L 53 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

AC’s høringssvar vedr. ’Lov om ændring af lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den ak-tive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om so-cial pension og flere andre love (Reform af førtidspension ogfleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliterings-teams, fleksløntilskud m.v.’).Regeringen har sammen med Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-tive Folkeparti indgået en aftale om reform af førtidspension og fleksjobden 30. juni 2012. Den 4. september er udsendt høring - en høring omdet lovforslag, som udmønter aftalen om en reform af førtidspension ogfleksjob.AC fokuserer høringssvaret på ændringerne på fleksjobområdet.AC’s overordnede vurdering af reformenFormålet med fleksjobordningen har hidtil været at sikre et så stort ar-bejdsudbud som muligt. Med det nye forslag lægges der op til at gøreordningen socialpolitisk. Det er AC imod. AC mener, at det er positivt, atalle der kan, bidrager på arbejdsmarkedet med den arbejdsevne, de har.De timer en fleksjobber lægger på arbejdsmarkedet bør naturligvis ho-noreres med en løn, der har markedsmæssig værdi.Den nye fleksjobordning er først og fremmest et spareforslag. AC finderdet både dybt problematisk og asocialt, at det er en af de svagestegrupper, der skal bære besparelserne. Der er ingen tvivl om, at ændrin-gerne vil få alvorlige økonomiske konsekvenser for den enkelte fleksjob-ber i dag, hvis de skifter job. Det rammer ikke blot højtuddannede, menstort set alle med en eller anden form for uddannelse.Uklarhed om grænsen mellem førtidspension og fleksjobEt problem i reformen er, at det er uklart, hvor grænsen mellem førtids-pension og fleksjob går, og hvad visitationskriterierne er. Der er desu-den en risiko for, at folk med meget lav arbejdsevne presses til at tageet fleksjob, som de ikke er i stand til at varetage. Det er endvidereuklart, hvad der menes med ’væsentlig og varig nedsættelse af arbejds-evnen’. Personer som får afslag på fleksjob uden at kunne arbejde i en

ordinær stilling kommer ofte i klemme, og det ændrer lovforslaget ikkeved.AC foreslår, at der bør fastlægges en skarpere politisk fastsat grænsefor, hvornår man er omfattet af fleksjobbestemmelserne, og hvad derskal ske, når man er i ’den grå zone’. Der er behov for meget klare visi-tationskriterier for, hvornår personer er berettiget til hhv. førtidspensionog fleksjob, og det bør præciseres, hvad menes med ’væsentlig og varignedsættelse af arbejdsevnen’. Derudover skal personer med meget lavarbejdsevne sikres mulighed for at få tilkendt førtidspension.PensionPersoner på fleksjob vil både opleve et markant pensionsefterslæb i for-hold til ordinært ansatte, og at den tvungne pensionsindbetaling af til-skuddet vil mindske deres nettolønindkomst, som i forvejen ligger langtfra ordinært ansattes indkomst.AC foreslår, at pensionsbidrag beregnes på baggrund af den hidtidigeløn og beskæftigelsesgrad.12 måneders reglenFunktionærer, videnarbejdere og undervisere søger typisk fleksjob påden samme arbejdsplads, hvor de allerede er ansat. Med 12 måneders-reglen pålægges arbejdsgiver efter den ansattes langvarige sygemeldingog 1-2 års sagsbehandling af fleksjobansøgningen, at skulle have med-arbejderen ansat i yderligere 12 måneder på fuld løn før fleksjobordnin-gen kan etableres. Det vil gøre det så godt som umuligt for funktionæ-rer, videnarbejdere og undervisere at få et fleksjob på den samme ar-bejdsplads og dermed gøre det markant sværere for funktionærer at fået fleksjob. Man kan derfor frygte, at 12 måneders reglen vil betyde, atfunktionærer, videnarbejdere og undervisere med funktionsnedsættelsefremover vil være på ledighedsydelse i længere tid i stedet for at blive iet fleksjob i eget job. Det positive ved 12-måneders reglen er dog, atvirksomhederne tvinges til aktivt at bruge de aftalte muligheder for detrummelige arbejdsmarked i overenskomsten. Men risikoen for, at detikke sker, er reel, og så kommer fleksjobberne i klemme.En anden bekymring er, at mange funktionæransatte vil blive opsagtved udsigten til længerevarende sygdom i og med at arbejdsgiverne viløge brugen af 120-dages reglen og afskedige den ansatte, hvor der ikkeer udsigt til kompensation for nedsat arbejdsevne.AC foreslår, at 12 måneders reglen afskaffes.Manglende motivation for arbejdsgivere til at ansætte personerpå fleksjobDet er særdeles svært at se arbejdsgiverens motivation til at ansættemedarbejdere i et fleksjob. Arbejdsgiver skal betale det samme for enansat på fleksjob på fx 15 timer om ugen som for en ordinært ansat på15 timer uden at blive kompenseret for den usikkerhed som følger af, atder ofte ikke er vished for den ansattes helbredsmæssige tilstand på

længere sigt. Hermed er der en reel risiko for, at det bliver meget sværtat finde arbejdsgivere, der vil tilbyde et fleksjob.AC mener, at der er behov for en motivation for arbejdsgiver til at an-sætte personer i et fleksjob. Enten i form af en mindre økonomisk kom-pensation eller gennem anden form for kompensation. Det kan fx væreudvidelse af den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere, til ogsåat omfatte kommuner og regioner og dermed motivere samtlige offentli-ge institutioner til at ansætte fleksjobbere. Eller der kan oprettes enfleksjobfond, svarende til barselsfonden, som private virksomheder kantrække på, hvis de ansætter fleksjobbere.Fleksjobansatte sættes under pres ved fastlæggelse af timetalArbejdsgiverne skal kun yde løn for den effektive arbejdstid. Der ydesløn for den arbejdsindsats, den ansatte reelt yder. Mange ansatte ifleksjob har brug for mere tid til at udføre arbejdsopgaverne og har ek-sempelvis brug for at være på arbejdspladsen i 20 timer for at kunneudføre 15 timers ordinært arbejde. Lovforslaget fastlægger ikke, hvorle-des man når frem til en (for begge parter) rimelig vurdering af honore-ring af den ydede arbejdsindsats – dette er lagt op til forhandling mel-lem arbejdsmarkedet parter. Men problemet er, hvad og hvem skal defi-nere arbejdsindsatsen.Forhandlingen af fastlæggelse af timeantal er lagt op til forhandling mel-lem arbejdsmarkedets parter. Alt andet end overenskomstmæssig lønog arbejdsvilkår, svarende til ordinær ansættelse, vil være uacceptabelt.AC mener, at jobcentret i forbindelse med arbejdsprøvning og vurderingaf arbejdsevne skal beskrive, hvilke skånehensyn et fleksjob skal inde-holde. Herunder vurdere om der er behov for øget tid til at kunne udførede konkrete arbejdsopgaver. Jobcentret skal i denne vurdering vurderegraden af arbejdsintensitet og løbende følge op på, at der er et rimeligtforhold mellem de præsterede timer og antallet af udbetalte løntimer.Sikring af at der ydes løn efter de kollektive overenskomster påalle virksomhederDet fremgår at lovforslaget at løn og ansættelsesvilkår skal forhandlesmellem arbejdsmarkedets parter. Der er med nuværende lovgivning oftebehov for præcisering af gældende regler i forbindelse med ansættelsehos private arbejdsgivere, som ikke er tilsluttet en kollektiv overens-komst. Disse skal følge områdets overenskomster. Såfremt loven ikkeindeholder en klar angivelse af pligten til at følge områdets overens-komst, opstår der risiko for ’social dumping’.Der er i reformen ikke taget stilling til, hvad der skal være grundlagetfor lønfastsættelsen. Det er fremover reglen, at arbejdsgiver alene skalbetale for det arbejde der bliver udført, men det er ikke arbejdsgiver,der bør eller kan afgøre, hvor meget dette er.AC mener, at det skal præciseres, at løn og ansættelsesvilkår fortsatreguleres gennem de kollektive overenskomster. På virksomheder, som

ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, eller på virksomheder,hvor ikke alle er omfattet af en kollektiv overenskomst, som tilfældetofte er for akademikere, skal man følge overenskomsten på det sam-menlignelige område. Som en konsekvens heraf, kan fleksjob ikke op-rettes på ikke-overenskomstdækkede virksomheder, såfremt der ikkekan indgås en aftale mellem arbejdsgiver og den faglige organisation omandet grundlag.Det bør fremgå af loven, at udgangspunktet for lønfastsættelsen måvære jobcentrets vurdering af arbejdsevnen på baggrund af den lægeli-ge vurdering.Sanktionering af ledige fleksjobbereReformen medfører, at ledige fleksjobbere stort set sidestilles med per-soner, der ikke har andre problemer end ledighed. Det betyder blandtandet kontaktsamtaler, at de ledige fleksjobbere aktivt selv skal søgejobs og samtidig pålægges de samme sanktioner som dagpengemodta-gere ved selvforskyldt ledighed.Ledige fleksjobbere vil dog ofte have langt mere komplicerede psykiskeog helbredsmæssige forhold som markant nedsat arbejdsevne end ledi-ge uden andre problemer end ledighed. Derfor bør de ikke underlæggessamme pligter og sanktioner, som personer uden andre problemer endledighed.AC mener, at det er positivt at ledige fleksjobbere får en række ret-tigheder og tilbud, men sanktionerne i forbindelse med selvforskyldtledighed bør ikke gælde i samme omfang for ledige fleksjobbere, somfor personer uden andre problemer end ledighed.Forskelsbehandling af ledige fleksjobbereLedighedsydelsen falder med reformen fra 91 pct.af dagpengemax (kr.15.507) til 89 pct. (kr. 15.165), en difference på kr. 342 (dagpengemaxer kr. 17.040). For personer, der modtager ledighedsydelse, når ordnin-gen træder i kraft, vil ydelsen nedsættes til 89 pct. senest efter ½ år.Desuden følger ledighedsydelsen dagpengesatsen, som fremover ikkesatsreguleres, og dermed vil de ledige fleksjobberettigede blive ringerestillet økonomisk end andre ledige.AC foreslår, at ledighedsydelsen skal svare til den maksimale dagpenge-sats og bør satsreguleres.Usikkerhed ved 5-års regelReformen har et markant indbygget usikkerhedselement for alle perso-ner på vej ind i ordningen i og med at ordningen for personer under 40ikke er permanent, og for personer over 40 år er de første 5 år på fleks-job en prøveperiode. Dette er uhensigtsmæssigt. For det første pga. depersonlige og psykiske følger af usikkerheden for i forvejen udsatte per-soner. For det andet fordi der allerede eksisterer en tæt løbende monito-rering og opfølgning, som sikrer, at personer der ikke har behov for ord-ningen kan træde ud af ordningen.

AC mener, at 5-årsreglen afskaffes for personer, der træder ind i fleks-jobordningen uanset alder. Samtidig skal der fortsat være vægt påkon-tinuerligopfølgning, evaluering og fokus på relevante alternativer, lige-som der naturligvis fortsat skal være mulighed for at retten til fleksjobbortfalder, hvis arbejdsevnen forbedres.Usikkerhed for personer på den nuværende ordningFor personer på den nuværende fleksjobordning er der i reformen ind-bygget en stavnsbinding til det fleksjob, man er ansat i, fordi lønnenfalder markant, hvis den ansatte fyres eller ønsker at skifte job. Detmedfører usikkerhed for fremtiden i tilfælde af fyring, og det hindrergenerelt mobiliteten på et i forvejen fastlåst arbejdsmarked. Den ansat-te risikerer desuden at stagnere i arbejdslivet og karrieren og kan havesvært ved at gøre sine interesser og behov gældende overfor en ar-bejdsgiver, som vil kende den økonomiske klemme, den ansatte fleks-jobber sidder i.Desuden viser aftalens meget detaljerede beskrivelser af, hvornår der ertale om jobskifte, at det bliver vanskeligt administrerbart på det offentli-ge område, hvor institutioner lægges sammen, afdelinger skifter navnosv. På det private område gælder det samme, når virksomheder bliveropkøbt, organisationerne ændrer sig og jobbene udvikler sig. Der mang-ler alt i alt klarhed om kriterier for, hvornår der er tale om et nyt job ogdet skaber usikkerhed.AC mener, at der er behov for, at der formuleres klare kriterier for, hvadder definerer et nyt job.Funktionærloven dækker ikke fleksjobansatte på under 8 timerFunktionærloven sikrer funktionærer en række minimumsrettigheder irelation til blandt andet barsel, løn under sygdom og beskyttelse modusaglig afskedigelse. Men Funktionærloven kræver ansættelse i mini-mum 8 timer og derved vil ansatte i fleksjob på under 8 timer ikke væredækket af bestemmelserne i Funktionærloven.AC mener, at Funktionærlovens bestemmelser skal ændres således, atansatte på under 8 timer er omfattet af loven – dermed også fleksjobbe-re med et lavt timeantal.Problemer for selvstændige fleksjobbereDet er positivt, at der i reformen er mulighed for tilskud til fleksjobberemed selvstændige erhverv. Men det er meget beklageligt, at vilkårenefor selvstændige fleksjobbere er så dårlige, og at det maksimale tilskuder på 125.000 kroner. Det er markant lavere end den støtte andre fleks-jobbere kan opnå, og dermed vil det være svært for selvstændige fleks-jobbere at forsørge sig selv ved selvstændig virksomhed.AC foreslår, at det maksimale tilskud til fleksjobbere i selvstændige er-hverv skal hæves til samme niveau som for andre fleksjobbere.

Svag motivation for at uddanne sigEt af målene med reformen er at flytte tilskuddet fra mellem- og højind-komster og dermed også fra dem med uddannelse. En uddannelse ansesgenerelt og af de fleste politiske partier, som en samfundsmæssig inve-stering, der bidrager til vækst, udvikling, viden og innovation. Med denye tilskudsregler er motivationen for at tage en uddannelse minimal forpersoner med nedsat arbejdsevne, som fx unge handicappede, fordiman ikke økonomisk vil blive honoreret for de kompetencer, man haropnået på sin uddannelse. Indtægtsgrundlaget vil være et fleksjob på fåtimer, og dermed vil der være en markant lavere indkomst end med dentidligere ordning. Det vil igen påvirke livsindkomsten for den enkelte og isidste ende føre til, at livsindkomsten for fleksjobbere, der har gennem-ført en videregående uddannelse, vil ligge under andre grupper. Det erikke hensigtsmæssigt hverken for den enkelte eller samfundet og er idirekte modstrid med regeringens ønske om at flere skal have en ud-dannelse.AC mener, at der skal ændres på tilskudsmodellen, så unge tilskyndes tilat tage uddannelser og dermed også kunne sigte efter en højere livsind-komst.

Høring - over forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob, jf. §70 e i forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov omansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats mv.Ved e-mail af 12-10-2012 har Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering anmodetom Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.Indledningsvis bemærkes, at høringsmaterialet er fremsendt med en frist på 8 dage tilafgivelse af et svar.Advokatrådet skal hertil bemærke, at en sådan frist i realiteten udelukker en nærmerestillingtagen til de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet. Det må på denbaggrund påregnes, at en række myndigheder og organisationer reelt ikke harmulighed for at udfylde den funktion som høringspart, som det lovforberedendearbejde normalt trækker på som led i kvalitetssikringen af ny regulering og som led ien almindelig, demokratisk proces.Advokatrådet skal desuden henvise til, at regeringen i sit regeringsgrundlag underoverskriften ”god regeringsførelse” blandt andet har anført, at ” Regeringen vil i tætsamarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, dersikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgålovforslag og udarbejde kommentarer. Samt at høringssvar og et høringsnotat medministeriets bemærkninger foreligger i god tid forud for førstebehandlingen”.Advokatrådet finder det på den anførte baggrund særdeles beklageligt, at man idenne sag har udsendt høringsmaterialet med en så kort frist.Advokatrådet har ikke fundet anledning til at fremkomme med bemærkninger tilsagen i øvrigt.

Ankestyrelsen har følgende generelle bemærkninger til det samlede lovforslag:Det er Ankestyrelsens opfattelse, at der bør afsættes midler til, at styrelsen i en periodesærligt kan følge, hvordan de nye regler bliver implementeret i kommunerne, og dermedom regelsættets intentioner bliver opnået.Ankestyrelsen foreslår derfor, at der etableres mulighed for at styrke de statistiskeoplysninger på området ved hjælp af en udbygning af den eksisterendeførtidspensionsstatistik, og at der igangsættes en særlig praksiskoordinerende indsats i deførste år.StatistikAnkestyrelsen foreslår, dels en tilpasning af den eksisterende førtidspensionsstatistik i lysetaf de ændrede regler, dels at Ankestyrelsen herudover får til opgave at opbygge enstatistik, som omfatter de borgere, der med de nye regler tilkendes ressourceforløb.Det forudsættes, at der indføjes en hjemmel i retssikkerhedsbekendtgørelsen for, atAnkestyrelsen kan indhente oplysninger fra kommunerne om ressourceforløbene.Undersøgelse af praksis i kommunerneAnkestyrelsen foreslår, at styrelsen med inddragelse af viden fra statistikken, igangsætteren særlig praksiskoordinerende indsats, hvor Ankestyrelsen gennemfører praksis- ogforløbsundersøgelser, fx. om tilkendelse af førtidspension til personer over og under 40 år,samt praksisundersøgelser om bevilling af fleksjob. Endvidere kan det omhandleforløbsundersøgelser, som gennemgår rehabiliteringsplaner og ressourceforløb.Det er Ankestyrelsens opfattelse, at ovennævnte initiativer vil give lovgiver mulighed for atkunne følge kommunernes implementering af initiativerne og bidrage til at sikre enhensigtsmæssig praksisdannelse fra lovgivningens ikrafttræden.Til lovforslagets § 1 (om fleksjob) og § 11 (om førtidspension)De nye regler lægger i høj grad op til et større samspil mellem især reglerne om fleksjobog førtidspension. Det er lovgivers klare forventning, at der ikke tilkendes førtidspension,hvis kommunen vurderer, at der er mulighed for, at borgerens arbejdsevne vil kunneudvikles, således at den pågældende kan øge sin arbejdsindsats på et senere tidspunkt.INOT

Lovgiver bør efter Ankestyrelsens opfattelse overveje, om hensigten med og samspilletmellem reglerne skal udmøntes i formålsparagraffer til reglerne om fleksjob og førtids-pension. Ankestyrelsen finder, at formålsparagraffer vil skabe et større fokus påsamspillet mellem reglerne og på kravet om udvikling. Dette skal ses i lyset af, atreglerne om betingelserne for fleksjob og førtidspension ikke ændres.De nye regler medfører et større samspil imellem kommunernes forskellige forvaltningerog forudsætter en helhedsorienteret indsats i forhold til den enkelte borger. I relationhertil kunne lovgiver overveje, om man skal præcisere/uddybe retssikkerhedslovens § 5om helhedsorienteret sagsbehandling.Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til de enkelte bestemmelser ilovforslaget:Til § 1, nr. 33 (beskæftigelsesindsatslovens § 68 a) om ressourceforløbAnkestyrelsen finder det uklart, hvilken hjemmel der i givet fald findes i integrationslovenfor at udlændinge omfattet af integrationsprogrammet kan integreres i ressourceforløbet, jf.bemærkningerne til § 68 a, stk. 1.Om persongruppen i den foreslåede § 68 a, stk. 2, (dokumentation for at det eråbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen i et ressourceforløb)Om denne persongruppe fremgår det af lovbemærkningerne til pkt. 2.1.3.2.: ” Det kan fxvære personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning,personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor demedicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kortlevetid, eller sygdommen er hastigt accelererende.”Ankestyrelsen vurderer, at det er en skærpelse af praksis, jf. fx N-8-07, om at det varåbenbart formålsløst at arbejdsprøve ansøger under hensyn til ansøgers alder, tidligereerhversvforløb og kompetencer samt de lægelige oplysninger om lidelsens art og omfang.Ansøger var derfor berettiget til fleksjob.Det er Ankestyrelsens vurdering, at praksis må fastsættes fremadrettet. Vi ser dog gerne,at lovgiver præciserer i lovbemærkningerne, om der er tilsigtet en skærpelse af praksis,herunder i forhold til de psykiske lidelser, fx PTSD.Til § 1, nr. 35 – 38 (beskæftigelsesindsatslovens § 69, § 70 og § 70 a omrammerne for fleksjob)Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 70a, at der ikke ændres på betingelsernefor at blive visiteret til et fleksjob som lønmodtager. Når kommunen efter anbefaling frarehabiliteringsteamet træffer afgørelse om, at en person skal visiteres til fleksjob, skalkommunen fortsat dokumentere, at personen har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevnei forhold til ethvert erhverv.Ankestyrelsen har i den forbindelse noteret sig, at lovforslaget ikke ændrer påtildelingsbetingelserne i § 69 og § 70. Vi er derfor af den opfattelse, at den nuværendepersonkreds, der efter praksis kan få fleksjob, fortsat vil være omfattet efter lovforslaget.I forhold til grænsen til almindeligt ustøttet job betyder det, at Ankestyrelsens praksis påområdet stadig vil gælde. Dog er der indføjet en ekstra betingelse ved ansættelse i fleksjobINOT

på egen tidligere arbejdsplads, om at de sociale kapitler skal være afprøvet, jf. denforeslåede § 70b.I forhold til grænserne til førtidspension fremgår det af de almindelige bemærkninger underpkt. 2.2.1.2. og pkt. 2.4.1.2., at kriterierne for visitation til fleksjob ændres, således atkommunen kan visitere til et fleksjob, selvom pågældendes arbejdsevne aktuelt er megetlille.I forhold til grænsen mellem bevilling af fleksjob og førtidspension har Ankestyrelsennoteret sig, at følgende fremgår af lovbemærkningerne til § 1, nr. 38:”En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer,at borgeren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob,hvisder er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles,således atpersonen kan øge sin arbejdsindsats på et senere tidspunkt. Hvis arbejdsevnen ikkevurderes til at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen,skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvisarbejdsevne permanent er meget begrænset, eller personer, der er så syge eller harbetydelige funktionsnedsættelser, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.”Det er Ankestyrelsens umiddelbare opfattelse, at hjemmelen for en betingelse om, atarbejdsevnen skal kunne udvikles, er tvivlsom.Tværtimod fremgår det af § 69, at personkredsen for fleksjob er personer med varigebegrænsninger i arbejdsevnen. Lovens § 70 sætter grænsen mellem fleksjob ogførtidspension, men indeholder ikke nogen selvstændige betingelser.Umiddelbart vurderer Ankestyrelsen, at personer med en meget lille varigt begrænsetarbejdsevne vil kunne ansættes i fleksjob efter de nye regler.Ankestyrelsens Principafgørelser om betingelser for tildeling af fleksjob forholder sig til, atarbejdsevnen skal være ”væsentligt og varigt nedsat”.Hvis lovgiver ønsker, at kredsen af berettigede personer til fleksjob på få timer om ugenskal begrænses til personer med en arbejdsevne, der kan udvikles, skal Ankestyrelsenanbefale, at der skabes den nødvendige klare hjemmel i loven.I den forbindelse har vi noteret os, at det af bemærkningerne til pkt. 2.4.1.2. i sidste afsnitendvidere fremgår, at ”I kommunens faglige forklaring kan der i forhold til kravet omnedsættelse af arbejdsevnen henses til hidtil gældende praksis for tilkendelse afførtidspension. Afgørelsen skal dog træffes under hensyn til de foreslåede ændrede reglerom aldersgrænser, deltagelse i ressourceforløb, timetal i fleksjob m.v., samt til fremtidigepraksis på området.”Vi har også noteret os, at betingelserne for førtidspension stadig er de samme, jf.pensionslovens § 16, stk. 3, nr. 2, hvorefter betingelsen uændret er, ” at nedsættelsen afarbejdsevnen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne forbeskæftigelse i fleksjob ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende vedindtægtsgivende arbejde. Efter de nye regler om fleksjob bliver personen i stand til at bliveselvforsørgende på endog meget få ugentlige arbejdstimer, dog med et betydeligtflekslønstilskud.

