Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 51:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af svovl. (Bundfradrag i svovlafgiften).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 01.11.2012).

Hr. Hans Andersen.

Forslaget her udmønter et element i energiaftalen fra 2012, som blev indgået den 22. marts i år. L 51 går dermed ud på at videreføre og omlægge et nuværende bundfradrag i forbindelse med virksomheders betaling af svovlafgift. Det er en afgift, der skal betales ved brug af bl.a. kul, koks og petroleumskoks til tunge processer, altså produktionsprocesser, der involverer et stort forbrug af energi.

Det nye bundfradrag vil blive fastsat efter svovlindhold pr. GJ brændsel i stedet for det gamle fradrags standardsatser. Fradraget bliver altså på 50 g SO2 pr. GJ brændsel for de virksomheder, der måler deres udledning af svovl, og på 25 g for de virksomheder, der ikke måler udledningen. Kun virksomheder, der har et energiforbrug på mindst 0,1 PJ, er berettiget til fradraget, og det betyder, at forslaget her vedrører meget, meget store virksomheder i Danmark. Indtil den 1. april 2015 kan der vælges mellem det nye og det nuværende fradrag, og efter den dato kan man kun benytte sig af den nye ordning. Ordningen er tidsbegrænset og går til og med 2020.

Ser vi på de økonomiske konsekvenser for det offentlige, kan vi se, at der er tale om en ny skatteudgift. Der forventes ifølge lovforslaget et mindre provenu på 3 mio. kr. årligt i perioden 2013-14 og et mindre provenu på 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2020. For erhvervslivet vil det her betyde, at produktionsomkostningerne reduceres med 8 mio. kr. årligt, og det vil sandsynligvis føre til let øget produktion i virksomhederne og højere statslige indtægter på andre områder. På den måde bliver de samlede økonomiske konsekvenser af det her lovforslag vurderet til at betyde et mindre provenu til det offentlige på 8 mio. kr. årligt i perioden 2015-2020.

Når produktionsomkostningerne for de meget energitunge virksomheder bliver sat ned, er det jo et element, der kan være med til at styrke konkurrenceevnen, og det synes Venstre er positivt og et skridt på vejen, så på den baggrund skal Venstre anbefale, at vi stemmer for det her lovforslag.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det er fuldstændig rigtigt, som den tidligere ordfører for Venstre sagde, at lovforslaget udmønter elementer i energiaftalen fra 2012. Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi her er i gang med en stor, ambitiøs omstilling af det danske energisystem til at blive mere grønt. Vi lægger om, sådan at vi i 2020 baserer halvdelen af vores elforsyning på vind og så fremdeles på biogas, på solceller og på en række andre elementer.

Det, der har været vigtigt i forbindelse med aftalen, har været at finde en fin balance mellem at skabe en masse nye job inden for den grønne vækstindustri og samtidig holde hånden under de vigtige industriarbejdspladser, der er i Danmark.

Jeg skal ikke gentage, hvad Venstres ordfører sagde. Det var en fin opremsning af indholdet af forslaget. Svovlafgiften en del af den energiaftale, og derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Mikkel Dencker.

Som det allerede er nævnt, er det her lovforslag jo en del af udmøntningen af energiaftalen fra marts måned i år, som er indgået mellem næsten alle Folketingets partier. Elementet her er jo så et fradrag i svovlafgiften for de virksomheder, der går ind under definitionen tung proces, og det er sådan set en videreførelse af et gammelt fradrag, der har eksisteret i mange år, men som tiden er ved at løbe fra, i og med at lovgivningen er ved at udløbe. Derfor viderefører man så fradraget med en lidt anderledes måde at beregne det på end tidligere.

I Dansk Folkeparti er vi jo med i energiaftalen, og derfor bakker vi da også op om lovforslaget her. Vi synes, det er meget fornuftigt, at vi på den her måde er med til at afbøde virkningen af energipolitikken nogle af de steder, hvor den kunne gøre allermest ondt på erhvervslivet, nemlig på de virksomheder, som anvender rigtig meget energi i deres produktion. På den måde kan man så også se det, at vi er med til at fastholde, at dansk erhvervsliv stadig væk har en god konkurrenceevne over for udenlandske virksomheder, og at vi på den måde er med til at sikre danske arbejdspladser. Så derfor synes vi, det er fornuftigt, at vi laver det her bundfradrag for svovlafgiften, og vi støtter derfor lovforslaget her.

Så bliver det hr. Nadeem Farooq.

Tak for det. Forslaget om bundfradrag i svovlafgiften er en udmøntning af et delelement i energiaftalen fra 2012, som regeringen indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti tidligere på året. Det foreslås, at der indføres et nyt, midlertidigt bundfradrag i svovlafgiften for kul, koks osv. brugt til tung proces. Der er tale om et særligt svovldioxidbundfradrag, fordi lempelsen reelt retter sig mod få store virksomheder med væsentlige udledninger af svovldioxid.

Jeg mener, at det forslag ligger fint i tråd med regeringens ambition om at have balance, hvor det handler om bæredygtighed på den ene side og på den anden side hensynet til det så vigtige erhvervsliv, herunder også at understøtte danske arbejdspladser. Og så skal jeg sige, at SF også støtter dette lovforslag.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg siger tak. Så bliver det hr. Frank Aaen.

Som andre har sagt, er det her en del af energiaftalen, som betyder et pænt fremskridt i retning af vedvarende energi, som betyder ganske meget beskæftigelse, og det er vi glade for. Det er nok ikke den her delaftale af energiforliget, vi er gladest for, men vi støtter den selvfølgelig.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

I foråret 2012 indgik alle Folketingets partier en energiaftale – alle Folketingets partier minus Liberal Alliance. Vi var ikke med, fordi vi ikke ville være med til at pålægge borgere og virksomheder omkostninger på mindst 3,5 mia. kr. ekstra oven i alle de skatte- og energiomkostninger, som borgere og virksomheder i Danmark allerede har i dag.

Det her er et element fra energiaftalen, som modsat alt det andet er positivt. Her sænker man byrderne for erhvervslivet ved at videreføre et fradrag. Det er byrder, der svarer til 3 mio. kr. i 2013 og 2014, og lempelsen udgør i alt 10 mio. kr. i perioden 2015-2020. Da vi støtter lavere omkostninger og lavere byrder for erhvervslivet i Danmark, støtter vi også dette forslag.

Så er det hr. Brian Mikkelsen.

Vi kan lige så godt runde hele konsensusrunden af. Skatteministeren får klar hundrede procents opbakning til et lovforslag. Tillykke med det.

Det Konservative Folkeparti støtter selvfølgelig forslaget, som er en del af en energiaftale, vi selv har været med til at indgå. Og da det sænker virksomhedernes samlede omkostninger og dermed også gør dem mere konkurrencedygtige og i stand til at ansætte ny arbejdskraft, er vi positive over for forslaget og vil stemme for det.

Så er det skatteministeren.

Jamen det er jo virkelig det samarbejdende folkestyre, vi oplever her. Jeg siger tak for tilslutningen og tror i og for sig ikke, der er grund til, at jeg gør yderligere bemærkninger. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak for debatten.

Jeg takker ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor er sluttet.

Jeg henviser lovforslaget til Skatteudvalget.