Spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo-

ven, lov om retsafgifter, designloven, varemærkeloven, markedsfø-

ringsloven og lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser

(Midlertidige afgørelser om forbud og påbud) (L 47).

”Hvis en virksomhed påstår, at en anden, konkurrerende virk-somhed har brudt loven, for på den måde at tvinge den andenvirksomhed til, efter reglerne om edition, at fremlægge alt bog-føringsmateriale, leverandørlister osv., hvordan vil ministerenså generelt forhindre at den virksomhed, der nedlægger en så-dan påstand, efterfølgende kan bruge sit kendskab til dette ma-teriale til sin egen konkurrencemæssige fordel, uanset udfaldetaf retssagen, hvis der bliver en retssag?

Svar:

Det følger af retsplejelovens § 298, stk. 1, om partsedition, at retten efterbegæring fra en part kan pålægge modparten at fremlægge dokumenter,der er undergivet hans rådighed, og som parten vil påberåbe sig under sa-gen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, sommodparten ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaringom som vidne, jf. retsplejelovens §§ 169-172. Efter retsplejelovens § 171,stk. 2, nr. 3, foreligger pligt til at afgive forklaring ikke, såfremt forklarin-gen antages at ville påføre vidnet selv eller hans nærmeste anden væsentligskade. Der kan herved eksempelvis være tale om røbelse af drifts- ellerforretningshemmeligheder. Retten kan dog pålægge vidnet at afgive for-klaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sa-gens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommendepart eller samfundet findes at berettige dertil, jf. retsplejelovens § 171, stk.3.Undlader modparten uden lovlig grund at efterkomme et editionspålæg,kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til fordel for denpart, der har begæret editionspålæg, jf. retsplejelovens § 298, stk. 2, jf. §344, stk. 2.I de gældende regler i retsplejeloven om forbud henvises der ikke til editi-onsreglerne i retsplejelovens kapitel 28. Vestre Landsret har dog i en ken-delse af 31. maj 2001 taget stilling til spørgsmålet om anvendelse af rets-plejelovens § 298 (om editionspligt) også i forbudssager, jf. FM2001.130/2 V. I denne sag nægtede fogedretten at pålægge rekvirenten edi-tionspligt med hensyn til en franchiseaftale med den begrundelse, at derikke er hjemmel til at anvende retsplejelovens regler om editionspligt i2

forbudssager. Landsretten stadfæstede resultatet, men udtalte i sin begrun-delse, at adgangen til bevisførelse under en forbudssag alene er begrænsetaf hensynet til forretningens fremme, jf. retsplejelovens § 647, stk. 1, og atretsplejelovens § 298 derfor også finder anvendelse i forbudssager. Kon-kret fandt landsretten dog ikke, at de ønskede oplysninger var af betydningfor rekvisiti bevisførelse.Det bemærkes, at lovforslaget ikke tilsigter at ændre på den gældende rets-tilstand om parternes pligt til at medvirke til sagens oplysning under be-handlingen af en forbudssag. Der gives med lovforslaget således ikke vide-re adgang til at pålægge parter at fremlægge materiale mv., end det er til-fældet efter de gældende regler. En part vil således (fortsat) ikke kunnetvinges til at fremlægge dokumenter mv., men ved undladelse heraf kanretten ved bevisbedømmelsen tillægge det virkning til fordel for modpar-ten.Endvidere bemærkes det, at Retsplejerådet i forbindelse med behandlingenaf spørgsmålet om nye regler om forbud har overvejet, om der bør indføreshjemmel til, at retten i forbindelse med meddelelse af et forbud eller påbudkan give et fortrolighedspålæg i forhold til erhvervshemmeligheder mv.Rådet har imidlertid fundet, at en sådan hjemmel ikke kan anskues alenefor forbuds- og påbudssager, men i givet fald må overvejes mere generelt,jf. betænkningen, side 77. Justitsministeriet kan tilslutte sig Retsplejerådetsovervejelser.