Til § 1, nr. 39 (beskæftigelsesindsatslovens § 70 b, stk. 3)Det ville være hensigtsmæssigt, hvis lovgiver (i lovbemærkningerne) kunne knytte lidtbemærkninger til, hvori ” det reelle forsøg” på at etablere et vedvarende ustøttet job mv.består, herunder hvordan det kan dokumenteres.Til § 1, nr. 39 (beskæftigelsesindsatslovens § 70 c og § 70 d (især § 70 d, stk. 3)Ankestyrelsen kan konstatere, at ifølge bemærkningerne er det kommunen, der træfferafgørelse, om en person skal fortsætte i fleksjob eller overgå til ordinær beskæftigelse.Vurderingen sker på grundlag af en samtale hver 2 ½ år – og for midlertidige fleksjobendvidere en status hver 4 ½ år - og skal ikke forelægges rehabiliteringsteamet. Kun hviskommunen vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring osv, skal kommunenforelægge sagen for teamet.I og med, at fleksjob er gjort midlertidigt og skal forelægges for rehabiliteringsteamet iforbindelse med tilkendelse, bør det overvejes, om rehabiliteringsteamet skal inddrages ivurderingerne efter 2 ½ år og 4 ½ år.Endvidere mener vi, at det med fordel bør præciseres, hvilken vurdering kommunen skalforetage i forhold til § 70 c ” op til 5 år”. Hvilken vurdering kan føre til, at fleksjob ikkebevilges for 5 år ?Til § 2, nr. 3 (styringslovens § 15, stk. 3)Ankestyrelsen har bemærket, at styringslovens § 15, stk. 3, foreslås ændret således, at denkoordinerende sagsbehandler i ressourceforløbet kan komme fra en anden enhed ikommunen end jobcentret. Tilsvarende ses ud af forslaget til lab § 68 c, stk. 2.Vi har ikke kunnet konstatere yderligere foreslåede ændringer i forhold til opgavefordelingmellem jobcenter og kommune. Derfor må det, ligesom i dag, være jobcentret, derbehandler alle forhold i forbindelse med visitation til fleksjob og opfølgning herpå.Til § 2, nr. 4 (styringslovens § 25 a) om rehabiliteringsteamDet fremgår af den foreslåede § 25a, stk. 1, at ”kommunalbestyrelsen skal oprette etrehabiliteringsteam. Det er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en anbefaling ialle sager inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob ogførtidspension.”Ankestyrelsen forstår bestemmelsen således, at rehabiliteringsteamet ikke harafgørelseskompetence, idet teamet alene skal afgive en anbefaling. Vi foreslår, at detskrives ind specifikt i bestemmelsen, at kompetencen til at træffe selve afgørelsen om ogtilkendelse af ressourceforløb, fleksjob og førtidspension fortsat er hos kommunen.Til § 2, nr. 4 (styringslovens § 25b) sundhedsfaglig rådgivning og vurderingI bemærkningerne til § 25 b, stk. 2, fremgår følgende:”I stk. 2 foreslås det, at kommunen og regionen skal aftale, hvorledes kommunensrehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion iregionen, herunder adgang til en sundhedskoordinatorfunktion, som repræsentererregionen i rehabiliteringsteamet, og hvorledes der i øvrigt kan ydes rådgivning ogvurdering fra en klinisk funktion i sager, hvor borgeren er ved at miste fodfæstet påINOT

arbejdsmarkedet.”Ankestyrelsen bemærker, at lovforslaget både lægger op til, at der skal fastsættes reglerom kommunernes anvendelse af lægefaglig bistand, herunder fra regionens kliniskefunktion, og samtidig lægger op til, at kommunernes anvendelse af lægefaglig bistand ernoget, der skal aftales individuelt mellem kommunen og regionen.Ankestyrelsen anbefaler, at man er skarp på, hvad der kan aftales, og hvad der skalfastsættes i regler.Ankestyrelsen skal bemærke, at det forhold, at alle kommunerne hver især kan indgåforskelligartede aftaler med regionerne om brugen af lægefaglig bistand, kan medføre enforskelligartet sagsbehandling og en forskelligartet brug af lægefaglig bistand påområdet.Ankestyrelsen bemærker, at lovgiver bør være opmærksom på, om Beskæftigelses-ministeriets orienteringsskrivelse nr. 9267 af 4. juli 2011 om lægekonsulenternes rolle isager om førtidspension bør revideres.Til § 5, nr. 4 (sygedagpengelovens § 28)Ankestyrelsen skal bemærke, at der i forslaget til ændring af § 28 mangler ordet "del"efter ordet forberedende i næstsidste linie.Til § 9, nr. 1 (arbejdsskadesikringslovens § 17 a)Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 3.4.1. og 3.4.2) omimplementering af reformen for henholdsvis fleksjob og førtidspension, atArbejdsskadestyrelsen vil skulle træffe flere midlertidige afgørelser end hidtil, og at detvil medføre et øget administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsen, somer klageinstans for Arbejdsskadestyrelsens afgørelser, skal i den forbindelse bemærke, atder af samme grund må forventes at blive indbragt et øget antal klagesager forAnkestyrelsen med et deraf følgende øget administrationsbidrag til Ankestyrelsen fraforsikringsselskaberne.En af sigtelinjerne for reformen er (afsnit 1.2.2) at arbejdsevne skal udvikles og ikke"afprøves". Efter forslaget skal eksempelvis personer under 40 år som udgangspunkt ikkehave tilkendt førtidspension, men skal i stedet igennem et individuelt tilpassetressourceforløb på mellem et og fem år med henblik på at få eller bibeholde entilknytning til arbejdsmarkedet. En typisk refleksvirkning på arbejdsskadeområdet af etsådant ressourceforløb vil være, at borgerens erhvervesevne alt andet lige vil blivebetragtet som uafklaret, hvorfor der alene vil være grundlag for at træffe en midlertidigafgørelse om tab af erhvervsevne. Det vil således være hensigtsmæssigt, hvis praksis påde to område i videst muligt omfang følger hinanden.Til § 11, nr. 2 (pensionslovens § 16)Som noget nyt ændres den personkreds, der kan modtage førtidspension.Efter gældende regler kan der tilkendes førtidspension til personer i alderen fra 18 år tilfolkepensionsalderen, jf. § 16, stk. 1, i gældende pensionslov.Efter lovforslaget kan der som hovedregel kun tilkendes førtidspension til personer iINOT

alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. § 16, stk. 1, i lovforslaget.Som en undtagelse til hovedreglen kan der ifølge lovforslaget dog tilkendesførtidspension til personer i alderen 18 til 39 år, hvis det er dokumenteret, eller det pågrund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, jf. § 16,stk. 2, i lovforslaget.Ankestyrelsen finder det uklart, hvordan ordet ”dokumenteret” skal forstås/fortolkes.Da det ikke fremgår af lovforslaget, hvad og hvor meget der skal til for, at det kan ansesfor tilstrækkelig dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, overlades derdermed et stort skøn til kommunerne.Ankestyrelsen finder således ud fra bestemmelsens ordlyd, at kommunen fx efter étenkelt ressourceforløb med rette vil kunne vurdere, at det er dokumenteret, at der ikkeer nogen arbejdsevne hos den pågældende og dermed tilkende førtidspension til enperson i alderen 18 til 39 år på dette grundlag.Det, at der står ”eller” mellem ”dokumenteret” og ”det på grund af særlige forhold er heltåbenbart”, må betyde, at der er tale om to forskellige betingelser. Derved svækkes dennye regel, om at der som hovedregel kun kan tilkendes førtidspension til personer ialderen fra 40 år, betydeligt.I forhold til betingelsen om, at ”det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, atarbejdsevnen ikke kan forbedres”, henviser vi til vores bemærkninger til lovforslagets §1, nr. 33 (§ 68 a, stk. 2).Efter lovforslaget er betingelserne for tilkendelse af førtidspension fortsat de samme.Lovforslagets § 16, stk. 3, svarer til gældende lovs § 16, stk. 2.Det kunne overvejes, om man i lovforslagets § 16, stk. 3, bør præcisere, at betingelsernefor tilkendelse af førtidspension både gælder for personkredsen i stk. 1 og stk. 2.§ 16, stk. 3, kunne formuleres således:”Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 og 2,1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne forstøtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vilvære i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.”Til bemærkningerne til § 11, nr. 2 (§ 16), afsnit 6:”Efter lovforslaget lempes kriterierne for visitation til fleksjob. Det betyder samtidig, atbetingelserne for tilkendelse af førtidspension skærpes.”Ankestyrelsen bemærker i denne forbindelse, at lovforslagets § 16, stk. 3, ombetingelserne for tilkendelse af førtidspension, svarer til gældende lovs § 16, stk. 2. Efterlovforslaget er betingelserne for tilkendelse af førtidspension således fortsat de samme.Vi forstår det således, at skærpelsen i forhold til førtidspensionslovgivningen ligger i detforhold, at det med lovforslaget bliver nemmere at få et fleksjob og dermed automatisksværere at opnå førtidspension, fordi det er en betingelse for tilkendelse afførtidspension, at man ikke kan blive visiteret til et fleksjob og dermed opnå at bliveINOT

selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. § 16, stk. 3, nr. 2.Hensigten med de nye regler er at begrænse tilkendelsen af førtidspension mest muligtfor i stedet at få folk ind/tilbage på arbejdsmarkedet. Vi skal derfor bemærke, at lovgiverkunne overveje, om der bør ændres/suppleres i forhold til den gældende lovs § 20, stk.1, sidste pkt., hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med enafgørelse om tilkendelse af førtidspension samtidig kan beslutte, at en sag skalgenoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.Af vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003 fremgår følgende:”Behovet for en afgørelse om ny vurdering kan især forekomme, når der er tale ompension til unge, og ved visse sygdomme der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligtforløb. Afgørelse om ny vurdering skal meddeles borgeren i forbindelse med afgørelsenom pension.”Ankestyrelsen har hidtil fortolket bestemmelsen meget snævert. Det kunne overvejes, atgive denne snævre fortolkning egentlig hjemmel i lovens ordlyd. Ankestyrelsen har iforbindelse med praksisundersøgelser set en tendens til, at kommunerne forstårbestemmelsen som en mulighed for at tilkende midlertidig førtidspension.Til § 11, nr. 4 (pensionslovens § 17)Lovforslagets § 17, stk. 3, svarer uden ændringer til gældende lovs § 17, stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan således stadig påbegynde en sag eller træffe afgørelse omtilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom, jf.lovforslagets § 17, stk. 3.Ankestyrelsen bemærker, at det ikke fremgår af lovforslagets § 17, stk. 3, omkommunens rehabiliteringsteam også skal komme med en udtalelse i sager om uansøgtpension, inden der kan træffes afgørelse i sagen.Da det flere steder i lovforslaget imidlertid er nævnt, at alle sager om førtidspension skalbehandles i kommunens rehabiliteringsteam, inden der kan træffes afgørelse, formodervi, at dette dermed også gælder i sager om uansøgt førtidspension efter lovforslagets §17, stk. 3. Lovgiver kunne dog overveje, om det udtrykkeligt bør fremgå afbestemmelsen.I relation til muligheden for at frakende førtidspension har AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg i Principafgørelse 211-11 fundet, at en førtidspensionist somudgangspunkt har ret til at vælge at få frakendt sin førtidspension, medmindrebetingelserne for at tilkende den pågældende førtidspension efter reglerne om uansøgtpension i § 17, stk. 2, (gældende regler) er opfyldt.Vi går ud fra, at de nye regler ikke ændrer på denne praksis.Til § 11, nr. 5 (pensionslovens § 18)Under henvisning til Ankestyrelsen bemærkninger til § 11, nr. 2 (§ 16), om de 18 til39-åriges muligheder for at få tilkendt førtidspension, hvis det er dokumenteret, atarbejdsevnen ikke kan forbedres, finder Ankestyrelsen det uklart, om § 18 også gælderfor de 18 til 39-årige, og om denne personkreds således igennem ét enkeltressourceforløb vil kunne dokumentere, at der ikke er nogen arbejdsevne og dermedINOT

blive berettiget til førtidspension.For yderligere bemærkninger henviser vi til afsnittet nedenfor om samspillet mellem § 18og § 19.Til § 11, nr. 6 (pensionslovens § 19)Rehabiliteringsplan (§ 19, stk. 1, nr. 1)Som noget nyt skal der forud for en afgørelse om førtidspension udarbejdes enrehabiliteringsplan, der skal indeholde dokumentation for, at personens ressourcer ogudfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret, jf. lovforslagets §19, stk. 1, nr. 1.Efter lovforslagets § 19, stk. 2, vil beskæftigelsesministeren efter drøftelse med social- ogintegrationsministeren fastsætte regler om udarbejdelse af rehabiliteringsplanen.Til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.4.1.2, afsnit 14 og 15:”Reglerne vil bygge videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret vedindførelsen af arbejdsevnemetoden – herunder kravene til fælles systematik ibeskrivelsen af borgerens ressourcer og muligheder. Beskrivelsen skal afdække allerelevante forhold i borgerens samlede situation – herunder beskæftigelsesmæssige,sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.Da det må konstateres, at de eksisterende regler for beskrivelse, udvikling og vurderingaf arbejdsevne i praksis ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at understøtteudviklingsperspektivet, men i højere grad er blevet anvendt til at dokumenteremanglende ressourcer, er det vigtigt, at den metodiske tilgang styrkes og udbyggessådan, at der kommer større fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne i forhold til dekonkrete mål, der skal fastsættes i forbindelse med udformningen af jobplanen ogrehabiliteringsplanen.”Ankestyrelsen forstår det således, at rehabiliteringsplanen efter lovforslaget skal afløseressourceprofilen, således at der ikke længere skal udarbejdes en selvstændigressourceprofil efter bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering afarbejdsevne (arbejdsevnebekendtgørelsen), men at der i stedet skal udarbejdes enrehabiliteringsplan, som kommer til at indeholde mange af de elementer, som indgår iden ressourceprofil, der udarbejdes i dag, samt yderligere elementer, og at ministeren vilfastsætte nærmere regler om udarbejdelse af en sådan rehabiliteringsplan.Ankestyrelsen bemærker, at det vil være en god hjælp for kommunerne, hvis ministerenfastsætter regler om, hvad rehabiliteringsplanen nærmere skal indeholde af punkter ogelementer – ligesom det er tilfældet med ressourceprofilen i arbejdsevnebekendtgørelsen.Til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.4.1.2, afsnit 5:”Det foreslås, at det er en forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at derer udarbejdet en rehabiliteringsplan. For at kunne træffe afgørelse om tilkendelse afførtidspension, skal rehabiliteringsplanen udgøre den centrale dokumentation for, atborgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, atvedkommende ikke er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved arbejde, hellerikke i et fleksjob.”Til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.4.1.2, afsnit 6:”Det foreslås, at der i alle kommuner oprettes et rehabiliteringsteam, og at det er enINOT

forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at borgerens sag har væretforelagt teamet.”Ankestyrelsen forstår det således, at det er en betingelse for at opretholde en afgørelseom førtidspension som gyldig, at der forud for afgørelsen er udarbejdet en fyldestgørenderehabiliteringsplan, og at borgerens sag har været forlagt for kommunens rehabiliterings-Team, inden kommunen træffer afgørelse.Samspillet mellem § 18 og § 19Ankestyrelsen finder det uklart, om der efter de nye regler også skal udarbejdes enrehabiliteringsplan, inden kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår/ikke overgårtil behandling efter reglerne om førtidspension efter § 18.Ifølge § 19, stk. 1, skal grundlaget for en afgørelse om førtidspension bestå af blandtandet en rehabiliteringsplan (vores understregning).Til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.4.1.2, afsnit 5:”Det foreslås, at det er en forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at derer udarbejdet en rehabiliteringsplan. For at kunne træffe afgørelse om tilkendelse afførtidspension, skal rehabiliteringsplanen udgøre den centrale dokumentation for, atborgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, atvedkommende ikke er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved arbejde, hellerikke i et fleksjob.” (Vores understregning).Da en afgørelse efter § 18 ikke er en afgørelse om tilkendelse eller afslagførtidspension, forstår Ankestyrelsen det umiddelbart således, at det ikke erforudsætning for at træffe afgørelse efter § 18, at der er udarbejdetrehabiliteringsplan efter § 19. Vi henviser til Ankestyrelsens Principafgørelse 94-10,nedenfor.påenenjf.

Omvendt fremgår det som noget nyt af § 18, at den pågældendes arbejdsevne ikke skalkunne forbedres fx ved deltagelse i ressourceforløb. Et ressourceforløb kan ikkegennemføres uden en rehabiliteringsplan, jf. § 30 a i lovforslaget til lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Ankestyrelsen finder, at lovgiver kunne overveje, om det udtrykkeligt skal fremgå afloven, om der skal udarbejdes en rehabiliteringsplan, inden der træffes afgørelse efter §18.Principafgørelse 94-10:Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at der ikke er et udtrykkeligt krav om enredegørelse for arbejdsevnen, når der er tale om afslag på påbegyndelse af sag omførtidspension.Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at kravet til grundlaget for en afgørelse omførtidspension efter ordlyden kun vedrører ”afgørelse om førtidspension”, jf.pensionslovens § 19, stk. 1. Kravet må derfor antages at tage sigte på afgørelser omførtidspension, der træffes efter pensionslovens § 20. Kravet til grundlaget for enafgørelse gælder således ikke udtrykkeligt for afgørelser om afslag på at påbegynde sagom førtidspension efter pensionslovens § 18. Det medfører derfor ikke ugyldighed, at derikke forelå angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende medsin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.INOT

Beskæftigelsesudvalget bemærkede i denne forbindelse, at det fremgår af vejledningentil pensionsloven, at § 19 skal anvendes, når en pensionssag er påbegyndt. Påbegyndelseaf en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at de relevante muligheder forat forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentationfor, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. § 19 sikrer således, at der er et tilstrækkeligtvurderingsgrundlag til at træffe en egentlig afgørelse om førtidspension.Lægefaglig bistand (§ 19, stk. 3 og 4)Kommunerne benytter sig i dag i vid udstrækning af lægefaglig bistand fralægekonsulenter, som enten er ansat i kommunen eller er eksterne konsulenter. Der erikke i gældende lovgivning fastsat bindende regler om lægekonsulenters medvirken ikommunernes behandling af sager om fx fleksjob og førtidspension.Som noget nyt foreslås det, at kommunerne i sagsbehandlingen kun kan benyttelægefaglig bistand fra regionernes kliniske funktion efter § 25 b i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 19, stk. 3.I den forbindelse indsættes der hjemmel til, at ministeren kan fastsætte nærmere reglerom organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den lægefaglige bistand fra kliniskfunktion, jf. lovforslagets § 19, stk. 4.Til bemærkningerne til § 11, nr. 6 (§ 19), stk. 3 og 4, afsnit 2:”Forslaget indebærer, at kommunerne ikke kan benytte egne ansatte eller eksternelægekonsulenter uden for regionens kliniske funktion fx i forbindelse med vurderingen afdet helbredsmæssige dokumentationsgrundlag i forhold til tilkendelse af førtidspension.”Yderligere til bemærkningerne til § 11, nr. 6 (§ 19), stk. 3 og 4, afsnit 4:”Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen blive fastsat regler, der præciserer, atkommunerne alene kan benytte lægefaglig bistand fra klinisk funktion i sager omressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Reglerne vil blive udarbejdet medudgangspunkt i de retningslinjer for lægekonsulenters arbejde, der fremgår af tidligereudsendte vejledninger og skrivelser om lægekonsulenters medvirken i den kommunalesagsbehandling.”Det følger af de almindelige bemærkninger, punkt 2.4.1.3, afsnit 2, at § 19, stk. 3 og 4,er indsat på grund af den opmærksomhed, der har været i medierne omkringkommunernes brug af lægekonsulenter, herunder kritik af at der ikke har været fastsatregler om brugen af lægekonsulenter.Til § 12 (servicelovens § 100 og § 182)De i lovforslaget forslåede ændringer af servicelovens bestemmelse om merudgifter tilvoksne giver ikke umiddelbart anledning til bemærkninger.Der opereres fortsat med en bagatelgrænse på 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr.måned. Som noget nyt foreslås det, at bagatelgrænsen reguleres en gang årligt medsatsreguleringsprocenten.I den forbindelse synes det hensigtsmæssigt, såfremt formuleringen af det nye stk. 4, tilservicelovens § 182, ændres til ”de beløb” frem for ”det beløb”, idet der i § 100, stk. 3, 1.pkt. er nævnt 2 beløb. Som formuleringen er i forslaget kan det give anledning tilINOT

Høringssvar fra AVS:Der er da gode og negative elementer i detfremlagte lovforslag, men selve formuleringerne, ændringerne er meget sværeat gennemskue/forstå.Det skal bemærkes, at lovforslaget kunne have sin berettigelse i en periodemed fuld beskæftigelse, men nu bliver fleksjobordningen væsentlig forringet ogførtidspension bliver næsten afskaffet.Det kan frygtes at der bliver mange vurderinger ude i landets Jobcenter, da”kan - skal samt bør” kan fortolkes alt efter sagsbehandlerens humør denpågældende dag.I det følgende vil de bemærkninger vi har til de enkelte sider i forslaget bliveskrevet efter vores forkortelseAVS.Side 4) Nyt ord: ressourceforløb – skal være af mindst 1 års og højst 5 årsvarighed – personer under 40 år kan tilbydes flere forløb – teoretisk fra de 18år til de 40 d.v.s. flere forløb over 22 årAVS.Kan det være rigtigt ?Nyt ord: RehabiliteringsteametAVS.Dette team vil fremover få ret stor indflydelse – ifølge side 11 kanborgeren selv deltage i det møde hvor dette team skal vurdere borgeren sag –dette er positivt, især hvis borgeren må have en bisidder med, eller sende enbisidder, hvis borgeren ikke selv magter at deltage.Nyt ord: Ressourceforløbsydelse

AVS.§ 68 Positivt – det er en ret at modtage denne ydelse og den modregnesikke.Stk.6 i § 68 lyder: Førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb,modtager førtidspensionen under ressourceforløbet.AVS.Hvordan skal stk. 6 forstås, kan førtidspensionister tvinges til etressourceforløb og til hvilket formål ?Side 15 § 69 e. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund o.s.v.AVS.Hvor mange gange er gentagne gange ?Side 19 ”§103 a.Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter tilressourceforløbsydelse efter § 68, jf. dog stk. 2-3.Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter tilressourceforløbsydelse for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr.2, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 3.Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter tilressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a for personer, som er omfattet af etintegrationsprogram efter integrationsloven.Stk. 4.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornårkommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion af kommunensudgifter til ressourceforløbsydelse efter stk. 2 og 3, herunder om hvilkendokumentation kommunen skal fremlægge.”AVS.Hvorfor skal kommunerne forsætte med at udfører kassetænkning,kommunens beslutninger skulle jo helst ikke havde bund i hvor meget refusionde kan få fra staten.AVS.Så må staten hellere give 50% eller 40% refusion for alle de udgifterkommunerne har i forbindelse med sygedagpengeopfølgning /ressourceforløb.AVS.Veteranpolitik:Staten bør give 100% refusion til de kommunerskal har sygemeldte Veteraner – det er folk som er blevet syge af deresarbejde, et arbejde de har udført for staten – Der burde være en rubrik på detførste skema der udfyldes når en Veteran henvender sig på sit Jobcenter,derefter indsendes skemaet til staten og kommunen skal derefterbehandle/hjælpe Veteranen på lige fod med andre borgere = ” Hjælp efterbehov ”Side 21 i stk. 6 står der: Sygedagpengene ophører for en person ansat i etfleksjob [ansat efter 1. januar 2013] efter kapitel 13 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører.”AVS.Men hvad nu hvis personen ikke er raskmeldt; Hvad så ?2

