Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter, designloven, varemærkeloven, markedsføringsloven og lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser. (Midlertidige afgørelser om forbud og påbud).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 01.11.2012).

Hr. Preben Bang Henriksen som Venstres ordfører er her måske ikke. Så tager vi hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak, formand.

Jeg skal gøre det kort: Socialdemokraterne kan støtte det her lovforslag. Forslaget handler om at passe på rettigheder, ophavsrettigheder og varemærkerettigheder osv. Det bliver lettere at få nedlagt et fogedforbud, og ændringerne af reglerne herom følger jo i virkeligheden af de overvejelser om modernisering og styrkelse, som er gjort i Retsplejerådet. Det handler om krænkelse af patenter, varemærker, ophavsrettigheder, konkurrence- og kundeklausuler.

For Socialdemokraterne er det afgørende, at vi har et så effektivt system som muligt til at sikre rettigheder. En krænkelse af ens ret, både som enkeltindivid og som samfund, vil det selvfølgelig være helt afgørende at lave en så effektiv indskriden som muligt over for, og derfor synes vi, at det, der nu bliver implementeret i dansk lovgivning, både er rigtigt og fornuftigt, og på den baggrund skal jeg anbefale forslaget til vedtagelse.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Som den socialdemokratiske ordfører fortalte, så behandler vi jo her et lovforslag om at modernisere og styrke fogedforbudsinstitutionen. Lovforslaget går kort sagt ud på, at man vil ændre nogle procesordninger, så de kommer til at afspejle forbudssagernes stigende kompleksitet. På grund af den stigende kompleksitet, der er i sagerne, vælger man nu at overføre den saglige kompetence til at nedlægge forbud fra fogedafdelingen til retsafdelingen i henholdsvis byretterne og i Sø- og Handelsretten. Det er en ændring, som vi i Dansk Folkeparti kan støtte. Jeg tror, vi får større kvalitet, og at man får mere effektivitet i sagsbehandlingen.

Jeg tror dog, det er vigtigt, at vi også får kigget på – og det kan vi eventuelt gøre i udvalgsarbejdet – at man nu også sikrer, at der kommer tilstrækkelige ressourcer til at kunne behandle de her fogedforbudssager hurtigt og effektivt, for det er jo det, der er det essentielle i fogedforbud, netop at de skal ske her og nu, så man sikrer, at der ikke er et tab af beviser osv., og også sikrer, at de ikke bare går ind på ventelisten sammen med alle andre sager, hvor der så er en længere berammelsestid, end der er i fogedforbudssager. Der er det jo vigtigt, at man får sikret, at der bliver en hurtig proces.

I øvrigt er der jo også bl.a. et punkt om, at der sikres nogle nye muligheder ved fogedforbud ved bl.a. at kunne give et midlertidigt påbud om, at man skal undlade at gøre en ting, eller at man skal kunne tåle at udføre en bestemt handling. Det er også et delelement, som vi støtter i Dansk Folkeparti.

Så er der et lille punkt, som vi vil undersøge lidt nærmere gennem udvalgsarbejdet, og det er det, at man kunne forestille sig, at en dommer eller hvem, der nu behandler det pågældende fogedforbud, kan blive inhabil i en sag, og når sagen senere skal behandles igen, for at se om fogedforbuddet er rigtigt nedlagt, kunne man godt forestille sig, at det måske kunne være svært for en dommer eller en anden person at vurdere, om der er lavet en fejl, og der ikke var grundlag for fogedforbuddet. Så der vil vi i hvert fald gerne have undersøgt nærmere igennem udvalgsarbejdet, om der kan være nogle ting, vi skal have kigget på der i forhold til inhabilitet.

Man samlet synes vi, at det her er et udmærket forslag, som jeg vil gætte på at vi ender med at stemme ja til, men der er nogle få ting, som vi måske kan stille nogle spørgsmål til under udvalgsarbejdet, men ellers et udmærket lovforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så kan jeg se Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen, værsgo.

