1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Betænkning nr. 1530/2012 om midlertidige afgørelser om forbud og påbudhar været i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-stolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-gen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, ADIPA (Association of Danish Intellec-tual Property Attorneys), Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisati-on, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Rederiforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfor-ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk InkassoBranchefor-ening, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Insolvensad-vokater, Danske Mediers Forum, Danske Speditører, Fagligt Fælles For-bund 3F, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forenede Dan-ske Motorejere (FDM), Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, For-eningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension, FSR – danskerevisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, DomstolenesTjenestemandsforening, HK/Danmark, HK Landsklubben DanmarksDomstole, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kommuner-nes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Konkurrence- og For-brugerstyrelsen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberale ErhvervsRåd, Patent- og Varemærkestyrelsen, Realkreditforeningen, Realkreditrå-

det, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rådet for Større IT-sikkerhed, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Voldgiftsinstituttet,Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed og Århus Retshjælp.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, ADIPA, Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskeAdvokater, Danmarks Rederiforening, Dansk Industri (DI), Foreningen afStatsforvaltningsdirektører, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Funk-tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Institut for Menneskerettig-heder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrel-sen, TEKNIQ Installatørernes Organisation og Voldgiftsinstituttet.Herudover har Københavns Universitet v/lektor, cand.jur., ph.d. ClementSalung Petersen, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FIR), Industrifor-eningen for Generiske Lægemidler (IGL), IT-Politisk Forening, og Læge-middelindustriforeningen (Lif) afgivet høringssvar.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført medkursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Vestre Landsret, Københavns Retshjælp, Funktionærernes og Tjene-

stemændenes Fællesråd, Institut for Menneskerettigheder

Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen

har ingen bemærkninger til betænkningen.

Dansk Arbejdsgiverforening

ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Domstolsstyrelsen

vurderer på det foreliggende grundlag, at en gennem-førelse af betænkningens lovudkast samlet set vil være udgiftsneutralt fordomstolene, om end en mindre merbelastning ikke kan udelukkes.

Dommerforeningen

anfører, at en overførsel af sager fra fogedafdelingentil retsafdelingen alt andet lige vil medføre et øget pres på sagsbehand-lingstiderne i de civile sager.2

ADIPA (Association of Danish Intellectual Property Attorneys)

ser po-sitivt på den styrkelse af forbuds- og påbudsinstituttet, som forslaget læg-ger op til.

Danmarks Rederiforening

tilslutter sig Sø- og Handelsrettens hørings-svar.

Danske Advokater

støtter overordnet initiativer, der kan styrke domstols-behandlingen af sager om fogedforbud. Det gælder både i forhold til at sik-re større kvalitet og mere effektivitet.

DI, FIR, TEKNIQ

IGL

støtter overordnet forslaget til ændringen afreglerne om forbud og påbud. IGL peger navnlig på, at en styrkelse af Sø-og Handelsrettens kompetence som specialdomstol vil være til fordel foralle parter i forhold til den nuværende ordning, som har medført og fortsatmedfører en meget betydelig retsusikkerhed og uforudsigelighed i retsple-jen.

Lif

finder, at forslaget udgør en væsentlig forbedring, og at det afhjælpernogle af de betydelige problemstillinger, der er forbundet med de gælden-de regler om fogedforbud i patentkrænkelsessager.

2.2. Procesordningen

2.2.1. Saglig kompetence

Sø- og Handelsretten

forventer, at de foreslåede ændringer samlet set vilbetyde, at behandlingen af sager om forbud mv. vil få større kvalitet ogblive mere effektive. Kompleksiteten og betydningen for parterne af dom-stolenes afgørelser om forbud er ikke blevet mindre siden lovændringen i1988, snarere tværtimod. Det synes derfor velbegrundet nu at overførekompetencen til at træffe disse foreløbige afgørelser til byretternes retsaf-delinger og Sø- og Handelsrettens retsafdeling. Forbuds- og påbudssager,som måtte blive henlagt til Sø- og Handelsretten, vil kunne berammes ogbehandles hurtigt, idet præsidenten i medfør af retsplejelovens § 16 vilkunne fordele disse sager mellem rettens vicepræsidenter og dommere, ogpræsidenten vil også selv kunne indgå i fordelingen, på samme måde somdet sker i civile sager. Det vil formentlig kun sjældent komme på tale atlade andre jurister end de udnævnte dommere beklæde retten i disse sager.

Sø- og Handelsretten lægger til grund, at formuleringen af den foreslåede §347 b og bemærkningerne hertil indebærer, at henvisningsreglen i § 225,stk. 3, også finder anvendelse på sager omfattet af det foreslåede kapitel 23b. Dette indebærer, at byrettens retsafdeling skal imødekomme en begæ-ring om henvisning til Sø- og Handelsretten af forbuds- og påbudsanmod-ninger i sager, som er omfattet af Sø- og Handelsrettens saglige kompeten-ce efter retsplejelovens § 225, stk. 2.Det bør i øvrigt fremgå af bemærkningerne til den foreslåede § 347 b, atSø- og Handelsretten er en landsdækkende ret, som kan sættes uden forhovedtingstedet i København, og at dette formentlig ganske ofte vil værepåkrævet i sager om forbud og påbud. Det er derfor ikke geografiske, mensaglige kriterier, som bør være afgørende for, om en anmodning om forbudeller påbud indgives til en byrets retsafdeling eller til Sø- og Handelsretten.

Byretterne

anfører, at det ikke i alle tilfælde vil være rimeligt, at den part,som forbuddet begæres nedlagt over for, kan kræve sagen overført til Sø-og Handelsretten, da der må formodes at være en række sager, hvor denpart, der begærer forbud, af saglige og praktiske grunde foretrækker at fåsagen fremmet lokalt.

Dommerfuldmægtigforeningen

anfører, at uanset om forbudssagernehenlægges til retsafdelingen eller forbliver i fogedretten, vil det være rets-præsidenternes ansvar, at sagerne fremmes, uden at formålet forspildes el-ler udhules, og at sagerne behandles af kompetent personale.Et af Retsplejerådets vægtige argumenter for at overføre forbudssagerne tilretsafdelingen er, at personalet i retsafdelingen – særligt de udnævntedommere – vil have større erfaring med bevisbedømmelse i kompliceredesager. Det er særdeles uheldigt, hvis rådet med disse bemærkninger anty-der, at retspræsidenterne efter den hidtidige ordning ikke har sikret, at for-budssagerne behandles af kompetent personale. Der savnes fuldstændigtdokumentation for, at behandlingen af forbudssagerne i fogedretten hidtilikke har været tilfredsstillende. En overførsel af sagerne fra fogedretten tilretsafdelingen medfører ikke i sig selv, at sagerne nødvendigvis vil blivebehandlet af andre personalegrupper, end tilfældet er nu. I øvrigt indebærerdet store flertal af forbudssager ikke stillingtagen til særligt kompliceredebevismæssige temaer, men minder i stedet i procesform og bevismæssigtomfang meget om de juristsager, der i forvejen behandles i fogedretten.

Dommerfuldmægtigforeningen finder det endvidere tvivlsomt, at deri retsafdelingerne kan skabes organisatoriske rammer for at behandle sa-gerne tilstrækkelig hurtigt. Det kræver, at mindst en dommer holdes ”standby” til at foretage hastende forbudssager, hvilket i øvrigt vil stå i misfor-hold til det faktiske antal forbudssager, i hvert fald ved det store flertal afbyretter. ”Stand by”-foranstaltningen vil endvidere kraftigt påvirke gen-nemløbstiden for de øvrige sager. Det samme gør sig gældende i fogedret-terne, hvor der imidlertid er betydeligt mere ”skrivebordsarbejde”, som ik-ke behøver at blive udført på bestemte tidspunkter, og hvor man derfornemmere kan frigøre personale til hastesager med kort varsel.Forslaget om at overføre en række særlige forbudssager til Sø- og Han-delsretten rummer en centraliseringstendens, der strider afgørende modprincipperne om borgernær konfliktløsning, ligesom det kan skabe pro-blemer i forhold til en senere håndhævelse af forbuddet.

HK Landsklubben Danmarks Domstole

er enig i, at forslaget om at flyt-te forbudssager fra fogedretten til retsafdelingen i nogle tilfælde vil kunnetilføre sagsbehandlingen større kvalitet. Forslaget vil dog medføre størreomkostninger ved gennemførelse af disse sager, da det som udgangspunktvil være udnævnte dommere, som kommer til at behandle dem frem fordommerfuldmægtige.Berammelsestiderne i retsafdelingen vil endvideregøre det svært for rekvirenterne at få sagerne gennemført med fornødenhurtighed, inden beviset er forsvundet, medmindre man i dommernes ka-lendere reserverer dage til behandling af disse sager, hvilket vil ”tage tid”fra andre sager. Hvis man bibeholder beslaglæggelsesdelen i fogedrettensregi, vil det påvirke varigheden af sagens behandlingstid, da sagen skaligennem to afdelinger. Hvis retsafdelingen også skal behandle beslaglæg-gelsen, vil det kræve endnu flere ressourcer i form af flere dommere.

Advokatrådet

støtter, at kompetencen til at nedlægge forbud overføres frafogedretten til retsafdelingen. Byretterne bør samtidig sikres tilstrækkeligeressourcer til at kunne behandle begæringer om forbud på en hurtig og ef-fektiv måde, så der ikke tabes momentum i forhold til den hidtidige praksisi fogedsystemet, hvor sagerne berammes ”her og nu”. Advokatrådet tiltræ-der ligeledes forslaget om at udvide Sø- og Handelsrettens kompetence.Sø- og Handelsretten er en landsdækkende domstol, og sagen kan derforforhandles der, hvor det – også under hensyntagen til den potentiellekrænkers interesser – findes hensigtsmæssigt. Sø- og Handelsretten børsikres saglig kompetence i hovedsagen uanset, om det er Sø- og Handels-5

retten eller en byret, som har truffet afgørelse i relation til det foreløbigeretsmiddel. Det er væsentligt, at Sø- og Handelsretten sikres tilstrækkeligeressourcer, således at forbudssager kan fremmes hurtigt.

