Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 49:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 01.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre.

Dette lovforslag indebærer en skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier, eller sagt på en anden måde: Med dette lovforslag vil den såkaldte iværksætterskat blive afskaffet. Nu er det i virkeligheden ikke afskaffelsen af en skat på iværksættere, som vi behandler i dag. Det er derimod en afskaffelse af skatten på visse investeringer i iværksættervirksomheder og andre især nystartede virksomheder.

Forslaget er en udmøntning af den aftale om en skattereform, som Venstre forhandlede på plads med regeringen tidligere på året – en skattereform, hvor vi fortsætter den bevægelse, vi satte i gang, mens Venstre var en del af regeringen. Dengang afskaffede vi mellemskatten, og vi lempede i topskatten, indførte beskæftigelsesfradraget og gjorde det i det hele taget mere attraktivt at gøre en indsats, hvad enten man var direktør eller var på kontanthjælp. En række af elementerne i skattereformen blev behandlet og vedtaget her i salen før sommerferien, og nu er det blevet tid til at ophøje endnu et af elementerne i aftalen til lov.

Som Venstres iværksætterordfører møder jeg en lang række ildsjæle, der har gjort deres drøm til virkelighed, altså mennesker, der har turdet tage springet og gøre et fritidsprojekt i kælderen til en levevej. De har ofte satset alt på ét bræt: opsparingen, huset, pensionen og måske mere end det. De har satset alt, hvad der kan satses, men det er sjældent nok.

Det er nemlig en bekostelig affære at starte en virksomhed. Det koster penge at begå de fejl, som man er nødt til at begå for at lære. Det er dyrt at udvide, at opdyrke nye markeder og produkter, og derfor er der behov for kapital, men bankerne konsoliderer og låner kun med sikkerhed i sokler og de nederste lag af murstenene. I stedet må de nye virksomheder ud at finde risikovillige investorer med blik for perspektiverne i forretningsplanerne. Investorer skyder imidlertid ikke penge i et iværksætterprojekt for risikoens skyld, men af hensyn til afkastet. Og det er netop det afkast, der er omdrejningspunktet for de foreslåede ændringer.

Kort og godt indebærer aftalen om skattereformen og dermed dette lovforslag følgende: Avancer for selskabers unoterede porteføljeaktier bliver skattefri; den såkaldte iværksætteraktieordning, som endnu ikke er trådt i kraft, bortfalder; og ændringerne finansieres ved at hæve lønsumsafgiften af finansiel virksomhed.

Ved at gøre avancer på unoterede porteføljeaktier skattefri vil det fremover blive langt mere attraktivt for investorer at skyde penge ind i nystartede virksomheder. Det er der i den grad behov for, hvis iværksætterdrømme skal blive til mere end enkeltmandsvirksomheder i lejede kælderlokaler. Og det er netop først, når vores iværksættere udvider og ansætter, at vi i et samfund for alvor får glæde af deres engagement.

Vi kan i Venstre bakke op om forslaget, og vi vil bruge udvalgsbehandlingen til at gennemgå høringsbidragene for de indvendinger, der er rejst mod de værnsregler, som også foreslås indført i forslaget.

Hr. Benny Engelbrecht har en kort bemærkning.

Som hr. Mads Rørvig så ganske rigtigt nævner, handler forslaget jo bl.a. om iværksætteres adgang til kapital og lånekapital. Jeg vil lidt uvant starte med at rose en lille smule, og jeg vil først og fremmest rose, at Venstre ikke blot er med til at finansiere afskaffelsen af hr. Lars Løkke Rasmussens iværksætterskat, men også har været med til at gennemføre denne regerings udviklingspakke og også kommer til at lægge stemmer til gennemførelsen af kreditpakken – alt sammen elementer, der har stor betydning for iværksættere. Og i denne uge, som er iværksætternes, er det jo markant og værd at nævne.

Det er godt, når Venstre sådan er med til at rydde op efter nogle af fortidens synder. Man kan så undre sig over, at de så ikke også vil være med til at afskaffe hr. Lars Løkke Rasmussens fedtafgift, men det kan Venstre jo selv forklare vælgerne. Man må også sige, at der har været en del uro om, hvad Venstre egentlig vil på skatteområdet lige for tiden.

