have indflydelse, lyttes til og have reelt ejerskab, så borgerens mål om et liv meduddannelse og arbejde i højere grad realiseresJeg mener derfor at lovforslaget ligger på grænsen til at krænke den enkelte borgers frihed til at vælgefx hvor man vil bo. Er det egentlig lovligt at pådrage en forringelse af lønvilkår for en borger derallerede har indgået aftale med fastsatte vilkår? En forringelse, der træder i kraft, udelukkende baseretpå borgerens ønsker om at flytte geografisk eller søge væk fra en arbejdsplads hvor man ikke trives –fremfor baseret på konkrete ændringer i borgerens sygdomsforløb og arbejdsfunktion.Med venlig hilsen
Jette FredskildeSvanevej 203650 Ølstykke
3
Frederiksberg 20. september 2012
Høring vedr. diverse lovforslag i forlængelse af reform af førtidspension og fleksjobJobrådgivernes Brancheforening har gennemgået ovennævnte lovforslag og skal hertil knytte følgendebemærkninger.Vi hilser reformen velkommen, fordi den vil modvirke, at for mange borgere unødvendigt parkeres påoverførselsindkomster på livstid.Vi ser meget positivt på den helhedsorienterede, individuelt tilrettelagte indsats, der skal gennemføres afde tværfaglige rehabiliteringsteams, sammensat af repræsentanter fra fire forvaltningsområder samt enregional sundhedskoordinator. Der er dog grund til at være opmærksom på, at effektiviteten af disseteams arbejde ikke hæmmes af unødvendigt bureaukrati, eksempelvis i form af forskellige procedurer,blanketgange og IT-systemer.Indsatsen med rehabiliteringsplan og ressourceforløb vil formentlig betrygge en fagligt kvalificeretindsats, og det er vigtigt og relevant, at der defineres konkrete målsætninger i form af beskæftigelse elleruddannelse. Man bør dog heller ikke overse, at deltagelse i et ressourceforløb i op til 5 år kan indebæreen risiko for klientgørelse og sygdomsmentalitet.Det er en god ting, at der i regionerne etableres en rådgivende og vurderingsberettiget klinisk funktion,som kommunerne bliver pålagt at samarbejde med og at anvende i forbindelse med deres indsats overfor den enkelte borger.Set i relation til hidtidig praksis, hvor kommunernes anvendelse af egne ansatte lægekonsulenter har fåetmeget kritik, er det positivt, at den lægefaglige rådgivning i sagsbehandlingen fremover kun kanrekvireres fra regionens kliniske funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Det måmedføre, at sagsbehandlingen og vurderingskriterierne blive mere ensrettede, hvorved også borgerensretsstilling styrkes.
At speciallægeattester fremover skal rekvireres fra regionens kliniske funktion må ligeledes styrkeborgerens retsstilling. Nye speciallægeundersøgelser vurderes således fremover at blive iværksat ud fra etlægefagligt skøn, og ikke fordi resultatet af den første undersøgelse ikke havde det ønskede resultat.Vi mener endvidere, at kravet om et tættere samarbejder med borgerens praktiserende læge erformålstjenligt, idet den praktiserende læge ofte kender borgeren og dennes situation meget indgående.Dette må alt andet lige betyde en hurtigere sagsbehandling, så borgerens sag ikke unødvendigt trækker ilangdrag.Etablering af en sundhedskoordinatorfunktion i regionen, som de enkelte rehabiliteringsteam skal trækkepå, og hvis anbefaling skal indgå som en del af teamets anbefaling, er en glimrende ide. Dette sikrer dennødvendige sundhedsfaglige argumentation, ensartetheden i sagsbehandlingen og styrker borgerensretssikkerhed.At førtidspensionister får mulighed for at deltage i aktive tilbud ud over ansættelse med løntilskud erligeledes formålstjenligt. Det styrker borgerens mulighed for at genindtræde på arbejdsmarkedet i et ellerandet omfang.Det er positivt, at borgere på ledighedsydelse fremover skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og væreaktivt jobsøgende. Sammenhængen mellem den enkelte borgers evner og muligheder bliver derved meresynlig, både for borgeren selv og for pågældendes sagsbehandler. Det må derfor blive lettere at tagebevidste og realistiske valg for fremtiden.Vedr. aflønningen af fleksjobansatte må man dog bemærke, at selvom det lyder besnærende, at”fleksjobansatte får løn for den indsats, som de reelt yder”, så vil arbejdsgiveren formentlig være merekritiske i forhold til den arbejdstid, der nu fuldt ud skal betales for, fordi ydeevnen for fleksjobbere ofte erustabil, hvorved arbejdsgiveren risikerer at skulle betale for et arbejdsomfang, der reelt ikke bliverpræsteret. Det vil kunne betyde, at færre arbejdsgivere vil indgå et ansættelsesforhold medfleksjobvisiterede. Det er derfor meget væsentligt, at ydeevnen dokumenteres grundigt overforarbejdsgiveren efter de nye regler.
Med venlig hilsenJobrådgivernes BrancheforeningJørgen Borre LarsenDirektørPostboks 412000 FrederiksbergMobil: 20 58 12 33Mail: [email protected]
Styrelsen forFastholdelseog RekrutteringNjalsgade 72 CDK-2300 København SAtt.: Anne Hedegaard ([email protected]), Flemming Frandsen ([email protected])Frederiksberg 18. oktober 2012
Høring vedrørende forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår i fleksjobJobrådgivernes Brancheforening har gennemgået ovennævnte lovforslag og skal hertil knytte følgendebemærkninger.Vi finder det formålstjenligt at omlægge lønfastsættelsesordningen fra de nuværende regler, hvorfleksjobpersonen ansættes på fuld tid, og arbejdsgiver får et tilskud på enten halvdelen eller 2/3-dele aflønnen, til en ordning hvor arbejdsgiver ansætter personen og kun betaler for den faktiske arbejdsevne,hvorefter jobcenteret supplerer op i forhold til fleksjobborgeren.For vurdering af den faktiske arbejdsevne virker det hensigtsmæssigt at vurdere såvel antal timer samtintensitet/produktivitetsgrad i de pågældende timer. Derved fastsættes et ugentlig timetal og enproduktivitetsgrad, som kan danne grundlag for arbejdsgivers fastlæggelse af lønnen.Dette må alt andet lige give arbejdsgiver en mere reel mulighed for at få det arbejdsomfang, der betalesfor.Som nævnt i vores høringssvar af 20. september 2012 om samme emne bliver problemet at fastlæggerealistiske timetal og produktivitetsgrader. Man må håbe, at de nye rehabiliteringsplaner og de deraffølgende initiativer vil kunne afdække dette tilstrækkeligt.Vi synes endvidere, at det er en god idé at give såvel arbejdsgiver som borger mulighed for at revurderejobcenterets vurdering af fleksjobborgerens arbejdsevne. Men det er måske en mindre god idé, at dettekun kan ske, hvis arbejdsgiver og den ansatte er enige herom og i fællesskab anmoder om det. Der vilutvivlsomt kunne findes eksempler på, at arbejdsgiver og den ansatte har modstående interesser. Denene part kan tænkes gerne at ville have reguleret arbejdsevnen ned, mens den anden part ønsker detmodsatte.Endelig finder vi det formålstjenligt at fastsætte regler, der gør, at fleksjobborgere, der arbejder medfunktionæropgaver, også får ret til ansættelse på funktionærlignende vilkår, selvom vedkommende ikkekan arbejde på 8 timer eller mere om ugen. Det er jo netop ikke borgerens egen skyld eller afegeninteresse, at den pågældende ikke kan arbejde flere timer.