ADIPA, Danske Advokater, DI, FIR, LIF

TEKNIQ

støtter også, atsagerne flyttes til retsafdelingen, og at Sø- og Handelsrettens kompetenceudvides. Det er væsentligt, at byretternes retsafdelinger samt ikke mindstSø- og Handelsretten sikres de fornødne ressourcer til at behandle sagernemed betydelig hurtighed, således at truende krænkelser helt kan undgås.

Patent- og Varemærkestyrelsens

finder, at forslaget om at samle kompe-tencen vedrørende forbudssager hos Sø- og Handelsretten, når det gældersager om immaterialretskrænkelser, vil styrke kvaliteten i denne type afgø-relser. Såvel de nationale erfaringer fra samlingen af de egentlige domssa-ger hos Sø- og Handelsretten, som internationale erfaringer med speciali-sering af afgørelser på området har vist sig at bidrage positivt til afgørel-sernes kvalitet. Selv om der anlægges et fåtal af denne type af sager påårsbasis, er de ofte af høj kompleksitet og stor økonomisk værdi. Gennemde seneste år har Sø- og Handelsretten i kraft af specialisering og hyppiginddragelse af sagkyndige medlemmer styrket sine kompetencer i relationtil behandlingen af domssager på immaterialretsområdet. På det grundlager det styrelsens indtryk, at der blandt både virksomheder og rådgivere,herunder advokater og patentagenter, er stor grad af tillid til kvaliteten afSø- og Handelsrettens afgørelser.Justitsministeriet er enig med Retsplejerådet i, at sager om forbud og på-bud som udgangspunkt fremover bør behandles i byretten (retsafdelingen)i 1. instans, og at Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle sagerom forbud og påbud udvides med henblik på at opnå en fagligt specialise-ret behandling af visse forbudssager.Justitsministeriet lægger i den forbindelse ligesom Retsplejerådet bl.a.vægt på, at det ved de nye, større byretter i vidt omfang vil være muligt attilrettelægge arbejdet således, at sager om forbud og påbud vil kunne be-rammes og behandles hurtigt i retsafdelingen, ligesom Sø- og Handelsret-ten er af en sådan størrelse, at det også her vil være muligt at beramme ogbehandle sagerne hurtigt, jf. betænkningen side 56.De foreslåede regler indebærer en vis valgfrihed for sagens parter ispørgsmålet om, ved hvilken ret sagen om forbud eller påbud skal behand-6

les. I sager som nævnt i retsplejelovens § 225, stk. 2, (dvs. bl.a. sager, hvoranvendelsen af varemærkeloven, designloven, patentloven og konkurrence-loven har væsentlig betydning) kan sagen således, hvis den, der anmoderom forbuddet eller påbuddet ønsker det, indbringes for Sø- og Handelsret-ten (og ellers for byretten). Ligeledes er reglerne i § 225, stk. 3, og § 227,stk. 1, om henvisning til behandling ved Sø- og Handelsretten, betinget af,at en af parterne anmoder herom.I lyset af høringssvarene er det i bemærkningerne til den foreslåede § 412,stk. 1, (§ 347 b i betænkningens lovudkast) præciseret, at anmodningenindgives til en ret, der har saglig kompetence efter retsplejelovens § 224eller § 225, stk. 1, og 2, og at § 225, stk. 3 og § 227 finder tilsvarende an-vendelse.I lyset af Sø- og Handelsrettens og byretternes høringssvar er det samtidigpræciseret i bemærkningerne, at Sø- og Handelsretten er en landsdækken-de ret, som i medfør af retsplejelovens § 17, stk. 4 og 5, kan sættes udenfor rettens sædvanlige tingsted (som er i København). Dette kan formentligofte blive nødvendigt, når Sø- og Handelsretten skal behandle sager omforbud og påbud, herunder for at sikre, at sager fremmes det sted, hvor detsamlet set findes hensigtsmæssigt i lyset af bl.a. sagens tilknytning til loka-le forhold. Det bør derfor ikke være geografiske, men saglige kriterier, derer afgørende for, om en anmodning om forbud eller påbud indgives til enbyret eller til Sø- og Handelsretten.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til retsplejelovens§ 412) og pkt. 2.1.2 og 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-get.

2.2.2. Kollegial behandling og sagkyndige retsmedlemmer

Sø- og Handelsretten

tiltræder, at det bliver muligt med kollegial behand-ling og at tilkalde sagkyndige retsmedlemmer. Det vil formentlig ofte værepåkrævet, at Sø- og Handelsretten tiltrædes af sagkyndige medlemmer,idet der navnlig i sager om patenter, brugsmodeller, men også i et vist om-fang i sager om design og varemærkerettigheder, vil blive fremlagt enrække ensidigt indhentede erklæringer af kompliceret indhold, som skaldanne grundlag for rettens afgørelse, og som kræver sagkyndig medvirken.Sø- og Handelsretten lægger til grund, at retten i forbuds- og påbudssager,som vedrører sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part, og sager, hvor7

fagkundskab til ansættelsesforhold har særlig betydning, skal sammensæt-tes på samme måde som i civile retssager (retsplejelovens § 94, stk. 1).Retsplejelovens § 94 (der ikke foreslås ændret) fremgår af retsplejelovenskapitel 9 b, som omhandler de generelle regler om udtagelse af sagkyndigeretsmedlemmer. Reglerne i dette kapitel vil også finde anvendelse, når derudtages sagkyndige retsmedlemmer i sager, der behandles efter de fore-slåede bestemmelser om midlertidige afgørelser om forbud og påbud.

2.3. Anvendelsesområdet for påbud

Sø- og Handelsretten

finder, at den foreslåede bestemmelse om anvendel-sesområdet for forbud og påbud viderefører gældende ret, når bortses fra,at det er tilsigtet, at en part i videre omfang end i dag vil kunne pålæggespligter til at foretage handlinger eller tåle noget. De eksempler på handle-pligter, der er anført i betænkningen, angår imidlertid handlepligter, somallerede efter forarbejderne til de gældende regler kan pålægges den, derrammes af et forbud. Overvejelserne om anvendelsesområdet for påbudbør derfor uddybes.

Københavns Universitet

er kommet med en række udførlige betragtnin-ger om anvendelsesområdet for påbud. Sammenfattende finder universite-tet, at forslaget til § 347 a efter sin ordlyd indebærer en meget bred adgangtil at meddele påbud, hvilket vil indebære en væsentlig ændring af gælden-de ret. Der knytter sig derfor en betydelig principiel interesse til spørgsmå-let om, hvilke grænser der gælder for sådanne midlertidige påbud. Græn-serne er vage, og der er herved overladt et betydeligt spillerum til domsto-lene, hvilke giver mulighed for at anvende retsinstituttet ”midlertidige for-anstaltninger” til formål, som ikke er tiltænkt. Det anbefales på den bag-grund, at spørgsmålet analyseres nærmere, og at der i lovbemærkningerneopstilles nogle mere konkrete retningslinjer for de grænser, der gælder formeddelelse af påbud. Disse retningslinjer bør adressere nogle af de hand-lepligter, som allerede i dag i (utrykt) praksis pålægges med hjemmel rets-plejelovens i § 641, stk. 2. Der kan være anledning til nærmere at overvejefølgende: 1) adgang til at tilbagekalde allerede solgte produkter, 2) påbudom afregistrering af et domænenavn eller registrerede immaterialrettighe-der, 3) påbud om at tilbagekalde en ”for tidlig” ansøgning om tilladelse tilmarkedsføring af et generisk lægemiddel, 4) påbud over for internetmel-lemmænd om at filtrere internettrafik og serverindhold, og 5) påbud om attåle markedsføring af et bestemt produkt. Det bør i øvrigt præciseres, at8

der ved en midlertidig afgørelse om forbud eller påbud normalt ikke kanpålægges modparten pligter, som ikke kan pålægges ved dom.

IT-Politisk Forening

finder det uklart, om udkastet til lovforslag indebæ-rer en udvidet adgang til at udstede påbud. Hvis der reelt er tale om udvi-det adgang, er foreningen bekymret for, at adgangen kan blive brugt til atpålægge internetudbyderne endnu mere vidtgående forpligtelser for atstoppe ophavsretlige krænkelser. Et eksempel kunne være påbud om aktivindholdsfiltrering via såkaldt ”deep-packet inspection” i håb om generelt atstoppe internettrafik, som krænker ophavsretten for bestemte værker. Etandet eksempel kunne være påbud om at begrænse resultaterne fra en sø-gemaskine, således at henvisninger til filer/hjemmesider, der måske kræn-ker ophavsretten, ikke optræder i søgeresultaterne. Aktiv indholdsfiltreringvia deep-packet inspection vil formentlig stride mod EU-retten. Det børderfor sikres, at der ikke kan udstedes midlertidige påbud om handlinger,som ikke kan pålægges ved dom. Hvis der er tvivl om, hvorvidt handlin-gen vil kunne pålægges ved dom, bør denne tvivl føre til en tilbageholden-hed med at udstede det pågældende midlertidige påbud.For så vidt angår forslaget om, at en midlertidig afgørelse også skal kunnebestå i et påbud, er Justitsministeriet – ikke mindst i lyset af den udviklingi retspraksis, der har fundet sted omkring accessoriske handlepligter –enig med Retsplejerådet i, at det bør lovfæstes, at en midlertidig afgørelseogså kan indebære, at en part skal kunne pålægges at foretage sig nogeteller tåle, at der bliver fortaget noget. Det vil f.eks. være at fjerne en vej-bom, at nedtage et skilt eller at tilbagekalde produkter.De foreslåede regler om forbud og påbud skal i den forbindelse kunnerumme mangeartede forhold og situationer, som det efter Justitsministeri-ets opfattelse ikke er muligt at angive udtømmende. Den nærmere af-grænsning af anvendelsesområdet må derfor overlades til domstolenespraksis. Forbuddet og påbuddet bør imidlertid efter Justitsministeriets op-fattelse ikke gå længere end det, der er nødvendigt for at gennemføre entilfredsstillende midlertidig retstilstand, ligesom retten ifølge forslaget tilretsplejelovens § 414, stk. 2, (§ 347 d i betænkningens lovudkast) kan næg-te at meddele forbud eller påbud, hvis det vil påføre modparten skade ellerulempe, der står i åbenbart misforhold til partens interesse i meddelelse afforbuddet eller påbuddet. Justitsministeriet har endvidere i lyset af hø-ringssvarene præciseret i bemærkningerne til den foreslåede § 411 (§ 347a i betænkningens lovudkast), at der ved en midlertidig afgørelse om for-9

bud eller påbud normalt ikke vil kunne pålægges modparten pligter, somikke kan pålægges ved dom.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til retsplejelovens§ 411 og 414) og pkt. 2.2.2.1 og 2.3 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.