Men kan hr. Mads Rørvig ikke sådan lige ridse op, om der slet ikke var nogen advarsler fra erhvervslivets side, forud for at man indførte den her ordning, og hvad var Venstres tanker dengang? Hvad var det, der gjorde, at man alligevel gennemførte den her afgift?

Ordføreren.

Siden dengang loven blev vedtaget og ordningen indført, har man jo set, at den har ramt mere upræcist, end man havde regnet med, og at den er gået meget mere ud over nystartede virksomheder, end man havde regnet med. Når det er blevet sådan, er jeg da glad for, at vi i fællesskab kan afskaffe ordningen igen, så det kan blive mere interessant at investere i de her virksomheder. Det er jeg glad for at jeg forhåbentlig også kan høre andre partier bakke op om her fra talerstolen lige om lidt.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Benny Engelbrecht som ordfører for Socialdemokraterne.

Hvis Danmark skal helskindet igennem krisen, så er der ingen tvivl om, at vi skal skabe vækst og arbejdspladser. Vi skal gøre det hurtigst muligt, for den økonomiske krise har haft store konsekvenser for både virksomheder og arbejdstagere. Derfor ligger det regeringen meget på sinde at sørge for at forbedre erhvervslivets rammebetingelser.

Rammerne skal passe til den virkelighed, som dansk erhvervsliv aktuelt befinder sig i. Derfor ønsker regeringen med lovforslaget på en række områder at ændre loven om avancebeskatningsloven. Formålet er at forbedre vilkårene for danske iværksættere ved at skabe et større incitament til, at flere investorer vælger at investere i vækstvirksomheder her i landet.

Helt konkret udmønter lovforslaget ophævelsen af iværksætterskatten og forhøjelsen af lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Ophævelsen af hr. Lars Løkke Rasmussens iværksætterskat sker ved at indføre skattefrihed for avancer på selskabers unoterede porteføljeaktier uanset ejertid. I samme forbindelse ophæves iværksætteraktieordningen før dens ikrafttræden. Afskaffelsen af iværksætterskatten er et led i den skattereform, som regeringen i sommer vedtog sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med udviklingspakken fra marts måned og kreditpakken fra oktober, og det skal dermed bidrage til at forbedre små og mellemstore virksomheders mulighed for finansiering.

Det har længe stået på regeringens ønskeseddel at slippe af med iværksætterskatten, som blev indført under VK-regeringen. Men samtidig har det været afgørende, at en sådan afskaffelse skulle være fuldt finansieret. Med forhøjelsen af lønsumsafgiften for den finansielle sektor har vi nu sikret, at pengene passer. Rent teknisk sker det ved, at forhøjelsen hvert år skal udregnes ved at balancere provenutabet efter automatisk tilbageløb fra ophævelsen af iværksætterskatten m.v. og merprovenuet efter automatisk tilbageløb fra forhøjelsen af lønsumsafgiften. Desuden er det vigtigt at holde fast i, at på trods af forhøjelsen af lønsumsafgiften vil den finansielle sektor stadig væk have en fordel i forhold til momsregistrerede virksomheder.

Samlet set vil afskaffelsen af iværksætterskatten og iværksætteraktieordningen betyde bedre muligheder for finansiering til iværksættervirksomhederne. Alt i alt vil lovforslaget bidrage til at lette vækstvirksomheders adgang til at tiltrække risikovillig kapital, og det vil dermed sikre bedre rammebetingelser for erhvervslivet. Det mener Socialdemokraterne er en forudsætning for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

Alt i alt er det en god nyhed, at dette forslag bliver førstebehandlet, oven i købet i den samme uge, hvor der er iværksætteruge her i Danmark. Socialdemokraterne er glade for, at vi hermed gør livet lettere for nuværende og kommende iværksættere, og vi kan varmt tilslutte os forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Lovforslaget handler om, at man vil afskaffe det, som i offentligheden er blevet døbt iværksætterskatten, og det vil man finansiere ved at øge lønsumsafgiften på finansielle virksomheder.

