Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lovom aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform afførtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliterings-teams, fleksløntilskud m.v.) blev sendt i høring til organisationer m.v., jf. bilag 1,tirsdag den 4. september 2012 med frist til mandag den 24. september 2012. Udkasttil forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob, jf. § 70 e i forslagtil lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpo-litik, lov om social pension og forskellige andre love blev sendt i høring til organi-sationer m.v., jf. bilag 1, fredag den 12. oktober 2012 med frist til fredag den 19.oktober 2012. Høringssvar fra begge høringer er indarbejdet i dette notat.Fra de organisationer m.v., lovforslaget er sendt i høring til, er der er modtaget hø-ringssvar fra Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Ar-bejdsskadeforeningen AVS, BEDRE PSYKIATRI, Beskæftigelsesrådet (AC, DA,FTF, LO), Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, DanskePatienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Han-dicapområdet, Erhvervsstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forenin-gen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsik-ring & Pension, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, Jobrådgivernes Bran-cheforening, KL, KMD, Kommunernes Revision, Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere - LAFS, Lands-foreningen af Førtidspensionister, LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidli-gere Psykiatribrugere, Lægeforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte,SAND - De Hjemløses Organisation, SIND, STOP Fleksjobreformen, Sundheds-kartellet og Ældre Sagen.Der er derudover modtaget høringssvar fra Beskæftigelsesnetværket, Landsfor-eningen til bekæmpelse af Cystisk Fibrose, Dansk Blindesamfund, Danske Epilep-siforening, Dansk Erhverv, Dansk Fibromyalgi-Forening, Dansk Handicap For-bund, Det Faglige Hus, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, ForeningenDanske DøvBlinde, Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne, Gigtforeningen,Ingeniørforeningen IDA, Landsforeningen Autisme, Landsforeningen LEV, Lands-foreningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU), Ligeværd, ME-foreningen,Migrænikerforbundet, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Odense Kommune,

Parkinsonforeningen, Skizofreniforeningen, Danske Fysioterapeuter, RoskildeKommune, samt to privatpersoner.Der er endvidere modtaget et fælles svar fra Skanderborg, Herning, Silkeborg, Hol-stebro, Norddjurs og Favrskov kommuner, samt et fælles svar fra Dansk Magister-forening, Gymnasieskolernes Lærerforening, PROSA, FOA-Fag og Arbejde, HK,Kommunikation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet, LAFS, MSC-Danmark –Patientforeningen for kemikalieoverfølsomme, PTU, Landsforeningen for Ar-bejdsmiljø og Arbejdsskadede, Parkinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening,Ergoterapeutforeningen og Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatri-bruger (LAP).Følgende har ikke haft indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget: Advokat-samfundet, FSR – danske revisorer, Rigsrevisionen og Statsforvaltningerne.De modtagne høringssvar vedlægges.Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar opdelt på hovedtemaer med angi-velse af afgivne hovedsynspunkter med et kort referat af høringssvarene og kom-mentar hertil.Der er i en række i høringssvar kommet forskellige tekniske bemærkninger til lov-forslaget. De er ikke behandlet i dette notat.Anvendte forkortelserI dette høringsnotat er der anvendt forkortelser for en række høringsparter. De an-vendte forkortelser er:ACFAFTFKTODHCFUFSDKRIFALAFSLAPSANDSkanderborg Kommunem.fl.Akademikernes CentralorganisationFinanssektorens ArbejdsgiverforeningFunktionærernes og Tjenestemændenes FællesrådKommunale Tjenestemænd og OverenskomstansatteDanske HandicaporganisationerDet Centrale ForhandlingsUdvalgForeningen af kommunale social- sundheds- og ar-bejdsmarkedschefer i DanmarkKristelig FagbevægelseLandsforeningen af Fleks- og SkånejobbereLandsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatri-brugereSAND - De hjemløses organisationSkanderborg, Herning, Silkeborg, Holstebro, Norddjursog Favrskov kommuner

Dansk Blindesamfund, Dansk Epilepsiforening, Dansk Handicap Forbund, DanskSocialrådgiverforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Patienter, Danske Regio-ner, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, FTF, Fødevareforbundet NNFSjælland og Øerne, Jobrådgivernes Brancheforening, LO, Nyreforeningen, OdenseKommune, PTU, Rådet for Socialt Udsatte, SIND og Skizofreniforeningen erklæ-rer sig overordnet positive overfor etableringen af rehabiliteringsteam med tvær-faglig sammensætning i alle kommuner.SAND og SIND finder det positivt, at der i lovforslaget er fokus på at inddrageborgeren og give denne ejerskab og indflydelse.KL mener, at det er meget problematisk, at arbejdet med rehabiliteringsteam bindermedarbejderressourcer i intern koordinering.2.1.2. Sammensætningen i rehabiliteringsteamet

KL opfordrer til, at der i udmøntningen af loven sikres plads til meget forskelligevarianter af modellen for rehabiliteringsteam.DH og Scleroseforeningen opfordrer til, at det præciseres, hvorvidt teamet er et fastteam eller et ad hoc team af sagsbehandlere omkring den enkelte borger.DH, Dansk Handicap Forbund, Danske Patienter og Scleroseforeningen påpeger, atder er behov for at sikre, at teammedlemmerne har de nødvendige kompetencer.DH og Dansk Handicap Forbund foreslår, at der stilles krav om, at teamrepræsen-tanter skal være uddannede fagpersoner, og at teamet skal inddrage og anvendespecifik viden om den enkelte borgers eventuelle funktionsnedsættelser. DH fore-slår desuden, at der etableres et ’rejsehold’ med stor viden om kommunal rehabili-tering, som skal uddanne kommunerne. Danske Fysioterapeuter foreslår en præci-sering af teamrepræsentanterne, så de både skal besidde faglige kompetencer sva-rende til det pågældende forvaltningsområde og kompetencer i rehabilitering.Arbejdsskadeforeningen AVS, Dansk Blindesamfund, Dansk Socialrådgiverfor-ening, SAND og Ældre Sagen anser det for et fremskridt, at der udpeges en gen-nemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der skal deltage i ressour-ceforløb. DH mener, at der skal stilles krav om, at sagsbehandleren er en uddannetfagperson.Dansk Socialrådgiverforening og KL finder det uklart, hvem der skal repræsentereundervisningsområdet i rehabiliteringsteamet.Frie Funktionærer foreslår, at faglige organisationer inddrages i arbejdet med reha-biliteringsteamet.Ældre Sagen finder det ikke hensigtsmæssigt, at undervisningsområdet kun skalvære repræsenteret ad hoc vedrørende personer, der er fyldt 30 år.

KL og Odense Kommune mener, at undervisningsområdet kun skal inddrages, nårdet handler om personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse, eller per-soner, som åbenlyst vil kunne drage nytte af en yderligere uddannelsesindsats.Skizofreniforeningen mener, at rehabiliteringsteamet bør spares væk for personermed skizofreni. Personer med skizofreni bør i stedet tilbydes et OPUS-forløb (op-søgende team for unge med en skizofrenidiagnose) med større vægt på arbejdsmar-kedsdelen. Alternativt foreslår Skizofreniforeningen, at der etableres rehabilite-ringsteams specielt for personer med skizofreni og med samme sammensætningsom OPUS-teamet.Kommentarer:Kommunen er ansvarlig for selv at tilrettelægge arbejdet med rehabiliteringsteaminden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen, herunder hvilke personer, derskal arbejde med rehabiliteringsteam. Det forudsættes, at kommunen vil sammen-sætte teamet på baggrund af overvejelser om, hvilke medarbejdere der er bedst ru-stede til at løfte de opgaver, der knytter sig til rehabiliteringsteamets arbejde.Der vil som led i implementeringen af tværfaglige rehabiliteringsteam i alle kom-muner blive iværksat initiativer, der kan sikre opkvalificering af medarbejdere, derskal arbejde med rehabiliteringsteam.Det er helt centralt for arbejdet i teamet, at borgeren sættes i centrum, og borgerenhar altid mulighed for at medbringe en bisidder efter eget valg.Modellen for teamets sammensætning er valgt ud fra en vurdering af, hvordanteamet i videst muligt omfang kan afspejle borgerens behov under hensyntagen tilde ressourcer, der er til rådighed. Forslaget om, at for personer under 30 år skalundervisningsområdet kun inddrages i sager, hvor personen ikke har en erhvervs-kompetencegivende uddannelse, vil blive indarbejdet i lovforslaget. Herudover vildet blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at kommunerne ved sam-mensætningen af rehabiliteringsteamet bl.a. skal sikre, at repræsentanten fra un-dervisningsområdet har viden og kompetencer på uddannelsesområdet, som under-støtter, at den enkelte borger får den nødvendige hjælp i forhold til uddannelse ogarbejde. Herudover vil det blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, atkommunerne efter behov kan inddrage kommunale eller eksterne i eksperter tilstøtte for rehabiliteringsteamets arbejde og anbefaling.2.1.3. Rehabiliteringsteamets rolle

DH, Danske Patienter, Dansk Epileptikerforening, Dansk Socialrådgiverforeningog LO finder det uhensigtsmæssigt, at medlemmerne af rehabiliteringsteam ikkekan træffe myndighedsbeslutninger, men kun kan anbefale, og påpeger, at der der-med vil være risiko for, at rehabiliteringsplanen ikke bliver koordineret, og at ikkealle indsatser gennemføres.Dansk Socialrådgiverforening og FTF foreslår, at ordet ’anbefaling’ i loven ændrestil ’indstilling’, og at det præciseres i loven, at rehabiliteringsteamets indstilling ertungtvejende i forhold til, hvilke afgørelser der kan træffes.DH og LO foreslår, at det overvåges, i hvilket omfang rehabiliteringsteamets anbe-falinger iværksættes som beslutninger i forvaltningerne.Kommentarer:Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som har til formål atsikre, at der iværksættes en helhedsorienteret, koordineret indsats på tværs afkommunens forvaltninger. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, erdet helt afgørende for, at teamets anbefaling kan omsættes til en effektiv og koordi-neret indsats for den enkelte borger, at det enkelte kommunale medlem af teamethar den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde til atkunne bidrage til anbefalingen med forslag, der efterfølgende kan omsættes i prak-sis, herunder inden for kommunens økonomiske ramme.Det forudsættes ligeledes, at de enkelte medlemmer af via dialog kan nå frem til enfælles anbefaling i spørgsmål, hvor der indledningsvist skulle være modstridendeopfattelser.Forslaget om at lade rehabiliteringsteamet få indstillingsret indarbejdes i lovfors-laget for at skabe klarhed om teamets rolle og understøtte, at kommunen følgerteamets anbefaling.Ankestyrelsen har stillet sig til rådighed for at gennemføre forløbsundersøgelsermed gennemgang af rehabiliteringsplaner og ressourceforløb, og der vil såledesblive fulgt op på, om rehabiliteringsteamets indstillinger følges.Forslaget om, at det skrives specifikt ind i styringslovens § 25 a, at kompetencen tilat træffe selve afgørelsen om tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob eller førtids-pension fortsat er hos kommunen vil også blive indarbejdet i lovforslaget.2.1.4. Forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet

Kommentarer:Det forventes, at et systematisk samarbejde i rehabiliteringsteamet på tværs af for-valtningerne vil medføre en mere effektiv behandling af komplekse sager. Rehabili-teringsteamets arbejde vil sikre, at de relevante forvaltninger inddrages og samti-digt i en sags forløb, og at indsatsen koordineres mellem forvaltningerne. Det vilalt andet lige sikre, at borgeren får den rette indsats, således at behovet for opføl-gende sagsbehandling mindskes. Det forventes derfor, at den samlede sagsbehand-lingsmængde i kommunerne vil være uændret, og at det samtidig vil være tilfældet,at den enkelte borger vil få en bedre indsats.For at sikre, at førtidspension alene tilkendes, når alle muligheder for at udviklearbejdsevnen efter den sociale eller anden lovgivning er udtømt, skal en sag altidforelægges teamet, inden der træffes afgørelse om førtidspension. I sager, hvor deter helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan forbedres, skal sags-behandlingen som i dag ske hurtigt, og sagen kan om nødvendigt forelægges reha-biliteringsteamet uden personlig kontakt og uden borgerens deltagelse i mødet.For på samme vis at sikre, at fleksjob alene tilkendes, når alle relevante tilbud tilstøtte af beskæftigelse på ordinære vilkår efter lov om aktiv beskæftigelsesindsatseller anden lovgivning været afprøvet, skal en sag altid forelægges teamet, indender kan træffes afgørelse om fleksjob.2.1.5. Sagsbehandling på tværs af kommunerne

DH, Danske Regioner og Dansk Socialrådgiverforening påpeger, at der kan opståkoordinationsvanskeligheder, såfremt en person, hvis sag behandles af rehabilite-ringsteamet, har en anden handlekommune end sin opholdskommune, da rehabili-teringsplanens gennemførelse i så fald vil være afhængig af afgørelser i en andenkommune end dér, hvor teamet er forankret.Kommentarer:Det er efter lovforslaget bopælskommunens rehabiliteringsteam, der behandler sa-gen. Problemstillingen med, at handlekommunen er en anden end bopælskommu-nen gælder på det sociale område, og det kan være en udfordring for kommunerne,når de skal behandle disse sager. Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærk-ninger, at kommunerne i disse sager ad hoc kan inddrage relevante fagpersonerfra handlekommunes socialforvaltning.2.1.6. Borgerens rettigheder og klagemuligheder

KL anbefaler, at rehabiliteringsteamet er beslutningsdygtigt uden borgerens delta-gelse i rehabiliteringsteamets møde.LO og SIND foreslår, at borgere, der har en sag til behandling i rehabiliteringstea-met, orienteres om deres ret til at medbringe en bisidder.Dansk Socialrådgiverforening påpeger, at det kan være en udfordring for borgerenat skulle sidde med til møderne i rehabiliteringsteamet og deltage aktivt i drøftel-serne om fremtidige muligheder. De finder det derfor centralt, at der ikke på mødetopstår drøftelser om indsats, finansiering, snitflader m.v., som de mener, bør drøf-tes inden mødet.Kommentarer:Med forslaget om indførelse af rehabiliteringsteam m.v. ændres der ikke ved bor-geren adgang til at klage over kommunens afgørelser og borgerens adgang til at fåaktindsigt i egen sag.Efter forslaget er det alene kommunen, der forelægger sager for rehabiliterings-teamet.Det er helt centralt, at borgeren bliver hørt og deltager i mødet i rehabiliterings-teamet. Det skaber ejerskab, og kan for borgeren bidrage til afklaring af egen sagsamt få medindflydelse på teamets indstilling. Borgerens deltagelse i mødet præci-seres nærmere i bemærkningerne til lovforslaget.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunen skal gøre borgerenopmærksom på, at borgeren har mulighed for at inddrage en bisidder i sagen, fx enpårørende.2.1.7. Adgangen til personoplysninger

Datatilsynet bemærker bl.a., at det ikke står tilsynet klart, hvordan og i hvilket om-fang en gennemgående og koordinerende sagsbehandler vil få adgang til oplysnin-ger om personer, der skal deltage i et ressourceforløb. Tilsynet finder, at det børovervejes at beskrive, hvordan og i hvilket omfang en gennemgående og koordine-rende sagsbehandler har adgang til personoplysninger, herunder om der vil være ta-le om terminaladgang. Tilsynet henviser til de overvejelser, som fremgår af Inden-rigs- og Sundhedsministeriet, KL og Datatilsynets fælles publikation vedrørendedatasikkerhed i borgerservicecentre i det omfang der er tale om terminaladgang.Kommentarer:Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler vil få adgang til alle relevan-te oplysninger om personer, der skal deltage i et ressourceforløb. Der vil i denneforbindelse kunne være tale om terminaladgang til oplysningerne.De dataansvarlige myndigheder – her kommunerne – har ansvaret for at sikre da-tasikkerheden og for at have den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf.persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen. Dette er indarbejdet ibemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 33.

Arbejdsskadeforeningen AVS, Beskæftigelsesnetværket, Dansk Blindesamfund,Dansk Fibromyalgi-Forening, DH, Danske Regioner, FTF, Jobrådgivernes Bran-cheforening, LO, SIND og Ældre Sagen er overordnet positive overfor, at kommu-nerne fremover alene skal benytte lægefaglig rådgivning fra regionen i sager omressourceforløb, fleksjob og førtidspension.Danske Fysioterapeuter udtrykker tilfredshed med, at der i lovforslaget læggesvægt på en klar og entydig organisering af såvel det kommunale som det regionalebidrag.Odense Kommune er positive over for intentionen om at forbedre koordination ogsamarbejde mellem det regionale sundhedsvæsen og kommunen.Arbejdsskadeforeningen - AVS, Dansk Fibromyalgi-Forening og DH giver udtrykfor, at den kliniske funktion i alle sager – og altså ikke kun i sager om ressourcefor-løb, fleksjob eller førtidspension - bør erstatte brugen af kommunale lægekonsulen-ter.Danske Regioner mener, at lovforslaget samlet set betyder en optimal udnyttelse afden lægefaglige ekspertise og ressourcerne i det eksisterende sundhedsvæsen.KL er stærkt bekymret for den konkrete model for samarbejde mellem kommunerog regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, som de mener, er bureau-kratisk og rammer skævt i forhold til de problemer, den postulerer at løse.KL påpeger, at der er risiko for, at modellen med en regional klinisk funktion ogsundhedskoordinator vil betyde markant øgede udgifter for kommunerne, dårligkvalitet og forvirrede borgere. FSD udtrykker bekymring for, at kommunen mistermuligheden for at styre sine udgifter til faglig bistand fra speciallæger.KL, FSD og Lægeforeningen finder, at der fortsat er behov for, at kommunerne kananvende kommunale lægekonsulenter. Lægeforeningen finder det principielt for-kert, at der identificeres en bestemt profession, lægeuddannede, som kommunerneikke må have ansat.Dansk Erhverv opfordrer til, at kommunerne fortsat kan indhente speciallægeatte-ster hos private leverandører.Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverforening, FSD, Frie Funktionærer, KL ogLægeforeningen udtrykker bekymring for, at manglende kapacitet i regionerne kanforlænge sagsbehandlingstiderne.Danske Regioner bemærker, at lovforslaget kan føre til kapacitetsproblemer, navn-lig i forhold til psykiatrien.

Kommentarer:Med lovforslaget er formålet at sikre, at borgeren fremover får en koordineret ogtværfagligt indsats, hvor der er fokus på den enkeltes ressourcer og på udvikling afarbejdsevnen både i kommunen og i regionen. Intentionen er at sikre en klar og en-tydig samarbejdsmodel mellem kommunerne og sundhedsvæsenet, så der sker min-dre spild af lægefaglige ressourcer, og så flere borgere oplever en bedre service iden offentlige sektor. Med lovforslaget sikres derfor, at vurdering af borgerenshelbredsmæssige problemer sker i en klinisk funktion i regionen med fokus på bådebeskæftigelse og helbred.Med lovforslaget har der været et ønske om at fastsætte regler om, at kommunerneskal bruge klinisk funktion i regionen i sager om ressourceforløb, fleksjob og før-tidspension. I øvrige sager kan kommunen vælge fortsat at anvende kommunalt an-sat lægefagligt personale. Kommunen kan efter aftale med regionen også vælge atbruge klinisk funktion til lægefaglig rådgivning i andre typer sager.Med henblik på, at kommuner og regioner kan få mere tid til at forhandle samar-bejdsaftalerne på plads og med henblik på at understøtte, at alle regioner kan fåetableret en klinisk funktion, der kan levere alle nødvendige ydelser til kommunen,vil samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner først skulle være på plads pr.1. juli 2013. Lovgivningen om samarbejdsaftaler og klinisk funktion træder såledesførst i kraft den 1. juli 2013. Det bliver dog muligt, for de kommuner og regioner,der måtte ønske det, at indgå aftaler inden dette tidspunkt. Som en konsekvens skalkommunerne i perioden frem til 1. juli 2013 selv sørge for en sundhedskoordinatortil teamet.2.2.2. Om fastsættelsen af reglerne for samarbejdet

Ankestyrelsen bemærker, at lovforslaget både lægger op til, at der skal fastsættesregler om kommunernes anvendelse af lægefaglig bistand, og samtidig, at kommu-nernes anvendelse af lægefaglig bistand er noget, der skal aftales individuelt mel-lem kommunen og regionen, og styrelsen anbefaler, at man er skarp på, hvad derkan aftales, og hvad der skal fastsættes i regler.Ankestyrelsen bemærker, at det forhold, at kommunerne hver især kan indgå for-skelligartede aftaler med regionen om brugen af lægefaglig bistand, kan medføreen forskelligartet sagsbehandling på området.DH og Dansk Handicap Forbund mener, at der er behov for at præcisere, at de rettesundhedsfaglige kompetencer skal være tilgængelige for alle borgere med behovfor en sundhedsrelateret indsats, uanset hvilken aftale der er indgået mellem kom-mune og region, så borgerens adgang til den nødvendige udredning ikke beror på,hvilken kommune borgeren tilfældigvis kommer fra.DH er uforstående over for, at kommunen har mulighed for at beslutte ikke at følgeen anbefaling fra sundhedskoordinatoren om, at sagen henvises til klinisk funktion.Danske Regioner finder det væsentligt, at der i loven gives frihed til, at regionernekan sammensætte deres kliniske funktioner af en flerhed af lægefaglige kompeten-cer.

Lægeforeningen finder det utilfredsstillende, at den nærmere udmøntning af kliniskfunktion ikke er detaljeret beskrevet i lovgivningen.Kommentarer:Forslaget giver mulighed for lokale forskelle af hensyn til forskellige behov i deenkelte kommuner.Regionen er ansvarlig for etablering af en klinisk funktion, som har de nødvendigekompetencer til rådighed, og som kan levere den nødvendige rådgivning og vurde-ring til kommunen med henblik på, at der sker en kvalificeret vurdering i alle sageruanset, hvilken kommune borgeren kommer fra. Det er således op til regionen atafgøre, hvilke sundhedsfaglige kompetencer, der skal være til rådighed i kliniskfunktion, men kommunen og regionen kan aftale, hvis der er behov for særligesundhedsfaglige kompetencer i klinisk funktion.Det er kommunen, der beslutter, om klinisk funktion skal anmodes om en vurde-ring, hvis sundhedskoordinatoren har anbefalet det, da det er kommunen, der skalafholde udgiften til klinisk funktion.2.2.3. Om samarbejdsaftalerne mellem kommuner og regioner

FTF udtrykker stor tilfredshed med, at indsatsen for personer med nedsat arbejds-evne søges forbedret gennem formaliserede samarbejdsaftaler med regionerne ogsundhedskoordinatorer. FTF ser meget positivt på, at der fastsættes et formaliseretsamarbejde og en bedre koordinering af indsatsen mellem kommunen og regionenog støtter, at der skal indgås en samarbejdsaftale med regionen.LO opfordrer til, at Beskæftigelsesministeriet angiver nærmere retningslinjer forindholdet i aftalerne, evt. i form af mindstekrav.Dansk Socialrådgiverforening mener, at samarbejdsaftalerne bør indgå i sundheds-aftalerne.Dansk Socialrådgiverforening finder det uklart, hvornår kommunen skal bruge kli-nisk funktion, dvs. om det både er før og efter rehabiliteringsteamets behandling.Kommentarer:Det er forudsat i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob, at samar-bejdsaftalen mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vur-dering til kommunen skal have et selvstændigt fokus på helbred og arbejdsmarked,og der skal indgås selvstændige aftaler mellem kommunen og regionen.Der vil blive udsendt en bekendtgørelse samt en standardkontrakt, som skal dannegrundlag for rammerne for samarbejdet mellem kommunen og regionen. Standard-kontrakten vil bl.a. indeholde vejledning om priser, frister m.v.Kommunen kan ud fra behovet i den konkrete sag anmode om rådgivning og vur-dering fra klinisk funktion såvel før som efter mødet i teamet. Det vil blive præcise-ret i bemærkningerne til lovforslaget.

Danske Regioner finder det velovervejet at etablere en regionalt forankret sund-hedsfaglig person i rehabiliteringsteamet, som den der skal sikre en målrettet brugaf sundhedsvæsenet.DH, Lægeforeningen og Migrænikerforbundet finder, at det bør fremgå, at sund-hedskoordinatorens faglige kompetencer skal matche borgerens behov, så det bli-ver en person med lægefaglig uddannelse inden for borgerens sygdomsområde.KL finder det helt afgørende, at kommunerne har valgmuligheder i forhold til,hvilken sundhedskoordinator der kan anvendes.Dansk Socialrådgiverforening efterlyser en grundigere beskrivelse af sundhedsko-ordinatorfunktionen.Kommentarer:Regionen er ansvarlig for at stille en sundhedskoordinator til rådighed, som harrelevante kompetencer i forhold til de konkrete sager, der skal behandles i rehabi-literingsteamet. Regionen og kommunen kan i samarbejdsaftalen indgå aftale om,hvilke kompetencer sundhedskoordinator skal have, herunder om sundhedskoordi-natorfunktionen skal varetages af flere forskellige sundhedsfaglige personer fraflere forskellige faggrupper.Sundhedskoordinatorfunktionen vil blive nærmere beskrevet i en bekendtgørelse.Der vil bl.a. blive fastsat regler om, at en kommune har ret til at få en ny sund-hedskoordinator, hvis kommunen vurderer, at der er væsentlige samarbejdspro-blemer med den sundhedskoordinator, som regionen har stillet til rådighed forkommunen.2.2.5. Om rådgivning og vurdering i klinisk funktion

KL og Lægeforeningen påpeger, at der i forvejen findes velfungerende kommunaleenheder med lægefaglig ekspertise, som løser opgaven med at rådgive beskæftigel-sesmyndigheden. Lægeforeningen mener endvidere, at der bør sikres en virksom-hedsoverdragelse af disse enheder til de relevante regioner.KL foreslår, at både regioner, kommuner og private virksomheder skal kunne etab-lere kliniske funktioner.Odense Kommune fremfører, at reglerne vedr. sundhedskoordinator og kliniskfunktion bør gøres mere fleksible, så velfungerende ordninger kan bevares, eksem-pelvis socialmedicinsk afsnit i regi af Odense Kommune.Forsikring & Pension udtrykker bekymring for, at vurderings- og beslutningspro-cessen bliver unødig omstændelig og tidskrævende, og ønsker, at det fortsat skalvære muligt at inddrage anden lægefaglig bistand.

Landsforeningen til bekæmpelse af Cystisk Fibrose og STOP Fleksjobreformenpåpeger, at der i nogle sager vil være behov for at indhente lægefaglig specialvidenuden for den pågældende region.Forsikring & Pension ønsker det præciseret, om lovforslaget betyder, at kommunenikke længere kan indhente speciallægeerklæringer eller lægefaglig rådgivning fraen anden region.Skanderborg Kommune m.fl. spørger til, hvordan kommunerne skal forholde sig isager, hvor det er relevant med en ”second opinion”.Kommentarer:Forslaget om, at regionen skal etablere en klinisk funktion, som kommunen skal re-kvirere sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra, er begrundet i, at der ikke skalopbygges parallelsystemer, og at der skal sikres en bedre struktureret kobling iforhold til. det specialiserede, sundhedsfaglige niveau, der er i regionen.Der vil imidlertid blive skabt mulighed for, at en kommune kan vælge at opsigesamarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivningog vurdering med en anden region, hvis kommunen ikke finder regionens ydelsertilfredsstillende.Herudover vil samarbejdet mellem kommunerne og regionerne blive evalueret efter1 år.2.2.6. Borgerens rettigheder og klagemuligheder

DH og Dansk Handicap Forbund mener, at det bør fremgå af loven, at borgerenskal kunne klage over sundhedsfaglige vurderinger foretaget af klinisk funktion pålige fod med vurderinger foretaget i resten af sundhedsvæsnet.Kommentarer:Det afgørende for, om sundhedspersoner i den kliniske funktion er omfattet afSundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoners faglige virksomhed, og om Pati-entombuddet og Disciplinærnævnet kan behandle klager over en sundhedsperson,er, om der har bestået et sundhedsperson/patientforhold. Hvis en læge i regionenskliniske funktion har afgivet en speciallægeerklæring til kommunen, anses lægenfor at have udøvet sin sundhedsfaglige virksomhed som led i et læ-ge/patientforhold. Dette vil blive præciseret i lovforslaget.2.2.7. Udvekslingen af personoplysninger

Datatilsynet bemærker til den foreslåede § 25 b og § 25 d i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at det ikke står tilsynet klart, hvordanudvekslingen af personoplysninger mellem kommuner og regioner konkret skalfinde sted, herunder om der vil blive tale om terminaladgang. Tilsynet anbefaler, atdet i forbindelse med denne udveksling af personoplysninger nøje overvejes, omdenne behandling af oplysninger sker i overensstemmelse med persondataloven,herunder kravene om god databehandlingsskik, saglighed og proportionalitet, jf.persondatalovens § 5, stk. 1-3. Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse i § 25d, stk. 2, henleder tilsynet opmærksomheden på persondatalovens § 57.

Kommentarer:Spørgsmålet om hvordan udveksling af oplysninger mellem kommunerne og regio-ner konkret skal finde sted, herunder spørgsmålet om i hvilken udstrækning der vilblive tale om terminaladgang, vil blive fastlagt på baggrund et arbejde med delta-gelse af Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Soci-al- og Integrationsministeriet og Finansministeriet samt KL og Danske Regioner,jf. pkt. 2.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Den konkrete udmønt-ning i bekendtgørelsesform afventer dette udvalgsarbejde.Udkastet til bekendtgørelse vil efter sædvanlig praksis blive forelagt Datatilsynet.Dette er indarbejdet i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

2.3. Rehabiliteringsplanen

2.3.1. Generelle bemærkninger

BEDRE PSYKIATRI ser positivt på, at der skal laves en rehabiliteringsplan for al-le, der er i risiko for at ende på førtidspension.KL foreslår, at kravene til kommunernes processer forenkles ved at udelade de de-taljerede bestemmelser om rehabiliteringsplanen i lovforslaget. KL anbefaler end-videre, at arbejdsevnemetoden fastholdes i en form, der sikrer større fokus på atudvikle borgerens ressourcer.Ankestyrelsen og Beskæftigelsesnetværket bemærker, at der er behov for at få præ-ciseret, hvad rehabiliteringsplanen nærmere skal indeholde af punkter og elementer– ligesom det er tilfældet med ressourceprofilen i arbejdsevnebekendtgørelsen.Dansk Socialrådgiverforening er i tvivl om, hvilken metode og proces, der skal be-nyttes, når arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen afskaffes.Ankestyrelsen finder det uklart, om der efter de nye regler også skal udarbejdes enrehabiliteringsplan, inden kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår/ikkeovergår til behandling efter reglerne om førtidspension efter § 18, og anbefalerlovgiver at overveje, om det udtrykkeligt skal fremgå af loven, om det er tilfældeteller ej.Beskæftigelsesnetværket påpeger, at der er behov for efteruddannelse for at fast-holde en fælles forståelse for at holde fokus på udviklingen af ressourcer og anbe-faler i den forbindelse, at der tages afsæt i arbejdsevnemetodens oprindelige res-sourceorienterede fokus.FTF foreslår, at der indskrives en definition af rehabilitering i lovforslaget for atsikre en fælles forståelse af det nye begreb.Kommentarer:Der er med forslaget som sådan ikke tale om, at der indføres et nyt begreb om re-habilitering.

Som det fremgår af lovforslaget, er det bl.a. sigtet med reformen, at borgeren skalhave en helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt indsats,som sikrer, at borgeren får hjælp til at udvikle sin arbejdsevne. Der skal gøres opmed de såkaldte arbejdsprøvninger, hvor borgere testes i funktioner, som de harsvært ved, alene for at skabe dokumentation for mangelfuld arbejdsevne. Bl.a. der-for bliver arbejdsevnemetoden med ressourceprofilen afløst af en ny model medrehabiliteringsteam i alle kommuner, rehabiliteringsplan og ressourceforløb. Her-med sikres størst mulig fokus på, at borgerens arbejdsevne udvikles, og at borge-ren fastholdes på arbejdsmarkedet.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at rehabiliteringsplanens forbere-dende del skal indeholde en systematisk beskrivelse af borgerens ressourcer ogmuligheder. Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samledesituation – herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressour-cer, netværk m.v. Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse, hvor der fastsættesnærmere regler om, hvad rehabiliteringsplanen skal indeholde. Der bygges viderepå den systematik og adskillelse af beskrivelse og vurdering, som i dag gælder forarbejdsevnemetoden.Det vil blive præciseret i lovbemærkningerne, at det alene er rehabiliteringspla-nens forberedende del, der skal udarbejdes i alle sager, mens rehabiliteringspla-nens indsatsdel kun skal udarbejdes i sager om ressourceforløb.Som led i implementering af reformen om førtidspension og fleksjob vil der bliveafholdt kurser for kommunernes medarbejdere m.fl. om rehabiliteringsplanen m.v.2.3.2. Rehabiliteringsplanes forberedende del

DH og Scleroseforeningen finder det utilstrækkeligt, at der i den forberedende delaf rehabiliteringsplanen kun kan indhentes oplysninger fra den praktiserende læge,og mener, at der er behov for at tilføje ”...eller behandlende speciallæge”.Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at kravet om inddragelse af praktiserendelæge kan forsinke sagen og vil være overflødig i nogle sager. Også KL og OdenseKommune anfører, at der vil være situationer, hvor det ikke er nødvendigt at ind-hente den praktiserende læges vurdering. KL mener, at de eksisterende mulighederfor at indhente lægelige oplysninger er tilstrækkelige.Kommentarer:Formålet med, at den praktiserende læge altid skal inddrages i udarbejdelsen afrehabiliteringsplanens forberedende del, er at sikre, at den lægelige vurdering al-tid har fokus på borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne sig. Det skalendvidere sikre, at rehabiliteringsteamet har kendskab til den praktiserendes lægevurdering af borgerens muligheder. Det skal også understøtte, at borgeren ikkekommer i klemme mellem den praktiserende læge og kommunen, eller at rehabilite-ringsteamets arbejde ikke bremses ved, at der er behov for en vurdering fra prakti-serende læge. Det bemærkes endvidere, at den praktiserende læge allerede i vidtomfang vil være inddraget i sagsbehandlingen efter gældende regler.