Side 23 : I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7.september 2009, som ændret senest ved lov nr. 443 af 23. maj 2012,foretages følgende ændringer:1.I§ 17 aindsættes efter stk. 2 som nytstykke: ”Stk.3.Indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. 1, udgør summen af lønnenfra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen.”AVS.Godt det er tydelig, men det er en forringelse i forhold til nuværendefleksjobbere som får løn for 37 timer og ikke tilskud.Side 25:Stk. 3.Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspensionkun benytte lægefaglig bistand fra regionens kliniske funktion, jf. § 25 b i lovom ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.Stk. 4.De nærmere regler om organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet iden lægefaglige bistand fra klinisk funktion fastsættes afbeskæftigelsesministeren efter inddragelse af social- ogintegrationsministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse.”AVS.Dette må jo betyde farvel til de kommunale lægekonsulenter når detdrejer sig om førtidspension og det er positivt, vi ser frem til at de Regionalelægefaglige konsulenter vil være en væsentlig forbedring.Side 36. Sundhedskoordinatoren i regionens kliniske funktion. Herved skabespå beskæftigelsesområdet en klar entydig indgang til det regionalesundhedsvæsen. Fremover skal sundhedskoordinatoren med regionalforankring bistå kommunen i forhold til vurdering af den konkrete sag,herunder behovet for lægefaglig rådgivning og vurdering. Ogspeciallægeattester kan fremover alene rekvireres fra regionens kliniskefunktion. Sundhedskoordinatoren skal endvidere sikre, at borgerenspraktiserende læge inddrages og informeres i alle relevante situationer.AVS.Spændende nytænkning, håber det kommer til at fungere.Side 36 Diagnoser er grundlag for lægefaglig behandling, men mennesker medsamme diagnoser kan arbejde i meget forskelligt omfang – afhængigt afpersonlige ressourcer, arbejdspladsens rammer, motivation,uddannelsesniveau, netværk og historik på arbejdsmarkedet. Derfor kan ogskal diagnoser ikke være bestemmende for kommunernes vurdering af enborgers arbejdsevne.AVS.Er ikke uenig, men frygter at netop dette område kan blive etkonfliktområde, som det allerede er det i dag, men måske kan det nye”regionens kliniske funktion” være behjælpelig med en udredning, således atkommunen ikke fristes til den nemmeste og billigste løsning hvis der eruklarhed om diagnosen, at stoppe for sygedagpengene.AVS.Ang. diagnoser som er der dukket en ny teoretisk diagnose op mednavnet ”Funktionelle Lidelse” flere fysiske lidelser bliver nu kaldt psykiske og3

lægerne bliver undervist i Term-modellen som ensretter den måde de sygeborgere bliver behandlet på, heldigvis lægger denne lov op til at flere lægerkan undersøge og stille diagnose, at et uafhængigt lægefagligt ”råd” i regionenkan være en form for sikkerhed for at den syge borger har fået stillet enlægefaglig dianose.Side 37 1.2.13. Lægefaglig bistand fra klinisk funktion i sager omressourceforløb, fleksjob ogførtidspensionDet foreslås, at kommunerne fremover skal rekvirere den nødvendigelægefaglige assistance i sager om ressourceforløb, tilkendelse af fleksjob ogførtidspension via sundhedskoordinatoren i regionens kliniske funktion iforbindelse med sagsbehandlingen. Herved skabes en klar og entydig indgangtil sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan rekvirere lægefagligbistand fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenteruden for klinisk funktion ved sagsbehandlingen på disse områder.AVS.Godt at regeringen har lyttet til virkeligheden, lægekonsulenter som vikender det i dag bør være fortid, hvis kommunen har brug for en Læge kan deansætte en læge og ikke en konsulent.AVS.Også positivt det der står på side 41 vedr. læger.Side 42 Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter inddragelseaf ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler omtilrettelæggelse og indhold i den lægefaglige bistand på det øvrigebeskæftigelsesområde. Det betyder, at der kan fastsættes regler for så vidtangår sager om kontanthjælp, sygedagpenge m.v. Reglerne fastsættes medudgangspunkt i, at kommunerne kan anvende egne lægekonsulenter ogeksterne lægekonsulenter i sager på beskæftigelsesområdet, som ikke drejersig om ressourceforløb og fleksjob.Bemyndigelsesbestemmelserne vil blive anvendt til at fastsætte bindenderegler på området med udgangspunkt i de udsendte vejledninger tilkommunerne, senest i skrivelse nr. 9267 af 4. juli 2011 med orientering omlægekonsulenters rolle i sager om førtidspension.AVS.Så skal der alligevel væreLægekonsulenteri Jobcentrene –dette erda med til at skabe forvirring,hvem vil fremover kunne finde ud af hvadlægekonsulenterne må og ikke må – Enten skal lægekonsulenternefuldstændigt ud af Jobcentrene eller også skal ministeren lave så klarer reglerat der ingen tvivl kan være, det tvivler jeg på at ministeren kan lave.Side 43 Rehabiliteringsteamet skal også behandle sager, der vedrørerpersoner, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at deter åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. I disse sager skalsagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden personligkontakt og uden borgerens deltagelse i mødet. Disse personer er derforundtaget fra ressourceforløb og skal kunne tilkendes førtidspension uden et4

sådant forløb. Det kan fx være personer med en betydelig nedsatfunktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlighjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinskebehandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kortlevetid, eller sygdommen er hastigt accelererende.AVS.Godt at dem hvor det er åbenbart formålsløst, skal have fred ogtilkendes førtidspension – Hvis den syge har en bisidder/værge, kan denne veldeltage på borgerens vegne i det møde hvor beslutningen skal træffes omførtidspension.Side 44 Til personer, der skal påbegynde et ressourceforløb efter kapitel 12 a,foreslås det, at kommunen udpeger en gennemgående og koordinerendesagsbehandler. Denne person er ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdetmed rehabiliteringsplanen og efterfølgende for opfølgningen på planen,herunder for at holde opfølgningssamtaler og varetage den løbendekoordinering i forhold til de øvrige forvaltninger.AVS.Lyder rigtigt godt med en koordinerende sagsbehandler – i dagensDanmark oplever de fleste at der skiftes sagsbehandlere for tit, til skade for etgodt forløb mod selvforsørgelse eller afklaring. Dog vil der altid kunne opstå endårlig kemi mellem sagsbehandler og borger, hvilket kan retfærdiggøre etsagsbehandler skift.Side 48 Det foreslås, at modtagere af ressourceforløbsydelse på lige fod medkontanthjælpsmodtagere sikres ret til ferie og i denne periode ret til ophold iudlandet.AVS.Et positivt forslag – en familie vil som reel altid gerne holde feriesammen også selv om pengene er små.Side 73 Det foreslås dog, at personer i alderen 18 til 39 år kan tilkendesførtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forholder helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.AVS.Forstår ikke at der sætte en aldersgrænse på 39 år – det må da gældeindtil man er blevet Folkepensionist.Side 98 -4.4 Afledte konsekvenser på arbejdsskadeområdetDet skønnes, at merudgifterne for erhvervslivet udgør 122,4 mio. kr. årligt,når reformen er fuldt indfaset. I 2013 vil merudgifterne dog udgøre 342,7 mio.kr. Det skyldes, at der skal hensættes yderligere til reserver, for årgange somallerede er anmeldt, men endnu ikke færdigbehandlet.AVS.Frygter man at flere vil komme til skade, nu hvor flere svage/sygepersoner skal arbejde nogle timer om ugen, der burdes hensættes penge til atforebygge arbejdsskader, nu hvor man erkender at der kommer flere –5

desværre er det jo ikke erhvervsevnetabserstatninger der kan gøre det dyre,da de nye Fleksjobbere vil have en mindre indtjening en de nuværende.Side 106 Til nr. 21 (§ 32, stk. 2)Det foreslås, at personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 6, dvs. dermodtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., også kan fåtilbud om uddannelser og kurser, samt særligt tilrettelagte projekter oguddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet,danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb i det omfangkommunen vurderer, at det kan fremme den enkeltes mulighed for tilknytningtil arbejdsmarkedet. Der er tale om et frivilligt tilbud til førtidspensionisten, ogpersonen har ikke pligt til at tage imod tilbuddet. Det har således ikkeøkonomiske konsekvenser for den enkelte af afslå e.l.AVS.Det lyder positivt at også førtidspensionister kan få disse tilbud, menman skal passe på hvordan man ”tilbyder” dem, da det hurtigt kan bliveopfattet som at pensionisten har ”pligt” til at tage mod tilbuddet – Det skalunderstreges i enhver henvendelse at pensionisten ikke mister sin pension vedat sige pænt Nej Tak.Side 108Stk. 3Det er en forudsætning for at kommunen kan visitere en person til etressourceforløb, at kommunen har udarbejdet den forberedende del afrehabiliteringsplanen og at denne har været behandlet i rehabiliteringsteamet.Der henvises til bemærkningerne om rehabiliteringsteamet i pkt. 2.1.3.2 ogrehabiliteringsplanen i pkt. 2.1.4.2.AVS.Når man læser side 108 opstår den tanke at revalidering er bleveterstattet af ressourceforløb og rehabiliteringsplaner – (er det gammel vin i nyeflasker)Side 146Stk. 2Af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fremgår det, at det enbetingelse for at kunne pålægge personen en sanktion, at kommunen harværet i personlig kontakt (dialog) med personen forud for sanktionen.AVS.Meget positivt at kommunen ikke bare kan lukke, der kan jo netop væregode grunde til at en syg borger har opført sig ”forkert” i henhold tillovgivningen, det behøver jo ikke være for at snyde.Side 177 Efter lovforslaget lempes kriterierne for visitation til fleksjob. Detbetyder, at samtidig, at betingelserne for tilkendelse af førtidspensionskærpes. En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvorkommunen vurderer, at borgeren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, vilsåledes kunne blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at denpågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin6

arbejdsindsats på et senere tidspunkt. Hvis arbejdsevnen derimod vurderesikke at kunne forbedres, og den pågældende varigt kun kan arbejde få timerom ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag omførtidspension.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.2.AVS.Vi frygter at folk vil blive trukket igennem den ene afprøvning efter denanden, vil blive tilkendt Fleksjob da det skønnes at den syge kan arbejde nogletimer pr. uge og her bliver der ikke taget hensyn til hvor mange timer derbruges på at komme på arbejde og at komme sig bagefter, der tages hellerikke hensyn til smerterne og den dermed forringet livskvalitet – Der bør kunnetages hensyn til at folk kan have brug for en ”pause” de bør tilkendesførtidspension med kontrol efter 3 eller 5 år.------------------------------------------------Dette var det som AVS har valgt at skrive om dette lovforslag, desværremangler der en væsentlig nyskabelse i forbindelse med sygedagpengeloven ogdet er en fjernelse af varighedsbegrænsningerne, således at der skal udbetalessygedagpenge indtil raskmelding eller personer er overført til anden ydelsesom revalideringsydelse – visiteret til fleksjob eller tilkendt førtidspension.Vi har ikke skrevet ret meget om Fleksjob, men vil godt understrege at vitilslutter os høringssvaret fra Landsforeningen for Fleks og skånejobbere LAFS.Vi forbeholder os muligheden for at komme med nye kommentarer ellerændringsforslag, mens lovforslaget bliver behandlet i Folketinget.På vegne af Arbejdsskadeforeningen AVSKurt A. Nissen

ATP-bidrag af flekslønydelsen og ressourceforløbsydelsen:ATP har noteret sig, at det er kommunen, som sørger for at beregne, tilbageholde og indbetale 5 pct.bidraget af flekslønydelsen (dog max. 500) + 2/3 ATP-bidrag med A-sats (1,12 kr. pr. time) for deresterende timer (forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som arbejdsgiver harindberettet til eIndkomst). Hvis personen er ansat under 9 timer om ugen hos en arbejdsgiver,indbetaler kommunen fuldt ATP-bidrag (270 kr.).ATP formoder, at kommunen indbetaler bidraget på de 5 pct. af flekslønydelsen og 2/3 ATP-bidragetsom eet samlet bidrag til ATP, og at dette sker via de sædvanlige indbetalingskanaler for ATP-bidrag forpersoner på overførselsindkomst. ATP skal således blot modtage indbetalingerne fra kommunerne oghar ikke mulighed for at kontrollere, om kommunens beregning er korrekt. Hvis en person i fleksjobønsker en forklaring af beregningen af det indbetalte bidrag til ATP, skal vedkommende rettehenvendelse til kommunen.Derudover har ATP noteret sig, at der vil blive indbetalt ATP-bidrag af ressourceforløbsydelsen, ligesomder i dag indbetales ATP-bidrag af kontanthjælp og ledighedsydelse.Beskæftigelsesministeriet vil både for flekslønydelsen og ressourceforløbsydelsen udarbejde nærmereregler om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag til ATP.

Ændringer i ATP-loven:§ 17 r affattes således:”§ 17 r.Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den supplerende arbejdsmarkeds-pension for førtidspensionister på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf. § 33 b og § 33 c ilov om social pension.Stk. 2.Bidrag efter stk. 1 anvendes til erhvervelse af ret til pension af garantibidrag og bonusbi-drag efter reglerne i § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet der ikke før erhvervelsefradrages beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervedepensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.Stk. 3.Indbetalte bidrag efter stk. 1 administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspensi-on sammen med fondens øvrige formue.Stk. 4.Pension med tillæg af bonuspension udbetales efter reglerne i § 9, § 9 a og § 10 i lov omArbejdsmarkedets Tillægspension, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om so-cial pension.Stk.5.Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte omkostningsprocenter og gebyrer i forbin-delse med forvaltning og administration af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspen-sionister.Stk. 6.Ved dødsfald udbetales et engangsbeløb, jf. § 33 c, stk. 5, og § 33 d, stk. 3 og 5, i lov omsocial pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af engangsbeløbet samtstørrelsen af renten samt principperne for forrentningen af beløb omfattet af § 33 c, stk. 5, i lov omsocial pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler engangsbeløbet, når Arbejdsmarke-dets Tillægspension modtager meddelelse om dødsfaldet fra CPR-registeret. Hvis personen boedei udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, sker udbetalingen efter anmodning fra det berettigededødsbo.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af noter m.v. om den supplerende ar-bejdsmarkedspension for førtidspensionister i årsrapporten m.v. efter § 25 m.”§ 17 s,ophæves.

”Stk.5.Ved dødsfald udbetales et engangsbeløb til dødsboet eller den begunstigede efter enperson, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension. Engangsbeløbetskal ved dødsfald før personens folkepensionsalder mindst udgøre summen af 1/3 af indbetaltebidrag efter 1. januar 2013 og et tillæg, jf. stk. 6-7, og må ved dødsfald efter personens folkepensi-onsalder højst udgøre summen af 1/2 af indbetalte bidrag efter 1. januar 2013 og et tillæg, jf. stk.6-7.Stk. 6.Ved dødsfald før personens folkepensionsalder udgør tillægget, jf. stk. 5, mindst 1/3 af detindestående på personens konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012 ellermindst 1/3 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasseden 31. december 2012. Ved dødsfald efter personens folkepensionsalder udgør tillægget højst ½af et indestående på personens konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012eller højst 1/2 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensions-kasse den 31. december 2012.Stk. 7.Ved opgørelsen af engangsbeløbet, jf. stk. 5, forrentes de indbetalte bidrag og tillæggetfrem til dødsfaldet.Stk. 8.Fra folkepensionsalderen, jf. § 1 a, nedsættes engangsbeløbet med 1/60 for hver påbe-gyndt kalendermåned dødsfaldet sker efter folkepensionsalderen, og således at engangsbeløbetbortfalder fuldt ud 5 år efter folkepensionsalderen.”§ 33 d affattes således:”§33 d.Bidragsbeløb, som indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes til erhver-velse af pension efter § 17 r i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.Stk. 2.§ 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om rente ved for sen indbetaling afbidrag kan finde anvendelse.Stk. 3.Uanset § 33 c, stk. 5, kan engangsbeløbet ved død før folkepensionsalderen, for en per-son, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension før den 1. januar 2013,ikke udgøre et mindre beløb end det beløb, som indestod på personens særskilte konto den 31.december 2012.Stk. 4.Udbetaling af pension sker efter reglerne for udbetaling af ATP Livslang Pension, jf. lov omArbejdsmarkedets Tillægspension.Stk. 5.Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for ArbejdsmarkedetsTillægspension fastsætte regler om den supplerende arbejdsmarkedspension i ArbejdsmarkedetsTillægspension, herunder om indbetaling, udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfald og erhver-velse af en livsvarig pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension.”§ 33 e, stk. 2, affattes således:”Stk.2.Uanset § 33 c, stk. 5, kan engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen, for enperson, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension før den 1. januar2013, ikke udgøre et mindre beløb end værdien af den erhvervede pensionsret den 31. december2012.”

Stk. 1.– 5. …………..Stk. 6.Beløb, som er opsparet på særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension hosArbejdsmarkedets Tillægspension,overføres til,administreres og forvaltes af ArbejdsmarkedetsTillægspension sammen med fondens øvrige formue med virkning fra den 1. januar 2013.Stk. 7.For kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerendearbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendeskontohaverens indestående til erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspensionden 1. januar 2013 efter reglerne i § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet der ikkefør erhvervelse fradrages beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom denerhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov omArbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.Stk. 8.Kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende ar-bejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som erfødt i perioden 1. januar 1949 til 31. december 1952, kan vælge, aterhvervelse af livsvarig pensioni Arbejdsmarkedets Tillægspension først sker ved folkepensionsalderen med en værdi svarende tilderes indestående på særskilt konto den 31. december 2012 tillagt en forrentning frem til folkepen-sionsalderen.Stk. 9.Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter nærmere regler om størrelsen af renten samtprincipperne for forrentningen af indestående den 31. december 2012, jf. stk. 8.Stk. 10.Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensi-on fastsætte nærmere regler omoverførslenden 1. januar 2013 af særskilte konti i den suppleren-de arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspensionog er-hvervelsen afpensionsrettigheder i ATP Livslang Pension, jf. stk. 7 og 8.Stk. 11.– 12. …………..

administrationsfællesskab mellem SUPP i ATP-regi og ATP-ordningen. PAL-afregningen skerfremover kollektivt for SUPP-ordningen på samme måde, som det i dag sker for ATP-ordningen.2.4.3. Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP)Den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP) er en frivillig pensionsop-sparing for førtidspensionister, der blev indført i 2003. Hensigten er at give førtidspensionister, derikke har mulighed for opsparing i en almindelig arbejdsmarkedspensionsordning, en frivillig mulig-hed for pensionsopsparing. Pensionisten kan frit vælge pensionsselskab til at administrere ordnin-gen.I henhold til ”Aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob” skal der ske forbedringer af densupplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. I aftalen er anført:”Der indføres en lavere dødsfaldsdækning end i dag frem til folkepensionsalderen. Den laveredødsfaldsdækning finansierer (1) en højere livsvarig pension og (2) dødsfaldsdækning efter folke-pensionsalderen, der aftrappes over 5-10 år.Der fastsættes regler om, at værdien af dødsfaldsdækningen før folkepensionsalderen mindst skalsvare til 1/3 af de forrentede bidrag og værdien af dødsfaldsdækningen efter folkepensionsalderenhøjest må svare til 1/2 af de forrentede bidrag ved folkepensionsalderen.Beløb, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil fremoverløbendeblive anvendt tilkøb af livsvarig pension og bonuspotentiale ud fra den gældendeårligemarkedsrente (ligesom vedATP Livslang Pension).”Med ændringerne opnår SUPP-medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension følgende forde-le:– Højere forventede alderspensioner– Lavere administrations- og investeringsomkostninger pga. stordriftsfordele– Højere forventet afkast, når SUPP-ordningens aktiver investeres sammen med ATP-ordningens– Mere balanceret dødsfaldsdækning, der aftrappes i 5 år efter folkepensionsalderen– Større sikkerhed omkring alderspensionens størrelse gennem hele opsparingsforløbet.De forslåede ændringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (be-nævnt SUPP) udmønter disse punkter i aftalen.2.4.3.1. Dødsfaldsdækning2.4.3.1.1. Gældende retVed dødsfald før folkepensionsalderen skal hele opsparingen i SUPP i ATP-regí eller værdien afden erhvervede pensionsret i SUPP ved indbetalinger til pensionsselskaber eller pensionskasser,udbetales til boet eller eventuelt begunstigede. Ved dødsfald efter overgang til folkepension udbe-tales ingen dødsfaldsdækning.Baggrunden for de gældende regler vedrørende dødsfaldsdækning var dels et ønske om at tagehensyn til førtidspensionisternes overdødelighed, dels et ønske om at midlerne primært skulle gå tilat sikre en livsvarig supplerende alderspension.Efterhånden som ordningen modnes, og den enkelte pensionists opsparing i ordningen stiger, an-ses det for et problem, at der slet ikke udbetales noget beløb i dødsfaldsdækning, når pågældendehar nået folkepensionsalderen. Det kan opleves som urimeligt, at pensionisten og de efterladterisikerer stort set ikke at få noget ud af opsparingen, hvis dødsfaldet indtræffer kort tid efter opnå-else af folkepensionsalderen.Slettet:årligt

Det anses endvidere ikke for hensigtsmæssigt, at ordningen på sigt får nogle store dødsfaldsudbe-talinger ved død inden folkepensionsalderen i forhold til størrelsen af den livsvarige pension, nårordningens primære formål er at sikre en supplerende alderspension.2.4.3.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at SUPP også skal omfatte en dødsfaldsdækning efter folkepensionsalderen. Dennedødsfaldsdækning forudsættes finansieret ved, at der samtidig foreslås givet mulighed for en lave-re dødsfaldsdækning end i dag frem til folkepensionsalderen. Forslaget indebærer således, at stør-relsen af den løbende alderspension ikke reduceres som følge af den ændrede dødsfaldsdækning.Der foreslås, at der ikke fastsættes bindende regler i loven for den præcise størrelse af udbetalin-gerne ved dødsfald, men alene rammer for størrelsen af denne, inden for hvilke selskaberne selvfastlægger dødsfaldsdækningen. Formålet med disse grænser for størrelsen af dødsfaldsdæknin-gen er at sikre, at ordningen som oprindelig tilsigtet fortsat tager hensyn til førtidspensionisternesoverdødelighed, således at opsparingen ikke er tabt ved dødsfald i opsparingsperioden, og til øn-sket om at midlerne primært skal gå til at sikre en livsvarig supplerende alderspension. Det er op tildet enkelte pensionsselskab m.v., der administrerer SUPP, at fastlægge dødsfaldsdækningen in-den for disse rammer.Det engangsbeløb, som kan udbetales ved dødsfald før personens folkepensionsalder, skal efterforslaget udgøre mindst et beløb på 1/3 af de indbetalte bidrag med tillæg af mindst 1/3 af depotet(eller værdien af den optjente pensionsret) umiddelbart inden ordningens ikrafttrædelse pr. 1. ja-nuar 2013, og det må ved dødsfald efter personens folkepensionsalder højst udgøre et beløb på1/2 af de indbetalte bidrag ved folkepensionsalderen med tillæg af højst 1/2 af depotet (eller vær-dien af den optjente pensionsret) umiddelbart inden ordningen ikrafttrædelse pr. 1. januar 2013. Deanførte beløb, der indgår ved opgørelse af de anførte grænser for størrelsen af engangsbeløbet,dvs. de indbetalte bidrag og depotet (værdien af den optjente pensionsret), reguleres med en for-rentning frem til dødsfaldet. Det er den enkelte administrator af SUPP, dvs. Arbejdsmarkedets Til-lægspension eller et livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der fastsætter renten.Forslaget om, at engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen mindst skal udgøre etbeløb på 1/3 af de indbetalte bidrag, skal ses i sammenhæng med, at førtidspensionisten selv kunhar betalt 1/3 af bidraget, mens kommunen har betalt de resterende 2/3 af bidraget. En dødsfalds-dækning, der mindst udgør 1/3 af de indbetalte bidrag forrentet frem til dødsfaldet, anses derfor atvære af rimelig størrelse.Det foreslås endvidere, at engangsbeløbet nedsættes med 1/60 for hver påbegyndt kalendermå-ned dødsfaldet sker efter folkepensionsalderen, og således at engangsbeløbet bortfalder fuldt ud 5år efter folkepensionsalderen.Det foreslås, at Social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om SUPP, her-under om størrelsen af dødsfaldsdækningen i SUPP som administreret af Arbejdsmarkedets Til-lægspension.Dette skal efter forslaget ske efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.Det er hensigten at fastsætte dødsfaldsydelsen i SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension såle-des, at den både før og efter folkepensionsalderen udgør halvdelen af de indbetalte bidrag efter 1.januar 2013 med tillæg af et beløb svarende til halvdelen af et eventuelt indestående på personenskonto pr. 31. december 2012, og med tillæg af forrentning frem til dødsfaldet, dog med den aftrap-ning, der er foreslået fastsat i § 33 c, stk. 8, i lov om social pension, jf. forslagets § 11 nr.8.

Det foreslås, at de nye regler vedr. dødsfaldsdækning skal have virkning for bidrag, der indbetalesfra forslagets ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2013. For at sikre, at ingen ved den nye ordningsikrafttrædelse mister allerede optjente rettigheder, foreslås det, at engangsbeløbet ved dødsfaldfør folkepensionsalderen ikke kan udgøre et mindre beløb end det, som ville være blevet udbetalttil boet eller den begunstigede, hvis pågældende døde ultimo 2012.2.4.3.2. Formuefællesskab med ATP og løbende køb af pensionsret i ATP2.4.3.2.1. Gældende reglerBidrag der indbetales tilSUPP-ordningen iATP, indsættes efter loven på særskilte konti. Ordnin-gen er i ATP-regi en ren opsparingsordning frem til folkepensionsalderen,hvor opsparingen an-vendes til erhvervelse af en livsvarig pensionsret på én gang.Konverteringen af opsparingen vedfolkepensionsalderen sker efter et markedsrente-princip. Størrelsen af alderspensionen i SUPPbliver derved usikker helt frem til folkepensionsalderen, da den afhænger afmarkedsrentenm.v.påerhvervelsestidspunktet.Ved tilrettelæggelse af SUPP-ordningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, blev der oprindeligtvalgt en løsning, hvor indbetalte bidrag indgik på særskilte konti, der blev administreret sammenmed den Særlige Pensionsopsparing, som også blev administreret af Arbejdsmarkedets Tillægs-pension. Dette var en administrativ enkel løsning, hvor etableringsomkostningerne og de løbendeadministrationsomkostninger kunne reduceres til gavn for førtidspensionisterne. Der var fortsat taleom to særskilte ordninger med forskelligt indhold, som ikke hæftede for hinanden, men af drifts-økonomiske årsager blev administreret og forvaltet sammen. I 2009 er den Særlige Pensionsop-sparing imidlertid blevet nedlagt. SUPP vil som følge heraf få stigende omkostninger og dermedmindre pensioner,såfremt ordningen skal forvaltes og administreres for sig selv.2.4.3.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at indbetalinger til SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension løbende anvendes tilkøb af ATP livsvarig pension. Det vil efter forslaget ske ud fra den gældendeårligemarkedsrente,således som det sker efter gældende regler ved indbetalinger til ATP Livslang Pension. Dervedspredes risikoen, da det så ermarkedsrentenover alle indbetalingsårene, der får betydning forstørrelsen af den samlede pension, og ikke kunmarkedsrenteni et enkelt år. Dette giver sikkerhedog forudsigelighed omkring pensionens størrelse gennem hele opsparingsforløbet.Det foreslås endvidere, at indbetalte bidrag til SUPP administreres og forvaltes af Arbejdsmarke-dets Tillægspension sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.De foreslåede ændringer indebærer, at administrationen af SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspen-sion bliver knyttet tættere til ATP Livslang Pension. Herved nedbringes udgifterne til administratio-nen og til forvaltning af midlerne. Hertil kommer, at formuefællesskabet med den betydeligt størreformue i ATP Livslang Pension muliggør en mere nuanceret forvaltning af midlerne med størresandsynlighed for et højere afkast. Ser man på de seneste 7 år har ATP Livslang Pension såledeshaft et gennemsnitligt afkast på 11,8 pct. før PAL-skat, mens SUPP-ordningens gennemsnit liggerpå 4,4 pct. før PAL-skat.2.4.3.3. Ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven2.4.3.3.1. Gældende reglerEfter gældende regler bliver det skattepligtige afkast af ordninger i den supplerende arbejdsmar-kedspension for førtidspensionister beskattet på individniveau, uanset om ordningen er i ATP eller iet andet pensionsinstitut. Når en pensionsberettiget med en SUPP-ordning i ATP når folkepensi-onsalderen, bliver den enkeltes SUPP-ordninganvendt til erhvervelse afen livsvarig ATP-pension,der beskattes ligesom ATP-pensionen, dvs. på institutniveau.