Med venlig hilsenJobrådgivernes BrancheforeningJørgen Borre LarsenDirektørPostboks 412000 FrederiksbergMobil: 20 58 12 33Mail: [email protected]
KL’BeskæftigelsesministerietStyrelsen for Fastholdelse og RekrutteringAtt. Anne Hedegaard og Flemming Frandsen
Høringssvar: Førtidspensions- og fleksjobreformKL er meget tilfreds med, at det efter mange ars tilløb er lykkedes at bliveenige om en førtidspensions og fleksjobreform, som langt hen ad vejen er itrad med KL’s og kommunernes anbefalingertilen reform. Kommunerneser frem til at tage fat pa at udmønte reformen og at sikre en helhedsorienteret indsats for at fa unge og ældre tættere pa arbejdsmarkedet. Kommunerne er optagedeaf~at der sikres de bedst mulige rammer om den indsats, som kommunerne er ansvarlige for, og det er udgangspunktet for KL’sbemærkningertillovforslaget.—
Den 24. september2012Jnr02.24.08 K04Sagsid000245145
~~dkDir 3370 3269
weidekampsgade10Postboks 33702300 KøbenhavnS
En investering i menneskerReformen handler om de personer, der har mange og sammensatte problemer, og som har været langt fra uddannelse og arbejde i mange ar. De skalhave en omfattende støtte og hjælp, hvis de skal tættere pa arbejdsmarkedet.Indsatsen skal tilrettelægges pa borgernes præmisser, sa de bade er motive-rede og kan følge med i de udviklingsinitiativer, der tilrettelægges. Det erhelt afgørende for, at det lykkes at indfri reformens høje ambitionsniveau.En virkningsfuld indsats er en investering, der skal give afkast i mange ar.Det kræver ressourcer. Derfor er en af kommunernes største bekymringer,om der bliver mulighed for at foretage de nødvendige investeringer i depersoner, reformen handler om. Kommunerne er generelt bekymrede for,om der er økonomi til at tilrettelægge en indsats, der virker.KL er endnu ikke blevet præsenteret for de økonomiske konsekvenser afreformen og skal opfordre til, at lovforslaget sendes i økonomisk høringhurtigst muligt,jf.DUT princippet om, at KL skal præsenteres for de økonomiske konsekvenser inden lovforslaget sendes i høring.
Tlf3370 3370
Fax3370 3371www.kldk
1/11
I lovforslaget harKLdog bemærket, at kommunerne pålægges en del nyeopgaver, der ikke sættes midler af til i reformen. En af de væsentlige nyeopgaver er etableringen af rehabiliteringsteams og de mange krav til processer omkring arbejdet i teamet. Det er en opgave, der binder medarbejder-ressourcer i intern koordinering frem for borgerrettet indsats, og det kosterpenge. Forpligtelsen i lovforslagettilat købe rådgivning hos regionen forventes ligeledes at blive en opgave, der vil betyde markant øgede udgifter.Hertil kommer en række administrative konsekvenser og deraf følgendeudgifter.
KLbemærker desuden, at implementeringen af reformen allerede er i fuldgang inden lovforslaget er fremsat i folketinget, bl.a. via Beskæftigelsesregionerne, som allerede nu er i gang med at udvikle et nyt omfattende bureaukrati. KL finder det kritisabelt, at dette arbejde ikkeafventer enlovvedtagelse.
