Tak, formand.
Nogle vil måske sige, at det er det første offer for klimaforandringerne, at vi ikke længere har behov for de store statslige isbrydere.
En kendsgerning er det i hvert fald, at det er længe siden, de har været ude og bryde is, hvilket de ellers er skabt til, så det er jo et stykke danmarkshistorie, som vi lægger i graven i dag.
Det er selvfølgelig også en historie, der handler om, at det har betydet rigtig meget ikke mindst for det område, jeg selv kommer fra, idet de statslige isbrydere har været hjemmehørende i Frederikshavn igennem mange, mange år.
Når man kommer kørende ind til Frederikshavn og kommer forbi Lumskebugten, kan man se, at de store isbrydere stikker op over anlægget, men det kommer de så ikke til at gøre længere.
Hvad en brugt isbryder koster, ved jeg faktisk ikke, men der skal i hvert fald ske noget andet, som ministeren også har lagt op, og det støtter vi selvfølgelig fuldt og helt.
Men det er selvfølgelig også vigtigt at sige, at hvis der kommer en isvinter, vil der stadig være behov for, at varerne kan nå frem til byerne og havnene i både Limfjorden, Smålandshavet og forskellige andre steder, hvor det er mest sandsynligt, at isen vil opstå i fremtiden.
Af den årsag beholder vi også ismeldetjenesten, således at vi har et godt overblik, når og hvis der skal sættes ind.
Men det, der er meningen med det her, er jo, at den udgift, som der har været betalt igennem tiden, og som nu reduceres fra 20 mio.
kr.
til ca.
6 mio.
kr., skal fordeles.
Derfor synes jeg faktisk godt om det forslag, som Danske Havne er kommet med, for de har foreslået en solidarisk fordeling, således at det er vareejerne, der skal betale, jeg tror det er 7 øre pr.
ton.
Færgedriften er undtaget, så det er jo vareejerne, der kommer til at betale.
Jeg har selvfølgelig også godt lagt mærke til, at nogle af de havne, der ikke har bidraget tidligere, synes, at det skal de heller ikke nu.
Det må vi jo prøve at se på under udvalgsarbejdet hvordan kan være.
Men det havde selvfølgelig været nemmere, hvis de danske havne havde været fuldstændig enige om, hvordan og hvorledes det her skulle være.
Der er jo lavet et godt forarbejde, og det har været en lang proces, som var en del af det sidste forsvarsforlig, hvor vi netop skulle kigge på, om vi havde behov for statsisbryderne.
Det er vi så blevet enige om at vi ikke har, og derfor skal der findes frem til en ny ordning på området, således at havnene selv klarer isbrydningen inde i havnen og ud til indsejlingen; andre steder skal der være et beredskab, og der må man så entrere med folk, der har forstand på det.
På den måde er vi sikre på, at vi ikke behøver at have så stor en kapacitet som hidtil, og at vi får noget, der er mindre omkostningstungt, også for erhvervslivet.
Så alle burde jo være glade for, at vi i fremtiden kan løse opgaven for færre midler, hvilket selvfølgelig også hænger sammen med, at de skibe, der sejler i dag, har meget større motorkraft og er forstærket, således at de også selv kan bryde is; det har været en af begrundelserne fra mange havnes side, at behovet ikke er det samme som tidligere.
Så med de ord skal jeg give opbakning fra Socialdemokratiet.
Jeg skulle hilse fra Det Radikale Venstre og fra SF og sige, at de også støtter lovforslaget.