Tak, og undskyld min sene ankomst.

Formålet med lovforslaget her er en modernisering af retsplejelovens regler om nedlæggelse af fogedforbud. Når vi har et konkurrencedygtigt samfund, er det nødvendigt, at der er effektive retsmidler mod de forhold, der medfører overtrædelse af konkurrencelovgivningen, og at de kan stoppes straks. I praksis sker det ved, at der nedlægges fogedforbud, der stilles en bankgaranti, og at der føres en efterfølgende justifikationssag, der illustrerer, at forbuddet har været rigtigt. Det system ændrer vi ikke på.

Det, der derimod ændres på, er, at sagerne nu overføres fra fogedretten til den del af samme bygning, af samme domstol, som vi kalder retsafdelingen. Det vil i praksis sige, at en ung dommerfuldmægtig ikke længere skal behandle vigtige fogedsager eller forbudssager, men derimod en erfaren og udnævnt dommer. Det er en klar fordel at blive behandlet af mester selv i stedet for af en lærling, fordi det tit er vigtige ting, der er på højkant i de her sager. Det kan være forbud mod varemærkekrænkelser og lignende, altså omfattende økonomiske forhold.

Det eneste problem, jeg umiddelbart kan se her, er, at sagerne kan trække ud. Vi overfører dem fra fogedretten fra en dommerfuldmægtig til den almindelige retsafdeling, hvor der sidder en dommer, og jeg håber, at han har tid til det her, for er vi ikke bare i gang med at lægge yderligere byrder på dommeren? Jeg har ikke nogen indikationer af, at det skulle være et problem, men det må vi lige kigge på under udvalgsbehandlingen. Den nye behandlingsform medfører, at den forbudsudstedende dommer kan risikere at blive inhabil, det forhold var Dansk Folkepartis ordfører inde på, og det kan jeg i det korte tilslutte mig. Vi må se på, om det kan blive et problem.

Sådan en forbudssag skal følges op i dag af en justifikationssag, der skal anlægges og ligesom retfærdiggøre, at forbuddet var nedlagt korrekt. I princippet ændres der ikke herpå. Der anføres ganske vist i bemærkningerne, at der ikke længere skal indleveres en egentlig justifikationsstævning, men der skal indleveres en stævning i hovedsagen, som man skriver, inden 14 dage, så umiddelbart for mig ligner det altså mere en tekstændring, og jeg vil gerne under udvalgsbehandlingen have helt klarhed over, hvad det egentlig er, der skal nedlægges som påstand i hovedsagen fremover. Det er ret vigtigt, at den påstand er nedlagt rigtigt, og at hovedsagen føres rigtigt, og at den ikke kan afvises, for så falder forbuddet jo ganske enkelt væk. Så det må vi altså kigge på under udvalgsbehandlingen.

For så vidt angår sager, hvis substans henhører under Sø- og Handelsretten, så overfører man nu også det indledende forbud til Sø- og Handelsretten, og der bliver mulighed for yderligere forbud. Vi må erkende, at forbudssagsbehandlingen i fogedretten og efterfølgende justifikationssagen i byretten med en anden dommer er en umoderne ordning, en urationel ordning, og jeg håber og tror, at det her bliver en bedre ordning. Tilsvarende, som jeg var inde på før, er det ikke altid helt betryggende, at det er retsembedets yngste jurist, der behandler forbudssagerne.

Venstre kan derfor støtte forslaget. Vi vil under udvalgsbehandlingen søge sandsynliggjort, at forbudssagens behandling ikke forlænges ved at placere den i byrettens retsafdeling.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak for ordet. Jeg vil også gøre det kort. Lovforslaget her er en modernisering af reglerne for fogedforbud, og forslaget bygger på en betænkning fra Retsplejerådet.

Der er en lang række punkter, som moderniseres. Det vigtigste er dog, at man indfører et nyt påbud som supplement til det nuværende forbud. Da sagerne om forbud og nu også påbud gennem tiden er blevet mere komplekse, så bliver det desuden fremover ikke fogedafdelingen, men retsafdelingen, som tager sig af forbuddene og påbuddene.