Sammenhæng mellem beskæftigelse og sundhed løses ikke med enregional klinisk funktion og sundhedskoordinatorKLer stærkt bekymret for den konkrete model for samarbejdemellemkommuner og regioner om sundheds faglig rådgivning og vurdering. Modellen adresserer ikke de egentlige udfordringer i at få beskæftigelses- og sundhedsområdet til at hænge sammen.En af de allerstørste barrierer for at reducere tilgangen til førtidspension er,at alt for mange personer er på offentlig forsørgelse, fordi de ikke bliverudredt og behandlet for deres psykiske lidelser eller venter for længe på det.Det er en regional opgave, som skal løftes, også for de “lettere” psykiskelidelser som fx angst og depression. I 2010 blev 73% af de unge under 40 årtilkendt førtidspension pga. en psykisk lidelse. Det tilsvarende tal for deover 40-årige var 46%.> KLanbefaler deifo,, at det sikres, at regionerne lever op til deres behandlings
og udredningsansvarfor boi~ere medpsj’kiske lidelserfor at hindre udstodningfra arbejdsmarkedet,jfKL’s sundhedsudspil.Beskæftigelsesområdet finansierer i dag lægeerklæringer, der anvendes til atdokumentere, at en borger har så omfattende problemer, herunder helbredsmæssige, at borgeren skal tilkendes et fleksjob eller en førtidspension.Lovforslaget sigter tilsyneladende mod at systematisere beskæftigelsesområdets brug af lægeerklæringer. KL er enig i, at indhentelsen af lægeerklæringer kan systematiseres og skal ske med bedst mulig brug af de sundhedsfaglige ressourcer. Flere kommuner er allerede i gang med at forbedre brugenaf lægeerklæringer, og KL’s analyser viser, at udgifter til indhentelse af lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer, ligger langt lavere end hidtilantaget. Den bureaukratiske modelmeden regional klinisk funktion og en
2
sundhedskoordinator rammer derfor helt skævt og er udeafproportionermed det problem,sommodellen postulerer at løse.For det første er hovedproblemet, at borgere på vejtilen førtidspension
ikkeer udredt i det regionale sundhedsvæsen, som har ansvaret for opgaven. Det betyder, at kommunerne er nødttilat kompensere for denne mangelvedat indhente vurderinger fra læger, psykologer og andre for at sikreden nødvendige udredning og tilfredsstille Beskæftigelsesankenævneneskrav til dokumentation.For det andet har flere kommuner allerede nu veletablerede socialmedicinske enheder, som løser opgaven med at rådgive beskæftigelsesmyndighedenomborgeres helbredsmæssige problemer. Og det sker stort set uden at indhente speciallægeerklæringer. Odense Kommune sælger oven i købet denneydelse til andre kommuner for en timepris, der ligger 3-400 kr. lavere endRegion Midtjylland kan sælge den samme ydelse for.For det tredje er der stor risiko for, at modellen med en regional kliniskfunktion og sundhedskoordinator vil betyde markant øgede udgifter forkommunerne, dårlig kvalitet og forvirrede borgere. Som lovforslaget ser ud,har regionerne ingen incitamenter til at sikre hverken pris, kvalitet ellersammenhæng mellem en anbefaling om en sundhedsmæssig indsats og opfølgning i form af et tilbud om behandling. Adgang til ydelser i det behandlende sundhedsvæsen sker fortsat via praktiserende læge og ikke via sundhedskoordinator. Kommunerne er stærkt bekymrede for at kapacitetsproblemer, særligt på det psykiatriske område, vil betyde lange ventetider påudredninger.For det fjerde er der behov for en bred forståelse af, at en diagnose ikke erensbetydende med en nedsat arbejdsevne, og at heibredsmæssige problemerikke er adgangen til en offentlig forsørgelsesydelse. Der findes desværrestadig eksempler på læger, der kommer med anbefalinger om tilkendelser afsociale ydelser. Nye roller for både den praktiserende læge og sundhedskoordinatoren risikerer at skabe urealistiske forventninger hos borgerne om, athelbredsmæssige forhold er afgørende i forhold til, om der kan tilkendessociale ydelser. Detviltrække en anden vej end det har været hensigten medreformen. Det er derfor også helt afgørende, at kommunerne har valgmuligheder i forhold til, hvilken sundhedskoordinator der kan anvendes.Der er således behov for at justere modellen, så den lever op til hensigtenom en bedre og tidligere udredning af borgere i ressourceforløb og en bedrebrug af de sundhedsfaglige ressourcer.
3
> KLforesldi; at der skabes storre valgfri7ied iforhold ti4 hvor sundhedskoordinator o~ dcv kliniske funktion forankres. Bdde re~gioner,kommuner~‘eventuelt ifu’llesskab,) o~ private virksomheder skal kunne etablere kliniskefunktionei~Kommunerne skal kunne vælge, hvilken klinisk funktion de ønsker at rekvirere rådgivning fra. Der kan eventuelt stilles nogle kvalitetskrav til den kliniske funktion, fx i forhold til størrelse eller sammensætning af lægefagligekompetencer. Derudover skal der sikres de rette incitamenter for kliniskfunktion og sammenhæng mellem ansvar for at bestille og betale.
~ KL anbefaler, at klinisk funktionfinansierer eventuelle speciallæ~geerklærin~gerfor at sikre, at der er et incitament til at ud;~ytte egne kompetencer bedstmulz~t,frenzJbr at senderegnin~gen videre.KL og kommunerne ønsker at satse på et tæt samarbejde med de praktiserende læger og bemærker, at dette samarbejde også bliver afgørende i forbindelse med personer i ressourceforløb, bl.a. fordi adgangen til det behandlende sundhedsvæsen sker som for alle andreviade praktiserende læger.Det fremgår af lovforslaget, at den praktiserende læge skal vurdere personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde på baggrund afen konsultation i forbindelse med udarbejdelse af rehabiliteringsplanen,jf. ~1, pkt. 18(ny§30 a. stk. 3, nr. 3). Det er KL’s vurdering, at denne bestemmelse er overflødig procesregulering, der risikerer at skabe forventning om,at det er den praktiserende læge, der skal vurdere om borgeren kan arbejde.
> KLJbresldr, at bestemmelsenomat der skal indhentes en særlz~vurderin~fraden praktiserende læse ud~dr. KL mener, at de eksisterende mulzghederjbr atindhente la’~gelzge opiysninger er tilstrækkelz~ge.Det forudsættes, at eventuelt nye lægeerklæringer, som kommunen skal betale for, udarbejdes afKL’sog Lægeforeningens attestudvalg, der varetagerdet generelle samarbejde om blanketter.
RehabiliteringsteamKommunalbestyrelsen skal ifølge lovforslaget oprette et rehabiliteringsteam,der skal være tværfagligt sammensat og anbefale indsatser, opfølgning ogydelser,jf.§2, pkt. 4. Der er tale om et meget omfattende nyt krav til kommunernes organisering. Undersøgelser viser, at der kan være forskellige måder at tilrettelægge en tværgående indsats, fx peger LG Insight i en ny rapport om “Tværgående Integrationsindsatser” på fem forskellige modellerfor en tovholderfunktion og tværgående indsats. Derfor er det meget problematisk, at lovgivningen gør en bestemt skrivebordsmodel, der læggerbeslag på omfattende medarbej derressourcer, obligatorisk.4
> KL opjbrdrer til, at der i udmontnin~gen af/oven sikres p/ads til me~getforskel/i~gevarian/eraf model/en forrehabi/itei~ngsteam.Rehabiliteringsteamet skal også behandle sager, der vedrører personer, derer så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbartformålsløst at udvikle arbejdsevnen. Det er helt unødvendigt, bureaukratiskog vil lægge beslag på mange medarbejderressourcer, der kunne anvendesbedre.