Jeg kan starte med at sige, at jeg synes, at afskaffelsen af iværksætterskatten er udmærket, og at det er et punkt, som vi i Dansk Folkeparti godt kan støtte. Iværksætterskatten betød jo, at investorer, som ejede mindre end 10 pct. af en virksomhed, blev beskattet fuldt ud af afkastet, og at investorer var fritaget for beskatning, hvis ejerandelen lå over 10 pct.

Vi må jo konstatere, at selv om man måske havde gode intentioner med at indføre reglen om iværksætterskatten, var det faktisk en ret så problematisk regel. Skatten er med til at dræne erhvervslivet for vækst og arbejdspladser på et område, som er en af grundstenene for nytænkning, for nye forretninger og for nye arbejdspladser, og det er nemlig på iværksætterområdet. For her skabes der jo arbejdspladser og udvikling, som vi nok mere end nogen sinde har brug for nu.

I Dansk Folkeparti støtter vi derfor, at iværksætterskatten afskaffes. Det vil forhåbentlig så blive nemmere for de små virksomheder at tiltrække risikovillig kapital, for jeg tror, det er blandt de små og nystartede selskaber, at det største vækstpotentiale for Danmark er for tiden.

Det finansieres så ved, at man vil øge lønsumsafgiften for finansielle virksomheder, og det må jeg være ærlig og sige at jeg da synes er mindre positivt i forhold til den første del. For konsekvensen af en højere lønsumsafgift er jo, at det bliver dyrere at drive bank, og når det bliver dyrere at drive bank, overvælter banken prisstigningerne på sine bankprodukter, og så bliver det dyrere at være bankkunde. Det kan ende med, at det bliver dyrere at låne penge, og at der så er tale om den stik modsatte effekt, altså at lønsumsafgiften giver ringere muligheder for finansiering.

Jeg synes egentlig, den finansielle sektor allerede er godt belemret i de her tider på grund af en øget regulering, som stiller større krav til sektoren – det kan være krav om større egenkapital, større likviditet osv. Men vejer vi de to ting op mod hinanden, synes vi trods alt, at det er en mere positiv ting, at man afskaffer iværksætterskatten i forhold til den finansiering, der er. Så vi er positivt stemt over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand. En af de allerstørste opgaver for os politikere er at skabe et bedre klima for jobskabelse, investering og vækst. Lykkes vi med denne mission, kan vi omsætte stigende velstand til bedre velfærd. Det vender jeg tilbage til.

Dette lovforslag er en udløber af skattereformen, som regeringen sammen med Venstre og Konservative gennemførte for nylig – en skattereform, som markant sænker skatten på arbejde, og hvor vi også øger gevinsten ved at være i arbejde. Det er en metode, som hedder gulerodsmetoden, og den er vi meget glade for.

Forslaget ophæver samtidig den forkætrede iværksætterskat, som blev gennemført i 2009, ved at indføre skattefrihed for avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier. Denne ophævelse af iværksætterskatten finansieres ved at forhøje lønsumsafgiften for den finansielle sektor.

Givet, at vi i regeringen har haft den bundne opgave at beskatte den finansielle sektor mere, vil jeg mene, at den måde, vi har gjort det på, ved at forhøje lønsumsafgiften i stedet for andre ting, har været den bedste metode.

I Radikale Venstre er vi især meget glade for, at iværksætterskatten nu er fortid. Iværksætterskatten har været en skat på iværksætteri, der har drænet erhvervslivet for vækst og arbejdspladser – og på et område, hvor der ellers er brug for at udvikle nye forretninger og dermed nye arbejdspladser; arbejdspladser, vi i den grad har brug for.

