Skatteudvalget 2012-13
L 50
Offentligt
1188137_0001.png
1188137_0002.png
1188137_0003.png
1188137_0004.png
1188137_0005.png
J.nr. 12-0212891Dato:30. november 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 50 - Forslag til lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (rekla-

meafgiftsloven).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 108 af 29. november 2012.
Holger K. Nielsen/ Lene Henningsen

Spørgsmål:

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 29. november2012 om samrådsspørgsmål A-D (Reklameafgiftsloven), jf. L 50 – samrådsspørgsmål A-D.

Svar:

Hermed følger mit talepapir.

Samrådsspørgsmål A

Vil ministeren redegøre for de konkurrencemæssige konse-kvenser ved indførelse af afgifter på husstandsomdelte rekla-mer, herunder om en afgift forventes at ville medføre, at pri-serne på udvalgsvarer og dagligvarer – herunder fødevarer –vil stige, og denne stigning forventes at overstige de 280 kr.årligt, der fremover gives via den grønne check?

Svar:

En afgift på husstandsomdelte reklamer vil medføre færrehusstandsomdelte reklamer.Det kan vi vist godt blive enige om.Udgangspunktet for afgiften på reklamer er, at der i 2010 blevomdelt ca. 167.000 ton reklamer, og mængden skønnes i 2012at være ca. 160.000 ton. Det svarer til ca. 80 kg pr. husstand,som ikke har sagt ”Nej tak” til reklamer.Alligevel fastslår Konkurrence og Forbrugerstyrelsen i enrapport fra maj 2012, at vi i Danmark har højere priser på dag-ligvarer end i sammenlignelige EU-lande.Det er vanskeligt at sige, hvilken effekt reklamerne har.Omkostningerne til reklamer taler for højere priser, mens op-lysninger til forbrugerne taler for lavere priser.Der har i debatten været argumenteret for, at en afgift på re-klamer vil medføre ganske store prisstigninger for bl.a. dag-ligvarer.Dette tager udspring i en analyse fra Østrig, hvor Østrig i2000 foretog ændringer i landets generelle afgift på reklamer.Men det er værd at understrege, at den danske afgift ikke bli-ver en generel reklameafgift. Det bliver en afgift på tryksager.Derimod er der ingen afgift, hvis annoncøren vælger f.eks. di-gitale medier, hvor det endda er muligt at skræddersy infor-mationerne bedre til de enkelte forbrugere.Dette er en udvikling, der allerede er i gang, og meget tyderpå, at annoncering i digitale medier typisk er billigere forvirksomhederne end gennem husstandsomdelte reklamer, nårførst værktøjet er udviklet.Alt i alt er det min vurdering, at en reduktion i mængden afSide 2
husstandsomdelte reklamer ikke vil påvirke priserne nævne-værdigt.

Samrådsspørgsmål B

Forventer ministeren, at en afgift på husstandsomdelte rekla-mer vil få betydning for de erhverv, som producerer og distri-buerer husstandsomdelte reklamer, og vil ministeren redegørefor, hvilke beskæftigelsesmæssige konsekvenser ministerenforventer, at lovforslaget vil få?

Svar:

Afgiften på husstandsomdelte reklamer har som formål at re-ducere mængden af husstandsomdelte reklamer for herved atreducere mængden af papiraffald.Afgiften har således et miljømæssigt sigte.Afgiften vil få betydning for de virksomheder, som produce-rer og distribuerer husstandsomdelte reklamerNår det er sagt, synes jeg, det er vigtigt, at vi får proportioner-ne på plads. Der er på ingen måde tale om den reduktion afbeskæftigelsen, som oppositionen flere gange har argumente-ret for under behandlingen af L 50.Isoleret set vil reklameafgiften – som jeg nævnte - have ennegativ effekt på beskæftigelsen.Hvis der tages udgangspunkt i, at den danske grafiske brancheskal bære hele afgiften – en antagelse som næppe er korrekt –ville afgiften medføre en reduktion i beskæftigelsen på ca. 70personer i den grafiske branche.Effekten på den grafiske branche svarer dog ikke til den ende-lige virkning på den samlede beskæftigelse.Med udgangspunkt i de varige arbejdsudbudseffekter skønnerSkatteministeriet ved brug af standard beregninger, at rekla-meafgiften vil medføre et mere langsigtet fald i beskæftigel-sen på under 50 fuldtidsbeskæftigede.Hertil skal det desuden bemærkes, at afgiften på reklamerindgår som et finansieringselement i Finanslovsaftalen for2012, og derfor skal ses i sammenhæng med hele finanslovs-aftalen – og den samlede gevinst for beskæftigelsen.