2.4.3.3.2 Den foreslåede ordningDe foreslåede ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven er en følge af den del af den foreslåe-de modernisering af SUPP-ordningen i ATP, der går ud på, at opsparing i SUPP-ordninger i ATPløbende anvendes til køb af pensionsret i ATP. Når den enkeltes SUPP-ordning i ATP løbendekonverteres til ATP-pension i stedet for som nu, hvor det først sker, når den pensionsberettigedenår folkepensionsalderen, giver det ikke længere mening at have særregler om individbeskatningaf SUPP-ordningen i ATP. Det foreslås derfor, at disse særregler ophæves.3.3.5 Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP)Forbedringerne omfatter en mere balanceret dødsfaldsdækning, et administrations-og formuefæl-lesskab mellem SUPP i ATP-regi og ATP-ordningen og i forbindelse hermed en ændret PAL-afregning, således at denne fremover sker kollektivt for SUPP-ordningen på samme måde, somdet i dag sker for ATP-ordningen.De foreslåede ændringer har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige. I den forbindelsebemærkes, at der ikke foreslås ændringer vedr. bidraget til ordningen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser – ATP-loven:Til nr. 3 (§ 17 r, stk. 1-6)Efter gældende regler indbetales bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension til en særskiltkonto i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Afkast tilskrives det enkelte SUPP-medlems konto. NårSUPP-medlemmet når folkepensionsalderen, anvendes det samlede indestående på personenskonto til erhvervelse af livslang pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension på samme vilkår, somgælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions egne medlemmer, dog således at SUPP-medlemmer ved erhvervelse af pensionsret ikke opnår ret til ATP-medlemmernes dødsfaldsydelserog derfor heller ikke betaler herfor ved erhvervelsen.Forslaget til § 17 r, stk. 1, svarer til gældende regler om indberetning af bidrag til ArbejdsmarkedetsTillægspension. Efter lov nr. 326 af 11. april 2012 om fordeling af myndighedsansvaret mellemkommunerne og Udbetaling Danmark overtager Udbetaling Danmark fra 1. marts 2013 kommu-nernes opgaver i forbindelse med indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.Det foreslås i § 17 r, stk. 2, at bidragsbeløb, som indbetales til SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægs-pension, fra den 1. januar 2013 anvendes til erhvervelse af pensionsret på samme tarif som Ar-bejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer.Der sker herved en ændring af SUPP fra at være en opsparingsordning med efterfølgende samleterhvervelse af pensionsretved folkepensionsalderen til atbliveen ordning med indbetaling af bi-drag med løbendeerhvervelseaf pensionsret på ATP Livslang Pensions tarifgrundlag med tillægaf en særskilt dødsfaldsydelse for SUPP-medlemmer.Efter de gældende regler forrentes medlemmernes indeståender på de særskilte konti med afkastaf investeringerne. Det foreslås § 17 r, stk. 31, at indbetalte bidrag fremover administreres og for-valtes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med fondens øvrige formue. Efter forslaget vilder være et formuefællesskab med ATP Livslang Pension, hvor der føres en fælles investeringspo-litik på tværs af alle rettigheder, og hvor risici vedrørende investeringer, afkast, solvens, levetid ogrealværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med ud-gangspunkt i et fælles bonuspotentiale.

Da førtidspensionister ikke omfattes af de særlige ægtefælle- og børneydelser i Lov om Arbejds-markedets Tillægspension, men har sin egen dødsfaldsordning, skal der ikke ved erhvervelsen afpensionsret trækkes i bidraget til betaling heraf. På samme måde bidrager SUPP indbetalingerneikke til at opfylde karenskravene i forhold til dødsfaldsydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Til-lægspension.Det bemærkes, at mange førtidspensionister også har opnået ret til dødsfaldssum i ATP LivslangPension på grundlag af bidrag, der er indbetalt til ATP Livslang Pension, fx som lønmodtager, dag-pengemodtager eller førtidspensionist.Det foreslås i § 17 r, stk. 4, at udbetaling af ATP Livslang Pension optjent ved bidrag til den supple-rende arbejdsmarkedspension i Arbejdsmarkedets Tillægspension følger reglerne ved udbetalingaf ATP Livslang Pension optjent ved ATP-bidrag.Det foreslås i § 17 r, stk. 5, at omkostningsprocenter og gebyrer kan fastsættes efter tilsvarenderegler, som gælder for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, ogsåledes at omkostningsprocenter og gebyrer maksimalt modsvarer de faktiske omkostninger for-bundet med administration og forvaltning af SUPP.Det foreslås i § 17 r, stk. 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter den konkrete størrelseaf engangsbeløbet ved dødsfald for SUPP-ordningen i ATP. Dette sker på baggrund af de reglerom størrelsen af engangsbeløbet, som social- og integrationsministeren har fastsat i henhold tilforslaget til bemyndigelsen i forslaget til § 33 d, stk. 5, i lov om social pension, jf. forslagets § 9, nr.11.Det foreslåsendvidere,at størrelsen af den årlige rente og principperne for forrentningen af hen-holdsvis depotet fra 1. januar 2013 og de løbende indbetalte bidrag efter den nye ordning frem tildødsfaldet fastsættes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.Det er hensigten, at fastsætte renten således, at den for de enkelte år svarer til en risikofri rentemed en løbetid op til 2 år. Den af Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte rente kan fx baseresig på 2 års punktet i den markedsværdibaserede optjeningsrente, som indgår i forbindelse medden af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension årlige fastsatte markedsværdibaserede op-tjeningsrente, som danner grundlag for den årlige tarif, jf. § 8 c, stk. 2, sidste punktum i lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension, og som fastsættes i overensstemmelse med ArbejdsmarkedetsTillægspensions pensionsgrundlag, som anmeldes over for Finanstilsynet.Det foreslås i § 17 r, stk. 7, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om noter m.v. om densupplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i ATP’s årsrapport.Efter de gældende regnskabsbestemmelser udarbejdes der i dag en særskilt årsrapport for densupplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.Som følge af at alle midler nu overføres til administration og forvaltningen sammen med ATP-ordningen, vil den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister nu blive en del afATP’s årsrapport.Såfremt der er behov for i årsrapporten at vise særlige oplysninger om den supplerende arbejds-markedspension for førtidspensionister kan Finanstilsynet angive dette efter bemyndigelsen iATP’s regnskabsbekendtgørelse.Til nr. 4 (§ 17 s)

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser – lov om social pension:Til nr. 7 (§ 33 b, stk. 5)Med ændringen ensrettes ordlyden af begrebet i bestemmelsen.Til nr. 8 (§ 33 c, stk. 5-8)Efter gældende regler udbetales der et engangsbeløb ved SUPP-medlemmets død før folkepensi-onsalderen. Engangsbeløbet udbetales til boet, når ordningen er etableret i ATP, og til boet elleren begunstiget, når ordningen er etableret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse. Veddødsfald efter folkepensionsalderen er der ingen udbetaling. Engangsbeløbet udgør indeståendetpå pensionistens konto i ATP eller værdien af den optjente pensionsret i et livsforsikringsselskabeller pensionskasse.Det foreslås i § 33 c, stk. 5, at der indføres regler om udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfaldefter opnåelse af folkepensionsalderen, og at beregningen af engangsbeløbet ved dødsfald ænd-res. Det foreslås, at der skal være dødsfaldsdækning både før og efter folkepensionsalderen. Ind-førelse af en ret til et engangsbeløb ved dødsfald efter opnåelse af folkepensionsalderen finansie-res af en lavere dødsfaldsdækning end i dag ved dødsfald før folkepensionsalderen, således atden livsvarige alderspension fra SUPP ikke bliver mindre som følge af de ændrede dødsfaldsreg-ler.Forslaget til § 33 c, stk. 5, fastsætter endvidere nogle rammer for omfanget af dødsfaldsdæknin-gen. Ved dødsfald før folkepensionsalderen foreslås det, at engangsbeløbet mindst skal udgøresummen af 1/3 af de indbetalte bidrag og et tillæg. Ved dødsfald efter personens folkepensionsal-der foreslås det, at engangsbeløbet højst må udgøre summen af 1/2 af de indbetalte bidrag og ettillæg, jf. forslaget til § 33 c, stk. 6 og 7.Det foreslås i § 33 c, stk. 6, at tillægget ved beregning af engangsbeløbet, jf. forslaget til § 33 c,stk. 5, ved dødsfald før folkepensionsalderen udgør et beløb svarende til mindst 1/3 af et indestå-ende på personens konto ultimo 31. december 2012 i ATP eller mindst 1/3 af værdien af den er-hvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse ultimo 31. december 2012.Det foreslås endvidere i § 33 c, stk. 6, at tillægget ved beregning af engangsbeløbet, jf. forslaget til§ 33 c, stk. 5, ved dødsfald efter opnåelse af folkepensionsalderen udgør et beløb svarende tilhøjst½af et eventuelt indestående på personens konto pr. 31. december 2012 i ATP eller højst ½af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse pr. 31.december 2012.Det foreslås i § 33 c, stk. 7, at der ved opgørelsen af den mindste værdi af engangsbeløbet veddødsfald før folkepensionsalderen og den højeste værdi af engangsbeløbet ved dødsfald efter fol-kepensionsalderen, jf. § 33 c, stk. 5, der tillægges en forrentning af de indbetalte bidrag og af til-lægget frem til dødsfaldet. Det er den enkelte administrator af SUPP, dvs. Arbejdsmarkedets Til-lægspension eller et livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der fastsætter renten, der forud-sættes ikke at kunne blive negativ. Udgangspunktet for fastsættelsen af renten kan være den afFinanstilsynet fastsatte diskonteringsrente ved opgørelse af pensionsforpligtigelser.

Det foreslås i § 33 c, stk. 8, at engangsbeløbet nedsættes med 1/60 for hver påbegyndt kalender-måned dødsfaldet sker efter folkepensionsalderen. Retten til ydelsen bortfalder helt, når der erforløbet 60 måneder efter, at medlemmet når sin folkepensionsalder.Til nr. 9 (§ 33 d, stk. 1-5)§ 33 d i lov om social pension vedrører indbetalinger til SUPP, når denne administreres af Ar-bejdsmarkedets Tillægspension. Efter gældende regler indbetales bidrag til SUPP-ordningeniATP-regitil en særskilt konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Afkast tilskrives det enkelteSUPP-medlems konto. Når SUPP-medlemmet når folkepensionsalderen, anvendes det indeståen-de på personens konto til erhvervelse af livslang pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension påsamme vilkår, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions egne medlemmer, dog såledesat SUPP-medlemmer ved erhvervelse af pensionsret ikke opnår ret til ATPmedlemmernes døds-faldsydelser og derfor heller ikke betaler herfor ved erhvervelsen.Det foreslås i § 33 d, stk. 1, at bidragsbeløb, som indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,anvendes tilløbendeerhvervelse af pension efter nærmere regler fastsat i lov om Arbejdsmarke-dets Tillægspension. Der henvises til forslagets § 8, nr. 3, om forslag til regler i lov om Arbejdsmar-kedets Tillægspension.Forslagets § 33 d, stk. 2, svarer til gældende regler. Det foreslås, at ved for sen indbetaling af bi-drag til ATP Livslang Pension, kan anvendes samme rentebestemmelse, som følger af lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension.Det foreslås i § 33 d, stk. 3, at det udbetalte engangsbeløb ved dødsfald før folkepensionsalderen,som minimum skal udgøre indeståendet på den enkeltes særskilte konto den 31. december 2012.Herved sikres det, at eksisterende medlemmer af SUPP ikke mister rettigheder ved overgangen tilen ændret dødsfaldsdækning.Det foreslås i § 33 d, stk. 4, at udbetalingen af ATP Livslang Pension optjent ved indbetaling afSUPP bidrag følger reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for udbetalingen af ATPLivslang Pension optjent ved indbetaling af ATP bidrag.Det foreslås i § 33 d, stk. 5, at social- og integrationsministeren efter indstilling fra bestyrelsen forArbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere regler om administrationen af SUPP iArbejdsmarkedets Tillægspension. Det er hensigten at fastsætte dødsfaldsydelsen i SUPP i Ar-bejdsmarkedets Tillægspension således, at den både før og efter folkepensionsalderen udgørhalvdelen af de indbetalte bidrag efter 1. januar 2013 med tillæg af et beløb svarende til halvdelenaf et eventuelt indestående på personens konto pr. 31. december 2012, og med tillæg af forrent-ning frem til dødsfaldet, dog med den aftrapning, der er fastsat i forslaget til § 33 c, stk. 8, jf. forsla-gets § 11, nr. 8.Til nr. 10 (§ 33 e, stk. 2)§ 33 e i lov om social pension vedrører indbetalinger til SUPP, når denne administreres af et livs-forsikringsselskab eller en pensionskasse. Det foreslås i § 33 e, stk. 2, at det udbetalte engangsbe-løb ved dødsfald før folkepensionsalderen som minimum skal udgøre værdien af den optjentepensionsret den 31. december 2012. Herved sikres det, at denne personkreds ikke mister rettighe-der ved overgangen til en ændret dødsfaldsydelse.

De foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven er en konsekvens af forslaget om, atopsparing i SUPP-ordningen i ATP-regi løbende anvendes til køb af pensionsret i ATP i stedet forsom efter gældende regler først, når den pensionsberettigede når folkepensionsalderen.En SUPP-ordning,hvorderløbende erhvervesATP-pension, beskattes som ATP-pension, dvs. påinstitutniveau. Nårindbetalinger tilSUPP-ordninger i ATP løbendeindgår iATP-ordningen, bliversærreglen om individbeskatning af SUPP-ordninger i ATP i pensionsafkastbeskatningslovens § 1,stk. 1, nr. 1, litra a, og bestemmelsen om opgørelse af det skattepligtige afkast for SUPP-ordningen i § 5 i pensionsafkastbeskatningsloven for så vidt angår SUPP i ATP, derfor overflødige.På den baggrund forslås det i nr. 1 at ophæve individbeskatningen af SUPP-ordninger i ATP-regi ipensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, og i nr. 2 foreslås det at præcisere, at §5 ikke finder anvendelse på SUPP-ordninger i ATP-regi. Herudover foreslås det i nr. 3, at ophæveundtagelsen for SUPP-ordninger i pensionsafkastbeskatningslovens § 6 om institutbeskatning afATP.Slettet:er konverteret tilSlettet:nrSlettet:konverteres tilSlettet:pensionSlettet:nrSlettet:rSlettet:nSlettet:nrSlettet:nr

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser – Ikrafttrædelsen:§ 17Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-10 og § 18. Der henvises til dealmindelige bemærkninger til § 15.……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………..I stk. 10 foreslås, at § 16, nr. 1-3, har virkning fra og med indkomståret 2013. Det skal ses i sam-menhæng med, at SUPP efter forslaget den 1. januar 2013 bliver en mere ATP-nær ordning somfølge af formue- og investeringsfællesskab og løbende køb af pension i ATP. Der henvises til dealmindelige bemærkninger.§ 18…………………………………………………………………………………………………………………………………………………I stk. 6 foreslås, at de nuværende indeståender på særskilte konti i SUPPfor alle medlemmer i densupplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister iArbejdsmarkedets Tillægspensionoverføres til,administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med fon-dens øvrige formue med virkning fra 1. januar 2013. Den eksisterende SUPP ordning består pr. 1.januar 2012 af knapt 100.000 medlemmer. De største depoter i SUPP ordningen er på ca. 50.000kr., mens et gennemsnitligt depot er på ca. 23.500 kr. Efteroverførslen af midlerne fra de særskiltekontivil midlerne i den supplerende arbejdsmarkedspensionfor førtidspensionisterog i ATP Livs-lang Pension indgå iet fælles formuefællesskab, hvor der føres en fælles investeringspolitik påtværs af alle rettigheder, og hvor risici vedrørende investeringer, afkast, solvens, levetid og real-værdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med udgangs-punkt i et fælles bonuspotentiale,hvorfra der kan udloddes bonus. Der henvises til de almindeligebemærkninger for så vidt angår de administrative og økonomiske fordele ved dette formuefælles-skab.Slettet:tSlettet:hos

31. december 2012i forbindelse med overførslenanvendes til at erhverve pensionsret i ATP Livs-lang Pension pr. 1. januar 2013 samtidig med den foreslåede ikrafttræden af denne lov.Erhvervel-se af pensionsret sker efter fradrag af individuel PAL-skat. Erhvervelse afpensionsret vil såledesblive fremrykket til 1. januar 2013, i stedet for på tidspunktet, hvor det enkelte medlem når sin fol-kepensionsalder. Erhvervelse af pension vil ske til den på tidspunktet gældende tarif, dvs. prisenfor køb af pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det skal bemærkes, at de nye regler forden supplerende arbejdsmarkedspension i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil gælde for perso-ner født 1. januar 1948 eller senere.For førtidspensionister, som også har en opsparing i ATP Livslang Pension, vil de indbetalte bidragtil den supplerende arbejdsmarkedspension blive anvendt til en forhøjelse af medlemmetspen-sionsret iATP Livslang Pensioneksklusive dødsfaldsrettighederne i ATP.Dette svarer til, hvad dergælder for de livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der forvalter den supplerende arbejds-markedspension, jf. § 33 e, hvor indbetaling til SUPP efter gældende regler kan anvendes til enspecificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret. Arbejdsmarkedets Tillægspensionhar under 1.000 førtidspensionister, som ikke har indbetalt til ATP Livslang Pension. Deres pen-sionsret hos Arbejdsmarkedets Tillægspension vil udelukkende bestå af deres pensionsret i densupplerende arbejdsmarkedspension.I stk. 8, foreslås det, at medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1949 til 31. december 1952 ogsom ultimo 2012 har sparet op på særskilte konti i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspensionkanfravælge at erhvervepensionsret den 1. januar 2013og vente med at erhverve pensionsret tilde når folkepensionsalderen.De pågældende vil i stedet fåoverført deres indestående på densærskilte konto til ATP og fåforrentet detoverførtebeløbfra31. december 2012ogfrem til folke-pensionsalderen,jf. bemærkningerne til stk. 9,og på dette tidspunktmed det forrentede beløb er-hvervelivslang pensioni ATP på de tarifvilkår, der gælder på dette tidspunkt.På trods af, at det vurderes at være mest fordelagtigt for alle medlemmer af SUPP-ordningen aterhverve livslang pensionallerede 1. januar 2013 indføres denne valgmulighed, da ændringerne tilden supplerende arbejdsmarkedspensionfor førtidspensionisteri Arbejdsmarkedets Tillægspensi-on sker meget tæt på pensionering for denne gruppe. Derfor får denne gruppe mulighed for at ven-te mederhvervelsen,således at det kan ske ved folkepensionsalder, som den enkelte hidtil harforventet. For de personer, der er født i perioden 1. januar 1948 til 31. december 1948, og somfylder 65 år pr. 1. januar 2013 eller senere, er det intet grundlag for at indføre en valgmulighed, dadenne gruppe under alle omstændigheder skalerhverve livslang pensiontil den tarif, der gælder i2013 for årgang 1948.I stk. 9, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter de nærmere regler om stør-relsen af renten samt principperne for forrentningen af deres indestående på særskilte konti fraden 31. december 2012 frem til folkepensionsalderen for personer, der har valgt ikke aterhvervepensionsret forderes indestående den 1. januar 2013. Det er hensigten, at renten og princippernefor forrentningen så vidt muligt sker efter lignende principper som ved fastsættelsen af den forrent-ning, der sker ved beregning af størrelsen af det udbetalte engangsbeløb ved af dødsfald, jf. be-mærkningerne til forslagets § 8, nr. 3.I stk. 10, foreslås det, at social- og integrationsministeren efter indstilling fra ArbejdsmarkedetsTillægspension kan fastsætte nærmere regler omoverførslenaf de særskilte konti i den supple-rende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspensionogerhvervelsen afpensionsrettigheder i ATP Livslang Pension den 1. januar 2013. Det er hensigtenat fastsætte reglersåledes,at personer som ikke ønskerat erhverve livslang pensionsret pr. den 1.januar 2013skal give Arbejdsmarkedets Tillægspension meddelelse inden for et kortere tidsrum, fx2 måneder, efter lovens ikrafttræden. De førtidspensionister, der er omfattet af denne mulighed vilmodtage nærmere orientering herom, herunder også den konkrete tidsfrist for tilbagemelding.

Beskæftigelsesnetværket– et landsdækkende netværk af private og offentligebeskæftigelsestilbud - har følgende bemærkninger til den konkrete udmøntning afførtidspensions- og fleksjob reformen.Overordnet ser Beskæftigelsesnetværket reformudspillet på førtidspension- og fleksjobområdetsom et positivt skridt i den rigtige retning. Beskæftigelsesnetværket kan bakke op omintentionen i reformen; at give borgere, som er ved at miste fodfæste på arbejdsmarkedet ellerstår helt udenfor, en større mulighed for at komme i job og dermed blive inkluderet påarbejdsmarkedet.Imidlertid skal en lang række forudsætninger være på plads for at intentionen kan lykkes.Beskæftigelsesnetværket gør i forbindelse med reformerne opmærksom på følgende forholdsom, set fra et aktørperspektiv, bør tages i betragtning i udarbejdelsen af lovgivningen ogudmøntningen af indsatsen.RehabiliteringsteamMålgrupperne for reformen har ofte komplekse helbredsmæssige, psykiske og socialeudfordringer, der ikke kan lindres eller løses på kort sigt og ikke af én instans eller ved énindsats. Det vil være afgørende for ressourceforløbenes succes, at samarbejdet reelt ogvedvarende kommer til at understøtte borgerens vej til job, og at borgeren oplever ensammenhængende og meningsfuld indsats på tværs af regionale/kommunale tilbud og påtværs i den kommunale sektor. Det overordnede pejlemærke for hvert enkelt ressourceforløbbør være at få borgeren ind på arbejdsmarkedet. Samarbejdet og indsatserne omkring denenkelte borger skal understøtte dette mål. Det ensartede fokus er i reformen til en vis gradtilgodeset i det tværfaglige rehabiliteringsteam. Erfaringerne fra praksis viser imidlertid, at viljentil samarbejde rækker lige så langt som grænsen for eget budget! Da der ikke er forudsetændringer i myndighedskompetencerne og de finansielle disponeringsmuligheder kan de godeintentioner om sammenhæng og ensartet fokus strande i det tværfaglige team.