Dansk Socialrådgiverforening påpeger, at konkrete beskæftigelsesmål kan væreuoverskuelige for borgere med alvorligt nedsat funktionsevne og foreslår derfor, atder kan opereres med andre slutmål og delmål.Dansk Socialrådgiverforening mener, at rehabiliteringsplanen skal afløse jobpla-nen, så den del, der handler om job bliver en del af rehabiliteringsplanen.KL mener, at rehabiliteringsplanen bør være tilstrækkelig fleksibel til, at planenkan hænge sammen med planer som kommunen eller andre er forpligtet til at udar-bejde efter andre lovgivninger, fx jobplanen, opfølgningsplan på sygedagpengeom-rådet, plan efter voksenudredningsmetoden, genoptræningsplan, behandlingsplanosv.Kommentarer:Reformens overordnede mål er, at flest mulige skal i arbejde og forsørge sig selv,og reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcerog på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Det er også baggrunden for, at ressour-ceplanens forberedende del altid skal indeholde borgerens uddannelses- eller be-skæftigelsesmål.Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse, hvor der fastsættes nærmere regler omindholdet i rehabiliteringsplanens forberedende del og indsatsdel, herunder vil detblive vurderet i hvilket omfang allerede foreliggende planer m.v. skal indgå i reha-biliteringsplanen. Rehabiliteringsplanen erstatter jobplanen for ledige.2.3.4. Borgerens rettigheder og klagemuligheder

DH finder det uklart, hvad borgerens rettigheder er i forhold til beslutninger omplanen, herunder om teamet kan træffe afgørelse om en plan for borgeren efter athave holdt møde med denne, dvs. uden at borgeren er til stede.Rådet for Socialt Udsatte finder det vigtigt, at borgeren ikke kan tvinges til at mod-tage en bestemt behandling, der er uønsket af borgeren, som led i rehabiliterings-planen.DH og Dansk Fibromyalgi-Forening fremfører, at borgeren skal kunne klage overden samlede rehabiliteringsplan.DH stiller sig skeptisk over for om hensigtserklæringen om at ”sagsbehandlingsti-den i forhold til rehabiliteringsteamets behandling af sagen skal være så kort sommuligt” er tilstrækkelig til at sikre hurtig sagsbehandling.Kommentarer:Rehabiliteringsplanen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren, og der er ind-skærpet i bemærkninger til loven, at der skal lægges vægt på at sikre, at borgerenhar ejerskab til egen sag. Da målgruppen er udsatte borgere, der har mange kom-plekse problemstillinger, er der endvidere indskærpet, at der skal lægges vægt på,at der er den fornødne fleksibilitet, så borgerne ikke føler, at de bliver udsat forkrav, som de ikke kan leve op til.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at ordlyden i § 10 (a) i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats antyder, at der både skal være en jobplan og en rehabilite-ringsplan. Dansk Socialrådgiverforening mener, at rehabiliteringsplanen skal afløsejobplanen, så den del, der handler om job bliver en del af rehabiliteringsplanen.Kommentarer:Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i § 10 a betyder, at det og-så bliver muligt for beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om pligt til at an-vende digital kommunikation i forbindelse med rehabiliteringsplaner til ressource-forløbsydelsesmodtagere og vedrører ikke spørgsmålet om, de skal have en job-plan. § 10 a er en bemyndigelsesbestemmelse, der omfatter alle målgrupper i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, og den omfatter således også mulighed for be-skæftigelsesministeren til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommu-nikation i forbindelse med jobplaner.Ressourceforløbsydelsesmodtagere skal ikke have en jobplan men alene indsatsde-len af rehabiliteringsplanen, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.2.3.6. Forholdet til persondataloven

Datatilsynet bemærker til den foreslåede § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats og til den foreslåede § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, at tilsynet må lægge til grund, at der i forbindelse med sags-behandlingen i rehabiliteringsteamene vil ske behandling af følsomme oplysningeromfattet af §§ 7 og 8 i persondataloven. Tilsynet bemærker videre, at sagsbehand-lingen ses at ville indebære en omfattende udveksling af personoplysninger mellemde forskellige forvaltninger i kommunerne, og at det ikke står tilsynet klart, om deri den konkrete situation vil ske udveksling af følsomme personoplysninger medpraktiserende læger, og hvorledes behandlingen af oplysninger vil ske i praksis,herunder hvorvidt behandlingen vil ske via terminaladgang (elektronisk adgang).Datatilsynet anbefaler, at det under alle omstændigheder nøje overvejes, hvorvidtde forskellige behandlinger af personoplysninger er forenelige med persondatalo-vens § 5 og databeskyttelsesdirektivets artikel 6, der omhandler god databehand-lingsskik. Tilsynet bemærker bl.a., at det heri ligger at:

indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål,og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål (finalité-princippet), jf. persondatalovens § 5, stk. 2oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke om-fatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysninger-ne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles, jf. person-datalovens § 5, stk. 3.Tilsynet peger endvidere på, at:behandlingen skal finde sted i overensstemmelse med de generelle krav til be-handlingssikkerhed i persondatalovens § 41, stk. 3, som bl.a. er udmøntet i sik-kerhedsbekendtgørelsen, hvis behandlingen sker via terminaladgangforvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, kunmå videregive de i § 8, stk. 1, nævnte oplysninger og de oplysninger, der ernævnt i § 7, stk. 1, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, ellerhvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendigfor, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver, jf. personda-talovens § 8, stk. 3”hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling” i persondatalo-vens § 8, stk. 3, alene sigter til den afgivende myndigheds sagsbehandling.Tilsynet bemærker, at det ikke står klart, om denne bestemmelse påtænkes fravegeti forhold til den foreslåede bestemmelse.For så vidt angår eventuel udveksling af personoplysninger mellem kommuner ogpraktiserende læger anbefaler Datatilsynet, at det overvejes med hvilken hjemmeldette kan ske.Endvidere henleder Datatilsynet opmærksomheden på, at der i forbindelse medudmøntningen af den foreslåede bestemmelse i § 31 i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.Kommentarer:Der vil kunne ske udveksling af følsomme personoplysninger med praktiserendelæger. Behandlingen vil blandt andet kunne ske ved terminaladgang (elektroniskbehandling).Kommunerne pålægges med det foreslåede kapitel 3 a i lov om ansvaret for og sty-ringen af den aktive beskæftigelsesindsats at oprette et rehabiliteringsteam med entværfaglig sammensætning på tværs af de kommunale forvaltninger, hvor borge-rens sag behandles. Desuden pålægges kommunen og regionen at samarbejde omsundhedsfaglig rådgivning og vurdering, jf. det foreslåede kapitel 3 b i samme lov.Behandlingen vil dermed være saglig og ske til udtrykkeligt angivne formål og ioverensstemmelse med lovgivningen. Det vurderes, at behandlingen ikke vil være istrid med finalité-princippet.Det er endvidere kun oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som de nævn-te myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikkeomfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysninger-

ne indsamles, jf. pkt. 2.6.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Dette erindarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget til § 1, nr. 18.De dataansvarlige myndigheder - kommuner, regioner og staten - skal ved digitalkommunikation sikre, at kommunikationen sker i overensstemmelse med Datatilsy-nets bemærkninger.§ 8, stk. 3, i persondataloven er – for sociale myndigheders videregivelse af oplys-ninger som oplysninger som er nødvendige for at gennemføre indsatsen efter be-skæftigelseslovgivningen - fraveget i lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats. Denne fravigelse opretholdes, jf. pkt. 2.6.4 i de almindeligebemærkninger i lovforslaget.Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles føl-somme oplysninger om blandt andet helbredsmæssige forhold. Behandling af op-lysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke findested efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Denne bestemmelse fraviges ikke i detforeliggende lovforslag.I forhold til Datatilsynets bemærkning om udmøntning af den ændrede § 31 kanArbejdsmarkedsstyrelsen bekræfte, at Datatilsynet vil blive hørt, når bemyndigel-sen udmøntes i bekendtgørelsesform. Dette er indarbejdet i bemærkningerne tillovforslaget til § 1, nr. 19.

2.4. Ressourceforløb

2.4.1. Formkrav

Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet har anført, at det er uklart omman har krav på en afgørelse af en ansøgning om ressourceforløb, og om personer,der ikke modtager offentlig forsørgelse kan blive visiteret til et ressourceforløb.DH har anført, at man bør kunne sige nej til et ressourceforløb uden økonomiskekonsekvenser.Kommentarer:Med ressourceforløb er der tale om en ny beskæftigelsesordning med en tilhørendeydelse. Hvis kommunen - på baggrund af rehabiliteringsteamets anbefaling – vur-derer, at personen skal have et ressourceforløb, skal kommunen visitere den på-gældende til ordningen. Der er tale om en afgørelse, som kan indbringes for be-skæftigelsesankenævnet.Kommunens afgørelse om, at en sygedagpengemodtager skal visiteres til en andenbeskæftigelsesmæssig ordning, fx fleksjob eller revalidering, indebærer, at perso-nen overgår de til den i ordningen tilknyttede ydelse og at den hidtidige ydelse så-ledes bortfalder. En sygedagpengemodtager, der siger nej til en visitation til en så-dan ordning, er derfor ikke berettiget til at fortsætte på sygedagpenge. Dette gæl-der også ved visitation til ressourceforløbsordningen.

DH og Dansk Blindesamfund anfører, at målgruppen for ressourceforløb er foruklar. Autismeforeningen anfører, at definitionen af målgruppen indebærer, atmennesker uden reelle muligheder for at øge arbejdsevnen vil blive afskåret fra før-tidspension. FTF anfører, at målgruppen bør være bredere.DH, Rådet for Socialt Udsatte og BEDRE PSYKIATRI anfører, at der ikke bør væ-re en aldersgrænse på 40 år.Forsikring & Pension anfører, at for lange afklarende forløb efter en ulykke, kanforhindre i hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.Kommentarer:Målgruppen for ressourceforløb er personer, der har så komplekse problemer udover ledighed, at de i fravær af en indsats, vil skulle tilkendes førtidspension.Kommunen skal forud for visitation – og på baggrund af rehabiliteringsteametsanbefaling – have vurderet, at personen ikke gennem en anden indsats efter be-skæftigelsesindsatsloven eller lov om aktiv socialpolitik vil kunne komme i job elleruddannelse. Der er derudover i den foreslåede § 68 a opstillet nogle kriterier for,hvornår det kan være relevant at visitere personen til ressourceforløb. Der kan fxvære tale om, at personen har en længere forsørgelseshistorik, tidligere har delta-get i aktive tilbud uden den ønskede effekt og/eller kommunen vurdere at en længe-revarende tværfaglig indsat er påkrævet for at nå det ønskede mål. Der er desudenindsat en aldersgrænse på 40 år, men også personer over 40 år har efter den fore-slåede § 68 a mulighed for at blive visiteret til ressourceforløb, hvis kommunentræffer beslutning herom.Målgruppen er primært tænkt som kontanthjælpsmodtager i match 3, hvor indsat-sen har været begrænset, fordi kommunen ikke har fundet de nuværende redskaberanvendelige.Der er tale om en konkret, individuel vurdering fra kommunens side, og det vurde-res ikke umiddelbart muligt eller hensigtsmæssig, at afgrænse målgruppen nærme-re i lovgivningen.Det bemærkes, at kommunens visitation til ressourceforløb er en afgørelse som igivet fald kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet.Personer, hvor kommunen vurderer, at der ingen mulighed er for at udvikle ar-bejdsevnen vil være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i den foreslåede § 68 a,stk. 2.Personer, der efter en ulykke vurderes at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedetinden for en kortere periode, vil ikke være omfattet af målgruppen.2.4.3. Den øvre grænse på 5 år for et ressourceforløb

DH, Dansk Blindesamfund og LAP mener, at førtidspensionister over 40 år ogsåbør have mulighed for at deltage i et ressourceforløb.Kommentar:Det fremgår at aftalen, at personer under 40 år, der allerede har fået tilkendt før-tidspension, får mulighed for at deltage i ressourceforløb, hvis de selv ønsker det,og hvis kommunen vurderer, at de kan få udbytte af det. Potentialet for at forebyg-ge førtidspension er størst for mennesker under 40 år. Andelen af nytilkendelser afførtidspension på grund af psykiske lidelser er markant højere for personer, der erunder 40 år end for personer der er over 40 år. Samtidig viser erfaringerne, at enpsykisk lidelse langt fra altid er livsvarig, og derfor kan der være gode mulighederfor, at disse personer bliver raske og kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Desu-den er der ved valget af grænsen på 40 år lagt vægt på, at der skal være et ar-bejdsmarkedsperspektiv, og at den enkelte potentielt skal kunne have en længereårrække tilbage på arbejdsmarkedet.Dansk Epilepsiforening og DH mener, at førtidspensionister der deltager i ressour-ceforløb bør have garanti for at kunne vende tilbage til førtidspension efter forlø-bet, hvis tingene ikke lykkes, og at de bør have en garanti for at førtidspensionenikke kan frakendes.Kommentar:Førtidspensionister der deltager i et ressourceforløb bevarer retten til førtidspen-sion under forløbet, førtidspensionen bliver således ikke frakendt med mindre, før-tidspensionisten bliver i stand til at forsørge sig selv ved arbejde, herunder i etfleksjob.2.4.6. Kan førtidspensionister tvinges i ressourceforløb

FTF, Scleroseforeningen og Dansk Socialrådgiverforening anfører, at det er uhen-sigtsmæssigt, at andre beskæftigelsesrettede muligheder skal være udtømte indender kan iværksættes ressourceforløb. FTF og DH anfører, at ressourceforløb skalkunne anvendes langt tidligere, når det står klart at der er massive problemer.Kommentarer:Målgruppen for ressourceforløb er personer, der har komplekse problemer ud overledighed, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en indsats, vil blivetilkendt førtidspension. Ordningen er således tiltænkt en målgruppe, som i dag ikketilbydes en indsats, fordi kommunen har vurderet, at der ikke findes relevante for-anstaltninger, der kan iværksættes.Der er i de nugældende regler en række muligheder for at iværksætte en indsatsover for personer, der har andre problemer end ledighed, og det er forudsat, atkommunen i første omgang må vurdere, om disse muligheder er relevante i forholdtil at få personen tættere på job eller uddannelse. Det kunne være en kombinationaf beskæftigelsesrettede tilbud om fx opkvalificeringskurser og løntilskudsjob, re-validering eller fleksjob.Det er ikke et krav, at kommunen rent faktisk har anvendt den pågældende indsatsforud for visitation til ressourceforløb. Hvis kommunen således vurderer, at perso-nen har så komplekse problemer, at fx revalidering ikke kan finde anvendelse, skalkommunen blot konstatere dette. Vurderer kommunen, at der heller ikke er andreforanstaltninger, der kan iværksættes, anses mulighederne for udtømte.Der kan ikke afvises, at kommunen i nogle tilfælde ret hurtigt kan konstatere, atressourceforløb er det bedst egnede redskab, til at få personen tættere på job oguddannelse. Det formodes dog, at der oftere vil være tale om personer, som har enlængere forsørgelseshistorik, uden at personens tilknytning til arbejdsmarkedet erblevet forbedret.2.4.8. Gentagne ressourceforløb

Det er kommunen der – på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling – træfferafgørelse om visitation til ressourceforløb. Der er tale om personer med komplekseproblemer ud over ledighed, som har brug for en langvarig indsats for at kommetættere på arbejdsmarkedet. Der kan således være brug for, at personen deltager imere end et ressourceforløb. Hvis kommunen efter endt ressourceforløb – på bag-grund af rehabiliteringsteamets indstilling – vurderer, at muligheden for videreudvikling af personens arbejdsevne er åbenbart formålsløst, skal kommunen ikkevisitere personen til et nyt ressourceforløb, heller ikke selvom personen er under40 år.2.4.9. Ressourceforløbsydelsens størrelse

FTF, Danske Patienter, Scleroseforeningen, LAP, LO, DH, Dansk Socialrådgiver-forening, SAND, Dansk Blindesamfund, Ældre Sagen, Rådet for Socialt Udsatte,BEDRE PSYKIATRI og Skizofreniforeningen anfører, at de finder ressourcefor-løbsydelsen for lav.DA har anført, at ydelserne i reformforslaget generelt er for høje.Skizofreniforeningen anfører, at det er ødelæggende for personer med skizofrenistrivsel og mulighed for helbredelse, hvis økonomien er så stram, at boligforhold ogalmindelige leveomkostninger skaber utryghed.Kommentarer:Ydelsen i ressourceforløb følger af den af forligskredsen bag førtidspensionsrefor-men indgåede ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”. Det er herifastsat, at ydelsen som udgangspunkt skal svare til satserne for kontanthjælp, dogsåledes, at ydelsen som minimum udgør kontanthjælpen for voksne ikke-forsørgere.Undtaget herfra hjemmeboende unge under 25 år, der følger kontanthjælpssatsenfor denne gruppe. Ressourceforløb er tiltænkt ledige personer, der har så komplek-se problemer, at det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en indsats vil bli-ve tilkendt førtidspension, og at målgruppen primært er personer, der i dag modta-ger kontanthjælp.Forligskredsen har ønsket at sikre, at personer, der kommer fra ordninger, hvor demodtager en højere ydelse end kontanthjælpen ikke oplever en indtægtsnedgang iforbindelse med overgangen til ressourceforløbsydelse. Derfor kan personer dermodtager sygedagpenge eller ledighedsydelse modtage ressourceforløbsydelsesvarende til deres hidtidige ydelse, dog kun så længe de ville have kunnet modtagedenne ydelse, hvis de var forblevet på henholdsvis sygedagpenge og ledighedsydel-se.Lovforslagets bestemmelser om ressourceforløbsydelse er i overensstemmelse medden indgåede aftale.2.4.10. Indhold og mål i ressourceforløb

Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at revalidering kan indgå i et ressourcefor-løb. Dansk Socialrådgiverforening foreslår endvidere, at der opereres med et over-ordnet slutmål og delmål, som er overskuelige for borgeren.Dansk Socialrådgiverforening anfører, at der er uklart om kommunen kan betalefor fx alternativ behandling, fritidsaktiviteter m.v. som kan indgå i et ressourcefor-løb.Kommentarer:Der er i lovforslaget angivet en række eksempler på, hvad indholdet i et ressource-forløb kan være. Der er ikke tale om en udtømmende liste, men kommunen må udfra en konkret, individuel vurdering tilrettelægge ressourceforløbet således at detfastsatte mål nås.Hjemmel til og rammerne for hvilken indsats, der kan tilbydes, fremgår af den fo-reslåede § 68 a. I det omfang kommunen giver de konkrete tilbud i ressourceforlø-bet, kan kommunen betale herfor.Revalidering er en selvstændig beskæftigelsesrettet ordning, som kan anvendes,når kommunen vurderer, at der kan opstilles et konkret erhvervssigte, som perso-nen kan nå inden for en periode op til 5 år. Revalidering kan således ikke være ettilbud i et ressourceforløb, men kan tilbydes personen i stedet for et ressourcefor-løb, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Revalidering kan fx typisk være relevantfor personer, der har gennemført et ressourceforløb og har udviklet deres arbejds-evne så meget, at kommunen vurderer, at der kan opstilles et konkret erhvervsmål.Det overordnede mål med at udvikle personens arbejdsevne er altid, at personenskal have mulighed for at komme i job eller uddannelse. Men kommunen kan i ind-satsdelen af rehabiliteringsplanen indsætte delmål undervejs, som gør formåletmed den konkrete indsats klar og overskuelig for personen.2.4.11. Befordringsgodtgørelse

Kommentarer:Forligskredsen bag førtidspensionsreformen har i ”Aftale om en reform af førtids-pension og fleksjob” besluttet, at sanktionsreglerne i ressourceforløb skal følgereglerne for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. Dogmed den lempelse, at kommunen forinden en sanktion pålægges, skal have været ipersonlig kontakt med personen.Kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed (match 2 og 3) følgersom udgangspunkt de samme rådigheds- og sanktionsregler som kontanthjælps-modtagere, der kun har ledighed som problem (match 1). Kommunen skal dog for-ud for at pålægge en sanktion foretage en socialfaglig vurdering af, om der i detkonkrete tilfælde foreligger omstændigheder, der kan begrunde, at personen ikkehar pligt til at deltage i samtaler eller aktiviteter, eller at det ikke er hensigtsmæs-sigt at iværksætte en given sanktion.Rent lovteknisk er det valgt at kopiere rådigheds- og sanktionsreglerne for kon-tanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed over i det nye kapitel omressourceforløbsydelse, med de justeringer der følger af ressourceforløbsordnin-gens indretning samt reglen om, at kommunen skal være i personlig kontakt medressourceforløbspersonen, inden sanktionen kan iværksættes.Lovforslaget er således i overensstemmelse med den indgåede aftale. Det vil dogpå baggrund af høringssvarene blive yderligere tydeliggjort, at sanktionsreglernesvarer til de gældende regler for kontanthjælpsmodtagere med andre problemerend ledighed, herunder den socialfaglige vurdering.2.4.13. Overgang fra sygedagpenge til ressourceforløb:

Det Faglige Hus er bekymret for, at lovforslagets vil medføre, at færre end i dag vilfå forlænget sygedagpengene, grundet at jobcentret inden generel varighed vil visi-tere sygemeldte borgere til et ressourceforløb, hvis de har begrænsninger i arbejds-evnen, hvorfor de vil overgå til den noget lavere ressourceforløbsydelse ved gene-rel varighed, i stedet for muligvis at få sine sygedagpenge forlænget efter sygedag-pengelovens § 27, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 6 eller 7. Det Faglige Hus mener, at der er risi-ko for at brugen af § 27 i lov om sygedagpenge vil blive udfaset.KL mener, at der er behov for at præcisere, at en sygedagpengesag skal kunnebringes til standsning – og visiteres til ressourceforløbsydelse – på trods af, at til-standen ikke er stationær. KL foreslår derfor en ændring af sygedagpengelovens §7. Endvidere bør det præciseres, hvornår sygedagpengesagen stopper, herunder omdet er ved visitationen eller ved bevilling af ressourceforløbet og dermed ydelsen.KL finder endvidere, at der er behov for en præcisering af beregningen af det sene-ste beregnede sygedagpengebeløb, der skal bruges som grundlag for udbetalingenaf ressourceforløbsydelsen. Er der tale om bruttobeløbet? Der er endvidere behovfor en præcisering af beregningen i forhold til søgnehelligdage, som der ikke udbe-tales sygedagpenge for, men som der skal udbetales ressourceforløbsydelse for.

Kommentarer:Kommunerne kan kun visitere en person, der modtager sygedagpenge til et res-sourceforløb, når betingelserne herfor er opfyldt. Visitationen sker på baggrund afrehabiliteringsteamets anbefaling. Målgruppen for ressourceforløb er personermed komplekse problemer ud over ledighed, som har brug for en langvarig indsatsfor at komme tættere på arbejdsmarkedet, og hvor det er overvejende sandsynligt,at de i fravær af en indsats, vil blive tilkendt førtidspension. Kommunens visitationtil ressourceforløb er i øvrigt en afgørelse, som i givet fald kan indbringes for be-skæftigelsesankenævnet.Når en person, der modtager sygedagpenge visiteres til et ressourceforløb, træffesder samtidig afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ophører, og den på-gældende overgår til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse.Vil personen ikke overgå til ressourceforløbsordningen, er personen ikke berettigettil at modtage ressourceforløbsydelse, da vedkommende ikke står til rådighed forressourceforløbet. Personen vil heller ikke blot kunne fortsætte med at modtage sy-gedagpenge, da disse som nævnt er stoppet. På baggrund af høringssvarene vildenne situation blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget..For så vidt angår spørgsmålet om beregning af ressourceforløbsydelsen er dethensigten med lovforslaget, at den sats, der udbetales til sygedagpengemodtagerenved overgangen til ressourceforløb lægges til grund for beregningen af ressource-forløbsydelsen.2.4.14. Afklaringssagerne trækkes i langdrag i ressourceforløb på 1-5 år:

Det Faglige Hus er nervøse for, at kommunerne kan se en økonomisk fordel i, atsygemeldte personer visiteres til ressourceforløb i stedet for en evt. forlængelse afsygedagpenge, hvilket vil betyde en økonomisk besparelse for kommunen. Hereftervil den sygemeldte skulle følge et ressourceforløb med en varighed på 1-5 år påden nedsatte ydelse, mens arbejdsevnen søges udviklet/afklaret. Det Faglige Husser en risiko for, at afklaringssagerne her vil trække i langdrag, hvilket implicit be-tyder, at den sygemeldte vil skulle leve af ressourceforløbsydelsen længere endnødvendigt.Kommentarer:Kommunerne kan kun visitere en person, der modtager sygedagpenge til et res-sourceforløb, når betingelserne herfor er opfyldt, og en sådan visitation sker påbaggrund af rehabiliteringsteamets anbefaling. Målgruppen for ressourceforløb erpersoner med komplekse problemer ud over ledighed, som har brug for en langva-rig indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet, og hvor det er overvejendesandsynligt, at de i fravær af en indsats, vil blive tilkendt førtidspension. Kommu-nens visitation til ressourceforløb er i øvrigt en afgørelse, som i givet fald kan ind-bringes for beskæftigelsesankenævnet.

KL foreslår, at sygedagpengelovens § 78 tilpasses, således at der også er mulighedfor regres for den periode af ressourceforløbsydelsen, hvor borgeren kunne havemodtaget sygedagpenge.Kommentarer:Det fremgår af sygedagpengelovens § 78, at hvis en person modtager sygedagpen-ge fra kommunen, som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kankommunen gøre regreskrav gældende for de udbetalte sygedagpenge i det omfangde erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt.Der foretages med lovforslaget ingen ændring i rækkevidden af sygedagpengelo-vens § 78. Der vil således ikke kunne gøres regres for ressourceforløbsydelse efterlov om aktiv socialpolitik.2.4.16. Forholdet til persondataloven

Datatilsynet henleder med hensyn til den foreslåede bestemmelse i § 69 f, stk. 3, ilov om aktiv socialpolitik, opmærksomheden på de grundlæggende betingelser omsaglighed og proportionalitet i persondatalovens § 5. Tilsynet anbefaler, at det ilovforslaget eller i regler, der udarbejdes i henhold til bemyndigelsen i den foreslå-ede § 69 g i lov om aktiv socialpolitik, klart beskrives, til hvilke formål redegørel-ser som nævnt i den foreslåede § 69 f, stk. 3, kan indhentes, og hvilke oplysningersådanne redegørelser kan indeholde.Datatilsynet forudsætter, at persondataloven iagttages ved udmøntningen af be-myndigelsen i den foreslåede § 69 g i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere henle-der tilsynet opmærksomheden på pligten til at indhente tilsynets udtalelse efter per-sondatalovens § 57, når bemyndigelsen udmøntes.Datatilsynet bemærker med hensyn til den foreslåede § 69 h i lov om aktiv social-politik, at bestemmelsen efter tilsynets opfattelse kan indebære en fravigelse af per-sondatalovens § 8, stk. 3. Tilsynet henviser til dets bemærkninger i udtalelse af 7.marts 2011 vedrørende den tilsvarende bestemmelse i lov om aktiv socialpolitik §44 a. Tilsynet anførte ved den nævnte udtalelse, at en særskilt og specifik hjemmeltil registrering og opbevaring af oplysninger i videre omfang end, hvad der følgeraf persondataloven ud fra hensynet til privatlivets fred kun kan tilvejebringes, hvisvægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor, og der endvidere etableres de for-nødne retssikkerhedsmæssige garantier i forbindelse hermed.Endvidere udtalte tilsynet, at der bør anvendes et nødvendighedskriterium i forholdtil, hvornår oplysninger kan indsamles og registreres, da det ellers må anses fortvivlsomt, om situationen lever op til persondatalovens § 5, som implementerer da-tabeskyttelsesdirektivets artikel 6.Datatilsynet finder, at forholdet mellem den foreslåede § 69 h og persondatalovenbør overvejes nøje, og at dette forhold bør omtales i lovforslaget.

Kommentarer:Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v. er der i den gældende lovaktiv socialpolitik en pligt for kommunerne til at sanktionere modtagere af kon-tanthjælp i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren uberettiget og mod bedre videndehar tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller ophold i udlandet. Endviderekan Arbejdsmarkedsstyrelsen efter bestemmelser i den gældende lov indhente enredegørelse fra kommunen om, hvorvidt der er taget stilling til muligheden for ensanktion, hvis styrelsen modtager oplysninger om, at en person kan være omfattetaf disse bestemmelser. Det foreslås, at reglerne finder tilsvarende anvendelse formodtagere af ressourceforløbsydelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 69 f, stk. 3,i lov om aktiv socialpolitik.De grundlæggende betingelser om saglighed og proportionalitet i persondatalo-vens § 5 må derfor anses for at være opfyldt.Beskæftigelsesministeriet vil i de regler, der udarbejdes i henhold til bemyndigel-sen i den foreslåede § 69 g i lov om aktiv socialpolitik, beskrive, til hvilke formålredegørelser som nævnt i den foreslåede § 69 f, stk. 3, kan indhentes, og hvilke op-lysninger sådanne redegørelser kan indeholde.Persondataloven vil blive iagttaget ved udmøntningen af bemyndigelsen i den fore-slåede § 69 g i lov om aktiv socialpolitik, og Datatilsynet vil blive hørt, når bemyn-digelsen udmøntes i bekendtgørelsesform. Høring af Datatilsynet indarbejdes ibemærkningerne til lovforslaget til § 3, nr. 8.Med hensyn til tilsynets bemærkninger om, at den foreslåede § 69 h efter tilsynetsopfattelse kan indebære en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, bemærkes, atopholdskommunen efter den gældende bestemmelse i § 44 a i lov om aktiv social-politik uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller modtager kontant-hjælp, kan forlange, at den tidligere opholdskommune giver oplysninger om sank-tioner efter den gældende lovs § 36 – 43,hvis oplysningerne herom aktuelt er nød-vendige for opholdskommunens behandling af sagen. En tilsvarende bestemmelseforeslås i § 69 h gældende for modtagere af ressourceforløbsydelse for så vidt an-går oplysninger om sanktioner efter lovens §§ 69 b-f. Det er indarbejdet i bemærk-ningerne til bestemmelsen i lovforslaget § 3, nr. 8, at forslaget vurderes at fravigepersondatalovens § 8, stk. 3, idet den tidligere opholdskommune med henvisning tilden foreslåede bestemmelse vil skulle videregive oplysninger om eventuelle sankti-oner uden at foretage en vurdering af, om betingelserne i persondatalovens § 8,stk. 3, er opfyldt.§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttel-se, når forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skalvideregive følsomme oplysninger om fx væsentlige sociale problemer og andre rentpersonlige forhold.Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og propor-tional, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden måde, hvis personen ikkegiver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysningerne. I den forbin-delse skal der gøres opmærksom på, at opholdskommunen skal anmode personen

Flere af organisationerne og foreningerne bemærker generelt, at der med forslagetom en målretning af fleksjobordningen er tale om et spareforslag, og at de er be-kymrede for forringelserne i ordningen. Flere mener dog, at det er positivt, at ord-ningen i højere grad vil tage hensyn til de personer, der er visiteret til fleksjob, somhar det største behov.Kommentarer:Baggrunden for at målrette fleksjobordningen er, at forudsætningerne for reformeni 2000 med justeringer i 2006 har vist sig ikke at holde. I 2010 var der knap 55.000flere personer på førtidspension og i fleksjobordningen end forventet, da reformenblev gennemført, og i 2010 brugte samfundet over ni mia. kr. mere end forventet påordningerne. I dag bruges der således samlet set 54 mia. kr. på ordningerne. Re-formen medfører en besparelse på 1,9 mia. kr. årligt. Det vurderes at være nød-vendigt, hvis man ønsker at bevare fleksjobordningen fremover.Samtidig målrettes ordningen, så det fremover bliver muligt for personer, der harmindst arbejdsevne, også at komme i fleksjob og blive en del af arbejdsfællesska-bet.2.5.2. Skabelse af fleksjob

Mange er i deres høringssvar bekymrede over, at der fremover ikke vil blive ud-budt tilstrækkeligt mange fleksjob, herunder at der med reformen om fleksjobmangler tilskyndelse for arbejdsgiverne til at ansætte personer i fleksjob, idet ar-bejdsgiverne fremover ikke vil modtage kompensation for ansættelsen.Det foreslås endvidere, at regeringen går i dialog med arbejdsmarkedets parter om,hvad der skal til for i højere grad end i dag at tilvejebringe bedre muligheder forbeskæftigelse for personer med nedsat arbejdsevne.AC, LAFS, STOP Fleksjobreformen og i et fælles svar fra Dansk Magisterfor-ening, Gymnasieskolernes Lærerforening, PROSA, FOA-Fag og Arbejde, HK,Kommunikation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet, LAFS, MSC-Danmark –Patientforeningen for kemikalieoverfølsomme, PTU, Landsforeningen for Ar-bejdsmiljø og Arbejdsskadede, Parkinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening,Ergoterapeutforeningen og LAP udtaler, at der er behov for motivation for arbejds-giverne til at ansætte personer i et fleksjob. Enten i form af en mindre økonomiskkompensation eller gennem anden form for kompensation. Det kan fx være udvi-delse af den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere, til også at omfattekommuner og regioner og dermed motivere samtlige offentlige institutioner til atansætte fleksjobbere.Kommentarer:

Det er vigtigt, at der skabes de nødvendige job til fleksjobvisiterede. Det bliver enstor udfordring, og der er mange parter involveret. Hvis der skal skabes nye fleks-job på private og offentlige arbejdspladser, skal virksomhederne være villige til atgive plads til personer, der måske kun kan arbejde få timer om ugen. Det kræver,at både jobcentret, private og offentlige virksomheder, arbejdsgiverorganisationerog fagforeninger støtter op om reformen.Ved at målrette ordningen og omlægge tilskuddet skal arbejdsgiverne fremoveralene betale for det arbejde, der bliver udført. Arbejdsgiverne er ikke længere af-hængige af tilskud af en vis størrelse for at kunne betale fuld løn til den fleksjoban-satte, og dette kan forhåbentligt skabe plads på arbejdsmarkedet til personer meden meget lille arbejdsevne. Dette er et af hovedformålene med reformen.Regeringen vil som et treårigt forsøg give virksomheder en fleksjobbonus, hvis deansætter en person i et fleksjob i ti timer eller mindre om ugen. En fleksjobbonus eret engangstilskud på 25.000 kr., som bliver udbetalt, når medarbejderen har væretansat i seks måneder.Derudover er der i forbindelse med aftalen om reformen af fleksjobordningen afsat2 mio. kr. til en fleksjobkampagne, der skal udbrede kendskabet til de nye regler påområdet og således understøtte, at virksomheder er opmærksomme på de nye mu-ligheder i ordningen, herunder den nye fleksjobbonus.Partierne bag reformen vil løbende følge op på fleksjobområdet, herunder udvik-lingen i antallet af ledige, der venter på et fleksjob.Den statslige fleksjobordning indebærer, at de statslige institutioner hver betaler etbidrag til ordningen, og får refunderet en del af udgiften til de personer, der er an-sat i fleksjob på den pågældende statsinstitution. Ordningen er således etableretfor at udligne en del af de statslige institutioners udgifter ved ansættelse af perso-ner i fleksjob. Der er i reglerne om fleksjob ikke noget til hinder for, at kommunerog regioner etablerer en tilsvarende ordning.2.5.3. Flere i fleksjob

LAFS anfører at ifølge tal fra jobindsats.dk, så er der siden 2005 kommet lidt over17.000 personer mere i fleksjob. Derudover knap 6.000 flere på ledighedsydelse,som venter på et fleksjob. Men samtidig er der sket et fald i personer på både før-tidspension, sygedagpenge og revalideringsydelse med samlet 17.700 fuldtidsper-soner fra 2005 til 2011.Kommentarer:De anførte tal kan ikke genkendes ved træk fra jobindsats.dk. Antallet af helårsper-soner på førtidspension, revalideringsydelse og sygedagpenge i alderen 16-64 århar været stort set uændret siden 2005.AKF har endvidere vist i en undersøgelse fra 2009 at der ikke er belæg for at kon-kludere at hvis antallet af personer på en ydelse falder i en given kommune, så vok-ser antallet på andre ydelser.