2.4. Betingelserne for at meddele forbud eller påbud

Danske Advokater

anfører på linje med

Advokatrådet,

at uanset at dergennem de senere år har været tilsigtet en styrkelse af det immaterialretligesanktionssystem og det erstatningsretlige værn, er muligheden for at opnået hurtigt forbud stadig rettighedshavernes primære retsværn. Danske Ad-vokater finder endvidere anledning til at udtrykke en vis undren over, atman ikke har fundet anledning til at fastholde den eksisterende formuleringom at godtgøre eller sandsynliggøre, ”at de handlinger, der søges forbudt,strider mod rekvirentens ret”.

FIR

henstiller til, at følgende afsnit i bemærkningerne til 1987-reformen afforbudsreglerne medtages i bemærkningerne i et lovforslag: ”Justitsmini-steriet er enig i, at forbuddet i almindelighed vil være et subsidiærtretsmiddel. Det bør dog understreges, at adgangen til fogedforbud kan væ-re den primære retsbeskyttelse over for krænkelse af visse rettigheder, ek-sempelvis immaterialrettigheder, hvor muligheden for straf eller erstatningoftest ikke yder et tilstrækkeligt værn. Justitsministeriet kan endvidere til-træde, at en proportionalitetsgrundsætning lovfæstes som en undtagelses-bestemmelse.”

Københavns Universitet

peger på, at retsplejelovens regler om forbudsom udgangspunkt er tiltænkt en subsidiær rolle i retshåndhævelsen, menat forbud spiller en særlig rolle på immaterialrettens område, hvor forbudfungerer som et primært retshåndhævelsesmiddel, idet hovedparten af im-materialretlige forbudssager afsluttes uden dom, typisk fordi sagerne forli-ges. Det er et retspolitisk spørgsmål, hvilken rolle midlertidige foranstalt-ninger skal spille i vanskelige immaterialretlige sager. Flere elementer iRetsplejerådets forslag synes at være egnede til at fastholde og endda styr-ke en anvendelse af midlertidige foranstaltninger som en endelig proces-form på immaterialrettens område: 1) det lave beviskrav (”sandsynliggø-res”) fastholdes, 2) sagerne skal kunne undergives kollegial behandling ogafgøres med deltagelse af sagkyndige retsmedlemmer, hvilket indebærer,at den midlertidige afgørelse i endnu højere grad, end tilfældet er i dag,10

kommer til at fremstå som en foregribelse af den endelige dom i sagen, 3)anvendelsesområdet udvides til at omfatte forbud eller påbud, hvilket harsærlig betydning på immaterialrettens område, hvor netop gennemtvingel-se ”in natura” af de beskyttede enerettigheder spiller en afgørende rolle, 4)der skal fortsat anlægges en særskilt sag om midlertidige foranstaltninger,og afgørelser herom skal frit kunne kæres, og 5) reglerne om forfølgningaf den midlertidige afgørelse ændres således, at hovedsagen først skal an-lægges senest 2 uger efter, at der endeligt er taget stilling til en begæringom midlertidige foranstaltninger, og 6) reglerne giver ikke rettighedsha-verne noget incitament til at anlægge hovedsag før dette tidspunkt. På denbaggrund anbefales det at overveje følgende elementer nærmere: 1) kæ-readgangen bør begrænses til f.eks. kun at angå en fornyet prøvelse påsamme grundlag, 2) hovedsagen skal anlægges samtidig med (eller kort ef-ter) indgivelse af en begæring om midlertidige foranstaltninger, og 3) etab-lering af en særlig ”fast track-procesform” for hovedsagen, således at den-ne i videst muligt omfang bygger videre på processtoffet fra sagen ommidlertidige foranstaltninger.Justitsministeriet er enig med Retsplejerådet i, at retten ligesom efter gæl-dende ret ikke skal kunne meddele forbud eller påbud, når det skønnes, atlovens almindelige regler om straf og erstatning og eventuelt en af mod-parten tilbud sikkerhed yder parten tilstrækkeligt værn (jf. proportionali-tetsgrundsætningen).Justitsministeriet er endvidere enig i, at der også i sager om krænkelse afvisse immaterialrettigheder bør gælde de samme betingelser for nedlæg-gelse af forbud mv., som der foreslås at gælde for andre typer af rettighe-der.Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at ministeriet er enig i, at selvom det straffe- og erstatningsretlige værn inden for det immaterialretligesanktionssystem er blevet skærpet i de senere år, udgør forbud (og efterforslaget også påbud) fortsat den primære sikring navnlig ved krænkelseaf immaterialrettigheder. Det er på den baggrund præciseret i bemærk-ningerne til den foreslåede § 413 (§ 347 c i betænkningens lovudkast), atmuligheden for at nedlægge forbud eller påbud for visse sagstyper kan ud-gøre den primære sikring mod retskrænkelser, eksempelvis krænkelse afimmaterialrettigheder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til retsplejelovens§ 413) og pkt. 2.3.2.2 og pkt. 2.3.3 samt pkt. 2.4.2.2 og pkt. 2.4.3 i de al-mindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.5. Stedlig kompetence (værneting)

Sø- og Handelsretten, Advokatrådet, DI

FIR

tiltræder forslaget om,at deliktsværnetinget i retsplejelovens § 243 – dvs. at sager, hvorunder derpåstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retskrænkelser, kananlægges ved retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået – ogsåskal være anvendelig ved forbudssager mv. Bestemmelsen i § 243 bør iøvrigt ændres, så det er klart, at den også omhandler forbud og påbud.Det fremgår af forslaget til retsplejelovens § 412, stk. 1, (§ 347 b i be-tænkningens lovudkast), at retsplejelovens kapitel 22 finder anvendelseved afgørelse af spørgsmålet om stedlig kompetence. Det fremgår endvide-re af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse, at kapitel22 efter forslaget skal finde anvendelse i sin helhed. Dette gælder såledesogså for så vidt angår retsplejelovens § 243. Justitsministeriet finder påden baggrund ikke grundlag for den foreslåede præcisering.

2.6. Subjektiv kumulation

Advokatrådet, Danske Advokater, FIR

Lif

foreslår, at det kan over-vejes, hvorvidt der skal være adgang til subjektiv kumulation (dvs. at flereparter kan sagsøge eller sagsøges under én sag) efter retsplejelovens § 250.Retsplejerådet har forudsat, at retten i medfør af retsplejelovens § 254 vilkunne bestemme, at en verserende sag om den rettighed, der påstås kræn-ket, og en sag om forbud eller påbud skal forhandles i forbindelse medhinanden, jf. betænkningen side 60.Efter Justitsministeriets opfattelse udelukker heller ikke den gældendeformulering af retsplejelovens § 250, at bestemmelsen kan finde anvendel-se også i sager om forbud og påbud, således at flere parter kan sagsøgeeller sagsøges under én sag. Det kan f.eks. efter omstændighederne væretilfældet, hvor flere selskaber i samme koncern markedsfører patentbeskyt-tede kopiprodukter samtidig eller i forlængelse af hinanden.

2.7. Sagens behandling

2.7.1. Tilsigelse til retsmøde mv.

Sø- og Handelsretten

fremhæver, at også Sø- og Handelsretten vil kunnebehandle forbuds- og påbudsbegæringer med kort varsel uden forudgåendeunderretning af modparten, idet retten i sådanne sager nødvendigvis vilsættes, hvor det er hensigtsmæssigt. Det bør præciseres i bemærkningernetil den foreslåede § 347 g, at Sø- og Handelsretten også vil kunne anvendetilsigelse i de tilfælde, hvor retten sættes uden for hovedtingstedet i Kø-benhavn. Endvidere bør § 347 g, stk. 5, (om bl.a. tilfælde, hvor en part harbopæl i en tilstødende retskreds) udstrækkes til Sø- og Handelsretten i desager, hvor retten sættes på hovedtingstedet.I lyset af Sø- og Handelsrettens høringssvar er det præciseret i de speciellebemærkninger til den foreslåede § 417 (§ 347 g i betænkningens lovud-kast), at den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., om tilsigelse også fin-der anvendelse i tilfælde, hvor Sø- og Handelsretten sættes uden for detsædvanlige tingsted (i København) i medfør af retsplejelovens § 17, stk. 4og 5. Reglen om tilsigelse i den foreslåede § 417, stk. 4, 2. pkt., foreslåsendvidere nu udstrakt til også at omfatte Sø- og Handelsretten i de sager,hvor retten sættes på hovedtingstedet.

