Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0010
Offentligt
1723232_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.1.2017
COM(2017) 10 final
2017/0003 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med
elektroniske kommunikation og om ophævelse af direktiv 2002/58/EF (forordning om
databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2017) 3 final}
{SWD(2017) 4 final}
{SWD(2017) 5 final}
{SWD(2017) 6 final}
DA
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
1.1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Strategien for et digitalt indre marked
1
har til formål at øge tilliden til og sikkerheden ved
digitale tjenester. Reformen af databeskyttelsesrammen og især vedtagelsen af forordning
(EU) 2016/679,
den generelle forordning om databeskyttelse
2
, var et vigtigt skridt i denne
henseende. Strategien for et digitalt indre marked varslede også en revision af direktiv
2002/58/EF ("e-databeskyttelsesdirektivet")
3
med henblik på at sikre et højt niveau af
beskyttelse af privatlivets fred for brugerne af elektroniske kommunikationstjenester samt lige
vilkår for alle markedsaktører. Nærværende forslag vedrører den planlagte revision, der
bygger på målene i strategien for et digitalt indre marked og sikrer overensstemmelse med
den generelle forordning om databeskyttelse.
E-databeskyttelsesdirektivet sikrer beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og friheder,
navnlig retten til privatlivets fred, kommunikationshemmelighed og beskyttelse af
personoplysninger i sektoren for elektronisk kommunikation. Desuden garanterer det fri
udveksling af elektronisk kommunikation, udstyr og tjenesteydelser i Unionen. Det
gennemfører den grundlæggende ret til respekt for privatlivets fred i den afledte EU-ret, for så
vidt angår kommunikation, som fastsat i artikel 7 chartret om Den Europæiske Unions
grundlæggende rettigheder ("chartret").
I overensstemmelse med kravet om bedre regulering har Kommissionen foretaget en
efterfølgende evaluering af e-databeskyttelsesdirektivet som led i programmet for målrettet og
effektiv regulering ("Refit") . Det fremgår af evalueringen, at målsætningerne og principperne
bag den nuværende ramme stadig er gyldige. Imidlertid er der sket en betydelig teknologisk
og økonomisk udvikling på markedet siden sidste revision af direktivet i 2009. Forbrugere og
virksomheder er i stigende grad afhængige af nye internetbaserede tjenester, der muliggør
interpersonel kommunikation, såsom internettelefoni, instant messaging og webbaserede e-
mailtjenester i stedet for traditionelle kommunikationstjenester. Disse "over-the-top"-
kommunikationstjenester ("OTT-tjenester") er generelt ikke omfattet af Unionens
nuværende rammebestemmelser for elektronisk kommunikation, herunder e-
databeskyttelsesdirektivet. Følgelig har direktivet ikke holdt trit med den teknologiske
udvikling, hvilket har resulteret i et tomrum, for så vidt angår beskyttelsen af kommunikation,
der formidles gennem nye tjenester.
1.2.
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag udgør særlovgivning i forhold til den generelle forordning om databeskyttelse
og vil præcisere og supplere denne for så vidt angår elektronisk kommunikation, der betragtes
som personoplysninger. Alle spørgsmål vedrørende behandling af personoplysninger, der ikke
specifikt er behandlet i forslaget, er omfattet af den generelle forordning om databeskyttelse.
1
2
3
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget: En strategi for et digitalt indre marked i EU, COM(2015) 192 final.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1-88).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
(direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
DA
2
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0003.png
Den styrkede sammenhæng med den generelle forordning om databeskyttelse har medført, at
visse bestemmelser, såsom sikkerhedsforpligtelserne i artikel 4 e-databeskyttelsesdirektivet,
ophæves.
1.3.
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
E-databeskyttelsesdirektivet er en del af regelsættet for elektronisk kommunikation. I 2016
forelagde Kommissionen et direktivforslag om en
europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation
4
, der udgør en revision af regelsættet. Selv om nærværende forslag ikke er
en integrerende del af kodeksen for elektronisk kommunikation, bygger det delvis på
definitionerne deri, herunder begrebet "elektroniske kommunikationstjenester". Ligesom
kodeksen omfatter nærværende forslag også udbydere af OTT-tjenester for at afspejle
virkeligheden på markedet. Desuden supplerer forslaget kodeksen ved at garantere
sikkerheden i forbindelse med elektroniske kommunikationstjenester.
Direktiv 2014/53/EU om
radioudstyr
5
danner grundlaget for et indre marked for radioudstyr.
Det fastsætter navnlig, at radioudstyr for at kunne markedsføres skal være forsynet med
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af brugerens personoplysninger og privatliv. I
henhold til direktivet om radioudstyr og forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk
standardisering
6
tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage foranstaltninger. Dette
forslag berører ikke direktivet om radioudstyr.
Forslaget indeholder ingen særlige bestemmelser om opbevaring af data. Det fastholder
substansen i artikel 15 i e-databeskyttelsesdirektivet og bringer den i overensstemmelse med
en specifik formulering af artikel 23 i den generelle forordning om databeskyttelse, der giver
grundlag for, at medlemsstaterne kan begrænse rækkevidden af de rettigheder og forpligtelser,
der følger af bestemte artikler i e-databeskyttelsesdirektivet. Derfor kan medlemsstaterne frit
bevare eller etablere nationale rammer for dataopbevaring, der bl.a. indeholder bestemmelser
om målrettet dataopbevaring, for så vidt som disse rammer – under hensyntagen til
Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af e-databeskyttelsesdirektivet og chartret om
grundlæggende rettigheder
7
– er i overensstemmelse med EU-retten.
Endelig finder forslaget ikke anvendelse på Unionens institutioners, organers og agenturers
handlinger. Imidlertid er dets principper og relevante forpligtelser vedrørende retten til
respekt for privatliv og kommunikationshemmelighed i forbindelse med behandling af
elektronisk kommunikation indarbejdet i forslaget til forordning om ophævelse af forordning
(EF) nr. 45/2001
8
.
4
5
6
7
8
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation (omarbejdning) (COM/2016/0590 final - 2016/0288 (COD)).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv
1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62-106).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk
standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,
2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12-33).
Se forenede sager C-293/12 og C-594/12
Digital Rights Ireland og Seitlinger m.fl.,
ECLI:EU:C:2014:238; Forenede sager C-203/15 og C-698/15,
Tele2 Sverige AB og Secretary of State
for the Home Department,
ECLI:EU:C:2016:970.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -
organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
DA
3
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0004.png
2.
2.1.
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 16 og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde ("TEUF").
Med artikel 16 i TEUF er der indført et specifikt retsgrundlag for vedtagelsen af regler for
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger foretaget af
Unionens institutioner samt af medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet
af EU-retten, og regler for den frie udveksling af personoplysninger. Da elektronisk
kommunikation, der involverer en fysisk person, normalt kan betragtes som
personoplysninger, bør beskyttelsen af fysiske personer, for så vidt angår privatlivets fred i
forbindelse med kommunikation og behandling af sådanne oplysninger, være baseret på
artikel 16.
Desuden har forslaget til formål at beskytte kommunikation og juridiske personers legitime
interesser i forbindelse hermed. Betydningen og rækkevidden af de rettigheder, der er
omhandlet i chartrets artikel 7, skal i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 3, være
de samme som dem, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i den europæiske konvention til
beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder ("EMRK"). Hvad
angår anvendelsesområdet for chartrets artikel 7, bekræfter
EU-Domstolens
og Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols
9
retspraksis
10
, at juridiske personers aktiviteter af
erhvervsmæssig karakter ikke kan udelukkes fra beskyttelsen af den rettighed, der er sikret
ved chartrets artikel 7 og menneskerettighedskonventionens artikel 8.
Da initiativet har et dobbelt formål, og da aspekter vedrørende beskyttelse af juridiske
personers kommunikation og målet om at virkeliggøre et indre marked for denne type
elektronisk kommunikation og sikre, at det fungerer tilfredsstillende i denne henseende, ikke
kan anses for at være af underordnet betydning, bør initiativet derfor også baseres på
artikel 114 i TEUF.
2.2.
Nærhedsprincippet
Respekt for kommunikation er en grundlæggende rettighed, der er anerkendt i chartret.
Indholdet af elektronisk kommunikation kan afsløre meget følsomme oplysninger om de
slutbrugere, der er involveret i kommunikationen. Ligeledes kan metadata, der afledes af
elektronisk kommunikation, også afsløre meget følsomme og personlige oplysninger, hvilket
EU-Domstolen udtrykkelig har anerkendt
11
. De fleste medlemsstater anerkender også behovet
for at beskytte kommunikation som en særskilt forfatningsmæssig rettighed. Selv om det er
muligt for medlemsstaterne at vedtage politikker, der sikrer, at denne ret ikke tilsidesættes,
ville dette ikke kunne opnås på en ensartet måde i mangel af EU-regler, og det ville skabe
begrænsninger for grænseoverskridende strømme af personoplysninger og ikke-
personoplysninger i forbindelse med brug af elektroniske kommunikationstjenester. Endelig
er det – for at sikre overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse –
9
10
11
Se bl.a. Menneskerettighedsdomstolens domme
Niemietz v Germany,
dom af 16. december 1992, serie
A nr. 251-B, § 29;
Société Colas Est m.fl. mod Frankrig,
nr. 37971/97, § 41; ECHR 2002-III.
Peck mod
Det Forenede Kongerige
nr. 44647/98, § 57, ECHR 2003-I; samt
Vinci Construction og GTM Génie
Civil et Services mod Frankrig,
nr. 63629/10 og 60567/10, § 63, 2. april 2015.
Se C-450/06
Varec SA,
ECLI:EU:C:2008:91, § 48.
Se fodnote 7.
DA
4
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
nødvendigt at revidere e-databeskyttelsesdirektivet og vedtage foranstaltninger for at bringe
disse to retsakter i overensstemmelse med hinanden.
Den teknologiske udvikling og ambitionerne for strategien for et digitalt indre marked har
styrket begrundelsen for handling på EU-plan. Hvorvidt EU's digitale indre marked bliver en
succes afhænger af, hvor effektivt EU nedbringer nationale barrierer og udnytter fordelene og
mulighederne ved et europæisk digitalt indre marked. Og eftersom internettet og digitale
teknologier ikke kender nogen grænser, rækker problemets omfang ud over den enkelte
medlemsstats område. Medlemsstaterne kan ikke effektivt løse problemerne i den nuværende
situation. Lige vilkår for økonomiske operatører, der leverer substituerbare tjenester, og lige
beskyttelse af slutbrugerne på EU-plan er en forudsætning for, at det digitale indre marked
kan fungere ordentligt.
2.3.
Proportionalitetsprincippet
For at sikre en effektiv retlig beskyttelse af retten til respekt for privatlivet og
kommunikationshemmelighed er det nødvendigt at udvide anvendelsesområdet til også at
omfatte OTT-udbydere. Selv om en række populære OTT-udbydere allerede overholder, eller
delvis overholder, princippet om kommunikationshemmelighed, kan beskyttelsen af de
grundlæggende rettigheder ikke overlades til selvregulering i branchen. Desuden bliver det
mere og mere nødvendigt at sikre en effektiv beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med
terminaludstyr, der er blevet et uundværligt værktøj i privat- og arbejdslivet til opbevaring af
følsomme oplysninger. Gennemførelsen af e-databeskyttelsesdirektivet har ikke reelt styrket
brugernes indflydelse. For at nå målet er det derfor nødvendigt at gennemføre dette princip
ved at centralisere indhentningen af samtykke i softwaren og få brugerne til at handle ved at
forsyne dem med oplysninger om privatlivsindstillinger. Håndhævelsen af denne forordning
påhviler tilsynsmyndighederne og er underlagt sammenhængsmekanismen i den generelle
forordning om databeskyttelse. Derudover giver forslaget medlemsstaterne mulighed for at
træffe nationale undtagelsesforanstaltninger til bestemte legitime formål. Forslaget går således
ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet, og er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, som fastsat i artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union. De
forpligtelser, der pålægges de berørte tjenester, holdes på det lavest mulige niveau, uden at de
pågældende grundlæggende rettigheder derved indskrænkes.
2.4.
Valg af retsakt
Kommissionen fremsætter et forslag til forordning for at sikre overensstemmelse med den
generelle forordning om databeskyttelse og retssikkerhed for brugerne og erhvervslivet ved at
undgå forskellige fortolkninger i medlemsstaterne. En forordning kan sikre et ensartet
beskyttelsesniveau i hele EU for brugerne og nedbringe efterlevelsesomkostningerne for
virksomheder, der opererer på tværs af grænserne.
3.
3.1.
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Som led i Refit-evalueringen er det blevet undersøgt, hvor effektivt e-
databeskyttelsesdirektivet har bidraget til en tilstrækkelig beskyttelse af retten til respekt for
privatliv og kommunikationshemmelighed i EU. Det har også været målet at påpege mulige
overlapninger.
Konklusionen på Refit-evalueringen er, at de ovennævnte mål for direktivet fortsat er
relevante.
Den generelle forordning om databeskyttelse sikrer beskyttelse af
DA
5
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0006.png
personoplysninger, og e-databeskyttelsesdirektivet sikrer kommunikationshemmeligheden,
der også kan omfatte ikke-personoplysninger og oplysninger vedrørende juridiske personer.