> KLforeslår, at kommunen selv kan aJ<~ore,om de åben~’yse sa<ger ska/forelæggesrehabi/iteringsteamet.Rehabiliteringsteamet skal behandle sager vedr. fleksjob. Dervilvære åben-lyse tilfælde, hvor det er helt oplagt at personen skal tilkendes et fleksjob,uden at der er behov for en større udredning i rehabiliteringsteamet.> KLforeslår,atkommunenselv kan afgore, hvilke f/eksjobsagerderskal be
handles i rehabi/iteringsteamet.I rehabiliteringsteamet skal der indgå en repræsentant for undervisningsområdet i alle sager vedrørende personer under 30 år og ad hoc i sager vedrørende personer, der er fyldt 30 år. Det må primært være relevant for personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
> KLforeslår, at der som udgangspunkt kun skal indgå enrepræsentantfor undervisningsområdet, når det handlerompersoner uden en erhvervskompetencegivende uddanne/se el/erpersoner med en uddanne/se som åben/jist vil kunne drageI~ytte af enjderligere uddanne/sesindsats.Derudover er det uklart, hvem der skal repræsentere undervisningsområdeti rehabiliteringsteamet. UU-centrene har ansvar for at vejlede unge under 25år, mens studievalgscentre har ansvaret for at vejlede unge som har gennemført en ungdomsuddannelse og skal i gang med en videregående uddannelse. Studievalgscentrene er statslige på samme mådesomungdomsuddannelsesinstitutionerne, fx gymnasier og erhvervsskoler. Det samme gælder de videregående uddannelsesinstitutioner. Hvis UU-centrene skal indgåi rehabiliteringsteamet, vil der være tale om ennyopgave for UU-centrene,som skal finansieres. Hvis studievalg eller repræsentanter fra ungdomsud_dannelsesinstitutionerne eller de videregående uddannelser skal indgå i rehabiliteringsteamene, rejser det nogle praktiske problemer omkring finansiering og incitamenter til at indgå i samarbejdet på tværs af kommune og stat.
KLanbefaler,at det præciseres, hvilke mjndzgheder der kan repræsentere undervisningsområdeti rehabiiiteilngsteamet. Herunder ska/finansiering og mcitamenter til at indgå også afklares.3
Borgeren og borgerens sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteametsmoder, hvor borgerens sag behandles. Det er helt afgørende for et vellykketressourceforlob, at det tilrettelægges på borgerens præmisser, og det kanikke afgrænses til borgerens deltagelse i et mode. Det er derimod i lige såhøj grad forberedelsen og den efterfølgende indsats, der er afgørende. Bestemmelsen kan skabe en række praktiske problemer, hvis borgeren ikke harmulighed for det, fx pga. sygdom, eller lyst til at deltage i mødet.>KL anbefalet; atboigerenti/4ydes at de/ta<ge i rehabi/iterin~~steamets mode,menat teamet
o~gsd er bes/u/nin~gsd~ygtz~g uden bot~gerens delt~gelse.
RehabiliteringspianenLovforslaget indeholder en lang række detaljerede bestemmelser om, hvordan rehabiliteringsteamet skal arbejde med rehabiliteringsplanen,jf.~ 1, pkt.18.
~ KLJbresldr atJbrenkle kravene til kommunernes processer ved at udeladepunktetom rehabiliterin~gip/anen.Bestemmelsen kan eventuelt erstattesmed en generel bestemmelse om, at personen, der skal i ressourceforløb, skal have en rehabiliteringsplan uden så omfattende proces-krav til udarbejdelse og brug af planen.Det bør samtidig sikres, at bestemmelserne omkring rehabiliteringsplanen ertilstrækkeligt fleksible til, at planen kan hænge sammen med og bygge ovenpå planer, som kommunen eller andre er forpligtet til at udarbejde efterandre lovgivninger, fx jobplanen, opfolgningsplan på sygedagpengeområdet,plan efter voksenudredningsmetoden (serviceloven), genoptræningsplan,behandlingsplan osv.
KL anbefaler at staten sikrer, at der er sammenhæn~g mellem lovkrav til indsats- o~ opfo/~gnin~splanerp~ tværs aflov~ivnin~erpå bl.a. beska’ftz~elses-, social- og sundhedsomrddet.Af bemærkningerne til lovforslagets ~1 ser det ud til, at arbejdsevnemetoden skal erstattes af regler om udarbejdelse af en rehabiiteringsplan. Rehabiliteringsplanen skal, ligesom arbej ds evnemetoden, både anvendes somudgangspunkt for at skabe udvikling for borgeren i ressourceforlob og somdokumentation i forbindelse med at borgeren tilkendes en varig forsorgelsesydelse. Erfaringen med arbejdsevnemetoden og ressourceprofilenviser,at det netop er en sarnmenblanding af de to formål, der hindrer en hensigtsmæssig anvendelse af arbejdsevnemetoden. Det er derfor ikke overbevisende, at indførelsen af en rehabiliteringsplan frem for en arbejdsevnemetode vil sikre en mere udviklingsorienteret tilgang til borgerens ressourcer.Samtidig er arbejdsevnemetoden indarbejdet i praksis og har bl.a. bidraget6
til et fokus på, at heibredsmæssige problemer blot er en af flere faktorer,der er afgørende for om en person er berettigettilen social ydelse.> KL anbefaler; at arbejdsevnemetodenfastholdes ienjbrm, der sikrer storrej~
kuspå at udvikleboi~erens ressourcet:RessourceforløbDet fremgår af bemærkningerne, at indsatsen i ressourceforlob skal væreindividuelt tilrettelagt, og at opfølgning er omdrejningspunkt for et succes-fuldt ressourceforlob, så der løbende skal tages stilling til opfolgningenstilrettelæggelse og hyppighed. Der ligger også en anerkendelse af, at denneopfølgning kan ske af andre end jobcenteret. Kravet i ~ I pkt. 10om, atpersoner i ressourceforløb omfattes af de rigide bestemmelserne i lov omaktiv beskæftigelsesindsatsomet individuelt kontaktforløb med seks årligesamtaler, virker i modstrid med denne hensigtserklæring. Borgerenvilikkenødvendigvis opleve det som særlig relevant at skulle indkaldes til jævnligesamtaler i jobcenteret,hvisdet i øvrigt er en sagsbehandler fra socialforvaltningen, en person fra et tilbud eller bosted eller en mentor, som varetager den daglige kontakt. Det er heller ikke hensigtsmæssig brug af de kommunale ressourcer.
~ KLforeslår, at rehabiliteringsteamet anbefaler, hvem der har ansvarfar o,g hvorhjppi~gt, der skal~gennemfrres opfol~ende samtaler.IKLhilser det velkomment, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere iressourceforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret,jf.lovforslagets ~ 2, pkt. 3. Hensigten med lovforslaget er at skaberammer for en helhedsorienteret, tværgående indsats. En væsentlig barrierefor at opfylde dette formål er lovbestemmelserne om at jobcenter og ovrigindsats skal adskilles.