2.7.2. Tredjemands muligheder for indtræden mv.

Byretterne

anfører, at det for at imødegå den situation, at tredjemandsstøtteindtræden (biintervention) i sagen forringer forbuds- og påbudsinsti-tuttets effektivitet og formål eller bruges som løftestang til at få adgang tilforretningshemmeligheder og andre lignende, fortrolige oplysninger om enkonkurrent, bør præciseres, at biintervention kan afvises, hvis formåletmed forbuddet eller påbuddet vil forspildes, hvis tredjemand skal have mu-lighed for at indtræde til støtte for en af parterne, og hvis det under hensyntil privatlivets fred, erhvervshemmeligheder eller i øvrigt må antages, atbiintervention vil påføre en af sagens parter skade eller ulempe, som står imisforhold til tredjemands interesse i at indtræde, jf. den tilsvarende be-stemmelse i retsplejelovens § 653, stk. 4, om bevissikring.I lyset af byretternes høringssvar har Justitsministeriet i de specielle be-mærkninger til den foreslåede § 420, stk. 2 (§ 347 j i betænkningens lov-udkast), præciseret, at der med lovforslaget tilsigtes en lovfæstelse af ad-gangen til, at tredjemand, der har en retlig interesse i udfaldet af en sag13

om forbud (og efter forslaget også påbud), kan indtræde i sagen til støttefor en af parterne (biintervention), og at retten ved afgørelsen heraf måtage hensyn til alle individuelle momenter i sagen, herunder om biinter-vention vil indebære en uhensigtsmæssig forsinkelse af sagen.

Advokatrådet

anfører, at det ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at eventuel-le tredjemænd med en væsentlig retlig interesse får kendskab til eksisten-sen af en begæring om forbud eller påbud, at underretningen overlades tilparterne i sagen. Der bør i stedet indsættes en bestemmelse, hvorefter detpåhviler den part, der har anmodet om forbuddet eller påbuddet, at forsøgeat procesunderrette tredjemænd med en væsentlig retlig interesse i sagen,og at en begæring kan blive afvist, hvis dette ikke sker.Erfaringen i praksis har ifølge

Danske Advokater

indtil videre været, atbehovet for at underrette tredjemand synes at have været lille. I sager an-gående en teleudbyders blokering af en hjemmeside bør der være pligt forrettighedshaveren til i al fald at forsøge at underrette hjemmesidens ejer.

Københavns Universitet

anfører, at retshåndhævelse på internettet giveranledning til særlige udfordringer, og at der har været en tendens til at givemellemmændene, bl.a. udbydere af internetadgang, en aktiv rolle i rets-håndhævelsen, hvilket i vidt omfang er søgt opnået gennem de gældenderegler i retsplejeloven om forbud. Ønsket om gennem forbud at kunne blo-kere for danske borgeres adgang til retsstridigt indhold på internettet harogså ført til nye regler i bl.a. lægemiddelloven og spilleloven. Når én in-ternetudbyder er blevet pålagt at blokere sine kunders adgang til et bestemtinternetsted, har mange af de øvrige danske internetudbydere i flere tilfæl-de automatisk foretaget en tilsvarende blokering. Blokering af internetind-hold er et indgreb i ytrings- og informationsfriheden efter artikel 10 i DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention. De gældende regler om for-bud er uegnede til at sikre, at der ved begæringer om blokering af internet-indhold foretages den prøvelse, som er forudsat i bl.a. artikel 10.

IT-Politisk Forening

anfører lignende betragtninger som KøbenhavnsUniversitet. Blokering af internettet er den forkerte vej at gå, idet ulemper-ne for samfundet som helhed er langt større end fordelene. Hvis der skalvære en mulighed for at nedlægge forbud rettet mod internetudbydere, mådet sikres, at retten i hver eneste sag foretager en grundig afvejning af of-fentlighedens interesser. I dag sker der reelt alene en proportionalitetsvur-dering i forhold til internetudbyderen. Den nuværende retspraksis kan i14

værste fald føre til, at store dele af internettet bliver blokeret. Det er endvi-dere et problem, at der er betydelige forskelle i nationalstaternes lovgiv-ning om f.eks. ophavsret, i lyset af at indholdet af en udenlandsk hjemme-side i Danmark vurderes efter danske regler, fordi indholdet tilgængeliggø-res i Danmark.Når det gælder spørgsmålet om en pligt for retten – eller sagens parter –til at underrette tredjemand med henblik på, at denne gives mulighed for atvaretage sine interesser, kan Justitsministeriet tilslutte sig Retsplejerådetsovervejelser herom (betænkningen side 68 ff). Det vil hermed (også) efterJustitsministeriets opfattelse være meget vidtgående at indføre en særligforpligtelse til i forbuds- og påbudssager at underrette tredjemand. Detkan således være vanskeligt at afgrænse kredsen af de tredjemænd, der re-elt berøres af den midlertidige afgørelse, hvilket f.eks. kan være tilfældet isager om produkter, der har et muligt stort kundegrundlag. Af hensyn tilden midlertidige afgørelses hastende karakter kan det endvidere være van-skeligt at nå at indkalde eventuelle tredjemænd til sagens behandling, daen sådan indkaldelse, hvor der måtte være et ukendt antal tredjemænd,f.eks. kunne tænkes gennemført ved annoncering. Herudover må det i øv-rigt antages, at parterne ofte selv vil have incitament til på forhånd at ind-drage tredjemænd, der har en særlig interesse i sagens afgørelse.På den baggrund forudsættes det med lovforslaget, at det i stedet overla-des til de pågældende parter selv, f.eks. i forbindelse med kontraktindgåel-se, at aftale underretningspligt i tilfælde af retssag. I tilfælde, hvor detfremgår af sagen, at der er en tredjemand, der kan have en væsentlig inte-resse i sagens udfald, kan det endvidere være nærliggende, at retten rejserspørgsmålet, om parterne har orienteret den pågældende tredjemand. Detvil i særlig grad gælde i tilfælde, hvor forbud rettes mod internetudbyderen– som den der har teknisk mulighed for at blokere adgangen til en bestemthjemmeside – men hvor tredjemand er let at identificere.Der henvises til pkt. 2.4.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.7.3. Præklusion

Lif

finder, at det bør overvejes at indføre hjemmel til præklusion (dvs.udelukkelse af nyt processtof) i patentkrænkelsessager.Retsplejerådet har overvejet, om der bør gælde særlige præklusionsreglerfor forbudssager. Forbudssagernes særlige, indgribende og hastende ka-15

rakter gør det imidlertid i særlig grad påkrævet at sikre, at en part på denene side ikke unødigt afskæres fra at fremkomme med beviser mv., og påden anden side ikke får mulighed for at trække sagen i langdrag. Dissehensyn varetages bedst ved en konkret vurdering i den enkelte sag og børikke undergives en egentlig regulering med opstilling af særlige frister. Ju-stitsministeriet er enig i Retsplejerådets overvejelser og finder ikke grund-lag for at indføre særlige præklusionsregler i patentkrænkelsessager.Der henvises til pkt. 2.6.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.7.4. Ensidigt indhentede erklæringer

Danske Advokater

forudsætter, at der ikke er tilsigtet nogen begrænsningi den eksisterende adgang til at anvende ensidigt indhentede erklæringersom grundlag for en begæring om syn og skøn.Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 417 (§ 347g i betænkningens lovudkast), at det foreslås at videreføre den gældendepraksis med at anvende ensidigt indhentede erklæringer i forbudssager,uanset om erklæringen er indhentet før eller efter indgivelse af en anmod-ning om forbud. Lovforslaget tilsigter således ingen begrænsning i adgan-gen til at anvende ensidigt indhentede erklæringer i forhold til gældenderet.

2.7.5. Ex parte-forbud

Lif

henstiller til, at det bliver muligt at opnå fogedforbud ex parte (dvs.uden vedkommende er inddraget), således som det også er stipuleret afTRIPS og håndhævelsesdirektivet. Det er væsentligt for lægemiddelindu-strien, at sådanne forbud er mulige f.eks. i sager vedrørende salg af ulovligmedicin fra internetapoteker, hvor det er umuligt at opnå kontakt medkrænkeren.

Advokatrådet

anfører – på linje med

Danske Advokater

FIR

– athensynet til den potentielle krænkers retssikkerhed tilsiger, at der i situati-oner, hvor der er opnået et forbud ex parte, bør gives adgang til at genop-tage forbudssagen med henblik på efterfølgende kontradiktion, og at ensådan prøvelse bør ske alene på den potentielle krænkers begæring. FIRanfører særligt, at en begæring om genoptagelse bør foreligge inden for enrelativt kort tidsfrist, ligesom den kontradiktoriske behandling bør findested inden for en nærmere angivet kortere tidsfrist.16