Flere af høringsparterne har anført, at reformen af fleksjobordningen bygger på denfejlagtige antagelse, at personer med en varig og væsentlig arbejdsevne vil kunnearbejde mere, hvis de får et økonomisk incitament. Ansatte i fleksjob vil kunne be-vare den arbejdsevne, som de har på det tidspunkt, hvor de bliver bevilliget fleks-job, men en del vil også opleve, at deres arbejdsevne nedsættes fx ved sygdommeder er fremadskridende. Disse personer vil ikke have mulighed for at øge deres ar-bejdsevne og dermed øge deres indkomst.Kommentarer:Det er korrekt, at nogle af de personer, der er visiteret til fleksjob, ikke vil kunnearbejde mere, men vil bevare den arbejdsevne, som de havde på tidspunktet for vi-sitationen til fleksjob. Andre vil blive nødt til at arbejde mindre med tiden.Tilskudsmodellen giver dem, der kan udvikle deres arbejdsevne, et større incita-ment til at øge deres arbejdstid eller skifte fleksjobbet ud med et job uden tilskudend den nuværende ordning.Samtidig medfører reformen, at fysisk såvel som psykisk syge, hvis arbejdsevne bli-ver mindre, fortsat kan forblive i fleksjobordningen og dermed bevare en tilknyt-ning til arbejdsmarkedet.Ansatte i fleksjob er samtidigt sikret en rimelig indtægt, da de som minimum er sik-ret en indtægt på ca. 200.000 kr.2.5.5. Manglende økonomiske incitamenter til at øge arbejdstiden

Flere af høringsparterne har anført, at den nye ordning vil skabe incitamentspro-blemer for særligt lavere lønnede. Det skyldes, at den samlede løn for den fleksjob-ansatte (løn fra arbejdsgiver og fleksløntilskud) ikke kan overstige det tilsvarendeniveau for en ordinært ansat. For fleksjobansatte, der har nået dette niveau, kan detikke betale sig at arbejde mere.Kommentarer:Det er naturligt, at den samlede lønindtægt i et fleksjob ikke kan overstige lønnen,som en ordinært ansat kan opnå. Det har den konsekvens i forslaget, at personermed lave lønninger ved relativt få timer kan nå lønniveauet for en ordinært fuld-tidsansat. Der er tale om at finde en balance mellem incitamenter og et rimeligtforsørgelsesgrundlag for de personer, der kan arbejde mindst. Personer med høje-re lønninger vil først nå niveauet for en ordinært ansat ved et relativt højere antaltimer.I den nye ordning vil det for mange kunne betale sig at arbejde mere, hvis de kan. Iden eksisterende ordning kan det aldrig betale sig at arbejde mere.2.5.6. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommentarer:Hvis en person kommer i arbejde, øger det umiddelbart produktionen i samfundetog dermed BNP. Det gælder umiddelbart også støttet beskæftigelse. I hvilket om-fang støttet beskæftigelse samlet set øger produktionen og BNP afhænger af den of-fentlige nettoudgift herved. Således skal den offentlige nettoudgift finansieres overskatterne, og sker det via indkomstskatterne, vil det generelt reducere beskæftigel-se, produktion og BNP.Såfremt personer, der kommer i fleksjob, alternativt ville være offentligt forsørge-de, fx på førtidspension, indebærer det i gennemsnit en offentlig besparelse. Skerdet i stedet på bekostning af selvforsørgelse, fx ustøttede job på særlige vilkår, in-debærer det en offentlig merudgift.

2.6. Bevilling af fleksjob

AC anfører, at det er uklart, hvad visitationskriterierne er, herunder hvad der menesmed en væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen.Dansk Socialrådgiverforening anfører, at der vil komme flere personer på ledig-hedsydelse, når også personer med en meget begrænset arbejdsevne kan visiteres tilfleksjob, samt at den hidtidige regel om, at arbejdsevnen skal være nedsat med 50pct. bortfalder. I stedet skal arbejdsevnen være varigt og væsentlig nedsat. DanskSocialrådgiverforening, ME-Foreningen, Sclerose-foreningen og STOP Fleksjobre-formen ønsker endvidere en definition på, hvad en varigt og væsentligt nedsat ar-bejdsevne betyder for at sikre retssikkerheden for borgerne.Ankestyrelsen anfører, at det fremgår af lovforslagets §§ 69-70 a i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, at kriterierne for visitation til fleksjob ikke ændres og anke-styrelsen er derfor af den opfattelse, at den nuværende personkreds, der efter prak-sis kan få fleksjob, fortsat vil være omfattet af fleksjobordningen.Sind tilslutter sig forslaget om, at også personer med en meget begrænset arbejds-evne bør kunne visiteres til fleksjob.Danske Patienter anfører, at det med reformen bliver vanskelligere at komme ind ifleksjobordningen.Migrænikerforbundet anfører, at det ofte kan være svært for en person med migræ-ne at blive visiteret til fleksjob, da det oftest vurderes, at der fortsat er behand-lingsmuligheder.Roskilde Kommune anfører, at det fremgår af lovforslaget, at sager om fleksjobskal forelægges mindst to gange for rehabiliteringsteamet, inden der kan tilkendesfleksjob.Kommentarer:Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til pkt. 2.2.1.2 og § 1, nr. 38, at det eret krav, at en person har så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, atden pågældende ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår påarbejdsmarkedet.

Kriterierne for at blive visiteret til fleksjob ændres ikke med lovforslaget. Ankesty-relsens praksis i forhold til, hvilken personkreds, der kan få fleksjob, finder fortsatanvendelse.Ankestyrelsen lægger i sin praksis vægt på, at det følger af lovgivningen om fleks-job, at arbejdsevnen skal være væsentligt og varigt nedsat.Der er ikke fastlagt et bestemt antal timer for, hvornår man kan få bevilliget etfleksjob. Det fremgår af Ankestyrelsens praksis, at der skal være dokumentationfor, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, herunder at afprøvningen afarbejdsevnen har været fyldestgørende.Ankestyrelsen har i Principafgørelse N-11-06 i forhold til spørgsmålet om væsent-lig nedsættelses af arbejdsevnen henvist til lovbemærkningerne til L 136 (Folke-tingssamling 2000-2001) i forbindelse med, at muligheden for at yde tilskud med1/3 blev fjernet. Det fremgår heraf, at det med forslaget er præciseret, at der skalvære en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, og at alle muligheder for at opnåeller fastholde ordinær beskæftigelse skal være undersøgt, herunder ansættelse ef-ter overenskomsternes sociale kapitler. Vurderingen af borgerens arbejdsevne måderfor ses i lyset af, at kommunens tilskud mindst var halvdelen af lønnen. Arbejds-evnen kunne ikke alene vurderes på grundlag af arbejdstimer, som ansøgeren kun-ne klare, men skulle også vurderes i forhold til beskæftigelsesniveauet.Det er hensigten med reformen, at dokumentationen for, at betingelserne for fleks-job er opfyldt, skal ske ved dokumentation for, at arbejdsevnen er søgt udviklet ogikke alene er blevet afprøvet. Arbejdsevnen skal således udvikles gennem en aktivindsats, der har et konkret sigte mod arbejdsmarkedet eller uddannelse. Vejen tilarbejdsmarkedet skal således understøttes gennem sociale støttetilbud, beskæftigel-sestilbud og sundhedsrettede tilbud. Der skal ske et opgør med meningsløse ar-bejdsprøvninger, der alene har til formål at dokumentere en mangelfuld arbejdsev-ne.Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal derfor indeholde en systematiskbeskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige res-sourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situationindgår, herunder personlige ressourcer, netværk m.v. Dokumentationsgrundlagetskal tage udgangspunkt i og dokumentere den forudgående indsats, der er gjort forat udvikle arbejdsevnen. Der skal således foretages en samlet vurdering af alle sa-gens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der talerhenholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob.I § 69, stk.1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bliver det præciseret, at derbåde skal være tale om varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen for aten person kan få tilbudt et fleksjob.Bemærkningerne til lovforslaget vil blive præciseret med en beskrivelse af Ankesty-relsens praksis samt formålet med det nye dokumentationsgrundlag.

AC, DH, LAFS, STOP Fleksjobreformen, DM, GF, PROSA, FOA-Fag og Arbej-de, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet, LAFS, MSC-Danmark – Patientforeningen for kemikalieoverfølsomme, PTU, Landsforeningenfor Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Parkinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen og LAP anfører, at det er uklart, hvor grænsenmellem førtidspension og fleksjob går og at personer med en meget begrænset ar-bejdsevne presses til at tage et fleksjob, som de ikke kan klare.FTF anfører, at et af hovedproblemerne ved reformen er, at mindste timekravet tilfleksjob bliver fjernet, og de foreslår, at man ikke skal kunne visiteres til fleksjobpå færre timer end 12.Dansk Socialrådgiverforening anfører, at der flere steder opereres med, at en bor-ger med varigt nedsat funktionsevne, som kan arbejde fx et par timer om ugen oghar en arbejdsevne, der fortsat kan udvikles, kan bevilges et midlertidigt fleksjob.Ankestyrelsen foreslår, at det overvejes at indsættes en formålsparagraf vedrørendesamspillet mellem fleksjob og førtidspension, da det er lovgivers klare forventning,at en borger ikke tilkendes førtidspension, hvis det vurderes, at den pågældendesarbejdsevne fortsat kan udvikles. I forhold til grænserne til førtidspension fremgårdet af pkt. 2.2.1.2 og 2.4.1.2., at kriterierne for fleksjob ændres således, at kommu-nen kan visitere til fleksjob, selvom pågældendes arbejdsevne aktuelt er meget lille.Ankestyrelsen anbefaler, at der indsættes en klar hjemmel i loven til, at det alene erpersoner med en meget lille arbejdsevne, der kan udvikles, der kan tilkendes fleks-job. Dansk Blindesamfund kommenterer ligeledes på dette.Dansk Handicap Forbund mener, at hvis en person, med en meget begrænset ar-bejdsevne visiteres til fleksjob, skal det fremgå af rehabiliteringsplanen, hvilke rea-listiske jobmuligheder, der findes og hvordan den pågældende skal hjælpes i be-skæftigelse. Dansk Handicap Forbund foreslår, at en borger skal have en arbejds-evne på mindst 10 timer for at kunne blive visiteret til fleksjob.LAFS mener, at der skal formuleres meget klare visitationskriterier for, hvornårpersoner er berettigede til hhv. førtidspension og fleksjob.LAFS foreslår, at i tilfælde, hvor en borger ved arbejdsprøvning ikke findes egnettil en fremmødetid på mindst 9 timer med en intensitetsprocent på mindst 34 pga.en varig lidelse og deraf følgende skånebehov, skal borgeren indstilles til en før-tidspension. Således fremkommer der ikke en gråzone, hvor man vurderes for sygtil fleksjob og for rask til førtidspension. Med en sådan ændring vil fleksjobvisite-rede komme ind under funktionærlovens bestemmelser og kompensationsprincip-pet vil delvis blive bevaret. Samme bestemmelser skal gælde for visitation til fleks-job i egen virksomhed.Kommentarer:Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til pkt. 2.2.1.2., at en person, hvis ar-bejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgerenaktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob, hvis der er

mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles indenfor en rimelig pe-riode, således at personen kan øge sin arbejdsindsats på et senere tidspunkt.Det vil blive præciseret i loven og bemærkningerne, at også personer med en megetbegrænset arbejdsevne kan visiteres til fleksjob, hvis det vurderes, at arbejdsevnenindenfor en rimelig tidshorisont kan udvikles og forbedres i et fleksjob. Kommu-nerne skal ved opfølgning i fleksjob, jf. forslaget til § 70 d eller revurderinger efterforslaget til § 74 c have særligt fokus på, om en person, der er visiteret til fleksjobmed en meget begrænset arbejdsevne har eller fortsat kan udvikle sin arbejdes ev-ne. Hvis kommunen vurderer, at det ikke længere anses for muligt at udvikle ar-bejdsevnen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspensi-on. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, eller personer, derer så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vilkunne forbedres, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.2.6.2. Snitflade mellem fleksjob og ordinært arbejde

Dansk Socialrådgiverforening, AC,DH, Danske Patienter, DM, GF, PROSA, FOA-Fag og Arbejde, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet,LAFS-Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, MSC-Danmark – Patientfor-eningen for kemikalieoverfølsomme, PTU, Landsforeningen for Arbejdsmiljø ogArbejdsskadede, Parkinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeut-foreningen og LAP anfører, at personer, der får afslag på fleksjob uden at kunnearbejde i en ordinær stilling ofte kommer i klemme, hvilket lovforslaget ikke æn-drer ved.Kommentar:Der ændres ikke ved betingelserne for at blive visiteret til fleksjobordningen. Detvil således fortsat være en betingelse, at personen har en varig og væsentlig nedsatarbejdsevne. Men i lighed med i dag vil der være mulighed for at blive ansat efterde særlige kapitler i overenskomsterne, blive revalideret til andet arbejde, samt fåbevilget hjælpemidler m.v.Det bemærkes endvidere, at man med førtidspensionsreformen fra 2001 fjernede1/3-tilskuddet. Hensigten hermed var netop at præcisere, at ordningen var rettetmod personer med en væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, samt at alle mulighe-der for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse skulle være undersøgt, herun-der ansættelse efter de sociale kapitler. Sammen med denne præcisering var hen-sigten med forslaget at styrke den aktive indsats på det rummelige arbejdsmarkedog at tydeliggøre arbejdsmarkedets parters ansvar for personer med en mindrenedsættelse af arbejdsevnen.2.6.3. Klagemulighed

AC, Dansk Socialrådgiverforening, DH, Dansk Handicap Forbund, Danske Patien-ter, Diabetesforeningen, SAND, Rådet for Socialt Udsatte, Stop Fleksjobreforemenog DM, GF, PROSA, FOA-Fag og Arbejde, HK, Kommunikation og Sprog,BUPL, Bibliotekarforbundet, LAFS-Landsforeningen af fleks- og skånejobbere,MSC-Danmark – Patientforeningen for kemikalieoverfølsomme, PTU, Landsfor-eningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Parkinsonforeningen, Dansk Fibro-myalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen og LAP udtrykker kritik af, at fleksjobbliver midlertidige. Hertil peger flere særligt på usikkerhedsmomentet for en i for-vejen udsat persongruppe, der allerede har fået konstateret en varigt nedsat arbejds-evne.Desuden finder Danske Patienter og Gigtforeningen det urimeligt, at aldersgrænserskal afgøre, hvorvidt man er berettiget til et varigt fleksjob.SIND anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvad der sker, hvis kommunenvurderer, at en person er for rask til forlængelse af fleksjobbet, men for syg til atblive ansat på normale vilkår. Foreningen foreslår, at personer, der visiteres tilfleksjob, bør sikres et minimumsforsørgelsesgrundlag, der svarer til dagpengeni-veauet, så kan de indrette deres liv herefter.BEDRE PSYKIATRI stiller sig uforstående over for, at fleksjob bliver gjort mid-lertidige. BEDRE PSYKIATRI ser ikke dette lovforslag som hensigtsmæssig, danetop ustabilitet og usikkerhed om fremtiden og den enkeltes økonomiske situationer faktorer, der yderligere kan belaste personer med psykiske sygdomme, og der-med kan være med til at forværre deres helbredsmæssige situation, og deraf deresevne til at begå sig på arbejdsmarkedet. BEDRE PSYKIATRI anser derfor alders-grænsen for, hvornår der kan træffes afgørelse om en permanent fleksjobordning,som uhensigtsmæssigt.Danske Fysioterapeuter mener, at omlægningen til midlertidige fleksjob kan vækkebekymring i forhold til personer, som har en varig eller i hvert fald længerevarendearbejdsevnenedsættelse.Migrænikerforbundet udtrykker tilfredshed med, at der åbnes mulighed for tidsbe-grænsede fleksjob, og håber, at denne ændring vil gøre det muligt for flere migræ-nikere at få fleksjob, idet de tidsbegrænsede fleksjob bør kunne opnås, selvom mi-grænen måske kan bedres med årene.DA anfører, at når det fremgår, at perioden i et midlertidigt fleksjob højest kan væ-re 5 år, betyder det, at perioden også kan være to år. Derfor bør § 70 d, stk. 3, for-muleres således, at det fremgår af status udarbejdes på baggrund af den periode,som kommunen har bevilget et fleksjob i. DA anfører videre, at det vil være ensucces, hvis det er muligt med en kortere periode.Kommentarer:Hensigten med midlertidige fleksjob er, at fleksjobordningen i modsætning til i dagi højere grad skal kunne fungere som et springbræt til ordinær beskæftigelse. Flereundersøgelser har vist at fx psykisk syge i nogle tilfælde lærer at håndtere deres li-

delse, således at de på sigt kan blive i stand til at opnå beskæftigelse på ordinærevilkår.Kommunen skal efter 4 ½ år udarbejde en status, hvor der tages stilling til, om denfleksjobansatte kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjob-ordningen.I situationer, hvor det er åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres,eller som har fået det værre, herunder kan arbejde færre timer, vil kommunen udenstørre sagsbehandling kunne bevilge fleksjob på ny.Det vil blive præciseret i lovforslaget, at et midlertidigt fleksjob altid gives for 5 årad gangen. Hvis kommunen under ansættelsen bliver bekendt med forhold, som kantyde på, at den ansatte ikke længere er berettiget til fleksjob, skal kommunen – somi dag – træffe afgørelse om dette.

2.8. Fastholdelsesfleksjob og øget brug af sociale kapitler

DA, LO, KL, FTF, AC, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, KTO, Frie Funkti-onærer, Dansk Socialrådgiverforening, DH, Ingeniørforeningen IDA, Dansk Epi-lepsiforening, Dansk Handicap Forbund, STOP Fleksjobreformen, Parkinsonfore-ningen, Danske Patienter, Dansk Fibromyalgi-Forening, Gigtforeningen, Nyrefor-eningen, LAFS, Ældre Sagen og Forsikring & Pension og – i et samlet svar – DM,GL, PROSA, Foa-Fag og Arbejde, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL, Biblio-tekarforbundet, LAFS, MSC-Danmark, PTU, Landsforeningen for Arbejdsmiljø ogArbejdsskadede, Parkinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeut-foreningen og LAP – udtrykker kritik og betænkelighed over for kravet om 12 må-neders ansættelse efter de sociale kapitler henholdsvis på særlige vilkår forud foransættelse i fastholdelsesfleksjob. Der peges bl.a. på, at mange vil miste fodfæstepå arbejdsmarkedet, og at kravet får negative konsekvenser for det samlede udbudaf fleksjob.LO anfører, at i forbindelse med væsentlige ændringer af en ansats arbejdsvilkår,skal disse varsles med funktionærlovens varslingsperiode. Det medfører, at aftalerom overgang til ansættelse efter de sociale kapitler, tidligst kan iværksættes efterudløbet af denne periode. Det vil for de fleste betyde, at der vil gå langt mere end 6måneder inden ansættelse efter de sociale kapitler kan iværksættes. Ud over vars-lingsperioden skal tillægges forudgående sygeperioder, og eventuelle forsøg påomplacering til anden ordinær ansættelse. Virksomhederne er ofte gennem forløbaf langt mere end 1 års varighed, inden brugen af de sociale kapitler kommer ind ibilledet.LO finder, at som minimum bør perioder, der kan tælle med til opfyldelsen af 12måneders-kravet, også omfatte perioder, hvor arbejdsgiver udbetaler løn undersygdom (hel eller delvis), indgår en § 56-aftale, ansætter en personlig assi-stent/mentor som hjælp for den ansatte, omplacerer den ansatte til andet arbejde,udarbejder en fastholdelsesplan eller udviser andre fastholdelsesinitiativer.AC og – i et samlet svar – DM, GL, PROSA, Foa-Fag og Arbejde, HK, Kommuni-kation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet, LAFS, MSC-Danmark, PTU,

Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Parkinsonforeningen, DanskFibromyalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen og LAP peger dog samtidig på detpositive i, at virksomhederne tvinges til aktivt at bruge de aftalte muligheder for detrummelige arbejdsmarked i overenskomsterne. Det vurderes imidlertid, at der er enrisiko for, at det ikke sker, og at det vil medføre, at fleksjobberne kommer i klem-me.FSD vil gerne kvittere positivt for understregningen af forpligtelsen hos arbejds-markedets parter om at skabe større rummelighed på arbejdsmarkedet, så ansættel-se i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads først kan finde sted, når den pågæl-dende har været ansat på arbejdspladsen i 12 måneder under overenskomsten socia-le kapitler.Kommentarer:Formålet med kravet om 12 måneders forudgående ansættelse under overenskom-stens sociale kapitler henholdsvis på særlige vilkår som betingelse for ansættelse iet fastholdelsesfleksjob er at få arbejdsmarkedets parter til at bidrage mere til atskabe større rummelighed på arbejdsmarkedet, herunder ved brug af overenskom-sternes sociale kapitler, og således virkeliggøre den hensigt der var hermed vedindgåelsen af aftalen om førtidspensionsreformen fra 2000.Ved fremsættelsen af lovforslaget L 136 (FT-året 2000-2001), der udmøntede deleaf aftalen fremgik følgende således af bemærkningerne:”Bortfaldaf muligheden for at yde tilskud med 1/3Fleksjobordningen er målrettet personer, der har konstateret varig nedsættelse afarbejdsevnen. Ved visitation til fleksjob undersøges og afprøves alle relevante mu-ligheder for, at den pågældende kan blive i ordinær ansættelse. Herunder undersø-ges og afprøves relevante muligheder for ansættelse efter overenskomstens socialekapitler eller eventuelt omplacering på arbejdspladsen.Ved visitationen til fleksjob foretages der ikke en vurdering af omfanget af dennedsatte arbejdsevne. Denne vurdering sker først i forbindelse med ansættelse i detkonkrete fleksjob.Efter forslaget vil der ikke længere kunne ydes tilskud med 1/3 af lønnen. Med for-slaget præciseres, at ordningen er rettet mod personer med væsentlige nedsættelseraf arbejdsevnen, og at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæf-tigelse skal være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes socialekapitler.Sammen med præciseringen af kravene til visitation til fleksjob, er hensigten medforslaget at styrke den aktive indsats på det rummelige arbejdsmarked. Samtidigtydeliggøres arbejdsmarkedets parters ansvar for personer med mindre nedsættel-se af arbejdsevnen ligesom risikoen for, at personer, der kunne have fundet ustøttetbeskæftigelse omfattes af fleksjobordningen, mindskes.”Det grundlæggende indhold i de sociale kapitler er, at virksomhederne kan fravigeoverenskomsternes ordinære aftaler om løn- og arbejdsforhold, hvis det er for atintegrere personer, der har svært ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er tale om ansættelser uden løntilskud og dermed uden det offentliges medvir-ken. Ansættelserne forhandles individuelt.Ifølge Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, og Finansministeriets redegø-relse fra 2007 til Folketinget om udviklingen på førtidspensionsområdet og detrummelige arbejdsmarked gøres der kun i ringe grad brug af aftalebaserede skåne-job, og førtidspensionsreformen har ikke resulteret i øget brug af ordningen. Detfremgår af en undersøgelse fra DISCUS i 2010, at ordinære deltidsjob eller af-talebaserede skånejob kun sjældent har været drøftet med arbejdsgiveren ellerkommunen forud for godkendelsen til fleksjob. Således er deltidsjob på ordinærevilkår kun blevet drøftet i 3 pct. af tilfældene og andre former for ordinært job påsærlige vilkår (eksempelvis særlige seniorjob eller job efter de sociale kapitler) i 3pct. af tilfældene.Forventningen om oprettelse af flere aftalebaserede skånejob er således ikke blevetindfriet, og forslaget skal ses på denne baggrund.Det er præciseret i lovbemærkningerne, at varslingsperioden kan tælle med til op-fyldelse af 12-måneders-kravet, i det omfang det kan dokumenteres, at opgaverneer ændret/skånehensyn er indført i varslingsperioden.AC, FTF, Dansk Fibromyalgi-Forening og DH påpeger, at 12 måneders-kravet vilmedføre et stort bureaukrati for arbejdsgiverne. Kravet vil derfor ikke virke frem-mende for, at flere fastholdes på arbejdsmarkedet. AC nævner i den forbindelse, atdet er et problem, at arbejdsgiveren efter den ansattes langvarige sygdom og 1-2 årssagsbehandling af fleksjobansøgningen pålægges at skulle have medarbejderen an-sat i yderligere 12 måneder med fuld løn, inden et fastholdelsesfleksjob kan etable-res.Kommentar:Det er ikke en betingelse, at de 12 måneders ansættelse på særlige vilkår først skalforeligge efter visitationen til fleksjob. Tværtimod er hensigten med forslaget at fo-rebygge, at personen får en så nedsat arbejdsevne, at det bliver nødvendigt med etfleksjob. Den fleksjobansatte skal ved visitationen til fastholdelsesfleksjobbet kunnedokumentere at have været ansat på særlige vilkår i 12 måneder forud for ansæt-telsen i fastholdelsesfleksjob. Dette foreslås præciseret i bemærkningerne til lov-forslaget.LO, Ingeniørforeningen IDA og KTO påpeger, at kravet vil medføre et stort fald iantallet af fastholdelsesfleksjob.LO er enig i, at der skal ske en stor indsats for at fastholde medarbejderen på virk-somheden og foreslår som et alternativ, at det bliver tilstrækkeligt at have været an-sat på særlige vilkår, og ikke nødvendigvis efter de sociale kapitler.Kommentarer:Lovforslaget er rettet, så det er tilstrækkeligt, at personen har været ansat på sær-lige vilkår.

Frie Funktionærer finder det uklart, om kravet medfører, at medarbejderen efter an-sættelsen under de sociale kapitler også skal i ekstern afprøvning inden ansættelse ifleksjob.Kommentar:Der skal altid ske en vurdering af arbejdsevnen inden visitationen til fleksjob. Enforudgående ansættelse efter de sociale kapitler vil kunne medvirke til afklaringenaf, om den pågældende er berettiget til fleksjob. Dette vil blive præciseret i be-mærkningerne.DA er betænkelig ved formuleringen i lovforslagets bemærkninger om hvilke per-soner, der kan være undtaget fra kravet om 12 måneders forudgående ansættelse.DA mener, at de konkrete eksempler, der er nævnt, indebærer en meget markantindsnævring af mulighederne for at fravige 12 måneders-kravet og foreslår en æn-dret formulering af bestemmelsen. Ifølge DA bidrager det ikke til større klarhed atnævne kræft og ALS som eksempler, da dette kan tolkes i retning af en markantindskrænkning af mulighederne for at fravige 12-måneders-kravet.DH, Dansk Handicap Forbund, Danske Patienter og Parkinsonforeningen ønskerstørre klarhed over, i hvilke situationer en medarbejder ikke vil være omfattet af 12måneders kravet.DA og STOP Fleksjobreformen finder herudover, at der bør indsættes en frist forkommunernes sagsbehandling med henblik på en hurtig afklaring af, om den på-gældende er omfattet af undtagelsesbestemmelsen.Kommentarer:Det har ikke været hensigten med eksemplerne at skabe usikkerhed om, hvilke per-soner der kan være undtaget fra 12-måneders-kravet. Derfor er de konkrete ek-sempler om kræft og ALS taget ud af bemærkningerne.Det forekommer imidlertid ikke hensigtsmæssigt at lave en positivliste over en ræk-ke sygdomme i, da listen under alle omstændigheder ikke vil være udtømmende, ogda mange diagnosticerede sygdomme vil forløbe forskelligt fra person til person.Det vil skulle vurderes konkret fra sag til sag, om en akut opstået skade eller syg-dom er omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Det er nu præciseret, at det altid vilvære en konkret vurdering, om en person er undtaget fra 12-måneders-kravet.FA ønsker, at kommunernes vurdering af den ansattes forventede produktivitets-grad foreligger inden aftalen efter de sociale kapitler (dvs. inden 12 måneders peri-oden).Kommentarer:Den ansatte vil typisk ikke være visiteret til fleksjob i 12 måneders-perioden, ogkommunens vurdering vil derfor ikke skulle foreligge på det tidspunkt.Den uvildige konsulentordning på handicapområdet ønsker afklaring af, hvad dermenes med ”særlige vilkår” i forslaget.

Kommentar:Der er givet eksempler herpå i de specielle bemærkninger i lovforslaget. Det er så-ledes nævnt, at det fx kan aftales, at medarbejderens borger- eller kundekontaktreduceres og erstattes med administrative opgaver kombineret med, at den pågæl-dende fritages for overarbejde eller skiftende vagter. Dette kan fx kombineres med,at medarbejderen går ned i tid med en tilsvarende lavere løn, men bevarer den ful-de pensionsindbetaling.Forsikring & Pension anfører, at 12-måneders-kravet i mange tilfælde vil betyde, atmedarbejderen skal arbejde i de 12 måneder med en offentlig ydelse, der kun sva-rer til kontanthjælp, og dermed med en lavere ydelse end den normale fleksjob-ydelse. Det kan betyde, at det er mere attraktivt at komme på ledighedsydelse endat få et fleksjob hos den tidligere arbejdsgiver.Kommentar:Den ansatte vil typisk ikke være visiteret til fleksjob i 12 måneders-perioden. Denpågældende vil modtage løn i denne periode, og ledighedsydelse er ikke en mulig-hed.Danske Patienter forudser, at betingelsen om 12 måneders ansættelse på særligevilkår forud for ansættelse i fastholdelsesfleksjob vil betyde, at mange vil mistefodfæste på arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan opretholde beskæftigelse uden forfleksjobordningen. Organisationen frygter, at arbejdsgiverne ikke vil afholde enfuld lønudgift i yderligere 12 måneder til en person med nedsat arbejdsevne.Kommentarer:Personer, der opfylder betingelserne for at blive visiteret til fleksjob, men som ikkeopfylder betingelserne for at blive ansat i et fastholdelsesfleksjob, mister ikke afden grund retten til at være i fleksjobordningen.Som det også nævnes i bemærkningerne til lovforslaget er det grundlæggende ind-hold i de sociale kapitler, at virksomhederne kan fravige overenskomsternes ordi-nære aftaler om løn og arbejdsforhold med henblik på at integrere personer, derhar svært ved at få eller bibeholde en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der ersåledes ikke nødvendigvis tale om fastholdelse på fuld løn.DH, Danske Patienter og Parkinsonforeningen ønsker, at det bliver præciseret ilovforslaget, fra hvilket tidspunkt de 12 måneder skal regnes.Kommentar:Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en grænse, idet det skal gælde i alletilfælde, hvor en person ønsker ansættelse i fleksjob på den seneste arbejdsplads,de var ansat på.

2.9. Fastsættelse og regulering af løn i fleksjobbet

sterne på arbejdsmarkedet. Det havde været enklere at fastholde et løntilskud tilvirksomhederne, men på et væsentligt lavere niveau.DA forudsætter, at der i lovgivningen ikke indgår regulering af ansættelse og af-lønning af fleksjobbere på de overenskomstdækkede områder, idet fleksjobberne påde overenskomstdækkede områder automatisk er omfattet af de relevante overens-komster, herunder eventuelle særregler for fleksjobbere, sociale kapitler m.v.DA anfører videre, at der med aftalen er åbnet mulighed fro at få fleksjob med heltned til kun én times arbejde om ugen. Det kan rumme nogle muligheder for udsattegrupper, men åbner også for risiko for misbrug, fordi den offentlige ydelse til denenkelte er meget høj. Denne risiko forøges med forslaget om at bruge penge fra Fo-rebyggelsesfonden til at belønne virksomheder, der ansætter fleksjobbere i få timer.Dette incitament er i modstrid med et generelt politisk ønske om at øge danskernesarbejdstid, men også med et af hensynene bag fleksjobreformen om, at det skalkunne betale sig at øge sin arbejdstid. For at afhjælpe misbrug, bør kommunernesikre, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem kommunernes vurdering afden pågældendes arbejdsevne og den arbejdstid, som den pågældende bliver ansattil.FA er skeptisk overfor, om det overhovedet kan lade sig gøre for virksomhederneat beskæftigelse ansatte i fleksjob på få timer på en meningsfuld måde. Samtidigfremhæver Finanssektorens Arbejdsgiverforening, at det modvirker intentionenmed reformen om, at flest muligt skal tilknyttes arbejdsmarkedet på ordinære vilkårog den ansatte i fleksjobbets mulighed go incitament til at arbejde i flere timer, atder kommer en tilskudsordning til virksomheder, der ansætter personer i fleksjobpå under 10 timer.AC mener, at alt andet end overenskomstmæssig løn og arbejdsvilkår, svarende tilordinær ansættelse, vil være uacceptabelt.DH mener, at dette element også sendes i offentlig høring, så relevante organisati-oner bliver inddraget med de input, de måtte have. Organisationen kræver, at denløsning, der vælges, sikrer aflønning af fleksjobbere ikke kun ”med respekt forgældende overenskomster”, men sikrer, at fleksjobbere fremover aflønnes eftergældende overenskomster, som i dag.Sundhedskartellet mener, at denne del af ordningen medfører en meget stor og van-skelig opgave for arbejdsmarkedets parter, herunder de overenskomstbærende or-ganisationer. Det er Sundhedskartellets holdning, at fleksjobbere skal være under-lagt samme overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår svarende til ordinæreansættelser.KTO anfører, at der ved fastlæggelsen af lønnen er behov for en forudgående vur-dering af arbejdsevnen. Det fremgår ikke tydeligt af bemærkningerne, hvem derhar kompetencen til at vurdere og fastsætte arbejdsevnen og arbejdsintensiteten iforhold til det konkrete job. KTO finder, at denne vurdering alene er en myndig-hedsopgave. KTO finder endvidere, at der bør være en tilskyndelse i lovgivningentil at ansætte en person i fleksjob i det antal timer, som de er visiteret til.