Derfor bør et særskilt instrument sikre en effektiv beskyttelse af rettighederne i chartrets
artikel 7.
Andre
bestemmelser,
såsom
reglerne
vedrørende
uanmodede
markedsføringsmeddelelser, har også vist sig fortsat at være relevante.
For så vidt angår
virkning og effektivitet,
er konklusionen af Refit-evalueringen, at direktivet
ikke fuldt ud har opfyldt sine mål. Den uklare formulering af visse bestemmelser og
tvetydighed i retlige begreber har været til hinder for en harmonisering, hvilket har skabt
problemer for foretagender, der vil drive virksomhed på tværs af grænserne. Evalueringen har
desuden vist, at visse bestemmelser har skabt en unødvendig byrde for både virksomheder og
forbrugere. F.eks. har samtykkereglen, der skal beskytte fortroligheden i forbindelse med
terminaludstyr, ikke opfyldt sit mål, eftersom slutbrugerne stilles over for opfordringer til at
acceptere sporingscookies uden at forstå deres betydning og i visse tilfælde endda udsættes
for, at der anbringes cookies uden deres samtykke. Samtykkereglen er på den ene side for
omfattende, da den også dækker fremgangsmåder, der ikke griber ind i privatlivets fred, og på
den anden ikke omfattende nok, da den ikke klart dækker visse sporingsteknologier (f.eks.
"device fingerprinting"), der muligvis ikke indebærer adgang/opbevaring i udstyret. Endelig
kan det være dyrt for virksomhederne at efterleve reglen.
Evalueringen har vist, at e-databeskyttelsesreglerne stadig har en
merværdi på EU-plan
med
henblik på at nå målet om at beskytte privatlivets fred online på et stadig mere
grænseoverskridende marked for elektronisk kommunikation. Den viste også, at der i det store
hele er
sammenhæng
mellem reglerne og den øvrige relevante lovgivning, selv om der er
påpeget enkelte overlapninger i forhold til den nye generelle forordning om databeskyttelse
(jf. afsnit 1.2).
3.2.
Høringer af interesserede parter
Kommissionen gennemførte en offentlig høring mellem den 12. april og den 5. juli 2016 og
modtog 421 svar
12
. De vigtigste resultater er følgende
13
:
–
Om behovet for særlige regler for den elektroniske kommunikationssektor
vedrørende kommunikationshemmelighed:
83,4 % af de borgere, forbrugere og
civilsamfundsorganisationer, der har reageret på høringen, og 88,9 % af de offentlige
myndigheder mener, at der er behov for særlige regler, mens 63,4 % af
respondenterne fra erhvervslivet er uenige i dette.
Om
udvidelse
af
anvendelsesområdet
til
at
omfatte
nye
kommunikationstjenester ("OTT-tjenester):
76 % af borgerne og civilsamfundet
og 93,1 % af de offentlige myndigheder er enige i, at anvendelsesområdet bør
udvides, mens kun 36,2 % af respondenterne fra erhvervslivet går ind for en sådan
udvidelse.
Om ændring af undtagelserne fra reglen om samtykke til behandling af
trafikdata og lokaliseringsdata:
49,1 % af borgerne, forbrugerne og
civilsamfundsorganisationerne og 36 % af de offentlige myndigheder foretrækker
ikke at udvide undtagelserne, mens 36 % af virksomhederne går ind for udvidede
162 bidrag fra borgere, 33 fra civilsamfundet og forbrugerorganisationerne; 186 fra erhvervslivet og 40
fra offentlige myndigheder, herunder de kompetente myndigheder, der håndhæver e-
databeskyttelsesdirektivet.
Den fuldstændige rapport findes på: https://ec.europa.eu/digital-single-market/news-redirect/37204.
–
–
12
13
DA
6
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0007.png
undtagelser, og to tredjedele af virksomhederne taler for helt at ophæve
bestemmelserne.
–
Om støtte til løsninger, der foreslås på cookiesamtykkeproblemet:
81,2 % af
borgerne og 63 % af de offentlige myndigheder går ind for at pålægge fabrikanter af
terminaludstyr forpligtelser til at markedsføre produkter med indbygget
privatlivsbeskyttelse, der er aktiveret, mens 58,3 % af virksomhederne foretrækker
selv- eller samregulering.
Desuden har Europa-Kommissionen afholdt to workshopper i april 2016 – én for de nationale
kompetente myndigheder og én, som alle interesserede parter kunne deltage i – hvor de
vigtigste spørgsmål i den offentlige høring blev drøftet. De synspunkter, der kom til udtryk
under workshopperne, afspejler resultatet af den offentlige høring.
For at indhente synspunkter fra borgerne blev der gennemført en Eurobarometerundersøgelse
om e-databeskyttelse
14
i hele EU. De vigtigste resultater er følgende
15
:
–
–
–
3.3.
–
78 % mener, at det er meget vigtigt, at personlige oplysninger på deres computer,
smartphone eller tablet kun kan tilgås med deres tilladelse.
72 % siger, at det er meget vigtigt, at fortroligheden af deres e-mails og instant
messaging er garanteret.
89 % tilslutter sig forslaget om, at standardindstillingerne i browsere bør forhindre, at
brugernes oplysninger videregives.
Indhentning og brug af ekspertbistand
Målrettede høringer af EU-ekspertgrupper: Udtalelse fra Artikel 29-Gruppen,
Udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Udtalelse fra
Refit-platformen, BEREC's synspunkter, ENISA's synspunkter samt synspunkter
blandt
medlemmerne
af
Samarbejdsnetværket
for
Håndhævelse
af
Forbrugerbeskyttelse.
Ekstern ekspertbistand, navnlig følgende to undersøgelser:
–
"ePrivacy Directive: assessment of transposition, effectiveness and
compatibility with proposed Data Protection Regulation" (SMART
2013/007116).
"Evaluation and review of Directive 2002/58 on privacy and the electronic
communication sector" (SMART 2016/0080).
Kommissionen har benyttet sig af følgende eksterne ekspertbistand:
–
–
3.4.
Konsekvensanalyse
Der er gennemført en konsekvensanalyse af dette forslag, som Udvalget for Forskriftskontrol
afgav en positiv udtalelse
16
om den 28. september 2016. Som reaktion på udvalgets
anbefalinger indeholder konsekvensanalysen en mere udførlig redegørelse for initiativets
anvendelsesområde, dets sammenhæng med andre retlige instrumenter (den generelle
databeskyttelsesforordning, forslaget om en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation, direktivet om radioudstyr) og behovet for en særskilt retsakt. Beskrivelsen af
14
15
16
2016-Eurobarometerundersøgelse (EB) 443 om e-databeskyttelse (SMART 2016/079).
Den fuldstændige rapport findes på: https://ec.europa.eu/digital-single-market/news-redirect/37205.
http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/?fuseaction=ia.
DA
7
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
referencescenariet er uddybet og præciseret. Analysen af virkningerne er styrket og fremstilles
mere afbalanceret, så beskrivelsen af de forventede udgifter og fordele bliver klarere og mere
udførlig.
Følgende politiske løsningsmodeller er blevet vurderet ud fra kriterierne om effektivitet,
omkostningseffektivitet og sammenhæng:
–
–
–
–
–
Løsningsmodel 1:
Ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger ("blød lovgivning")
Løsningsmodel
2:
Begrænset
styrkelse
fred/kommunikationshemmeligheden samt forenkling
Løsningsmodel
3:
Moderat
styrkelse
fred/kommunikationshemmeligheden samt forenkling
Løsningsmodel
4:
Vidtgående
styrkelse
fred/kommunikationshemmeligheden samt forenkling
Løsningsmodel 5:
Ophævelse af e-databeskyttelsesdirektivet.
af
af
af
privatlivets
privatlivets
privatlivets
Løsningsmodel 3
blev i forbindelse med de fleste aspekter fremhævet som den
foretrukne
løsning
med henblik på at nå målene og samtidig tage hensyn til løsningens effektivitet og
sammenhæng med andre tiltag. De vigtigste fordele er:
–
Beskyttelsen af kommunikationshemmeligheden i forbindelse med elektronisk
kommunikation styrkes, ved at anvendelsesområdet for det retlige instrument
udvides
til
at
omfatte
nye
funktionelt
tilsvarende
elektroniske
kommunikationstjenester. Desuden styrker forordningen slutbrugerens kontrol ved at
præcisere, at samtykke kan udtrykkes ved hjælp af passende tekniske indstillinger.
Beskyttelsen mod uanmodet kommunikation styrkes med indførelsen af et krav om
visning af opkaldende nummer eller et obligatorisk præfiks for
marketingshenvendelser og de øgede muligheder for at blokere for opkald fra
uønskede numre.
Lovrammerne forenkles og præciseres, idet medlemsstaternes råderum begrænses,
forældede bestemmelser ophæves, og undtagelserne fra samtykkereglerne udvides.
–
–
De økonomiske konsekvenser af løsningsmodel 3 forventes generelt at stå i et rimeligt forhold
til formålet med forslaget. Der skabes nye forretningsmuligheder i forbindelse med
behandling af kommunikationsdata for de traditionelle elektroniske kommunikationstjenester,
mens OTT-udbydere underkastes de samme regler. Dette indebærer yderligere omkostninger
for disse udbydere. Ændringen vil dog ikke få nogen væsentlig betydning for de OTT-
udbydere, der allerede arbejder på grundlag af samtykke. Endelig vil virkningen af denne
løsningsmodel ikke kunne mærkes i de medlemsstater, der allerede har udvidet
anvendelsesområdet for samtykkereglerne til at omfatte OTT-udbydere.
Ved at centralisere indhentningen af samtykke i softwaren, såsom internetbrowsere, og
tilskynde brugerne til at vælge deres privatlivsindstillinger, og ved at udvide undtagelserne fra
reglen om samtykke til cookies vil en betydelig del af virksomhederne kunne fjerne
cookiebannere og meddelelser, hvilket kan medføre store besparelser og forenkling.
Imidlertid kan det blive vanskeligere for annoncører, der udsender målrettede onlinereklamer,
at indhente samtykke, hvis en stor del af brugerne vælger indstillingen "afvis
tredjepartscookies". Samtidig fratager den centraliserede indhentning af samtykke ikke
webstedsoperatører muligheden for at opnå godkendelse ved hjælp af individuelle
anmodninger til slutbrugerne og således bevare deres nuværende forretningsmodel. Der vil
DA
8
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0009.png
opstå yderligere omkostninger for nogle udbydere af browsere eller lignende software, da de
vil være nødt til at sørge for privatlivsbeskyttende indstillinger.
Den eksterne undersøgelse har opstillet tre forskellige gennemførelsesscenarier for
løsningsmodel 3, alt afhængigt af hvem der etablerer dialogboksen mellem en bruger, der har
valgt indstillingen "afvis tredjepartscookies" eller "ingen sporing", og de websteder, som
denne bruger besøger, og som gerne vil have brugeren til at genoverveje sit valg. Denne
tekniske opgave kan varetages af følgende parter: 1) software såsom internetbrowsere, 2) den
tredjepart, der foretager sporingen, 3) de enkelte websteder (dvs. de
informationssamfundstjenester, som brugeren har opsøgt). Løsningsmodel 3 vil føre til
samlede besparelser i efterlevelsesomkostningerne set i forhold til referencescenariet på 70 %
(948,8 mio. EUR) i det første gennemførelsesscenarie (browserløsningen), der er
implementeret i nærværende forslag. Omkostningsbesparelserne ville være lavere i de andre
scenarier. Da de samlede besparelser overvejende skyldes et meget betydeligt fald i antallet af
berørte virksomheder, vil de forventede efterlevelsesomkostninger for den enkelte
virksomhed – i gennemsnit – være højere end i dag.
3.5.
Målrettet regulering og forenkling
De politiske tiltag, der foreslås i den foretrukne løsningsmodel, opfylder målet om forenkling
og begrænsning af den administrative byrde i overensstemmelse med resultaterne af Refit-
evalueringen og udtalelsen fra Refit-platformen
17
.
Refit-platformen har fremsat tre sæt anbefalinger for Kommissionen:
–
–
–
Beskyttelsen af borgernes privatliv bør styrkes, ved at e-databeskyttelsesdirektivet
bringes i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse.
Beskyttelsen af borgerne mod uanmodet markedsføring bør gøres mere effektiv ved
at udvide undtagelserne fra samtykkereglen vedrørende cookies.
Kommissionen bør gribe ind over for problemer med gennemførelsen på nationalt
plan og fremme udvekslingen af bedste praksis blandt medlemsstaterne.
Teknologineutrale definitioner, der vil kunne dække nye tjenester og teknologier for
at sikre, at forordningen er fremtidssikret.
Bestemmelserne om sikkerhed ophæves for at undgå overlapning i lovgivningen.
Anvendelsesområdet præciseres for at bidrage til at udrydde/begrænse risikoen for, at
reglerne gennemføres forskelligt i medlemsstaterne (punkt 3 i udtalelsen).
Samtykkereglen om brug af cookies og andre identifikatorer præciseres og forenkles
som forklaret i afsnit 3.1 og 3.4 (punkt 2 i udtalelsen).