> KL opjbrdrerpå det kraftigste til, at anledningen bei~yttes til at ophævere~gierneom,hvilkeop~aver somskalplaceresijobcentret, o~ hvilke opgaverderikkemåplaceres ijobcentret, fx en social eller sundhedsn2æssz~ indsats.Udveksling af oplysninger på tværs af forvaitninger, og særligt udveksling afhelbredsoplysninger med sundhedsområdet, udgør en særskilt problemstilling og barriere for at tilrettelægge helhedsorienterede borgerforlob. For atkunne gennemføre et virkningsfuldt tværfagligt forløb, forudsættes det, atder er et samlet kendskab til relevant viden om borgeren.~ KL anbefaler,at det sikres, at derer aa~gangtil at udveksle relevante op/ysnin~ger om borgeren.
7
Ilovenskelnes mellem personer over og under 40 år, der skal tilbydes etressourceforløb,jf.~ 1, pkt. 33 (ny ~ 68 a): Bestemmelsen indledes med“personer under 40 år..Det kan skabe misforståelse blandt sagsbehandlere og borgere. Det bør fremgå helt klart, at alle, uanset alder, skal tilbydes.“
og har pligt til at deltaget i mindst ét ressourceforløb, hvor unge under 40 århar pligt til at deltage i flere.
> KL anbefaler, at det~ydeIz~ooresi lovbesternrne/sen, at bddeundero~ over 40-dil~e skal tilbjides o~g harplz~ttilat deIta~ge i et ressourceforlob.Fleks jobKL er generelt tilfreds med den nye fleksjobmodel, der målretter tilskuddettilde laveste indkomster, og som skaber incitamenter til at arbejde mere,når arbejdsevnen forbedres.
KL’sbemærkninger til fleksjobmodellen på vegne af den kommunale myndighed har i høj grad teknisk karakter og fremgår af vedhæftede bilag. Derudover afventer KL en yderligere præcisering af rammer for løn- og ansættelsesvilkår for fleksjobbere samt jobcenterets rolle i den forbindelse, somKL forventer at få sendt i høring.KL advarer dog imod en bureaukratisk udformning af fleksjobordningenfor selvstændige.KL har som arbejdsgiverorganisation primært bemærkninger til fastholdelsesfleksjob på dette stadie i lovgivningsprocessen. De nye regler stiller ikkede samme krav til ledige fleksjobbere og ansatte, der ønsker fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. Hvis ansatte ønsker fleksjob på deres hidtidigearbejdsplads, skal de ansatte have været ansat under de sociale kapitler ellerpå særlige vilkår i mindst 12 måneder, før de kan ansættes i fleksjob. Detskal tillige dokumenteres, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere etvedvarendeustøttet job efter de sociale kapitler henholdsvis på særlige vilkår.Kommunale arbejdsgivere ønsker ofte, at kunne fastholde tidligere ansatte,der ikke længere kan varetage et arbejde på normale vilkår. De ændrede regler gør det dyrt og bureaukratisk for arbejdsgiverne at fastholde medarbejdere, der ønsker fleksjob.De kommunale arbejdsgivere er hårdt presset økonomisk. De nye fleksjobregler kan medføre, at arbejdsgivere af økonomiske årsager ikke har råd tilat fastholde ansatte med væsentligt nedsat arbejdsevne. Et andet aspekt er,at der kan være ansatte med væsentlig nedsat arbejdsevne, der ikke har rådtil at være ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12måneder, hvis ansættelsen medfører en lønnedgang.
8
Samfundsøkonomisk er det fordelagtigt, at personer med nedsat arbejdsevne fastholdes på arbejdsmarkedet. De nye regler om fleksjob favorisererledige fleksjobvisiterede og stiller skærpede kravtilansatte, der ønskerfleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. Dette finder KL ikke er hensigtsmæssigt. Den nye fleksjobordning kan medføre, at ansatte finder det merefordelagtigt, at blive afskediget for efterfølgende at blive ansat i fleksjob,idet dehervedfår en højere indtægt ved at få løn fra arbejdsgiveren ogfleksj obtilskud.
> KL anbefaler,at ansatte,derønskerj7ek~jobpåderes hidtidiåe arbejdsplads,kan ansa’ttes ijiekijob inden 12måneder,hvis det dokumenterer, atder er~/ortetreeltjbrso<gpåatfastholde den ansattepåordinære vilkår i ustottetjob.MerudgiftsydelseLovforslaget lægger op til, at de faste ydelsestrin for merudgifter afskaffes,så merudgifter i stedet udmåles på baggrund af den enkeltes sandsynliggjorte merudgifter, og at kompensationen rundes op til nærmeste hele 100 kr.Baggrunden for at indføre de nuværende ydelsestrin i servicelovens ~ 100var netop at undgå detaljerede beregninger i opmod80 % af sagerne.KL finder, at forslagettilmerudgiftsregler er alt for bureaukratiske og ressourcekrævende. De foreslåede reglervilmedføre urimelige besværlighederfor borgerne, sagsbehandlerne og forøge de administrative omkostningerfor kommunerne og må derudoverforventes at øgeantallet af klagesagermellem borgerne og kommunerne.> KL anbefaler, at der sammen med Danske Handicapoi~ganisationerfindes enalternativ losnin~g, der kan/remme en nemmereo~gmere boigervenli~g administration indenfor den nuværende økonomiskeramme.
Afbureaukratisering og frikommunerLovforslaget indeholder mange nye krav til processer og arbejdstilrettelæggelse, og KL mener ikke, at regeringen med lovforslaget lever op til sineambitioner om forenkling og afbureaukratisering.KL er meget tilfreds med det enkelte afbureaukratiseringsforslag, der indgåri lovforslaget om at strafrefusionen afskaffes i de tilfælde, hvor der er sagsbehandlingsfejl i forbindelse med en afgørelse om eller opfølgning på, ombetingelserne for fleksjob er opfyldt.Det vil være i modstrid med tankegangen i frikommuneforsøget, hvis fri-kommunerne skal omfattes af de mange nye proceskrav.
9
KL anbeftiler, at~frikommunernefrita~gesji’a i~ye proceskrav i iov~giviun~en, herunder kravene om at etablere et rehahiiiterin~gsteam o~g udarbejde rehabiiiterin~gsplan.