DM, GL, PROSA, FOA-Fag og Arbejde, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL,Bibliotekarforbundet, LAFS, MSC-Danmark – Patientforeningen for kemikalie-overfølsomme, PTU, Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Par-kinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen og LAPmener, at alt andet end overenskomstmæssig løn og arbejdsvilkår, svarende til or-dinær ansættelse vil være uacceptabelt.STOP Fleksjobreformen mener, at begreberne ”reelt arbejde” og ”effektiv arbejds-tid” bør fjernes fra lovforslaget, således at fleksjobbere som minimum skal ansæt-tes under samme overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår som øvrige ansattemed tilsvarende uddannelsesbaggrund, arbejdserfaring osv.BEDRE PSYKIATRI mener, at arbejdsgiverne nødsages til at fravælge fleksjob-mulighederne pga. mindre tilskud og heraf incitament fra kommunen. Når en kon-kret aflønning betinges af den effektive arbejdstid, kan det medføre, at en person ifleksjob har interesse i at sætte timeantallet højt af hensyn til lønnen, mens arbejds-giver kan have interesse i, at løn ikke overstiger de effektive arbejdstimer.Beskæftigelsesnetværket foreslår, at de nærmere regler om løn- og ansættelsesvil-kår skal udmøntes lovgivningsmæssigt af aftalepartierne med respekt for de over-enskomstmæssige aftaler på området, herunder de sociale kapitler, lokale bestem-melser m.v.Odense Kommune påpeger, at det vil være ønskeligt, at der fastsættes retningslinjerfor, hvorledes, og af hvem, den effektive arbejdstid fastsættes, idet arbejdsgiver ogden fleksjobansatte kan have modstående interesser når det faktiske timetal skalfastsættes.2.9.1. Høringsfristen i forbindelse med høring af udkast til forslag til fastsættelse afløn- og ansættelsesvilkår i fleksjob

En række høringsparter har udtalt kritik vedrørende den korte høringsfrist, samt athøringen er sendt umiddelbart inden skolernes efterårsferie med svarfrist i slutnin-gen af efterårsferien.Kommentar:Høringen vedrørende bestemmelse om fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår, jf.lovforslagets § 70 e, skal ses i sammenhæng med høring af 4. september 2012 ved-rørende forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov omansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv social-politik, lov om social pension og flere andre love. Høringsfristen på ca. 5 arbejds-dage er fastsat under hensyn til lovforslagets videre behandling, herunder at lov-forslaget fremsættes den 1. november 2012.2.9.2. Til § 70 e, stk. 1. - Løn og tilskud

AC finder det ikke hensigtsmæssigt, at løndelen udbetales af arbejdsgiver og atfleksløntilskuddet udbetales af jobcentret. Hele lønnen bør som for andre lønmod-tagere udbetales af arbejdsgiveren, som herefter kan få tilskuddet af jobcentret.Sundhedskartellet finder det derfor meget beklageligt, at man fastholder en ord-ning, hvorefter arbejdsgiver alene skal betale for det arbejde, der bliver udført.Det Faglige Hus mener, at det er nyt og ikke for alle fleksjobbere hensigtsmæssigttiltag, at arbejdsgiver kun skal betale løn for det arbejde, der bliver udført. Borgeremed begrænset arbejdsevne risikerer at skulle være på arbejdspladsen i 20 timermen kun få løn for 10 timer, hvis deres arbejdsintensitet skønnes at være på 50 pct.Arbejdsgiver kunne herved have et økonomisk incitament til at gøre borgeren dår-ligere end vedkommende reelt er.KMD ønsker, at bestemmelsen ændres, således at det fremgår at fleksløntilskuddeti stedet for at skulle udbetales af jobcenteret, udbetales af kommunen. Dette vilifølge KMD sikre en smidigere administration i kommunen, således at det er denkommunale forvaltning der bestemmer hvorfra ydelsen skal udbetales.Randers Kommune bemærker, at i forslaget til § 70 e i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats skrives i stk. 1, 2. pkt.: ”Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, derreguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af jobcenteret til den ansatte,jf. § 70 f.” Hvor der her skrives ”jobcenteret” skrives i § 70 f, stk. 1 ”Kommunen”.Randers Kommune antager, at dette fleksløntilskud skal betragtes som en (delvis)forsørgelsesydelse, der i øvrigt skattemæssigt behandles som a-indkomst. Hvisdenne antagelse er korrekt, synes det at henlægge såvel bevilling som udbetaling tiljobcenteret, at være i strid med bestemmelserne i lov om ansvaret for og styringenaf den aktive beskæftigelsesindsats, idet det heri er bestemt, at jobcentrene ikke måtræffe afgørelse om samt udbetale forsørgelsesydelser.Kommentarer:Udbetalingen af fleksløntilskuddet skal foretages af kommunen og ikke af arbejds-giveren, fordi der ellers vil blive tale om en uforholdsmæssig stor administrativbyrde for arbejdsgiveren, der vil kunne medføre færre fleksjob.Hvad angår det forhold, at nogle fleksjobansatte med nedsat arbejdsintensitet vilskulle være på arbejdspladsen i flere timer end svarende til den normale løn, be-mærkes det, at de fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne viafleksløntilskuddet fra kommunen. Tilskuddet reguleres dermed på baggrund af løn-indtægten, således at de personer, der får den laveste løn får det højeste tilskud.Lovforslaget er blevet ændret, således at det fremgår, at det er kommunen og ikkejobcenteret, der udbetaler fleksløntilskuddet.

DA finder, at det er helt afgørende, at kommunen har pligt til at visitere fleksjob-berne og denne pligt kunne med fordel fremgå mere klart af lovteksten, f.eks. vedat bruge ordet ”pligt”.DA finder det problematisk, at arbejdsevnevurderingen først foretages i forbindelsemed et konkret job. DA anbefaler, at visiteringen sker allerede i forbindelse medfleksjobtilkendelsen. Det anerkendes, at der kan være forskel på arbejdsevnen af-hængigt af karakteren af et konkret job (f.eks. er der forskel på et kontorjob og etjob med hårdt fysisk arbejde). Det vil reducere antallet af fleksjobs væsentligt, hvisen fleksjobber i forbindelse med jobsøgning ikke har fået vurderet sin arbejdsevne.En visitation i forbindelse med fleksjobtilkendelsen skal kombineres med en ad-gang til eventuel justering af arbejdsevnen, når fleksjobberen har et konkret jobtil-bud.DA anfører, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at det skal væremuligt, efter aftale med kommunen og på vegne af jobcentret, at inddrage andre ak-tører end jobcenteret til at fastlægge borgerens arbejdsevne.FA kan tilslutte sig, at jobcentre i forbindelse med virksomhedernes etablering affleksjob hurtigst muligt skal komme med en vurdering af personens arbejdsevne ifleksjobbet. FA foreslår, at ”arbejdsintensiteten” bliver forklaret i bemærkningerne.FA ønsker at få præciseret, at virksomheder, som vil tilbyde en medarbejder etfastholdelsesfleksjob, skal kunne opnå jobcentrets vurdering af medarbejderens ar-bejdsevne allerede inden der indgås aftale om en ansættelsesperiode i henhold tiloverenskomstens sociale kapitel.KL udtaler, at kommunerne som myndighed har stor interesse i, at der etableres ettilstrækkeligt stort antal fleksjob til de fleksjobvisiterede. KL har derfor forståelsefor, at der bliver behov for, at jobcentrene understøtter oprettelsen af fleksjob meden vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet.KL mener, at det bør fremgå tydeligere af bemærkningerne, at arbejdsgiver ogfleksjobber kan fravige jobcenterets vurdering, hvis de kan blive enige om det iforhandlingerne om ansættelsesforholdet.KL mener, at det ligeledes bør fremgå, at arbejdsgiverne kan ansætte fleksjobbere idet antal timer, de har behov for, også selvom dette kan betyde, at den fleksjoban-satte bliver ansat i færre timer end det, de kan arbejde. Et fleksjob i færre timer omugen er bedre end intet fleksjob.Kristelig Arbejdsgiverforening noterer sig med tilfredshed, at der til brug for fleks-jobansættelse fremover skal foretages en mere nuanceret vurdering, hvor også pro-duktivitetsgraden skal vurderes. Dette vil efter foreningens opfattelse betyde enmere fair tilskudsordning, som vil medføre større tilfredshed på virksomhederne ogblandt de øvrige medarbejdere.

Kristelig Arbejdsgiverforening finder det af afgørende betydning for fleksjobord-ningens samfundsmæssige værdi, at den ikke påfører virksomhederne uforholds-mæssigt store omkostninger. Det er derfor et skridt i den rigtige retning, når derlægges op til, at virksomhederne betaler i forhold til den givne produktivitet. Menforeningen bemærker, at forslaget ikke indeholder regler for, hvad der sker med defleksjob, der allerede er oprettet. Her bør der foretages en revurdering af fleksjob-bernes arbejdsevne i forhold til de nye regler.LO er af den opfattelse, at det for den aktivt jobsøgende fleksjobber, som ikke kanarbejde med fuld intensitet, vil være en fordel på forhånd at kunne fortælle arbejds-giveren med hvilken intensitet arbejdet kan udføres. Derfor foreslår LO, at jobcen-teret allerede ved visitationen til fleksjob skal give en generel vurdering af arbejds-intensiteten. LO er opmærksom på, at arbejdsintensiteten afhænger af det konkretejob, og derfor skal jobcentret fastlægge arbejdsintensiteten igen hurtigst muligt iforbindelse med etableringen af det konkrete fleksjob på en virksomhed. Netopfordi den generelle vurdering af arbejdsintensiteten afhænger af det konkrete job-område den fleksjobvisiterede søger inden for, bør jobcentrets generelle vurderingafhænge af det ansættelsesområde som den fleksjobvisiterede oplyser til jobcentretat vedkommende søger ansættelse inden for.LO påpeger, at det ikke er nemt at udmåle fleksjobberens arbejdsintensitet, der vilbero på et skøn. Det bør derfor af hensyn til fleksjobberens retssikkerhed indskri-ves, at kommunens afgørelse kan hvile på en arbejdsprøvning med relevans for detkonkrete job, samt at vurderingen ikke blot er udgangspunktet, men at kommunensvurdering ikke må fraviges til skade for fleksjobberen.AC mener, at jobcentret i forbindelse med arbejdsprøvning og vurdering af ar-bejdsevne skal beskrive, hvilke skånehensyn et fleksjob skal indeholde. Jobcentretskal herunder vurdere, om der er behov for øget tid til at udføre arbejdsopgaver.Jobcentret skal i denne vurdering vurdere graden af arbejdsintensitet og løbendefølge op på, at der er et rimeligt forhold mellem de præsterede timer og antallet afudbetalte løntimer.Sundhedskartellet finder det problematisk, at en lønfastsættelse alene baseres på etjobcenters vurdering af arbejdsevnen, herunder arbejdstid og arbejdsintensitet.Sundhedskartellet foreslår derfor, at både arbejdspladsens ledelse og en repræsen-tant for den faglige organisation inddrages i denne vurdering.FTF finder det positivt, at opgaven med at vurdere arbejdsevnen hos ansøgere tilfleksjob placeres i jobcentrene. Det er imidlertid vurderingen, at den valgte model,hvor både arbejdstid og intensitet skal fastlægges, vil være vanskelig at anvende ipraksis, ligesom den strider mod den praksis, der er for lønfastsættelse på det dan-ske arbejdsmarked. FTF kan ikke støtte, at en ”produktivitetstilgang” skal afgørepå hvilke vilkår et fleksjob tilbydes.FTF antager, at det formentligt vil være umuligt for jobcentrene at foretage en reelvurdering af den enkeltes arbejdsevne uden inddragelse af arbejdspladsen og devilkår der i øvrigt gælder inden for en given sektor/branche. FTF forudsætter der-

for, at arbejdspladsen, dvs. såvel ledelse som repræsentant for den forhandlingsbe-rettigede organisation, inddrages i dette arbejde.KTO tager kraftig afstand fra den måling og vurdering af personens arbejdsevne ogarbejdsintensitet, som forslaget lægger op til.KTO finder, at jobcenterets fastsættelse af en procent for produktivitetsgraden ale-ne kommer til at bero på de foreliggende oplysninger i sagen, herunder rehabilite-ringsplanens forberedende del, der er lagt til grund for visitationen til fleksjob, del-tagelse i aktive tilbud m.v. Jobcenterets vurdering vil således ikke forudsætningsvisindeholde en vurdering i forhold til det konkrete job, den konkrete jobfunktion ogden værdi arbejdet udgør ud fra en helhedsbetragtning for arbejdspladsen.En sådan vurdering kan i givet fald ikke foretages uden en inddragelse af arbejds-pladsen – og i den sammenhæng både ved en repræsentant fra ledelsen og en lokalrepræsentant for den forhandlingsberettigede organisation.Danske Regioner foreslår, at det i de eksempler, der nævnes i bemærkningerne tilstk. 1 og 2, præciseres, at der i relation til lønfastsættelsen skal ske en sammenvej-ning af de to kriterier – tid og intensitet.Rådet for Social Udsatte forudsætter, at når der står i forslaget til stk. 2, at jobcen-teret skal vurdere borgerens arbejdsevne i fleksjobbet m.v., bliver borgeren faktiskinddraget i denne vurdering.FSD bemærker, at der i bemærkningerne til lovforslaget og de eksempler, der ervist her, tages implicit udgangspunkt i, at arbejdsevne (timer og intensitet) er kon-stant fra uge til uge. Det er ikke ud fra lovteksten og bemærkningerne hertil muligtat vurdere, hvordan jobcenteret skal foretage sin vurdering, hvis den pågældendeborges handicap og sygdomsbillede betyder, at der kan være væsentlige variationeri arbejdsevne (timer og intensitet) fra den ene uge til den næste.Dansk Socialrådgiverforening mener, at der lægges op til indførelse af et helt nytlønsystem baseret på en produktivitetsaflønning, hvor jobcenteret fastsætter denkonkrete produktivitetsgrad. Foreningen tager afstand fra den måling og vurdering,som forslaget lægger op til.Dansk Socialrådgiverforening mener, at en sådan aflønningsform er problematiskda produktivitetsbegrebet og målingen heraf afhænger af branche, det konkrete jobog funktioner heri, samt en mere overordnet helhedsbetragtning i forhold til værdi-en af det udførte arbejde for arbejdspladsen som helhed. Foreningen påpeget, at detvil være vanskeligt for sagsbehandleren at vurdere arbejdsintensiteten, idet ved-kommende ikke kan kende normen for fuld produktion.Dansk Socialrådgiverforening efterlyser en nærmere beskrivelse af hvordan afdæk-ning og vurdering af arbejds/produktionsevnen skal ske, når der ifølge foreningen iførtidspensionsreformen lægges op til at arbejdsevnemetoden afskaffes.

FSD anfører, at jobcenteret på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen,herunder rehabiliteringsplanens forberedende del, skal kunne vurdere og beskrivehvor mange timer og med hvilken intensitet/ produktivitetsgrad, den pågældendekan arbejde. Det er en opgave, som ligger i forlængelse af de opgaver og de vurde-ringer, jobcenteret under den nuværende lovgivning varetager i forhold til tilken-delse til og opfølgning på fleksjob. Men med ændrede løn- og ansættelsesforholdvil jobcenterets vurderinger få en større betydning og rolle, end under den nuvæ-rende lovgivning. FSD påpeger, at det rejser et behov for sikring af den nødvendigeefteruddannelse til de medarbejdere, som får ansvar for at foretage denne vurde-ring.DH mener, at det skal præciseres, at vurderingen af arbejdsevnen skal ske med af-sæt i det konkrete fleksjob og de konkrete opgaver. Ligeledes bør det indskrives, atder i vurderingen skal tages højde for virksomhedens forpligtelse til at foretage ri-melig tilpasning, jf. lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.DH mener, at det er vigtigt, at arbejdsevnen beregnes som en gennemsnitlig indsatspå den konkrete virksomhed i det konkrete job. Desuden påpeger organisationen, atalle relevante parter, herunder naturligvis den fleksjobvisiterede og dennes bisidderskal inddrages i vurderingen af arbejdsevnen.DH mener, at den ansatte og arbejdsgiveren – uanset om de er enige om behovetherfor – skal have ret til at bede jobcenteret om en revurdering, når der er gåetmindst tre måneder fra ansættelsesforholdets påbegyndelse, og at vurderingen skalvære foretaget inden 6 måneder efter fleksjobbets begyndelse.Landsforeningen Autisme finder lovforslagets § 70, stk. 3 (det antages, at der hermenes § 70 e, stk. 2) om vurdering af arbejdsevne diffust, idet foreningen påpeger,at borger med fx autismespektrumforstyrrelser i nogle perioder klarer sig bedre endi andre. Foreningen mener derfor, at arbejdsevnen må vurderes ud fra en gennem-snitlig arbejdsevne i vurderingsperioden på fx 3 måneder.LAFS mener, at idet jobcenteret skal kompensere for en eventuelt nedsat effektivi-tet med et fleksløntilskud vil et afgørende spørgsmål blive jobcenterets motivationtil at fastsætte et fleksløntilskud, som er i overensstemmelse med den faktiske ar-bejdseffektivitet. En lav vurdering af effektiviteten vil betyde stigende omkostnin-ger/udgifter for jobcenteret.Idet Jobrådgivernes Brancheforening henviser til sit høringssvar af 20. september2012, bemærker man, at det bliver problemet at fastlægge realistiske timetal ogproduktivitetsgrader. Jobrådgivernes Brancheforening udtrykker forhåbning om, atde nye rehabiliteringsplaner og de deraf følgende initiativer vil kunne afdække det-te tilstrækkeligt.Kommentarer:Med forslaget skal der etableres en ordning, der i højere grad skaber plads til per-soner, der har begrænsninger i arbejdsevnen, der betyder, at de enten har brug forat arbejde på nedsat tid eller med nedsat arbejdsintensitet eller begge dele. Da ar-

bejdsgiveren alene skal betale for det arbejde, der bliver udført, er det nødvendigtmed en vurdering af den fleksjobansattes arbejdsevne og arbejdsintensitet.Det fremgår af forslaget, at jobcenteret skal komme med en vurdering af arbejds-evnen. Det anses derfor ikke for nødvendigt at tydeliggøre teksten yderligere pådette område – herunder at anvende ordet ”pligt”.Kommunen vil kunne overlade opgaven til anden aktør, ligesom øvrige opgaver ef-ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovens § 4 b.Arbejdsevnen og arbejdsintensiteten er tæt knyttet op på det arbejde, som denfleksjobvisiterede konkret skal udføre, og der er derfor lagt op til, at vurderingenskal finde sted i forbindelse med etableringen af et fleksjob på en virksomhed. Detvil være muligt at indgå aftale om ansættelse i fleksjob selvom det sker i færre ti-mer end vurderingen af arbejdsevnen lægger op til, hvis det ikke er muligt at findeet andet fleksjob, hvor den ansatte kan udnytte sin arbejdsevne bedre.Borgeren kan desuden forud for en konkret ansættelse anmode om, at der i fleks-jobbeviset redegøres for arbejdsevne og skånehensyn m.v.Ordet ”arbejdsintensitet” er præciseret nærmere i bemærkningerne.2.9.3.2. Klageadgang og revurdering af arbejdsevnen

DA finder at der i forhold til en eventuel revurdering af arbejdsevnen bør fastsættesen kort frist, så man ikke risikerer, at fleksjobberen mister sit arbejde, fordi ar-bejdsevnevurderingen har vist sig ikke at være rigtig. DA finder det endvidere heltafgørende, at arbejdsgiveren har mulighed for på egen hånd at anmode om en re-vurdering af arbejdsevnen, hvis den viser sig ikke at være korrekt. Hvis en fleks-jobber modsætter sig en revurdering, vil ansættelsesforholdet næppe kunne opret-holdes.FA er enig i, at der er brug for at jobcentret skal kunne foretage en revurdering afarbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændrin-gen og i fællesskab anmoder herom. FA mener dog at der er en risiko for at medar-bejderen ikke kan fastholdes, hvis der ikke er enighed om revurderingen og fore-slår, at det overvejes om der er grund til at fastholde kravet om enighed.KL mener, at arbejdsgiver og fleksjobber selv bør kunne indgå aftale om, at ar-bejdsintensiteten sættes op eller at timetallet øges, hvis den fleksjobansatte er mereeffektiv eller kan arbejde i flere timer end forudsat i arbejdsevnevurderingen uden,at der skal foretages en revurdering af arbejdsevnen af jobcenteret.Kristelig Arbejdsgiverforening bemærker, at forslaget ikke indeholder regler for,hvad der sker med de fleksjob, der allerede er oprettet. Her bør der foretages en re-vurdering af fleksjobbernes arbejdsevne i forhold til de nye regler.LO anfører, at der også i forbindelse med revurderingen bør tages stilling til ar-bejdsintensiteten og foreslår, at sætningen omformuleres til: ” ”jobcentret skal fore-tage en revurdering af arbejdsevnen og arbejdsintensiteten i fleksjobbet...”

LO finder, at der bør fastsættes bestemmelser, som sikrer, at borgeren får mulighedfor at klage over kommunens fastsættelse af arbejdsevnen og arbejdsintensiteten.Det skal præciseres, at den fleksjobansatte alene og uden arbejdsgivers accept skalkunne anmode jobcentret om at revurdere arbejdsevnen.AC anbefaler, at den ansatte får adgang til revurdering, uanset om arbejdsgiverener indstillet på det.FTF og Sundhedskartellet mener, at der bør anvises klageadgang, hvis en ansøgerikke er enig i jobcentrets vurdering af vedkommendes arbejdsevne, og at en ansø-ger altid skal kunne få sin arbejdsevne revurderet, uanset om arbejdsgiveren er enigi behovet.KTO finder, at den fleksjobansatte skal have adgang til en revurdering af sin ar-bejdsevne, uanset om arbejdsgiveren er indstillet herpå, idet der med forslaget ikkeer et incitament hos arbejdsgiver til at revidere fleksjobberens arbejdsintensitet iopadgående retning, hvis arbejdsevnen hos fleksjobberen enten er vurderet forkert,eller hvis den forbedres under fleksjobbet. Arbejdsgiveren og den ansatte skal iføl-ge regeringens forslag være enige, før jobcenteret kan revurdere arbejdsevnen.Dansk Socialrådgiverforening, DH, Landsforeningen Autisme og STOP Fleksjob-reformen mener, at borgere skal have adgang til at klage over alle kommunale af-gørelser, herunder alle afgørelser vedr. arbejdsevnen, hvor kommunen har væretinvolveret. Dette ønskes præciseret.Jobrådgivernes Brancheforening finder endvidere, at det er en god idé at give såvelarbejdsgiver som borger mulighed for at revurdere jobcenterets vurdering af fleks-jobborgerens arbejdsevne. Jobrådgivernes Brancheforening finder det mindre hen-sigtsmæssigt, at dette kun kan ske, hvis arbejdsgiver og den ansatte er enige heromog i fællesskab anmoder om det. Der vil utvivlsomt kunne findes eksempler på, atarbejdsgiver og den ansatte har modstående interesser. Den ene part kan tænkesgerne at ville have reguleret arbejdsevnen ned, mens den anden part ønsker detmodsatte.STOP Fleksjobreformen mener, at revurdering synes ifølge lovforslaget at forud-sætte, at både arbejdsgiver og den ansatte enes om at bede om en ny vurdering.Gruppen mener, at den ansatte skal kunne klage på egen hånd. DH er ligeledes afden opfattelse, at der skal være mulighed for at få en sag genoptaget, såfremt blotén af parterne ønsker det.Kommentarer:Den fleksjobvisiterede kan, i lighed med andre afgørelser på fleksjobområdet, kla-ge over jobcenterets vurdering til beskæftigelsesankenævnet. Det anses derfor ikkefor nødvendigt at fastsætte bestemmelser, der sikrer borgerens mulighed for at kla-ge over jobcenterets vurdering af arbejdsevne og arbejdsintensitet.Hvis arbejdsgiveren og den fleksjobansatte er enige, er der mulighed for at få job-centret til at revurdere arbejdsevnen. Revurderingen af arbejdsevnen dækker i lig-

hed med den første vurdering også en vurdering af, hvor mange timer personenkan arbejde i fleksjobbet og arbejdsintensiteten. Såfremt arbejdsgiver og ansat erenige om en ændret arbejdsevnevurdering som grundlag for lønfastsættelsen vildette være muligt uden jobcentrets medvirken. Jobcentret har imidlertid pligt til atforetage revurderingen, hvis arbejdsgiveren og den ansatte anmoder herom.Hvis enten arbejdsgiver eller ansat ønsker en revurdering af arbejdsevne til brugfor en revurdering af lønfastsættelsen, og der ikke kan opnås enighed herom, vil ensådan tvist bedst kunne afgøres ved en fagretlig behandling. Der skønnes derfor ik-ke at være behov for at udvide adgangen til at få en revurdering fra jobcentret.Lovforslagets bemærkninger er præciseret i overensstemmelse hermed.2.9.3.3. Sagsbehandlingstid ved vurderingen af arbejdsevnen

DA udtaler, at hvis det mod DA’s anbefaling fastholdes, at visitationen først kanske endeligt i forbindelse med et konkret fleksjob, er det helt afgørende, at der fast-sættes en kort og klar frist for kommunen. At jobcentret ”hurtigst muligt” skalkomme med en vurdering er ikke tilstrækkeligt.DA finder at der også, i forhold til en eventuel revurdering af arbejdsevnen børfastsættes en kort frist, så man ikke risikerer, at fleksjobberen mister sit arbejde,fordi arbejdsevnevurderingen har vist sig ikke at være rigtig.AC foreslår, at det bliver uddybet i bemærkningerne hvad der menes med ”hurtigstmuligt”. Det bør undgås, at den ansatte og virksomheden bliver bragt i en situation,hvor de skal vente på jobcentrets vurdering.DH mener, at sagsbehandlingstiden kan være afgørende for fleksjobbets etablering.Organisationen foreslår derfor, at der sættes frister for, hvor hurtigt jobcenteret skallevere en konkret arbejdsevnevurdering.Kommentar:Arbejdsevnevurderingen må ikke bremse for en konkret ansættelsesaftale med enderaf følgende usikkerhed for den fleksjobvisiterede og arbejdsgiveren. Det er der-for af stor betydning, at vurderingen finder sted i umiddelbar forbindelse med, ataftalen om fleksjob etableres. Dette bliver underbygget af formuleringen om, atvurderingen skal finde sted ”hurtigst muligt”. Kommunen har desuden en interessei at få ledige fleksjobvisiterede ansat i fleksjob og i at behandle sagen hurtigt og ef-fektivt for at det kan ske. En konkret frist for, hvornår jobcentret skal komme meden vurdering af arbejdsevnen, skønnes derfor ikke at være hverken hensigtsmæssigeller nødvendig.2.9.3.4. Løntimer

fleksjobansatte svarende til værdien af arbejdsevnen. Dette ønskes præciseret i detendelige lovforslag.Forsikring & Pension påpeger også, at bestemmelsen om beregningen af fleksjob-tilskuddet i § 70 f, stk. 2, er svær at forstå og først bliver forståelig, når man læserlovforslagets bemærkninger til bestemmelsen. Forsikring & Pension finder det hen-sigtsmæssigt, at beregningsmetoden gøres lettere forståelig og mere gennemskueligfor borgeren, der tilkendes fleksjob.Kommentarer:Efter reglerne i lov om et indkomstregister skal en arbejdsgiver indberette det antaltimer, som arbejdsgiveren har udbetalt løn for, eller det antal timer, som dækkes afen udbetalt løn. Derudover er antallet af timer, der udbetales løn for, afgørende forkommunens beregning af den del af ATP-bidraget af fleksløntilskuddet, der finan-sieres af staten.Arbejdsgiveren skal derfor indberette det antal timer til indkomstregistret, som deter aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager, at den udbetalte løn reelt dækker.2.9.4. Til § 70 e, stk. 3. - Fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår på overenskomst-dækkede områder

DA har noteret sig, at det fremgår, at arbejdsgiveren skal betale løn til den ansatte ifleksjob. Den politiske aftale af 30. juni 2012 vedrører også alene løn og ikke andrearbejdsvilkår, og indeholder ikke forudsætninger om, at virksomhederne skal sikrefleksjobberne andre vilkår i forbindelse med ansættelsen På denne baggrund bør deøvrige bestemmelser i § 70 e også kun omfatte løn. DA mener, at”og øvrige ar-bejdsvilkår”i både stk. 3 og stk. 4 bør udgå af teksten, idet lovreguleringen ellersgår videre end den politiske aftale.DA bemærker i tilknytning hertil, at øvrige arbejdsvilkår enten vil værereguleret i kollektive overenskomster eller via en individuel aftale mellem fleks-jobberen og arbejdsgiveren på tilsvarende vis, som det sker for øvrige ansatte.Dette bør imidlertid ikke fremgå af lovgivningen, ligesom øvrige arbejdsvilkår hel-ler ikke reguleres i lovgivningen for andre grupper.DA finder, at den indledende sætning bør suppleres med ”… efter de kollektiveoverenskomster på overenskomstdækkede områder, herunder…”, således at adskil-lelsen mellem målgruppen i henholdsvis stk. 3 og stk. 4 er helt klar. DA går endvi-dere ud fra, at overenskomstdækkede områder også omfatter virksomhedsoverens-komster, tiltrædelsesoverenskomster og lignende.DA finder, at Formuleringen ”En eventuel fravigelse skal afspejle den ansattes re-elle ressourcer og skånebehov” bør ændres, således at det mere tydeligt fremgår, atdet er kommunens vurdering af arbejdsevnen, der indgår som grundlag for fastsæt-telse af løn, jf. stk. 2. samt aftalen mellem DI og CO-i. Arbejdsgiverne skal såledesikke til at foretage en ny og/eller supplerende arbejdsevnevurdering.LO er bekymret for, om de kollektive overenskomsters almindelige bestemmelserer gældende eller ej, hvis løn- og ansættelsesforholdet alene hviler på lovgivningen.

LO lægger vægt på, at der i lovgivningen står, at det er de kollektive overenskom-ster, der som udgangspunkt regulerer løn- og ansættelsesvilkår, for virksomhedermed overenskomst og for virksomheder uden overenskomst.LO anbefaler derfor, at det i stk. 1 og stk. 3 tydeligt fremgår, at de kollektive over-enskomster regulerer arbejdsvilkårene for en fleksjobber, som for alle andre ansattei virksomheden, også selvom der ikke eksplicit er en aftale, som regulerer ansættel-sen af fleksjobbere.LO forstår lovforslaget sådan, at den enkelte virksomhed og fleksjobberen kan ind-gå en aftale om at fravige overenskomsten, hvis overenskomsten ikke indeholderbestemmelser om ansættelsesvilkår for fleksjobbere eller sådanne bestemmelser ik-ke kan rumme en aftale om fleksjob efter den nye fleksjobordning. Hvis det bliverdet lovens model, mener LO, at det bør præciseres, at der kun kan ske fravigelse afløn- og arbejdstid, der afspejler den nedsatte arbejdsevne, som jobcenteret har vur-deret i henhold til stk. 2, og at der f.eks. ikke kan fraviges almindelige rettighedersom arbejdstidens placering, pension, løn under sygdom, adgang til medindflydelsegennem valg af tillidsrepræsentation m.v. Den faglige organisation kan efterføl-gende prøve, om fravigelsen har direkte sammenhæng med den enkelte medarbej-ders nedsatte arbejdsevne. Der bør derfor være en klar henvisning til stk. 2.FTF finder, at overenskomsternes bestemmelser, inklusive evt. lokalt indgåede af-taler, altid skal være udgangspunkt for fastlæggelse af vilkårene i et fleksjob, ogeventuelle fravigelser alene må skyldes den ansattes nedsatte arbejdsevne – og altsåikke udvides til andre forhold. Eventuelle fravigelser kan kun ske efter aftale medden overenskomstbærende organisation. Tilsvarende skal brud eller tvister kunneforfølges inden for det fagretlige system.Sundhedskartellet finder, at fleksjobbere altid skal ansættes på de løn- og ansættel-sesvilkår, der er fastlagt i overenskomsterne. Det er derfor meget problematisk nårder i lovforslaget foreslås en ordning, hvorefter der i de tilfælde, hvor overenskom-sterne enten ikke indeholder bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for fleks-jobber eller disse bestemmelser ikke kan finde anvendelse, skal indgås en særskiltaftale mellem arbejdsgiver og den enkelte ansatte. Dette er klart i strid med dendanske model, hvorefter en overenskomst alene kan fraviges af de overenskomst-bærende organisationer.LO oplyser, at flere af de nugældende overenskomster rummer mulighed for fravi-gelse af overenskomsterne i forbindelse med ansættelse af medarbejdere på særligevilkår. LO går ud fra, at lovforslaget ikke tilsidesætter overenskomstmæssige reglerfor processen om aftaleindgåelsen.KL udtaler, at det bør fremgå klart, at bestemmelsens særlige regulering af lønvil-kår retter sig mod områder, hvor der ikke er indgået aftale om ansættelse af fleks-jobbere efter den nye fleksjobordning. Bestemmelsen foreskriver, at løn- og øvrigeansættelsesvilkår fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesom-rådet m.v. Der er behov for en præcisering af, hvorvidt der ved fastlæggelse af løn-nen, skal tages udgangspunkt lønnen ifølge overenskomsten eller den gennemsnit-lige løn på området.