Iværksætterskatten har også betydet, at danske vækstinitiativer risikerede at blive tabt på gulvet. Så på mange måder er det glædeligt, at iværksætterskatten nu er lagt i graven. Man kan sige, at især i en krisetid er det vigtigt for vækstvirksomhederne at få tilført risikovillig kapital; mangel på kapital er den største udfordring for mange vækstvirksomheder og en lang række andre virksomheder. Iværksætterskatten begrænser kapital og afliver mange gode investeringsprojekter, før de bliver gennemført. Så det vækstpotentiale, vi har for dansk økonomi, hænger meget tæt sammen med de rammevilkår, vi byder de små og mellemstore virksomheder.

Hvis jeg skal summere op, vil jeg sige, at dette forslag om iværksætterskatten er et væsentligt skridt i den rigtige retning, men at vi så også fremadrettet må debattere andre vækstinitiativer. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Jesper Petersen som SF's ordfører.

Det har jo været gennemgået et par gange, men det er altså en udmøntning af den del af skattereformen, der handler om ophævelse af iværksætterskatten – den såkaldte iværksætterskat – og forhøjelse af lønsumsafgiften, som vi behandler. Det blev diskuteret meget, kan jeg huske, at man lavede det her, da det blev vedtaget og indført i forbindelse med skattereformen i 2009. Det var en omdiskuteret lov, i forhold til hvad effekten ville være, og kritikken er jo fortsat efterfølgende, med hensyn til at den ville hæmme muligheden for tilførsel af risikovillig kapital til iværksættervirksomheder. Den her regering har så lyttet til det i forbindelse med skattereformen og afskaffer altså den her skat på avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier.

Finansieringen sker som sagt ved at forhøje lønsumsafgiften for den finansielle sektor. De har stadig væk en fordel i forhold til andre brancher, men vi synes, det er rimeligt, at bankerne på den måde bidrager til at finansiere en skattereform, der jo dels gør noget her for muligheden for at rejse kapital til iværksættervirksomheder bl.a., dels giver lettelser især til lavtlønnede danskere.

SF's støtter selvsagt det her forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Som gennemgået består det her lovforslag af to dele. Den ene støtter vi meget varmt, nemlig at lønsumsafgiften for den finansielle sektor sættes i vejret. Det er en del af Enhedslistens politik, at den branche bør betale noget mere i skat. Vi så i virkeligheden gerne, at den her afgift blev erstattet af en anden skatteform, hvor man ikke, om jeg så må sige, straffer de finansielle virksomheder for at have ansatte, for det er jo det, der sker her: Jo større lønsum, jo større skat. Vi havde hellere set den skat omlagt til noget andet, f.eks. en skat på virksomhedens størrelse, men det kan vi tage en anden dag. Jeg tror, der stadig væk er noget arbejde i gang i Skatteministeriet med at overveje, om man kan ændre den her beskatning af de finansielle virksomheder, og så vil vi helt sikkert støtte det også.

Den anden del af lovforslaget, nemlig at visse investeringer gøres skattefri, altså ved at man ikke behøver betale den skat, der er i den gældende lovgivning, er vi imod. Vi har ikke noget imod iværksættere, og vi har ikke noget imod at hjælpe iværksættere, men vi synes ikke, at den hjælp skal gå via en skattelettelse til investorerne. Derfor går vi imod den anden del. Om de her ting så betyder, at vi til sidst stemmer gult, altså undlader at stemme, har vi ikke taget helt stilling til endnu, men vi er altså for den ene del og imod den anden del.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Dette lovforslag skal ses i den sammenhæng, at man nu gør noget, som efterhånden er blevet en jævnlig øvelse her i Folketinget: Man afskaffer nye skatter, som man kort forinden har indført. Og det er selvfølgelig godt, at man erkender sine fejl, men man kunne også bare anvende en anden taktik, som er, at hver gang man agter at indføre en ny skat, kan man ringe til Liberal Alliance og spørge, om det er en god idé. Og hvis man så lyttede til Liberal Alliance, ville man vide, at det ikke var en god idé, og så behøvede man ikke afskaffe den senere hen. Det kunne være udmærket fremover, i stedet for at vi skal have det her frem og tilbage hele tiden. Vi advarede imod den her iværksætterskat, da den blev vedtaget, og vi advarer stadig væk imod den.