Københavns Universitet

bemærker, at adgangen til at nedlægge ex parteforbud efter gældende retspraksis er snæver. Det er blevet gjort gældende,at denne begrænsede adgang til ex parte forbud er i strid med retshåndhæ-velsesdirektivet. Der efterlyses herved navnlig en mulighed for, at foged-retten – efter at have nedlagt et forbud ex parte – vil kunne gennemføre enhøring af rekvisitus og derpå få taget fornyet stilling til forbudsbegærin-gen. På denne baggrund kan forslagets § 347 p, stk. 2 og 5, få stor betyd-ning, idet disse regler i modsætning til de gældende regler om ophævelseaf et forbud ikke synes at forudsætte, at der foreligger nye forhold til støttefor en anmodning om at ophæve et forbud. Den foreslåede bestemmelsesynes herved reelt at indføre en genoptagelsesadgang i sager om midlerti-dige foranstaltninger. Det anbefales, at det tydeliggøres i lovbemærknin-gerne, hvornår denne genoptagelsesadgang skal kunne anvendes. De rets-sikkerhedsmæssige hensyn, som er fremhævet i Østre Landsrets kendelseaf 22. september 2010, taler med styrke for at forbeholde anvendelsesom-rådet for ex parte forbud til meget klare krænkelsestilfælde. Mulighedenfor at indgive en anmodning efter forslagets § 347 p, stk. 5, bør ikke væreforbeholdt modparten, men stå åben for enhver med retlig interesse heri.Dette har særlig betydning i sager om blokering af internetindhold.Den foreslåede adgang til at nedlægge forbud eller påbud uden at under-rette den, forbuddet eller påbuddet retter sig imod (ex parte forbud), jf.den foreslåede § 417 (§ 347 g i betænkningens lovudkast), er en viderefø-relse af de gældende regler om at nedlægge fogedforbud uden underret-ning af den, forbuddet retter sig imod, og lovforslaget tilsigter således ikkeen ændring heraf.Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 648, stk. 1, jf. § 638,stk. 2, kan fogedforbuddet ophæves helt eller delvis på grund af omstæn-digheder, som er indtruffet efter forbuddets nedlæggelse. Efter den fore-slåede § 426, stk. 2, nr. 1 (§ 347 p i betænkningens lovudkast), kan et for-bud eller påbud ophæves helt eller delvis, hvis betingelserne for rettensmeddelelse af forbud eller påbud ikke længere er opfyldt. Den foreslåedebestemmelse indebærer en udvidet adgang til at få ophævet et meddelt for-bud eller påbud, idet det efter bestemmelsen ikke er en betingelse, at der ertale om forhold, der er opstået efter meddelelsen af forbuddet eller påbud-det. Bestemmelsen kan på den måde siges i praksis at få karakter af engenoptagelsesadgang i forhold til meddelte forbud og påbud.

2.7.6. Sagsomkostninger

Advokatrådet

foreslår i lighed med

Danske Advokater,

at omkostnings-afgørelsen, i situationer hvor en forbuds- eller påbudssag fremmes, gene-relt udskydes til hovedsagens afgørelse. Herved undgås det, at en krænkerbåde bliver mødt med et forbud eller et påbud, som kan nedlægges ved ensandsynliggørelse, og så også en omkostningsafgørelse, der kan fuldbyrdesvia fogedretten. Herudover vil en begæring om fuldbyrdelse medføre, at enfogedret skal tage stilling til, om denne kan gennemføres, hvilket vil skabemere administrativt arbejde for fogedretten.

FIR

anfører, at den nuværende ordning med tilkendelse af sagsomkostnin-ger bør opretholdes, idet det ikke forekommer rimeligt, at rekvirenten alle-rede efter nedlæggelse af forbud får et eksigibelt krav på sagsomkostnin-ger, hvis det senere viser sig, at forbuddet er ulovligt.For så vidt angår det anførte om tidspunktet for opgørelse af sagsomkost-ninger skal Justitsministeriet bemærke, at det følger af retsplejelovens§ 647, stk. 2, at fogedretten efter anmodning kan træffe bestemmelse omsagsomkostninger, hvis rekvirenten tilbagekalder sin anmodning, hvis for-bud ikke gennemføres, eller et nedlagt forbud ophæves under fogedsagen. Iandre tilfælde afgøres omkostningsspørgsmålet under justifikationssagen,hvor der skal tages stilling til, om selve forbuddet er lovligt meddelt (menikke tages stilling til det underliggende forhold).Med lovforslaget foreslås det imidlertid, at procesordningen ændres såle-des, at kompetencen til at meddele forbud (og efter forslaget også påbud)flyttes fra fogedretten til retsafdelingen. Denne ændring indebærer – somanført af Retsplejerådet – at justifikationssagen er overflødig. Forbuddet(påbuddet) er således endeligt i den forstand, at det alene kan anfægtesved kære (ikke ved justifikationssag). Der henvises til forslaget til retsple-jelovens § 427 (lovforslagets § 1, nr. 7). Med lovforslaget vil et meddeltforbud således ikke være genstand for en obligatorisk efterprøvelse, somdet er tilfældet i dag. Der henvises til pkt. 2.9.2 og 2.13.2 i de almindeligebemærkninger til lovforslaget.Det bemærkes endvidere, at det fremgår af forslaget til retsplejelovens§ 421, 3. pkt. (§ 347 k i betænkningens lovudkast), at hvis sag om den ret-tighed, der påstås krænket, allerede er anlagt ved en dansk domstol, kanretten henskyde afgørelsen til afgørelsen om sagsomkostninger i den ver-serende sag. I de specielle bemærkninger til bestemmelsen anføres det, at18

det i særlige tilfælde kan være hensigtsmæssigt at udskyde afgørelsen afomkostningsspørgsmålet til afgørelsen af hovedsagen. Dette kan f.eks. væ-re tilfældet i sager, der er behandlet sammen efter retsplejelovens § 254,og hvor afgørelsen af hovedsagen forventes at kunne foreligge kort tid ef-ter afgørelsen af forbudsspørgsmålet.På den anførte baggrund finder Justitsministeriet ikke grundlag for at ind-føre en generel regel om, at sagsomkostningerne altid skal henvises til af-gørelse i tilknytning til hovedsagen.

2.8. Beslaglæggelse og bistand til at opretholde et forbud eller påbud

Sø- og Handelsretten

tilslutter sig forslaget om, at retsafdelingerne i for-bindelse med, at der nedlægges et forbud eller udstedes et påbud, skalkunne træffe bestemmelser om beslaglæggelse, herunder forslaget om, atretsafdelingen skal kunne henvise en begæring om beslaglæggelse, somfremsættes samtidig med begæringen om forbud eller påbud, til behandlingi fogedretten, hvis forbuds- eller påbudssagens behandling vil blive unø-digt forsinket, hvis retten også skal forholde sig til spørgsmålet om beslag-læggelse.

Byretterne

bemærker, at fogedretterne efter forslaget skal yde bistandmed at opretholde eller gennemføre et meddelt forbud eller påbud. Det sesi praksis, at den over for hvem, der er nedlagt forbud, efterfølgende forsø-ger at indrette sig, så fortsat adfærd ikke krænker forbuddet. Fogedrettenvil derfor kunne komme til at skulle fortolke forbudskendelsens rækkevid-de, hvilket vil kunne vanskeliggøres af, at fogedretten ”ikke kender sa-gen”. Det bør overvejes at indføre en adgang for fogedretten til at forelæg-ge, eller eventuelt henvise, spørgsmålet, om en konkret adfærd er kræn-kende, for den ret, der har meddelt forbuddet.

Dommerfuldmægtigforeningen

er enig i Retsplejerådets betragtningerom, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis sagen om forbud eller påbudholdes ”samlet”, således at retsafdelingen i forbindelse med meddelelse afforbud også kan tage stilling til spørgsmålet om beslaglæggelse. Fogedret-terne har imidlertid hidtil i vidt omfang gennemført disse sager ved en di-rekte udkørende forretning, eller ved at fogedretterne har kunnet tilbyderekvirenten at fortsætte sagen udkørende umiddelbart efter afholdelse afmødet i fogedretten. De foreslåede ændringer i opgavefordelingen mellemretsafdelingerne og fogedretterne vil således medføre, at retsafdelingerne i19

højere omfang end hidtil vil skulle foretage retsmøderne udkørende. Der eringen videre tradition herfor.Det har tilsvarende været en fordel, at sagerne om forbud og beslaglæggel-se blev behandlet sammen i de tilfælde, hvor rekvirenten anmoder om, atsagen foretages, uden at rekvisitus forinden underrettes. Dette har typiskdrejet sig om sager, hvor der har været en begrundet frygt for, at rekvisitusville bortfjerne effekter, lagerbeholdning o.lign. Med den foreslåede § 347g, stk. 4, er der hjemmel til, at midlertidige afgørelser om forbud og påbudkan afgøres, uden at rekvisitus forinden er blevet underrettet herom. Ned-læggelse af et forbud i et retsmøde, som rekvisitus ikke er blevet indkaldttil, og hvor rekvisitus ikke efterfølgende er kommet til stede (f.eks. underen udkørende forretning), og som ikke efterfølges af en beslaglæggelse, fo-rekommer meningsløs. Et sådant forbud skal efterfølgende forkyndes, ogman vil kunne risikere, at fogedretten anmodes om hjælp til at håndhæveet forbud, som rekvisitus (endnu) ikke er bekendt med. Fogedretten harderfor hidtil haft den praksis, at sager, hvor betingelserne for at foretagesagen uden forudgående underretning er opfyldt, foretages udkørende. Fo-gedretten får derved mulighed for at tage samlet stilling til spørgsmålet omforbud og beslaglæggelse. Med de foreslåede bestemmelser i § 347 g, stk.4, og § 347 m, stk. 1, 2. pkt., bliver der mulighed for, at retsafdelingentræffer afgørelse om forbud i et retsmøde, hvor rekvisitus ikke er til stede,og hvor denne ikke er blevet indkaldt til, og derefter henviser spørgsmåletom beslaglæggelse til fogedretten. Fogedretten vil herefter skulle gennem-føre beslaglæggelsen efter reglerne i kapitel 57, uden mulighed for at tagestilling til rekvisiti nu fremkomne (berettigede) indsigelser mod forbuddet.En sådan fremgangsmåde forekommer retssikkerhedsmæssig betænkelig.Selve henvisningen og proceduren i forbindelse dermed vil endvidere givemindst nogle dages forsinkelse, ligesom begæringer om fogedrettens bi-stand til håndhævelse jo først kan fremsættes efter, at der er truffet afgørel-se i civilretten. Dette giver også en forsinkelse på mindst et par dage, hvil-ket skal ses i forhold til, at man nu kan fremsætte begge begæringer samti-digt til samme afdeling.Herudover bemærker Dommerfuldmægtigforeningen, at der jævnligt side-løbende begæres forbud og bevissikring. To afdelinger af samme ret skalherefter som følge af forslaget tage stilling til det samme faktum på sammetid. Der kan være risiko for, at der træffes modsatrettede afgørelser, og derkan opstå praktiske problemer, bl.a. med rækkefølgen af afgørelserne.20