KL forudsætter, at der med ”En eventuel fravigelse skal afspejle den ansattes reelleressourcer og skånebehov” forstås, at det er en fastsættelse af lønnen m.v., der af-spejler fleksjobberens arbejdsevne, dvs. arbejdsevne indgår i grundlaget for løn-fastsættelse, og at der ligeledes kan indgå øvrige forhold, som det kan være rele-vant at relatere til fleksjobberens arbejdsevne.DH finder det problematisk, at forslaget lægger op til, at den ansatte og arbejdsgi-veren kan fravige overenskomsten, såfremt overenskomsten ikke indeholder særli-ge bestemmelser for ansættelse af fleksjobbere, hvilket kun sjældent vil være til-fældet. Bestemmelsen åbner derfor op for fravigelser af overenskomsterne i etukontrollabelt omfang.DH er bekymret for, at ansatte i fleksjob risikerer at blive ansat på vilkår, som ervæsentligt ringere end gældende overenskomst. I dag skal de faglige organisationerinddrages inden oprettelse af et fleksjob. Det er DH’s opfattelse, at det skal sikres,at lønmodtager og arbejdsgiver er bekendt med de overenskomstmæssige vilkår,inden et fleksjob oprettes. Og arbejdsgiveren skal vide, at han skal følge disse vil-kår – også selv om der ikke er indgået overenskomst på virksomheden.Landsforeningen Autisme konstaterer de manglede retningslinjer af en mindstelønjf. lovforslaget § 70 stk. 4. (det antages, at der her menes § 70 e, stk. 3), hvor derlægges op til, at en kommune og en arbejdsgiver kan blive enige om at fravige atanvende de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder sociale ka-pitler, lokalaftaler bestemmelser om løn og arbejdsvilkår for ansættelse og fasthol-delse af personer i fleksjob. Foreningen mener, at en fravigelse giver kommuner ogarbejdsgivere frit lejde til at klientgøre borgere i fleksjob økonomisk og retten til atvælge at acceptere et arbejde uden for gældende overenskomstmæssige regler.Landsforeningen Autisme foreslår, at der indføres en retningslinje af en overens-komstmæssig løn i bestemmelsen.STOP Fleksjobreformen mener, at fleksjobbere bør være omfattet af overenskom-sten og sikret de samme løn- og arbejdsvilkår som andre lønmodtagere, og at denrelevante fagforening derfor skal inddrages i forhandling af løn- og arbejdsvilkårligesom i den nuværende lovgivning.Kommentarer:Med reformen lægges tilskuddet om, så arbejdsgiver ikke længere skal betale lønfor fuld tid og modtage et løntilskud, der kompenserer arbejdsgiveren for den an-sattes nedsatte arbejdsevne, men i stedet skal betale for det arbejde, der bliver ud-ført. Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne ved et fleksløn-tilskud fra kommunen.Det er vigtigt, at fleksjobordning også kan rumme de særlige tilfælde, hvor en be-tydelig funktionsnedsættelse gør, at en person ikke kan arbejde med fuld intensitet ide timer, hvor de arbejder. Det er derfor vigtigt, at reglerne om lønfastsættelse gørdette muligt, idet der ellers er risiko for, at der ikke kan etableres fleksjob i dissetilfælde.

Det er med lovforslaget forudsat, at ansættelser i fleksjob på overenskomstdækkedeområder også efter den nye ordning er omfattet af overenskomsterne ligesom andreansættelser. Det er endvidere forudsat, at hvis der i overenskomsterne er (ellerfremadrettet bliver fastsat) sociale kapitler, lokalaftaler eller lignende bestemmel-ser om og løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleks-job, er det disse, der gælder.Imidlertid kan der være gældende overenskomster, herunder sociale kapitler m.v.,der ved lovens ikrafttræden ikke kan rumme aftaler om fleksjob efter den nye ord-ning, fordi der ikke er taget højde for, at den fleksjobansatte ikke længere skal havetilbud om fleksjob med fuld løn på fuld tid, men alene have løn for det arbejde, derreelt udføres. Det er derfor foreslået, at hvis overenskomsterne m.v. ikke indehol-der bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelser i fleksjob eller evt. be-stemmelser ikke kan finde anvendelse, fordi de ikke kan rumme fleksjobansættelserefter den nye ordning, indgås aftale om fleksjob mellem den ansatte og virksomhe-den, således at de gældende bestemmelser i overenskomsten, kan fraviges.Det har ikke været hensigten med bestemmelsen, at denne fravigelse giver adgangtil at aftale andre herunder ringere vilkår alene med den begrundelse, at der er ta-le om et fleksjob. Det har heller ikke været hensigten, at give adgang til at fravigeoverenskomsternes øvrige almindelige bestemmelser om fx løn under sygdom, pen-sion, ret til ferie. Hensigten har alene været at give adgang til fravige de bestem-melser, der er nødvendige for at kunne fastsætte en løn, der afspejler den nedsattearbejdsevne.Lovforslaget præciseres i overensstemmelse hermed.Bestemmelsen tager ikke stilling til, hvilken løn, den ansatte skal have, herunderom det skal være en mindsteløn eller en gennemsnitlig løn. Dette afgøres efteroverenskomstens bestemmelser.DA finder, at Arbejdsretten bør nævnes som en mulig instans til afklaring af tvi-ster, på tilsvarende vis som Arbejdsretten nævnes i stk. 4.Kristelig Arbejdsgiverforening er betænkelig ved tvisteløsningsreglerne, som ikketager højde for virksomheder med tiltrædelsesoverenskomst. Disse virksomhederfalder ind under stk. 3, men kan ikke nødvendigvis få tvister løst retssikkerheds-mæssigt tilfredsstillende i det fagretlige system, og man bør efter vores opfattelsederfor give tilsvarende mulighed som i stk. 4, nemlig at disse tvister også løses en-deligt i Arbejdsretten.Kristelig Arbejdsgiverforening bemærker også, at der kan være uhensigtsmæssig-heder forbundet med, at sager om prøvelse af ressourcer og skånebehov skal føresfagretligt hhv. i Arbejdsretten. Disse tvister kan opstå, hvor der stilles spørgsmåls-tegn ved, om en evt. aftalt fravigelse efter stk. 3 reelt afspejler medarbejderens ar-bejdsevnenedsættelse. Det er et åbent spørgsmål, hvor sådanne tvister bør løses,men det skal blot påpeges, at det fagretlige system og Arbejdsretten ikke synes atvære det rigtige forum for disse.

KL forudsætter, at fastsættelse af arbejdstiden (antal timer, som pågældende ansæt-tes til) ikke kan gøres til genstand for fagretlig behandling. Helt generelt forudsæt-tes, at der ikke er yderligere emner, end det generelt er gældende for det pågælden-de overenskomstområde, der kan gøres til genstand for fagretlig behandling.Danske Regioner bemærker, at tvister om anvendelsen af overenskomster m.v. ogom løn og arbejdsvilkår efter forslagets stk. 3, sidste punkt, ”afgøres ved fagretligbehandling”.Danske Regioner skal gøre opmærksom på, at der på det regionale område er aftaltet særligt konfliktløsningssystem til håndtering af tvister om grundløn, funk-tionsløn og kvalifikationsløn, det såkaldte fasesystem. Danske Regioner vil gå udfra, at fasesystemet er omfattet af begrebet fagretlig behandling, men vil, for atundgå usikkerhed om dette, foreslå, at sætningen fortsætter således: ”… afgøresved fagretlig behandling eller andet aftalt konfliktløsningssystem.”DH accepterer, at eventuelle tvister om arbejdsevne og løn, som følgerefterrevur-deringen, kan behandles i det fagretlige system, som foreslået. Organisationen erdog bekymret for, at Arbejdsretten ikke har den fornødne ekspertise til at håndterevurdering af værdien af en person, som har nedsat arbejdsevne pga. et handicap,herunder om arbejdsgiver har levet op til sin forpligtelse til rimelig tilpasning.AC finder det problematisk, at bemærkningerne uddyber ”ikke kan finde anvendel-se” med ”fordi de ikke er egnede til at regulere løn og arbejdstid efter de regler, dergælder i den nye fleksjobordning”. AC stiller spørgsmål til hvem der skal afgøreegnetheden heraf.Tilsvarende bemærkninger er kommet fra KTO, Sundhedskartellet og STOP Fleks-jobreformenKommentarer:Hensigten har været, at det er det almindeligt gældende fagretlige system for detgældende overenskomstområde, der skal finde anvendelse ved tvister. Det er end-videre hensigten, at det er dette system, der skal afgøre, i hvilket omfang overens-komsten kan finde anvendelse ved ansættelser i fleksjob i den nye fleksjobordningeller om der efter loven er adgang til at fravige denne.Lovforslaget vil blive præciseret, så det fremgår, at tvister afgøres ved fagretligbehandling og endeligt ved Arbejdsretten eller andet aftalt konfliktløsningssystem.Frie Funktionærer påpeger, at Danmarks Statistiks opgørelse over lønmodtageresfaglige organisering viser, at mere end 340.000 organiserede lønmodtagere ståruden for fællesorganisationerne. Hertil kommer de cirka 650.000 lønmodtagere,der har valgt at stå helt uden for organisationerne. Fri Funktionærer appellerer der-for til, at aftalen om fleksjob kun sendes til jobcentret og udleveres til den ansatte,der selv kan søge rådgivning hos sin faglige organisation.

Frie Funktionærer påpeger, at lønmodtagere, der ikke er medlem af en overens-komstbærende faglig organisation, ikke har adgang til fagretlig behandling af tvi-ster. For at undgå eventuel fortolkningstvivl, foreslås det, at det bør fremhæves, attvister i så fald kan afgøres ved den civile domstol.KRIFA forstår de foreslåede ændringer af § 70 e (stk. 2 og 3) således, at de ændrerradikalt ved den processuelle fremgangsmåde for uorganiserede lønmodtagere, hvisansættelsesforhold er undergivet en overenskomst. KRIFA påpeger, at tvister omløn og arbejdsvilkår mellem en (fleksjob)lønmodtager og dennes arbejdsgiver vilskulle behandles fagretsligt og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parternebegærer det. En arbejdsgiver vil således reelt kunne afskære en uorganiseret løn-modtager fra at forfølge krav på løn m.m. ved at begære sagen behandlet fagrets-ligt, hvorved den pågældende lønmodtager (evt. repræsenteret ved et ikke-LO-forbund) må sætte sin lid til, at det overenskomstbærende forbund vil forfølge kra-vet fagretsligt. I dag er der hjemmel til at uorganiserede lønmodtagere kan forfølgekrav i henhold til kollektive overenskomster ved de civile domstole. KRIFA frygterfor, at overenskomstbærende forbund ikke vil have noget stort incitament til i detfagretlige system at forfølge ikke-medlemmers krav mod deres respektive arbejds-givere, lades uorganiserede således retsmæssigt i stikken, idet alene det overens-komstbærende forbund vil kunne forfølge kravet fagretsligt. KRIFA vurderer at enændring som angivet i § 70 e vil være i strid med EMRK art 11 om retten til for-eningsfrihed samt art. 6 om ret til retfærdig rettergang og endvidere § 2 i lov nr.424 af 8. maj 2006 om Foreningsfrihed.KRIFA foreslår, at det præciseres i forslaget til § 70 e, at lovændringen ikke ændrerved den nævnte mangeårige praksis for uorganiseredes ret til at forfølge krav base-ret på overenskomst ved de civile domstole, og at bestemmelsen i § 70 e dermed eri overensstemmelse med § 11, stk. 2 i lov nr. 106 af 26. februar 2008 om Arbejds-retten og faglige voldgiftsretter.Kommentar:Det er nu præciseret i lovforslaget, at fagretlig behandling/afgørelse af sagen vedArbejdsretten alene finder sted i situationer, hvor lønmodtageren ikke vil kunnepåberåbe sig arbejdsretslovens § 11, stk. 2.2.9.4.1. Kopi af lønaftalen til den overenskomstbærende organisation

Datatilsynet henviser til, at forslagets stk. 3 og 4, umiddelbart vurderes at fravigepersondataloven. Datatilsynet bemærker herved, at en oplysning om, at personergodkendt til fleksjob, efter tilsynets opfattelse er omfattet af persondatalovens § 8,idet godkendelse til fleksjob bl.a. er betinget af en varigt nedsatte erhvervsevnegrundet fysiske, psykiske eller sociale forhold. Datatilsynet anmoder derfor om, atforholdet til persondataloven beskrives i lovforslagets bemærkninger, herunder ihvilket omfang regler i persondataloven fraviges. Datatilsynet anmoder desudenom, at forholdet til databeskyttelsesdirektivet overvejes og beskrives i lovforslagetsbemærkninger.Datatilsynet bemærker videre, at hvis der med lovforslaget bliver etableret hjem-mel til, at faglige organisationer kan behandle oplysninger omfattet af persondata-

lovens § 8, vil organisationerne skulle iagttage reglerne om anmeldelse til og tilla-delse fra Datatilsynet.Det Faglige Hus finder at det er udtryk for skævvridning, at det overenskomstbæ-rende forbund skal orienteres om hver aftale – der indgås med et medlem af en an-den organisation – herunder Det Faglige Hus. Det Faglige Hus finder at det eruforeneligt med persondataloven, at der fra kommunen skal sendes fortrolige op-lysninger om en lønmodtager, cpr., adresse, helbredsoplysninger m.v. til en organi-sation, der ikke har en legitim interesse i at modtage disse oplysninger. Det sammegælder for lønmodtagere, der ikke er medlem af en fagforening, og som ikke skaltåle, at personfølsomme oplysninger tilgår en for dem uvedkommende organisati-on. Det Faglige Hus mener at der bør vises tillid til, at også andre forbund end deoverenskomstbærende er i stand til at varetage medlemmernes interesser og i sam-arbejde med arbejdsgiverne og de involverede kommuner kan sikre, at overens-komsterne overholdes. Det Faglige Hus mener, at forslaget om at en kopi af aftalenskal tilgå den overenskomstbærende organisation ikke tjener noget formål og børudgå. Det Faglige Hus anfører, at hvis den nuværende formulering fastholdes mådet forventes, at det vil blive gjort til genstand for retlig prøvelse, om en sådan ord-ning er forenelig med persondatalovgivningen.Kommentarer:Bemærkningerne fra Datatilsynet forstås sådan, at det er en fravigelse af person-dataloven, at den overenskomstbærende organisation modtager en kopi af den ind-gåede aftale om fleksjob. Efter persondatalovens § 8, er en oplysning om, at enperson, er blevet visiteret til fleksjob, en oplysning om væsentlige sociale proble-mer, da visitationen til fleksjob kun kan ske, hvis der er en varig og væsentlig be-grænset arbejdsevne.Det medfører, at oplysninger i en ansættelseskontrakt om, at en person er ansat ifleksjob, herunder hvilke skånebehov den pågældende har samt arbejdsintensitet iforhold til udbetalte løntimer, vil være omfattet af persondatalovens § 8.Det bemærkes, at persondatalovens § 8, stk. 4 og 5, finder anvendelse, når privatebehandler oplysninger om bl.a. væsentlige sociale problemer. Det fremgår af stk.4, at private må behandle oplysninger om væsentlige sociale problemer, hvis denregistrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil samt af stk. 5, at oplysnin-gerne kan videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke tildette.Baggrunden for forslaget om, at arbejdsgiveren skal sende kopi af aftalen til job-centeret og den overenskomstbærende faglige organisation er, at give den ansatte ifleksjobbet den bedst mulige beskyttelse i forbindelse med indgåelsen af en ansæt-telsesaftale, herunder ved fastsættelsen af lønvilkår. I ansættelsesaftalen vil der ty-pisk alene fremgå skånehensyn, arbejdstid og arbejdsintensitet ud over de normaleoplysninger i en ansættelsesaftale.Forholdet til persondataloven, herunder databeskyttelsesdirektivet vil blive beskre-vet i bemærkningerne til loven, herunder om reglerne i persondataloven fraviges.Det vil blive indsat i bestemmelserne, at der kun kan finde videregivelse sted til den

DA finder, at det bør fremgå direkte af stk. 4, at denne lov handler om at fastsætteløn for fleksjobbere. I forhold til at tage udgangspunkt i eventuelle sammenligneli-ge overenskomster kan det således også kun være lønnen, der skal tages udgangs-punkt i og ikke øvrige arbejdsvilkår, idet overenskomsten jo netop ikke er gælden-de for de pågældende fleksjobbere. DA er af den opfattelse, at ”der skal tages ud-gangspunkt i” betyder, at overenskomstens lønbestemmelse bidrager til at danne etsaglighedsgrundlag, således at fleksjobbere ikke får uforholdsmæssigt lave lønnin-ger. DA finder det væsentligt at pointere, at arbejdsgiverne har et sagligt frit skøn iforhold til lønfastsættelse. Dette gælder ikke mindst i forhold til områder, hvorsammenligningen sker i forhold til satsløse overenskomster. Arbejdsgiveren er hel-ler ikke forpligtet til at forholde sig til overenskomstbaserede ordninger, der ikkehandler om løn, eksempelvis feriefridage. Der er ikke tvivl om, at ikke-overenskomstdækkede virksomheder vil opleve det som en hindring for ansættelseaf fleksjobbere, hvis de via lovgivningen kan risikere at blive mødt med krav omforskellige overenskomstbaserede rettigheder og ordninger. En sådan risiko vilformentlig begrænse antallet af fleksjobansættelser markant.DA lægger stor vægt på, at det af bestemmelsen fremgår, at det skalvære en ”relevant” sammenlignelig overenskomst. I DA’s optik vil det eksempelvissom udgangspunkt ikke være relevant at foretage en sammenligningmellem en offentlig og en privat overenskomst, ligesom der er grænser for, hvorlangt der skal søges for at finde en sammenlignelig overenskomst. Kriterietom relevans er meget afgørende i forhold til at sikre, at det ikke bliver besværligt,administrativt byrdefuldt og egentlig risikabelt for ikke-overenskomstdækkedevirksomheder at ansætte fleksjobbere. DA finder på den baggrund, at det med for-del kunne fremgå af lovbemærkningerne, at der lægges op til en restriktiv fortolk-ning af ordet ”relevant sammenlignelig overenskomst”.Kristelig Arbejdsgiverforening noterer sig med tilfredshed den præcisering af rets-tilstanden, der lægges op til med reglerne om ansættelse på ikke-overenskomstdækkede virksomheder, hvor løn og ansættelsesvilkår efter lovforsla-get skal aftales individuelt med udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlig-nelige område.LO finder at forslaget vil medføre en betydelig forringelse af retssikkerheden forden svage part – fleksjobmedarbejderen. Det står ikke længere i lovforslaget, atfleksjobberen har rettigheder efter den sammenlignelige overenskomst. LO frygterderfor, at der nu vil blive indgået fleksjobaftaler, som fraviger andre vilkår i over-enskomsterne end de, som direkte er en følge af medarbejderens nedsatte arbejds-evne.Ligeledes er den forudgående drøftelse med de faglige organisationer ikke medta-get i lovforslaget. Dermed forsvinder en væsentlig beskyttelse af den enkelte fleks-jobber i tilfælde, hvor man ikke befinder sig i et overenskomstdækket område, jf.

stk. 3, 2. punktum og stk. 4. Det bør endvidere tydeligt fremgå, at fleksjobbere un-der alle omstændigheder har mulighed for at medtage bisidder, herunder den fagli-ge organisation. Ligeledes bør det fremgå, at der også i disse situationer er en påta-leret for en fagforening, hvis der er misforhold mellem den enkeltes lønaftale ogden sammenlignelige overenskomst, og ikke alene, som det er angivet i forslaget enret til at modtage en kopi af aftalen om fleksjob og en mulighed for påtale. LO erderfor bekymret over den manglende præcisering af, hvad en fagretlig behandlingkan omfatte og lægge vægt på. LO foreslår, at der som i stk. 3 beskrives, at der kunkan aftales fravigelser, som afspejler medarbejderens nedsatte arbejdsevne, somden er vurderet af jobcenteret jf. stk. 2.AC finder ikke, at der er en legitim grund til at de faglige organisationer ikke skalspille en aktiv rolle i fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår i forhold til denkommende ordning på samme måde som i den nuværende ordning.DA har anført, at i forhold til løsning af tvister fremgår det, at arbejdsgiveren i såfald er stillet, som om denne havde tiltrådt overenskomsten. Det bør fremgå af be-mærkningerne, at denne passus stammer fra virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a,stk. 2, hvor arbejdsgiveren netop ikke har tiltrådt overenskomsten, men hvor dersker en prøvelse af lønmodtagernes rettigheder og pligter. Det er således kun i an-vendelsen af det fagretlige system, at arbejdsgiveren bliver stillet, som om dennehavde tiltrådt overenskomsten. Arbejdsgiveren stilles ikke i øvrigt, som om dennehar tiltrådt overenskomsten.Frie Funktionærer og Det Faglige Hus finder det uklart, hvad der forstås ved be-mærkningerne om, at tvister på områder, der ikke er dækket af en overenskomst,skal løses ved fagretlig behandling, hvis en af ”parterne” beder om det. Frie Funk-tionærer ønsker en præcisering af, hvem der betegnes som part i disse situationer.Frie Funktionærer og Det Faglige Hus bemærker også, at det fremgår af forslagetsstk. 4, at arbejdsgiveren ”i så fald” - dvs. hvis sagen indbringes for det fagretligesystem - er stillet som om vedkommende havde tiltrådt den kollektive overens-komst. Rækkevidden af denne formulering er meget uklar. Skal lønmodtagerorga-nisationen dermed gennem en rent processuel anmodning kunne tvinge arbejdsgi-veren til at være bundet af overenskomsten i sin helhed? Såfremt formuleringenfastholdes, bør det som minimum præciseres, hvad den nærmere afgrænsning afdenne potentielt vidtgående formulering er.Danske Regioner bemærker, at der i forslagets stk. 4 ikke synes at være overens-stemmelse mellem selve lovteksten og bemærkningerne. I selve bestemmelsenfremstår det som om, at tvister i alle tilfælde afgøres ved fagretlig behandling, altsåuanset om der er taget udgangspunkt i en overenskomst eller ej, mens det af be-mærkningerne fremgår, at sager, hvor der er taget udgangspunkt i en overenskomst,afgøres ved fagretlig behandling, mens tvister i øvrige tilfælde afgøres ved domsto-lene.STOP Fleksjobreformen finder det problematisk, at nogle fleksjobbere overlades tilselv at forhandle løn og ansættelsesvilkår. Gruppen mener, at denne gruppe ikke

kan overskue konsekvenserne og risikerer at indgå en aftale, der stiller dem ringereend nødvendigt.Kommentarer:Hensigten med forslaget er, at hvis der er taget udgangspunkt i en sammenligneligoverenskomst ved fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår på ikke-overenskomstdækkede områder, fastsættes tvister ved fagretlig behandling og en-deligt ved Arbejdsretten, hvis en af parterne begærer det.Ved den fagretlige behandling kan der ske en prøvelse i forhold til den ansattes ret-tigheder og pligter i henhold til overenskomsten, og derfor stilles arbejdsgiver idenne situation, som om denne havde tiltrådt overenskomsten. Dette svarer til hvadder er fastsat i virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a, stk. 2.Det er den ansatte og dennes eventuelle faglige organisation og arbejdsgiveren,der kan anmode om, at sagen afgøres ved fagretlig behandling.I øvrige tilfælde vil tvister kunne afgøres ved de almindelige domstole.Dette vil blive præciseret i lovforslaget og bemærkningerne hertil.Lovforslaget regulerer ikke, i hvilket omfang den overenskomstbærende faglige or-ganisation skal inddrages i fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår, når der tagesudgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst eller, om den fleksjobansatte kanmedtage en besidder ved forhandling om løn- og arbejdsvilkår. Dette vil være op tilarbejdsgiver og medarbejder at aftale i den konkrete situation.2.9.6. Til § 70 e, stk. 5. - Funktionærloven

DA finder, at det er uklart, hvad ansættelse på funktionærlignende vilkår betyder.Hvis der er en politisk beslutning om at udvide funktionærlovens anvendelsesom-råde til at omfatte fleksjobbere, der arbejder under funktionærlovens timegrænse,så skal det fremgå klart og direkte af loven, at det er funktionærloven, der gælder.Funktionærlignende ansættelser er et begreb, der anvendes i de kollektive overens-komster, og som parterne har aftalt indholdet af. Dette kan ikke uden videre over-føres til lovgivning. Dog er DA ikke tilhænger af, at man uden videre udvider funk-tionærlovens anvendelsesområde for særlige grupper.KL finder, at det forhold, at fleksjobansatte, der arbejder 8 timer eller derunder omugen skal have funktionærvilkår, hvis de arbejder med funktionærarbejde skaber enikke rimelig forskel til ansatte på almindelig vilkår og kan give en fordyrelse af an-sættelse af fleksjobbere.FA finder det uheldigt, at der indføres særvilkår for en særlig gruppe af ansatte ifleksjob – i stedet for at henvise til arbejdsmarkedslovgivningens almindelige reg-ler og de almindelige overenskomstvilkår for ansatte med få ugentlige timer. Defi-nitionen af ”funktionærlignende vilkår” kan endvidere være usikker.LO anfører, at ”funktionærlignende vilkår” normalt ikke er en entydig ansættelses-form, men kan dække over en direkte henvisning til funktionærloven som helhed,men også over ansættelser, hvor man blot har inddraget enkelte elementer fra funk-

tionærloven. LO ønsker, at det sikres, at der sker ansættelse på vilkår, der svarer tilhele funktionærloven. LO peger på, at også lov om ansættelsesbeviser kun gælderfor medarbejdere med en ugentlig arbejdstid på 8 timer og derover. Det bør derforfremgå af loven, at ansatte i fleksjob har krav på et ansættelsesbevis, der lever optil ansættelsesbevisloven uanset, om de arbejder mere eller mindre end 8 timer pr.uge.AC støtter tankegangen bag forslaget men foreslår, at det slås fast i § 70 e, stk. 5, atsåfremt parterne i aftaler eller overenskomster har aftalt, at alle på det pågældendearbejdsmarked følger funktionærloven uanset arbejdets karakter, gælder dette ogsåfor en ansat i fleksjob, selv om vedkommende arbejder 8 timer eller derunderugentligt.FTF er tilfredse med, at ansatte, der i dag er omfattet af funktionærlovens bestem-melser, evt. via en overenskomstbestemmelse, bevarer deres beskyttelse, selvom deansættes i et fleksjob på mindre end 8 timer. Det foreslås dog, at teksten omformu-leres, så det klart fremgår, at de berørte er fuldt omfattede af funktionærlovens be-stemmelser uanset det begrænsede timetal.Det Faglige Hus mener, at bl.a. pligten til at ansætte fleksjobbere, der kun kan ar-bejde i 8 timer eller derunder, på funktionærlignende vilkår kan gøre det vanskeli-gere for fleksjobbere med en begrænset arbejdsevne at finde et fleksjob på få timer.Danske Regioner finder det uheldigt og stridende mod det samlede lovforslagsintentioner, at man for en enkelt gruppe hermed bryder med et helt grundlæggendeprincip i funktionærloven, også når henses til, at det er hensigten bag reformen affleksjob, at der nu skal tages udgangspunkt i den fleksjobansattes reelle arbejdsind-sats. Det vil ikke være i overensstemmelse hermed, såfremt der så alligevel skalgælde særlige regler for ansatte i fleksjob i forhold til øvrige ansatte.Dansk Socialrådgiverforening finder det positivt, at fleksjobberne kan omfattes affunktionærlovens bestemmelser selv om timetallet kommer under 8 timer om ugen.Dog påpeger foreningen, at hvis man kun kan arbejde i mindre end otte timer omugen, bør man have tilbud om førtidspension og eventuelt et løntilskudsjob, da manmed så lille arbejdsevne ikke er i stand til at forsørge sig selv ved arbejde.STOP Fleksjobreformen ønsker en præcisering af ”funktionærlignende vilkår”,som fleksjobbere med under 8 timers arbejde om ugen skal ansættes på.Kommentar:Der sigtes med forslaget til, at personer i fleksjob, som udfører funktionærarbejde,og som arbejder 8 timer eller mindre om ugen, skal have samme rettigheder, somhvis de havde været direkte omfattet af funktionærloven. Det er således ikke hen-sigten, at arbejdsmarkedets parter eller arbejdsgiver/lønmodtager skal kunne afta-le, at det kun er dele af funktionærlovens regler, der finder anvendelse. På bag-grund af høringssvarene er lovforslagets § 70 e, stk. 5, justeret.

Dansk Handicap Forbund påpeger, at tilskudsmodellen vækker bekymring, fordiunge mennesker med handicap fratages incitamentet til at tage en videregående ud-dannelse, idet de aldrig vil komme til at indgå i et ansættelsesforhold på lige fodmed deres kolleger. STOP Fleksjobreformen peger også på, at fleksjobansatte, derhar gennemgået en videregående uddannelse, vil få en livsindkomst på et niveaulangt under andre grupper, som de normalt sammenligner sig med, og at dette ikkeharmonerer med, at man samtidig opfordrer folk til at uddanne sig.Kommentarer:Den indtægtsregulerede fleksjobordning vil for nogle betyde, at de ikke kan opret-holde samme indkomstniveau i et fleksjob, som de måtte have haft i deres forudgå-ende ordinære job.Et af reformens primære mål er at gøre det lettere for personer med de størstefunktionsnedsættelser at blive en del af arbejdsfællesskabet. For disse personer erdet eneste andet alternativ i dag en tilværelse uden for arbejdsmarkedet på ledig-hedsydelse eller førtidspension.Med reformen vil dem med den laveste løn og de færreste ressourcer nu få det hø-jeste tilskud, og dem, som til trods for deres funktionsnedsættelse har en høj løn,får et lavere tilskud.For personer med nedsat arbejdsevne gælder det ligesom for andre, at det al-tid kan betale sig at uddanne sig. Uddannelse åbner for flere jobmuligheder, sikrerbedre mod arbejdsløshed og dermed muligheden for i højere grad at opnå selvfor-sørgelse.2.10.2. Fleksløntilskuddets størrelse

FTF og LAFS mener, at de fleste fleksjobbere fremover vil få en stor lønnedgang iforhold til den nugældende ordning. FTF foreslår en lempelig model, hvor tilskud-det aftrappes med 20 pct. af lønnen indtil en lønindkomst på 20.000 kr., hvoreftertilskuddet aftrappes med 50 pct. LAFS foreslår, at aftrapningen i fleksløntilskuddetførst sker, når lønnen overstiger 13.000 kr. og at aftrapningen alene sker med 30pct.KTO mener, at bestemmelser om modregning i fleksløntilskuddet er en forringelsei forhold til gældende reglerne for aflønning af personer i fleksjob.Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at omlægningen af det offentlige til-skud i fleksjobordningen vil betyde, at ansatte i fleksjob i brancher og virksomhe-der, der er videns og kvalifikationstunge, vil få ringere økonomiske vilkår, idet deri en række tilfælde slet ikke vil blive udbetalt tilskud til den ansatte i fleksjobbet.Det kan medføre, at virksomhederne mister kvalificeret arbejdskraft og at ordnin-gen i disse tilfælde ikke bidrager til at fastholde medarbejdere med en varig og væ-sentlig nedsat arbejdsevne i beskæftigelse.

DA anfører, at ydelsesniveauet i den nye fleksjobordning er meget højt og at ydel-sen aftrappes med arbejdsindkomst forholdsvis lempeligt. Det indebærer, at derindføres en ny overførselsindkomst, der har karakter af borgerløn, hvor effekterneaf arbejdsudbud og offentlige finanser er usikre. Det er usundt med forsørgelses-ordninger, der giver så mange penge til ydelsesmodtagerne, at personerne i vidtomfang kan beslutte, i hvilket omfang de vil arbejde. Ydelser, der er højere endmindstelønningerne i overenskomsten, giver ikke en sund tilskyndelse til at fast-holde og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.DA anfører også, at den ansatte i fleksjobbet skal have ligt til at oplyse kommunenom et eventuelt ophør i fleksjobbet.DM, GL, PROSA, FOA-Fag og Arbejde, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL,Bibliotekarforbundet, LAFS, MSC-Danmark – Patientforeningen for kemikalie-overfølsomme, PTU, Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Par-kinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen og LAPanfører, at tilskuddet til fleksjob vil blive nedjusteret sammen med andre overførel-sesindkomster, da det følger dagpengesatsen, som fremover ikke satsreguleres.Gruppen foreslår, at fleksløntilskuddet skal satsreguleres.LO anfører, at forslaget om, at udbetaling af ydelser i forbindelse med sygdom ogbarsel standses, er en forringelse i forhold til den gældende ordning. Organisatio-nen anbefaler, at den gældende ordning fortsætter, således at ydelser i forbindelsemed sygdom og barsel fortsætter uafhængig af ansættelsesophør.KTO og DA anfører, at det i lovforslaget fremgår, at løn og fleksløntilskud ikkekan overstige den overenskomstmæssige fuldtidsløn for tilsvarende arbejde. KTOanbefaler, at det præciseres i lovforslaget, at dette lønniveau fastlægges af arbejds-giveren og den (lokale) repræsentant for den forhandlingsberettigede organisationog meddeles til kommunen eller anden relevant myndighed til brug for beregnin-gerne af fleksløntilskuddet til den ansatte i fleksjob. Ved ændringer skal arbejdsgi-veren meddele dette til kommunen m.v. DA foreslår, at det bliver fastlagt, at virk-somheden fastsætter lønloftet for medarbejderen ved, at virksomheden oplyserkommunen om, hvad lønnen på virksomheden vil være for den pågældende person,hvis vedkommende arbejdede på fuld tid på ordinære vilkår på virksomheden. Detbør samtidig fremgå, at det beløb, som virksomhederne oplyser til kommunen, år-ligt skal reguleres med satsreguleringsprocenten.KTO anfører endvidere, at det ikke må får betydning for den ansatte i fleksjobbetsfleksløntilskud, selv om arbejdsgiveren har ansat personen på et lavere timetal endden pågældende er visiteret til.Kommunernes Revision anfører, at beregningen af det nye fleksløntilskud virkeradministrativt tungt og vil kræve flere ressourcer i jobcentrene.Kommentarer:Med den nye fleksjobordning ændres på måden, som tilskuddet til den ansatte ifleksjobbet udbetales på, idet arbejdsgiveren udbetaler løn for det udførte arbejdeog den ansatte får et fleksløntilskud, der indtægtsreguleres

Personer i fleksjob er som minimum sikret en ydelse, der svarer til fleksløntilskud-det, som er fastsat til 98 pct. af højeste dagpengesats, og dette beløb satsregulereshvert år. Beløbet satsreguleres efter lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændretregulering af forskellige indkomstoverførsler som udmønter skatteaftalen. Frem tilog med 2015 satsreguleres ydelserne på samme måde som i dag..Det fremgår af lovforslaget, at løn og fleksløntilskud højest kan udgøre den over-enskomstmæssige løn ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling. Be-mærkningerne i lovforslaget præciseres, så dette fremgår tydeligere. Kommunenskal som i dag ved etableringen af et fleksjob sikre sig, at den pågældendes ar-bejdsevne bliver udnyttet bedst muligt og at skånehensynet bliver tilgodeset.Fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af den aktuelle indtægt og ikke udfra an-tallet af timer i jobbet.Beregningen af fleksløntilskuddet vil helt overvejende basere sig på informationerfra indkomstregisteret og herudover oplysninger om arbejdsgiverens pensionsbi-drag, hvorfor det ikke vurderes at beregningen er meget ressourcekrævende.2.10.3. Ophør af sygedagpenge, når ansættelsen i fleksjobbet ophører

FTF anfører, at forslaget om, at en person kan modtage ledighedsydelse, hvis an-sættelsen i fleksjob ophører under sygdom eller barsel, er en væsentlig forringelse.Efter gældende regler er fleksjobbere, der afskediges under sygdom eller barsel, li-gestillet med øvrige ansatte, hvor de fortsætter på den hidtidige ydelse til sygdoms-eller barselsperiodens udløb, herunder sygedagpenge. FTF anbefaler, at den gæl-dende ordning fastholdes, da der ikke er tale om ledighed, men om uarbejdsdygtig-hed.Kommentarer:Hvis ansættelsen i et fleksjob ophører, vil der ikke længere være grundlag for atudbetale fleksløntilskud. Ud fra et hensyn til administrationen vil den mest hen-sigtsmæssige løsning være at udbetale ledighedsydelse, altså at videreføre denpraksis, der efter de gældende regler gælder for personer i fleksjob, som mister an-sættelsen og som ikke vurderes at ville kunne vende tilbage i et fleksjob.2.10.4. Opfølgning af sygemeldt, når ansættelsen i fleksjobbet ophører

Odense Kommune anfører, at det følger af forslaget til sygedagpengelovens § 7,stk. 6, at sygemeldte fleksjobbere, som under sygeforløbet mister deres arbejde,overgår til ledighedsydelse fra denne dato. De vil ofte stadig være uarbejdsdygtige.Odense Kommune bemærker til dette, at kommunerne dermed mister de mulighe-der, der er for indsatser over for den sygemeldte i sygedagpengeregi.Kommentarer:Det fremgår af § 74 a, stk. 5, som nu bliver stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, atpersoner, der modtager ledighedsydelse, bevarer ledighedsydelsen i perioder medsygdom eller barsel. I § 73 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, henvi-ses til, at reglerne i samme lovs § 16, stk. 2, finder anvendelse i forhold til sygeop-følgning. Det fremgår af denne bestemmelse, at personer, der er helt eller delvistsygemeldte, og som har behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den

KL finder, at der bør være en bestemmelse i barselloven om, at retten til barseldag-penge ophører, når ansættelsen i fleksjob ophører – svarende til den foreslåede nye§ 7, stk. 6 i sygedagpengeloven.Kommentarer:Bestemmelserne i lovforslaget om ophør af barselsdagpenge ved ansættelsens op-hør ændres på grund af hensynet til graviditetsdirektivets og ligebehandlingslovensbestemmelser om, at en gravid kvindes forhold ikke må forringes på grund af bars-len, samt at forældrenes forhold ikke må forringes i de første 14 uger efter fødslen.Efter ændringen skal den pågældende mor eller far ved ansættelsens ophør fortsæt-te med de ydelser, som den pågældende fik før ansættelsesophøret, barselperiodenud, dvs. en ydelse svarende til maksimalt 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes hø-jeste beløb.