Politisk ejerskab og implementeringReformen forudsætter en reduktion i antallet af førtidspensionister, der istedet skal i ressourceforløb. For at kommunerne skal kunne indfri de højeambitioner, er det nødvendigt med et politisk ejerskab i kommunerne ogikke kun ved administrative budgetudmeldinger fra beskæftigelsesregionerne til kommunerne. KL ser derfor gerne, at drøftelserne om, hvordan forudsætningerne skal holdes, sker på politiskniveaui stedet for administrativt, fx via en politisk aftalemodel med kommunerne.KL bemærker desuden, at implementeringen af reformen allerede er i fuldgang inden lovforslaget er fremsat i folketinget, både via Beskæftigelsesregionerne og ved at et konsulentfirma er ved at udvikle skabeloner og tjeklistertil rehabiliteringsteamet og vedr. rehabiliteringsplanen. KL finder det stærktkritisabelt på dette tidspunkt i lovgivningsprocessen. Der er tale om initiativer, der lægger op til en meget ressourcekrævende sagsbehandlingsproces ikommunerne før der er truffet politisk beslutning eller gennemført forhandlinger om den økonomiske ramme.
IkrafttrædenKL bemærker, at lovforslaget forventes vedtaget i folketinget i december2012, og at loven skal træde i kraft den 1. januar 2013. Det er en meget kortfrist fra vedtagelse til ikrafttræden til at implementere en så omfattende reform. Kommunerne forventer ikke at kunne have alle dele af reformen påplads. Detvilbl.a. tage længere tid at udvikle virksomme indsatser i ressourceforløb, at etablere rehabiliteringsteams og at indgå samarbejdsaftalermed kliniske funktioner (uanset om det er i regionalt, kommunalt eller privat regi) om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering. Disse elementer kanikke nå at komme på plads. Jobcentrene har endvidere dedikeret ressourcertil at implementere AKUT-pakken og “Brug for alle”, der er en indsats forkontakthjælpsmodtagere i match 3 finansieret af en række puljer, og somudgør en forberedelse til fortidspensionsreformen. En ikrafttræden med såkort varsel er omkostningsfuld, bl.a. ift. at forberede it-systemerne.KL anbefaler at ikrafttræden af reformen udskjdes til 1.juii 2013, alternativtat dele af reformen udskjdes.> KL anbefaler at ressourceforiobene kan igan~gsættes, selvom samarbejdsaftalernemed klinisk funktion om sundhedsfrfug vurderin~ o~ rdd~ivnin~ ikke erpåplads.
10
KL bemærker, at den absolut fornødne it-understøttelse, der skal sikre atborgerne far udbetalt deres ydelser, kun kan være pa plads, hvis der ikkeændres ved bestemmelserne om ydelser i udkastet til lovforslag, der er sendti høring. Større ændringer inden for samme frist vil medføre risiko for atmanglende udbetalinger eller fejludbetalinger kan kommetilat overskyggereformens øvrige resultater.Me. venlig hilsen
n OP enCheføom
Niels Arendt NielsenKontorchef
Vedlagt bilag: Tekniske bemærkninger vedr, de offentlige forsørgelsesydelser
Høringssvar: Løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob, § 70 eKL er generelt tilfreds med den nye fleksjobordning, hvilket fremgår afKL’s høringssvar vedr. den samlede reform. KL har den 12. oktober mod-taget et udkast til § 70 e i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, der vedrørerfastsættelse af løn og øvrige ansættelsesvilkår i fleksjobordningen.Til stk. 2:Kommunerne har som myndighed stor interesse i, at der etableres et til-strækkeligt stor antal fleksjob til de fleksjobvisiterede. KL har derfor forst å-else for, at der bliver behov for, at jobcentrene understøtter oprettelsen affleksjob med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet.Det bør fremgå tydeligere af bemærkningerne, at arbejdsgiver og fleksjob-ber kan fravige jobcenterets vurdering, hvis de kan blive enige om det i for-handlingerne om ansættelsesforholdet. Arbejdsgiver og fleksjobber bør selvkunne indgå aftale om, at arbejdsintensiteten sættes op eller at timetalletøges, hvis den fleksjobansatte er mere effektiv eller kan arbejde i flere timerend forudsat i arbejdsevnevurderingen uden, at der skal foretages en revur-dering af arbejdsevnen af jobcenteret.Det bør ligeledes fremgå, at arbejdsgiverne kan ansætte fleksjobbere i detantal timer, de har behov for, også selvom dette kan betyde, at den fleks-jobansatte bliver ansat i færre timer end det, de kan arbejde. Et fleksjob ifærre timer om ugen er bedre end intet fleksjob.Til stk. 3:Det bør fremgå klart, at bestemmelsens særlige regulering af lønvilkår rettersig mod områder, hvor der ikke er indgået aftale om ansættelse af fleksjob-bere efter den nye fleksjobordning.Bestemmelsen foreskriver, at løn- og øvrige ansættelsesvilkår fastsættes ef-ter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet mv. Der er behov
Den 22. oktober 2012
Jnr 02.24.08 K04Sagsid 000245145
Weidekampsgade 10Postboks 33702300 København S
Tlf 3370 3370Fax 3370 3371
www.kl.dk
1/2
for en præcisering af, hvorvidt der ved fastlæggelse af lønnen, skal tagesudgangspunkt lønnen ifølge overenskomsten eller den gennemsnitlige lønpå området.Det forudsættes, at der med ”En eventuel fravigelse skal afspejle den ansat-tes reelle ressourcer og skånebehov” forstås, at det er en fastsættelse af løn-nen mv., der afspejler fleksjobberens arbejdsevne, dvs. arbejdsevne indgår igrundlaget for lønfastsættelse, og at der ligeledes kan indgå øvrige forhold,som det kan være relevant at relatere til fleksjobberens arbejdsevne.Det forudsættes, at fastsættelse af arbejdstiden (antal timer, som pågælden-de ansættes til) ikke kan gøres til genstand for fagretlig behandling. Heltgenerelt forudsættes, at der ikke er yderligere emner, end det generelt ergældende for det pågældende overenskomstområde, der kan gøres til gen-stand for fagretlig behandling.Til stk. 5:Det forhold, at fleksjobansatte, der arbejder 8 timer eller derunder om ugenskal have funktionærvilkår, hvis de arbejder med funktionærarbejde skaberen ikke rimelig forskel til ansatte på almindelig vilkår og kan give en fordy-relse af ansættelse af fleksjobbere.Med venlig hilsen