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.7.2 bør det ef-ter Retsplejerådets opfattelse være udgangspunktet, at retsafdelingen selvtager stilling til en anmodning om beslaglæggelse i forbindelse med afgø-relsen af spørgsmålet om meddelelse af forbud eller påbud. Retsplejerådethar endvidere anført, at der dog kan tænkes situationer, hvor det vil væreuhensigtsmæssigt at skulle behandle spørgsmålet om beslaglæggelse sam-tidig med spørgsmålet om meddelelse af forbud eller påbud. Her tænkesf.eks. på tilfælde, hvor en stillingtagen til spørgsmålet om meddelelse afforbud eller påbud vil blive unødigt forsinket, hvis denne skal afvente enstillingtagen til spørgsmålet om beslaglæggelse, således at der kan træffessamtidig afgørelse om spørgsmålene. Som eksempel kan nævnes tilfælde,hvor der er berammet et møde på rettens kontor til behandling af en an-modning om meddelelse af forbud eller påbud. Efter mødet er berammet,fremsættes der en anmodning om beslaglæggelse, som det tidsmæssigt ikkevil være muligt at tage stilling til på det berammede møde, idet en stilling-tagen til spørgsmålet om beslaglæggelse nødvendiggør en udgående for-retning til det sted, hvor godset, som ønskes beslaglagt, befinder sig. Hvisspørgsmålet om meddelelse af forbud eller påbud og spørgsmålet om be-slaglæggelse skal behandles samtidig, vil det således være nødvendigt atudsætte afgørelsen om meddelelse af forbud eller påbud. Da en sådan for-sinkelse af meddelelsen af et forbud eller påbud vil kunne være uheldig afhensyn til rekvirentens interesse i at sikre sin rettighed hurtigst muligt, børretten – efter rekvirentens begæring – efter Retsplejerådets opfattelse havemulighed for at træffe afgørelse om meddelelse af forbud eller påbud, og istedet henvise spørgsmålet om beslaglæggelse til efterfølgende særskilt af-gørelse. Det foreslås, at den efterfølgende behandling i så fald skal foreta-ges af fogedretten – også hvor sagen om selve forbuddet eller påbuddet erbehandlet ved Sø- og Handelsretten. Hvis en anmodning om beslaglæggel-se eller bistand til opretholdelse af forbuddet eller påbuddet fremsættes ef-ter, at retten har meddelt forbud eller påbud, bør sådanne spørgsmål efterRetsplejerådets opfattelse afgøres af fogedretten. Justitsministeriet er enigi Retsplejerådets overvejelser, og lovforslaget er udformet i overensstem-melse hermed, jf. pkt. 2.7.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.9. Bevissikring

Sø- og Handelsretten

tiltræder, at bevissikringssager undergives særskiltbehandling i fogedretten, og retten vil være indstillet på at følge anbefalin-gen om at koordinere behandlingen af en forbudssag i Sø- og Handelsret-ten med en bevissikringssag i fogedretten. Sø- og Handelsretten peger dogpå muligheden for, at lovforslaget ændres, således at der åbnes mulighed21

for, at Sø- og Handelsretten også kan behandle sager om bevissikring iforbindelse med en forbuds- eller påbudssag, hvis det findes hensigtsmæs-sigt.Sø- og Handelsretten lægger endvidere til grund, at prøvelsen af fogedret-tens afgørelser i bevissikringssager fortsat vil kunne inddrages i en civilsag anlagt i Sø- og Handelsretten.Herudover bemærker Sø- og Handelsretten til forslaget til retsplejelovens§ 347 a, stk. 3, at der kan tænkes en række situationer, hvor det både vilvære forsvarligt og hensigtsmæssigt, at retsafdelingen i forbindelse medbehandlingen af en sag om forbud eller påbud tager stilling til en begæringom bevissikring, i hvert tilfælde for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidtbetingelserne er opfyldt. Gennemførelsen af selve bevissikringssagen pågrundlag af kendelsen fra byrettens retsafdeling eller Sø- og Handelsrettenkunne derefter overlades til den stedlige fogedret, jf. retsplejelovens kapi-tel 57 a. En sådan ordning vil reelt forfølge de samme hensyn som den fo-reslåede kompetence for retsafdelingen i forslagets § 347 m om beslag-læggelse.

Advokatrådet

foreslår – på linje med

Danske Advokater, ADIPA, DI,

FIR

Lif

– at Sø- og Handelsretten gives kompetence til at behandle be-vissikringssager i situationer, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt, bl.a. ikomplicerede patentsager. Da kombinerede bevissikrings- og forbudssagertypisk indledes med bevissikringsdelen, er det i sagens natur i kontekstenaf bevissikringsdelen, at krænkelsesspørgsmålet kommer først til bedøm-melse. Rammerne for bedømmelsen er vanskelige, idet sagens forelæggel-se og procedure oftest sker på den potentielle krænkers adresse uden for-udgående varsel. Den uvarslede proces udfordrer selvsagt den potentiellekrænkers retssikkerhed. Dette synes med fordel at kunne søges balanceretaf, at processen forestås af en domstol med speciale i patentsager. En op-deling mellem fogedret og Sø- og Handelsret vil være uhensigtsmæssigt ide i praksis ret almindelige situationer, hvor en tvist indledes med foreta-gelse af bevissikring, og hvor der på selve dagen for bevissikringen begæ-res nedlagt fogedforbud. I sådanne situationer vil det være uhensigtsmæs-sigt at lade en fogedret håndtere bevissikringsforretningen for seneresamme dag og på samme adresse at lade Sø- og Handelsretten foretage denreelt accessoriske fogedforbudsforretning, herunder beslaglæggelse.

Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt procesordningen også burdeændres for så vidt angår sager om arrest og bevissikring – således atkompetencen til at behandle sådanne sager ligeledes blev flyttet fra foged-retten til retsafdelingen – kan Justitsministeriet tilslutte sig Retsplejerådetsovervejelser herom (betænkningen side 77 ff). Justitsministeriet finder så-ledes ligesom Retsplejerådet ikke grundlag for at foreslå en sådan ændringi procesordningen.Selv om lovforslaget i overensstemmelse hermed indebærer, at kompeten-cen til at anvende de nævnte retsmidler fremover ikke vil være samlet i fo-gedretten, vil der dog ikke være noget til hinder for, at sådanne anmodnin-ger også fremover vil kunne behandles i samme møde. Hvis forbudssagenbliver behandlet i byretten, vil den pågældende dommer i så fald blot skul-le varetage flere funktioner, idet den pågældende vil skulle optræde somfoged i relation til anmodningen om bevissikring og som dommer i retsaf-delingen i relation til anmodningen om meddelelse af forbud eller påbud.Det bør som anført af Retsplejerådet i givet fald påhvile den pågældende(by)ret at sørge for, at retten beklædes af en person, der er tilstrækkeligtkompetent til at behandle den eller de omhandlede anmodninger. Hvis for-budssagen bliver behandlet i Sø- og Handelsretten, må der ske en koordi-nering med vedkommende fogedret, hvis det vil være hensigtsmæssigt, atder samtidig med Sø- og Handelsrettens behandling af forbudssagen øn-skes foretaget en bevissikring.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.

2.10. Efterfølgende retssag (”hovedsagen”)

Sø- og Handelsretten

lægger i lyset af, at der ikke er foreslået ændringer iretsplejelovens § 225 eller § 227, til grund, at en part i medfør af § 225,stk. 3, vil kunne kræve sagen om den rettighed, der påstås krænket, hen-vist til Sø- og Handelsretten, uagtet at afgørelsen om forbud eller påbud ertruffet af en byrets retsafdeling. Antages dette ikke, vil Sø- og Handelsret-tens stilling som specialdomstol kunne blive udhulet, og retsstillingen forde sagsøgte, som ønsker inddragelse af Sø- og Handelsrettens særligekompetence, vil blive væsentligt forringet. Tilsvarende betragtninger gørsig gældende for så vidt angår henvisningsreglen i § 227. Det bemærkesendvidere, at det fremgår af den foreslåede § 347 o, stk. 1, at den i førstepunktum omhandlede civile sag ifølge stk. 1, sidste punktum, skal anlæg-ges ved den ret, som har behandlet anmodningen om forbud eller påbud.23

Gennemføres dette forslag, vil det indebære en indskrænkning af Sø- ogHandelsrettens og i visse tilfælde landsretternes saglige kompetence. Detforeslås derfor, at det som et nyt sidste punktum i lovforslagets § 347 o,stk. 1, tilføjes, at § 225, stk. 2 og 3, § 226 og § 227 finder tilsvarende an-vendelse.