2.11. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status

Dansk Socialrådgiverforening finder det mærkeligt, at arbejdsgiver ikke skal ind-drages ved opfølgning på fleksjob. Arbejdsgiveren er efter foreningens opfattelseen lige så vigtig del af et fleksjob, som øvrige parter.Frie Funktionærer anfører, at med ændringen af den løbende opfølgning på et mid-lertidigt fleksjob, fra 6-12 måneder til en midtvejsstatus efter 2 ½ år, fjernes mulig-heden for tilpasning af fleksjobbet. Frie Funktionærer opfordrer derfor til, at denløbende opfølgning som minimum sker med et års varsel.Ankestyrelsen anfører, at idet fleksjob gøres midlertidigt, og skal forelægges reha-biliteringsteamet i forbindelse med tilkendelse, bør det overvejes, om rehabilite-ringsteamet skal inddrages i vurderingerne efter 2 ½ år og 4 ½ år.DA anfører endvidere, at kommunerne bør oplyse virksomhederne om tilfælde,hvor fleksløntilskuddet bortfalder som følge af revurderingen.Kommentarer:Det fremgår af forslaget til lovbestemmelsen, at kommunen efter behov kan ind-drage arbejdsgiveren i opfølgningen. I bemærkningerne uddybes det, at kommunenefter behov kan inddrage arbejdsgiveren sammen med den ansatte til drøftelse afmulige initiativer, der kan forbedre den ansattes arbejdsevne.Endvidere fremgår det af forslaget til lovbestemmelsen (stk. 2), at den ansatte ifleksjob skal underrette kommunen, hvis arbejdstiden sættes ned eller hvis der skerandre ændringer i ansættelsesforholdet af betydning for fleksjobbet. Det kan ifølge

lovbemærkningerne fx være oplysninger om, at der skal tages nye skånehensyn, el-ler at den pågældende kan arbejde i flere timer end forudsat ved ansættelsen.Kommunen skal ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet efter 2 ½ år og 4år, medmindre den vurderer, at der er behov for en tværfaglig afklaring elleriværksættelse af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre initiativer for at kunnetræffe afgørelse. Dette fremgår af lovbemærkningerne.Datatilsynet bemærker om den foreslåede § 70 d, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats, at det ikke står tilsynet klart, hvilke oplysninger der i givet vil bliveudvekslet med arbejdsgiveren og med hvilken hjemmel behandlingen af oplysnin-ger vil ske. Tilsynet finder således, at denne behandling af oplysninger bør beskri-ves nærmere, idet det overvejes nøje, hvilke spørgsmål dette kan rejse i forhold tilpersondataloven.Kommentar:Der vil ikke blive videregivet følsomme oplysninger til arbejdsgivere om personeransat i et fleksjob, idet arbejdsgiveren dog skal være bekendt med de nødvendigeskånehensyn, jf. fx den foreslåede § 70 b, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats. Kommunens videregivelse af oplysninger til arbejdsgiveren om skånehen-syn kan ske efter persondatalovens § 8, stk. 1, da videregivelsen af oplysninger omskånehensyn følger af det foreliggende lovforslag. Dette er indarbejdet i forslagettil § 1, nr. 39.

2.12. Ledighedsydelse

2.12.1. Satsen

AC foreslår, at ledighedsydelsen skal svare til den maksimale dagpengesats, samtat ydelsen bør satsreguleres.Dansk Socialrådgiverforening er uforstående overfor, at ledighedsydelsen fremoverbliver sat ned for alle til 89 pct. af den maksimale dagpengesats.STOP Fleksjobreformen - og i et samlet svar - DM, GL, PROSA, FOA-Fag og Ar-bejde, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet, LAFS, MSC-Danmark – Patientforeningen for kemikalieoverfølsomme, PTU, Landsforeningenfor Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Parkinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen og LAP - mener, at ledige fleksjobbere bliverringere stillet økonomisk end andre ledige, idet ledighedsydelsen fremover ikkesatsreguleres. Gruppen foreslår, at ledighedsydelsen skal svare til den maksimaledagpengesats og bør satsreguleres.LO anfører, at det er kritisabelt, at personer, der er visiteret til fleksjob, ikke fårmulighed for at forsikre sig mod arbejdsløshed. Personer visiteret til fleksjob bliverdermed stillet ringere end andre i tilfælde af ledighed.Kommentarer:Ledighedsydelsen bliver i dag beregnet på baggrund af de sidste 3 måneders ind-komst og ligger på mellem 91 pct. og 82 pct. af højeste dagpengesats. I gennemsnitudbetales der ledighedsydelse med 89 pct. af den maksimale dagpengesats. Lov-

Det Faglige Hus mener, at forslaget om at Beskæftigelsesministeren får hjemmel tilat fastsætte regler om fradrag i ledighedsydelse, skaber usikkerhed omkring, hvadgældende regler fremadrettet vil være. Hvis det fremadrettet må modregnes i ledig-hedsydelsen for pensioner, udbetalt som følge af evt. tab af erhvervs/arbejdsevne,og som led i et tidligere ansættelsesforhold, vil det ifølge Det Faglige Hus betegnessom en forringelse af vilkårene for modtagere af ledighedsydelse.Kommentar:Forslaget om fradrag i ledighedsydelse ændrer ikke ved gældende retstilstand iforhold til hvilke indtægter, der medfører fradrag i ydelse. Det fremgår af lovbe-mærkningerne, at der ved beregningen ses bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstat-ninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring, svagelig-hedspension m.v.2.12.3. Ret til ferie med ledighedsydelse

inden for de seneste 18 måneder. Kommen skal ved vurderingen tages stilling til,om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for visitation til fleksjob. Dettefølger af § 74 c, i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen har 6 måneder til at fore-tage denne vurdering. Kommunen skal herefter vurdere, om en modtager af ledig-hedsydelse fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, hver gang der er gået 12måneder inden for de seneste 18 måneder efter seneste revurdering er afsluttet. Detmedfører, at personer, der modtager ledighedsydelse bliver vurderet hyppigere endpersoner, der er ansat i et fleksjob. Samtidig skal kommunen ved vurderingen an-vende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Kriterierne for at blive visiteret til fleksjob ændres ikke med lovforslaget. Ankesty-relsens praksis i forhold til, hvilken personkreds, der kan få fleksjob, finder fortsatanvendelse. Ankestyrelsen lægger i sin praksis vægt på, at det følger at lovgivnin-gen, at arbejdsevnen skal være væsentligt og varigt nedsat, og at vurderingen af enpersons arbejdsevne ikke alene kan vurderes på grundlag af arbejdstimer, som an-søgeren kan klare, men også skal vurderes i forhold til beskæftigelsesniveauet. Derhenvises i øvrigt til afsnittet om tilkendelse af fleksjob.2.12.5. Ledige, hvor fleksløntilskuddet har været fuldt aftrappet

Dansk Fibromyalgi-Forening anfører at det i forbindelse med, at en person, hvisfleksjobtilskud har været fuldt aftrappet på grund af den pågældendes lønindtægt,er tale om et vitalt opgør med den nuværende ordning, at man sidestiller lønindtægtmed ordinært arbejde.Kommentar:Reglen om, at man kan bevare retten til ledighedsydelse ved overgang til ustøttetbeskæftigelse, gælder allerede i dag. Med den nye fleksjobordning vil dette inde-bære, at en person i fleksjob, som øger sin indtægt fx ved at arbejde i flere timer,og hvis fleksløntilskud derved er helt aftrappet, således at arbejdet må anses forustøttet beskæftigelse, ved ledighed har ret til ledighedsydelse efter et sådant job.Dette følger af den gældende lovs § 74 f.2.12.6. Ledige fleksjobvisiterede, der har nået fleksydelsesalderen

Ældre Sagen støtter forslaget om at ledige fleksjobvisiterede, der har nået varig-hedsbegrænsningen ved fleksydelsesalderen, fremadrettet skal kunne modtage le-dighedsydelse frem til folkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse.Ældre Sagen anfører, at fleksydelsesalderen i sig selv ikke kan begrunde en satsre-duktion, da kravene om fx at være aktivt jobsøgende er de samme uanset alder.Derfor foreslår Ældre Sagen, at satsen for ledighedsydelsen på 89 pct. af højestedagpengesats fastholdes uanset alder.Ældre Sagen mener, at lovforslaget som minimum bør tage højde for, at der ogsåblandt ledige fleksjobvisiterede, der har nået fleksydelsesalderen, kan være perso-ner med forsørgerpligt, og derfor bør have ledighedsydelse i forhold hertil.Kommentarer:Efter gældende regler kan modtagere af ledighedsydelse sammenlagt højst modta-ge ledighedsydelse i 6 måneder efter, at de har nået fleksydelsesalderen. Med lov-

Datatilsynet bemærker om den foreslåede § 73 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, at det ikke står tilsynet klart, på hvilken måde kommunenskal følge op på, om borgeren har orienteret sig på ”Min Side” i Jobnet.Datatilsynet henviser endvidere for så vidt angår databehandling i Jobnet med hen-syn til den foreslåede bestemmelse i § 75 i lov om aktiv socialpolitik (om bl.a. ind-læggelse af cv i Jobnet) til tilsynets bemærkninger til den foreslåede ændring til §10 a, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Kommentarer:Opfølgningen sker i forbindelse med det individuelle kontaktforløb, jf. den foreslå-ede ændring til § 73 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor blandtandet personens jobsøgningsaktiviteter drøftes.Med hensyn til Datatilsynets bemærkninger om databehandling i Jobnet i forholdtil den foreslåede § 75 i lov om aktiv socialpolitik, der bl.a. omhandler indlæggelseaf cv på Jobnet, skal Beskæftigelsesministeriet oplyse, at oplysninger i det fællesdatagrundlag ikke blive anvendt til andre formål, end oplysningerne oprindeligt erindsamlet. Adgangen til oplysninger i cv, som personen selv har valgt ikke at of-fentliggøre på Jobnet, vil ske i overensstemmelse med sikkerhedsbekendtgørelsens§ 11, hvorefterkun de personer, som autoriseres hertil, må have adgang til de personoplysnin-ger, der behandlesder kun må autoriseres personer, der er beskæftiget med de formål, hvortil per-sonoplysningerne behandlesde enkelte brugere må ikke autoriseres til anvendelser, som de ikke har behovfor.Staten og kommunen har – inden for rammerne af sikkerhedsbekendtgørelsens § 11- adgang til oplysningerne som personen indlægger på Jobnet, jf. den foreslåedebestemmelse i § 73 d, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover viloplysningerne i CV’et være tilgængelige for arbejdsgivere, der er oprettet sombrugere på Jobnet.De digitale løsninger til understøttelse af den digitale kommunikation, som lovfors-laget omhandler, vil endvidere blive indrettet således, at de ved etableringen ogfremover vil leve op til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, somfølger af persondataloven med tilhørende bestemmelser. Ligesom anden kommuni-

AC, FTF, STOP Fleksjobreformen - og i et samlet svar - DM, GL, PROSA, Foa-Fag og Arbejde, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet,LAFS, MSC-Danmark, PTU, Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskade-de, Parkinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen,LAP - har anført, at ledige, som er visiteret til fleksjob, stort set sidestilles med per-soner, der ikke har andre problemer end ledighed herunder kontaktsamtaler og ak-tiv jobsøgning. Da ledige, der er visiteret til fleksjob, har mange komplicerede pro-blemer og helbredsmæssige forhold end ledige uden andre problemer end ledighed,bør de ikke underlægges de samme pligter som denne gruppe.AC og Ældre Sagen mener, at det er positivt, at ledige, som er visiteret til fleksjob,får en række rettigheder og pligter.Jobrådgivernes Brancheforening mener, at det er positivt, at modtagere af ledig-hedsydelse fremover skal stå til rådighed og være aktiv jobsøgende, da sammen-hængen mellem den enkelte borgers evne og muligheder bliver synlig for bådeborgeren og den pågældendes sagsbehandler og dermed bliver det lettere at tage re-alistiske og bevidste valg for fremtiden.Kommentar:Modtagere af ledighedsydelse skal allerede i dag møde til kontaktsamtaler, jf. § 73a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt stå til rådighed for et rimeligt fleks-job, tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob og deltage i rimelige tilbud, jf. de gæl-dende regler i § 74 b i lov om aktiv socialpolitik. Tilbud m.v. er med til at afprøveden enkeltes arbejdsevne, og der gælde ri dag de samme regler vedrørende rådig-hed og sanktioner som for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end le-dighed. Dette ændres der ikke med de kommende lovændringer. Kravet om aktivjobsøgning behandles særskilt nedenfor.2.13.2. Aktiv jobsøgning

DH anfører videre, at det er nødvendigt at kommunerne overfor en ledig, der er vi-siteret til fleksjob, yder en helt særlig indsats for modtagere af ledighedsydelse.Ældre Sagen anfører, at det bør overvejes over hvor lang en tidshorisont, man skalkunne fastholde en person på ledighedsydelse med krav om aktiv jobsøgning.Kommentarer:I den gældende ordning er der ikke noget krav om, at modtagere af ledighedsydelseselv skal søge arbejde. Formålet med den nye ordning er, at personer, der er visi-teret til fleksjob, selv i højere grad skal medvirke ved at søge almindelige job.Kravene til den aktive jobsøgning vil være tilpasset til denne gruppe og der kan ik-ke stilles krav, som den enkelte modtager af ledighedsydelse ikke kan honorere, ilighed med hvad der gælder i dag i forhold til tilbud m.v.Dette fremgår af lovforslaget, at de ledige, der er visiteret til fleksjob, skal havehjælp og støtte fra kommunen til at finde arbejde, jf. pkt. 2.2.7.2.Lovforslagets bemærkninger uddybes, således at dette budskab fremgår tydeligere.Kommunerne skal vurdere, om en modtager af ledighedsydelse fortsat opfylder be-tingelserne for fleksjob, hver gang der er modtaget ledighedsydelse i 12 månederinden for 18 måneder. I denne forbindelse skal kommunen også vurdere, om derskal indledes en sag om førtidspension. Der er derfor ikke et behov for at sætte enegentlig tidsgrænse for, hvor længe en person kan modtage ledighedsydelse.2.13.3. Sanktioner

AC, FTF, STOP Fleksjobreformen–og i et samlet svar - DM, GL, PROSA, FOA-Fag og Arbejde, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet,LAFS, MSC-Danmark, PTU, Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskade-de, Parkinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen,LAP - har anført, at ledige, som er visiteret til fleksjob, stort set sidestilles med per-soner, der ikke har andre problemer end ledighed vedrørende sanktioner, der lignerdagpengemodtagere ved selvforskyldt ledighed. Da ledige, der er visiteret til fleks-job, har mange komplicerede problemer og helbredsmæssige forhold end ledigeuden andre problemer end ledighed, bør de ikke underlægges de samme sanktionersom denne gruppe.DH mener endvidere, at sanktionen om, at en modtager af ledighedsydelse blivertrukket i ledighedsydelse, hvis den pågældendes cv ikke er lagt rettidigt i Jobnet,bør fjernes, og at jobcentrene skal vejlede modtagere af ledighedsydelse i at læggecv på Jobnet.STOP Fleksjobreformen er endvidere bekymret for, at en ansat i fleksjob, som si-ger sin stilling op på grund af fx mobning vil blive betragtet som selvforskyldt le-dig og efterspørger, hvilke klageadgange den ansatte i fleksjobbet har.

Kommentarer:Modtagere af ledighedsydelse kan allerede i dag sanktioneres, hvis de uden gyldiggrund ophører i et fleksjob, ikke tager imod et rimeligt tilbud om fleksjob eller til-bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., ikke møder til kontaktsamtaleri det individuelle kontaktforløb eller ikke står til rådighed for et fleksjob. Dette føl-ger af de gældende regler i § 74 b i lov om aktiv socialpolitik.Med forslaget lempes langt de fleste af sanktionerne, jf. lovforslagets § 3, nr. 22,således at der sker en ligestilling med forsikrede ledige. Fx ændres sanktionen forat afslå et rimeligt tilbud om fleksjob fra, at en person ikke kan modtage ledigheds-ydelse i 5 uger til, at den pågældende ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger.Med indførelsen af pligten til at lægge sit cv på Jobnet og møde til cv-samtaler påkommunen, indføres samme sanktion som for forsikrede ledige.I forhold til sanktionen vedrørende aktiv jobsøgning skal kommunerne altid givemodtageren af ledighedsydelse en frist til at bevise sin jobsøgning, ligesom kom-munen har en særlig pligt til at hjælpe med at finde et fleksjob.Det bemærkes endvidere, at de rimelige grunde, der gælder for kontanthjælpsmod-tagere med andre problemer end ledighed også gælder for modtagere af ledig-hedsydelse. Ud over de rimelige grunde i § 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik fxvedrørende helbred og sygdom, skal kommunerne altid foretage en vurdering efter§ 13, stk. 5 i samme lov. Det betyder, at det er et krav, at kommunen altid foretageren konkret vurdering af, om der foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i §13, stk. 4, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sinearbejdsmuligheder i forhold til et fleksjob. Alvorlige psykiske lidelser kan fx i detkonkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion for ikke at stå til rådig-hed. Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden for en modtager af ledigheds-ydelse, skal der ikke give en sanktion.Bemærkninger til lovforslaget vedr. de rimelige grunde vil blive præciseret, jf.ovenstående, selv om der ikke er sket ændringer i forhold til retstilstanden i dag.2.13.4. Vejledning og hjælp til jobsøgning

Dansk Socialrådgiverforening anfører, at det er vigtigt, at en aktiv indsats for dennegruppe skal indeholde en klar målsætning om, at jobkonsulenterne meget direktebidrager til at kontakte virksomheder og præsentere den ledige, der er visiteret tilfleksjob, så bekymringerne om kompensationsordninger manes til jorden.Skizofreniforeningen foreslår, at ressourcegruppen, eventuelt sammen med job-centrene, skal have hovedansvaret for at finde et passende fleksjob til personer meden skizofrenidiagnose.Kommentar:Kommunerne skal i lighed med i dag fortsat yde en aktiv indsats for at bringe mod-tagere af ledighedsydelse tættere på arbejdsmarkedet, herunder ved at bistå medjobsøgning og kontakter til virksomheder. Det er dog samtidigt vigtigt, at også per-

Landsforeningen for Førtidspensionister udtrykker bekymring for, at der ikke er til-strækkelig med mentorer, samt, at det ikke er klart defineret, hvilke kvalifikationerde skal være i besiddelse af. Det anbefales på den baggrund, at de organisationer,der agerer på området, skal have mulighed for at lave uddannelse og kurser for atklæde kommende mentorer på til opgaven, og at dette finansieres via satspuljemid-ler. Mentorer foreslås endvidere som fleksjob.Kommentar:Det fremgår af lovforslaget, at mentorer er personer, der skal bidrage til at sikre,at indsatsen i ressourceforløbet realisere, og at den nødvendige opfølgning findersted. En mentor kan således godt være en fleksjobber. Det er kommunen (den ko-ordinerende sagsbehandler), der beslutter, hvem den ønsker at ansætte som men-tor.

2.15. Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

2.15.1. Visitationen

DH finder det positivt, at tilkendelseskriterierne for selvstændigt erhvervsdrivendeforslås lempet, således at selvstændigt erhvervsdrivende fremover kun skal afprø-ves i egen virksomhed.Dansk Fibromyalgi-Forening mener derimod, det er uhørt forskelsbehandling, atder indføres lempeligere visitationskrav til selvstændigt erhvervsdrivende, hvor deralene ses på arbejdsevnen i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed.Kommentar:Formålet med en særlig tilskudsordning til selvstændigt erhvervsdrivende er at gi-ve mulighed for, at den selvstændige kan fortsætte beskæftigelsen i sin hidtidigevirksomhed, således at virksomheden ikke skal lukke. Det er nødvendigt med enlempeligere visitation for selvstændigt erhvervsdrivende end for lønmodtagere, idetvirksomheden risikerer at lukke, hvis den selvstændige ikke kan passe den i perio-den, hvor arbejdsevnen skal vurderes i forhold til ethvert erhverv.

DH, LAP, AC, STOP Fleksjobreformen, LAFS og HK finder det beklageligt, at detmaksimale tilskud nedsættes til 125.000 kr., hvilket er markant mindre end denmaksimale støtte, personer i lønmodtager fleksjob kan opnå. De mener, at det vilvære svært for selvstændigt erhvervsdrivende at forsørge sig selv med tilskuddet ogindtægten i virksomheden. De mener derfor, at tilskuddet bør være det samme tilselvstændige som til fleksjobbere i lønmodtagerjob.Kommentarer:Tilskuddet er i den nye tilskudsmodel for selvstædigt erhvervsdrivende fastsat til etgrundbeløb på 125.000 kr. årligt, som nedsættes med 30 pct. af årsindtægten ivirksomheden og eventuel anden arbejdsindkomst. Grundtilskuddet på 125.000 kr.gør, at tilskudsmodtageren skal have en indtægt i virksomheden, for at sikre sig etrimeligt forsørgelsesgrundlag. Tilskuddets størrelse tilskynder således tilskuds-modtageren til at udnytte sin arbejdsevne mest muligt i virksomheden. Grundtil-skuddet på de 125.000 kr. er ens for alle. Det skal sikre, at alle selvstændige får til-skud efter de samme satser, uanset hvilken branche virksomheden drives indenfor.Tilskuddet bliver reduceret i forhold til tilskudsmodtagerens indtægter. Når denselvstændiges samlede indtægt når 415.000 kr. pr. år, bortfalder tilskuddet helt.Tilskuddet bliver således omvendt proportionalt med personens mulighed for atvære selvforsørgende. Det bemærkes afslutningsvis, at fleksløntilskuddet til løn-modtagere bortfalder, ved en lønindkomst på 436.800 kr. årligt.2.15.3. Bureaukrati

STOP Fleksjobreformen mener, det er et meget stort problem, at man skal haveudøvet selvstændig virksomhed i sammenlagt 12 måneder indenfor de sidste 24måneder, for at kunne få tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed.De mener ikke, at dette beskæftigelseskrav matcher med mennesker med handicapog nedsat arbejdsevne. Beskæftigelseskravet gør, at personer med medfødte handi-cap udelukkes for at få tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed,hvilket de finder urimeligt og diskriminerende af mennesker med handicap. I denforbindelse henviser de til handikapkonventionen.Kommentar:Tilskuddet gives til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed for folk med ennedsat arbejdsevne. Derfor er det også rimeligt, at det - ligesom i den gamle ord-ning - er et krav, at personen opfylder et vist beskæftigelseskrav for at blive tilbudt

Dansk Socialrådgiverforening mener, det er uhensigtsmæssigt, at forsørgelses-grundlaget er meget usikkert for selvstændigt erhvervsdrivende som ophører medvirksomheden.Kommentarer:Den selvstændigt erhvervsdrivende mister retten til tilskud, hvis personen ophørermed drift af den virksomhed, der gives tilskud til. Hvis personen ønsker at overgåtil fleksjobordningen for lønmodtagere, vil den pågældende skulle visiteres på nyog opfylde visitationskravene for fleksjob for lønmodtagere. Opfylder personen ik-ke kravene for at kunne få fleksjob som lønmodtager, vil personen muligvis kunnevære berettiget til dagpenge, hvis personen har bevaret medlemskabet af a-kassen.Personen skal dog opfylde samtlige betingelser for ret til dagpenge, herunder kra-vet om rådighed og beskæftigelse. Drift af selvstændig virksomhed med støtte iform af tilskud efter denne bestemmelse kan ikke regnes med til opfyldelse af be-skæftigelseskravet for ret til dagpenge. Personen kan desuden have mulighed for atfå kontanthjælp eller førtidspension, hvis den pågældende opfylder de almindeligebetingelser for dette.

2.16. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

AC, DH, FTF, KTO, Danske Patienter, Gigtforeningen, STOP Fleksjobreformenog Ældre Sagen - og i et samlet svar - DM, GL, PROSA, Foa-Fag og Arbejde, HK,Kommunikation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet, LAFS, MSC-Danmark,PTU, Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Parkinsonforeningen,Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen, LAP bemærker, at personerpå fleksjob vil både opleve et markant pensionsefterslæb i forhold til ordinært an-satte, og at den tvungne pensionsindbetaling af tilskuddet vil mindske deres netto-lønindkomst, som i forvejen ligger langt fra ordinært ansattes indkomst.DH bemærker, at den store lønnedgang, som fleksjobbere efter den nye ordning vilopleve, vil vanskeliggøre en evt. frivillig opsparing til at kompensere for dette tab,som for en gennemsnitlig fleksjobber bliver væsentligt og markant. Det vil gørefleksjobbere til fattigere ældre, og det mener DH, ikke er rimeligt.LO og KTO udtaler også, at den mindskede indbetaling af pensionsbidrag af løn-nen fra arbejdsgiveren i en række tilfælde vil betyde forringelser i pensionsrettig-hederne (invalidedækning, ulykke m.v.).AC foreslår, at pensionsbidrag beregnes på baggrund af den hidtidige løn og be-skæftigelsesgrad.FTF foreslår, at der er behov for at øge pensionsindbetalingen og at det skal liggeud over det tilskud, som lovforslaget lægger op til.

DM, GL, PROSA, FOA-Fag og Arbejde, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL,Bibliotekarforbundet, LAFS, MSC-Danmark - Patientforeningen for kemikalie-overfølsomme, PTU, Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Par-kinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen og LAPforeslår, at pensionsindbetalingen skal øges til minimum det procentniveau, somfindes i pågældende overenskomst og ligge ud over det tilskud, som lovforslagetlægger op til.LO opfordrer aftaleparterne til, at der ydes et tillæg til fleksløntilskuddet, som sik-rer den enkeltes pensionsopbygning, fx ved at bidraget til ATP forhøjes uden fra-drag i løntilskuddet.Ældre Sagen foreslår, at arbejdsgiverne - det vil i dette tilfælde sige kommunen -betaler 2/3 af ATP-bidraget, uanset dets størrelse. Det er den fordeling, der gælder ialle andre situationer, hvor ATP-bidraget er lovpligtigt. Det gælder for lønmodta-gere, det gælder for dagpengemodtagere og det gælder for førtidspensionister. Æl-dre Sagen finder det rimeligt, at der skal gælde samme regler som for fx suppleren-de arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, hvor staten betaler 2/3 af bidra-get. For mange personer i fleksjob vil samspillet mellem skatteregler og modreg-ning i sociale ydelser i øvrigt betyde, at det ikke kan betale sig at spare op i en pen-sionsordning med løbende udbetaling. Derfor bør ATP-bidraget ikke være obliga-torisk, hvis det hovedsagelig finansieres af den, der er ansat i fleksjob.Kommentarer:Det fremgår af aftale om reform af førtidspension og fleksjob, at der af fleksløn-tilskuddet reserveres en andel til obligatorisk pension. Det ligger ikke i aftalen ogde økonomiske forudsætninger herfor, at der skal indbetales bidrag til pension, udover det, som den ansatte i fleksjob skal betale af fleksløntilskuddet.Det bemærkes, at der ved fastsættelse af størrelsen af den fleksjobansattes ATP-bidrag er taget hensyn til dels, at bidraget skal være af en vis størrelse, dels at ind-betalingen ikke må medføre en for stor nedsættelse af fleksløntilskuddet. Indbeta-lingen af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet skal også ses i sammenhæng med, at dervil ske indbetaling af pensionsbidrag af den løn, der betales af arbejdsgiveren.Forsikring & Pension bemærker, at man går ud fra, at ansættelse i fleksjob fortsatskal ske på overenskomstmæssige vilkår, hvilket bl.a. betyder, at der skal indbeta-les til en pensionsordning. Forsikring & Pension finder det er uhensigtsmæssigt, atkommunen skal indbetale ekstra pensionsbidrag til ATP og ikke til den fleksjoban-sattes egen pensionsordning, og det øger tillige risikoen for, at medarbejderen en-der med at stå med to små hvilende pensionsordninger (”klatpensioner”) – en iATP og en i sit eget pensionsselskab.Scleroseforeningen stiller spørgsmål ved, hvorfor der ikke længere lægges vægt påat mennesker med varigt nedsat arbejdsevne fortsat kan spare op i deres pensions-kasse ved hjælp af løntilskuddet.

Ældre Sagen mener, om den ansatte skal have mulighed for i stedet at indbetale bi-draget på op til 500 kr. pr. måned til den arbejdsmarkedspension, hvor personensarbejdsgiver indbetaler pensionsbidrag.Kommentarer:Efter lovforslaget træder ændringerne af fleksjobordningen, herunder betalingen afpensionsbidrag af fleksløntilskuddet, i kraft den 1. januar 2013. Ved indbetaling afpensionsbidraget til ATP skal der ikke etableres ekstra betalingsrutiner for indbe-talingen af pensionsbidraget, da kommunerne allerede har indbetalingsrutiner forforskellige ydelser, fx ledighedsydelse, kontanthjælp m.v., og det er således denpensionsløsning, der med størst sikkerhed vil kunne få virkning fra den 1. januar2013.Det bemærkes, at indbetalingen af bidraget sker til personens eksisterende ordningi ATP Livslang Pension og administreres dermed som en del af denne. Der er såle-des ikke tale om en etablering af en yderligere pensionsordning i ATP.ATP udtaler, at man formoder, at kommunen indbetaler bidraget på de 5 pct. affleksløntilskuddet og 2/3 ATP-bidraget om et samlet bidrag til ATP, og at dettesker via de sædvanlige indbetalingskanaler for ATP-bidrag for personer på overfør-selsindkomst. ATP skal således blot modtage indbetalingerne fra kommunerne oghar ikke mulighed for at kontrollere, om kommunens beregning er korrekt. Hvis enperson i fleksjob ønsker en forklaring af beregningen af det indbetalte bidrag tilATP, skal vedkommende rette henvendelse til kommunen.Kommentar:Der vil med hjemmel i § 115 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 52, blive fastsat nærmere regler omberegning, indberetning ogindbetalingaf ATP-bidrag af fleksløntilskuddet. ATP vil blive inddraget i udar-bejdelsen af disse regler.

2.17. Mulighed for beskæftigelsestilbud til førtidspensionister

DH anfører, at indsatsen for et øge førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmar-kedet bør styrkes yderligere og at også førtidspensionister over 40 år bør have rettil tre afklaringssamtaler.Kommentar:Førtidspensionister over 40 år får også ret til tre afklaringssamtaler, samt til atmodtage beskæftigelsesrettede tilbud. Dette vil øge kommunernes indsats, kompe-tencer og opmærksomhed overfor at støtte førtidspensionisters tilknytning til ar-bejdsmarkedet. Herudover er førtidspensionister omfattet af kommunens generellevejledningsforpligtelse overfor borgerne.LAP foreslår, at førtidspensionister på ny ordning skal have sikkerhed for ikke atmiste retten til pension, hvis de afprøver sig selv ved uddannelse eller arbejde.Dansk Socialrådgiverforening og Odense Kommune, anbefaler, at førtidspensioni-ster også efter den nye førtidspensionslov skal have mulighed for at afprøve etfleksjob uden risiko for at miste førtidspensionen.