Niels Arendt Nielsen
2
NOTAT
Bilag til KL’s høringssvar vedr. førtidspension og fleks-job: Tekniske bemærkninger vedr. de offentlige forsør-gelsesydelser.Sygedagpengeloven
Den 24. september 2012
Jnr 02.00.00 P05Sagsid 000243839
Der er behov for at præcisere, at en sygedagpengesag skal kunnebringes til standsning – og visiteres til ressourceforløbsydelse – påtrods af, at tilstanden ikke er stationær. KL foreslår derfor en æn-dring af sygedagpengelovens § 7.Derudover er der behov for, at det præciseres, hvornår sygedagpen-gesagen stopper. Er det ved visitation eller bevilling af ressourcefor-løbet og dermed ydelsen?Der er behov for en præcisering af beregningen af det senest bereg-nede sygedagpengebeløb, der skal bruges som grundlag for udbeta-ling af ressourceforløbsydelsen. Er der tale om bruttobeløbet? Derer endvidere behov for en præcisering af beregningen if. til søgne-helligdage, som der ikke udbetales sygedagpenge for, men som derskal udbetales ressourceforløbsydelse for.KL foreslår, at sygedagpengelovens § 78 tilpasses, således at der og-så er mulighed for regres for den periode af ressourceforløbsydel-sen, hvor borgeren kunne have modtaget sygedagpenge.Barseldagpengeloven
Weidekampsgade 10Postboks 33702300 København S
Tlf 3370 3370Fax 3370 3371
www.kl.dk
1/4
Der bør være en bestemmelse i barselloven om, at retten til barsel-dagpenge ophører når ansættelsen i fleksjob ophører – svarende tilden nye § 7 stk. 6 i sygedagpengeloven.Ressourceforløbsydelsen
Det fremgår af lovens bemærkninger, at man ikke kan overgå direktefra revalideringsydelse til ressourceforløbsydelse. Det kan ikke ude-lukkes, at sagen kan være så tilstrækkeligt oplyst ud fra det, der ligger
på revalideringssagen, at det kan vurderes i teamet, at pgl. kan over-gå direkte til ressourceforløb. Derfor bør det som minimum fremgåaf lovens bemærkninger, at perioden mellem revalidering og res-sourceforløbet kan nøjes med at være meget kort tid, f.eks. kun enenkelt dag.I § 68 står i linje 2 ”jf. stk. 2-5”. Hvad med personer på bar-sel/sygdom i stk. 7?I § 68, stk.1, nr. 1 står der: ”Personer, der er visiteret til … modtagerressourceforløbsydelse.”Det bør i lovteksten præciseres, fra hvilkettidspunkt pgl. modtager ressourceforløbsydelse.I § 68, stk. 1, 2. pkt. fremgår det, at: ”Personen har ret til ressource-forløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefællesindtægts- og formueforhold.” Der er ikke taget stilling til, om ægte-fællens forsørgelsesydelse påvirkes af ressourceforløbsydelsen. Hvisen ressourceforløbsydelsesmodtager er gift med en kontanthjælps-modtager, betragtes parret så som et kombinationsægtepar, jf. § 26,stk. 2 i LAS. Konsekvensen af, at de ikke betragtes som et kombina-tionsægtepar er, at ægtefællen, der modtager kontanthjælp kan få re-duceret sin kontanthjælp pga. ressourceforløbsmodtagerens indtægt.§ 68, stk. 4. Der er behov for en bedre beskrivelse af overgang frasygedagpenge til ressourceydelsesforløbet. Dette gælder især syge-dagpengesager, der er forlænget, ikke mindst de tidsubegrænsedeforlængelser.Der er behov for en præcisering af, om en person, som overgår frasygedagpenge til ressourceforløbsydelse, har ret til en ydelse svaren-de til sygedagpenge, upåagtet hvad der sker.I forbindelse med overgang fra sygedagpenge til ressourceydelses-forløbet, hvor der er tale om forlængelser efter sygedagpengelovens§ 27, stk. 1, nr. 6 (sygedagpengesager, hvor der er rejst sag om ret tilerstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring modfølger af arbejdsskade), foreslår KL, at der i Bekendtgørelse af lovom arbejdsskadesikrings § 37, stk. 3 foretages en ændring, således atder også kan udveksles oplysninger i forbindelse med ressourcefor-løbssager.Bemærkninger til § 68 stk. 6 og 7 følger ikke lovteksten. De skal byt-tes om.I § 68, stk. 7 bør lovteksten udformes således: Personer der modta-ger ressourceforløbsydelsen, bevarer retten til ydelsen ved sygdomeller barsel efter samme regler som kontanthjælpsmodtagere.Det fremgår af bemærkningerne til § 68a stk. 1-2 afsnit 2 at, hvis enperson modtager sygedagpenge skal der trækkes krone for krone.Dette stemmer ikke overens med reglen i § 68a stk. 2, hvor der kunskal trækkes 30/55 pct. for indtægter, der træder i stedet for arbejds-
2
indtægter. Det bør derfor fremgå af loven, at der skal fratrækkeskrone for krone i disse tilfælde.Efter lovens § 68a, stk. 4 skal der ske fradrag for feriegodtgørelse ef-ter reglerne i § 32, jf. dog stk. 2. Det er uklart, hvordan sammen-hængen mellem § 32 og stk. 2 skal håndteres. Det bør præciseres.Bemærkninger til § 69, stk. 6 skal ændres til stk. 4.I lovens § 69b står, at hvis en person uden rimelig grund afviser ellerudebliver. I den tilsvarende paragraf i LAS § 36 nævnes ikke afviser,fordi det medfører sanktion efter § 41. ”Afviser tilbud” kan derforbåde sanktioneres efter § 69b og punktsanktion efter § 69d, nr. 2.Det bør derfor ændres, så disse er enslydende.I lovens § 69i står, at udbetaling og tilbagebetaling af ressourcefor-løbsydelse følger reglerne i kap 11 og 12. Det er uklart, om det bety-der, at der kan iværksættes administration af ressourceforløbsydelsenefter LAS § 90, når det ikke er nævnt direkte i loven, se bl.a. princip-afgørelse A-14-03 om ledighedsydelse. KL mener, at det også børvære muligt at iværksætte administration af borgere, som modtagerressourceforløbsydelse.Ved overgang til ressourceforløbsydelse fra sygedagpenge, hvor pgl.fortsat kunne have modtaget sygedagpenge, beregnes ressourcefor-løbsydelsen ud fra satsen for sygedagpenge. Sygedagpenge modtagesugevist og ressourceforløbsydelse modtages månedsvist. Omreg-ningsfaktoren bør nævnes i lovbemærkningerne.Udbetaling af særlig støtte efter aktivlovens § 34 til borgere, dermodtager ressourceforløbsydelse. Det fremgår, at dette kun kan skeift. de borgere, der ville have været berettiget kontanthjælp, hvis deikke modtog ressourceforløbsydelse (lovforslagets § 3, nr. 5).Det foreslås i stedet, at målgruppen for ressourceforløbsydelsen ind-skrives som målgruppe, der kan få hjælp efter § 34 blandt andet ilighed med personer, der modtager ledighedsydelseLedighedsydelse