Advokatrådet

FIR

anfører ligeledes, at det bør klargøres, at §§ 225 og227 finder anvendelse, idet Sø- og Handelsretten bør sikres saglig kompe-tence i hovedsagen uanset, om det er Sø- og Handelsretten eller en byret,som har truffet afgørelse i relation til det foreløbige retsmiddel.Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene i den foreslåede § 425, stk.1 (§ 347 o i betænkningens lovudkast), tilføjet, at sagen om den rettighed,der påstås krænket, også kan anlægges ved Sø- og Handelsretten efter be-stemmelsen i § 225, stk. 2. Det er endvidere tilføjet i den foreslåede be-stemmelse, at hvis sagen anlægges ved en byret, kan byretten henvise sa-gen til behandling ved Sø- og Handelsretten efter bestemmelserne i rets-plejelovens § 225, stk. 3, og § 227, eller til behandling ved landsret efterbestemmelsen i § 226.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til retsplejelovens§ 425) og pkt. 2.9.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Danske Advokater

anfører, at det ikke er helt klart ud fra ordlyden af denforeslåede § 347 o, stk. 1, hvad hovedsagen nærmere skal angå, og hvadder nærmere skal prøves.En ændring af procesordningen, således at kompetencen til at meddeleforbud (og efter forslaget også påbud) flyttes fra fogedretten til retsafde-lingen, indebærer som anført af Retsplejerådet at en egentlig justifikati-onssag, hvor der tages stilling til, om forbuddet er lovligt meddelt, frem-over vil være overflødig. Der vil derimod fortsat være behov for en endeligafklaring af, om den rettighed, som har givet anledning til forbuddet ellerpåbuddet, også rent faktisk består.I overensstemmelse med Retsplejerådets forslag indebærer lovforslagetderfor, at der skal gælde et krav om, at den part, der har anmodet om for-bud eller påbud, inden to uger efter, at der er truffet endelig afgørelse omat meddele forbud eller påbud, skal anlægge eller indlede sag om den ret-tighed, der påstås krænket, medmindre sådan sag allerede er anlagt ved en24

dansk eller udenlandsk domstol eller er indledt ved en voldgiftsret. Derhenvises til pkt. 2.9.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

FIR

anfører, at der for så vidt angår fristen for at anlægge hovedsagen, jf.forslaget til § 347 o, er forskellig praksis i udlandet for, hvornår en sag an-ses for anlagt. Det bør derfor nærmere præciseres, hvad der med menesmed ”anlægges eller indledes” i den foreslåede bestemmelse.Justitsministeriet kan tilslutte sig den formulering, der er foreslået af Rets-plejerådet, og finder derfor ikke anledning til at præcisere, hvornår en sager anlagt eller indledt, da dette spørgsmål må afgøres i de enkelte (forskel-lige) tilfælde.

2.11. Bortfald eller ophævelse af et forbud eller påbud

Danske Advokater

bemærker, at der indføres en form for nyt institut,nemlig en sag om ophævelse af forbud eller påbud, der tilsyneladende kanversere sideløbende med hovedsagen og en eventuel kæresag, og at beho-vet for at indføre et sådant nyt institut ikke synes helt klart. Ordlyden af§ 347 p, stk. 5, sammenholdt med § 347 p, stk. 2, nr. 3, synes i øvrigt atmedføre, at forbud eller påbud ikke ophæves automatisk, hvis der ikke an-lægges hovedsag efter § 347 o rettidigt.

IT-Politisk Forening

anfører, at når først en hjemmeside er blokeret, erder ingen, som regelmæssigt holder øje med, om betingelserne for bloke-ring fortsat er til stede. Det er meget tænkeligt, at internetudbyderen kan fåsagen genoptaget ved den fogedret, som har nedlagt det oprindelige for-bud, men det kan ifølge foreningens opfattelse ikke forventes, at internet-udbyderne påtager sig denne opgave, da de reelt ikke er part i sagen. Detfremgår flere steder af betænkningen, at retten kan ophæve forbuddet påbaggrund af omstændigheder, der er indtruffet efter forbuddets nedlæggel-se. Det er uklart, om en ændring af indholdet på en hjemmeside falder indunder denne regel, og selv hvis det gør, har dette en meget begrænset prak-tisk betydning, da ingen holder øje med dette. Blokering af information påinternettet er et meget vidtgående skridt, og at hvis denne mulighed ønskestil stede, skal det også sikres, at blokeringen omgående ophører, når detoprindelige grundlag for blokeringen ikke længere er til stede.Det følger af de gældende regler i retsplejeloven, at fogedforbud (alene)bortfalder, hvis forbuddet er ophævet i justifikationssagen eller ved dom-men vedrørende fordringen, når ankefristen er udløbet, medmindre anke25

er iværksat eller andet er bestemt i dommen, jf. retsplejelovens § 648, stk.1, jf. § 637. I (alle) andre tilfælde skal forbuddet ophæves af fogedretten,herunder i de tilfælde hvor fordringshaveren undlader at anlægge arrest-sag eller sag vedrørende fordringen, jf. retsplejelovens § 648, stk. 1, jf.§ 638.Justitsministeriet kan tilslutte sig Retsplejerådets forslag om, at det fortsatskal være sådan, at et forbud (og efter forslaget også et påbud) alene skalbortfalde (automatisk) i de tilfælde, hvor der er afsagt dom i sagen om denrettighed, der påstås krænket, og anke ikke er iværksat inden ankefristensudløb, eller en rettidigt iværksat anke senere er frafaldet, eller andet erbestemt i dommen, jf. forslaget til retsplejelovens § 426, stk. 4 (§ 347 p ibetænkningens lovudkast). Det er dog præciseret i bemærkningerne til denforeslåede § 426, det klare udgangspunkt vil være, at et forbud eller påbudskal ophæves, når der indgives begæring herom, og betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt.For så vidt angår spørgsmålet om tredjemands adgang til at anmode om atfå ophævet et forbud eller påbud bemærkes det, at det fremgår af forslagettil retsplejelovens § 426, stk. 5 (§ 347 p i betænkningens lovudkast), atanmodning om ophævelse af et forbud eller påbud indgives skriftligt tilden ret, der har behandlet anmodningen om forbud eller påbud i 1. in-stans. Efter Justitsministeriets opfattelse kan en sådan anmodning indgivesaf parterne i sagen (om forbud eller påbud) eller af en tredjemand, der haren retlig interesse i sagen (om forbud eller påbud), jf. herved også forsla-get til retsplejelovens § 420 (§ 347 j i betænkningens lovudkast) om tred-jemands adgang til at indtræde i sagen. En retlig interesse i sagens udfaldvil bl.a. efter omstændighederne kunne foreligge, hvis tredjemand er ejeraf en hjemmeside, der er blokeret ved det nedlagte forbud eller påbud.

2.12. Inhabilitet

Sø- og Handelsretten

er enig i, at der i de tilfælde, hvor en forbuds- ellerpåbudsafgørelse ikke præjudicerer afgørelsen i den civile sag, samt i de til-fælde hvor forbuds- og påbudssagen og den civile sag behandles samtidig imedfør af retsplejelovens § 254, kan være forbundet betydelige ressour-cemæssige besparelser ved at lade samme dommer (dommere) og eventu-elt også sagkyndige medlemmer behandle sagen. Selv i tilfælde hvor der tilbehandlingen af den civile domssag må sættes et nyt ”hold”, vil der i Sø-og Handelsrettens sager være ressourcemæssige besparelser forbundetmed, at retten sættes med såvel juridiske dommere som sagkyndige med-26

lemmer med betydelig rutine på det pågældende retsområde. Det må end-videre antages, at det kvalitetsløft, der tilføres forbuds- og påbudssagerne,også i de tilfælde, hvor den civile domssag behandles af andre dommere,vil lette behandlingen af denne sag.

Advokatrådet

finder, at der kan være et habilitetsproblem i de tilfælde,hvor hovedsagen først anlægges efter forbudssagen. Hvis en dommer hartaget stilling til et forbud (påbud), vil denne stillingtagen, uanset domme-rens vurdering af bevisernes styrke, have indflydelse på dommerens habili-tet under en senere hovedsag. Herudover kan domstolene af ressource-mæssige grunde blive motiveret til alene at anse en hævdet ret for ”sand-synliggjort” (ikke ”godtgjort”), da dette så ikke medfører inhabilitet underhovedsagen. Dette afføder et reelt uhjemlet krav om sikkerhedsstillelse isituationer, hvor retten reelt er godtgjort.

Voldgiftsinstituttet

kan ikke tilslutte sig Retsplejerådets overvejelser omhabilitetsvurderingen. En dommer bør ikke kunne udtale sig om sandsyn-ligheden for, at en part får medhold i en konkret sag uden at blive inhabil.Dette svarer til retsstillingen inden for international voldgift, hvor den al-mindelige regel er, at en voldgiftsdommer er inhabil, når denne har tagetstilling til en forudgående anmodning om at anordne foreløbige retsmidler.For så vidt angår spørgsmålet om inhabilitet kan Justitsministeriet tilsluttesig Retsplejerådets overvejelser herom (betænkningen side 86 ff). Som an-ført af Retsplejerådet, skal retsplejelovens regler om speciel inhabilitet an-vendes således, at Danmarks forpligtelser efter Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention overholdes. Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol har ofte og ikke mindst i straffesager behandlet klager over,at dommere har medvirket ved pådømmelsen af en sag, som de på en elleranden måde tidligere har beskæftiget sig med. Det forhold, at en dommer,der skal træffe afgørelse i en sag, forud for sagens indbringelse for dom-stolene eller for hovedforhandlingen har truffet visse afgørelser vedrøren-de den samme sag, indebærer ikke i sig selv, at der er berettiget tvivl omdommerens upartiskhed. Det afgørende er karakteren og omfanget af deforanstaltninger, som dommeren har truffet forud for hovedforhandlingen.Hvis en dommer reelt har taget stilling til tvistens genstand på et tidligeretidspunkt, vil dommeren ikke kunne behandle tvisten på et senere tids-punkt. Den omstændighed, at en dommer har medvirket ved meddelelse afet forbud (påbud) kan derfor i sig selv ikke føre til, at dommeren ikke kandeltage i behandlingen af sagen om den rettighed, der påstås at være27

krænket. Afgørende må i stedet være, om dommeren i forbindelse med af-gørelsen om forbuddet (påbuddet) har truffet sin afgørelse på en sådanmåde, at vedkommende kan siges allerede reelt at have taget stilling tilden pågældende rettighed og dermed præjudiceret den endelige afgørelse.Er dette tilfældet f.eks. derved, at dommeren reelt har givet udtryk for, atden, der ønskede forbuddet (påbuddet), har den ret, der søges beskyttetved forbuddet (påbuddet), kan vedkommende dommer ikke medvirke vedden senere behandling og afgørelse om den rettighed, der påstås krænket.Det afgørende er, hvordan dommeren har formuleret præmisserne i denmidlertidige afgørelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

2.13. Appelmuligheder

Østre Landsret

anfører, at Østre Landsrets funktion som appelinstans forSø- og Handelsrettens afgørelser vil medføre en merbelastning af landsret-ten, hvilket vil kunne forlænge de i forvejen lange sagsbehandlingstider ilandsretten.

