Rødovre, den 28. november 2012Vedr.: Bemærkninger til høring om Forslag til Lov om afgift af hustandsomdelte reklamer(reklameafgiftsloven) J. nr. 12-0174312A/S Bladkompagniet takker for Skatteministeriets orientering vedrørende høringen om Forslag til Lov om afgiftaf hustandsomdelte reklamer (reklameafgiftsloven). Ligeledes takker Bladkompagniet for mødet vedSkatteministeriet den 12. september d.å. samt invitationen til at fremsende bemærkninger til bemeldtelovforslag.A/S Bladkompagniet fremsender hermed nedenstående bemærkninger til Forslag til Lov om afgift afhustandsomdelte reklamer (reklameafgiftsloven).Bladkompagniets generelle bemærkninger:Bladkompagniet noterer med tilfredshed at der i resumeet til lovforslaget lægges op til en klar sondring,hvorefter afgiften ikke vil blive pålagt breve, dagblade, offentlig information, foreningsblade, ugeaviser,telefonbøger samt materiale fra velgørende foreninger, politiske partier, religiøse institutioner og fra foreningeromfattet af folkeoplysningsloven.Dernæst vil Bladkompagniet gerne påpege, at reklameafgiftsloven, som fremlagt ved bemeldte lovforslag,umiddelbart pålægger en afgift på tværs af forsendelsestyper reguleret jf. Postloven, lov nr. 1536 af 21/12/2010Dvs. både uadresserede forsendelser og adresserede forsendelser, hvortil sidstnævnte som følge af Postlovenkræver postbefordringstilladelse fra Trafikstyrelsen.Det fremgår af forarbejderne til Postloven, at denne forholdsmæssige nye lov blandt andet har til formål, atåbne det danske postmarked for fuld konkurrence via liberalisering samt at sikre borgere og virksomheder enlandsdækkende befordring af adresserede produkter til en overkommelig pris og af en god kvalitet. Det kanderfor virke paradoksalt, at reklameafgiftsloven også synes at skulle finde anvendelse på adresseredeforsendelser, idet en afgift alt andet lige netop må påregnes at gøre en adresseret forsendelse dyrere for

borgere såvel som for virksomheder, ligesom der mindes om, at selve titlen på den nye lov er ”lov om

husstandsomdelte

reklamer”, der netop er reklamer som omdeles ”generelt” og ikke som med adresseredeforsendelser, der omdeles i meget mindre oplag og ”specifikt”.Ligeledes fremgår det af forarbejderne til Postloven, at konsekvensen bag åbningen af postmarkedet for fuldkonkurrence er fjernelsen af Post Danmark (i dag den befordringspligtige virksomhed) tidligere eneret på deleaf postmarkedet, således at det danske postmarked og reguleringen heraf vil være konform med EU’s regler forkonkurrence på EU’s indre marked. Bladkompagniet vil derfor gerne fremhæve, at det endelige lovforslag tilreklameafgiftsloven naturligvis ikke må skabe nye markedsfordele for den/de befordringspligtigepostvirksomheder på bekostning af andre postvirksomheder.

Specifikt til lovforslagets § 1:Af lovforslagets bemærkninger til § 1 fremgår det, at det afgiftspligtige vareområde er husstandsomdeltereklamer.Husstandsomdeling karakteriseres jf. lovforslaget, som omdeling der sker til et afgrænset geografisk ellersegmenteret område. I praksis må det antages at dække alle former for forsendelser, idet en forsendelse altidvil være til et afgrænset geografisk område - helt fra forsendelsen til alle husstande, hvor geografien erafgrænset til Danmark og ned forsendelser til en enkelt husstand, hvor geografien er afgrænset til detpågældende geopunkt.Reklamer defineres ifht. loven som reklamer af erhvervsmæssige karakter, der omdeles uden betaling formodtageren og som omdeles til husstande. Dermed mangler en sondring ift. alle andre postforsendelser, somomdeles adresseret i f.eks. lukket kuvert uden betaling fra modtager; eksempelvis kontoudtog (som ikke er enreklame, men som postvirksomheden ikke kan udelukke er reklame med mindre kuverten åbnes), ellereksempelvis varekataloger (som modtager har bestilt hos afsender, som ikke har krævet betaling for denneforsendelse – som dermed ikke er en reklame, men ikke kan skelnes fra en reklame). Der kan tænkes adskilligeandre eksempler.Det fremgår endvidere, at en adressering af reklamen ikke medfører fritagelse for afgift. Samtidig fremgår detsenere i bemærkningerne til § 1 at afgiftspligten ikke gælder adresserede breve jf. regulering i § 2.Udfordringerne med ovenstående synes uoverstigelige idet begrebet reklamer ikkeuddybes ifht. andrepostforsendelser og idet begrebet husstandsomdeling de-jure skal læses som gældende ned til den enkeltehusstand.Bladkompagniet foreslår derfor, at reklameafgiftsloven enten helt fritager adresserede forsendelser for afgift,eller begrebsmæssigt ændrer karakteristikken af begrebet husstandsomdelt.