Sø- og Handelsrettens kompetencer øges også i disse sager, især hvis der er tale om sager af international karakter eller sager af mere principiel karakter.

Sidst, men ikke mindst, bliver det muligt at lave behandling af sagerne med mere end én dommer, dvs. kollegial behandling, og derudover vil retten fremover også kunne tiltrædes af sagkyndige i forbuds- og påbudssager. Det er også en rigtig fin ændring, i takt med at sagerne er blevet mere komplekse.

Vi Radikale kan bakke op om de nævnte ændringer, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Nu har andre før mig jo redegjort så fint for, hvad det her lovforslag indeholder, så det skal jeg ikke spilde Tingets tid på. Men jeg skal i hvert fald bare sige, at jeg jo har mødtes med nogle af de organisationer på det her område, som har rigtig svære kår, når det handler om at håndhæve deres rettigheder, og derfor er det godt, at vi nu tager et skridt i retning af at give dem en håndsrækning.

Jeg synes, det er vigtigt at kunne reagere hurtigt og med en vis kvalitet, når det handler om rettigheder på det handelsretlige område. Der er trods alt virksomheder, som har kastet penge, tid og forskning ind i et givent område, og derfor har de også væsentlige interesser, som de skal have en håndsrækning til at håndhæve, når de har brug for det.

Så derfor kan vi fra SF's side støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Tak for det. Der er dele af det her lovforslag, hvor Enhedslisten er enig med regeringen, men der er også dele, hvor vi er meget uenige. De ændringer, der er blevet talt om heroppe, om forbud og påbud af processuel karakter, altså hvor sagerne skal anlægges henne, at der åbnes op for tredommerbehandling, kan vi ikke se nogen problemer i.

Men der er som sagt også dele af lovforslaget, som Enhedslisten er meget uenig i. Den her lovgivning kan nemlig i yderste konsekvens betyde, at almindelige borgere kan blive nægtet adgang til ellers fuldt lovligt materiale på internettet eller via deres tv, og den kan betyde, at privatejede firmaer skal agere politibetjente, som kommer til at holde øje med, hvad folk skal have adgang til. Det kan lyde lidt skræmmende, men det er ikke desto mindre sandsynligt med det her lovforslag.

Hvis man forestiller sig en situation, hvor en internet- eller satellitudbyder videreformidler noget materiale, der er beskyttet, kan de blive tvunget til at blokere for almindelige borgeres adgang. Det vil i de sager her med lovforslaget betyde, at de, der påstår, at deres ret er blevet krænket, og de, der udbyder internettet, er parter i sagen, mens de, der har siden og lægger information på nettet, ikke er part i sagen, og de vil ikke nødvendigvis blive indkaldt. Derfor har vi altså et retssikkerhedsmæssigt problem.

Det er også et problem, at der, når forbuddet eller påbuddet skal meddeles, bliver foretaget en proportionalitetsvurdering, og at den proportionalitetsvurdering bliver foretaget imellem rekvirenten, altså den, der påstår at have fået krænket sin ret, og udbyderen. Udbyderen har sådan set ikke den store interesse i det, men det kan personen eller firmaet, der har lagt internetsiden op, have. Så proportionalitetsvurderingen bliver også skæv. Offeret i den her situation er jo sådan set hjemmesiden eller ejeren af tv-kanalen, hvor det burde være tredjemandsinteresser, der indgår i proportionalitetsvurderingen.

Man må sige, at det her er problematisk, primært fordi det jo angår ytringer, det angår vores adgang til information, og det er noget helt grundlæggende i vores samfund. Det er derfor rigtig vigtigt for Enhedslisten, når man skal lukke ned for informationer, at de parter, der reelt har interesse i sagen, også bliver hørt. Det gælder selvfølgelig også mennesker, som lægger en hjemmeside på internettet. Diskussionen om det her handler jo meget om udbydere som Pirate Bay og Grooveshark, som udbyder forskellige tjenester til at høre musik, se videoer osv., og der er jo nogle store diskussioner.