Tilsynsmyndighederne er de samme som de myndigheder, der skal håndhæve den
generelle forordning om databeskyttelse, og sammenhængsmekanismen i den
generelle forordning om databeskyttelse finder anvendelse.
Indvirkning på de grundlæggende rettigheder
Hovedpunkterne i forslaget er:
–
–
–
–
–
3.6.
Forslaget har til formål at styrke beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger, der
behandles i forbindelse med elektronisk kommunikation, i overensstemmelse med artikel 7 og
8 i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, samt at øge
17
http://ec.europa.eu/smart-regulation/refit/refit-platform/docs/recommendations/opinion_comm_net.pdf.
DA
9
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
retssikkerheden. Forslaget supplerer og præciserer den generelle forordning om
databeskyttelse. En effektiv beskyttelse af kommunikationshemmeligheden er afgørende for
udøvelsen af ytrings- og informationsfriheden og andre beslægtede rettigheder, såsom retten
til beskyttelse af personoplysninger og retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for Unionens budget.
5.
5.1.
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen vil overvåge anvendelsen af forordningen og forelægge en rapport om
evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg hvert tredje år. I disse rapporter, der vil blive offentliggjort, vil der blive gjort rede
for, hvordan forordningen anvendes og håndhæves i praksis.
5.2.
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Kapitel I indeholder de generelle bestemmelser: Genstand (artikel 1), anvendelsesområde
(artikel 2 og 3) og definitioner, herunder henvisninger til relevante definitioner fra andre EU-
instrumenter, herunder den generelle forordning om databeskyttelse.
Kapitel II indeholder de centrale bestemmelser, som sikrer fortroligheden af elektronisk
kommunikation (artikel 5), og fastsætter, til hvilke begrænsede formål elektroniske
kommunikationsoplysninger må behandles, samt betingelserne for en sådan behandling
(artikel 6 og 7). Kapitlet indeholder også bestemmelser, der har til formål at beskytte
terminaludstyr ved i) at sikre integriteten af de oplysninger, der opbevares i det, og ii) at
beskytte oplysninger, der udsendes af terminaludstyr, da disse kan muliggøre identifikation af
slutbrugeren (artikel 8). Endelig fastsætter artikel 9 nærmere bestemmelser om indhentning af
samtykke fra slutbrugerne, der udgør et centralt retligt grundlag i denne forordning, idet der
udtrykkeligt henvises til definitionen af samtykke og betingelserne herfor i den generelle
forordning om databeskyttelse, mens artikel 10 indfører en forpligtelse for udbydere af
software, der muliggør elektronisk kommunikation, til at hjælpe slutbrugerne til at træffe
formålstjenlige valg om privatlivsindstillingerne. Artikel 11 indeholder nærmere
bestemmelser om, til hvilke formål og under hvilke betingelser medlemsstaterne kan
indskrænke de ovennævnte bestemmelser.
Kapitel III omhandler slutbrugernes ret til at have kontrol med afsendelse og modtagelse af
elektronisk kommunikation med henblik på at beskytte deres privatliv: i) slutbrugernes ret til
at forhindre visning af opkaldende nummer for at sikre anonymitet (artikel 12), samt
begrænsningerne i denne ret (artikel 13); og ii) en forpligtelse for udbydere af offentligt
tilgængelig nummerbaseret interpersonel kommunikation til at give mulighed for at begrænse
modtagelsen af uønskede opkald (artikel 14). Dette kapitel fastsætter også betingelserne for
opførelse af slutbrugere i offentligt tilgængelige fortegnelser (artikel 15) og de betingelser,
hvorunder der kan foretages uanmodede henvendelser med henblik på direkte markedsføring
(artikel 17). Det vedrører desuden sikkerhedsrisici og fastsætter krav om, at udbydere af
elektroniske kommunikationstjenester advarer brugerne i tilfælde af en særlig risiko, der kan
bringe sikkerheden i deres net og tjenester i fare. Kravene vedrørende sikkerhed i den
generelle forordning om databeskyttelse og i den europæiske kodeks for elektronisk
kommunikation finder anvendelse på udbydere af elektroniske kommunikationstjenester.
DA
10
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
Kapitel IV indeholder bestemmelser om tilsyn og håndhævelse af denne forordning, som
overlades til de tilsynsmyndigheder, der har ansvar for håndhævelsen af den generelle
forordning om databeskyttelse, i betragtning af den tætte forbindelse mellem de generelle
spørgsmål om databeskyttelse og kommunikationshemmeligheden (artikel 18). Det
Europæiske Databeskyttelsesråds beføjelser udvides (artikel 19), og samarbejds- og
sammenhængsmekanismen i den generelle forordning om databeskyttelse finder anvendelse i
tilfælde af grænseoverskridende spørgsmål vedrørende denne forordning (artikel 20).
Kapitel V indeholder bestemmelser om de forskellige retsmidler, der er til rådighed for
slutbrugerne (artiklerne 21 og 22), og de sanktioner, der kan pålægges (artikel 24), herunder
de generelle betingelser for pålæggelse af administrative bøder (artikel 23).
Kapitel VI vedrører vedtagelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i
overensstemmelse med traktatens artikel 290 og 291.
Endelig indeholder kapitel VII de afsluttende bestemmelser i forordningen: ophævelse af e-
databeskyttelsesdirektivet, tilsyn og evaluering, ikrafttræden og anvendelse. I forbindelse med
revisionen vil Kommissionen bl.a. vurdere, om en særskilt retsakt er fortsat nødvendig set i
lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling og under hensyntagen til den første
evaluering af forordning (EU) 2016/679, som skal foreligge senest den 25. maj 2020.
DA
11
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0012.png
2017/0003 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med
elektroniske kommunikation og om ophævelse af direktiv 2002/58/EF (forordning om
databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16 og
114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
2
,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
3
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I artikel 7 af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
("chartret") beskyttes enhvers ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og
sin kommunikation. Respekt for ens private kommunikation er en væsentlig del af
denne rettighed. Fortroligheden af elektronisk kommunikation sikrer, at udvekslingen
af oplysninger mellem parter og det eksterne element af denne type kommunikation,
herunder hvornår oplysningerne er sendt, hvorfra, og til hvem, ikke åbenbares for
andre end de parter, der er involveret i kommunikationen. Fortrolighedsprincippet bør
omfatte alle nuværende og fremtidige kommunikationsmidler, herunder telefonopkald,
internetadgang, instant messaging-applikationer, e-mail, internettelefonopkald og
private beskeder sendt gennem sociale medier.
Indholdet af elektronisk kommunikation kan åbenbare yderst følsomme oplysninger
om de fysiske personer, der er involveret i kommunikationen, fra personlige oplevelser
og følelser til sygdomstilstande, seksuel orientering og politiske synspunkter, som hvis
de åbenbares, vil kunne medføre personlig og social skade, økonomiske tab eller
forlegenhed. Ydermere kan metadata afledt fra elektronisk kommunikation også
videregive meget følsomme og personlige oplysninger. Disse metadata omfatter,
hvilke numre der er ringet til, hvilke websteder der er besøgt, geografisk placering,
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
(2)
1
2
3
DA
12
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0013.png
tidspunkt, dato og varighed af et foretaget opkald osv., og gør det muligt at drage
nøjagtige konklusioner vedrørende privatlivet for de personer, der har været involveret
i den elektroniske kommunikation, som f.eks. deres social forhold, deres vaner og
hverdagsaktiviteter, deres interesser, deres smag osv.
(3)
Elektroniske kommunikationsdata kan også videregive oplysninger om juridiske
personer, som f.eks. forretningshemmeligheder eller andre følsomme oplysninger, som
har økonomisk værdi. Derfor bør bestemmelserne i denne forordning finde anvendelse
på både fysiske og juridiske personer. Endvidere bør denne forordning sikre, at
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
4
også
finder anvendelse for slutbrugere, som er juridiske personer. De omfatter bl.a.
definitionen af samtykke i forordning (EU) 2016/679. Når der henvises til samtykke
fra en slutbruger, herunder juridiske personer, bør denne definition finde anvendelse.
Ydermere bør juridiske personer have samme rettigheder som slutbrugere, der er
fysiske personer, for så vidt angår tilsynsmyndighederne, og endvidere bør
tilsynsmyndighederne i henhold til denne forordning også være ansvarlige for
overvågningen af forordningens anvendelse på juridiske personer.
I henhold til artikel 8, stk. 1, i chartret og artikel 16, stk. 1, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde har enhver ret til beskyttelse af personoplysninger,
der vedrører den pågældende. I forordning (EU) 216/679 fastsættes regler om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
regler om fri udveksling af personoplysninger. Elektroniske kommunikationsdata kan
omfatte personoplysninger som defineret i forordning (EU) 2016/679.
Bestemmelserne i denne forordning præciserer og komplementerer de generelle regler
om beskyttelse af personoplysninger, som er fastsat i forordning (EU) 2016/679, for så
vidt angår elektroniske kommunikationsdata, der kan betegnes som personoplysninger.
Denne forordning sænker derfor ikke beskyttelsesniveauet for fysiske personer i
henhold til forordning (EU) 2016/679. Behandling af elektroniske
kommunikationsdata
foretaget
af
leverandører
af
elektroniske
kommunikationstjenester bør kun være tilladt i overensstemmelse med denne
forordning.
Selv om principperne og de vigtigste bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/58/EF
5
fortsat er fornuftige, har direktivet ikke helt fulgt med den
teknologiske og markedsmæssige udvikling, hvilket fører til en usammenhængende
eller utilstrækkelig beskyttelse af privatlivets fred og fortrolighed i forbindelse med
elektronisk kommunikation. Denne udvikling omfatter indtræden på markedet af
elektroniske kommunikationstjenester, som set fra et forbrugerperspektiv kan erstatte
traditionelle tjenester, men som ikke skal overholde de samme regler. En anden
udvikling vedrører nye teknikker, som gør det muligt at overvåge slutbrugernes
onlineadfærd, hvilket ikke er omfattet af direktiv 2002/58/EF. Direktiv 2002/58/EF
bør derfor ophæves og erstattes af nærværende forordning.
(4)
(5)
(6)
4
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1-88).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
(direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
DA
13
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0014.png
(7)
Det bør være tilladt for medlemsstaterne inden for rammerne af nærværende
forordning at bevare eller indføre nationale bestemmelser, som yderligere præciserer
og tydeliggør anvendelsen af reglerne i nærværende forordning med henblik på at
sikre effektiv anvendelse og fortolkning af disse regler. Derfor bør den skønsmargin,
som medlemsstaterne har i den forbindelse, tage hensyn til balancen mellem
beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og elektroniske
kommunikationsdatas fri bevægelighed.
Nærværende forordning bør finde anvendelse på leverandører af elektroniske
kommunikationstjenester, på leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser og på
leverandører af software, som muliggør elektronisk kommunikation, herunder søgning
og fremvisning af oplysninger på internettet. Denne forordning bør også finde
anvendelse på fysiske og juridiske personer, der anvender elektroniske
kommunikationstjenester til at sende kommercielle direkte markedsføringsmeddelelser
eller til at indsamle oplysninger om eller lagret på slutbrugerens terminaludstyr.
Denne forordning bør finde anvendelse på elektroniske kommunikationsdata, der
behandles i forbindelse med levering og anvendelse af elektroniske
kommunikationstjenester i Unionen, uanset om behandlingen finder sted i Unionen
eller ej. For ikke at snyde slutbrugerne i Unionen for effektiv beskyttelse, bør
forordningen også finde anvendelse på elektroniske kommunikationsdata, der
behandles i forbindelse med levering af elektroniske kommunikationstjenester uden
for Unionen til slutbrugere i Unionen.
Radioudstyr og tilhørende software der bringes i omsætning på Unionens indre
marked, skal overholde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU
6
. Denne
forordning bør ikke påvirke anvendelsen af eventuelle andre krav i direktiv
2014/53/EU eller Kommissionens beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
henhold til direktiv 2014/53/EU, hvoraf det kræves, at specifikke
radioudstyrskategorier eller -klasser sikrer, at slutbrugerens personoplysninger og
privatliv er beskyttet.
Tjenester der bruges til at kommunikere, og de tekniske metoder til at sikre dette, har
udviklet sig meget. I stedet for traditionelle taletelefonitjenester, tekstbeskeder (sms)
og e-mailtjenester anvender slutbrugerne i stigende grad funktionelt tilsvarende
onlinetjenester som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-
mailtjenester. For at sikre en effektiv og ens beskyttelse af slutbrugere, når de
anvender funktionelt tilsvarende tjenester, anvendes den definitionen af elektroniske
kommunikationstjenester, som er fastsat i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
en europæiske kodeks for elektronisk kommunikation
7
] i denne forordning. Denne
definition omfatter ikke kun internetadgangstjenester og tjenester, som helt eller delvis
består i overføring af signaler, men også interpersonelle kommunikationstjenester,
som kan være nummerbaserede, som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og
webbaserede e-mailtjenester. Beskyttelse af kommunikationshemmeligheden er også
væsentlig for interpersonelle kommunikationstjenester, som understøtter andre
tjenester, og derfor bør denne type tjenester, der også har til formål at kommunikere,
være omfattet af denne forordning.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv
1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62).
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation (omarbejdning) (COM/2016/0590 final - 2016/0288 (COD)).