Det fremgår, at en fleksydelsesmodtager, der har opnået fleksydelse-salderen højst kan modtage ledighedsydelse svarende til taksten forkontanthjælp med forsørgerpligt i 6 måneder. Herefter modtages le-dighedsydelse svarende til taksten for kontanthjælp uden forsørger-pligt. Hvis pgl. har børn under 18 år, modtages der så kun ydelsesvarende til taksten for kontanthjælp uden forsørgerpligt? Dette øn-skes afklaret i lovforslaget.Flekslønstilskud
KL efterlyser en præcisering af beregningen af det reduceredeflekslønstilskud, når der fx er tale om reducering af få dages syge-dagpenge. Er der tale om svingende arbejdstid, vil denne typisk ind-
3
berettes som varierende arbejdstid, som beregnes ud fra en 5-dagesuge.KL efterspørger en præcisering af, om der skal overgives oplysnin-ger for modtagere af flekslønsydelse, hvis der afholdes ferie under etsygedagpengeforløb og hvor der derfor ikke er ret til sygedagpenge.KL foreslår, at der ikke skal videregives oplysninger.Derudover vil KL påpege, at sanktionerne i flekslønstilskuddet, somfølge af manglende medvirken til sygeopfølgning, vil medføre admi-nistrative byrder for kommunerne, idet der er tidsforskydninger i dedata, der anvendes til beregningen. KL foreslår derfor, at der ikkeskal ske modregning i flekslønstilskuddet, for de personer som ikkemodtager løn under sygdom.KL mener, at det skal tydeliggøres, at dét beløb der anvendes vedopslag i e-indkomst, er den anførte a-indkomst.KL mener, at det bør fremgå af lovforslaget, at den fleksjobansattehar pligt til at fremsende lønsedler fra alle de ansættelsesforholdvedkommende kan blive ansat i, da det ellers ikke er muligt at be-regne korrekt pensionsbidrag, da dette ikke fremgår af e-indkomst.KL anbefaler, at der kommer en præcisering af, hvordan LAB § 70 f,stk. 9 skal forstås, og samtidig en præcisering af ”… mister retten tilsygedagpenge”, gerne med eksempler. Hvis retten til sygedagpengef.eks. er mistet pga. for sen anmodning om sygedagpenge, er der ik-ke indberettet sygedagpenge til indkomstregistret for den sidste må-ned inden ophøret.
4
Public
KMDs høringssvar i forbindelse med
”Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpoli-
tik, lov om social pension og flere andre love.
(Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliterings-teams, fleksløntilskud m.v.)”Svaret er delt op i en generel del, herefter kommer svarene i.f.t. ressourceforløb, fleksjob ogeIndkomst.
Generelt:KMD bemærker sig, at der i medfør lovforslagene, vil ske ændringer, med indførelse af ny be-villingsmålgruppe (ressourceforløb), ny metode for bevilling af førtidspension, fleksjob, res-sourceforløb og revalidering, ny metode til beregning af tilskud i fleksjob (fleksløntilskud) ogændrede sanktionsregler. Med et ikrafttrædelsestidspunkt der hedder 1. januar 2013, og medflere bemyndigelser til Ministeren, som endnu ikke er offentliggjort, og samtidig ovenståendemarkante ændringer, ser vi udfordringer i forhold til en IT- understøttelse af vore kommuner, itilstrækkelig grad, allerede fra denne dato.IT-understøttelse bygger på præciseret lovfortolkning og understøttelse af arbejdsgange, der-for anses 1. januar 2013 som en meget kort frist.Indførelse af Rehabiliteringsplan: Lovforslagets § 1 nr. 17 og nr. 18.Fra den 1. januar 2013 skal der foreligge en Rehabiliteringsplan før, der kan bevilges Ressour-ceforløb, Fleksjob, Førtidspension og revalidering (kun rehabiliteringsplanens 1. del). Rehabili-teringsplanen afløser den ressourceprofil som efter bekendtgørelse 1402 af 13.12.2006 om be-skrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne (Arbejdsevnemetoden) skulle benyttes.I lovforslaget ligges bemyndigelsen til bekendtgørelsen hos Social- og Integrationsministerenog Beskæftigelsesministeren, som skal sætte de gængse rammer for processen og konkretindhold i denne plan. Og denne bekendtgørelse afventer denne lovs vedtagelse, og på bag-grund heraf ser vi store udfordringer ved, at kommunerne ikke har den konkrete proces ogderved grundlag, for at kunne træffe afgørelse, i disse sager fra ikrafttrædelsestidspunktet,hvilket medfører at borgerens retssikkerhed kunne blive svækket.Derfor anbefaler KMD, at kommunerne, som overgangsordning, kan benytte ressourceprofilensom arbejdsværktøj – rehabiliteringsplanens 1. del - forud for beslutning om Ressourceforløb,Førtidspension, Fleksjob og revalidering, da profilen indeholder elementer, som er nævnt i re-habiliteringsplanen.Målgruppe/kontaktgruppe:Ved indførelse af ny målgruppe, Ressourceforløb jf. Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)§ 2 stk. 1. nr. 11, herunder at der i hele reformoplægget ligger incitamentet, at flere skal i ar-bejde, uanset timetallet. En person som modtager ressourceforløbsydelse kan således være iordinært arbejde
Document no.: #DM_DMNRVersion:Author:DM_AUTHOR_ID Version date:Approver:DM_USER_ID
vDM_DMVERSDM_LASTEDITDATE
DM_DOCNAMEPage 1 of 4