Specifikt til lovforslagets § 2:Af bemærkningerne til § 2 fremgår lovforslagets undtagelser til afgiftspligten.Hovedreglen synes at være, at licenserede postselskabers omdeling af adresserede postforsendelser erundtaget for afgiftspligten. For ikke-befordringspligtige postselskaber gælder fritagelsen dog alene forpostforsendelser, der potentielt kan kræves udlignet via udligningsordningen, jf. reguleringen som følge afPostloven.Igen bliver den manglende sondring i lovforslagets § 1 mellem reklamer og Postlovens karakteristik afadresserede forsendelser en udfordring.Senere i bemærkningerne knyttes en række forudsætninger til undtagelsen i § 2.A) forsendelsen skal være momsfri, såfremt den blev omdelt af den/en postbefordringspligtig virksomhed.B) forsendelsen må ikke være forhandlet på individuelle vilkår. Dette vil i princippet kun gælde ikke-befordringspligtige virksomheder, idet befordringspligten medfører krav om listepriser, hvormed en omdelinguden for listeprisen vil være uden for befordringspligten og dermed momspligtig og dermed uden forforudsætning A).Konsekvensen af forudsætning A+B bliver for en ikke-befordringspligtig virksomhed, at adresseredeforsendelser skal omdeles på listepriser (dog uden at virksomheden får fordelen af momsfrihed, som jo netopfølger befordringspligten), hvorfor en ikke-befordringspligtig virksomhed per definition er nødt til at sættelistepriser min. 20 % billigere end den befordringspligtige virksomhed og stadig være underlagt risikoen for atskulle udligne evt. underskud til den befordringspligtige virksomhed.Vælger en ikke-befordringspligtig virksomhed at omdele på individuelle vilkår, skal virksomheden i tillæg tilnedslaget på 20 % på prisen og risiko for udligning også svare reklameafgift på en forsendelse, som ved denbefordringspligtige virksomhed kan omdeles momsfrit, uden risiko for betaling af underskudsudligning og udenreklameafgift.I praksis må alle ikke-befordringspligtige postvirksomheder tilbyde deres postydelser på individuelle vilkår, idetder netop ikke er et sikkerhedsnet som "udligningsordningen", der kan afbøde tab.Reklameafgiften og undtagelsen hertil fastfryser dermed potentielt adresserede forsendelser til denpostbefordringspligtige virksomhed, da det i praksis ikke er muligt for en ikke-befordringspligtig virksomhed, atkunne sætte et fast prisniveau, der skal kunne konkurrere mod momsfrihed og udligningsrisiko.Da udligningspligten jo netop er etableret som et redskab til at sikre dækning af underskud påbefordringspligten, og da det alene er befordringspligten, der medfører momsfrihed netop på bekostning afmuligheden for individuelle aftaler, opleves det stærkt konkurrenceforvridende og markedsafskærmende, atundtagelsen til reklameafgiften jf.lovforslagets § 2 de–facto fratager ikke-befordringspligtige virksomhedermuligheden for at tilbyde individuelle priser.Bladkompagniet foreslår derfor, at reklameafgiftsloven enten helt fritager adresserede forsendelser for afgift,eller, at sidste punktum til lovforslagets § 2 nr. 1 fjernes fra reklameafgiftsloven, således at fritagelsen forreklameafgift ikke medfører udelukkelse af brug af individuelle vilkår.

Specifikt til lovforslagets kapitel 3 og 4, §§6-8:Opgørelse af afgiftsgrundlag og angivelse af afgiftspligtig mængde synes de-facto umuliggjort af den nuværendekarakteristik af begrebet husstandsomdeling samt den manglende sondring mellem reklamer og andreadresserede forsendelser, her i særdeleshed adresserede forsendelser fremsendt i lukkede kuverter.I kommentarerne specifikt til lovforslagets § 1 ovenfor opstilles et par eksempler, hvor det forpostvirksomheden vil være umuligt at vurdere, hvorvidt en konkret forsendelse er en reklame.Et yderligere eksempel kan opstilles som det tilfælde, hvor en virksomhed i en lukket adresseret kuvert ønskerat fremsende erhvervsmateriale til pågældende virksomheds kundeklub, men ligeledes ønsker at fremsendetilsvarende erhvervsmateriale til kundernes naboer eller f.eks. andre modtagere med karakteristika svarende tilde modtagere, der findes i kundeklubben.Ved en sådan forsendelse vil en postvirksomhed typisk modtage en fil over modtageradresser samt depågældende forsendelser. Det vil ikke umiddelbart være muligt for postvirksomheden at kontrollere, hvilkeforsendelser, som er til kundeklubben og dermed ikke en reklame, og hvilke forsendelser, der er til modtagereuden for kundeklubben og dermed potentielt en reklame. Ej heller har postvirksomheden mulighed for atkontrollere om de pågældende modtagere rent faktisk er medlemmer af en kundeklub, eller om afsendervirksomheden blot forsøger at undgå et pristillæg som følge af reklameafgiften.Bladkompagniet foreslår derfor, at reklameafgiftsloven enten helt fritager adresserede forsendelser for afgift,eller begrebsmæssigt ændrer karakteristikken af begrebet husstandsomdelt.Bladkompagniet stiller gerne sin ekspertise til rådighed i forbindelse med den viderebearbejdelse af lovforslagetog uddyber naturligvis gerne ovenstående kommentarer, skulle det blive nødvendigt.