Forslaget her udmønter et element i energiaftalen fra 2012, som blev indgået den 22.
marts i år.
L 51 går dermed ud på at videreføre og omlægge et nuværende bundfradrag i forbindelse med virksomheders betaling af svovlafgift.
Det er en afgift, der skal betales ved brug af bl.a.
kul, koks og petroleumskoks til tunge processer, altså produktionsprocesser, der involverer et stort forbrug af energi.
Det nye bundfradrag vil blive fastsat efter svovlindhold pr.
GJ brændsel i stedet for det gamle fradrags standardsatser.
Fradraget bliver altså på 50 g SO2 pr.
GJ brændsel for de virksomheder, der måler deres udledning af svovl, og på 25 g for de virksomheder, der ikke måler udledningen.
Kun virksomheder, der har et energiforbrug på mindst 0,1 PJ, er berettiget til fradraget, og det betyder, at forslaget her vedrører meget, meget store virksomheder i Danmark.
Indtil den 1.
april 2015 kan der vælges mellem det nye og det nuværende fradrag, og efter den dato kan man kun benytte sig af den nye ordning.
Ordningen er tidsbegrænset og går til og med 2020.
Ser vi på de økonomiske konsekvenser for det offentlige, kan vi se, at der er tale om en ny skatteudgift.
Der forventes ifølge lovforslaget et mindre provenu på 3 mio.
kr.
årligt i perioden 2013-14 og et mindre provenu på 10 mio.
kr.
årligt i perioden 2015-2020.
For erhvervslivet vil det her betyde, at produktionsomkostningerne reduceres med 8 mio.
kr.
årligt, og det vil sandsynligvis føre til let øget produktion i virksomhederne og højere statslige indtægter på andre områder.
På den måde bliver de samlede økonomiske konsekvenser af det her lovforslag vurderet til at betyde et mindre provenu til det offentlige på 8 mio.
kr.
årligt i perioden 2015-2020.
Når produktionsomkostningerne for de meget energitunge virksomheder bliver sat ned, er det jo et element, der kan være med til at styrke konkurrenceevnen, og det synes Venstre er positivt og et skridt på vejen, så på den baggrund skal Venstre anbefale, at vi stemmer for det her lovforslag.