Problemet med det her er summa summarum, at de, der har internetsiden, ikke nødvendigvis vil indgå i sagen. Tværtimod beder man med det her lovforslag internetudbyderen om at lege politibetjent. Det mener vi sådan set er grundlæggende forkert, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil lægge mig lidt i forlængelse af det, der blev sagt af den forrige ordfører. Vi har også visse problemer med det her lovforslag. Det er især i forhold til den form for regulering af internettet, der vil være.

Det er sådan, at Liberal Alliance allerede har oversendt en række spørgsmål til ministeren om det her for at få afklaret, hvad der præcist er op og ned i det her spørgsmål. Og vi håber sådan set stadig væk, at ministeren vil være i stand til at betrygge os om, at det ikke er så slemt, som vi umiddelbart har opfattet det. Vores endelige stillingtagen til lovforslaget vil afvente svar på de skriftlige spørgsmål, vi har oversendt.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Fra konservativ side er vi sådan set meget positive over for lovforslaget her. Det er et lovforslag, som jo i princippet prøver at lægge op til: Hvordan ser Danmark ud i dag og i fremtiden? Man prøver at lave en mere effektiv og hurtig behandling af de her sager, og det er jo nødvendigt. Tingene går hurtigere og hurtigere i vore dage, og derfor kan det være nødvendigt, at man skrider ind meget, meget hurtigt over for en konkurrent, som går ud og laver noget, man ikke må.

Men det, vi har været særlig opmærksomme på, og det, som jeg ledte efter, da jeg læste lovforslaget igennem, og som jeg så heldigvis også fandt, endda hele to steder, er, at hvis retten på et meget tidligt stadium, hvor der måske ikke er den fulde bevisbyrde, havde jeg nær sagt, men altså, beviser til stede, går ind og siger, at man laver et midlertidigt forbud, så må det også være sådan, at den, der er rekvirent, den der begærer forbuddet, også er indstillet på og klar til at deponere en erstatning, hvis det nu viser sig, at der ikke var noget at komme efter alligevel. For ellers vil det jo være verdens nemmeste ting, at man kan genere sine konkurrenter ved at nedlægge midlertidige forbud og påbud, og når så julesalget er overstået og man selv har solgt alle sine varer og konkurrenten er brændt inde med alle sine, så siger man: Nej, der var vist ikke noget alligevel.

Så der skal helt klart være nogle erstatningsregler, og jeg er glad for, at det både i § 415 og § 428 er præciseret, at selvfølgelig skal rekvirenten betale erstatning, hvis ikke der var noget at komme efter alligevel. Det er helt afgørende, for det her bliver også nogle gange brugt til at genere konkurrenterne – det gør det – og derfor skal vi selvfølgelig tage højde for det. Og det gør lovforslaget.

Men et element, som jeg ikke har fundet i lovforslaget her, og som jeg godt kunne tænke mig at bruge noget mere tid på – vi vil i hvert fald under udvalgsbehandlingen stille en lang række spørgsmål om det – er det faktum, at når der bliver anlagt en sådan sag, kan rekvirenten jo via editionsreglerne pålægge konkurrenten at fremlægge alt sit materiale, alle indkøbslister, alt regnskabsmateriale, alle forretningshemmeligheder – alting skal lægges frem. Og det kan man så sidde og padle rundt i som rekvirent og indrette sin egen virksomhed efter. Det er sket, og det duer ikke. Det duer ikke, at man bruger det her værktøj til at aflure konkurrenternes forretningsmetoder. Så der bliver vi nødt til at have en diskussion om det; nu er det jo rejst her ved førstebehandlingen, og vi må under udvalgsbehandlingen se på, om vi kan få det præciseret. Men i hvert fald skal vi have nogle helt klare regler for det.