Ankestyrelsen finder, at der overlades et stort skøn til kommunerne, da det ikkefremgår af lovforslaget, hvad og hvor meget der skal til for, at det kan anses for til-strækkelig dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.AC og STOP Fleksjobreformen, finder det er uklart, hvad der menes med væsentligog varig nedsættelse af arbejdsevnen.Kommentarer:Det er vurderingen, at det skøn kommunen skal foretage, er på linje med det skøn,der skal foretages efter gældende regler. Det er også efter gældende regler en for-udsætning for at få tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen er væsentligt og varigtnedsat, og at man ikke kan varetage et fleksjob. Det er således også efter gældenderegler, muligheden for at varetage et fleksjob der definerer, hvornår der kan til-kendes førtidspension.Den fremtidige vurdering af arbejdsevnen og dokumentationen herfor foreslås lø-bende at ske i rehabiliteringsplanen via en tværfaglig indsats i de tre spor (beskæf-tigelse, social og sundhed) samt ved den øvrige løbende dokumentation i sagen. (jf.afsnit 2.4.1.2)Beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter inddragelse af social- og integrati-onsministeren at fastsætte nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanens be-skrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for forudgående indsats skalindgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og i kommu-nens vurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob,revalidering eller førtidspension. Reglerne vil tage udgangspunkt i den gældendesystematik om en adskillelse af beskrivelse af ressourcer og udfordringer og udvik-ling og vurdering af arbejdsevnen. Reglerne vil bygge videre på det metodiske ud-gangspunkt, der blev etableret ved indførelsen af arbejdsevnemetoden – herunderkravene til fælles systematik i beskrivelsen af borgerens ressourcer og muligheder.Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation –herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværkm.v. (jf. afsnit 2.1.4.2)Ankestyrelsen finder, at kommunen fx efter ét enkelt ressourceforløb med rette vilkunne vurdere, at det er dokumenteret, at der ikke er nogen arbejdsevne hos denpågældende og dermed tilkende førtidspension til en person i alderen 18 til 39 år pådette grundlag.

Kommentar:Det er korrekt, at et enkelt ressourceforløb kan være tilstrækkeligt til, at der vilkunne tilkendes førtidspension til personer i alderen 18 – 39 år, men det vil værehelt individuelt, hvornår det kan siges at være dokumenteret, at betingelserne fortilkendelse af førtidspension er opfyldt.Ankestyrelsen bemærker, at det at der i § 11, nr. 2 (pensionslovens § 16) står ”el-ler” mellem ”dokumenteret” og ”det på grund af særlige forhold er helt åbenbart”,må betyde, at der er tale om to forskellige betingelser. Og finder derved at hoved-reglen om, at der kun kan tilkendes førtidspension til personer i alderen fra 40 årsvækkes.Kommentar:Formuleringen svarer til den der er i den nuværende § 18, og det vurderes derforikke, at der er tale om en svækkelse af hovedreglen om, at der ikke kan tilkendesførtidspension til personer under 40 år.Ankestyrelsen anbefaler, at man i lovforslagets § 16, stk. 3, præcisere, at betingel-serne for tilkendelse af førtidspension både gælder for personkredsen i stk. 1 ogstk. 2.Kommentar:Lovforslaget vil blive justeret som foreslået.Ankestyrelsen finder, at det bør overvejes, at muligheden for at kommunalbestyrel-sen i forbindelse med en afgørelse om tilkendelse af førtidspension samtidig kanbeslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt, børændres/suppleres i forhold til den gældende lov. Der henvises til, at Ankestyrelsenhidtil har fortolket bestemmelsen meget snævert, men at man i forbindelse medpraksisundersøgelser har set en tendens til, at kommunerne forstår bestemmelsensom en mulighed for at tilkende midlertidig førtidspension.Kommentar:Lovforslaget indebærer ikke en øget adgang til at tilkende førtidspension med kravom senere genoptagelse end efter de gældende regler. Det er således ikke hensig-ten med lovforslaget, at der skal kunne tilkendes midlertidig førtidspension. Forpersoner, hvor kommunen er i tvivl om de varige begrænsninger i arbejdsevnen erdet netop centrale, at der tilbydes et ressourceforløb, således at borgeren kan til-bydes den form for hjælp som forventes at kunne forbedre arbejdsevnen på længeresigt.Ankestyrelsen bemærker, at det ikke fremgår af lovforslagets § 17, stk. 3, omkommunens rehabiliteringsteam også skal komme med en udtalelse i sager omuansøgt pension, inden der kan træffes afgørelse i sagen.Ankestyrelsen bemærker endvidere, at det efter Ankestyrelsens opfattelse ikke eren forudsætning for at træffe afgørelse efter § 18 i lov om social pension, (der om-handler at kommunen træffer afgørelse om at sagen overgår til behandling efter

reglerne om førtidspension) at der er udarbejdet en rehabiliteringsplan efter § 19 isamme lov.Kommentar:Det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 4, at der i lov om ansvaret for styringen af denaktive beskæftigelsesindsats tilføjes ”§ 25 a. Kommunalbestyrelsen skal oprette etrehabiliteringsteam. Det er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en ind-stilling i alle sager inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjobog førtidspension.” Det betyder, at kommunens rehabiliteringsteam også skalkomme med en udtalelse i sager om uansøgt pension, inden der kan træffes afgø-relse i sagen. Det betyder ligeledes, at det er en forudsætning, at der er udarbejdeten rehabiliteringsplan idet det fremgår af § 1, stk. 18 at der i lov om aktiv beskæf-tigelsesindsats indsættes ”§ 30 a. Personer der skal have deres sag behandlet i re-habiliteringsteamet, jf. kapitel 3 i lov om ansvaret for styringen af den aktive be-skæftigelsesindsats, skal have en rehabiliteringsplan.”2.18.1.2. Tilkendelse af førtidspension uden forudgående ressourceforløb

Dansk Handicap Forbund, DH, Danske Patienter, FTF, LEV, Parkinsonforeningenog SIND mener, at loven bør præciseres, hvilke grupper der kan undtages for res-sourceforløb og få tilkendt førtidspension direkte.Ankestyrelsen anmoder om, at det præciseres, hvorvidt der med lovforslaget er taleom en skærpelse af praksis i relation til den type sager, hvor det vurderes, at der eråbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen uden yderligere forsøg på at udviklearbejdsevnen i et ressourceforløb. Ankestyrelsen vurderer, at lovforslaget i sig selvgiver udtryk for en skærpelse og nævner en sag (N-8-07), hvor det var vurderingen,at det var åbenbart formålsløst at arbejdsprøve en ansøger under hensyntagen tilansøgers alder, tidligere erhvervs forløb og kompetencer samt de lægelige oplys-ninger om lidelsens art og omfang.Kommentarer:Det fremgår af aftalen, at personer, der er så syge eller har så betydelige funkti-onsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejds-evnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspensi-on.Det fremgår af lovforslaget, at det fx kan være personer med en betydelig nedsatfunktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerne-skade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmu-ligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller atsygdommen er hastigt accelererende. Der er ikke tale om udtømmende opremsning,og der skal i den enkelte sag foretages en konkret individuel vurdering, hvor detogså kan være relevant at inddrage ansøgers alder, tidligere erhvervs forløb ogkompetencer samt de lægelige oplysninger om lidelsens art og omfang.Kriterierne for hvornår en sag kan betragtes som åbenbart formålsløs er ikke æn-dret med lovforslaget, og kommunen skal således følge hidtidig praksis for, i hvilketilfælde det på grund af særlige forhold anses for at være helt åbenbart, at pågæl-dendes arbejdsevne ikke kan forbedres.

DH og LEV påpeger, at det skal sikres, at der kan tilkendes førtidspension til per-soner når de fylder 18 år, i de sager hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge atudvikle arbejdsevnen.DH ønsker en præcisering af kommunens pligt til at sikre, at disse sager startes igod tid inden borgerne fylder 18 år.Kommentar:Personer der skal have tilkendt førtidspension, når de fylder 18 år, vil på forhåndvære kendt af kommunen, og det vil derfor være muligt at forberede sagen til be-handling i rehabiliteringsteamet inden den pågældende fylder 18 år. Der er medlovforslaget ikke sket nogen ændring af målgruppen af borgere, der modtager før-tidspension umiddelbart fra det fyldte 18. år.Autismeforeningen og Dansk Handicap Forbund frygter, at mennesker uden reellemuligheder for at øge arbejdsevnen væsentligt kan/vil bliver afskåret fra førtids-pension og henvises til langvarige ressourceforløb.Kommentar:Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 68 a, at det er en forudsætning forat være i målgruppen for ressourceforløb, at kommunen vurderer, at der er behovfor en længerevarende indsats førend uddannelse/job er et realistisk mål. En per-son, der ikke anses for at have udsigt til at blive i stand til at uddanne sig og/ellerfinde beskæftigelse, er således ikke i målgruppen for ressourceforløb.2.18.1.4. Grænsen mellem førtidspension og fleksjob

AC, DH, Dansk Handicap Forbund, Dansk Fibromyalgi-Forening, Dansk Social-rådgiverforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, LAP,LAFS og STOP Fleksjobreformen har givet udtryk for bekymring over, at det eruklart hvor grænsen mellem førtidspension og fleksjob går, idet der med lovforsla-get gives mulighed for at tilkende fleksjob med meget lavt antal ugentlige timer.De mener derfor, at der er brug for meget klare visitationskriterier/snitflader mel-lem fleksjob og førtidspension.Kommentarer:Det fremgår af bemærkningerne i afsnit 2.2.1.2, at en person, hvis arbejdsevne ervarigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt haren meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighedfor, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sinarbejdsindsats på et senere tidspunkt. Hvis arbejdsevnen ikke vurderes til at kunneforbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunenvurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.Det fremgår af afsnit 2.4.1.2 at for at kunne træffe afgørelse om tilkendelse af før-tidspension, skal rehabiliteringsplanen udgøre den centrale dokumentation for, atborgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at ved-kommende ikke er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved arbejde, hellerikke i et fleksjob.

Dansk Handicap Forbund, Gigtforeningen, Frie Funktionærer, FTF, LAFS, LAPNyreforeningen og Rådet For Socialt Udsatte har givet udtryk for, at de finder 40års grænsen for tilkendelse af førtidspension er uhensigtsmæssig, idet de finder, atpersoner under 40 år også bør kunne tilkendes førtidspension.Bedre Psykiatri mener ikke, at førtidspensionen skal begrænses for en udvalgt al-dersgruppe, men at man skal fokusere på at helbrede alle med en psykisk sygdom,og stiller sig derfor uforstående over for at indføre en aldersgrænse for førtidspen-sion ved fx 40 år.Kommentarer:Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at der frem-over som udgangspunkt ikke kan tilkendes førtidspension til personer under 40 år.Formålet er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv og at begrænse ad-gangen til førtidspension.Det fremgår af endvidere, at personer under 40 år kan tilkendes førtidspension, så-fremt det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne, og betin-gelserne for tilkendelse af førtidspension i øvrigt er opfyldt.Der er ved valget af grænsen på 40 år lagt vægt på, at der skal være et arbejds-markedsperspektiv, og at den enkelte potentielt skal kunne have en længere årræk-ke tilbage på arbejdsmarkedet.2.18.1.6. Ret til førtidspension hvis ressourceforløbet ikke giver resultater

Dansk Handicap Forbund foreslår, at der bør være en grænse på maksimalt to res-sourceforløb i træk, idet de mener, det vil være åbenlyst, at borgere der ikke erkommet arbejde efter to forløb ikke har en restarbejdsevne og derfor burde have rettil førtidspension.DH forudser, at der efter gennemført ressourceforløb vil forekomme langstraktedokumentationsforløb. DH foreslår på den baggrund, at ressourceforløb betragtessom udgørende tilstrækkelig dokumentation for, at en persons arbejdsevne er ned-sat varigt og i så betydeligt omfang at personen skal have førtidspension uden kravom yderligere dokumentation.Dansk Socialrådgiverforening anbefaler at der fastsættes en grænse for, hvor man-ge ressourceforløb en ung under 40 år kan indgå i.Kommentarer:Det er ikke et mål i sig selv, at personer skal være mange år i ressourceforløb, mendet er afgørende, at de i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes behov.Forudsætningen for tilkendelse af ressourceforløb (både det første og evt. efterføl-

gende) er, at der er et potentiale for at udvikle arbejdsevnen. Det skal fremgå afsagen, hvordan et nyt ressourceforløb kan bidrage til at udvikle arbejdsevnen yder-ligere.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den systematiske beskrivelse ogvurdering af borgerens ressourcer sammenholdt med dokumentationen for den fak-tisk gennemførte indsats efter rehabiliteringsplanen og ressourceforløb udgørgrundlaget for vurderingen af, om der kan tilkendes førtidspension.Det forudsættes, at der ikke skal foregå yderligere indhentning af dokumentation,efter rehabiliteringsteamet har indstillet, at der tilkendes førtidspension. Kommu-nen skal vurdere, om den indhentede dokumentation, sammen med dokumentatio-nen for afprøvede indsatser, og den faglige forklaring i tilstrækkelig dokumentererårsagerne til og omfanget af den nedsatte arbejdsevne. Kommunen skal gennemfø-re en selvstændig vurdering i forhold til tilkendelse af førtidspension, således at detsikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivtsammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig ogaf et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension i henhold til praksis. Deter afgørende, at afgørelsen om førtidspension træffes på baggrund af en tilstrække-lig faglig vurdering baseret på et objektivt dokumentationsgrundlag.2.18.2. Merudgiftsydelse2.18.2.1. Ændring af faste satser for merudgiftsydelsen og regulering af bagatel-grænsen

Dansk Blindesamfund, Dansk Handicap Forbund, DH, KL og Parkinsonforeningenanfører, at den foreslåede afskaffelse af de faste satser for udmåling af merudgifts-ydelsen og reguleringen af bagatelgrænsen er alt for bureaukratiske og ressource-krævende for såvel borgere som kommuner.Dansk Epilepsiforening, DH, Danske Patienter, Diabetesforeningen og Gigtfor-eningen foreslår endvidere, at bagatelgrænsen fjernes eller nedsættes, idet bagatel-grænsen bryder med kompensationsprincippet.STOP Fleksjobreformen foreslår, at merudgiftsydelsen i dens nuværende form be-vares, dels ud fra et administrativt hensyn til såvel borgere som kommuner, delsfordi der vil ske en udhuling af fleksløntilskuddet i forhold til bagatelgrænsen, hvisden fremadrettet reguleres med satsreguleringsprocenten.Ankestyrelsen og Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at det bliver tydelig-gjort, om der skal ske omberegning af eksisterende bevillinger ved de ændrede reg-lers ikrafttræden.Kommentarer:Formålet med den foreslåede ændring i udmålingssystemet er at skabe tættereoverensstemmelse mellem det faktiske behov for hjælp og den udbetalte ydelse.Samtidig er formålet at begrænse den indbyggede mulighed for overkompensationog fjerne risikoen for underkompensation, som findes i de nugældende regler.

Det skal understreges, at der ikke med forslaget ændres på, at hjælpen skal bereg-nes på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter. Der vil således fortsat gældesamme krav til sandsynliggørelse af merudgifterne som efter gældende regler.For at sikre at det foreslåede udmålingssystem for merudgiftsydelsen ikke medførervæsentligt øget administration i kommunerne, og for at sikre, at ydelsesmodtagerneinden for en rimelig periode kan forlange at få fastsat deres ydelse på ny, hvis dersker stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter, vil der, hvis lovforslaget vedta-ges, blive indsat en regel om omberegning i bekendtgørelse om nødvendige merud-gifter ved den daglige livsførelse. Ifølge denne regel vil ydelsesmodtageren uansetstigninger i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommunensfastsættelse af den udbetalte hjælp, først kunne forlange at få ydelsen fastsat på ny,når der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Såfremt kommunenherefter finder grundlag for en ændret fastsættelse af den udbetalte hjælp, skal æn-dringen ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sand-synliggjorte merudgifter fandt sted.Såfremt lovforslaget vedtages, vil det ændrede udmålingssystem gælde for alle be-villinger af merudgiftsydelsen, både eksisterende og nye bevillinger. Der vil såle-des i forbindelse med lovens ikrafttræden skulle ske en omberegning af alle nuvæ-rende bevillinger, således at udmålingen af ydelsen fremadrettet sker i overens-stemmelse med den foreslåede ændring. Dette er indføjet under bemærkningerne til§ 12 i afsnittet med bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.I forhold til høringsparternes bemærkninger om fjernelse eller nedsættelse af ba-gatelgrænsen bemærkes, at der blandt forligsparterne var enighed om at fastholdebagatelgrænsen og fremadrettet regulere den med satsreguleringsprocenten.2.18.2.2. Justering af personkredsen

DH, Danske Patienter, Diabetesforeningen og Ældre Sagen foreslår, at retten tilmerudgiftsydelsen bevares ved overgang til folkepension, idet funktionsnedsættel-sen uændret er til stede efter dette tidspunkt. Ligeledes foreslås, at alle førtidspen-sionister, der er omfattet af reglerne fra før den 1. januar 2003, får ret til merud-giftsydelse.Kommentarer:I forhold til høringsparternes bemærkninger om muligheden for bevarelse af mer-udgiftsydelsen efter overgang til folkepension bemærkes, at dette ikke er en del afden indgåede aftale.Vedrørende muligheden for at modtage merudgiftsydelse for førtidspensionister,som har fået tilkendt deres førtidspension efter de regler, der var gældende før den1. januar 2003, bemærkes, at den foreslåede justering af personkredsen udeluk-kende vedrører førtidspensionister, der samtidig modtager kontant tilskud til an-sættelse af hjælper efter servicelovens § 95.Det bemærkes supplerende, at med aftalen om en skattereform vil førtidspensioni-ster på den gamle førtidspensionsordning få mulighed for frivilligt at overgå til

ATP foreslår en række en række redaktionelle ændringer og sproglige præciserin-ger i primært bemærkningerne. Ældre Sagen finder som udgangspunkt den foreslå-ede ændring af SUPP hensigtsmæssig. Efter Ældre Sagens opfattelse er det dog ik-ke korrekt, når det i bemærkningerne til lovforslaget anføres, at ”pensionisten kanfrit vælge pensionsselskab til at administrere ordningen.” Ældre Sagen henviser til,at det udover ATP kun er ganske få arbejdsmarkedspensionsselskaber – først ogfremmest Pension Danmark - der tager mod indbetaling til supplerende arbejds-markedspension for førtidspensionister. Ældre Sagen finder, at lovforslaget bør be-skrive hvilke principper der vil blive lagt til grund for fastsættelsen af den rente,der skal anvendes ved forrentningen af indbetalte bidrag, jf. det foreslåede § 33 cstk. 7.Kommentar:Det er korrekt, som Ældre Sagen er inde på, at friheden til at vælge pensionssel-skab er begrænset af, at det forudsætter, at selskabet er villig til at tage imod ind-betalinger til ordningen. Det er nu anført i bemærkningerne. Med hensyn til rentenmå denne afhænge af de konkrete forhold i den enkelte pensionsordning. Det erderfor foreslået, at det er den enkelte administrator af SUPP, dvs. Arbejdsmarke-dets Tillægspension eller et livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der fastsæt-ter renten.LAP anfører, at mange førtidspensionister oplever en væsentlig nedgang i leve-standard, når de når folkepensionsalderen. De forslåede justeringer af den eksiste-rende ordning med at kunne indbetale til supplerende arbejdsmarkedspension forførtidspensionister er langt fra tilstrækkelig til at undgå en sådan indkomstnedgang.I en tid, hvor næsten alle, der er på arbejdsmarkedet, har aftalte pensionsopsparin-ger, bør der ske større forbedringer i form af en automatisk indbetaling til supple-rende pension.Kommentar:Tilmeldelse til SUPP er frivillig for førtidspensionister. Baggrunden herfor er dels,at nogle førtidspensionister via deres tidligere bidrag til en arbejdsmarkedspensi-onsordning m.v. kan være sikret en samlet pension, som de skønner er tilstrækkelig,dels at nogle førtidspensionister som følge af evt. sygdom m.v. kan have en velbe-grundet højere prioritering af indkomst nu.Forsikring og Pension mener, at lovforslaget indebærer, at det i praksis ikke vil væ-re muligt for andre end ATP at administrerer de foreslåede regler, da de tager ud-gangspunkt i ATPs produkter. Forsikring & Pension foreslår, at andre selskaberend ATP skal kunne anvende samme bestemmelser for udbetaling, som gælder forstandardlivrenten i kundens obligatoriske ordning i selskabet. Det er det enklestefor kunden. Alternativt foreslås, at de gældende regler videreføres for andre selska-ber end ATP, men sådan, at der gives mulighed for, at der i de første op til 10 år ef-ter folkepensionsalder betales et engangsbeløb, som højst udgør depotet på døds-faldstidspunktet.

KommentarerI udkastet til lovforslag var der foreslået detaljerede regler vedrørende aftrapningaf dødsfaldsdækningen ved dødsfald efter folkepensionsalderen.Dette er nu ændret således, at det er op til det enkelte livsforsikringsselskab ellerpensionskasse med en SUPP-ordning at fastsætte regler for aftrapningen af døds-faldsdækningen inden for rammerne af aftalen, dvs. det kræves kun, at der ydes etbeløb i dødsfaldsdækning i de første 5 år og ikke noget 10 år efter folkepensionsal-deren.For så vidt angår SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension er det hensigten atfastholde den detaljerede aftrapning. I bemærkningerne er nu anført, at det er hen-sigten at fastsætte en sådan aftrapning i henhold til bemyndigelsen i forslaget til §33 d, stk. 5, i lov om social pension, hvorefter social- og integrationsministeren ef-ter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere reglerom SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension.Med disse ændringer af udkastet til lovforslag og under henvisning til, at det fort-sat vil være muligt at anvende indbetalingerne til SUPP til en forhøjelse af en eksi-sterende livsvarig pensionsret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse (jf.§ 33 e, stk. 1 i lov om social pension), skønnes forslaget ikke at indebære en barri-ere for, at andre end Arbejdsmarkedets Tillægspension kan administrere SUPP.

2.20. Fastlæggelse af krav til it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen

og udvidelse af Beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte reg-

ler om indberetning og udveksling af data

KL bemærker, at der for at kunne gennemføres et virkningsfuldt tværfagligt forløbforudsættes, at der er et samlet kendskab til relevant viden om borgeren. KL anbe-faler derfor, at det sikres, at der er adgang til at udveksle relevante oplysninger omborgeren.Kommentarer:Der er i de foreslåede lovbestemmelser indarbejdet de nødvendige hjemler til, atder kan ske den tilstrækkelige indberetning og udveksling af oplysninger på be-skæftigelses-, social- sundheds- og uddannelsesområdet, jf. de foreslåede ændrin-ger til § 63 (udveksling af data til administrative formål) og § 68 a, stk. 12 og 13(udveksling til statiske formål), i lov om ansvaret for styringen af den aktive be-skæftigelsesindsats.Den konkrete udmøntning af disse hjemler vil ske i bekendtgørelsesform på bag-grund af udvalgsarbejde med deltagelse af Beskæftigelsesministeriet, Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse, Social- og integrationsministeriet og Finansministe-riet samt KL og Danske Regioner, når udvalget har afdækket modeller for etable-ring af det nødvendige data- og styringsgrundlag.DH bemærker, at man skal sikre, at den digitale kommunikation kan benyttes afpersoner med handicap. Det betyder, at den digitale kommunikation skal være til-gængelig for personer med handicap og leve op til de standarder og retningslinjer,

herunder de internationale retningslinjer for tilgængelighed WCAG 2.0, der findesfor tilgængelighed for personer med handicap.DH foreslår, at det sikres, at Jobnet og alle de tjenester, som ledige kan og skalbruge, er fuldt tilgængelige. DH foreslår også, at personer i ressourceforløb ikkekan pålægges sanktioner ved manglende selvbetjening på ’Min side’ på Jobnet.Kommentarer:Arbejdsmarkedsstyrelsen, der er ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af Job-net, er løbende opmærksom på, at Jobnet opfylder de internationale retningslinjerfor tilgængelighed WCAG 2.0 niveau AA, jf. Digitaliseringsstyrelsens retningslin-jer om tilgængelig på offentlige hjemmesider.Det foreslås, at personer i ressourceforløb via Min Side på Jobnet skal have ad-gang til digitale værktøjer, som kan understøtte koordineringen af borgerens forløbog sikre, at borgeren har fuld indsigt i det planlagte forløb. Det er ikke en betin-gelse for at kunne modtage ydelser at personer i ressourceforløb løbende gør sigbekendt med informationer på Jobnet. Dette følger de tilsvarende regler for kon-tanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed.Datatilsynet bemærker i forhold til bestemmelserne vedr. øget digital kommunika-tion, jf. den foreslåede ændring til § 10 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats, at tilsynet forudsætter, at de digitale løsninger til brug for den digitalekommunikation indrettes, er indrettet og til stadighed opdateres, så de lever op tilde krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondatalovenog databeskyttelsesdirektivet.Datatilsynet henleder - i forbindelse med udmøntning af bestemmelsen i den fore-slåede ændring af § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - opmærksomhe-den på persondatalovens § 57. Efter denne bestemmelse skal der indhentes en udta-lelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelse af bekendtgørelser, cirkulærereller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatli-vet i forbindelse med behandling af oplysninger.Datatilsynet bemærker om udvidelsen af det fælles datagrundlag med ”rehabilite-ringsplaner”, jf. den foreslåede ændring til § 58, stk. 2, i lov om ansvaret for og sty-ringen af den aktive beskæftigelsesindsats, bl.a. at det bør overvejes, hvorvidt deforskellige udvekslinger af personoplysninger i det fælles datagrundlag er foreneli-ge med persondatalovens § 5, og de generelle krav om datasikkerhed i lovens § 41,stk. 3, som bl.a. er udmøntet i sikkerhedsbekendtgørelsens § 11.Datatilsynet henviser - med hensyn til de foreslåede ændringer til § 62, stk. 1, og §63, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (om pligttil at indberette relevante oplysninger om aktiviteter og indsatser for borgerne påcpr.-nummerniveau på uddannelses-, social- og sundhedsområdet til det fælles da-tagrundlag) – til tilsynets udtalelse af 23. marts 2012, hvoraf bl.a. fremgår, at det ertilsynets opfattelse, at datasikkerheden ved lovbestemt registrering, indberetning ogdigital kommunikation skal opfylde de krav, som gælder for den offentlige sektor.Behandlingen af personoplysninger må således leve op til kravene i sikkerhedsbe-

kendtgørelsen uanset om de omhandlede organisationer er private eller offentlige.Tilsynet påpegede desuden ved nævnte udtalelse, at persondataloven indebærer, atoffentlige myndigheder m.v. ikke må behandle eller have adgang til oplysninger,som de ikke har behov for i forbindelse med deres konkrete myndighedsudøvelse.Det er under henvisning til de almindelige databeskyttelsesretlige principper omsaglighed, rimelighed, gennemsigtighed og proportionalitet ved behandlingen afpersonoplysninger, jf. persondatalovens § 5, umiddelbart Datatilsynets opfattelse,at denne betydelige udvidelse af det fælles datagrundlag m.v. giver anledning tilbetænkeligheder i forhold til beskyttelsen af de berørte personers privatliv.Datatilsynet påpeger – med henvisning til den foreslåede ændring til § 66, stk. 2, ilov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (om bemyndi-gelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler om den i samme lovs § 68 a, stk.8-13, nævnte indberetning og udveksling af oplysninger) - at der i kravet om ud-trykkelighed i persondatalovens § 29, stk. 2, ligger, at det ikke må give anledningtil tvivl, hvorvidt det i lovgivningen er fastsat, at den dataansvarlige skal foretageregistrering eller videregivelse af de indsamlede oplysninger. Det kan derfor ikkeantages, at der i en generel bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for admini-strationen af et bestemt sagsområde er fornøden hjemmel til at fravige oplysnings-pligten, idet lovgiver ikke har haft lejlighed til at forholde sig til, om bemyndigel-sen også skulle gælde fravigelse af de grundlæggende rettigheder, som en registre-ret har efter persondataloven.Datatilsynet bemærker endvidere, at det beror på en konkret vurdering, om under-retning af den registrerede viser sig umulig eller forholdsmæssig vanskelig, og atdette skal afgøres i den enkelte situation. Ved denne konkrete vurdering skal derbl.a. lægges vægt på antallet af registrerede, som skal have meddelelse, oplysnin-gernes alder samt kompensatoriske foranstaltninger i form fx offentlige oplys-ningskampagner, som måtte blive truffet af den dataansvarlige i forbindelse medindsamlingen. Tilsynet bemærker, at der endvidere må lægges vægt på, hvor bety-delige interesserne er, af hensyn til hvilke oplysningerne behandles, og hvor ind-gribende den pågældende databehandling er for den enkelte registrerede. Herundervil der kunne lægges vægt på, om behandlingen foretages som led i enkeltsagsbe-handling, eller om behandlingen foretages i en række identiske sager. Ved enkelt-sagsbehandling vil der således være en formodning for, at det ikke vil være ufor-holdsmæssigt vanskeligt at opfylde oplysningspligten, mens det modsatte ofte vilkunne gøre sig gældende i tilfælde af et større antal identiske sager. I denne forbin-delse må der dog også lægges vægt på, hvor indgribende behandlingen af de ind-samlede oplysninger er for den enkelte borger.Endeligt henviser Datatilsynet - med hensyn til den foreslåede bestemmelse i § 91b, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der vedrører udvidelse af mulig-heden for uden retskendelse at sikre sig kopi af personers pas og rejsedokumentertil også at omfatte personer, som modtager ressourceforløbsydelse – til tilsynets ud-talelse af 7. marts 2011, hvor tilsynet (som bemærkninger til udkast til ”Forslag tillov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., integrationsloven og forskellige andre love (Skærpet kontrol med udbetaling

af offentlige forsørgelsesydelser, sanktioner for uberettiget modtagelse af ydelserunder ophold i udlandet, m.v.)”) bl.a. udtalte, at:”Det er Datatilsynets opfattelse, at det må give anledning til principielle overve-jelser retssikkerhedsmæssig karakter, at forvaltningsmyndigheder ønskes tillagtefterforskningskompetencer i tilfælde, hvor der foreligger mistanke om strafba-re forhold, og at sådan efterforskning kan iværksættes, uden at helt præciserammer herfor er udtrykkeligt fastsat i loven, og der er etableret særlige retssik-kerhedsgarantier i forhold til de personer, der berøres.””Forslaget rejser efter Datatilsynets vurdering spørgsmål i forhold til grundlæg-gende rettigheder også ud over det databeskyttelsesretlige område, jf. bemærk-ningerne ovenfor under pkt. 4.3.””Umiddelbart vil Datatilsynet mene, at det foreslåede indgreb kan have karakteraf beslaglæggelse, jf. herved reglerne herom inden for strafferetsplejen. Datatil-synet må derfor henstille, at det overvejes nærmere, på hvilket grundlag en for-valtningsmyndighed kan foretage indgreb af den nævnte karakter.”Kommentarer:Det kan bekræftes, at den digitale kommunikation vil ske i overensstemmelse medDatatilsynets bemærkninger.De digitale løsninger til understøttelse af den digitale kommunikation, som lovfors-laget omhandler, vil blive indrettet således, at de ved etableringen og fremover villeve op til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af per-sondataloven med tilhørende bestemmelser. Ligesom anden kommunikation - viaJobnet - mellem borgerne og det fælles datagrundlag, vil fx kommunikationslinjer-ne være krypterede.Borgerne vil alene kunne tilgå egne oplysninger med anvendelse af NemLog-in el-ler med anden sikker login-løsning. Den digitale kommunikation vil alene være tilrådighed og tilgængelig for autentificerede brugere.I forhold til Datatilsynets bemærkning om udmøntning af den ændrede bemyndi-gelse kan Arbejdsmarkedsstyrelsen bekræfte, at Datatilsynet vil blive hørt, når be-myndigelsen udmøntes i bekendtgørelsesform. Dette er indarbejdet i bemærknin-gerne til lovforslaget til § 1, nr. 5 og 6.Det er vurderingen, at behandlingen af rehabiliteringsplaner, jf. den foreslåedeændring til § 58, stk. 2, i det fælles datagrundlag er rimelig og lovlig. Den primærebegrundelse for at lade rehabiliteringsplaner indgå i det fælles datagrundlag er, atborgeren skal have elektronisk adgang til sin rehabiliteringsplan på sin Min Sidepå Jobnet.Oplysninger i det fælles datagrundlag vil ikke blive anvendt til andre formål, endoplysningerne oprindeligt er indsamlet. Adgangen til rehabiliteringsplaner vil ske ioverensstemmelse med sikkerhedsbekendtgørelsens § 11, hvorefter kun de perso-ner, som autoriseres hertil, må have adgang til de personoplysninger, der behand-les, der kun må autoriseres personer, der er beskæftiget med de formål, hvortilpersonoplysningerne behandles. De enkelte brugere må ikke autoriseres til anven-delser, som de ikke har behov for.

Med hensyn til tilsynets bemærkninger til de foreslåede ændringer til § 62, stk. 1,og § 63 gælder det, at staten og kommunerne er umiddelbart omfattet af personda-taloven og sikkerhedsbekendtgørelsen. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse,at a-kasserne direkte er omfattet af sikkerhedsbekendtgørelsen, da a-kasserne iforbindelse med udførelsen af de ved lov pålagte opgaver kan betragtes som offent-lig myndighed. I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-sats er det i § 58, stk. 5-7, fastlagt, hvordan dataansvaret er fordelt mellem Ar-bejdsmarkedsstyrelsen, a-kasserne og kommunerne. A-kasser og kommuner, derindberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er hver især dataansvarli-ge for indberetningen, brug af data lokalt samt herudover at orientere de registre-rede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag. Arbejdsmarkedssty-relsen er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter. Kommunerne er hverfor sig dataansvarlige i relation til andre aktører som databehandlere, jf. § 32 isamme lov.Som udgangspunkt begrænses adgangen til data i registret ved organisatoriske kri-terier, således at en konkret a-kasse hhv. kommune fx kun har adgang til data omegne medlemmer hhv. egne borgere. Anden aktør vil alene have adgang til de nød-vendige og relevante oplysninger i det tidsrum en person er henvist til anden aktør.Arbejdsmarkedsstyrelsen vil have adgang til oplysninger, der indgår i det fællesdatagrundlag, fordi det er via det fælles datagrundlag oplysningerne udstilles forborgerne på Min side på Jobnet.Oplysninger om aktiviteter og indsatser på uddannelses-, social- og sundhedsom-rådet, jf. de foreslåede ændringer til 62, stk. 1, og § 63 i lov om ansvaret for og sty-ringen af den aktive beskæftigelsesindsats, indgår i det fælles datagrundlag i detomfang oplysningerne indgår i rehabiliteringsplanerne. Oplysningerne indgår irehabiliteringsplanerne for at sikre en helhedsorienterede og sammenhængendeindsats på tværs af forvaltninger således, at der banes vej for at personen får et livmed arbejde og dermed får adgang til at forsørge sig selv.Med hensyn til tilsynets bemærkninger til den foreslåede ændring til § 66, stk. 2, ilov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (hvorefter be-skæftigelsesministeren bemyndiges til (også) at fastsætte regler om den indberet-ning og udveksling af data, der nævnes i § 68 a, stk. 8-13 i samme lov) skal det be-mærkes, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler om indberetning afoplysninger til det fælles datagrundlag og til det statistiske datavarehus i Arbejds-markedsstyrelsen. Bemyndigelsen vil blive affattet i tråd med hidtidig praksis, jf. fxkapitel 13 om ”Indberetning af uddannelsesoplysninger” fra Ministeriet for Børnog Undervisning i ”bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske data-varehus for beskæftigelsesindsatsen”, jf. senest bkg. nr. 334 af 30. marts 2012. Deter Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en udmøntning i tråd med denne be-stemmelse indebærer, at indberetningen og videregivelsen er omfattet af personda-talovens § 29, stk. 2, hvorefter underretning til den registrerede kan undlades.Det er Beskæftigelsesministeriet opfattelse, at det proportionalitetsprincip, dergælder efter persondatalovens § 29, stk. 3, og hvor der ved vurderingen af, om un-derretning skal gives, skal ske en afvejning af på den ene side betydningen af en

underretning for den registrerede og på den anden side den arbejdsindsats hos dendataansvarlige, der vil være forbundet med underretningen, fortsat må anses for atvære et tilstrækkeligt grundlag til at undlade at underrette de berørte personer omde oplysninger, der indberettes til det fælles datagrundlag og det statistiske vare-hus.Beskæftigelsesministeriet skal med hensyn til tilsynets bemærkninger til den fore-slåede § 91 b, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring, oplyse, at der alene er taleom, at der i bestemmelsen tilføjes "ressourceforløbsydelse", da denne ydelse i lig-hed med de øvrige ydelser er forbundet med en rådighedsforpligtelse. Det er aleneoplysningen om, at en person har været i udlandet i en periode, Arbejdsmarkeds-styrelsen videregiver til opholdskommunen. Opholdskommunen har selv oplysnin-ger om, at personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særligydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge i den givne periode.