Beskæftigelsesnetværket opfordrer derfor til en gentænkning af rehabiliteringsteametskompetencer, m.h.p. at skabe et forpligtende samspil mellem forvaltningerne.Teamet og dets sammensætning og anbefalende funktion er skrevet ind i lovgivningen som endel af en fornyet sagsbehandlingsmetode med omdrejningspunkt i rehabiliteringsplanen. Detfremgår af lovforslaget, at alle sager vedr. ressourceforløb, fleksjob og førtidspension skalforelægges teamet. Beskæftigelsesnetværket er bekymrede for, at denne sagsgang vil betydeen stor administrativ byrde for kommunerne. Af lovforslaget fremgår, at kommunen afholder deadministrative udgifter til rehabiliteringsteamets behandling af sager. Med den forventedesagsmængde risikerer man at trække ressourcer ud af den direkte borgerrettede indsats til enadministrativ indsats, hvilket svækker udmøntningen af reformens intention.Koordinerende sagsbehandlerBorgeren i ressourceforløb skal have én gennemgående og koordinerende sagsbehandler,som er ansvarlig for, at indsatsen foregår som planlagt. Forslaget skal sikre, at borgerenoplever kontinuitet og sammenhæng i udmøntningen af indsatsen. Reformen åbner imidlertidfor, at kommunen undervejs i ressourceforløbet ud fra en konkret vurdering kan udpege en nygennemgående og koordinerende sagsbehandler, f.eks. fra socialforvaltning, hvishovedvægten i indsatsen er social. Beskæftigelsesnetværket finder, at muligheden for skift vilsvække den målrettede, langsigtede beskæftigelsesindsats og intentionen om, at borgeren harén sagsbehandler.Der er endvidere behov for præcisering af begrebet ”koordinerende sagsbehandler”, særligtmed henblik på kompetencefordeling mellem rehabiliteringsteamet og koordinerendesagsbehandler.RehabiliteringsplanenDet tværfaglige rehabiliteringsteam anbefaler og indstiller, men efter hvilken metode?Arbejdsevnemetoden erstattes i lovforslaget af en rehabiliteringsplan med udviklingssigte, idetreformen ønsker at gøre op med det hidtidige barriere-perspektiv. Det vil være afgørendevigtigt i udarbejdelsen af metoden, at sprog og perspektiver i rehabiliteringsplanen understøtterudvikling og dermed bliver et redskab til faglig dialog, dialog med borgeren, men samtidig ogsådanner grundlag for en systematisk sagsbehandling med tydelige begreber, såretssikkerheden for borgeren tilgodeses. Der er således behov for at få præciseret metodenomkring udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen.Efteruddannelse i processen, der skal føre til rehabiliteringsplanen, er afgørende for at den nyeindsats i ressource-forløbene kommer til at virke efter hensigten. Der vil være et behov for atopkvalificere en bred palet af medarbejdere i.f.t. tilgang og metode, ikke blot imyndighedsfunktioner, men også i udfører leddene, således at en fælles forståelse for at holdefokus på udviklingen af ressourcer fastholdes. Beskæftigelsesnetværket anbefaler, at dertages afsæt i arbejdsevnemetodens oprindelige ressourceorienterede fokus i alle indsatser og ihele borgerens ressourceforløb:1.Fokus på ressourcer2.Fokus på udvikling3.Fokus på job4.Hurtig afhjælpning af barrierer5.Fokus på borgerens ejerskab til sit forløb

Hurtig og effektiv behandlingSystematisk samarbejde med regionens kliniske funktion i rehabiliteringsteamet i forbindelsemed indstilling til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension vurderes positivt, idet samarbejdetkan medvirke til at sikre faglig bredde i den sundhedsmæssige indsats. Fælles sprog ogbegreber omkring udvikling af ressourcer til job og arbejdsmarked på tværs afbehandlingssektoren og de kommunale indsatser vurderes ligeledes positivt.En stor del af de borgere, der vil få et ressourceforløb, har psykiske lidelser. Det vil væreafgørende for resultaterne at borgerne i ressourceforløbene får tilbudt en effektiv, hurtigudredning samt behandling af deres psykiske sygdom, hvis forløbet skal virke optimalt. Rigtigmange steder opleves ventetid på psykiatrisk og psykologisk behandling som én af de størstebarrierer for at borgerne kan komme videre i deres liv og med job. En effektivsammenhængende og resultatskabende indsats beror således også på en oprustning afkapaciteten i regionernes behandlingspsykiatri. Beskæftigelsesnetværket opfordrer til atudvidelse evt. omprioritering af behandlingsindsatsen, særligt på det psykiatriske område,medtænkes i følgevirkningerne af reformen, alternativt hvorvidt en prioritering af målgruppenfor ressourceforløbene kan overvejes.Tilskudsordning til fleksjobDen nye fleksjobordning bygger på at der skal skabes plads på arbejdsmarkedet til personer,der har begrænsninger i arbejdsevnen. Ordningen bygger på, at arbejdsgiveren alene skalbetale for det arbejde, der bliver udført, hvilket forudses at gøre det mere attraktivt forarbejdsgivere at ansætte medarbejdere med en lille arbejdsevne. Beskæftigelsesnetværketnoterer det som positivt at ordningen tilgodeser den gruppe fleksjobbere med de svagestejobforudsætninger. Det vil imidlertid være væsentligt at der fastsættes en nedre timegrænseeller anlægges kriterier for vurdering af arbejdsevnen, der gør det klart, om der vil væregrundlag for fleksjob.Det foreslås, at de nærmere regler om løn- og ansættelsesvilkår i den nye fleksjobordning skaludmøntes lovgivningsmæssigt af aftalepartierne med respekt for de overenskomstmæssigeaftaler på området, herunder de sociale kapitler, lokale bestemmelser m.v. Arbejdsmarkedetsparter og aftalepartierne inddrages i den konkrete udmøntning.Der er i dag langt fra jobs nok til personer med nedsat arbejdsevne. Beskæftigelsesnetværketfinder det derfor afgørende for inklusionen, at virksomhedernes inddrages forpligtende iudarbejdelsen af en inklusionsstrategi i ovennævnte forhandlinger.Med venlig hilsenBeskæftigelsesnetværketThomas BorupFormand

Vedrørende høring om lovbestemmelse om løn- og ansættelsesvilkår ifleksjobStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har den 12. oktober 2012 udsendt høring om udkasttil lovbestemmelser om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen.Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) er ikke høringspart. Det til trods finder CFU anled-ning til at kommentere særligt én del af lovforslaget. Dette betyder selvsagt ikke, at CFU erklæ-rer sig enig i øvrige dele af lovforslaget, men CFU har, som følge af den urimeligt korte frist,valgt at fokusere på den del af lovforslaget, der er mest uacceptabel.Udkastets § 70 e, stk. 3 angår bl.a. den situation, at der findes centralt indgåede overenskom-ster, der dækker det pågældende arbejde, men at overenskomstparterne ikke har kunnet opnåenighed om særlige bestemmelser om fleksjobbere. Der lægges med lovforslaget op til, at decentralt indgåede overenskomster om løn og andre arbejdsvilkår i så fald skal kunne fravigesved aftale mellem den ansatte og virksomheden.Den kollektive og individuelle arbejdsret bygger som bekendt på de aftaleretlige grundsætnin-ger. Heraf følger, at indgåede aftaler ikke kan fraviges, med mindre parterne, der har indgåetaftalen, er enige herom. Der lægges med lovforslaget op til, at dette grundlæggende principikke skal finde anvendelse, idet det iht. forslaget ikke er overenskomstparterne eller de lokaleaftaleparter efter bemyndigelse fra overenskomstparterne, der fraviger overenskomsten, Der eri stedet lagt op til, atlovgiverbemyndiger den ansatte og virksomheden til at fravige overens-komsten.Dette er et indgreb i aftalesystemet og på ingen måde i overensstemmelse med den danskemodel.

Høringssvar på lovforslag om reform af fleksjob og førtids-pensionDansk Arbejdsgiverforening er gennem beskæftigelsesrådet blevet anmodet omat afgive høringssvar på reformen af førtidspension og fleksjob.DA er enig i, at det er nødvendigt at gennemføre en reform af førtidspensions-og fleksjobordningen. Alt for mange danskere er helt eller delvist blevet ud-stødt af arbejdsmarkedet gennem førtidspension og fleksjob. Mere end 300.000mennesker på disse ordninger tynger de offentlige budgetter og bidrager til atreducere vækst og beskæftigelse i Danmark. For mange mennesker indebærerden varige og passive offentlige forsørgelse en dårligere livskvalitet, herunderen udelukkelse for det fællesskab arbejdslivet udgør.Det er valgt at etablere en ny ydelse til personer, der deltager i ressourcefor-løb. Historisk er der kun dårlige erfaringer med at etablere nye typer af ydel-ser. Ny typer ydelser fører som hovedregel til, at det samlede antal offentligtforsørgede stiger. Det fremgår af lovforslaget at personer, ”hvor det er overve-jende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension,skal have et individuelt tilrettelagt ressourceforløb. Med den meget brede for-mulering er der risiko for at udvide målgruppen, der har ret til offentlig forsør-gelse.Det er DA’s opfattelse, at der er brug for at følge meget tæt med i, at antalletaf personer visiteret til fleksjob, i ressourceforløb og på førtidspension faldersom følge af reformen. Er det ikke tilfældet, så bør reformen ændres, så ord-ningerne bliver mindre attraktive.DA finder, at ydelsesniveauerne i både den nye fleksjobordning og førtidspensi-on er meget højt. Ydelser, der er højere end mindstelønningerne i overenskom-sterne, giver ikke en sund tilskyndelse til at fastholde og opnå tilknytning tilarbejdsmarkedet.Problemet med de høje ydelsesniveauer gør sig særligt gældende i fleksjobord-ningen. De offentlige ydelser i den nye ordning er på et meget højt niveau, ogydelsen aftrappes med arbejdsindkomst forholdsvis lempeligt. Det indebærer,at der er etableret en ny overførselsindkomst, der har karakter af en borgerløn,hvor effekterne på arbejdsudbud og offentlige finanser er usikre. Det er usundtmed forsørgelsesordninger, der giver så mange penge til ydelsesmodtagerne,hvorefter personerne i vidt omfang kan beslutte, i hvilket omfang de vil arbej-de.Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget eller den politiske aftale,hvorfor ydelserne i ordningerne er fastsat på det meget høje niveau.Effekterne af den fleksjobordning, der nu er aftalt, er blandt andet usikre, fordiDANSK ARBEJDSGIVERFORENINGVester Voldgade 113Tlf. 33 38 90 00DK-1790 København Vwww.da.dk21. september 2012EESDok ID: 20381

Side 2man politisk har valgt en model for aflønning af fleksjobbere, som vanskeligtspiller sammen med overenskomsterne på hele arbejdsmarkedet. Det havdeværet enklere, at man havde valgt at fastholde et løntilskud til virksomheder-ne, men på væsentligt lavere niveau end det nugældende.Udover at man i aftalen har udskudt at fastlægge reglerne for fastlæggelse afløn- og ansættelsesvilkår i fleksjob, så efterlod den politiske aftale en rækkeuhensigtsmæssigheder, risiko for misbrug og uklarheder.Det er en forudsætning for, at fleksjobordningen kommer til at fungere, atuklarhederne i den politiske aftale bliver elimineret samtidig med, at der bliveretableret et grundlag for at fastlægge løn- og arbejdsvilkår på virksomhedernefor den enkelte fleksjobber.Løn- og ansættelsesvilkårDA forudsætter, at der i lovgivningen ikke indgår regulering af ansættelse ogaflønning af fleksjobbere på de overenskomstdækkede områder. På de over-enskomstdækkede områder omfattes fleksjobbere automatisk af de relevanteoverenskomster, herunder eventuelle særregler for fleksjobbere, sociale kapit-ler etc., hvor sådanne særregler er aftalt. Det vil være i strid med den danskeaftalemodel, hvis lovgivningen ikke respekterer parternes drøftelser og aftaler,også selv om overenskomsterne ikke indeholder særregler for fleksjobbere.Grundlaget for fastsættelse af produktivitetDet er nødvendigt, at virksomhederne får et grundlag for at fastlægge den en-keltes løn og arbejdstid på basis af en kommunal vurdering.Personer i fleksjob, der har normal produktivitet, men ikke kan arbejde på fuldtid, skal have almindelig overenskomstmæssig løn for de præsterede timer.Personer, der har en reduceret produktivitet pr. time, skal have en løn, derafspejler den nedsatte produktivitet. DA forudsætter, at kun personer, der haren væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, kan få tilkendt et fleksjob.Aftalen mellem DI og CO-industri forudsætter, at kommunerne giver en virk-somhed, der påtænker at ansætte en fleksjobber, oplysninger om det timetalvedkommende vil kunne arbejde, og med hvilken produktivitet vedkommendevil kunne arbejde. Med Beskæftigelsesministeriets accept af, at protokollatetmellem DI og CO-industri ligger inden for den politiske aftale, så lægger DA tilgrund at lovgrundlaget vil blive indrettet således, at kommunerne får pligt til atafgive de forudsatte oplysninger.Denne pligt burde indgå i det udkast til lovforslag, som er sendt i høring, mennu hvor det ikke er tilfældet, så forudsætter DA, at kommunernes pligt, til atafgive oplysninger om produktivitet og timetal vedkommende vil kunne arbej-de, indgår i den senere høring, som Beskæftigelsesministeriet har annonceret.Løn- og ansættelsesvilkår skal efter den politiske aftale fastlægges, så arbejds-giveren betaler for det arbejde, som en kommende fleksjobber udfører. Detforudsætter, at arbejdsgiveren og den kommende fleksjobber har en viden omden tilbageværende arbejdsevne. Det gælder både, hvor produktiv medarbej-deren er i forhold til en normal medarbejder, og hvor mange timer pågældendekan arbejde til den fastlagte produktivitet.Det er nødvendigt, at grundlaget for at fastsætte arbejdstid og produktivitet erså klart, at der ikke opstår konflikter på virksomhederne. Der skal være tryg-

Side 3hed om grundlaget for ansættelsen.I den konkrete ansættelse skal virksomheden så tage udgangspunkt i oplysnin-gerne fra kommunen. Oplysningerne fra kommunen bør være en individuelvurdering af pågældendes generelle produktivitet, som indeholder væsentligtflere trin end de nuværende 50 pct. og 66 pct. Kommunen kunne f.eks. inddeleproduktiviteten for personer visiteret til fleksjob i deciler.Protokollatet mellem DI og CO-industri indeholder en bestemmelse om, at fast-læggelsen af produktivitet og arbejdstid skal genovervejes efter senest 12 ugeri det konkrete fleksjob, da disse forhold vil afhænge af den konkrete ansættel-se, og kommunen kan have svært ved at ramme rigtigt. Parterne på virksom-heden kan på baggrund af en revurdering af produktivitet og mulig arbejdstidrette henvendelse til kommunen med henblik på at få kommunen til at udar-bejde et nyt dokumentationsgrundlag for ansættelsen i fleksjob.Kommunen bør være forpligtet til at give virksomheden et svar på en sådanhenvendelse inden for fire uger.Visitation til fleksjobTrods en række klare krav til kommunerne for at kunne visitere en person til etfleksjob, så viser realiteterne, at kommunerne i mange tilfælde visiterer perso-ner til fleksjob, hvor grundlaget ikke har været til stede. Det er også megetattraktivt at komme på ordningen for den enkelte.For at sikre en mere effektiv kommunal visitation til fleksjob er det af stor be-tydning, at den refusionsreform, som indgår i den politiske aftale, bliver sat iværk meget hurtigt. For at begrænse antallet af personer, der kommer på før-tidspension eller fleksjob, bør den statslige refusion til kommunerne fra førstedag på disse ydelser være væsentligt lavere end i dag.Risiko for misbrugDer er med den politiske aftale åbnet muligheden for at få et fleksjob med heltned til kun én times arbejde om ugen. Det kan rumme nogle muligheder forudsatte grupper, men det åbner også for risiko for misbrug, fordi den offentligeydelse til den enkelte er meget høj.Med forslaget om at bruge penge fra Forebyggelsesfonden til at belønne virk-somheder, der ansætter fleksjobbere i få timer, vil risikoen for misbrug bliveforøget. Incitamenterne i en sådan belønningsordning er både i modstrid medet generelt politisk ønske om at øge danskernes arbejdstid, men også et afhensynene bag fleksjobreformen – at det skal kunne betale sig at øge arbejds-tiden.For at afhjælpe misbrug, i form af at en fleksjobber med relativ god arbejdsev-ne arbejder meget få timer og dermed får et højt offentligt tilskud, bør kom-munerne sikre, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem kommunensvurdering af en fleksjobbers produktivitet og mulig arbejdstid og så den løn ogarbejdstid, som vedkommende har lavet en aftale om.Desuden bør den enkelte være pålagt at oplyse kommunen om et eventueltophør i fleksjob.Loft over den samlede indkomstDet skal kunne betale sig at arbejde. Derfor bør lønnen for ordinært fuldtidsan-

Side 4satte altid være markant højere end lønnen for en person, der arbejder på ned-sat tid i et fleksjob. Det krav kan den besluttede model ikke honorere.For at undgå at medarbejdere stiger i løn ved at gå fra ordinært fuldtidsarbejdetil deltidsarbejde i et fleksjob, er der indført et indkomstloft. Indkomstloftetskal sikre, at fleksjobbere ikke får en højere løn end ordinært ansatte og der-ved stiger i løn ved en lavere arbejdstid.Fordi det offentlige tilskud til personer, der er visiteret til fleksjob, fortsat ermeget højt i den nye fleksjobordning, så vil ordningen resultere i incitaments-problemer for særligt lavere lønnede.Incitamentsproblemet består i, at relativt lave indkomster vil stige i månedslønved at gå fra ordinært fuldtidsarbejde til et fleksjob på deltid. For at undgå atdet bliver en realitet, så har man valgt at indføre loftet over samlet indkomst.Loftet forhindrer dog ikke, at den samlede indkomst for en stor gruppe af ufag-lærte bliver det samme, hvad enten de er i ordinær beskæftigelse eller i fleks-job med et væsentligt lavere timetal og dermed meget høje timelønninger tilfølge.De høje ydelser skaber et uløst incitamentsproblem. F.eks. vil en butiksmed-hjælper ikke få nogen økonomisk gevinst ved at arbejde mere end 8,5 timer iet fleksjob. For en rengøringsassistent vil arbejde ud over 17,5 timer ikke øgeden samlede indkomst.Det er i den politiske aftale fastlagt, at tilskuddet fra det offentlige og lønnen ifleksjob tilsammen højst kan udgøre ”niveauet for den overenskomstmæssigefuldtidsløn for det tilsvarende arbejde”.DA foreslår, at aftaleteksten konkret udmøntes ved, at det bliver fastlagt, atvirksomheden fastsætter lønloftet for medarbejderen ved, at virksomhedenoplyser kommunen om, hvad lønnen på virksomheden vil være for den pågæl-dende person, hvis vedkommende arbejdede på fuld tid på ordinære vilkår påvirksomheden. Det bør skrives ind i lovens § 70 f. Det bør samtidig fremgå aflovgivningen, at det beløb, som virksomhederne oplyser til kommunen, årligtskal reguleres med satsreguleringsprocenten.Ansættelse af nuværende medarbejdere i fleksjobAfgrænsningen af målgruppen må ikke være for indskrænkende, da det alter-nativt ikke er realistisk at en medarbejder, der er kommet til skade eller harfået en pludselig og alvorlig sygdom, skulle modtage en forholdsvis lav løn i 12måneder. Det realistiske alternativ er, at pågældende typisk vil modtage enanden form for offentlig forsørgelse.Det fremgår af lovforslaget, at:”Det foreslåede krav om 12 måneders ansættelse inden et fleksjob på den hid-tidige arbejdsplads gælder ikke, hvis den ansatte f.eks. har været udsat forakut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføreforanstaltninger med henblik på et aftalebaseret skånejob.Med akut opstået skade eller sygdom menes f.eks. svær uhelbredelig lammelsesom følge af et alvorligt trafikuheld eller anden kompliceret ulykkestilfælde(f.eks. i forbindelse med en arbejdsskade). Der kan også være tale om enpludselig opstået og alvorlig fremskridende kræftsygdom eller amytrofisk late-ral sklerose (ALS).”

Side 5I teksterne nævnes ”arbejdsskade” og ”trafikuheld”. Det må være underordnet,hvor den konkrete hændelse er sket. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, atgrundlaget for at se bort fra kravet om 12 måneders aftalebaseret skånejob er ide situationer, hvor en person:”… har været udsat for en alvorlig skade eller pludselig og alvorlig sygdom.”Aftalens appendiks forsøger at blive mere konkret på de situationer, hvor 12-månederskravet ikke vil være gældende. De konkrete eksempler indebærer enmeget markant indsnævring af mulighederne for at fravige 12-månederskravet.Det vil på de fleste arbejdspladser selv i fleksjob være vanskeligt at fastholdemedarbejdere, der har en svær uhelbredelig lammelse.Det konkrete eksempel med kræft skaber mere uklarhed end afklaring. Det erjo ikke i sig selv en kræftsygdom, der bør give anledning til fravigelse af 12-månederskravet. Det må være karakteren af sygdomsforløbet.Virksomhederne har brug for en større klarhed over, i hvilke situationer enmedarbejder ikke vil være omfattet af 12-månederskravet. Det skal udmønt-ningen af lovgivningen sikre.Det er tvivlsomt, om det er muligt at lave en positivliste. Der vil sandsynligvisvære behov for konkret stillingtagen i det enkelte tilfælde, men sagernes ka-rakter indebærer et behov for en hurtig afklaring. Der bør derfor i lovgrundla-get indføjes en frist for kommunernes sagsbehandling på f.eks. fire uger i dissetilfælde.Også modtagere af ledighedsydelse skal revurderes efter højst fem årDet fremgår af lovforslaget, at der skal ske en revurdering af tilkendelsen affleksjob efter højst fem år. Det er uklart, om dette også indebærer en revurde-ring af retten til ledighedsydelse, men det bør være tilfældet. Kravet om revur-dering bør således gælde, uanset om en person, der er visiteret til fleksjob,modtager ledighedsydelse eller indkomststøtte i et fleksjob.Konkret bør i udkastet § 70 d, 1. punktum tilføjes efter ”fleksjob” og ledigheds-ydelse.Følgende fremgår af lovforslaget til § 70 c: ”Kommunen bevilger det førstefleksjob i højst en femårig periode. Når den femårige periode udløber, …”.Når perioden højst kan være fem år, så betyder det, at perioden godt kan væreto år. Derfor er det ikke når ”den femårige periode udløber”. Det bør være denperiode, som kommunen har bevilget et fleksjob for. Det er efter DA’s opfattel-se væsentligt, at lovgiver ikke sender signaler om, at der er en forventning om,at fleksjobbet er femårigt. Det er en succes, hvis det er muligt med en kortereperiode med offentlig støtte.Tilsvarende bør den status, der omtales i lovforslagets § 70 d, stk. 3, ikke væreefter fire et halvt år, men et halvt år før den periode, som kommunen har be-vilget et fleksjob for, udløber.Det er også væsentligt, at ressourceforløbene bliver så korte som muligt. Dermå ikke udvikle sig en kultur, som indebærer, at ressourceforløbene næstenaltid er af fem års varighed.DA finder i øvrigt, at det bør fremgå af lovgivningen, at kommunerne skal oply-se virksomheden om tilfælde, hvor retten til indkomststøtte i fleksjobordningen

Side 6bliver fjernet fra en medarbejder f.eks. som led i en revurdering.Sanktioner ved manglende deltagelse i ressourceforløbAf udkastet til § 69 d, stk. 3, fremgår det, at der i en kalendermåned kun kanske en enkelt nedsættelse af ydelsen på grund af at deltageren i et ressource-forløb, f.eks. ikke møder frem til et tilbud efter rehabiliteringsplanen. Det inde-bærer, at såfremt en person tidligt i en kalendermåned har en udeblivelse udengrund, så vil yderligere grundløse udeblivelser fra tilbud i en rehabiliteringsplanikke have økonomiske konsekvenser. Det er uhensigtsmæssigt.Det er vigtigt, at deltagelse i ressourceforløb er obligatorisk, og at det har øko-nomiske konsekvenser, hver gang en deltager udebliver uden grund.Følgende fremgår af udkastet til § 69 e: ”Hvis personen gentagne gange udenrimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter …. kan kommunen træffeafgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører”. Begrebet gentagne gangeer uklart og må derfor antages at føre til en uensartet og uklar administration.Det bør fastsættes i reglerne, hvor mange gange en person skal udeblive for atvedkommende mister retten til ressourceforløbsydelse. Når det gælder arbejds-løshedsdagpenge, så er reglen to hændelser inden for 12 måneder.Alt for højt løntilskudDet er aftalt, at arbejdsgivere, der ansætter personer i ressourceforløb i et løn-tilskudsjob, skal have et tilskud på op til 136,35 kr. pr. time.DA finder, at et løntilskud af denne størrelse er alt for højt. Tilskuddet er mar-kant højere end mindstelønningerne på arbejdsmarkedet. Fra politiske holdbliver der dermed sendt et signal om, hvilket lønniveau som der ud fra en poli-tisk vurdering bør gives. Det er ikke et politisk anliggende, og derfor bør alleformer for løntilskud ligge under mindstelønningerne.Det må i øvrigt antages, at en deltager i et ressourceforløb kan skabe en visværdi for en arbejdsgiver. Løntilskuddet skal kompensere for den nedsatte ar-bejdsevne, som deltageren i et ressourceforløb har, men ikke lægge til grundat pågældende slet ikke har nogen arbejdsevne. Også derfor bør løntilskuddetvære på et lavere niveau end det foreslåede.Sygedagpenge ud over 12 månederAf lovforslaget fremgår det om ressourceforløb, at ”For personer, der kommerfra sygedagpenge, foreslås det, at de modtager en ydelse på niveau med syge-dagpenge, indtil sygedagpengeretten vil være ophørt efter varighedsbegræns-ningen eller forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven. Herefter vil personenmodtage ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau.En tilsvarende bestemmelse bør gælde for ledighedsydelse, og for begge typerydelse bør en forlængelse af sygedagpengenes varighedsbegrænsning i form afen generel forlængelse eller flere undtagelsesbestemmelser, ikke føre til ret tilydelse på højt niveau i en længere periode.Det er i øvrigt uklart, hvordan en kommune skal vurdere om en person hypote-tisk ville have fået forlænget retten til sygedagpenge efter forlængelsesregler-ne. Derfor bør det alene være sygedagpengelovens varighedsbegrænsning, derfastsætter grænsen for den høje ydelse.