(8)
(9)
(10)
(11)
6
7
DA
14
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
(12)
Netforbundne apparater og maskiner kommunikerer i stadig større grad med hverandre
ved hjælp af elektroniske kommunikationsnet (tingenes internet). Transmission af
kommunikation mellem maskiner omfatter overføring af signaler via et net, og det
udgør derfor sædvanligvis en elektronisk kommunikationstjeneste. For at sikre fuld
beskyttelse af retten til privatlivets fred og kommunikationshemmelighed samt for at
fremme et sikkert tingenes internet, som man kan have tillid til, på det digitale indre
marked, er der behov for at præcisere, at denne forordning finder anvendelse på
videregivelse af kommunikation mellem maskiner. Derfor bør princippet om
kommunikationshemmelighed, som er bevaret i denne forordning, finde anvendelse på
transmission af kommunikation mellem maskiner. Der kan også vedtages specifikke
sikkerhedsmekanismer i henhold til sektorspecifik lovgivning, som f.eks. direktiv
2014/53/EU.
Udviklingen af hurtige og effektive trådløse teknologier har bidraget til øget adgang til
offentlig internetadgang gennem trådløse net, som kan tilgås af alle i offentlige og
halvprivate områder, som f.eks. "hotspots" forskellige steder i byer, stormagasiner,
indkøbscentre og på hospitaler. I det omfang disse kommunikationsnet tilbydes til en
udefineret gruppe af slutbrugere bør fortroligheden af den kommunikation, der sendes
gennem sådanne net, beskyttes. Det forhold, at trådløse elektroniske
kommunikationstjenester kan understøtte andre tjenester, bør ikke være til hinder for,
at kommunikationsdata beskyttes eller at denne forordning finder anvendelse.
Forordningen bør derfor finde anvendelse på elektroniske kommunikationsdata, der
anvender elektroniske kommunikationstjenester og offentlige kommunikationsnet.
Forordningen bør derimod ikke finde anvendelse på lukkede grupper af slutbrugere,
som f.eks. virksomhedsnet, hvor adgangen er begrænset til personer, som er tilknyttet
virksomheden.
Elektroniske kommunikationsdata bør defineres på en så tilstrækkeligt omfattende og
teknologineutral måde, at enhver oplysning om sendt eller udvekslet indhold
(elektronisk kommunikationsindhold) og oplysninger om slutbrugeren af de
elektroniske kommunikationstjenester kan behandles med henblik på at videresende,
distribuere eller muliggøre udveksling af elektronisk kommunikationsindhold,
herunder data til at spore og identificere kilden til og modtageren af en
kommunikation, geografisk placering og dato, tid, varighed og kommunikationstypen.
Uanset om signaler eller tilhørende data overføres ved hjælp af trådforbindelse,
radiobølger, lyslederteknik eller elektromagnetiske midler, herunder satellitnet,
kabelnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder i internettet) og
mobilnet, samt elkabelsystemer, bør de data, der har at gøre med sådanne signaler,
betragtes som elektroniske kommunikationsmetadata og følgelig være omfattet af
bestemmelserne i denne forordning. Elektroniske kommunikationsmetadata kan
omfatte oplysninger, som er en del af abonnementet på en tjeneste, hvis disse
oplysninger behandles med henblik på at videresende, distribuere eller muliggøre
udveksling af elektronisk kommunikationsindhold.
Elektroniske kommunikationsdata bør behandles fortroligt. Det betyder, at indblanding
i videresendelsen af elektroniske kommunkationsdata, uanset om dette sker ved
menneskelig indgriben eller ved maskiners automatiske behandling, er forbudt uden
samtykke fra alle de kommunikerende parter. Forbuddet mod at opfange
kommunikationsdata bør finde anvendelse under overføringen af disse, dvs. indtil den
modtager, som den elektroniske kommunikation er rettet til, har modtaget den.
Opfangning af elektroniske kommunikationsdata kan f.eks. finde sted, hvis andre end
de kommunikerende parter aflytter opkald, læser, skanner eller opbevarer indhold fra
(13)
(14)
(15)
DA
15
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
elektronisk kommunikation eller tilhørende metadata med andre formål end at
gennemføre kommunikationen. Opfangning finder også sted, når tredjeparter
overvåger, hvilke websteder der er besøgt, hvornår besøgene har fundet sted,
interaktion med andre osv. uden den pågældende slutbrugers samtykke. Efterhånden
som teknologien har udviklet sig, er de tekniske muligheder for at opfange data blevet
flere. Mulighederne strækker sig fra installation af udstyr, der indsamler data fra
terminaludstyr i udvalgte områder, som f.eks. de såkaldte IMSI-catchere
(Internationale Mobile Subscriber Identity), til programmer og teknikker, der i al
hemmelighed overvåger internetvaner med henblik på at skabe profiler for slutbrugere.
Andre eksempler på dataopfangning omfatter nyttelastdata eller indholdsdata fra
ukrypterede trådløse net og routere, herunder internetvaner, uden slutbrugerens
samtykke.
(16)
Det er ikke hensigten, at forbuddet mod at lagre oplysninger skal forbyde nogen
automatisk, mellemliggende og kortvarig lagring af disse oplysninger, når blot
lagringen udelukkende sker med henblik på at gennemføre transmissionen i de
elektroniske kommunikationsnet. Det bør ikke forhindre hverken behandlingen af
elektroniske kommunikationsdata, som sikrer elektroniske kommunikationstjenesters
sikkerhed og kontinuitet, herunder kontrol af sikkerhedstrusler som forekomsten af
malware, eller behandlingen af metadata til at opfylde de nødvendige krav til
tjenestekvalitet, som f.eks. latency, jitter osv.
Behandlingen af elektroniske kommunikationsdata kan være til gavn for
virksomheder, forbrugere og samfundet som helhed. I forhold til direktiv 20002/58/EF
udvider denne forordning leverandører af elektroniske kommunikationstjenesters
mulighed for at behandle elektroniske kommunikationsmetadata med baggrund i
slutbrugernes samtykke. Slutbrugere finder det imidlertid meget vigtigt, at deres
kommunikation er fortrolig, herunder deres onlineaktiviteter, og de vil kontrollere
brug af elektroniske kommunikationsdata til andre formål end til at gennemføre
kommunikationen. Derfor bør denne forordning kræve, at leverandører af elektroniske
kommunikationstjenester indhenter slutbrugernes samtykke til at behandle
elektroniske kommunikationsmetadata, som bør omfatte data om apparaters placering,
der genereres med henblik på at give og bevare adgang og forbindelse til en tjeneste.
Lokaliseringsdata, der generes i forbindelse med andet end levering af elektroniske
kommunikationstjenester, bør ikke betragtes som metadata. Eksempler på kommerciel
anvendelse af elektroniske kommunikationsmetadata hos leverandører af elektroniske
kommunikationstjenester kan omfatte levering af "heatmaps", en geografisk
fremstilling af data, hvor farver bruges til at angive, at der findes personer i området.
For at kunne vise trafikbevægelserne i visse retninger i løbet af en bestemt periode, er
det nødvendigt med en identifikator, der kan forbinde personers positioner i bestemte
intervaller. Denne identifikator ville mangle, hvis der blev indsamlet anonyme data, og
derfor ville disse bevægelser ikke kunne vises. Denne type brug af elektroniske
kommunikationsmetadata kunne f.eks. være til gavn for offentlige myndigheder og
offentlige transportvirksomheder i forbindelse med beslutninger om, hvor ny
infrastruktur skal opføres baseret på brugen af og presset på eksisterende infrastruktur.
Hvis det er sandsynligt, at en type behandling af elektroniske
kommunikationsmetadata, navnlig i form af brug af nye teknologier og under
hensyntagen til behandlingens karakter, omfang, sammenhæng og formål, vil medføre
en højere risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, bør der
gennemføres en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse, og eventuelt en høring
ved tilsynsmyndigheden forud for behandlingen, jf. artikel 45 og 36 i forordning (EU)
2016/679.
(17)
DA
16
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
(18)
Slutbrugere kan give samtykke til behandling af deres metadata med henblik på at
modtage specifikke tjenester som f.eks. beskyttelse mod bedrageri (gennem analyse i
realtid af forbrugsdata, placering og kundekonti). I den digitale økonomi leveres
tjenester ofte til gengæld for andre modydelser end penge, f.eks. ved at brugerne bliver
udsat for reklamer. I denne forordning bør en slutbrugers samtykke, uanset om denne
er en fysisk eller en juridisk person, have samme betydning og være underlagt samme
betingelser som den registreredes samtykke i henhold til forordning (EU) 2016/679.
Basal bredbåndadgang til internettjenester og talekommunikationstjenester bør anses
for at være grundlæggende tjenester, som gør individer i stand til at kommunikere og
få gavn af fordelene ved den digitale økonomi. Samtykke til behandling af data fra
internettet eller brug af talekommunikation er ugyldigt, hvis den registrerede ikke har
et reelt og frit valg eller ikke kan afvise eller tilbagetrække sit samtykke, uden at det er
til skade for den pågældende.
Indholdet af elektronisk kommunikation vedrører kernen i den grundlæggende ret til
respekt for privatliv og familieliv, hjem og kommunikation, som er beskyttet i medfør
af chartrets artikel 7. Indblanding i indholdet af elektronisk kommunikation bør kun
være tilladt på meget klart definerede betingelser, af hensyn til specifikke formål og
den tilstrækkeligt beskyttet mod misbrug. Denne forordning giver leverandører af
elektroniske kommunikationstjenester mulighed for at behandle elektroniske
kommunikationsdata i transit med informeret samtykke fra alle de pågældende
slutbrugere. Leverandører må f.eks. tilbyde tjenester, som medfører skanning af e-
mails med henblik på at fjerne foruddefineret materiale. På grund af følsomheden af
kommunikationernes indhold antages det i denne forordning, at behandling af
indholdsdata vil medføre højere risiko for fysiske personers rettigheder og
frihedsrettigheder. Når denne type data behandles, bør leverandøren af den
elektroniske kommunikationstjeneste altid høre tilsynsmyndigheden inden
behandlingen. Denne høring bør ske i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2 og 3, i
forordning (EU) 2016/679. Denne antagelse omfatter ikke behandling af indholdsdata
med henblik på at levere en tjeneste til slutbrugeren, som denne har bedt om, hvis
slutbrugeren har givet samtykke til behandlingen, og den udføres med henblik på de
formål og den varighed, der er strengt nødvendig og hensigtsmæssig til levering af en
sådan tjeneste. Efter det elektroniske kommunikationsindhold er blevet sendt af
slutbrugeren og modtaget af den eller de tiltænkte slutbruger eller slutbrugere, må det
lagres eller opbevares af slutbrugeren, slutbrugerne eller en tredjepart, der er betroet af
dem til at lagre eller opbevare sådanne data. Enhver behandling af dataene skal leve op
til forordning (EU) 2016/679.
Terminaludstyr tilhørende slutbrugere af elektroniske kommunikationsnet og
eventuelle oplysninger vedrørende brugen af dette terminaludstyr er, uanset om det
opbevares på eller udsendes af udstyret, om oplysninger udbedes af eller behandles
med henblik på at gøre udstyret i stand til at opnå forbindelse til et andet apparat og
eller andet netværksudstyr, en del af slutbrugernes privatsfære, som skal beskyttelse i
henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den
europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder. Eftersom dette udstyr indeholder eller behandler oplysninger, som
kan afsløre detaljer om en persons følelsesmæssige, politiske og sociale indstilling,
herunder meddelelsers indhold, billeder, fysiske personers placering ved brug af
apparatets GPS-funktioner, kontaktlister og andre oplysninger, som allerede er lagret
på apparatet, kræver oplysninger vedrørende dette udstyr øget beskyttelse af
privatlivets fred. Endvidere kan såkaldt spionsoftware, såkaldte web bugs, skjulte
identifikatorer, sporingscookies og andre tilsvarende uønskede sporingsværktøjer
(19)
(20)
DA
17
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
komme ind i slutbrugerens terminaludstyr uden dennes viden for at skaffe adgang til
oplysninger, for at lagre skjulte oplysninger eller for at spore brugerens aktiviteter. Der
kan også fjernindsamles oplysninger vedrørende slutbrugerens apparat med henblik på
identificering og sporing ved hjælp af teknikker som det såkaldte "device
fingerprinting", hvilket ofte sker uden slutbrugerens viden, og det kan alvorligt krænke
disse slutbrugeres privatliv. Teknikker som i det skjulte overvåger slutbrugeres
handlinger, f.eks. ved at spore deres aktiviteter på internettet eller placeringen af deres
terminaludstyr, eller som undergraver funktionsevnen af slutbrugerens terminaludstyr,
udgør en alvorlig trussel for slutbrugeres privatliv. Derfor bør indblanding i
slutbrugerens terminaludstyr kun være tilladt med slutbrugerens samtykke og med
specifikke gennemsigtige mål for øje.