2.21. Lov om arbejdsarbejdsskadesikring

2.21.1. Økonomiske konsekvenser af ændringer på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsen bemærker, at lovforslaget ud over øget administrationsbidrag tilArbejdsskadestyrelsen også vil medføre øget administrationsbidrag til Ankestyrel-sen. Ankestyrelsen har ikke vurderet størrelsen af dette administrationsbidrag.DA gør opmærksom på, at der er merudgifter for arbejdsgiverne af reformen påarbejdsskadeområdet og foreslår, at erhvervslivets merudgifter neutraliseres alle-rede fra 2013 enten via reformer af arbejdsskadesikringsområdet eller på andenvis.Danske Regioner har anført, at de forventer, at lovforslagets merudgifter for regio-nerne kompenseres efter gældende regler.Kommentarer:Lovforslaget bemærkninger er justeret i overensstemmelse med Ankestyrelsensbemærkninger.De økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne er beskrevet i lovforslagets øko-nomiske bemærkninger. Det vurderes, at det ikke er muligt at neutralisere merud-gifterne for arbejdsgiverne via den eksisterende lovgivning på arbejdsskadeområ-det.I forhold til bemærkningerne fra Danske Regioner bemærkes det, at lovforslagetsmerudgifter på arbejdsskadeområdet er en arbejdsgiverudgift, der ikke kompense-res via DUT.2.21.2. Midlertidige afgørelser

Dansk Socialrådgiverforening peger på det samme problem både for så vidt angårarbejdsskadeområdet og erstatningsansvarsloven og foreslår, at Arbejdsskadesty-relsen får mulighed for at skønne over, om der kan være tale om en varig tilstand iforhold til arbejdsskadesikringsloven. Ingeniørforeningen IDA foreslår, at Ar-bejdsskadestyrelsen efter arbejdsskadesikringsloven fortsat skal kunne træffe selv-stændige afgørelser i forhold til, hvornår en tilstand er varig.Forsikring & Pension foreslår en mulighed for at Arbejdsskadestyrelsen skal kun-ne træffe en afgørelse – samtidig med den midlertidige afgørelse – om, at kapitali-sere erstatningen for det erhvervsevnetab, der tidligt i forløbet er muligt at udmåle.Også FTF, LO og Dansk Fibromyalgi-Forening påpeger problemerne med de lan-ge afklaringsforløb.Kommentarer:Det er korrekt, at de langvarige afklaringsforløb, inden der kan træffes afgørelseom førtidspension og permanente fleksjob, forlænger perioden frem til den endeli-ge afgørelse kan træffes i arbejdsskadesagen. Den foreslåede ændring af arbejds-skadesikringsloven er i overensstemmelse hermed.Arbejdsskadestyrelsens kompetence til hurtigt at træffe endelige afgørelser vanske-liggøres af, at de oplysninger, der bliver indhentet i kommunerne til brug for sagerom førtidspension og fleksjob har til formål at afklare pågældendes aktuelle ar-bejdsevne og mulighederne for at forbedre denne. Det vil derfor blive vanskeligerefor Arbejdsskadestyrelsen at tilvejebringe oplysninger, der belyser omfanget af detvarige (endelige) tab af erhvervsevne.Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen i dag i nogle sager vurderer både et va-rigt (endeligt) og et midlertidigt tab af erhvervsevne, når den tilskadekomne an-moder om en endelig afgørelse og når det med sikkerhed helt eller delvist er mu-ligt at vurdere nedsættelsen af erhvervsevnen.I lovforslagets § 9, nr. 2, er det præciseret, at Arbejdsskadestyrelsen - når tilska-dekomne er i fleksjob – på tilskadekomnes anmodning både kan træffe endelig af-gørelse om det sikre tab af erhvervsevne og midlertidig afgørelse. For så vidt an-går den endelige afgørelse er det en forudsætning, at styrelsen vurderer de er-hvervsmæssige forhold som tilstrækkeligt afklarede.2.21.3. Differencekrav efter erstatningsansvarsloven

LO og FTF peger på, at differencekrav efter erstatningsansvarsloven først kan op-gøres, når arbejdsskadesagen er afklaret med en endelig afgørelse om det varigetab af erhvervsevne. Samtidig peger FTF på, at den midlertidige erstatning efterarbejdsskadesikringsloven vil blive trukket fra i differencekravet.Kommentarer:Dette er korrekt for så vidt angår erstatninger, der er omfattet af både arbejdsska-desikringsloven og erstatningsansvarsloven. For så vidt angår bemærkningen fraFTF om, at den midlertidige erstatning efter arbejdsskadesikringsloven skal fra-drages i differencekravet, bemærkes, at dette også er korrekt. Dette forhold gør sigikke alene gældende i forhold til personer, der fremadrettede omfattes af ressour-

ceforløb, men er en konsekvens af det samspil, der er mellem de to regelsæt, nåren skade, som pådrages under arbejdsudførelsen, både er omfattet af arbejdsska-desikringsloven og erstatningsansvarsloven.Det kan endvidere anføres, at samspillet mellem de forslåede regler om ressource-forløb og reglerne i erstatningsansvarsloven om erhvervsevne, som forudsætter enafklaring af den fremadrettede erhvervsmæssig situation, vil betyde, at erstat-ningssagen efter erstatningsansvarsloven ikke kan afsluttes, førend ressourcefor-løbet (ressourceforløbene) er afsluttet. Dette betyder, at sagsbehandlingstiden idisse sager kan strække sig over en længere periode og dermed, at der vil væreflere sager, hvor en endelig udtalelse om erhvervsevnetabet ikke kan afgives indenfor 2 år, som anført i erstatningsansvarslovens § 10. I disse sager må der i stedetafgives en midlertidig udtalelse.2.21.4. Incitamentsstrukturen

DA påpeger, at reglerne i arbejdsskadesikringsloven indebærer, at der ikke er entilskyndelse til at øge arbejdstiden for fleksjobbere med en arbejdsskade sammen-lignet med fleksjobbere uden en arbejdsskade. DA peger i den forbindelse på, atder er behov for en grundlæggende nytænkning af arbejdsskadesystemet. Forsik-ring & Pension har bemærkninger i samme retning og peger specielt på, at de mid-lertidige fleksjob kan forøge dette problem, der også eksisterer efter gældende reg-ler.Kommentarer:Det er korrekt, at arbejdsskadesystemet er et kompensationssystem, der indebærer,at tilskadekomnes tab kompenseres. Dette gælder også tabet af erhvervsevne, dertillige kompenseres af anden lovgivning, herunder førtidspensionsreglerne ogfleksjobreglerne. Samspilsreglerne findes i lov om social pension for så vidt angårsamspillet med førtidspension og i arbejdsskadesikringsloven for så vidt angårsamspillet med fleksjob.Der vil i overensstemmelse med forslaget fra DA blive gennemført en nærmereanalyse af disse problemstillinger. Samspillet med erstatningsansvarsloven vil og-så blive overvejet i denne forbindelse.2.21.5. Samspil med private forsikrings- og pensionsydelser

Forsikring & Pension efterlyser en analyse og vurdering af samspillet mellem deenkelte elementer i lovforslaget og private forsikringsydelser og pensionsydelser.Der peges specielt på udgifterne efter erstatningsansvarsloven til erstatning for tabtarbejdsfortjeneste og udgifterne efter arbejdsskadesikringsloven samt erstatnings-ansvarsloven til erstatning for tab af erhvervsevne. Forsikring & Pension efterlysergenerelt flere oplysninger om reformens økonomiske konsekvenser for forsik-ringsselskaberne.Kommentarer:Lovforslaget ændrer ikke kriterierne for tilkendelse af erstatning efter erstatnings-ansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven. Da lovforslaget ikke berører spørgs-målet om, hvilke erstatninger der kan blive tilkendt, vurderes det ikke, at der som

Forsikring & Pension efterlyser en bestemmelse i ændringsloven svarende til § 89i arbejdsskadesikringsloven, hvorefter vedtagelsen af lovforslaget ikke skal giveforsikringstagerne mulighed for at blive fritstillet i forhold til deres forsikringsafta-ler med forsikringsselskaberne.Kommentarer:Når et forsikringsselskab hæver en forsikringspræmie uden for hovedforfald skalforsikringsselskabet tilbyde forsikringstageren (på arbejdsskadeområdet: arbejds-giverne) at blive fritstillet. Den bestemmelse, som Forsikring & Pension ønskerindsat, indebærer, at forsikringsselskaberne ikke skal fritstille forsikringstagerne.På arbejdsskadeområdet er der tradition for at indsætte denne type bestemmelser iforbindelse med lovændringer, der har medført øgede udgifter, og forslaget er der-for imødekommet.2.21.7. Udvidelse af digitalt advis

DH, Dansk Socialrådgiverforening og KL bemærker, at det er urealistisk, at kom-munerne har alle dele af reformen på plads på ikrafttrædelsestidspunktet den 1. ja-nuar 2013.KMD ser udfordringer i forhold til en tilstrækkelig grad af IT-understøttelse afkommunerne allerede fra 1. januar 2013.Danske Regioner bemærker, at der vil være en opstarts- og indfasningsperiode ogsåefter den 1. januar 2013, hvor funktioner og samarbejdsstrukturer m.v. mellemkommuner og regioner tager sin endelige form.Danske Patienter, Landsforeningen af Førtidspensionister og Scleroseforeningenser det som et problem, at lovændringerne skal træde i kraft allerede den 1. januar2013 og frygter, at kommunerne ikke kan nå at omstille sig.DH og KL anbefaler, at ikrafttræden af reformen udskydes til 1. juli 2013.Odense Kommune mener ligeledes, at ikrafttræden bør udsættes til 1. juli 2013 forat sikre, at kommunerne kan administrere ydelserne i reformen samt nå at imple-mentere nye arbejdsmetoder/arbejdsgange.Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at reformen indfases i 5-6 forsøgskommu-ner fra 1. marts 2013, og at disse kommuners erfaringerne anvendes til at sikre godog gennemtænkt implementering i de resterende kommuner fra 1. januar 2014.

LO, AC, KTO – og i et samlet svar - DM, GL, PROSA, FOA-Fag og Arbejde, HK,Kommunikation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet, LAFS, MSC-Danmark,PTU, Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Parkinsonforeningen,Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen og LAP - foreslår, at over-gangsreglerne gøres enkle og mere forståelige.STOP Fleksjobreformen – og i et samlet svar - DM, GL, PROSA, FOA-Fag og Ar-bejde, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet, LAFS, MSC-Danmark, PTU, Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Parkinson-foreningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen og LAP - påpe-ger endvidere, at den detaljerede beskrivelse af, hvornår der er tale om et jobskifte,at det bliver vanskeligt at administrere.FTF, STOP Fleksjobreformen, Danske Patienter, SIND, BEDRE PSYKIATRI,Trine Villumsen Berling (TVB), Jette Fredskilde (JF) – og i et samlet svar - DM,GL, PROSA, Foa-Fag og Arbejde, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL, Biblio-tekarforbundet, LAFS, MSC-Danmark, PTU, Landsforeningen for Arbejdsmiljø ogArbejdsskadede, Parkinsonforeningen, Dansk Fibromyalgi-Forening, Ergoterapeut-foreningen og LAP mener, at overgangsreglen for ansatte i fleksjob efter gældenderegler, er urimelig, da det vil medføre, at ansatte bliver stavnsbundet i deres nuvæ-rende fleksjob.FTF, STOP Fleksjobreformen, TVB, JF, Gigtforeningen og Dansk Socialrådgiver-forening opfordrer til, at denne overgangsbestemmelse bortfalder, så personer, der idag er ansat i fleksjob, kan fortsætte i fleksjob efter gældende regler, også når deskifter arbejde.TVB, DH og LAFS anfører, at personer i fleksjob vil blive berørt dobbelt af eneventuel fyring, da pågældende først mister sin løn og derefter bliver ansat til enlavere løn i en ny stilling samt at den nye fleksjobordning vil underminere mobili-teten på arbejdsmarkedet for personer i fleksjob, særligt for højtuddannede ellerspecialiserede vidensarbejdere.DH forslår, at ansatte i fleksjob efter gældende regler, kun skal overgå til ny ord-ning, når de selv ønsker det, eller når de skifter til ny arbejdsgiver. Nye jobfunktio-ner på nuværende arbejdsplads bør ikke tælle med.Dansk Handicap Forbund retter en skarp kritik af den foreslåede fleksjobmodel,herunder at mange vil gå markant ned i løn i forbindelse med jobskifte.

STOP Fleksjobreformen anfører endvidere, at det ligner diskrimination i forhold tilHandicapkonventionens stk. 27, at allerede fleksjobvisiterede personer bliver over-ført til den nye ordning ved jobskift, fyring eller ledighed. Samtidig mener STOPFleksjobreformen, at der lovgives med tilbagevirkende kraft. Endelig anførerSTOP Fleksjobreformen, at det er uklart hvilke muligheder nuværende ansatte ifleksjob har for at få hjælp og støtte fra deres jobkonsulent.Kommentarer:I en del af høringssvarene nævnes det som et generelt problem, at personer, der eri fleksjob ved reformens ikrafttrædelse den 1. januar 2013, vil blive omfattet af dennye ordning, hvis de bliver ledige fra fleksjobbet, eller hvis de skifter fleksjob. Det-te gælder i særlig grad for mellem- og højtuddannede.Der er med lovforslaget lagt op til, at den nye fleksjobordning kommer til at omfat-te nye i ordningen, og personer, der skifter job, efter at ordningen er trådt i kraft.En sådan overgangsordning giver en god balance mellem, at den nye ordning kanblive indfaset inden for en overskuelig årrække – og tryghed for at fleksjobansattekan blive i deres ansættelse uden, at der sker ændringer heraf..De meget omfattende bemærkninger til § 19, stk. 2, er udformet for at sikre størstmulig gennemsigtighed om, hvornår en person kan anses for at have skiftet fra etfleksjob til et nyt fleksjob med den virkning, at den pågældende bliver omfattet afde nye regler for fleksjobansættelser.Der er ikke tale om, at der lovgives med tilbagevirkende kraft, men derimod om, atordningen fremadrettet ændres, således at flere af dem, der i dag får ledigheds-ydelse, får mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet. Med overgangsordningenfår personer, der er ansat i fleksjob før den 1. januar 2012, endvidere mulighed forat indrette sig på eventuelle ændringer i deres ansættelses- og lønvilkår, idet defortsætter på den nuværende ordning frem til et eventuelt jobskift.Ansatte i fleksjob vil alle kun få hjælp og støtte fra deres jobkonsulenter i lighedmed i dag. Dette præciseres i lovforslagets bemærkninger.

2.24. Øvrige forhold

2.24.1. Ophævelse af sanktion i form af tab af refusion

KTO og FTF mener, at lønmodtageres beskyttelse i henhold til funktionærlovenskal respekteres. Det samme gælder i forhold til ansættelsesbevisloven, der ligele-des kræver en ansættelse på mindst 8 timer for at pågældende er omfattet af loven.STOP Fleksjobreformen, LAFS - og i et samlet svar - DM, GL, PROSA, FOA-Fagog Arbejde, HK, Kommunikation og Sprog, BUPL, Bibliotekarforbundet, LAFS,MSC-Danmark – Patientforeningen for kemikalieoverfølsomme, PTU, Landsfor-eningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Parkinsonforeningen, Dansk Fibro-myalgi-Forening, Ergoterapeutforeningen og LAP - anfører, at funktionærlovensikrer funktionærer en række minimumsrettigheder. Men funktionærloven kræverdog ansættelse i minimum 8 timer, og ansatte i fleksjob på under 8 timer om ugenvil ikke dækket af bestemmelserne i loven. Der foreslås, at funktionærlovens be-stemmelser ændres således, at ansatte på under 8 timer også bliver omfattet af lo-ven.Kommentarer:Funktionærstatus efter funktionærlovens regler er betinget af, at den pågældendebeskæftiges hos arbejdsgiveren gennemsnitligt mere end 8 timer ugentligt og udfø-rer funktionærarbejde. Varierende arbejdstider, der gennemsnitlig udgør mere end8 timer ugentligt, er tilstrækkeligt til funktionærstatus. Man kan altså godt arbejdemere den ene uge og mindre den anden uge. Udgangspunktet tages i det faktiskeantal arbejdstimer frem for det forventede eller aftalte. Perioder med fravær pågrund af ferie, sygdom, barsel og helligdage medregnes ikke i beregningen af dengennemsnitlige ugentlige arbejdstid. 8-timers grænsen blev indsat i funktionærlo-ven i 2001. Forud herfor var grænsen for, hvornår en lønmodtager var omfattet affunktionærloven, 15 timer.Der er ikke umiddelbart noget i vejen for, at man aftaler (individuel eller kollektivaftale/overenskomst) eller lovgiver om, at den ansatte får rettigheder efter funktio-nærlovens regler, selvom timekravet ikke er opfyldt.2.24.3. Ansættelsesbevisloven

tilgængeligt. DH finder, at forholdet til FN's Handicapkonvention skal fremgå aflovforslaget.Arbejdsmarkedets parter bør pålægges at bruge de sociale kapitler på de områder,hvor disse eksisterer til at tilpasse arbejdstid og -opgaver til de skånehensyn, enperson med nedsat arbejdsevne måtte have for at kunne fungere optimalt og værefuldt produktiv i jobbet. Forskelsbehandlingslovens krav om rimelig tilpasning påarbejdspladsen bør fremhæves eksplicit. Arbejdsgiver har pligt til at foretage rime-lige tilpasninger, herunder iværksætte skånehensyn i rimeligt omfang, og må ikkeafvise at ansætte eller fastholde en person med handicap uden at have foretaget ri-melig tilpasning. Omkostningerne hertil påhviler arbejdsgiver og skal ikke fratræk-kes i fleksjobberens løn. Det skal sikres, at fleksjobbere aflønnes efter gældendeoverenskomster og ikke forskelsbehandles på grund af et handicap, når det gælderfastsættelse af løn- og arbejdsvilkår, samt at arbejdsmarkedets parter pålægges atanvende de sociale kapitler og leve op til krav om rimelig tilpasning i lov om for-bud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.Dansk Handicapforbund anfører, at modellen for tilskud til fleksjob er et opgørmed ligestilling på arbejdsmarkedet og direkte i strid med FNs handicapkonventionherunder artikel 27 b.Dansk Handicapforbund anfører, at det er teoretisk, at tilskudsmodellen giver et in-citament til at arbejde mere. I stedet bliver lønindtægten for borgere med progredi-erende handicap barberet i takt med udviklingen i deres handicap.Ordningen målrettes i modstrid med kompensationsprincippet og FN Handicap-konventionen til personer med lave indkomster, således at personer med handicap,som har mellemlange og videregående uddannelser ikke længere kompenseres ogdermed ikke vil kunne arbejde på lige fod med deres kollegaer. Der er tale om enmassiv indtægtsnedgang. Borgere, som i dag er kompenseret for deres nedsatte ar-bejdsevne, vil med den nye model ikke længere være kompenseret.STOP Fleksjobreformen finder, at ændringen i fleksjobordningen fra en lønmodta-germodel til en model med et kombineret ansættelses- og ydelsesforhold er et op-gør med retten til et værdigt og selvstændigt liv for mennesker med et handicap,hvor de har tilnærmelsesvist lige muligheder, som fx afspejles af principperne omkompensation og ligebehandling.Hertil kommer, at de diffuse begreber som reel arbejdstid og effektiv arbejdstid ercentrale udtryk for diskrimination og de går imod menneskerettighedskonventio-nens artikel 24 om retten til rimelig afgrænsning mellem arbejdstid og fritid.STOP Fleksjobreformen henviser til ICESCRs gennemgang af Handicapkonventi-onens artikel 4, og fremhæver staternes pligt til ved lovgivning om forhold i relati-on til personer med handicap indgående at rådføre sig med og aktivt involvere per-soner med handicap. Dette er ikke sket.

Handicapkonventionens formål er at sikre at mennesker med handicap kan få fuldtudbytte af menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder samt atfremme respekten for værdigheden hos mennesker med handicap.Efter handicapkonventionen er regeringen forpligtet til at fremme beskæftigelses-muligheder og karrieremuligheder for mennesker med handicap på arbejdsmarke-det og at bistå med at finde, få, fastholde og vende tilbage til beskæftigelse. Institutfor Menneskerettigheder er udpeget som det organ, der skal overvåge handicap-konventionens gennemførsel i Danmark.Lovforslaget udmønter aftalen om en mere målrettet fleksjobordning, hvor formåleter at få de mest ressourcesvage i gang med at arbejde frem for at leve et liv medpassiv forsørgelse.Et af reformens mål er at sikre, at der også fremover vil være mulighed for at til-byde fleksjob til personer med nedsat arbejdsevne. Forudsætningerne for ordnin-gerne er skredet, så der i dag anvendes 9 mia. kr. mere på ordningen end oprinde-ligt antaget. Samtidig giver ordningen ikke mulighed for at de personer, der har destørste begrænsninger i arbejdsevnen kan få fleksjob.Et af reformens primære mål er således at gøre det nemmere for mennesker medfunktionsnedsættelser at komme ind på arbejdsmarkedet og derigennem at få mu-lighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv på trods af de barrie-rer, som den enkelte har, hvor alternativet for disse mennesker i dag typisk er le-dighedsydelse eller førtidspension.Personer med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne vil fremover få dethøjeste tilskud fra det offentlige, mens de personer, der kan oppebære en høj ind-tægt ved eget arbejde får et lavere tilskud.Sideløbende hermed er der i beskæftigelseslovgivningen mulighed for at træffe an-dre foranstaltninger med henblik på fastholdelse i job som fx bevilling af en per-sonlig assistent, mentor eller hjælpemidler.Om forholdet til forskelsbehandlingsloven og beskæftigelsesdirektivet (Rådets di-rektiv 2000/78/EF)

Forskelsbehandlingsloven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling pågrund af en række forskellige kriterier, bl.a. handicap. Loven retter sig primærtmod forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.Det betyder blandt andet, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte elleransøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelseeller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Forskelsbehandling med hensyn til løn-vilkår foreligger, hvis der ikke ydes lige løn for samme arbejde eller for arbejde,der tillægges samme værdi.Forskelsbehandlingsloven siger endvidere, at en arbejdsgiver har pligt til at træffepassende foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete be-hov for en give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve be-skæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse, lovens § 2 a.Ansatte i fleksjob er under deres ansættelse og i forbindelse med ansættelse omfat-tet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven på samme måde som andre ansattefor så vidt angår de beskyttede kriterier i loven. Det bemærkes i den sammenhæng,at det forhold, at man er tilkendt et fleksjob ikke nødvendigvis er ensbetydendemed, at man har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og dermed eromfattet af arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse.Efter forskelsbehandlingsloven er det muligt at iværksætte foranstaltninger medhenblik på at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer med handicap ogfor at sikre deres erhvervsmæssige integration. Det er vigtigt, at virksomheder somled i deres sociale engagement vil kunne rekruttere personer med handicap. Enomlæggelse af fleksjobordningen med henblik på at give mennesker med mindstarbejdsevne mulighed for at blive en del af fællesskabet og gøre det muligt for flereat realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv er ikke i uoverensstemmelse medforskelsbehandlingsloven, da ordningen ikke er knyttet op på denne lov.Reel arbejdstid

DH påpeger, at det essentielle for organisationen i dette lovforslag er, at en person,som har en nedsat arbejdsevne som følge af et handicap og derfor er i fleksjob, ikkemå forskelsbehandles, hvad angår løn og ansættelsesvilkår. Med den foreslåedemodel ser organisationen en stor risiko for, at dette vil ske, og at principperne omligebehandling og kompensation vil blive tilsidesat.Stop Fleksjobreformen pointerer, at gruppen mener, begge lovforslagene indehol-der både forskelsbehandling og diskrimination af mennesker pga. handicap samtikke forholder sig ikke til de krav, som FN’s handicapkonvention og flere andre lo-ve stiller af handicapjuridisk art.Desuden mener gruppen, at lovforslaget om fleksjobberes løn og arbejdsvilkår åb-ner for et helt uacceptabelt princip om at fastsætte lønnen på baggrund af skøn overden enkelte medarbejders arbejdsintensitet – ved at tillade dette princip kombineretmed individuelle lønforhandlinger uden de faglige organisationer undergraver lov-forslaget fagforeningerne og de forventninger om minimumsoverenskomster, dermå gælde for alle arbejdstagere.Kommentar:Baggrunden for forslaget er at sikre at mennesker med en nedsat arbejdsevne ogsåfremover får adgang til arbejdsmarkedet gennem et fleksjob. Fleksjobordningenbliver derfor målrettet de mennesker, der har den mindste arbejdsevne. Det bety-der, at arbejdsgiveren betaler løn og evt. pension for arbejdsindsats, som den fleks-jobansatte yder - og den fleksjobansatte bliver kompenseret for sin nedsatte ar-bejdsevne gennem et tilskud fra kommunen, der reguleres på baggrund af lønind-tægten. Forslaget forskelsbehandler ikke, idet lønnen, som for alle andre på ar-bejdsmarkedet, afspejler den arbejdsindsats, der ydes – og at der derudover kom-penseres med et tilskud for det arbejde den pågældende ikke er i stand til at udførepå grund af sit handicap.2.24.6. Refusionsreform

LEV, DH og Dansk Socialrådgiverforening har anført, at refusionsreglerne kan gi-ve kommunerne økonomiske incitamenter til at visitere til ressourceforløb frem forandre ordninger, fx førtidspension, eller at de ikke sikrer en hensigtsmæssig anven-delse af tilbud i ressourceforløbet.DA anfører, at for at sikre en mere effektiv kommunal visitation til fleksjob er detaf stor betydning, at den refusionsreform, som indgår i den politiske aftale, bliversat i værk hurtigt og at det sikres, at den statslige refusion til kommunerne er væ-sentligt lavere end i dag.Kommentarer:Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at regeringenpå et senere tidspunkt vil fremlægge en samlet refusionsreform.2.24.7. Seniorjobordning

ordningen på lige fod med deres ordinære alderssvarende kolleger. STOP Fleksjob-reformen foreslår, at dette ændres, da det er diskriminerende i forhold til ældrehandicappede.Kommentarer:Seniorjobordningen giver personer, der ved fortsat indbetaling af efterlønsbidragkan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved efterlønsalderen og som haropbrugt retten til arbejdsløshedsdagpenge højst fem år før efterlønsalderen, ret tilansættelse i seniorjob i kommunen. Seniorjob er job, som oprettes i kommunen påordinære løn- og ansættelsesvilkår.Personer, der er visiteret til fleksjob, vil efter lovforslaget have ret til ledigheds-ydelse ved ledighed, indtil de når folkepensionsalderen. Da de ikke har en varig-hedsbegrænsning for ydelsen under ledighed, kan fleksjobvisiteredes forhold i densammenhæng ikke sammenlignes med personer i arbejdsløshedsdagpengesystemet.Derudover vil kommunerne efter lovforslaget fortsat have pligt til at finde og givetilbud om fleksjob til personer, der er visiteret til fleksjob.2.24.8. Skattenedslag for seniorer

STOP Fleksjobreformen udtaler, at det opleves, at ældre på det ordinære arbejds-markedet tilskyndes til at fortsætte på arbejdsmarkedet for at øge arbejdsudbuddetmed en årlig økonomisk tilskyndelse på kr. 100.000. Fleksjobbere kan trods dereshandicap/sygdom have lyst og overskud til at bidrage på arbejdsmarkedet på sam-me måde, men disse bliver ikke honoreret med kr. 100.000. Dermed afskæres engruppe borgere fra arbejdsmarkedet og samtidig modtager de ikke den økonomisketilskyndelse. STOP Fleksjobreformen finder dette er en forskelsbehandling af ligeadgang til arbejdsmarkedet samt en diskriminering af syge og handicappede, og fo-reslår, at lovgivningen ensrettes.Kommentarer:Lov om skattenedslag til seniorer er en tidsbegrænset ordning for personer, der iperioden fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fylder 64 år.De kan for de indkomstår, hvori personen fylder 64 år og 65 år, få et nedslag i ind-komstskatten i form af tilbagebetaling af en del af det betalte arbejdsmarkedsbi-drag. Der er i lov om skattenedslag til seniorer taget specifikt stilling til, at der ik-ke kan optjenes ret til skattenedslag på grundlag af ansættelse i støttet beskæftigel-se, herunder fleksjob. Aftalen om reform af førtidspension og fleksjob ændrer ikkepå dette.2.24.9. Fleksydelse

kunne få udbetalt sine bidrag skattefrit i en 6 måneders periode i 2012. Ved ud-møntningen af aftalen blev perioden fastsat til at være fra og med den 2. april 2012til og med 1. oktober 2012.Denne mulighed for udbetaling af bidragene var begrundet i, at aftalen om seneretilbagetrækning indebærer væsentlige ændringer i efterlønsordningen, og der skul-le derfor være mulighed for i en begrænset periode at kunne udtræde af efterløns-eller fleksydelsesordningen på mere gunstige vilkår. Muligheden for udbetalingenaf bidragene, og dermed træde ud af efterløns- eller fleksydelsesordningen, har så-ledes ikke været begrundet i eventuelle ændringer i fleksjobordningen.2.24.10. Ressourcer til Statsforvaltningerne

Frie Funktionærer stiller sig til rådighed som part i trepartsudvalget, idet dette ermed til at sikre, at interesserne for den store gruppe af lønmodtagere, der ikke re-præsenteres af LO, også bliver varetaget.DH finder det ikke tilfredsstillende at nedsætte et udvalg bestående af de traditio-nelle parter på arbejdsmarkedet til at følge udviklingen på dette område. Organisa-tionen mener, at organisationer, der har særlig ekspertise i forhold til nedsat ar-bejdsevne på baggrund af et handicap, skal inddrages i et sådant udvalg.Kommentarer:Trepartsudvalget skal følge løn- og arbejdsvilkår på fleksjobområdet, herunder omder er behov for at ændre i de kollektive aftaler, og vil bestå af repræsentanter fraarbejdsmarkedets parter. Der vil herudover være behov for en generel opfølgningaf virkningerne af reformen om førtidspension og fleksjob. Danske Handicaporga-nisationer vil blive inddraget i dette arbejde.

AdvokatrådetAnkestyrelsenArbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE)Arbejdsmarkedets TillægspensionArbejdsskadeforeningen AVSBedre PsykiatriBeskæftigelsesrådetBeskæftigelsesrådets YdelsesudvalgBusiness DanmarkDanmarks Frie FagforeningDansk SocialrådgiverforeningDanske HandicaporganisationerDanske PatienterDanske RegionerDatatilsynetDen Uvildige Konsulentordning på HandicapområdetDet Centrale HandicaprådErhvervsstyrelsenFinansrådetFinanstilsynetFinanssektorens ArbejdsgiverforeningForeningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer iDanmarkForeningen af StatsforvaltningsjuristerForsikring & PensionFrie FunktionærerFrivilligrådetFSR - danske revisorerJobrådgivernes BrancheforeningKLKMDKommunernes RevisionKommunale Tjenestemænd og OverenskomstansatteKooperationenKristelig ArbejdsgiverforeningKristelig FagbevægelseLandsforeningen af Fleks- og Skånejobbere - LAFSLandsforeningen af førtidspensionisterLAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere PsykiatribrugereLægeforeningenPension Danmark:PsykiatrifondenRetssikkerhedsfondenRigsrevisionenRådet for Socialt Udsatte

1. Indledning

2. Bemærkninger til lovforslaget

2.1. Rehabiliteringsteams i alle kommuner, sammensætning m.v.

2.2. Klinisk funktion – samarbejde mellem kommunen og regionen

2.3. Rehabiliteringsplanen

2.4. Ressourceforløb

2.5. Generelt vedrørende fleksjob

2.6. Bevilling af fleksjob

2.7. Midlertidigt fleksjob

2.8. Fastholdelsesfleksjob og øget brug af sociale kapitler

2.9. Fastsættelse og regulering af løn i fleksjobbet

2.10. Fleksløntilskud

2.11. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status

2.12. Ledighedsydelse

2.13. Rådighed og sanktioner m.v.

2.14. Mentorer

2.15. Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

2.16. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.17. Mulighed for beskæftigelsestilbud til førtidspensionister

2.18. Førtidspension og merudgiftsydelse

2.19. Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP)

2.20. Fastlæggelse af krav til it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen

og udvidelse af Beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte reg-

ler om indberetning og udveksling af data

2.21. Lov om arbejdsarbejdsskadesikring

2.22. Ikrafttræden

2.23. Overgangsreglerne

2.24. Øvrige forhold

Bilag 1

Ekstern høring - Høringsliste