Side 7Ret til ferie for modtagere af ledighedsydelseDet fremgår af lovforslaget, at modtagere af ledighedsydelse også skal havesærlige rettigheder til at holde ferie fra en periode med ledighedsydelse. DAfinder ikke, at der er grundlag for at fastsætte regler om at holde ferie fra enoffentlig ydelse.Arbejdsskade - konsekvenser af Førtidspension og fleksjobreformenLovforslaget om førtidspension og fleksjobreformen indebærer på grund af ar-bejdsskadesystemets indretning, at de private virksomheder bliver pålagt util-sigtede ekstraomkostninger i 2013 på 342,7 mio. kr. I årene fremover er dertale om en udgift på minimum 100-120 mio. kr. hvert år.De eksisterende regler i arbejdsskadesikringssystemet indebærer, at der ikkeer en tilskyndelse til at øge arbejdstiden for fleksjobbere med en arbejdsskadesammenlignet med fleksjobbere uden en arbejdsskade. Det skyldes, at ar-bejdsskadesystemet i dag er et kompensationssystem, som alene sikrer kom-pensation for et indtægtstab som følger af en arbejdsskade.Samme problematik gør sig gældende for hele arbejdsskadesystemet, der istedet for at understøtte arbejdsmarkedstilknytning og livskvalitet hos den en-kelte, har en indbygget incitamentsstruktur, som tenderer at fortrænge ar-bejdsskadede fra arbejdsmarkedet. Arbejdsskadeområdet har grundlæggendeikke ændret sig principielt i mere end 100 år. Der er behov for en grundlæg-gende nytænkning af arbejdsskadesystemet til gavn for den enkelte og sam-fundet.Arbejdsskadesystemet modarbejder som et eksempel herpå specifikt flere af decentrale målsætninger i reformen af fleksjob- og førtidspensionssystemet, somer opregnet på side 34 i bemærkningerne til lovforslaget.Reformens konsekvenser for virksomhederne er utilsigtede og det vil derforvære urimeligt, at arbejdsgiverne påtvinges regningen for reformen af førtids-pensions- og fleksjobordningen, blot fordi man ikke har justeret arbejdsskade-sikringssystemet.Ekstraregningen vil indebære en forværring af de private virksomheders kon-kurrenceevne til skade for vækst og beskæftigelsesmuligheder.Reformen af fleksjob- og førtidspensionssystemet viser – ligesom tilbagetræk-ningsreformen – at der er behov for en grundlæggende reform af arbejdsska-desikringssystemet. Hovedprincippet i en sådan reform skal være, at fokus bli-ver ændret til arbejdsmarkedsdeltagelse og -fastholdelse i stedet for at værerettet mod passiv økonomisk kompensation, som det er tilfældet i dag.Der bør derfor i regi af Beskæftigelsesministeriet og med deltagelse af ar-bejdsmarkedets parter etableres en arbejdsgruppe, som får til opgave at se på,hvorledes arbejdsskadereglerne i højere grad kan understøtte arbejdsmarkeds-deltagelse samt gennemførte og planlagte reformer af de sociale ydelsesområ-der.Det er centralt, at arbejdsgruppen tillige er opmærksom på samspillet mellemarbejdsskadesikringsreglerne og reglerne i erstatningsansvarsloven, så disseunderstøtter reformerne af de sociale ydelsesområder.Det er helt afgørende, at udvalgsarbejdet fører til forslag, som neutralisererarbejdsgivernes merudgifter ved arbejdsskader som følge af gennemførte og

Høringssvar vedrørende forslag til fastsættelse af løn- ogansættelsesvilkår i fleksjobStyrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har anmodet Dansk Arbejdsgiverfor-ening (DA) om at afgive høringssvar vedrørende fastsættelse af løn og øvrigeansættelsesvilkår i fleksjobordningen.DA har følgende bemærkninger:Ad stk. 1DA har noteret sig, at det som indledning til § 70 e, stk. 1, fremgår, at ar-bejdsgiveren skal betale løn til den ansatte i fleksjob.Den politiske aftale af 30. juni 2012 vedrører også alene løn og ikke andre ar-bejdsvilkår. Af den politiske aftale fremgår det, at:”Arbejdsgiveren udbetaler løn for det antal timer, der er aftalt. Kommunensupplerer med tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten.”Det fremgår endvidere, at hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom ogløn under barsel, får den fleksjobansatte på tilsvarende vis udbetalt løn underhenholdsvis sygdom og barsel. Det fremgår endvidere, at den fleksjobansattefår løn eller feriegodtgørelse under ferie, der er optjent på baggrund af lønind-tægten.Den politiske aftale indeholder ikke forudsætninger om, at virksomhederne skalsikre fleksjobberne andre vilkår i forbindelse med ansættelsen.På denne baggrund bør de øvrige bestemmelser i § 70 e også kun omfatte løn.I både stk. 3 og stk. 4 bør”og øvrige arbejdsvilkår”således udgå af teksten,idet lovreguleringen ellers går videre end den politiske aftale. Øvrige arbejds-vilkår betyder alle øvrige dele af overenskomsten, hvilket som bekendt ikkeindgår i den politiske aftale. Det er således helt afgørende for forståelsen afbestemmelsen, at der sker en sproglig tilretning.I tilknytning hertil skal det bemærkes, at øvrige arbejdsvilkår enten vil værereguleret i kollektive overenskomster eller via en individuel aftale mellem fleks-jobberen og arbejdsgiveren på tilsvarende vis, som det sker for øvrige ansatte.Dette bør imidlertid ikke fremgå af lovgivningen, ligesom øvrige arbejdsvilkårheller ikke reguleres i lovgivningen for andre grupper.18. oktober 2012PKNDok ID: 21288

Side 2Ad stk. 2Det er helt afgørende, at kommunen har pligt til at visitere fleksjobberne. Detbetyder, at kommunen har ansvaret for arbejdsevnevurderingen, hvilket indbe-fatter en vurdering af, hvor mange timer fleksjobberen kan arbejde, og hvadderes produktivitet er i de timer, som de arbejder. Denne pligt kunne med for-del fremgå mere klart af lovteksten, f.eks. ved at bruge ordet ”pligt”.DA finder det problematisk, at arbejdsevnevurderingen først foretages i forbin-delse med et konkret job.DA anbefaler, at visiteringen sker allerede i forbindelse med fleksjobtilkendel-sen.Det anerkendes, at der kan være forskel på arbejdsevnen afhængigt af karak-teren af et konkret job (f.eks. er der forskel på et kontorjob og et job medhårdt fysisk arbejde). Kommunen bør dog foretage så præcis en visitering somoverhovedet muligt så tidligt som overhovedet muligt, hvilket naturligt bør skesammen med tilkendelsen af fleksjob, hvor kommunen i forvejen forholder sigindgående til fleksjobberen.Det vil reducere antallet af fleksjobs væsentligt, hvis en fleksjobber i forbindel-se med jobsøgning ikke har fået vurderet sin arbejdsevne. Helt konkret betyderdet, at fleksjobberen ikke kan oplyse en potentiel arbejdsgiver om, hvor mangetimers arbejde der kan ydes, hvad produktiviteten vil være, og dermed hvadfleksjobberen vil koste arbejdsgiveren.En visitation i forbindelse med fleksjobtilkendelsen skal kombineres med enadgang til eventuel justering af arbejdsevnen, når fleksjobberen har et konkretjobtilbud.Hvis det mod DA’s anbefaling fastholdes, at visitationen først kan ske endeligt iforbindelse med et konkret fleksjob, er det helt afgørende, at der fastsættes enkort og klar frist for kommunen. At jobcentret”hurtigst muligt”skal kommemed en vurdering er ikke tilstrækkeligt. Alternativt vil man risikere, at virk-somheden og fleksjobberen efterlades i uklarhed midt i en ansættelsessituati-on.I forhold til en eventuel revurdering af arbejdsevnen bør der ligeledes fastsæt-tes en kort frist, så man ikke risikerer, at fleksjobberen mister sit arbejde, fordiarbejdsevnevurderingen har vist sig ikke at være rigtig.Det er endvidere helt afgørende, at arbejdsgiveren har mulighed for på egenhånd at anmode om en revurdering af arbejdsevnen, hvis den viser sig ikke atvære korrekt. Hvis en fleksjobber modsætter sig en revurdering, vil ansættel-sesforholdet næppe kunne opretholdes. Det vil imidlertid være helt uaccepta-belt, hvis virksomhederne skal bruge ressourcer på en eventuel afskedigelses-sag, fordi fleksjobberen ikke ønsker en revurdering.Endelig bør det af bemærkningerne til lovforslaget fremgå, at det skal væremuligt at inddrage andre aktører end jobcenteret til at fastlægge borgerensarbejdsevne. Dette skal naturligvis ske efter aftale med kommunen og på veg-ne af jobcentret.

Side 3Ad stk. 3I høringssvar af 21. september 2012 om den øvrige del af lovforslaget anførteDA følgende om fastsættelse af løn på de overenskomstdækkede områder:”DA forudsætter, at der i lovgivningen ikke indgår regulering af ansættelse ogaflønning af fleksjobbere på de overenskomstdækkede områder. På de over-enskomstdækkede områder omfattes fleksjobbere automatisk af de relevanteoverenskomster, herunder eventuelle særregler for fleksjobbere, sociale kapit-ler etc., hvor sådanne særregler er aftalt. Det vil være i strid med den danskeaftalemodel, hvis lovgivningen ikke respekterer parternes drøftelser og aftaler,også selv om overenskomsterne ikke indeholder særregler for fleksjobbere.”DA tager på denne baggrund afstand fra indholdet af lovforslagets stk. 3, idetder er tale om et direkte indgreb i overenskomsterne. DA fraråder, at mangennemfører dette indgreb.Det er naturligvis beklageligt, at arbejdsmarkedets parter ikke har leveret flereaftaler om ansættelse og aflønning af fleksjobbere i henhold til den nye reform.På den anden side fjerner man incitamentet til, at parterne rent faktisk indgåraftaler og er deres ansvar bevidst. Man bliver således nødt til at risikere enperiode med færre fleksjobansættelser med henblik på at bevare incitamentetfor, at arbejdsmarkedets parter indgår aftaler.Et så massivt indgreb i den danske model kan bane vejen for, at aftalemodellenudhules.Øvrige bemærkninger til stk. 3Den indledende sætning bør nok suppleres med”… efter de kollektive overens-komster på overenskomstdækkede områder, herunder…”,således at adskillel-sen mellem målgruppen i henholdsvis stk. 3 og stk. 4 er helt klar.DA går endvidere ud fra, at overenskomstdækkede områder også omfattervirksomhedsoverenskomster, tiltrædelsesoverenskomster og lignende.Formuleringen ”Eneventuel fravigelse skal afspejle den ansattes reelle ressour-cer og skånebehov”bør ændres, således at det mere tydeligt fremgår, at det erkommunens vurdering af arbejdsevnen, der indgår som grundlag for fastsæt-telse af løn, jf. stk. 2 samt aftalen mellem DI og CO-i. Arbejdsgiverne skal så-ledes ikke til at foretage en ny og/eller supplerende arbejdsevnevurdering.Arbejdsretten bør nævnes som en mulig instans til afklaring af tvister, på til-svarende vis som Arbejdsretten nævnes i stk. 4.Ad stk. 4Som allerede nævnt bør det fremgå direkte af stk. 4, at denne lov handler omat fastsætte løn for fleksjobbere. I forhold til at tage udgangspunkt i eventuellesammenlignelige overenskomster kan det således også kun være lønnen, derskal tages udgangspunkt i og ikke øvrige arbejdsvilkår, idet overenskomsten jonetop ikke er gældende for de pågældende fleksjobbere.At der skal tages udgangspunkt i betyder, at overenskomstens lønbestemmelsebidrager til at danne et saglighedsgrundlag, således at fleksjobbere ikke fåruforholdsmæssigt lave lønninger. Arbejdsgiverne har dog et sagligt frit skøn iforhold til lønfastsættelse, hvilket er væsentligt at pointere. Dette gælder ikkemindst i forhold til områder, hvor sammenligningen sker i forhold til satsløseoverenskomster.

Side 4Arbejdsgiveren er heller ikke forpligtet til at forholde sig til overenskomstbase-rede ordninger, der ikke handler om løn, eksempelvis feriefridage.Der er ikke tvivl om, at ikke-overenskomstdækkede virksomheder vil oplevedet som en hindring for ansættelse af fleksjobbere, hvis de via lovgivningenkan risikere at blive mødt med krav om forskellige overenskomstbaserede ret-tigheder og ordninger. En sådan risiko vil formentlig begrænse antallet af fleks-jobansættelser markant.Disse forhold bør derfor fremgå mere klart af lovbemærkningerne.I øvrigt lægger DA stor vægt på, at det af bestemmelsen fremgår, at det skalvære en ”relevant” sammenlignelig overenskomst. I DA’s optik vil det eksem-pelvis som udgangspunkt ikke være relevant at foretage en sammenligningmellem en offentlig og en privat overenskomst, ligesom der er grænser for,hvor langt der skal søges for at finde en sammenlignelig overenskomst. Kriteri-et om relevans er meget afgørende i forhold til at sikre, at det ikke bliver be-sværligt, administrativt byrdefuldt og egentlig risikabelt for ikke-overenskomst-dækkede virksomheder at ansætte fleksjobbere.At der lægges op til en restriktiv fortolkning af ordet”relevant sammenligneligoverenskomst”kunne således med fordel fremgå af lovbemærkningerne.I forhold til løsning af tvister fremgår det, at i så fald er arbejdsgiveren stillet,som om denne havde tiltrådt overenskomsten. Det bør fremgå af bemærknin-gerne, at denne passus stammer fra virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a,stk. 2, hvor arbejdsgiveren netop ikke har tiltrådt overenskomsten, men hvorder sker en prøvelse af lønmodtagernes rettigheder og pligter. Det er såledeskun i anvendelsen af det fagretlige system, at arbejdsgiveren bliver stillet, somom denne havde tiltrådt overenskomsten. Arbejdsgiveren stilles ikke i øvrigt,som om denne har tiltrådt overenskomsten.Ad stk. 3-4Formuleringerne i stk. 3-4 stammer fra den aftale, som DA og LO søgte at ind-gå i maj 2012 med henblik på at bidrage til at skabe et grundlag for fastsættel-se af løn til fleksjobbere. Derfor kan det måske undre Styrelsen for Fastholdel-se og Rekruttering, at DA har en række kommentarer til de anvendte formule-ringer.For det første blev aftalen som bekendt ikke godkendt og dermed ikke indgået.For det andet er der forskel på en aftale mellem to parter og en lovgivning, derudbredes til hele landet. For det tredje og vigtigst blev DA/LO-aftalen ”indgået”før den politiske aftale af 30. juni 2012 og før DI/CO-i-aftalen af 29. august2012. Grundlaget for og forudsætningerne i den nye fleksjobordning har såle-des udviklet sig på en række parametre, siden DA og LO forhandlede aftalen imaj 2012.Derfor er det meget væsentligt, at der sker nogle præciseringer, således atindholdet svarer til den politiske aftale og i øvrigt fremstår klart og utvetydigt.Uklarhed øger risikoen for, at arbejdsgiverne ikke ansætter fleksjobbere. Derforskal lovreguleringen være klar, gennemskuelig og enkel.

Side 5Ad stk. 5Det er uklart, hvad ansættelse på funktionærlignende vilkår betyder. Hvis derer en politisk beslutning om at udvide funktionærlovens anvendelsesområde tilat omfatte fleksjobbere, der arbejder under funktionærlovens timegrænse, såskal det fremgå klart og direkte af loven, at det er funktionærloven, der gæl-der.Funktionærlignende ansættelser er et begreb, der anvendes i de kollektiveoverenskomster, og som parterne har aftalt indholdet af. Dette kan ikke udenvidere overføres til lovgivning.Dog er DA ikke tilhænger af, at man uden videre udvider funktionærlovens an-vendelsesområde for særlige grupper.***Afslutningsvis skal det bemærkes, at de elementer, der er påpeget i DA’s hø-ringssvar af 21. september 2012, fortsat er meget centrale for DA, og at DAopfordrer til, at der tages hensyn hertil i den endelige udformning af lovgivnin-gen.Med venlig hilsenDANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Dansk Blindesamfunds høringssvar vedr. udmøntning af førtidspension- ogfleksjobreformDansk Blindesamfund har med interesse afventet udmøntningen af den aftale, som blevindgået af regeringen med forligspartier om ændring af reglerne om førtidspension, fleksjob,herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams mv.Når interessen har været særdeles stor, skyldes det, at en meget stor del af foreningensmedlemmer, og borgere med et alvorligt synshandicap i almindelighed står over for megetalvorlige udfordringer, når spørgsmålet om tilknytning til arbejdsmarkedet, opnåelse af jobm.v. kommer på tale.De to rapporter vedr. børn og vedr. voksne udgivet af SFI i efteråret 2010 illustrerer blandtandet, at uddannelsesniveauet og studieparatheden for børn og unge med et alvorligtsynshandicap – set over de seneste 40 år – er forringet i væsentlig grad, og voksnepersoners tilknytning til arbejdsmarkedet og samfundsdeltagelse er ligeledes blevet forringet imarkant grad.En række verificerbare statistiske oplysninger viser blandt andet, at antallet af personer medet synshandicap under 30 år på kontanthjælp eller på førtidspension udgør cirka 2/3 af densamlede gruppe, at dette tal også gælder for den samlede gruppe mellem 18 og 40 år, dogmed en betydelig større del på førtidspension. Det samlede antal personer på revalidering iden omhandlede gruppe udgør mindre end 7 procent.I lyset af disse tal samt i det perspektiv, at medlemmer af Dansk Blindesamfund til stadighedoplever, at muligheden for at opnå beskæftigelse på vilkår, som er tilpasset den enkeltesmuligheder, ressourcer og kompetencer, er katastrofalt begrænset, påkalder det fremsendtelovforslag sig stor bevågenhed. Såfremt de foranstaltninger, som lovpakken lancerer, kanbetyde en vækst i muligheder og et forøgelse af kvaliteten af udviklingen afrehabiliteringsplaner, vil Dansk Blindesamfund på disse punkter hilse de fremlagte initiativervelkommen.

RessourceforløbDet fastslås i de specielle bemærkninger til pkt. 28 i lovforslaget (§ 68 A), at det er enforudsætning for at kunne blive omfattet af tilbuddet / pligten for de under 40-årige til at indgåi et ressourceforløb med tilhørende udarbejdelse af de to faser af en rehabiliteringsplan og fåudpeget et rehabiliteringsteam, at borgeren har gennemgået samtlige de forløb og harmodtaget samtlige de relevante tilbud, som gælder for jobsøgning/skabelse på detalmindelige arbejdsmarked, dvs. reglerne i lov on aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktivsocialpolitik.Med de forbehold og bekymrende begrænsninger, som findes i lovforslagets regler samtbemærkninger om ressourceforløb m.v. er Dansk blindesamfund af den opfattelse, at delancerede tilbud på flere punkter er udtryk for principper, hvis indførelse i adskillige år harværet tiltrængt. Der tænkes her på:•••Tværfaglig og helhedsorienteret planlægning og sparring,Inddragelse af borgeren i planlægningen og udførelsen i videre omfang, ogIkke mindst at det sundhedsfaglige aspekt inddrages ved aktiv tilvejebringelse afsundhedsrelevante oplysninger fra lægefaglige personer, således at præcisediagnoser kan indgå i drøftelserne af arbejdsevne og mulighederne for at udvikledenne hos den individuelle borger. Set ud fra de interesser, som personer medforskellige diagnoser på synshandicapområdet har, vil det være vigtigt, at desundhedsfaglige personer, som yder rådgivning og leverer oplysninger omkonsekvenser, udvikling m.v. af en givet diagnose, har den tilstrækkelige kompetenceog viden, som hører til det øjenfaglige område. Her ville øjenklinikken påKennedycentret, der er flyttet til region Hovedstaden være et godt eksempel på etsted, hvorfra kvalificeret viden og vurderinger kan trækkes. Hertil kommer, at det eftervores opfattelse er afgørende, at der – også ud fra et sundhedsfagligt synspunkt –kan indhentes sundhedsfaglige udtalelser og vurderinger, der er karakteriseret ved entværsektoriel indsigt, der vil kunne præge og kvalificere de efterfølgenderehabiliteringsplaner

lignende. I det hele taget er termen / begrebet ”handicap” eller ”borgere med et handicap”intetsteds at finde i lovtekst eller i bemærkningerne.Der er således behov for en klar præcisering af, hvilke persongrupper, under og over fyrre år,som kan/skal tilbydes en eller flere ressourceforløb. Erfaringerne viser i praksis, at et alvorligtsynshandicap i sig selv er et ” komplekst problem” for den enkelte og for landets kommuner /jobcentre, hvilket har den effekt, at synshandicappede uagtet alder, har endog megetvanskeligt ved at få stabilt og relevant fodfæste på arbejdsmarkedet via de gældendelovgivninger på beskæftigelsesområdet.I forhold til mentorstøtten er vi i Dansk Blindesamfund enige, at det kan være et meget nyttigtredskab, men udfordringen her er, som i en række andre sammenhænge at sikre, at de rettepersoner udvælges som mentorer, eventuelt bestående af et mindre team, hvor såvel fagligsom social/færdighedsmæssige kompetencer er repræsenteret. Dansk Blindesamfund vilsom aktiv og netværksskabende civilsamfundsorganisation kunne bidrage med ekspertise ogsparring på det tekniske, sociale og handicapkompenserende område, og her vil det værerelevant, at organisationen aktivt inddrages.RessourceforløbsydelseDansk Blindesamfund har med bekymring noteret sig, at lovforslaget forudsætter, at borgere,herunder borgere med et synshandicap, skal leve af en indtægt udmålt som kontanthjælpunder ressourceforløbsperioderne. Dette finder vi kan have en særdeles negativ virkning påde fremskridt og den øgede tilknytning til arbejdsmarkedet, som er knæsat som resultatet afindsatsen. En borger, som forudsættes at skulle oprustes og motiveres til at mobilisere sinressourcer med henblik på at påtage sig beskæftigelse, har behov for at dagligdagen og demed ressourceforløbet tilknyttede aktiviteter som fx befordring til og fra uddannelsessted,praktikplads, osv. kan ske på vilkår, som virker opbyggende og ikke nedslidende. En borger,som er tvunget til at bruge alle ressourcer på at bekymre sig om selv de mest basalelivsfornødenheder, vil ikke i samme grad kunne mobilisere den styrke og den motivation, dervil føre til positive resultater i fremgang. Derfor bør der som noget helt central foretages enrevurdering af det økonomiske grundlag, som synes at være udgangspunktet for borgerensliv under ressourceforløbet, idet pågældende ellers vil havne i en situation, der nærmer sigældre tiders fattighjælp.

I forslagets § 68 b tilbydes personer under 40, der allerede har pension et ressourceforløb.Hvorfor denne aldersgrænse. Bør tilbuddet ikke omfatte alle førtidspensionister?Forbeholdet i forhold til rehabiliteringsteams medfører følgendeovervejelser/problemstillinger:••Vil borgerens stemme / ønske kunne komme til syne når pgl. står alene i forhold til enlang række eksperter, der sædvanligvis bruger termer og betragtninger, som erpræget af administrativ jargon og fagtermer?Erfaringen viser, at forekomsten af sager om synshandicappede i den enkeltekommune er meget lille. Hvilken ændring i adfærd og holdning i kommunen vil sikre, atdenne i kraft af rehabiliteringsteamets planer bliver mere villig til undervejs at inddrageekspertise fra fx centre, organisationer, konsulenter m.v., som kender denomhandlede gruppe bedre og kan yde værdifuld ekspertbistand og råd?Sondringen mellem faktisk forvaltning og afgørelser er noget, som omtales, herunder ihvilket omfang borgeren kan klage over et valg eller en retning, somrehabiliteringsteamet beslutter sig til. Det hedder i de særlige bemærkninger tillovforslagets pkt. 18. § 30 a at”der kan ikke klages over rehabiliteringsplanen,hverken over den forberedende del eller indsatsdelen.”Årsagen er, at denne plan er etsagsbehandlingsværktøj og et styrings- og koordineringsredskab. Det kan frygtes, atborgeren vil være bastet og bundet og dermed i tilfælde at dennes ønsker ogtilkendegivelser er underkendt af teamet, blot må være efterretlig, idet pgl. ellers vil fåreduceret sine økonomiske ydelser (sanktioner)?