Det her lovforslag er dog ikke helt uproblematisk. På den ene side friholder lovforslaget aktieavancer for skattebetaling ved salg, og det er godt, at det gør det. Til gengæld pålægger det skat på aktieudbytter, og det er ikke godt. Den iværksætteraktieordning, som man havde planlagt, friholdt faktisk aktieudbytter for beskatning, så på det område er det her et skridt tilbage i forhold til det, som var. Det vil betyde, at virksomheder kan konstatere, at deres investorer nu har en interesse i at sælge deres aktier, før aktieudbyttet udbetales, og score gevinsten i form af aktieavance i stedet for at vente og så skulle betale skat af aktieudbyttet. Det skaber dermed nogle dårlige incitamentsstrukturer, som der ikke burde være nogen grund til at gå ind i. Men regeringen gør det alligevel. Det er det ene negative element.

Det andet er, at man vil finansiere dette forslag, ikke ved at man udviser lidt sparsommelighed med offentlige udgifter – nej, de skal skam vokse med 0,8 pct. hvert eneste år frem til 2020, er regeringens planer – men ved at pålægge finansielle institutioner en højere lønsumsafgift. Den stiger over en årrække fra 10,5 pct. til 12,3 pct., og dermed gør man det dyrere for bankerne at drive virksomhed. Bankerne sender regningen videre til deres kunder, så det bliver dyrere for virksomheder og borgere, almindelige kunder, at låne penge i bankerne, og det formindsker så det udbytte, man har ved at låne penge i banken og investere dem i ny virksomhed.

Man burde indse i det her land, at vores skatter er høje nok. Vi har faktisk verdens højeste skattetryk. Vi har også verdens højeste offentlige udgifter. Det burde være muligt, hver gang man indser en skats skadelighed, at finansiere dens afskaffelse, ved at man beskærer de offentlige udgifter eller i hvert fald lader være med at lade de offentlige udgifter stige i fremtiden. Så ville man kunne finde finansiering til den slags positive ting, altså ikke ved at hæve andre skatter, men ved at lade være med at bruge så mange penge herinde i Folketinget.

Liberal Alliances indstilling til det her er, at noget er godt og noget skidt, men vi stemmer ikke for at øge nogens skatter, og derfor bliver vi nødt til at stemme imod det.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Der er generelt i debatten alt for meget fokus på, hvordan vi skal leve, på overførselsindkomster, niveauer osv., i stedet for at se på, hvordan vi skaber rigdom og velstand i det danske samfund ved at sørge for, at virksomhederne får nogle ordentlige vilkår, ved at der bliver investeret i arbejdspladser og udvikling i Danmark.

Der er lige godt 300.000 selvstændige i Danmark. Regeringen har indtil nu desværre haft en politik, som har betydet, at skatter og afgifter er steget med lige godt 6 mia. kr., har gjort det dyrere at være virksomhed og har betydet, at vi har mistet arbejdspladser i det danske samfund. Derfor er der jo kun at sige til et forslag som det her, som Det Konservative Folkeparti selv er med i, at vi godt vil hejse flaget og sige, at det er den rigtige vej at gå.

Vi får fjernet det sidste, der var tilbage af det, man kalder iværksætterskatten, som var – må vi erkende – en blokade for nogle investeringer i nogle typer virksomheder. Det danske samfund må jo altid have en interesse i, at der bliver investeret mest muligt i virksomhederne, så de kan udvikle sig og investere i produktionsapparatet og investere i nye medarbejdere. Så det, at vi med den skatteaftale, som vi har indgået med regeringen, får fjernet den flig, der var tilbage, er godt og rigtigt.

Finansieringen har vi måttet acceptere, selv om det efter vores vurdering altid er en uskik, at man bliver ved med at komme med nye skatter og afgifter for de virksomheder, som også skal skabe vækst i det danske samfund. Men det vigtigste for os, da vi i juni måned lavede aftalen med regeringen, som vi selvfølgelig står bag, var, at man kom af med iværksætterskatten og de andre elementer, der var i den gamle aftale.

Så Det Konservative Folkeparti stemmer for forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen.