Edition kan selvfølgelig være nødvendigt, af hensyn til at domstolene skal kunne afgøre, hvordan sagens udfald skal være, men er det rimeligt, at det er rekvirenten og rekvirentens advokat, der vil få adgang til alt materiale, fuldstændig uden noget filter, og kan sidde der og se, hvordan konkurrenterne driver deres forretning? Det er ikke hensigtsmæssigt, for selv hvis man som rekvirent skulle tabe sagen og betaler en lille erstatning eller lignende, ja, så har man altså afluret, hvordan man skal drive sin egen forretning i fremtiden.

Så der er nogle spændingsfelter her mellem de konkurrerende derude, som lovforslaget prøver at tage højde for, men jeg mener ikke, at det i tilstrækkelig grad tager højde for alle de ting, der kan opstå.

Men nok om det her ved første behandling. Vi vil som bebudet under udvalgsbehandlingen stille en række spørgsmål for at få det afdækket nærmere. Men jeg forventer, at vi samlet set stemmer for lovforslaget, når vi når til tredje behandling.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Tak for det, formand, og tak til de partier, som har været positive over for lovforslaget her.

Som det også er fremført, har reglerne om fogedforbud jo til formål at give en hurtig hjælp mod aktuelle og også truende krænkelser af rettigheder. Det er jo snart 25 år siden, der har været foretaget en mere gennemgribende reform af fogedforbudsreglerne, så man kan roligt sige, at det har været på sin plads, at det her arbejde blev iværksat, fordi erhvervslivet jo i den periode er blevet mere mangfoldigt og også komplekst, hvilket også afspejler sig i fogedforbudssagerne. Derfor er det vigtigt, at domstolene har de bedste forudsætninger til at løse de opgaver, de bliver stillet over for.

Det er også formålet, nemlig at modernisere og styrke fogedforbudsinstituttet, så netop processen ved domstolene afspejler sig i forbudssagernes stigende kompleksitet. Fremover skal det være retsafdelingen og ikke fogedretterne, der kan behandle fogedforbudssagerne. Sø- og Handelsrettens kompetence til at meddele forbud og andet udvides markant, som det fremgår af lovforslaget, og visse ordførere har også været inde på det. Retterne skal kunne tiltrædes af både flere dommere og af sagkyndige retsmedlemmer under behandlingen af sagerne.

Så er det gået op for de fleste, at lovforslaget jo også derudover indeholder en række andre forslag til ændring af forbudsinstituttet, herunder også en hel række tekniske følgevirkninger af den foreslåede procesordning, som lovforslaget lægger op til. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på nu, men selvfølgelig stiller vi os til rådighed med besvarelse af de spørgsmål, som der også har været rejst her under første behandling af lovforslaget.

Men jeg vil gerne takke for en god første runde på lovforslaget og blot komme med to kommentarer. Det var hr. Preben Bang Henriksen, nu er han her desværre ikke, men jeg tror også, at hr. Dennis Flydtkjær rejste et spørgsmål om ressourcer. Det er der fyndigt redegjort for på side 6 i høringssvarene, hvor det altså ikke er Justitsministeriets vurdering, at der i forbindelse med reformen her vil være behov for at tilføre ressourcer. Der er tale om, at vi jo har omorganiseret, vi har lavet retsreform, som har gjort, at kompetencerne er blevet samlet, og derfor er det det, der efter vores opfattelse skal til, for at sikre, at de her nye processer også kan håndteres.

Så spurgte hr. Preben Bang Henriksen – bare sådan, at det i hvert fald er ført til referat – også om inhabilitet. Det er der redegjort udførligt for på s. 27 i høringssvarene, hvor det altså fremgår, at den omstændighed, at en dommer har medvirket ved meddelelse af et forbud, mener vi ikke i sig selv kan føre til, at dommeren ikke kan deltage i behandlingen af sagen om den rettighed, der påstås at være krænket. Så vurderingen er altså ikke, at det vil betyde problemer med inhabilitet i behandlingen af de konkrete sager.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.