Merudgiftsydelserne, Serviceloven § 100.Lovforslaget indeholder to ændringer, hvoraf reglen nævnt i lovforslagets pkt. 2.4.5 omændring af § 100, stk. 5, anses som positiv og tiltrængt.Den anden ændring, jf. lovforslaget pkt. 2.4.4, der relaterer sig til § 100, stk. 3 om fastesatser for merudgiftsydelse og regulering af bagatelgrænsen, indebærer efter DanskBlindesamfunds opfattelse en række problemer.Reglen er blevet langt mere kortfattet, og dermed lettere at forstå, men erfaringerne viser, atde intervaller, som nu er indført med et spring fra bundbeløb til næste niveau og opad medkr. 100 pr trin, vil indebære en administration og et dokumentationsbehov udover enhvertænkelig grænse. Såfremt en borger skal ”sandsynliggøre”, at vedkommende harekstraudgifter forbundet med fx et synshandicap, som overstiger 6.000 kr. pr år, eller at derer indtrådt et behov, som indebærer en justering af den hidtil udbetalte ydelse, kan det kunske ved at fremlægge skriftlig dokumentation på detaljeniveau.Ved at afskaffe de faste trin og overgå til en konkret udmåling pr. 100 kr., tvinges såvelborger til forvaltning at skulle producere, dokumentere og tage stilling til spørgsmål atsærdeles konkret og detaljeorienteret karakter.Erfaringerne fra en række sager i forholdet mellem borger og kommune illustrererberegninger, skønsmæssige afgørelser på et niveau, der både er uhensigtsmæssig,

Afrundende generelle bemærkningerEn af de afgørende udfordringer ved realisation af den fremsatte lovpakke, at der ikke er denmængde ledige jobs, som skulle være til stede for at de beskrevne forløb ideelt kunne mundeud i jobplacering for borgere, der havde opnået en høj grad af jobparathed, omstillingsvilje oghøj motivation.I forhold til fleksjob indebærer reformen en forringelse af incitamentet for arbejdsgiveren, idetdet fremover er borgeren, der skal modtage fleksjobsydelsen. I en tid med stor ledighed, oghvor incitamentet hos den, som sidder med jobs, virksomheden, fjernes, vil der ved ledigejobs uden tvivl ske et valg til fordel for den person, som ikke har en funktionsnedsættelse,komplekse behov eller lignende, altså den ”normale” jobsøgende. Fordomme,modforestillinger og ønsket om at ansætte den en person, som forudsætningsvis ikke krævertilpasning, hjælpemidler, sekretærbistand m.v. vil uvægerligt være resultatet. At man så i kraftaf en nedsat fleksjobsydelse til borgeren, der søger fleksjob dermed forsøger at stimulerepgl. til at arbejde hen imod øget timetal og, på sigt, løn på almindelige vilkår, vil kun haveeffekt i det omfang at den ”problematiske” borger overhovedet lukkes ind på arbejdspladsen.Førtidspension beskrives som sidste udvej, når alle andre foranstaltninger i henhold tillovgivningen – er mislykket.I Dansk Blindesamfund er der stor forståelse for, at denne løsning skal være den sidsteudvej, og at der ideelt bør kunne findes frem til ordninger, der repræsenterer en fleksibel,helhedsorienteret og kreativ tankegang, som indebærer, at enhver borger, eventuelt medkomplekse behov, med en funktionsnedsættelse som fx et synshandicap, kan opnåbeskæftigelse på fleksjob, med løntilskud, på deltid, som finansieres af løn og af ydelser fradet offentlige. Dette forudsætter at barrierene overkommes af den enkelte og fjernes viaordentlige transportordninger, via rehabilitering / revalidering, som er effektiv, tager højde forborgerens ønsker og kompetencer, evner og kræfter og som kan ske som beskyttetbeskæftigelse, på normale vilkår m.v.

rakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættesind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.I forbindelse ved opfølgningen er der taget stilling til følgende merudgif-ter:HåndsrækningerHåndsrækninger til oplæsning af post:Der er hidtil udmålt 18 timer årligt til oplæsning af post. Det drejer sighovedsageligt om post der ikke kan læse op på din PC; håndskrevnebreve, breve i tabel og kolonneform m.v.Merudgiftsydelsen i servicelovens § 100 er et supplement til øvrige be-stemmelser om støtte i den forstand, at hvis en støtteydelse kan opnåsgennem ensærlig bestemmelse i serviceloveneller bestemmelser i an-den lovgivning, så skal støtten ydes efter specialbestemmelsen.Der er efter en konkret og individuel vurdering mulighed for at yde hjælptil oplæsning af post efter servicelovens § 83. Der kan derfor ikke ydeshåndsrækninger til oplæsning af post efter § 100, når dette er reguleret ianden bestemmelse.Jeg kan som tidligere nævnt tilbyde at kontakte visitator ved XX Serviceherom, eller du kan selv kontakte hende på mail. Jeg hører gerne fra dig,hvis du ønsker, at jeg kontakter visitator.Håndsrækninger til indkøb af tøj:Der er hidtil udmålt 18 timer årligt tilindkøb af tøj. Det vurderes at det vil være i strid med praksis at udvidedin ledsageordning ved at bevilges yderligere ledsagetimer (håndsræk-ninger til indkøb af tøj) ud over de 15 timer pr. måned, der maksimaltkan bevilges efter servicelovens bestemmelse om ledsageordningen. Duhar til sagen oplyst, at du ønsker, at have familie eller venner til at vej-lede dig i indkøb af tøj. Y Kommune er opmærksomme på dette, menfinder ikke, at det kan føre til et andet resultat, da der alene vurderes atvære tale om en aktivitet som er svarende til ledsagelse efter servicelo-vens § 97. Der lægges i den forbindelse vægt på, at det vurderes, at derer tale om en selvvalgt aktivitet, som ikke indeholder socialpædagogiskindhold. Vedlagt er principafgørelse C-35-06.Håndsrækninger til indkøb af ting til hjemmet:Der er hidtil udmålt 14timer årligt til indkøb af ting til hjemmet. Det vurderes at det vil være istrid med praksis at udvide din ledsageordning ved at bevilges yderligereledsagetimer (håndsrækninger til indkøb af ting til hjemmet) ud over de15 timer pr. måned, der maksimalt kan bevilges efter servicelovens be-stemmelse om ledsageordningen. Du er tidligere i afgørelse af23.02.2011 meddelt, at der gives afslag på håndsrækninger til indkøb afstørre ting til hjemmet. Det fremgår i afgørelse af 21.03.2011, at der erudmålt 14 timer til håndsrækninger til indkøb af ting til hjemmet, f.eks. iforbindelse med af køb af planter til haven. Det vurderes at der er taleom en aktivitet som er svarende til ledsagelse efter servicelovens § 97.Der lægges i den forbindelse vægt på, at det vurderes, at der er tale omen selvvalgt aktivitet, som ikke indeholder socialpædagogisk indhold.Vedlagt er principafgørelse C-35-06.

Det er i forbindelse med sagens behandling oplyst ved kørselskontoretRegion U, at taxichaufføren kan følge en patient hele vejen til en afde-ling.Under henvisning til sektoransvarlighedsprincippet vurderes det, at denhjælp du måtte have behov for, mens du opholder dig på sygehuset, kanog skal varetages af sundhedssektoren.Du har til sagen oplyst, at det ofte indebærer ventetider for dig i forbin-delse med kontroller eller undersøgelser på sygehuset. Endvidere har duoplyst, at det har været en uvurderlig støtte at have dine forældre medpå sygehuset. Det er tale om mange besøg på sygehuset, og du har ogsåhaft særlig brug for at have din mor med ved samtale med diætist, dadet er hende som laver aftensmad til dig.Y Kommune er opmærksomme pa disse forhold, men finder ikke, at detkan føre til et andet resultat, da det vurderes, at den støtte du får af di-ne forældre i forbindelse med sygehusaftaler, er af samme karakter,som enhver anden borger vil have behov for i forbindelse med sygehus-aftaler. Dermed skønnes det ej heller at være en nødvendig merudgiftsom følge af det nedsatte funktionsniveau. Vedlagt er principafgørelse78-11.Således er de tidligere udmålte merudgiftsbeløb til ovenstående tagetud af beregningen, hvilket betyder, at der i alt til håndsrækninger erudmålt årligt kr. 5.400,- jf. bevillingsskrivelse af 21.03.2011.Taxikørsel:Taxikørsel til indkøb i Bilka;du har ansøgt om taxikørsel til større indkøbi Bilka. Du meddeles afslag med den begrundelse at det vurderes, at derikke er tale om en nødvendig merudgift som følge af det nedsatte funkti-onsniveau. Der er ved afgørelse lagt vægt på, at der i Y-by findes flereforskellige dagligvareforretninger, der kan opfylde behovet for dagligva-reindkøb.Taxikørsel til dine forældre;der er hidtil udmålt taxikørsel til dine foræl-dre 25 gange om måneden i forbindelse med, at du indtager dit aftens-måltid hos dine forældre.Vi har haft korrespondance om, hvorvidt det kunne være muligt, at duselv kunne tilberede et aftensmåltid nogle af ugens dage. Dette menerdu ikke, er dig muligt, da det falder dig meget besværligt grundet dinblindhed, din nedsatte nyrefunktion og depression. Jeg har den28.10.2011 talt med Synskonsulent YY, og hun vil kontakte dig og tageen drøftelse med dig omkrig dette emne. Desuden vil jeg gerne anmodeom dit samtykke til, at jeg kontakter din diætist med henblik på, at ind-hente oplysninger der kan belyse sagen i forhold til, hvorvidt du vil værei stand til at tilberede et måltid aftensmad, der overholder den diæt, duanbefales. Jeg vil gerne bede dig oplyse mig navn og evt. tlf. nr. på dindiætist.Således gælder nuværende omfang af bevilling indtil der træffes afgø-relse om andet, dog med en anden vurdering og udregning af dennød-vendigemerudgift.Y Kommune har indgået aftale med XX-trafik om flextur. Det er en ord-ning, som kan benyttes af alle, og man hentes ved bopælen, og bringestil den adresse man måtte ønske (start- eller slutadresse skal være i Re-gion U). Det koster kr. 7 kr. pr. kørt km. dog minimum 35 kr. pr. tur.Den nødvendige merudgift beregnes som den fulde udgift til kørsel medflextur, da Det Sociale Nævn i sin afgørelse af 16.03.2011 finder, at denødvendige merudgifter til taxa befordring særligt knytter sig til småtu-re, hvor alternativet for en seende uden gangproblemer ville have væretat gå eller cykle. Det vurderes, at det ikke ville være ualmindeligt at cyk-le 8 km. t/r.

Taxikørsel til træning i motionscenter;der er hidtil udmålt taxikørsel tiltræning i Y-by Motionscenter 2 gange ugentlig.Du fastholder, at du træner to gange ugentligt, hvorfor bevillingen hertilfastholdes, dog med en anden vurdering og udregning af dennødvendi-gemerudgift (som ovenfor beskrevet).Der er lagt særlig vægt på, at det ud fra et helbredsmæssigt perspektiver vigtigt, at du får motion, og desuden er der lagt vægt på, at du ikkehar mulighed for at vælge anden motionsform i dit hjem eller motionsom f.eks. løb eller cykling direkte fra din bopæl.Den nødvendige merudgift beregnes som den fulde udgift til kørsel medflextur, da Det Sociale Nævn i sin afgørelse af 16.03.2011 finder, at denødvendige merudgifter til taxa befordring særligt knytter sig til småtu-re,hvor alternativet for en seende uden gangproblemer ville have været atgå eller cykle.Flextur: 4 km t/r 2 gange om ugen, 45 uger om året χ 7 kr. pr. km =kr. 2.520,-Der gøres opmærksom på, at du har pligt til at oplyse, hvis der er æn-dringer i dine forhold, der kan have betydning for hjælpen, jf. retssik-ker-hedslovens § 11 stk. 2.Det betyder, at du skal oplyse, hvis f.eks. dit kørselsbehov ændrer sig iforhold til det som fremgår af denne afgørelse.Endvidere gøres der opmærksom på, at det udmålte merudgiftsbeløb ik-ke må anvendes til kørsel til andet formål.Du bedes derfor om ca. tre måneder kunne sandsynliggøre din merudgifttil transport til Motionscentret - det kan ske ved f.eks. at gemme taxi-kvitteringer.Taxikørsel til din bror i X-by;der er hidtil ydet individuel taxikørsel tildette formål 2 gange om måneden.Det findes, at den udregning der er foretaget i afgørelse af 01.04.2011er i strid med Det Sociale Nævns afgørelse af 16.03.2011 da 15 km hvervej må være at betragte som en distance, der er ud over hvad man al-mindeligvis ville gå eller cykle.Det vurderes, at du ville kunne befordre dig ind til din bror ved at benyt-te individuel taxikørsel fra din bopæl til busstoppested (700-800 m fradin bopæl), bus (eller alternativt tog) ind til X-by og individuel taxikørselfra stoppested til din brors bopæl.Der er således taget hensyn til, at du med individuel taxikørsel til bus-stoppested kan undgå for lang ventetid, hvor din fod belastes, når duskal stå op.Det er ved X-by Taxi oplyst den 01.11.2011 at aftens starttakst er kr. 50ind. de første 1,1 km (dagstaksten er kr. 30 og ingen km ind.).Således beregnes den nødvendige merudgift som udgiften til individueltaxikørsel fra din bopæl til stoppested og fra stoppested i X-by til dinbrors bopæl, 50 kr. x 2 x 2 = kr. 200 pr. besøg, svarende til kr. 400 pr.måned, årligt kr. 4.800,-Taxikørsel i forbindelse med besøg hos din kæreste i Z-by;der er hidtilydet individuel taxikørsel til X-by banegård i forbindelse med besøg hosdin kæreste i Z-by én gang pr. måned. Der er ydet individuel taxikørselmed den begrundelse, at du skal skifte tog i T-by, hvis du tager toget fraY-by station.

Af oplysninger pa ruteplanen.dk ses det at der er mulighed for at rejsemed tog fra Y-by station til X-by Station, skift i X-by med afgang til Z-byfra samme perron. Der er læskure med bænke på perronerne på X-bystation.Du har til sagen oplyst, at du ikke kender X-by station, og du har ikkemulighed for at få mobility træning hertil grundet din fods tilstand. Jeghar den 28.10.2011 talt med Synskonsulent YY vedr. dette emne, og af-talt at hun vil kontakte dig desangående. Hun kan tilbyde dig at tage digmed og gå turen én enkelt gang, derpå kan hun vurdere, hvor mangegange, og hvor langt du i givet fald skal gå for at lære ruten at kende.Herefter vil jeg med din tilladelse indhente svar fra lægelig side på omdette er acceptabelt i forhold til hensynet til din fod. Indtil dette er be-lyst, og der evt. er truffet en anden afgørelse, fastholdes den nuværen-de bevilling. 25 km pr måned x kr. 20 x 12 (årligt) fratrækkes 25 km pr.måned x kr. 2 x 12 (årligt), som vurderes at være den udgift du villehave haft, hvis du ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Afstandenvurderes at være ud over hvad man almindeligvis ville gå eller cykle. Kr.5.400,-Der gøres opmærksom på, at du har pligt til at oplyse, hvis der er æn-dringer i dine forhold, der kan have betydning for hjælpen, jf. retssik-kerhedslovens § 11 stk. 2.Det betyder, at du skal oplyse, hvis f.eks. dit kørselsbehov ændrer sig iforhold til det som fremgår af denne afgørelse.Endvidere gøres der opmærksom på, at det udmålte merudgiftsbeløb ik-ke må anvendes til kørsel til andet formål.Øvrig kørsel til sociale formål;du ansøgte ved samtalen den 19.07.2011om kørsel til besøg hos din familie og dine venner 3-4 gange om måne-den. Du oplyste, at det drejer sig om kørsel til B-by, C-by, X-by, E-by ogD-by.Ved befordring fra dit hjem til B-by, C-by og D-by er det nødvendigt atforetage skift ved transport med offentlige transportmidler, hvilket for-mentlig indebærer at du skal både stå og gå, hvorfor det ikke vurderesat være en mulighed for dig grundet din fods tilstand. Det vurderes atdu har mulighed for at befordre dig ved brug af flextur til disse stræk-ninger.Ved befordring til E-by og X-by vurderes det, at du ville kunne befordredig ind til både E-by og X-by ved at benytte individuel taxikørsel fra dinbopæl til busstoppested, bus (eller alternativt tog) ind til E-by eller X-byog individuel taxikørsel fra stoppested til dit bestemmelsessted.Der er således taget hensyn til, at du med individuel taxikørsel til og frabusstoppested kan undgå for lang ventetid, hvor din fod belastes, når duskal stå op.Det vurderes, at der kan ydes nødvendige merudgifter til følgende be-stemmelsessteder og med følgende omfang:1.2.3.4.5.B-by, 4 gange årligtC-by, 4 gange årligtD-by, 4 gange årligtE-by, 4 gange årligtX-by 4 gange årligt

Den årlige nødvendige merudgift til befordringen er beregnet pa følgen-de måde:Ad. 1) Kørsel til B-by med flextur fire gange årligt; 14 km x 2 x 4 gangeårligt x kr. 7 pr. km. = kr.784,- Fratrækkes kr. 2 pr. antal km da detvurderes at være den udgift du ville have haft, hvis du ikke havde haften funktionsnedsættelse. Afstanden vurderes at være ud over hvad manalmindeligvis ville gå eller cykle. 784 kr. - (112 km x 2 kr.) kr. 224 = kr.560,-Ad 2) Kørsel til C-by med flextur fire gange årligt; 12,5 km x 2 x 4 gan-ge årligt x kr. 7 pr. km = kr. 700,- Fratrækkes kr. 2 pr. antal km da detvurderes at være den udgift du ville have haft, hvis du ikke havde haften funktionsnedsættelse. Afstanden vurderes at være ud over hvad manalmindeligvis ville gå eller cykle. 700 kr. - (100 km x 2 kr.) kr. 200 = kr.500,-Ad 3) Kørsel til D-by med flextur fire gange årligt; 23 km x 2 x 4 gangeårligt x kr. 7 pr. km = kr. 1.288,- Fratrækkes kr. 2 pr. antal km da detvurderes at være den udgift du ville have haft, hvis du ikke havde haften funktionsnedsættelse. Afstanden vurderes at være ud over hvad manalmindeligvis ville gå eller cykle. 1.288 kr. - (184 km x 2 kr.) kr. 368 =kr. 920,-Ad 4) Kørsel til E-by med individuel taxikørsel og bus fire gange årligt.Det er ved Y-by Taxi oplyst den 01.11.2011 at aftens starttakst er kr. 50ind. de første 1,1 km (dagstaksten er kr. 30 og ingen km ind.).Således beregnes den nødvendige merudgift som udgiften til individueltaxikørsel fra din bopæl til stoppested og fra stoppested i E-by til dit be-stemmelsessted, kr. 50 fra din bopæl til stoppested og skønsmæssigtsat til 70 kr. fra stoppested til dit bestemmelsessted, da det ikke er op-lyst, hvor lang en strækning det drejer sig om, (kr. 50 x 2) + (kr. 70 x2) x fire gange årligt = kr. 960 årligt.Ad 5) Kørsel til X-by med individuel taxikørsel og bus fire gange årligt.Det er ved Y-byTaxi oplyst den 01.11.2011 at aftens starttakst er kr. 50ind. de første 1,1 km (dagstaksten er kr. 30 og ingen km ind.).Således beregnes den nødvendige merudgift som udgiften til individueltaxikørsel fra din bopæl til stoppested og fra stoppested i X-by til dit be-stemmelsessted, kr. 50 fra din bopæl til stoppested og skønsmæssigt sattil 70 kr. fra stoppested til dit bestemmelsessted, da det ikke er oplyst,hvor lang en strækning det drejer sig om, (kr. 50 x 2) + (kr. 70 x 2) xfire gange årligt = kr. 960 årligt.

December 2011Afgørelse i sag om merudgifter efter servicelovens § 100Der er truffet ny afgørelse i forlængelse af din henvendelse den 28. no-vember 2011 i din sag om merudgifter efter servicelovens § 100. Denneafgørelse skal ses i forlængelse af seneste afgørelse vedr. merudgifter af25. november 2011.Du har ret til at modtage en månedlig merudgiftsydelse på kr. 6.500,- dadine sandsynliggjorte nødvendige merudgifter er opgjort til kr. 75.424,-årligt. Afgørelsen har virkning fra 01.12.2011.Der er d.d. anvist kr. 500,- til din konto som korrektion for perioden01.12.2011-31.12.2011.Der henvises venligst til vedlagte ”bilag til bevilling af godkendte merud-gifter”. Der gøres opmærksom på at der er tale om to bilag, hvor beløbetpå bilag 1 er overført til bilag 2, således at det samlede beløb og detmånedlige merudgiftsbeløb til udbetaling fremgår af bilag 2.Du har ved henvendelse den 28. november 2011 gjort opmærksom påfølgende punkter:Kørsel til træning i Y-by Centret:Der vil være tale om minimumsprisen på kr. 35 pr. tur ved kørsel medflextur fra dit hjem til Y-by Centeret og retur.Den nødvendige merudgift er beregnet ud fra, at du træner to gangeugentlig og skønnet 46 uger årligt, da der erfaringsmæssigt vil være taleom dage, hvor der ikke er mulighed for at træne grundet sygdom, ferieog andre aftaler m.v.35 x 2 x 2 x 46 uger = kr. 6.440,-Der gøres opmærksom på, at du har pligt til at oplyse, hvis der er æn-dringer i dine forhold, der kan have betydning for hjælpen, jf. retssikker-hedslovens § 11 stk. 2.Det betyder, at du skal oplyse, hvis f.eks. dit kørselsbehov ændrer sig iforhold til det som fremgår af denne afgørelse.Endvidere gøres der opmærksom på, at det udmålte merudgiftsbeløb ik-ke må anvendes til kørsel til andet formål.Du bedes derfor om ca. tre måneder kunne sandsynliggøre din merudgifttil transport til Motionscentret – det kan ske ved f.eks. at gemme taxi-kvitteringer.Kørsel til i bror i X-by:Du har d.d. oplyst, at du har fået oplyst ved taxiselskab, at udgiften forkørsel fra busstoppested til din brors bopæl vil udgøre en udgift på ca.kr. 70, da der er tale om 2,8 km.Således beregnes den nødvendige merudgift som udgiften til individueltaxikørsel fra din bopæl til stoppested, 50 kr. x 2 = kr. 100, og fra stop-pested i X-by til din brors bopæl, 70 kr. x 2 = kr. 140, i alt kr. 240pr. besøg, svarende til kr. 480 pr. måned, årligt kr. 5.760,-Juice og druesukker:Merudgiften er ved en fejl faldet ud af oversigten ”bilag til bevilling afgodkendte merudgifter”. Det beklager jeg.

Det hidtidige godkendte merudgiftsbeløb fremgår nu igen af vedlagte ”bi-lag til bevilling af godkendte merudgifter”.Indvendig vinduespudsning:Det Sociale Nævn har i afgørelse af 23.11.2011 stadfæstet Y-by Kom-munes afgørelse om, at du ikke er berettiget til indvendig vindues-pudsning efter servicelovens § 83.Det fremgår heraf, at du selv kan varetage den indvendige vinduespuds-ning.Således skønnes det, at der ikke er forbundet en nødvendig merudgift tilhåndsrækninger til indvendig vinduespudsning, da du selv kan varetageopgaven.Således er beløbet der tidligere var godkendt til håndsrækning til ind-vendig vinduespudsning, kr. 210 fire gange årligt, i alt kr. 840,- taget udaf ”bilag til bevilling af godkendte merudgifter”.Dette lader tilbage et årligt beløb på kr. 800 til udvendig vinduespuds-ning.Der gøres opmærksom på, at du har pligt til at oplyse, hvis der er æn-dringer i dine forhold, der kan have betydning for hjælpen, jf. retssikker-hedslovens § 11 stk. 2.

"Total aflastning vil derfor sige, at pt. ikke må støtte på sinfod. Dette giver selvfølgelig en del problemer i relation tilpt.s blindhed. Det vil derfor efter vores vurdering være nød-vendigt at pt. transporteres på en sådan måde, at pt. kanmedbringe kørestol, og at der skal være hjælp til at få pt.transporteret fra transportkøretøjet indtil hvor pt. end skalhen."Efter gennemlæsning af kommunens afgørelser om dækningaf merudgifter til befordring efterlades man med det indtrykat sagsbehandleren ikke har gjort sig klart hvad blindhedenbetyder for borgeren i sammenhæng med et lægeligt kravom at pågældende så vidt muligt skal benytte kørestol.Hvordan skal borgeren med disse begrænsninger kunne fo-retage skift fra flextrafik til bus, fra bus til tog, omstigningfra tog til tog, fra tog til taxi og visa versa?Hvordan skal en enlig boende blind borger administrere ogdokumentere de mange elementer i bevillingen?Udarbejdet af Dansk Blindesamfund på grundlag af en aktuelklagesag.september 2012

Dansk Erhvervs høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om aktivbeskæftigelsesindsats mvDansk Erhverv skal for så vidt angår det beskæftigelsesmæssige henvise høringssvaret af 21. sep-tember 2012 fra Dansk Arbejdsgiverforening.I nærværende høringssvar forholder Dansk Erhverv sig derfor alene til lovforslagets bestemmel-ser vedrørende sammensætning af rehabiliteringsteam og lovforslagets bestemmelser om, atkommunerne tvinges til kun at kan købe sundhedsfaglig rådgivning af regionerne og ikke forsathave mulighed for at samarbejde med privatpraktiserende speciallæger og andre sundhedsleve-randører i forhold til udarbejdelse af speciallægeerklæringer til brug for rehabiliteringsindsatsen.Hvis lovforslaget gennemføres vil det betyde, at regionerne opnår en ikke hensigtsmæssig mono-polstatus i forhold til klinisk rådgivning og vejledning af kommunerne. Dermed bliver regionerneflaskehals i forhold til en effektiv rehabiliteringsindsats, hvis ikke den fornødne kapacitet forefin-des i regionerne.Samtidig vil regionerne egenhændigt fastsætte prisen for sundhedsfaglig rådgivning, selvomkommunerne via konkurrenceudsættelse af udarbejdelse af speciallægeerklæringer har mulighedfor at opnå en bedre pris end den regionerne fastsætter.Dansk Erhverv opfordrer derfor kraftigt til, at kommunerne stadig får mulighed for at videreførede allerede eksisterende offentlig-private samarbejder, hvor kommunerne gennem partnerskabmed en privat leverandør har opnået hurtig og fleksibel adgang til speciallæger, der har forkortettiden i forhold til sundhedsfaglig afklaring og dermed den samlede sagsbehandlingstid.Dansk Erhverv skal samtidig understrege, at vi finder det dybt uheldigt såfremt lovforslaget ogsåpå andre områder afholder private eller selvejende virksomheder fra forsat at indgå som leveran-dør og partner i forhold til en borgers rehabiliteringsforløb.