Det er bare helt kort, for jeg er nødt til at forstå konsistensen og rækkevidden af det, hr. Brian Mikkelsen siger. Først kommer der en meget lang lovprisning af selvstændige erhvervsdrivende, og den vil jeg sådan set godt deltage i, men det efterfølges så af en snak om, at regeringen simpelt hen må holde op med at lægge skatter på dem, sådan som det er blevet gjort med den her iværksætterskat. Kan vi ikke bare lige for historieskrivningens skyld få hr. Brian Mikkelsen til at bekræfte, at det sådan set var den tidligere regering, der indførte den her skat? Det kommer ikke til at tage lang tid at svare på. Jeg vil godt høre det fra hr. Brian Mikkelsens egen mund, nu hvor han fik sagt det andet før.

Det næste er det med rækkevidden og konsistensen, for hvis hr. Brian Mikkelsen siger, at han i virkeligheden er modstander af, at vi øger én skat for at finansiere, at vi fjerner en anden, skal det så forstås sådan, at det, der er Det Konservative Folkepartis politik, er, at der skal gennemføres flere ufinansierede skattelettelser? Er det det, der er ønsket fra Det Konservative Folkepartis side? Det synes jeg ville være en interessant ting, der kunne komme ud af en ellers rimelig ensformig debat. Vi er ret enige om det her forslag, men så er vi da kommet så langt i dag.

Det var de to ting, jeg havde til Brian Mikkelsen.

Ordføreren.

To svar på to spørgsmål er jo meget at rumme, men vi kan da prøve. Iværksætterskatten gennemførte vi selv i 2009, vi lavede nogle moderationer af den, og det var ikke en god idé. Vi er blevet meget klogere, for det var med til at koste investeringer i nogle vækstvirksomheder. Så det er godt, at den blev afskaffet med aftalen sammen med regeringen – en cadeau for det, flaget bliver hejst.

Så er hr. Jesper Petersen, synes jeg, sådan meget farveblind i sin vurdering af, hvordan man laver politik. Fordi vi gerne vil have skattelettelser for virksomhederne, fordi det er nødvendigt med hensyn til investeringer i vores samfundsudvikling og arbejdspladser, så betyder det ikke, at det vil være ufinansierede skattelettelser, når vi ikke vil lade skatterne stige andre steder. Man kan godt helt teoretisk forestille sig, at man fandt nogle besparelser i det offentlige, at verdens største offentlige budget blev en lille smule mindre, så der var plads til udvikling i Danmark og investering i arbejdspladser, så arbejdspladserne ikke blev investeret i Tyskland, Sverige, Asien og alle mulige andre steder end i Danmark. Så besparelser i det offentlige vil give et mere dynamisk samfund, flere arbejdspladser i Danmark og mere velstand i Danmark i det hele taget, hvis vi kombinerer det med nogle skattelettelser.

Ønsker Hr. Jesper Petersen endnu en kort bemærkning? Det gør han ikke. Tak til den konservative ordfører. Så er det skatteministeren.

Jeg vil godt sige tak for en debat, som i al overvejende grad har været positiv i forhold til det her lovforslag. Som det også er fremgået, udmønter det jo en del af skattereformaftalen og den del, der vedrører ophævelsen af den såkaldte iværksætterskat og forhøjelsen af lønsumsafgiften for den finansielle sektor.

Der er, som det også er blevet fremhævet, tale om et forslag, der skal bidrage til at lette virksomheders adgang til at tiltrække risikovillig kapital og dermed skabe flere investeringer i vækstvirksomheder. Forslaget går ud på, at den såkaldte iværksætterskat ophæves ved at indføre skattefrihed for avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier, og det finansierer vi så ved at forhøje lønsumsafgiften for den finansielle sektor.

Jeg er meget tilfreds med, at der er stor opbakning bag lovforslaget. Der var nogle, der var kritiske over for finansieringen af det her, mens andre – i særlig grad hr. Frank Aaen – var glade for finansieringen. Det viser måske, at vi har fundet en meget god balance i det her lovforslag.

Så jeg siger tak for debatten og ser frem til en positiv behandling i Skatteudvalget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.