Samrådsspørgsmål C

Vil ministeren på baggrund af regeringens miljømæssige ar-Side 3
gumenter forklare logikken i, at en månedsavis skal betale af-gift, mens en ugeavis er fritaget efter lovforslaget?

Svar:

Afgiften på husstandsomdelte reklamer skal nedbringe mæng-derne af reklamer og derved reducere mængderne af affald.Ugeaviserne bidrager også til affaldsmængderne, men rege-ringen har valgt alligevel at fritage ugeaviserne for afgift.En afgrænsning af undtagelser i forhold til den generelle af-giftspligt vil altid give anledning til grænsetilfælde – dette erogså tilfældet for den foreslåede afgift på reklamer og frita-gelsen for ugeaviser.Det er dog min vurdering, at vi med den foreslåede definitionaf ugeaviser har ramt ganske tæt på formålet med afgiftsfrita-gelsen.Ugeaviserne ønskes fritaget for afgift, da ugeaviserne når udtil mange danskere som en vigtig kilde til lokal information.En fritagelse for afgiftspligt skal ske ved klare objektive krite-rier. Derfor er der brug for kriterier, som på en objektiv mådekan afgrænse det afgiftsfritagne fra det afgiftspligtige. Et afkravene er her, at en ugeavis skal udkomme et vist antal gangeom året for at blive omfattet af afgiftsfritagelsen.Frekvenskravet svarer til det tilsvarende krav i Kulturministe-riets Ugeavispulje, og skal sikre, at de afgiftsfritagne produk-ter bidrager til nyhedsformidlingen med aktuelt nyhedsstof.

Samrådsspørgsmål D

Hvorfor finder ministeren det rimeligt, at bl.a. teatre og kul-turhuse bliver ramt af afgiften på husstandsomdelte reklamer,mens materiale fra bl.a. oplysningsforbund, religiøse instituti-oner og politiske partier fritages for afgift?Afgiften på husstandsomdelte reklamer skal reducere mæng-den af papiraffald til gavn for miljøet.

Svar

Regeringen har foreslået, at der skal lægges afgift på forsen-delser, som omdeles uden betaling for modtageren og som hartil formål at fremme salget af varer eller ydelser.Dette er udgangspunktet for den foreslåede afgift på reklamer.Hvis materiale fra religiøse institutioner og politiske partierikke er salgsfremmende, vil det heller ikke være afgiftsplig-Side 4
tigt. Hvis materiale fra en religiøs institution er en reklamef.eks. for institutionens boghandel, er reklamen afgiftspligtigpå samme vilkår som andre reklamer.Det bemærkes, at afgiftsfritagelserne lægger sig op ad son-dringen i ”Reklamer – Nej tak”.Materialer fra teatre og kulturhuse er salgsfremmende materia-le, som har til formål, at få læseren til at indløse entré og be-søge de pågældende steder. Der kan være tale om private ellerkommunale foretagender, som ønsker at skabe en omsætningog et overskud.En fritagelse for materialer fra kulturinstitutioner kan ikke be-grundes med samme hensyn som lovens øvrige foreslåede fri-tagelser.Desuden vil det være en teknisk udfordring at definere, hvadder forestås ved kultur som kan begrunde en afgiftsfritagelse.Zoologiske haver, bogudgivelser, rockkoncerter – listen erlang.
Side 5