Supplerende bemærkninger til

L50 forslag til Lov om afgift af husstandsomdelte reklamer

til brug for idényts foretræde for Folketingets Skatteudvalg den 21. November 2012Bemærkningerne omfatter følgende punkter:1. Afgrænsning i forhold til afgiftspligtige reklamer2. Skjult statsstøtte3. Særlov

Ad.1: Afgrænsning i forhold til afgiftspligtige reklamer

I høringsskemaet fremføres at ”Reklamer – Nej tak” ordningen i Forbrugerombudsmandensregi ikke er brugbar i forhold til afgrænsningen af et afgiftsgrundlag. Der fremføres alene detargument, at ordningen er frivillig, hvilket næppe kan være en reel ulempe eller umuliggøre atafgrænsningen anvendes som grundlag for afgiftsberegningen.”Reklamer – Nej tak” ordningen blev indført efter opfordring fra det ”politiske system”, somundlod lovgivning på området, da man var tilfredse med den frivillige ordning.Normalt vil ”man” mene, at det er en styrke, at en ordning er baseret på en frivillig tilslutningefter, et omfattende udvalgsarbejde under ledelse af Forbrugerombudsmanden og meddeltagelse af (og tilslutning fra) alle involverede organisationer og interessenter – herunderForbrugerrådet.På det konkrete plan er den reelle forskel mellem ”Reklamer – Nej tak” og lovforslagetsafgrænsning:1. at der er en fast redaktionel andel på min 25%2. at man alene fritager ugeaviser for afgift og ikke andre publicistiske skrifterHvis man ønsker en fast minimumsgrænse for den redaktionelle andel, kunne man anvende”Reklamer – Nej tak” ordningens definition med tilføjelse af, at den redaktionelle andel skaludgøre min. 25% (som et gennemsnit af 4 udgaver).Herved ville man dels undgå forvirring ved at have to officielle ordninger og ISÆR undgå atmedvirke til at svække/udhule den meget velfungerende ordning ”Reklamer – Nej tak”.Måske også løse en evt. konflikt med EU, da man så anvender en allerede eksisterendeafgrænsning.Det forekommer uholdbart, at en publikation, der efter ”Reklamer – Nej tak” ordningen ikkebetragtes som en reklame, kan blive pålagt reklameafgift. Det vil blive tilfældet, hvis L50vedtages uden ændringer.idényt, der er Danmarks største magasin med 1,5 mio. læsere vil efter lovforslaget blive pålagtreklameafgift, men betragtes ikke efter ”Reklamer – Nej tak” ordningen som en reklame!

Ad 2: Skjult statsstøtte

Med de yderligere formuleringer, som er medtaget i L50 efter høringsprocessen, er det blevetendnu tydeligere, at L50 i betydelig udstrækning er en statslig mediestøtte ordning tilugeaviserne.Formuleringerne og ikke mindst præciseringerne efter høringsprocessen peger alle tydeligt iretning af et bevidst ønske om at give ugeaviserne en positiv særbehandling og dermed enbetydelig konkurrencemæssig fordel.I lyset af, at den foreslåede afgift betragtes som en miljøafgift, synes det uforståeligt at manafgiftsbelægger et magasin som idényt, der med sit høje faglige redaktionelle indhold ibetydelig grad medvirker til at igangsætte energibesparelser i de 1,5 mio. danske villa- ogrækkehuse.Der skabes mange job i byggesektoren p.b.g. af arbejder, som læsning idénytskaber inspiration til.idényt er i øvrigt – jf. mangeårige analyser gennemført af Gallup – Danmarks mest læstemagasin både målt i antal læsere og i gennemsnitlig læsetid. På den baggrund virker detnæsten absurd at pålægge idényt reklameafgift, hvilket vil blive tilfældet, hvis L50 vedtagesuden ændringer! Det skal i den forbindelse anføres at idényt er omfattet afmedieansvarsloven og har en ansvarshavende redaktør.

Ad. 3: Særlov

idényt anførte i sit høringssvar, at Forslag til lov om afgift af husstandsomdelte reklamerindeholder krav om en frekvens, der – så vidt vides - vil betyde, at idényt vil være den enestepublikation, som efter ”Reklamer – Nej tak” ordningen ikke betragtes som en reklame, der vilblive pålagt reklameafgift. Dette vil også være tilfældet med de ændringer, der er foretagetefter høringsprocessen.Det rejser en alvorlig tvivl om L50 af Domstolene vil blive anset som en særlov, idetlovforslaget i henhold til præmisserne i Højesterets Dom i sagen om Tvindloven vil opfylde desamme betingelser, som førte til Højesterets afgørelse, hvorefter loven var i strid medGrundloven.Dette forhold er ikke medtaget i høringsskemaet!15.11. 2012idényta-sGl. Klausdalsbrovej 4932730 Herlev