(21)
Undtagelser fra forpligtelsen til at indhente samtykke med henblik på at gøre brug af
behandlings- og lagringsfunktionerne i terminaludstyr eller på at tilgå oplysninger,
som er lagret på terminaludstyr, bør være begrænset til situationer, der ikke omfatter
nogen eller kun en meget begrænset krænkelse af privatlivets fred. Der bør f.eks. ikke
kræves samtykke til at foretage teknisk lagring eller til at give adgang, som er strengt
nødvendig og hensigtsmæssig med det legitime formål at muliggøre brugen af en
specifik tjeneste, som slutbrugeren udtrykkeligt har bedt om. Dette kan f.eks. gælde
lagring af cookies af en sessions varighed fra et websted for at holde styr på
slutbrugerens input ved udfyldelse af onlineformularer over flere sider. Cookies kan
også være et legitimt og brugbart værktøj til f.eks. at måle trafikken på et websted.
Udbydere i informationssamfundet, der beskæftiger sig med kontrol af konfigurationer
med henblik på at levere en tjeneste i overensstemmelse med slutbrugerens
indstillinger og logning af det forhold, at slutbrugerens apparat ikke er i stand til at
modtage det indhold, som slutbrugeren har bedt om, bør ikke forstås som adgang til et
apparat eller brug af apparatets behandlingskapacitet.
Metoderne til at oplyse slutbrugerne og indhente deres samtykke bør være så
brugervenlige som muligt. På grund af den allestedsnærværende brug af
sporingscookies og andre sporingsteknikker anmodes slutbrugerne i stadigt større
omfang om at give samtykke til at lagre sådanne cookies på deres terminaludstyr. Som
følge heraf bliver slutbrugerne overbebyrdet med anmodninger om samtykke. Brugen
af tekniske midler til at indhente samtykke, f.eks. gennem gennemsigtige og
brugervenlige indstillinger, kan hjælpe med at løse dette problem. Forordningen bør
derfor give mulighed for at give samtykke ved hjælp af hensigtsmæssig indstilling af
en browser eller en anden applikation. De valg, som slutbrugerne træffer, når de
foretager deres generelle privatlivsindstillinger i en browser eller en anden applikation,
bør være bindende og kunne gøres gældende over for eventuelle tredjeparter.
Internetbrowsere er en type softwareprogram, der giver mulighed for at hente og
fremvise oplysninger fra internettet. Andre typer applikationer, som f.eks.
applikationer, der giver mulighed for at ringe og sende beskeder eller for GPS-
navigation, har samme funktionalitet. Internetbrowsere formidler meget af, hvad der
sker mellem slutbrugeren og et websted. Set ud fra dette perspektiv har
internetbrowsere en god mulighed for at spille en aktiv rolle i at hjælpe slutbrugeren
med at kontrollere flowet af oplysninger til og fra terminaludstyret. Internetbrowsere
kan bruges som dørvogtere og hjælpe slutbrugerne med at forhindre, at oplysninger fra
deres terminaludstyr (f.eks. smartphones, tablets eller computere) tilgås eller lagres.
Principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger blev
kodificeret i artikel 25 i forordning (EU) 2016/679. Standardindstillingerne for cookies
er på nuværende tidspunkt i de fleste browsere angivet til "accepter alle cookies".
(22)
(23)
DA
18
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
Derfor bør leverandører af software, som gør det muligt at hente og fremvise
oplysninger fra internettet, være forpligtet til at konfigurere softwaren således, at den
giver mulighed for at forhindre tredjeparter i at lagre oplysninger på terminaludstyret,
hvilket ofte gengives som "afvis cookies fra tredjeparter". Slutbrugere bør have
adgang til et sæt privatlivsindstillinger, der strækker sig fra højere sikkerhed (f.eks.
"accepter aldrig cookies") til lavere (f.eks. "accepter altid cookies"), men også har et
mellemniveau (f.eks. "afvis cookies fra tredjeparter" eller "accepter kun
førstepartscookies"). Disse privatlivsindstillinger bør præsenteres på en let synlig og
forståelig måde.
(24)
For at internetbrowsere skal kunne indhente slutbrugerens samtykke som defineret i
forordning (EU) 2016/679 til f.eks. lagring af sporingscookies fra tredjeparter, bør de
bl.a. kræve en klar bekræftelse fra terminaludstyrets slutbruger, som betyder, at
slutbrugeren udtrykker sin frivillige, specifikke, informerede og utvetydige enighed i,
at sådanne cookies lagres og kan tilgås på terminaludstyret. En sådan handling kan
betragtes som bekræftende, hvis slutbrugeren f.eks. aktivt skal vælge "accepter
cookies fra tredjeparter" for at bekræfte deres enighed i valget, og denne gives de
nødvendige oplysninger til at kunne træffe valget. Med henblik herpå er det
nødvendigt at kræve af softwareleverandører, der muliggør adgang til internettet, at
slutbrugerne i installationsøjeblikket informeres om muligheden for at vælge mellem
de forskellige privatlivsindstillinger, og at de foretager et valg. Oplysningerne bør ikke
afskrække slutbrugerne fra at vælge strengere privatlivsindstillinger, og de bør omfatte
relevant information om de risici, der er forbundet med at tillade lagring af
tredjepartscookies på computeren, herunder indsamling af registreringer over tid af en
persons browsinghistorik og anvendelsen af sådanne registreringer til at målrette
reklamer. Internetbrowsere opfordres til at gøre det let for slutbrugere at ændre
privatlivsindstillingerne når som helst under brug og give brugeren mulighed for at
gøre undtagelser eller lave en positivliste over visse websteder eller specificere, for
hvilke websteder tredjepartscookies altid eller aldrig er tilladt.
Adgang til elektroniske kommunikationsnet kræver, at der jævnligt udsendes bestemte
datapakker for at opdage eller bevare en forbindelse til netværket eller til andre
apparater på netværket. Endvidere skal apparater have tildelt en unik adresse, så de
kan identificeres på netværket. Trådløse standarder og mobiltelefonstandarder
involverer ligeledes udsendelse af aktive signaler, som indeholder unikke
identifikatorer som f.eks. MAC-adresse, IMEI-nummer (international identitet for
mobilstationsudstyr), IMSI-nummer osv. En enkelt trådløs basisstation (dvs. en sender
og modtager) som f.eks. et trådløst adgangspunkt, har et specifikt område, inden for
hvilket sådanne oplysninger kan opfanges. Der er opstået tjenesteudbydere, som
tilbyder sporingstjenester baseret på skanning af oplysninger vedrørende udstyr med
diverse funktioner, herunder optælling af personer, indsamling af oplysninger om,
hvor mange der venter i kø, registrering af antallet af personer i et specifikt område,
osv. Disse oplysninger kan bruges til andre mere nærgående formål, som f.eks. at
sende reklamer med individualiserede tilbud til slutbrugere, når de går ind i butikker.
Selv om nogle af funktionerne ikke medfører store private risici, er der andre, der gør,
f.eks. dem som omfatter sporing af personer over tid, herunder gentagne besøg til
specifikke steder. Leverandører, der anvender en sådan praksis, bør på fremtrædende
steder i udkanten af det pågældende område informere slutbrugerne herom, inden de
går ind i det afgrænsede område, hvor denne teknologi anvendes, om formålet med
indsamlingen af oplysninger, om hvem der er ansvarlig for den og om eventuelle
foranstaltninger, slutbrugeren af terminaludstyret kan træffe med henblik på at
minimere eller standse indsamlingen af oplysninger. Der bør gives yderligere
(25)
DA
19
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
oplysninger, hvis der indsamles personoplysninger i henhold til artikel 13 i forordning
(EU) 2016/679.
(26)
Når behandling af elektroniske kommunikationsdata på vegne af leverandører af
elektroniske
kommunikationstjenester
omfattet
af
denne
forordnings
anvendelsesområde, bør forordningen give Unionen og medlemsstaterne mulighed for
på særlige betingelser ved lov at begrænse visse forpligtelser og rettigheder, når en
sådan begrænsning udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et
demokratisk samfund for at sikre bestemte offentlige interesser, herunder den
nationale sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed og forebyggelse,
efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse
af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod
den offentlige sikkerhed og andre af Unionens eller en medlemsstats
samfundsinteresser, navnlig Unionens eller en medlemsstats væsentlige økonomiske
eller finansielle interesser, eller kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, der er
forbundet med offentlig myndighedsudøvelse for sådanne interesser. Dette direktiv bør
derfor ikke berøre medlemsstaternes mulighed for lovligt at opfange elektronisk
kommunikation eller træffe andre foranstaltninger, hvis de er nødvendige og
forholdsmæssige for at sikre ovennævnte offentlige interesser i overensstemmelse med
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol og Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Leverandører
af
elektroniske
kommunikationstjenester bør sørge for hensigtsmæssige procedurer, der letter legitime
anmodninger fra de kompetente myndigheder, og hvor det er relevant også under
hensyntagen til den rolle, den i artikel 3, stk. 3, udpegede repræsentant spiller.
For så vidt angår nummervisningsfunktionen er det nødvendigt at beskytte den
opkaldende parts ret til at forhindre, at det nummer, hvorfra opkaldet foretages,
identificeres, og den opkaldte parts ret til at afvise opkald fra uidentificerede numre.
Visse slutbrugere, herunder særligt hjælpetjenester og lignende, har en interesse i at
sikre deres opkald fuld anonymitet. For så vidt angår identifikation af opkaldte numre
er det nødvendigt at beskytte den opkaldte parts ret til og legitime interesse i at
suspendere identifikationen af det nummer, som den opkaldende part faktisk er
tilsluttet.
Det er i særlige tilfælde berettiget at suspendere en blokering af denne funktion.
Slutbrugernes ret til beskyttelse af privatlivets fred med hensyn til
nummervisningsfunktionen bør begrænses, når dette er nødvendigt for at spore
generende opkald, og med hensyn til nummervisningsfunktionen og lokaliseringsdata,
når dette er nødvendigt, for at nødtjenester, som f.eks. eCall, kan udføre deres opgaver
så effektivt som muligt.
Der findes teknologi, som på forskellig vis gør leverandører af elektroniske
kommunikationstjenester i stand til at begrænse slutbrugeres modtagelse af uønskede
opkald, herunder "tavse opkald" og andre bedrageriske og generende opkald.
Leverandører af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester bør anvende denne teknologi og gratis beskytte slutbrugere
mod generende opkald. Leverandørerne bør sikre, at slutbrugerne er klar over, at
sådanne funktioner findes, f.eks. ved at meddele det på deres websted.
Offentligt
tilgængelige
fortegnelser
over
slutbrugere
af
elektroniske
kommunikationstjenester distribueres i vidt omfang. En offentligt tilgængelig
(27)
(28)
(29)
(30)
DA
20
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
fortegnelse betyder enhver fortegnelse eller tjeneste, der indeholder oplysninger om
slutbrugere, som f.eks. telefonnumre (herunder mobiltelefonnumre), e-mailadresser og
kontaktoplysninger, og som giver mulighed for at søge i disse. Retten til privatlivets
fred og til beskyttelse af fysiske personers personlige oplysninger nødvendiggør, at
slutbrugere, som er fysiske personer, anmodes om samtykke før deres
personoplysninger opføres i en fortegnelse. Juridiske personers legitime interesser
nødvendiggør, at slutbrugere, som er juridiske personer, har ret til, at de data, som
vedrører dem, bliver inkluderet i en fortegnelse.
(31)
Hvis slutbrugere, som er fysiske personer, samtykker i, at deres data opføres i sådanne
fortegnelser, bør de være i stand til på grundlag af deres samtykkeerklæring at
bestemme, hvilke personoplysninger der inkluderes i fortegnelsen (f.eks. navn, e-
mailadresse, fysisk adresse, brugernavn, telefonnummer). Leverandører af offentligt
tilgængelige fortegnelser bør ydermere informere slutbrugerne om formålet med
fortegnelsen eller dennes søgefunktion, inden de opføres i fortegnelsen. Slutbrugere
bør i samtykkeerklæringen være i stand til at vælge, hvilke kategorier af
personoplysninger der kan søges på. De kategorier af personoplysninger, der
inkluderes i fortegnelsen, og de kategorier af personoplysninger, hvori der kan søges
efter slutbrugerens kontaktoplysninger, bør ikke nødvendigvis være de samme.
I denne forordning menes der med direkte markedsføring enhver form for
markedsføring, hvor en fysisk eller juridisk person sender direkte
markedsføringsmeddelelser til en eller flere identificerede eller identificerbare
slutbrugere ved hjælp af elektroniske kommunikationstjenester. Ud over at tilbyde et
produkt eller en tjeneste af kommercielle årsager bør begrebet også omfatte
meddelelser afsendt af politiske partier, som kontakter fysiske personer via
elektroniske kommunikationstjenester for at fremme deres partier. Det samme bør
gælde for meddelelser afsendt af andre nonprofitorganisationer for at hente støtte til
organisationens formål.
Der bør indføres sikkerhedsmekanismer til at beskytte slutbrugere mod uanmodede
direkte markedsføringsmeddelelser, som krænker slutbrugernes privatliv. Graden af
privatlivskrænkelse og gene anses for at være rimelig ens, uanset hvilke af den brede
vifte af teknologier og kanaler, der anvendes til at sende disse elektroniske
meddelelser, uanset om der anvendes automatiserede opkalds- og
kommunikationssystemer, instant messaging-applikationer, e-mails, sms, mms,
bluetooth osv. Det er derfor berettiget at kræve, at slutbrugerens samtykke indhentes,
før der må sendes kommercielle elektroniske direkte markedsføringsmeddelelser til
slutbrugere, således at personer beskyttes effektivt mod krænkelse af deres privatliv,
samt at juridiske personers legitime interesser beskyttes. Retssikkerhed og behovet for
at sikre, at reglerne beskytter mod uanmodede elektroniske meddelelser i fremtiden
retfærdiggør, at der er behov for at definere et enkelt regelsæt, som ikke ændrer sig
afhængigt af, hvilken teknologi der anvendes til at aflevere uanmodede meddelelser,
men som samtidig garanterer et ens beskyttelsesniveau for alle borgere på tværs af
Unionen. Det er imidlertid rimeligt at tillade brugen af e-mailoplysninger i forbindelse
med et eksisterende kundeforhold med henblik på at tilbyde lignende produkter eller
tjenester. Denne mulighed bør kun gælde for den virksomhed, som har modtaget e-
mailoplysningerne i henhold til forordning (EU) 2016/679.
Når slutbrugere har givet deres samtykke til at modtage uanmodede direkte
markedsføringsmeddelelser, bør de til enhver tid have mulighed for at trække deres
samtykke tilbage på en let måde. For at lette en effektiv håndhævelse af Unionens
regler om uanmodede direkte markedføringsmeddelelser er det nødvendigt at forbyde
(32)
(33)
(34)
DA
21
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
maskering af identiteter og brug af falske identiteter, falske afsenderadresser eller -
numre, når der sendes uanmodede kommercielle direkte markedføringsmeddelelser.
Uanmodede markedsføringsmeddelelser bør derfor være lette at genkende som
sådanne, og de bør angive identiteten af den juridiske eller fysiske person, der afsender
meddelelsen, eller på vegne af hvem den sendes, og de bør endvidere give modtagerne
de nødvendige oplysninger til at gøre brug af deres ret til at modsætte sig modtagelsen
af flere skriftlige eller mundtlige markedsføringsmeddelelser.
(35)
For at gøre det let at trække sit samtykke tilbage bør juridiske og fysiske personer, der
sender direkte markedsføringsmeddelelser via e-mail, inkludere et link eller en e-
mailadresse, hvor slutbrugerne let kan trække deres samtykke tilbage. Når juridiske og
fysiske personer foretager direkte markedsføringsmeddelelser via telefonopkald og via
automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer, bør der vises et nummer,
hvorpå den opkaldende virksomhed kan ringes op, eller en kode, der afspejler det
forhold, at der er tale om et markedsføringsopkald.
Direkte markedsføringsopkald, der ikke omfatter brugen af automatiserede opkalds-
og kommunikationssystemer, er dyrere for den opkaldende part og pålægger ikke
slutbrugeren nogen finansielle omkostninger. Medlemsstaterne bør derfor kunne
indføre og/eller bevare nationale systemer, der kun tillader sådanne opkald til
slutbrugere, der ikke har frabedt sig dem.
Tjenesteudbydere, som leverer elektroniske kommunikationstjenester, bør informere
slutbrugerne om, hvordan de kan sikre deres kommunikation, f.eks. ved at anvende
bestemte typer software eller krypteringsteknologi. Kravet om at underrette
slutbrugerne om særlige sikkerhedsrisici fritager ikke tjenesteudbyderen for
forpligtelsen til for egen regning omgående at træffe passende foranstaltninger til at
forebygge nye uforudsete sikkerhedsrisici og genoprette det normale sikkerhedsniveau
for tjenesten. Underretning af abonnenten om sikkerhedsrisici bør være gebyrfri.
Sikkerheden evalueres på baggrund af artikel 32 i forordning (EU) 2016/679.
For at sikre fuld overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 bør håndhævelsen
af bestemmelserne i denne forordning overlades til de myndigheder, der også er
ansvarlige for håndhævelsen af bestemmelserne i forordning (EU) 2016/679, og
sammenhængsmekanismen i forordning (EU) 2016/679 bør også finde anvendelse i
forbindelse med nærværende forordning. Medlemsstaterne bør kunne have mere end
én tilsynsmyndighed for at afspejle deres forfatningsmæssige, organisatoriske og
administrative struktur. Tilsynsmyndighederne bør også være ansvarlige for
overvågningen af forordningens anvendelse på elektroniske kommunikationsdata
vedrørende juridiske personer. Sådanne supplerende opgaver bør ikke bringe
tilsynsmyndighedens evne til at udføre sine opgaver inden for beskyttelse af
personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679 og nærværende forordning i
fare. Hver tilsynsmyndighed bør tildeles de nødvendige supplerende finansielle og
menneskelige ressourcer samt lokaler og infrastruktur til effektivt at kunne udføre sine
opgaver i henhold til denne forordning.
Hver tilsynsmyndighed bør på sin egen medlemsstats område have kompetence til at
udøve sine beføjelser og varetage de opgaver, der er angivet i denne forordning. For at
sikre ensartet tilsyn med og håndhævelse af denne forordning i hele Unionen bør
tilsynsmyndighederne have samme opgaver og effektive beføjelser i hver medlemsstat
til at indbringe overtrædelser af denne forordning for de retslige myndigheder og
deltage i retssager, uden at dette dog indskrænker de retsforfølgende myndigheders
beføjelser i henhold til medlemsstaternes nationale ret. Medlemsstaterne og deres
(36)
(37)
(38)
(39)
DA
22
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0023.png
tilsynsmyndigheder opfordres til at tage hensyn til mikrovirksomheders og små og
mellemstore virksomheders særlige behov i forbindelse med anvendelsen af denne
forordning.
(40)
For at styrke håndhævelsen af reglerne i denne forordning bør hver tilsynsmyndighed
have beføjelser til at pålægge sanktioner, herunder administrative bøder, for
overtrædelser af forordningen i tillæg til eller i stedet for eventuelle andre
hensigtsmæssige foranstaltninger i henhold til denne forordning. Denne forordning bør
indeholde bestemmelser om overtrædelser og maksimumsbeløb og kriterier for
fastsættelse af de tilknyttede administrative bøder, der bør bestemmes af den
kompetente tilsynsmyndighed i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til alle
relevante omstændigheder i den specifikke situation og med behørig hensyntagen til
karakteren, alvoren og varigheden af overtrædelsen og dens konsekvenser og de
foranstaltninger, der er truffet for at sikre overholdelse af forpligtelserne i henhold til
denne forordning og for at forebygge eller begrænse følgerne af overtrædelsen. Med
henblik på at fastsætte bøder i henhold til denne forordning forstås en virksomhed i
denne forbindelse som en virksomhed som omhandlet i artikel 101 og 102 i traktaten.
For at opfylde denne forordnings målsætninger, dvs. at beskytte fysiske personers
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ret til beskyttelse af
personoplysninger, og for at sikre fri udveksling af personoplysninger i Unionen bør
beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten delegeres til
Kommissionen med henblik på at supplere denne forordning. Navnlig bør der vedtages
delegerede retsakter vedrørende de oplysninger, der skal fremlægges, herunder
standardiserede ikoner, som skal give et let synligt og forståeligt overblik over
indsamlingen af oplysninger, som terminaludstyret udsender, oplysningernes formål,
den ansvarlige for oplysningerne og eventuelle foranstaltninger, som terminaludstyrets
slutbruger kan træffe for at minimere indsamlingen. Delegerede retsakter er også
nødvendige for at fastsætte en kode, der kan identificere direkte
markedsføringsopkald, herunder opkald foretaget via automatiserede opkalds- og
kommunikationssystemer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører
relevante høringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016
8
.
For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-
Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter,
og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper,
der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. For at sikre ensartede
betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen endvidere
tillægges gennemførelsesbeføjelser, når dette er fastsat i denne forordning. Disse
beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.
Målet for denne forordning, nemlig at sikre et ensartet niveau for beskyttelse af fysiske
og juridiske personer og fri udveksling af elektronisk kommunikation i Unionen, kan
ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af
handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå
dette mål.
Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-
Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1-14).
(41)
(42)
8
DA
23
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
(43)
Direktiv 2002/58/EF bør ophæves —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
DA
24
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0025.png
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1.
I denne forordning fastsættes regler for beskyttelse af fysiske og juridiske personers
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med levering og
anvendelse af elektroniske kommunikationstjenester og navnlig for retten til respekt
for privatlivet og kommunikation, samt at der sørges for beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Denne forordning sikrer fri bevægelighed for elektroniske kommunikationsdata og
elektroniske kommunikationstjenester i Unionen, som hverken begrænses eller
forbydes af hensyn til respekten for juridiske og fysiske personers privatliv og
kommunikation og beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandlingen
af personoplysninger.
Bestemmelserne i denne forordning præciserer og supplerer forordning (EU)
2016/679 ved at fastsætte specifikke regler for de i stk. 1 og 2 nævnte formål.
Artikel 2
Materielt anvendelsesområde
1.
Denne forordning finder anvendelse på behandling af elektroniske
kommunikationsdata, der gennemføres i forbindelse med levering og anvendelse af
elektroniske kommunikationstjenester og med oplysninger hidrørende fra
slutbrugeres terminaludstyr.
Forordningen finder ikke anvendelse på:
aktiviteter, som falder uden for EU-rettens anvendelsesområde
medlemsstaternes aktiviteter, der falder inden for anvendelsesområdet for afsnit V,
kapitel 2, i traktaten om Den Europæiske Union
elektroniske kommunikationstjenester, som ikke er offentligt tilgængelige
aktiviteter, som foretages af kompetente myndigheder med henblik på at forebygge,
efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde
strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod og forebygge trusler mod den
offentlige sikkerhed.
Behandling af elektroniske kommunikationsdata foretaget af Unionens institutioner,
organer, kontorer og agenturer er reguleret i forordning (EU) 00/0000 [ny forordning,
som erstatter forordning 45/2001].
Denne forordning berører ikke anvendelsen af direktiv 2000/31/EF
9
, navnlig reglerne
om formidleransvar for tjenesteydere, der er fastsat i artikel 12-15 i nævnte direktiv.
Denne forordning berører ikke bestemmelserne i direktiv 2014/53/EU.
2.
3.
2.
(a)
(b)
(c)
(d)
3.
4.
5.
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om
elektronisk handel") (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1-16).
DA
25
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0026.png
Artikel 3
Territorielt anvendelsesområde og repræsentation
1.
(a)
(b)
(c)
2.
3.
4.
Denne forordning finder anvendelse på:
levering af elektroniske kommunikationstjenester til slutbrugere i Unionen, uanset
om der kræves betaling af slutbrugeren eller ej
anvendelsen af disse tjenester
beskyttelse af oplysninger vedrørende terminaludstyr tilhørende slutbrugere, der
befinder sig i Unionen.
Hvis leverandøren af en elektronisk kommunikationstjeneste ikke er etableret i
Unionen, udpeger denne skriftligt en repræsentant i Unionen.
Repræsentanten skal befinde sig i en af de medlemsstater, hvor slutbrugerne af
nævnte elektroniske kommunikationstjenester befinder sig.
Repræsentanten skal have beføjelser til at besvare spørgsmål og udlevere oplysninger
tillige med eller i stedet for den leverandør, der repræsenteres, til tilsynsmyndigheder
og slutbrugere i forbindelse med alle spørgsmål vedrørende behandlingen af
elektroniske kommunikationsdata med henblik på at sikre overholdelse af denne
forordning.
Udpegningen af en repræsentant i henhold til stk. 2 berører ikke eventuelle retlige
skridt mod en fysisk eller juridisk person, som behandler elektroniske
kommunikationsdata
i
forbindelse
med
levering
af
elektroniske
kommunikationstjenester uden for Unionen til slutbrugere i Unionen.
Artikel 4
Definitioner
1.
(a)
(b)
I denne forordning gælder følgende definitioner:
definitionerne i forordning (EU) 2016/679
definitionerne
af
"elektronisk
kommunikationsnet",
"elektronisk
kommunikationstjeneste", "nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste",
"nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste", "slutbruger" og
"opkald" i henholdsvis artikel 2, stk. 1, 4, 5, 6, 7, 14 og 21, i [direktiv om en
europæisk kodeks for elektronisk kommunikation]
definitionen af "terminaludstyr" i artikel 1, stk. 1, i Kommissionens direktiv
2008/63/EF
10
.
I forbindelse med stk. 1, litra b), omfatter definitionen af "interpersonelle
kommunikationstjenester" tjenester, der muliggør interpersonel og interaktiv
kommunikation som en mindre ledsagende funktion, der er uløseligt forbundet med
en anden tjeneste.
I denne forordning forstås desuden ved:
"elektroniske kommunikationsdata":
elektroniske kommunikationsmetadata
elektronisk
kommunikationsindhold
og
5.
(c)
2.
3.
(a)
10
Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for
teleterminaludstyr (EUT L 162 af 21.6.2008, s. 20-26).
DA
26
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
(b)
"elektronisk kommunikationsindhold": indhold, der udveksles ved hjælp af
elektroniske kommunikationstjenester, som f.eks. nedskrevne eller talte beskeder,
videoer, billeder og lyd
"elektroniske kommunikationsmetadata": data behandlet i et elektronisk
kommunikationsnet med henblik på at videresende, distribuere eller udveksle
elektronisk kommunikationsindhold, herunder data, som anvendes til at spore og
identificere kilden til og modtageren af en kommunikation, data vedrørende
apparatets placering genereret i forbindelse med levering af elektroniske
kommunikationstjenester, dato, tidspunkt, varighed for kommunikationen samt
kommunikationstypen
"offentligt tilgængelig fortegnelse": en fortegnelse over slutbrugere af elektroniske
kommunikationstjenester, uanset om denne er trykt eller i elektronisk form, som
udgives eller gøres tilgængelig for offentligheden eller en del heraf, eventuelt via en
nummeroplysningstjeneste
"e-mail": elektronisk meddelelse, der indeholder oplysninger som f.eks. nedskrevne
eller talte beskeder, videoer, lyd eller billeder, som er sendt via et elektronisk
kommunikationsnet, og som kan lagres i nettet eller på tilhørende computeranlæg
eller modtagerens terminaludstyr
"direkte markedsføringsmeddelelse": enhver form for reklame, uanset om den er
skreven eller talt, som er sendt til en eller flere identificerede eller identificerbare
slutbrugere af elektroniske kommunikationstjenester, herunder brugen af
automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer med eller uden menneskelig
interaktion, e-mail, sms osv.
"direkte markedsføringsopkald": telefonopkald, der ikke omfatter brugen af
automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer
"automatiserede opkalds- og kommunikationssystemer": systemer, der er i stand til
automatisk at foretage et opkald til en eller flere modtagere i henhold til de
instruktioner, der er fastsat for systemet, og at udsende lyde, som ikke er live tale,
herunder opkald foretaget ved hjælp af automatiserede opkalds- og
kommunikationssystemer, som sætter den opkaldte person i forbindelse med et
menneske.
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
(h)
KAPITEL II
BESKYTTELSE AF FYSISKE OG JURIDISKE PERSONERS
ELEKTRONISKE KOMMUNIKATION OG OPLYSNINGER
LAGRET PÅ DERES TERMINALUDSTYR
Artikel 5
Fortroligheden af elektroniske kommunikationsdata
Elektroniske kommunikationsdata skal behandles fortroligt. Påvirkning af
kommunikationsdata som f.eks. aflytning, registrering, lagring, overvågning,
andre former for opfangning, overvågning eller behandling af
kommunikationsdata foretaget af andre end slutbrugerne er forbudt, dog med
undtagelserne i denne forordning.
elektroniske
skanning og
elektroniske
forbehold af
DA
27
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0028.png
Artikel 6
Tilladt behandling af elektroniske kommunikationsdata
1.
(a)
Leverandører af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester må behandle
elektroniske kommunikationsdata, hvis:
det er nødvendigt for at gennemføre videresendelsen af meddelelsen i den periode,
der er nødvendig, for at dette kan ske, eller
det er nødvendigt for at bevare eller genoprette sikkerheden i de elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, eller for at afsløre tekniske svigt og/eller fejl i
videresendelsen af den elektroniske kommunikation i den perioder, der er nødvendig,
for at dette kan ske.
Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester må behandle elektroniske
kommunikationsmetadata, hvis:
det er nødvendigt for at leve op til de obligatoriske krav til tjenestekvalitet, som
fremgår af [direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation] eller af
forordning (EU) 2015/2120
11
i den periode, der er nødvendig, for at dette kan ske,
eller
det er nødvendigt for at fakturere, beregne afregning for samtrafik, opdage og stoppe
bedrageri
med,
misbrug
af
eller
abonnement
på
elektroniske
kommunikationstjenester, eller
den pågældende slutbruger har givet samtykke til behandlingen af sine
kommunikationsmetadata til et eller flere specifikke formål, herunder levering af
specifikke tjenester til nævnte slutbrugere, forudsat at det eller disse formål ikke
kunne opnås ved at behandle anonymiserede oplysninger.
Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester må kun behandle elektronisk
kommunikationsindhold i følgende situationer:
med henblik på at levere specifikke tjenester til en slutbruger, hvis den eller de
pågældende slutbruger eller slutbrugere har givet samtykke til behandling af
vedkommendes elektroniske kommunikationsindhold, og tjenesten ikke kan leveres
uden behandling af dette indhold, eller
hvis alle slutbrugere har givet samtykke til behandling af deres elektroniske
kommunikationsindhold til et eller flere specifikke formål, som ikke kan opnås ved
behandling af anonymiserede oplysninger, og leverandøren har hørt
tilsynsmyndigheden. Stk. 2 og 3 i artikel 36 i forordning (EU) 2016/649 finder
anvendelse på høringen af tilsynsmyndigheden.
(b)
2.
(a)
(b)
(c)
3.
(a)
b)
11
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger
vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU)
nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 310 af 26.11.2015,
s. 1-18).
DA
28
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
Artikel 7
Opbevaring og sletning af elektroniske kommunikationsdata
1.
Med forbehold af artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 3, litra a) og b), skal
leverandører af elektroniske kommunikationstjenester slette det elektroniske
kommunikationsindhold eller anonymisere de pågældende data, når den eller de
tilsigtede modtager eller modtagere har modtaget det elektroniske
kommunikationsindhold. Disse data må lagres og opbevares af slutbrugerne eller af
en tredjepart, som er blevet betroet at lagre, opbevare eller på andre måder behandle
dataene i henhold til forordning (EU) 2016/679.
Med forbehold af artikel 6, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 2, litra a) og b), skal
leverandører af elektroniske kommunikationstjenester slette elektroniske
kommunikationsmetadata eller anonymisere dem, når de ikke længere er nødvendige
for videresendelsen af en kommunikation.
Når behandling af elektroniske kommunikationsmetadata finder sted med henblik på
fakturering, jf. artikel 6, stk. 2, litra b), må de relevante metadata opbevares indtil
udløbet af den periode, hvori der retligt kan klages over regningen eller betaling kan
opkræves, jf. national lovgivning.
Artikel 8
Beskyttelse af oplysninger, der opbevares på eller vedrører slutbrugerens terminaludstyr
1.
Anvendelse af terminaludstyrets databehandlings- og opbevaringsfunktioner og
indsamling af oplysninger fra slutbrugeres terminaludstyr, herunder om software og
hardware, er forbudt for andre end de pågældende slutbrugere, medmindre:
det er nødvendigt med det formål at videresende en elektronisk kommunikation via
et elektronisk kommunikationsnet, eller
slutbrugeren har givet sit samtykke, eller
det er nødvendigt for at levere en informationssamfundstjeneste, som slutbrugeren
har bestilt, eller
det er nødvendigt til måling af internetbesøgende, forudsat at en sådan måling
gennemføres af leverandøren af en informationssamfundstjeneste, som slutbrugeren
har bestilt.
Indsamling af oplysninger, der udsendes af terminaludstyr og gør det i stand til at
opnå forbindelse til andre apparater og/eller netudstyr, er forbudt, medmindre:
det udelukkende gøres i den strengt nødvendige periode for at etablere en
forbindelse, eller
der vises en klar og fremtrædende meddelelse, der som minimum oplyser om de
forskellige typer indsamling, deres formål, den ansvarlige for indsamlingen samt
andre oplysninger, som er påkrævet i henhold til artikel 13 i forordning (EU)
2016/679, når der indsamles personoplysninger, samt eventuelle foranstaltninger
slutbrugeren af terminaludstyret kan træffe med henblik på at stoppe eller minimere
indsamlingen.
Indsamlingen af disse oplysninger er betinget af, at der er anvendt hensigtsmæssige
tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at opretholde et sikkerhedsniveau,
som er passende i forhold til risiciene, jf. artikel 32 i forordning (EU) 2016/679.
2.
3.
(a)
(b)
(c)
(d)
2.
(a)
(b)
DA
29
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
3.
De oplysninger, der skal gives i henhold til stk. 2, litra b), kan gives sammen med
standardiserede ikoner for at give et meningsfuldt overblik over indsamlingen af
oplysninger på en klart synlig, letforståelig og letlæselig måde.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 27 med henblik på at fastlægge de oplysninger, der
skal fremgå af standardiserede ikoner, og procedurerne for tilvejebringelse af
standardiserede ikoner.
Artikel 9
Samtykke
4.
1.
2.
Definitionen af og betingelserne for samtykke, som fremgår af artikel 4, stk. 11, og
artikel 7, i forordning (EU) 2016/679/EU, finder anvendelse.
Med forbehold af stk. 1, kan samtykke, hvor det er teknisk muligt, jf. artikel 8, stk. 1,
litra b), afgives ved hjælp af passende tekniske indstillinger i en softwareapplikation,
der muliggør adgang til internettet.
Slutbrugere, der har givet samtykke til behandling af elektroniske
kommunikationsdata, som angivet i artikel 6, stk. 2, litra c), og artikel 6, stk. 3, litra
a) og b), skal have mulighed for til enhver tid at trække deres samtykke tilbage, jf.
artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679, og de skal mindes om muligheden hver
sjette måned, så længe databehandlingen finder sted.
Artikel 10
Information om og muligheder for privatlivsindstillinger
3.
1.
Software på markedet, som muliggør elektronisk kommunikation, herunder søgning
og fremvisning af oplysninger på internettet, giver mulighed for at forhindre
tredjeparter i at lagre oplysninger på en slutbrugers terminaludstyr eller i at behandle
oplysninger, der er lagret på terminaludstyret.
Softwaren oplyser i forbindelse med installationen slutbrugeren om mulighederne i
privatlivsindstillingerne og kræver, inden installationen kan fortsætte, at slutbrugeren
vælger en indstilling.
Hvis softwaren allerede var installeret den 25. maj 2018, opfyldes kravene i stk. 1 og
2 ved den første opdatering af softwaren, dog senest den 25. august 2018.
Artikel 11
Begrænsninger
2.
3.
1.
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret kan gennem lovgivningsmæssige
foranstaltninger begrænse anvendelsesområdet for de rettigheder og forpligtelser, der
fremgår af artikel 5-8, hvis en sådan begrænsning respekterer kernen i de
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig, hensigtsmæssig
og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund for at sikre en eller flere
af de samfundsinteresser, der er fastsat i artikel 23, stk. 1, litra a) - e), i forordning
(EU) 2016/679, eller kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, der er forbundet
med offentlig myndighedsudøvelse for sådanne interesser.
Leverandører af elektroniske kommunikationstjenester fastlægger interne procedurer
til at besvare anmodninger om adgang til slutbrugeres elektroniske
kommunikationsdata på grundlag af lovgivningsmæssige foranstaltninger vedtaget i
2.
DA
30
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
henhold til stk. 1. De skal efter anmodning forelægge den kompetente
tilsynsmyndighed oplysninger om disse procedurer, antallet af modtagne
anmodninger, den anvendte retlige begrundelse og deres reaktion.
KAPITEL III
FYSISKE OG JURIDISKE PERSONERS RET TIL KONTROL
MED ELEKTRONISK KOMMUNIKATION
Artikel 12
Visning af opkaldende nummer og opkaldt nummer samt begrænsning heraf
1.
Hvis der er mulighed for at få vist opkaldende nummer og opkaldt nummer, jf.
artikel [107] i [direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation],
stiller leverandører af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester følgende muligheder til rådighed:
den opkaldende slutbruger kan forhindre visning af det opkaldende nummer pr.
opkald, pr. forbindelse eller permanent
den opkaldte slutbruger kan forhindre visning af det opkaldende nummer ved
indgående opkald
den opkaldte slutbruger kan afvise indgående opkald, hvis nummervisning er blevet
forhindret af den opkaldende slutbruger
den opkaldte slutbruger kan forhindre visning af det opkaldte nummer til den
opkaldende slutbruger.
De muligheder, der er henvist til i stk. 1, litra a), b), c) og d), stilles gebyrfrit til
slutbrugernes rådighed via simple midler.
Stk. 1, litra a), finder endvidere anvendelse på opkald til tredjelande fra Unionen.
Stk. 1, litra b), c) og d), finder endvidere anvendelse på indgående opkald fra
tredjelande.
Når der er adgang til visning af opkaldende nummer eller opkaldt nummer, oplyser
leverandører af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester offentligheden om mulighederne i stk. 1, litra a), b), c) og
d).
(a)
(b)
(c)
(d)
2.
3.
4.
Artikel 13
Undtagelser fra visning af opkaldende nummer og opkaldt nummer samt begrænsning heraf
1.
Uanset om den opkaldende slutbruger har forhindret visning af det opkaldende
nummer, skal leverandører af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle
kommunikationstjenester i tilfælde af opkald til en nødtjeneste tilsidesætte den
manglende nummervisning og det manglende samtykke fra slutbrugeren til
behandling af metadata på linjebasis for organisationer, der tager sig af
nødkommunikation, herunder offentlige alarmcentraler, med henblik på at besvare
denne type kommunikation.
Medlemsstaterne indfører mere specifikke bestemmelser vedrørende indførelsen af
procedurer og vilkår for, hvornår leverandører af offentligt tilgængelige
nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester midlertidigt skal
2.
DA
31
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
tilsidesætte nummervisning af det opkaldende nummer, hvis slutbrugere anmoder om
at få sporet chikaneopkald eller generende opkald.
Artikel 14
Blokering af indgående opkald
Leverandører
af
offentligt
tilgængelige
nummerbaserede
interpersonelle
kommunikationstjenester gør brug af de nyeste foranstaltninger til at begrænse uønskede
opkald til slutbrugerne og stiller endvidere følgende muligheder gebyrfrit til rådighed for den
opkaldte slutbruger:
(a)
(b)
blokering af indgående opkald fra specifikke numre eller fra anonyme kilder
annullering af automatisk viderestilling fra en tredjepart til slutbrugerens
terminaludstyr.
Artikel 15
Offentligt tilgængelige fortegnelser
1.
Leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser indhenter samtykke fra de
slutbrugere, som er fysiske personer, inden deres personoplysninger opføres i
fortegnelsen, og de indhenter følgelig samtykke fra slutbrugerne til opføring af data
pr. kategori af personoplysninger, i det omfang sådanne oplysninger er relevante for
fortegnelsen, hvilket afgøres af leverandøren af fortegnelsen. Leverandører giver
slutbrugere, som er fysiske personer, mulighed for at kontrollere, rette og slette disse
oplysninger.
Leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser informerer de slutbrugere, som
er fysiske personer, hvis personoplysninger er opført i fortegnelsen, om fortegnelsens
tilgængelige søgefunktioner og indhenter slutbrugernes samtykke, inden de muliggør
søgefunktioner vedrørende disse personoplysninger.
Leverandører af offentligt tilgængelige fortegnelser giver slutbrugere, som er
juridiske personer, mulighed for at gøre indsigelse mod, at deres oplysninger bliver
opført i en fortegnelse. Leverandører giver slutbrugere, som er juridiske personer,
mulighed for at kontrollere, rette og slette disse oplysninger.
Slutbrugeres mulighed for at blive udeladt af en offentligt tilgængelig fortegnelse
eller for at kontrollere, rette eller slette eventuelle oplysninger, der vedrører dem,
stilles gebyrfrit til rådighed.
Artikel 16
Uanmodet kommunikation
1.
Fysiske og juridiske personer kan gøre brug af elektroniske kommunikationstjenester
til at sende direkte markedsføringsmeddelelser til slutbrugere, som er fysiske
personer og har givet samtykke hertil.
Hvis en fysisk eller juridisk person indhenter elektroniske kontaktoplysninger til e-
mail fra sine kunder i forbindelse med salget af et produkt eller en tjeneste, jf.
forordning (EU) 2016/679, må den pågældende fysiske eller juridiske person kun
anvende de elektroniske kontaktoplysninger til direkte markedsføring af sine egne
lignende produkter eller tjenester, hvis kunderne klart og utvetydigt har fået
mulighed for let og gebyrfrit at afvise en sådan anvendelse. Retten til at afvise denne
2.
3.
4.
2.
DA
32
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
anvendelse gives ved indsamling af oplysningerne, og hver gang der sendes en
meddelelse.
3.
Med forbehold af stk. 1 og 2 skal fysiske og juridiske personer, som gør brug af
elektroniske kommunikationstjenester til at foretage direkte markedsføringsopkald,
gøre følgende:
vise et nummer, hvorpå de kan kontaktes, eller
vise en specifik kode/eller et præfiks, der afspejler det forhold, at der er tale om et
markedsføringsopkald.
Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte ved lov, at direkte
markedsføringsopkald til slutbrugere, som er fysiske personer, kun er tilladt til de
slutbrugere, som er fysiske personer, der ikke har frabedt sig at modtage denne type
henvendelser.
Medlemsstaterne sikrer endvidere inden for rammerne af gældende EU-ret og
national ret, at de legitime interesser for slutbrugere, som er juridiske personer, for så
vidt angår uanmodet kommunikation, der gennemføres i henhold til stk. 1, nyder
tilstrækkelig beskyttelse.
Fysiske eller juridiske personer, der anvender elektroniske kommunikationstjenester
til at afsende direkte markedsføringsmeddelelser, informerer slutbrugerne om, at der
er tale om direkte markedsføring, samt om identiteten af den fysiske eller juridiske
person på hvis vegne meddelelsen fremsendes, og de giver endvidere modtagerne de
nødvendige oplysninger til at gøre brug af deres ret til på en nem måde at trække
deres samtykke til at modtage flere markedsføringsmeddelelser tilbage.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger i
henhold til artikel 26, stk. 2, der fastsætter den kode/eller det præfiks, der
kendetegner markedsføringsopkald, jf. stk. 3, litra b).
Artikel 17
Oplysning om konstaterede sikkerhedstrusler
Hvor der er særlig risiko for, at netsikkerheden og sikkerheden for elektroniske
kommunikationstjenester kompromitteres, oplyser leverandøren af den elektroniske
kommunikationstjeneste slutbrugerne herom samt, hvis risikoen ligger uden for de
foranstaltninger, der skal træffes af leverandøren, om, hvorledes sådanne risici i givet fald kan
forebygges og angiver hvilke omkostninger, der sandsynligvis vil være forbundet hermed.
(a)
(b)
4.
5.
6.
7.
KAPITEL IV
UAFHÆNGIGE TILSYNSMYNDIGHEDER OG
HÅNDHÆVELSE
Artikel 18
Uafhængige tilsynsmyndigheder
1.
Den eller de uafhængige tilsynsmyndighed eller -myndigheder, som er ansvarlige for
at føre tilsyn med anvendelsen af forordning (EU) 2016/679, er også ansvarlig for
tilsynet med anvendelsen af denne forordning. Kapitel VI og VII i forordning (EU)
2016/679 finder tilsvarende anvendelse. Tilsynsmyndighedernes opgaver og
beføjelser udføres under hensyntagen til slutbrugerne.
DA
33
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
2.
Tilsynsmyndigheden eller tilsynsmyndighederne i stk. 1 samarbejder, når det er
nødvendigt, med de nationale tilsynsmyndigheder, der er udpeget i henhold til
[direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation].
Artikel 19
Det Europæiske Databeskyttelsesråd
Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som blev oprettet i henhold til artikel 68 i forordning
(EU) 2016/679, har kompetence til at sikre ensartet anvendelse af denne forordning. Med
henblik herpå udfører Det Europæiske Databeskyttelsesråd de opgaver, der er fastsat i artikel
70 i forordning (EU) 2016/679. Rådet har derudover følgende opgaver:
(a)
(b)
rådgive Kommissionen om eventuelle foreslåede ændringer af denne forordning
på eget initiativ, efter anmodning fra et af sine medlemmer eller efter anmodning fra
Kommissionen undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne
forordning og udstede retningslinjer, henstillinger og bedste praksis for at fremme
ensartet anvendelse af denne forordning.
Artikel 20
Procedurer for samarbejde og ensartet anvendelse
Hver enkelt tilsynsmyndighed bidrager til ensartet anvendelse af denne forordning i hele
Unionen. Med henblik herpå samarbejder tilsynsmyndighederne med hverandre og
Kommissionen i henhold til kapitel VII i forordning (EU) 2016/679 om anliggender omfattet
af denne forordning.
KAPITEL V
RETSMIDLER, ANSVAR OG SANKTIONER
Artikel 21
Retsmidler
1.
Uden at det berører en eventuel administrativ klageadgang eller adgang til retsmidler,
har enhver slutbruger af elektroniske kommunikationstjenester ret til at gøre brug af
de retsmidler, der fremgår af artikel 77, 78 og 79 i forordning (EU) 2016/679.
Enhver fysisk eller juridisk person andre end slutbrugere, der påvirkes negativt af
overtrædelser af denne forordning, og som har en legitim interesse i ophør af eller
forbud mod de påståede overtrædelser, herunder en leverandør af elektroniske
kommunikationstjenester der beskytter sin legitime forretningsinteresse, har ret til at
få sådanne overtrædelser indbragt for en domsstol.
Artikel 22
Ret til erstatning og erstatningsansvar
Enhver slutbruger af elektroniske kommunikationstjenester, som har lidt materiel eller
immateriel skade som følge af en overtrædelse af denne forordning, har ret til erstatning fra
skadevolder for den lidte skade, medmindre skadevolderen kan bevise, at denne ikke på nogen
måde er ansvarlig for den begivenhed, der gav anledning til skaden, jf. artikel 82 i forordning
(EU) 2016/679.
2.
DA
34
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
Artikel 23
Generelle betingelser for pålæggelse af administrative bøder
1.
2.
Kapitel VII i forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse med henblik på
overtrædelser af denne forordning.
Overtrædelse af følgende bestemmelser i denne forordning straffes i
overensstemmelse med stk. 1 med administrative bøder på op til 10 000 000 EUR,
eller hvis det drejer sig om en virksomhed, med op til 2 % af dens samlede globale
årlige omsætning i det foregående regnskabsår, såfremt dette beløb er højere:
forpligtelserne for enhver juridisk eller fysisk person, der behandler elektroniske
kommunikationsdata, jf. artikel 8
forpligtelserne for enhver leverandør af software, der muliggør elektronisk
kommunikation, jf. artikel 10
forpligtelserne for enhver leverandør af offentligt tilgængelige fortegnelser, jf. artikel
15
forpligtelserne for enhver juridisk eller fysisk person, der anvender elektroniske
kommunikationstjenester, jf. artikel 16.
Overtrædelse af princippet om kommunikationshemmelighed, tilladt behandling af
elektroniske kommunikationsdata og fristerne for sletning som omhandlet i artikel 5,
6 og 7, straffes i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 med
administrative bøder på op til 20 000 000 EUR, eller hvis det drejer sig om en
virksomhed, med op til 4 % af dens samlede globale årlige omsætning i det
foregående regnskabsår, såfremt dette beløb er højere.
Medlemsstaterne fastsætter reglerne for, hvilke sanktioner der er for overtrædelse af
artikel 12, 13, 14 og 17.
Manglende overholdelse af et påbud fra tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel
18 straffes med administrative bøder på op til 20 000 000 EUR, eller hvis det drejer
sig om en virksomhed, med op til 4 % af dens samlede globale årlige omsætning i det
foregående regnskabsår, såfremt dette beløb er højere.
Uden at det berører tilsynsmyndighedernes korrigerende beføjelser i henhold til
artikel 18, kan hver medlemsstat fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilket omfang
administrative bøder må pålægges offentlige myndigheder og organer, der er
etableret i den pågældende medlemsstat.
Tilsynsmyndighedens udøvelse af beføjelser i henhold til denne artikel er underlagt
fornødne proceduremæssige garantier i overensstemmelse med EU-retten og
medlemsstaternes nationale ret, bl.a. effektive retsmidler og retfærdig procedure.
Hvis en medlemsstats retssystem ikke giver mulighed for at pålægge administrative
bøder, kan denne artikel anvendes på en sådan måde, at den kompetente
tilsynsmyndighed tager skridt til bøder, og de kompetente nationale domstole
pålægger dem, idet det sikres, at disse retsmidler er effektive, og at deres virkning
svarer til virkningen af administrative bøder, som pålægges af tilsynsmyndighederne.
Bøder skal under alle omstændigheder være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning. De pågældende medlemsstater giver
Kommissionen meddelelse om bestemmelserne i de love, som de vedtager i henhold
til dette stykke, senest den [xxx] og underretter den straks om alle senere
ændringslove eller ændringer, der berører dem.
(a)
(b)
(c)
(d)
3.
4.
5.
6.
7.
8.
DA
35
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
Artikel 24
Sanktioner
1.
Medlemsstaterne fastsætter regler om andre sanktioner, der skal anvendes i tilfælde
af overtrædelser af denne forordning, navnlig overtrædelser, som ikke er underlagt
administrative bøder i henhold til artikel 23, og træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et
rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Hver medlemsstat giver senest 18 måneder efter den dato, der fremgår af artikel 29,
stk. 2, Kommissionen meddelelse om de bestemmelser, som den vedtager i henhold
til stk. 1, og underretter den straks om alle senere ændringer, der berører dem.
2.
KAPITEL VI
DELEGEREDE RETSAKTER OG
GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER
Artikel 25
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
2.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4,
tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra [datoen for denne forordnings
ikrafttræden].
Delegationen af beføjelser efter artikel 8, stk. 4, kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør.
Afgørelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, træder kun i kraft, hvis
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet,
eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
3.
4.
5.
6.
DA
36
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
1723232_0037.png
Artikel 26
Udvalg
1.
Kommissionen bistås af Kommunikationsudvalget, som er nedsat i henhold til artikel
110 i [direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation]. Dette
udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011
12
.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
2.
KAPITEL VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 27
Ophævelse
1.
2.
Direktiv 2002/58/EF ophæves med virkning fra den 25. maj 2018.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til denne
forordning.
Artikel 28
Tilsyn og evaluering
Kommissionen fastlægger senest den 1. januar 2018 et detaljeret program for tilsyn med
effektiviteten af denne forordning.
Kommissionen gennemfører senest tre år efter datoen for denne forordnings anvendelse og
hvert tredje år herefter en evaluering af forordningen og fremlægger de vigtigste resultater for
Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Evalueringen skal, hvor
det er relevant, danne grundlag for forslag til ændring eller ophævelse af denne forordning i
lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling.
Artikel 29
Ikrafttræden og anvendelse
1.
2.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den
Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 25. maj 2018.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
12
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13-18).
DA
37
DA
 kom (2017) 0010 - Ingen titel
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formanden
På Rådets vegne
Formanden
DA
38
DA