Der henvises til, at man skal anvende Lov om aktivbeskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11.Opkvalificering på andre vilkår manglerspecifikation. Man har ret til 6 ugers selvvalgtuddannelse, men er det på fuld tid og hvordansikres det, at borgere med skånebehov blivertilgodeset, så det afspejles i tilbuddet f.eks. ved atforlænge forløbet.Rehabiliteringsplanens forberedende del beskriverog dokumenterer sagen. Der udarbejdes IKKE enindstilling og det tilkendes ikke om borgeren skalindstilles til ressourceforløb, fleksjob eller FP.Det er foreslået at arbejdsevnemetoden, deranvendes til vurdering i forbindelse medforlængelsesmuligheder for sygedagpenge, skalerstattes af rehabiliteringsplanen forberedende del,hvis den sygemeldte vurderes til at være berettigettil revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller FP.Der mangler derfor en beskrivelse af, hvordan mankommer fra sygedagpengeperioden, hvorarbejdsevnemetoden skal være det værktøj der eranvendes til at kortlægge begrænsninger ogskånebehov for den sygemeldte tilRehabiliteringsplanen, der skal fokusere påudvikling af arbejdsevne.Det ses som en modstridende opgave isygedagpengeteamet, at man i de første 52 ugerskal anvende arbejdsevnemetoden og forberede ensag for mulig forlængelse, for dernæst atintroducere rehabiliteringsplanen for en afgørelseom forlængelse.Der er i lovforslaget ikke taget højde for, atindsatsen skal igangsættes langt tidligere.Fastholdelse på den hidtidige arbejdsplads kræverogså en tværfaglig indsats.Der henvises til, at beskæftigelsesministerenbemyndiges til at fastsætte nærmere regler for,hvordan rehabiliteringsplanens beskrivelse afpersonens arbejdsevne og dokumentation forforudgående indsats skal indgå ibeslutningsgrundlaget i sager om ressourceforløb,fleksjob, revalidering, ophør af sygedagpengepengepå grund af varighedsbegrænsningen ellerførtidspension. Det er en afgørende del af

lovforslaget, som hermed ikke er beskrevet og deter en meget stor betydning for vores medlemmer,der ofte er fastlåst i et udredningsforløb isygedagpengesystemet.Det er anført, at kommunen er ansvarlig for at fåforelagt sagen for teamet med baggrund i denforberedende del af rehabiliteringsplanen. Teametsanbefaling og om der sker en forelæggelse af sagenkan ikke påklages. Det er anført at det er en del afforvaltningsudøvelse som led i sagsbehandling.Er det ikke i strid med retssikkerheden? Hvad skerder så, hvis en borger ikke er enig i, at der ikke skalske en indsats, som er et led i den forberedendedels formål at finde ud af?Kompetence til at træffe beslutning ligger hos denenkelte forvaltning. Hvilke overvejelser har mangjort sig, hvis der er modstridende afgørelser i deenkelte forvaltninger.FørtidspensionArbejdsevne kan og skal udvikles i en konkretsammenhæng. Der skal ske et opgør medarbejdsprøvninger, hvor formålet er atdokumentere manglende arbejdsevne.Der mangler tydelig markering af, hvornår enborger, visiteret til et forløb, kan klage over forløbeller indsats. Det er i forslaget skitseret, at borgerenskal have ejerskab og være med ibeslutningsforløbet, men en sårbar ung eller enkronisk smertepatient kan eller vil måske ikke sigefra, hvis indsatsen er forkert.Kriterierne for fleksjob ændres som bekendt. Hvisarbejdsevnen ikke kan forbedres og denpågældendevarigtkun kan arbejde få timer omugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledesen sag om førtidspension.Den fremtidige ordning, skal fremtidssikrefleksjobordningen?Det første fleksjob kan uanset alder kun bevilges foren 5 årig periode.For personer under 40 år skal der ske enrevurdering hvert 5 år, for at undersøge ompersonen opfylder betingelser for et nyt midlertidigtfleksjob på 5 år.Personer over 40 år, kan efter det førstemidlertidige fleksjob på 5 år, få permanent fleksjob,såfremt kommunen vurderer at arbejdsevnenfortsat er nedsat og det ikke er muligt at overgå tilbeskæftigelse på ordinære vilkår.En person hvis arbejdsevne er dokumenteretvæsentligt og varigt nedsat og hvor kommunenvurderer at arbejdsevnen er meget lille, kan blivevisiteret til fleksjob, hvis der er mulighed for atarbejdsevnen kan udvikles, således at personen kan

øge sin arbejdsindsats på et senere tidspunkt.Hvor ligger motivationen for arbejdsgiveren i atansætte en person i fleksjob efter de nye regler?Reformforslaget vil give arbejdsgiveren øgetarbejdsbyrde.Det bliver dyrere for arbejdsgiveren at ansætte enperson i fleksjobHvordan skal den effektive arbejdstid fastlægges?.Kan den fleksjobvisiterede arbejde det samme antaltimer dag/uge/måned, eller skal arbejdsgiverenhver måned indberette forskellige timer alt efterhvor effektiv fleksjobberen har været i denpågældende måned.Hvordan beregnes tilskuddet?Beregning af tilskud vil ske på baggrund af defaktiske timer den fleksjobvisiterede har arbejdet iden pågældende periode, endvidere vil der skemodregning i udbetaling af ledighedsydelsen,såfremt den fleksjobvisiterede får løbendeudbetalinger fra fx pensionsordninger, har andreindtægter eller indbetaler eget bidrag pension.Hvordan skal man beregne tilskuddet tilfleksjobansatte med skiftende arbejdstider,akkorder, skifteholdstillæg, forskudt tjeneste m.v.?FunktionærlovenFleksjobansatte kan ikke længere være omfattet affunktionærloven, hvis deres ugentlige effektivearbejdstid er 8 timer eller derunder.Løbende opfølgning og udarbejdelse af statusDer afholdes midtvejsstatus efter 2½ års ansættelsei fleksjobbet.For personer over 40 år er det første fleksjobmidlertidigt. Hvad med borgere, der er visiteret tilfleksjob før reformen træder i kraft. Kan dettesidestilles med det første job. Person A har fåetfleksjob i 2003, været ansat i flere forskellige jobssiden og løbende fået tilpasset sine skånehensyn.Personer skal visiteres til fleksjob i få timer, hvisarbejdsevnen kan udvikles, således at personen pået senere tidspunkt kan øge sin arbejdsindsats. Dahele lovforslaget bygger på, at personer med megetlille arbejdsevne skal tilbydes fleksjob fremforpension, er det en vag formulering, der igen åbnerop for muligheden for fortolkning af begrebet fåtimer.Hvilke dokumentationsmuligheder ses der medhensyn til at synliggøre hvorvidt en person kan

udvikle arbejdsevnen eller ej?Løbende opfølgning skal foregå efter 2½ årsansættelse i fleksjob (også gældende for personeransat i fleksjob før 1/1 2013). Opfølgningen gælderændringer i den ansattes forhold for at vurdere omden pågældende ikke længere er berettiget tilfleksjob. Dette skal ske ved en personlig samtalemed den ansætte og kommunen kan efter behovinddrage arbejdsgiveren. Den ansatte skalunderrette kommunen, hvis arbejdstiden sættesned eller hvis der sker andre ændringer.LedighedsydelseHvis baggrunden for at den pågældende har haft enlønindtægt på 36.353 kr. eller derover er, atpågældende har arbejdet i et omfang der medfører,at den pågældende ikke længere kan anses forberettiget til fleksjob, skal kommunen træffeafgørelse om dette. Indtil kommunen har truffetafgørelse om, at den pågældende ikke længere erberettiget til fleksjob, kan der udbetalesledighedsydelse.Det er et vitalt opgør med den nuværende ordning,at man sidestiller lønindtægt med ordinært arbejde.Skånehensyn er andet end timeantal!Grundlaget for vurdering af, om en person fortsatopfylder betingelserne for fleksjob, skal fremgå afrehabiliteringsplanens forberedende del.Der skal foretages en samlet vurdering afmodsatrettede oplysninger, der henholdsvis foreller imod, at den pågældende fortsat opfylderbetingelserne.Hvor er retten til klage/indsigelser her?FastholdelsesfleksjobFor at komme i betragtning til at få tilkendt fleksjobpå den hidtidige arbejdsplads, at personen har haft12 mdr. forudgående ansættelse underoverenskomsternes sociale kapitler eller på særligevilkår på arbejdspladsen.Det betyder at arbejdsgiveren i et år skal væreindstillet på at personen har et større sygefravær,er mindre effektiv og ikke mindst at borgeren evt.skal gå ned i løn for at fastholde jobbet.Selvstændige i fleksjobDer indføres lempeligere visitationskrav tilselvstændige erhvervsdrivende, hvor der alene sespå arbejdsevnen i forhold til arbejdet i denselvstændige virksomhed. Det er således ikke etkrav, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til

ethvert erhverv.Det er en uhørt forskelsbehandling.Spørgsmålet om kommunernes brug aflægekonsulenter har været genstand for megetopmærksomhed og der er bred enighed om, atproblemerne skal løses gennem fastsættelse afbindende regler for lægekonsulenternes arbejde. Isager om ressourceforløb, fleksjob ogførtidspension skal man fremover kun rekvirererådgivning fra klinisk funktion fra regionen.Der er altså et anerkendt problem, man har fundeten løsning på, UDEN at ændre på denne urimeligepraksis på sygedagpenge og kontanthjælpsområdet,der ligger forud. Det betyder, at dokumentationensom er altafgørende for at blive visiteret til et forløbstadig ligger hos de lægekonsulenter, somkommunerne arbejder sammen med i dag.Ved tilkendelse af midlertidige fleksjob vil der bliveuendelig lang ventetid på en endelig afgørelse i enarbejdsskadesag. I dag træffes der en endeligafgørelse om tab af erhvervsevne, når der tilkendesfleksjob og man har et ansættelsesforhold. Detbetyder, at man kan få kapitaliseret 50% af enerstatningssum. Nu vil man fortsætte med enløbende ydelse i årevis og mister dervedmuligheden for at investere sin erstatning, ligesomden skadesramte familie rammes dobbelt, hvishan/hun mister livet. Den løbende ydelse vil ophørei den forbindelse.En borger, bliver efter � års sygdom arbejdsprøvetfor at vurdere hvilke begrænsninger sygdommenhar for arbejdsevnen. På det tidspunkt er det ikkeklart, hvilke skånehensyn der er behov for. Derbliver ikke fulgt op i forløbet. Samtidig er derindhentet en speciallægeerklæring, derdokumenterer en diagnose. Vi nærmer os nu 1 årssygemelding og der skal endnu en arbejdsprøvningtil, fordi nu er skånehensyn blevet koblet sammenmed en diagnose med kendte skånebehov. Midt idette forløb skal man altså ændre metoden forvurdering og tænke udvikling af arbejdsevne. Detbør specificeres hvilke konkrete metoder man vilanvende hvornår.

GenereltDansk Handicap Forbund anerkender, at der er behov for nytænkning af støtten tilmennesker, som har en nedsat arbejdsevne. Forbundet har længe ønsket et øget fokus påat tage udgangspunkt i borgerens ønsker og livssituation. Derfor støtter vi ideen om atlægge vægt på tværfaglighed gennem etablering af rehabiliteringsteams og de individuelttilrettelagte ressourceforløb, hvor der lægges vægt på udvikling af arbejdsevnen. Det eroverordnet set gode tiltag, som med den rette konstruktion vil have en positiv effekt for detenkelte menneske med nedsat arbejdsevne. Vores høringssvar vil bære præg af, at vi seret behov for at styrke borgernes retssikkerhed gennem ’den mest hensigtsmæssigekonstruktion’ af rehabiliteringsteams og ressourceforløb.Forbundet vil samtidig pege på en række alvorlige problemstillinger i reformforslaget, somkanfå den betydning, at målsætningen om, at flere skal have en tilknytning tilarbejdsmarkedet (og helst uden støtte), ikke vil kunne nås. Derimod er der, med detfremlagte forslag, en reel risiko for, at flere vil udstødes af arbejdsmarkedet og vil bliveparkeret udenfor – blot med nye ’etiketter’.Grundet den økonomiske krise og demografiske udvikling er der behov for at reformere, såflest mulige kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men helt grundlæggende må viadvare imod at reformere på dette område af sparehensyn og uden hensyntagen til demange input, som er afgivet fra fagpersoner og organisationer. Virker reformen ikke efterhensigten, er det rigtig dårlig samfundsøkonomisk tænkning, som risikerer at forstærke deproblemstillinger og udgifter, man vil stå med om fem, 10 og 15 år fremme i tiden.Det er vores erfaring, at mennesker med funktionsnedsættelser, som har en nedsatarbejdsevne, både kan og vil bidrage til samfundet. Men det kræver et solidt fundament af

kompensationsordninger, som giver disse borgere lige muligheder i forhold til andre i entilsvarende alder og livssituation. Det betyder, at der skal være let og smidig adgang tilkompensation, økonomiske tryghed, en håndholdt individuel indsats og et arbejdsmarked,som kan tilbyde at tage imod disse borgere. Paradoksalt nok står der allerede i dag 17.000afklarede fleksjobbere klar til at komme i job, som ikke er der. Denne problemstilling synesreformen ikke at have en løsning på.Eftersom reformen ikke indeholder initiativer til at skabe flere arbejdspladser tilfleksjobberne, risikerer vi, at mange i stedet for en plads på arbejdsmarkedet bliverplaceret på meget lave forsørgelsesgrundlag i mange år. Indretningen af den nyefleksjobmodel vil samtidig gøre det sværere og dyrere for virksomhederne at ansættemennesker med handicap, og den modgår principper om ligestilling på arbejdsmarkedet –eftersom fleksjobberne i fremtiden ikke er ansat på lige fod med deres kolleger, men istedet reelt er deltidsansatte med et supplement i form af en offentlig ydelse. Voresvurderinger er derfor, at reformen er i strid med henholdsvis kompensationsprincippet ogdele af FN’s handicapkonvention.Vores konkrete kritikpunkter vil herunder i detaljer fremgå i vores gennemgang af deenkelte elementer i bemærkningerne til reformforslaget:1) Rehabiliteringsteams2) Ressourceforløb3) Fleksjob4) Flere førtidspensionister i job5) Førtidspension og merudgifter

Kommentarer til ’bemærkninger til lovforslagene’1) RehabiliteringsteamsHovedideen med at etablere rehabiliteringsteams er rigtig god. Der er behov for, atborgeren er i centrum, og at de enkelte myndigheder er gode til at arbejde sammen påtværs af faglighed og organiseringer. Men et ens og højt niveau for kvalitet ogretssikkerhedskalsikres via lovgivningen.Dansk Handicap Forbunds erfaring er, at kommunerne i dag på grund af forskelligestørrelser, økonomiske forudsætninger og kulturer, har meget forskellige opfattelser af,hvad der er nødvendigt at tilbyde, for at udfylde den lovgivningsmæssige ramme, somfastsættes af Folketinget. Ved etablering af rehabiliteringsteams er det derfor heltafgørende, at loven sikrer kvaliteten på tværs af alle kommuner (og at dette senereunderstøttes i bekendtgørelser og vejledninger).FaglighedLoven fastsætter alene en model for sammensætning af rehabiliteringsteamet, men synesikke at stille krav til niveauet for faglighed. Vi ser derfor gerne, at der stilles krav om, at deforskellige forvaltningsområders repræsentanter er uddannede fagpersoner. For eksempelat man på beskæftigelses- og socialområdet minimum stiller krav omsocialrådgiveruddannet personale, mens sundhedskoordinatorfunktionen bør have2

specielviden om borgerens primære funktionsnedsættelse. Samtidig det bør præciseres,at alle de relevante fagpersoner skal deltage i alle møder. I modsat fald kan vi havebekymring for, om regionen med den specialviden, der ligger her, som standard vil værerepræsenteret i alle de meget vigtige løbende opfølgningsmøder.Second opinionNogle kommuner er for små til at løfte opgaven med at etablere rehabiliteringsteams, somhar den rette faglighed / kompetencer, og i større kommuner er der en risiko for, at teamskan blive ’for dygtige’ – forstået på den måde, at teams / grupper ofte kommer til at tænkeens. Uanset om der er tale om problemer i små eller større kommuner, så mener vi, at derofte er behov for en second opinion udefra. Forbundet mener, at kvaliteten kunne styrkesvæsentligt, hvis udredninger skulle forelægges VISO’s ekspertnetværk for at uddybe ognuancere de indstillinger, som teamet og borgeren sammensætter. I nogle tilfælde kan detvære nødvendigt, at en ekspert fra VISO deltager i et eller flere møder. Som minimum børdet være sådan, at borgeren har krav på at få inddraget VISO, hvis man af den ene elleranden grund er uenig i teamets syn på sagen. I de tilfælde, hvor der er 100 % enighedmellem borger og team om indstillingen, vil en VISO-udredning ikke være nødvendig.Ekstern borgerrådgivningRehabiliteringsteamet er sammensat af den myndighed, som skal betale for at udføreindsatsen. Dette forhold kan (ikke mindst i lyset af ændringen af serviceloven med krav omat vægte økonomiske hensyn i afgørelser) have betydning for, hvilken indstilling teametender med at komme frem til. Det er derfor helt afgørende, at borgeren har ret tilrådgivning fra en ekstern part – eksempelvis gennem en udvidelse af VISO’srådgivningstilbud – eller ved etablering af en enhed i samarbejde med (medrepræsentation fra) NGO’er. Denne ret bør indskrives i loven med en klar beskrivelse af,hvor mange timers ekstern rådgivning man har ret til.Hurtig og smidig implementeringSom nævnt mener vi, at grundideen med et tværfagligt team, som sammen kan tage enbeslutning – i fællesskab med borgeren, er rigtig god. Vi ser dog en reel fare foropbremsning og rod i processen, når sagen skal overgå fra indstilling til implementering.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at sagen efter færdiggjort indstillingovergår til behandling og afgørelse i de deltagene forvaltning og region. Her er der en reelrisiko for, at sagerne kan gå i stå – ikke mindst hvis der opstår uenighed imellem en ellerflere forvaltninger om den endelige afgørelse. Hvad nu hvis teamets indstilling forudsætterdelafgørelser fra forskellige forvaltninger, hvoraf der gives afslag på nogle? Det er heltafgørende, at det fremgår af loven, at teamets indstilling er et udtryk for den – ud fra enkonkret og individuel vurdering – mest effektfulde indsats, hvorfor forvaltningerne ialmindelighed forventes at bevilge / implementere det forslåede som ekspeditionssager.SamarbejdsproblemerDet må forventes, at de foreslåede rehabiliteringsteams i de fleste – særligt mindrekommuner, vil være en mindre fast stab af medarbejdere. Det er helt afgørende formotivationen og muligheden for en innovativ tilgang, at borgeren har tillid til teametsmedarbejdere, og at der er en god kemi imellem borger og medarbejdere. Det ligger i helegrundtanken, at borgeren skal være i centrum. Derfor er det afgørende, at en borgeresoplevelse af dårlig kemi / samarbejde med teamet respekteres. Det bør derfor indskrives,at en borgers udtryk for samarbejdsvanskeligheder så vidt muligt skal imødekommes. Detkan for eksempel ske ved, at der deltager en anden sagsbehandler, eller3

samarbejdsvanskeligheder søges løst gennem dialog. Det er nemlig grundlæggende imodstrid med tanken om borgeren i centrum for indsatsen (og ødelæggende formotivationen), hvis teamet kommer frem til en indstilling, som borgeren slet ikke er enig i.RehabiliteringsplanenRehabiliteringsplanen er den endelige målsætning for, hvad der skal til, før borgerenendeligt har udviklet en arbejdsevne. I bemærkningerne til lovforslaget savner vi engrundigere beskrivelse af selve beskæftigelsesindsatsen. Det bør fremgå meget tydeligt aflovteksten, at der skal fastsættes regler om, hvordan kommunen vil sikre, at den afklaredeog arbejdsmarkedsparate borger rent faktisk kan opnå et job. Allerede i dag står mangeafklarede fleksjobvisiterede (og førtidspensionister med ønske om et løntilskudsjob) parateuden at kunne få et job. Men de har desværre svært ved at komme videre. Det skyldes enrække barrierer, som reformen ikke synes at komme med et svar på. Mennesker medhandicap har ikke ligesom andre et bredt netværk, og de fleste står uden et udbygget CV,som andre på samme alder. Samtidig er virksomheder ofte tilbageholdende med atansætte mennesker med handicap – ofte på grund af manglende viden og fokus påbarrierer frem for kvalifikationer og personlighed. Vi ved fra undersøgelser og rundspørgerblandt samarbejdspartnere, at det er den håndholdte indsats, som virker. Derfor bør detklart fremgå af rehabiliteringsplanen, hvordan den endeligt afklarede borger kan komme ikontakt med relevante virksomheder, og hvordan indsatsen foreslås implementeret. Kortsagt er vejen til arbejdsmarkedet andet og mere end behandling og personlig afklaring, ogdet bør afspejles i lovteksten.

2) RessourceforløbVisiteringAldersgrænserne for førtidspension ændres, så personer mellem 18 og 40 år, somudgangspunktikkekan tilkendes førtidspension, men i stedet skal visiteres ind i såkaldteressourceforløb, med henblik på udvikling af arbejdsevnen. Vi mener grundlæggende, ataldersgrænsen på 40 år er en rigid regel, da førtidspension bør være rettet imod dem, somhar mistet arbejdsevnen. Og et tab af arbejdsevne har ikke nødvendigvis noget med alderat gøre.Reglerne er dog er dog forsynet med en undtagelse – nemlig personer mellem 18 og 39år, hvor arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat samtidig med, at det er åbenbartformålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.Det er derfor meget vigtigt at få afklaret, hvem den gruppe, som stadig kan visiteres tilførtidspension, præcist udgør. Vi mener det er et vidt begreb, om det er sandsynligt, at derkan udvikles en arbejdsevne, og det kan potentielt skabe stor variation i, hvem der kanbevilges førtidspension, og hvem der i stedet bevilges et ressourceforløb. Vi mener, at detbør fremgå meget tydeligt med eksempler (for eksempel i bekendtgørelser ogvejledninger), hvem målgruppen mere præcist er. Vi har eksempler på mange unge medrelativt indgribende handicap, som i dag typisk bevilges førtidspension, som medreformforslaget med al sandsynlighed vil blive bevilget et ressourceforløb, til trods for, atmuligheden for at udvikle arbejdsevnen er meget teoretisk. Det kan reelt betyde, at de kanblive hængende i ressourceforløbene eller nyttesløs visitering til minifleksjob i mange år,idet virksomhederne (jf. DH-undersøgelsen) giver udtryk for, at de ikke kan og vil ansættepersoner i to, tre eller fire timer om ugen. Dette forhold afslører, at der ikke er4

sammenhæng i reformforslaget og den virkelighed, som borgerne vil møde på den andenside af et ressourceforløb.TidsfristerDet er afgørende, at en indsats iværksættes, når borgeren er motiveret og klar. Derfor erretssikkerhedslovens bestemmelser om, at sagerne skal behandles ’hurtigst muligt’ ikketilstrækkelige, når der tales om udvikling af arbejdsevne og motivation af borgerne. Viønsker, at ressourceforløbet – herunder rehabiliteringsplanen – skal indeholde konkretebud på tidsperspektivet. Det kan for eksempel være gennem en klar beskrivelse af, hvadman som borger (udover de seks opfølgningsmøder) kan forvente af aktivitet det næstehalve til hele år (hvad skal der ske på møderne? og hvad er tidsintervallet imellemaktiviteter / nye tiltag?). Dette skal modvirke risikoen for, at ressourceforløbet bliver ’enparkering’ – og i stedet understøtte en dynamisk og aktiv proces, som hele tiden er prægetaf aktivitet.MentorerSom en del af ressourceforløbet foreslås det, at rehabiliteringsteamet kan tilbyde borgerenmentorhjælp. I bemærkningerne til lovforslaget beskrives det som en person, der kanhjælpe med motivation, komme op om morgenen mv. Vi undrer os over denne beskrivelse,som umiddelbart mere lyder som en pædagogisk indsats. Mentorhjælp er et vidt begreb,således kan en mentor også være en mulighed for personer, som er bedre fungerende,men har et behov for at sparre og diskutere udfordringer med en person fra en virksomhedeller lignende. Mentorer kan altså fungere på flere niveauer, og tilbuddet bør beskrivesbredt. Det er vigtigt, at der stilles krav til sammensætning af sådanne mentorkorps –herunder krav til faglighed, og om der er tale om ansatte eller frivillige. Forbundet mener,at mentorer bør have en uddannelse i mentorrollen og det skal skrives ind, at kommunerneskal sikre kvaliteten i tilbuddet.Samtidig foreslår vi, at det beskrives, at mentorordningen kan indrettes på mangeforskelige måder – for eksempel gennem udviklende ophold på højskoler (eksempelvisEgmont Højskolen) eller andre forløb, hvor man lærer at håndtere livet med et handicap ogfår mod på at kaste sig ud i nye udfordringer og måske blive arbejdsmarkedsparat.Maks to ressourceforløbForbundet er særligt bekymret for, om borgerne risikere at befinde sig i mangeårigeressourceforløb uden resultat, og foreslår derfor, at loven sætter en grænse ved maksimaltto ressourceforløb i træk. Forbundet mener, at det er åbenlyst, at en borger, som ikke erkommet i arbejde efter to på hinanden følgende ressourceforløb – ikke har enresterhvervsevne. Det bør i de tilfælde være en ret at få bevilget førtidspension – også nårman er under 40 år.Klageadgang / tvisterVi har meget indgående diskuteret borgernes retssikkerhed, når de er visiteret ind på etressourceforløb. Ressourceforløbet kan vare i op til fem år. Det er lang tid, hvor der i entids- og økonomipresset kommune kan opstå perioder uden aktivitet eller ventetid.Samtidig vil der undervejs i ressourceforløbet blive truffet mange ’delbeslutninger’, somikke er en del af den endelige indstilling, men som alligevel har indgribende betydning iborgerens hverdag. Det er beslutninger, som borgeren kan være uenige i, og som kanopleves som et overgreb, hvis kommunen vil gennemtvinge dem. Vi ser derfor et behovfor, at borgeren skal kunne bede om en skriftlig afgørelse i forhold til teamets5