Sø- og Handelsretten

tilslutter sig forslaget om, at Sø- og Handelsrettensafgørelser skal kunne kæres til Østre Landsret, uanset rettens afgørelser ide civile sager kan indbringes direkte til Højesteret.

Byretterne

Dommerfuldmægtigforeningen

anfører, at det i lyset afRetsplejerådets forslag om, at en samtidigt fremsat anmodning om bevis-sikring og forbud kan behandles samlet, ikke forekommer hensigtsmæs-sigt, at kærefristerne er forskellige.

ADIPA

FIR

opfordrer til, at kæresagerne i Østre Landsret samles i enenkelt eller to afdelinger af landsretten med henblik på at opnå specialise-ring også i kæresagerne.I lyset af høringssvarene foreslås det med lovforslaget, at kærereglerne ikapitel 53 (om appel af fogedrettens afgørelser) – med den modifikation atSø- og Handelsrettens afgørelser i sager om midlertidige afgørelser omforbud og påbud skal kæres til Østre Landsret – skal finde tilsvarende an-vendelse ved kære af midlertidige afgørelser om forbud og påbud. Hervedsikres der overensstemmelse i kærereglerne i forhold til navnlig kære affogedrettens afgørelser i bevissikringssager (retsplejelovens kapitel 57 a).28

Det bemærkes herved, at der i sager om krænkelse af immaterielle rettig-heder mv. ofte vil være spørgsmål om (prøvelse af) både forbud og bevis-sikringsskridt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 (forslag til retsplejelovens § 427)og pkt. 2.13.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.14. Øvrige forslag

Byretterne

Danske Advokater

peger på, at der i betænkningen ikke ertaget stilling til, hvordan sager om midlertidige afgørelser om forbud ogpåbud skal behandles retsafgiftsmæssigt.Der er i lovforslaget indsat konsekvensændringer af reglerne om retsafgifti fogedforbudssager, således at de gældende regler foreslås videreført iforhold til de nye sager om forbud og påbud. Lovforslaget tilsigter såledesikke en ændring af retsafgifterne for forbud ud over, at reglerne om afgiftforeslås udvidet til også at omfatte påbud. Der henvises i den forbindelsetil lovforslagets § 2 og de specielle bemærkninger hertil.

Voldgiftsinstituttet

savner nærmere overvejelser om ændring af voldgifts-lovens § 17 om voldgiftsrettens kompetence til at anordne foreløbigeretsmidler, herunder om adgang til at få et af voldgiftsretten anordnet fore-løbigt retsmiddel tvangsfuldbyrdet ved de almindelige domstole. Et kom-mende lovforslag om midlertidige afgørelser om forbud og påbud bør så-ledes også indeholde regler om en ændring af voldgiftsloven, således at re-guleringen af voldgiftsrettens kompetence til at anordne foreløbigeretsmidler moderniseres og præciseres i overensstemmelse med UN-CITRAL’s gældende modellov.Retsplejerådet behandler som led i kommissoriet om en generel reform afden civile retspleje en række spørgsmål vedrørende tvangsfuldbyrdelse.Efter nogle indledende overvejelser bl.a. om foreløbige retsmidler og løn-indeholdelse for private krav afventer Retsplejerådets fortsatte overvejel-ser om disse spørgsmål som udgangspunkt et arbejde, som foregår i en ar-bejdsgruppe, som rådet har nedsat til behandling af en række også merepraktisk betonede spørgsmål om fremgangsmåden ved foretagelsen af deforskellige fogedforretninger. Rådet besluttede dog at færdiggøre sineovervejelser om behandlingen af sager om nedlæggelse af forbud med detforbehold, at senere forslag fra arbejdsgruppen om den praktiske frem-gangsmåde ved visse (nuværende) fogedsagers behandling selvsagt også29

vil kunne få betydning for spørgsmål i forbindelse med behandlingen afforbudssager.På den baggrund finder Justitsministeriet det rigtigst at afvente afslutnin-gen af arbejdet med de øvrige spørgsmål om tvangsfuldbyrdelse, herunderandre foreløbige retsmidler end forbud, før der tages stilling til ændring afvoldgiftslovens regler om foreløbige retsmidler.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra det lovud-kast, der var en del af Retsplejerådets betænkning nr. 1530 om reform afden civile retspleje VII (midlertidige afgørelser om forbud og påbud):

1.

Det foreslås at præcisere, at landsretten også kan tiltrædes af to sag-kyndige medlemmer i sager om forbud og påbud, hvis afgørelsen i 1.instans også er truffet under medvirken af sagkyndige medlemmer, jf.lovforslagets § 1, nr. 6 (forslag til retsplejelovens § 20, stk. 2, 2. pkt.).Det foreslås, at de foreslåede regler om forbud og påbud indsættes iretsplejeloven i et nyt kapitel 40 i stedet for et nyt kapitel 23 b, jf. lov-forslagets § 1, nr. 7 (forslaget til kapitel 40). Paragrafnumrene foreslåsi overensstemmelse hermed ændret fra § 347 a-§ 347 t til §§ 411-430.Det foreslås at præcisere i forslaget til retsplejelovens § 412 (lovfors-lagets § 1, nr. 7), at anmodninger om forbud og påbud kan indgives tilen ret, der har saglig kompetence efter § 225, stk. 1 og 2 (Sø- og Han-delsretten), og at § 225, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.Det foreslås, at der i den foreslåede § 416 (lovforslagets § 1, nr. 7)henvises til retsplejelovens § 348 i sin helhed og ikke alene stk. 2 iden nævnte bestemmelse.Det foreslås, at det tilføjes i den foreslåede § 417, stk. 4, 2. pkt. (lov-forslagets § 1, nr. 7), at bestemmelsen også gælder ved møder afholdtved Sø- og Handelsrettens hovedtingsted.Det foreslås at tilføje i den foreslåede § 425, stk. 1 (lovforslagets § 1,nr. 7), at sagen om den rettighed, der påstås krænket, også kan anlæg-ges ved Sø- og Handelsretten efter bestemmelsen i § 225, stk. 2. Det30

er endvidere tilføjet i den foreslåede bestemmelse, at § 225, stk. 2, §226 og § 227 finder tilsvarende anvendelse.

7.

Det foreslås, at kærereglerne i kapitel 53 (om appel af fogedrettens af-gørelser) skal finde anvendelse i stedet for kærereglerne i kapitel 37(de almindelige kæreregler i den borgerlige retspleje), jf. den foreslåe-de § 427 (lovforslagets § 1, nr. 7).Det foreslås at opretholde en særskilt regel om strafansvaret for med-virken til overtrædelse af et forbud (og efter forslaget også påbud) ogtredjemands erstatningsansvar, jf. den foreslåede § 430, stk. 2 (lov-forslagets § 1, nr. 7).Der er tilføjet konsekvensændringer i retsplejelovens § 587, stk. 3-5(lovforslagets § 1, nr. 8-10).

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Betænkning nr. 1530/2012 om reform af den civile retspleje VII

(Midlertidige afgørelser om forbud og påbud)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

2. Høringssvarene

2.1.

Generelt

Vestre Landsret, Københavns Retshjælp, Funktionærernes og Tjene-

stemændenes Fællesråd, Institut for Menneskerettigheder

Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen

Dansk Arbejdsgiverforening

Domstolsstyrelsen

Dommerforeningen

ADIPA (Association of Danish Intellectual Property Attorneys)

Danmarks Rederiforening

Danske Advokater

DI, FIR, TEKNIQ

IGL

Lif

2.2. Procesordningen

2.2.1. Saglig kompetence

Sø- og Handelsretten

Byretterne

Dommerfuldmægtigforeningen

HK Landsklubben Danmarks Domstole

Advokatrådet

ADIPA, Danske Advokater, DI, FIR, LIF

TEKNIQ

Patent- og Varemærkestyrelsens

2.2.2. Kollegial behandling og sagkyndige retsmedlemmer

Sø- og Handelsretten

2.3. Anvendelsesområdet for påbud

Sø- og Handelsretten

Københavns Universitet

IT-Politisk Forening

2.4. Betingelserne for at meddele forbud eller påbud

Danske Advokater

Advokatrådet,

FIR

Københavns Universitet

2.5. Stedlig kompetence (værneting)

Sø- og Handelsretten, Advokatrådet, DI

FIR

2.6. Subjektiv kumulation

Advokatrådet, Danske Advokater, FIR

Lif

2.7. Sagens behandling

2.7.1. Tilsigelse til retsmøde mv.

Sø- og Handelsretten

2.7.2. Tredjemands muligheder for indtræden mv.

Byretterne

Advokatrådet

Danske Advokater

Københavns Universitet

IT-Politisk Forening

2.7.3. Præklusion

Lif

2.7.4. Ensidigt indhentede erklæringer

Danske Advokater

2.7.5. Ex parte-forbud

Lif

Advokatrådet

Danske Advokater

FIR

Københavns Universitet

2.7.6. Sagsomkostninger

Advokatrådet

Danske Advokater,

FIR

2.8. Beslaglæggelse og bistand til at opretholde et forbud eller påbud

Sø- og Handelsretten

Byretterne

Dommerfuldmægtigforeningen

2.9. Bevissikring

Sø- og Handelsretten

Advokatrådet

Danske Advokater, ADIPA, DI,

FIR

Lif