Svar:

Østrigs erfaringer med afgift på reklamer er blandt andet behandlet i et ikke publice-ret papir fra Ferdinand Rauch (”Advertising expenditure and consumer prices”, LondonSchool of Economics, 2011). Papiret analyserer en generel afgift på reklamer, som Østrigindførte tilbage i 2000. Resultatet tyder på, at en reduktion i mængden af prisoplysende re-klamer for nogle varegrupper medfører prisstigninger, da forbrugernes oplysninger om pri-ser bliver færre, hvorfor konkurrencen reduceres. De refererede prisstigninger er ikke beta-ling af afgift, men en teoretisk afledt priseffekt ud fra erfaringerne fra en generel østrigskafgift.Regeringen har ikke foreslået en afgift, som den østrigske afgift, og de østrigske forholdkan derfor ikke overføres på danske.Se også kommentaren til henvendelsen fra Danske Reklame- og Relationsbureauers Bran-cheforening (L 50 - bilag 6).Sverige har i dag en afgift på annoncer (som kaldes en ”reklamskatt”). Afgiften blev oprin-deligt indført d. 1. juli 1971 med det formål at finansiere et statsligt tilskud til dagspressen.På baggrund af et udvalgsarbejde i Sverige blev det afgiftspligtige område i 1972 udvidettil også at omfatte filmreklamer, udendørs reklamer, trykte reklamer m.v. Udvalgets flertalvar blandt andet af den overbevisning, at en afgift ville tilskynde til et mere informativtindhold, samt at en generel afgift ville mindske volumen af reklamemængderne.Den svenske reklameafgift blev ændret i 1999 til kun at omfatte annoncer. Baggrunden var,at der var store administrative udfordringer ved afgiften, herunder mange afgiftspligtigevirksomheder, og der var store udfordringer ved at kontrollere, at de virksomheder, der varafgiftspligtige i Sverige, rent faktisk betalte afgift i Sverige af reklamer indført fra et andetland.Den nuværende svenske afgift bliver i dag opkrævet hos trykkerierne og hos dagbladene ogdækker i dag alle former for solgte annoncer i såvel dagblade som i ugeaviser, hvor omsæt-ningen fra solgte annoncer er over 50 mio. SEK. Reklamer i egne blade er ikke omfattet.Ifølge en svensk undersøgelse fra 2007 om ”Näringslivets administrativa bördor” (R2007:20) betaler ca. 4.000 virksomheder hvert år reklamskatt.Den svenske afgift på reklamer har et andet afgiftsgrundlag end den foreslåede afgift påhusstandsomdelte reklamer. Der vil heller ikke være samme administrative problemer for-bundet med den foreslåede model, da de afgiftspligtige i den foreslåede model er afgrænsettil dem, som distribuerer de husstandsomdelte reklamer. Den foreslåede danske afgift for-ventes at indebære, at ca. 15-20 virksomheder skal registreres for afgiften hos SKAT.Side 2

L 50 - Forslag til lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (rekla-

meafgiftsloven).

Spørgsmål:

Svar: