Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik. (Midlertidig ændring af kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 26.10.2012).

Fru Ulla Tørnæs som ordfører for Venstre.

Jeg tror faktisk ikke, at jeg røber nogen hemmelighed ved her i Folketinget at indrømme, at det hører til sjældenhederne, at jeg er fuldstændig enig med regeringens venner i LO, men det er jeg faktisk i den her sag, for ser man på LO's høringssvar, kan det faktisk ikke siges mere præcist, hvorfor dette lovforslag er et dårligt lovforslag. Jeg vil tillade mig at læse en ganske kort sentens op fra LO's ganske udmærkede høringssvar:

»Forslagene om at suspendere og eventuelt afskaffe reglerne om rettidighed og de tilknyttede refusionsregler er imidlertid uhensigtsmæssige, da de svækker den aktive arbejdsmarkedspolitik og princippet om ret og pligt til aktivering.

Både den lediges ret til et aktiveringstilbud og den arbejdsløses pligt til at tage imod et aktiveringstilbud nødvendiggør, at der foreligger et aktivt tilbud til tiden. Reglerne er en garant for, at alle arbejdsløse modtager en relativt hurtig aktiv indsats, som kan hjælpe dem hurtigere i job. At den aktive indsats overordnet set virker, understøttes af de nyeste undersøgelser af effekterne af både samtaler og aktivering.

En svækkelse af reglerne om rettidighed og de tilknyttede refusionsregler vil således betyde, at nogle arbejdsløse vil få hjælp senere i ledighedsforløbet, hvilket igen vil svække beskæftigelsen og arbejdsudbud.«

Bedre kan det faktisk ikke siges. Det synes jeg ikke. Jeg er fuldstændig enig. Det her er et dårligt forslag, der helt klart forringer vilkårene og dermed også mulighederne for de ledige til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig forringer det også de lediges rettigheder, som LO så glimrende påpeger.

I lyset af de økonomiske vismænds rapport, som jo udkom her forleden, forstår jeg faktisk ikke, hvorfor regeringen med lovforslaget her lægger op til at forringe det, vi kender som den aktive beskæftigelsespolitik, og det, vi ved virker. For vismændene skriver jo, jævnfør Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, at hyppig kontakt og samtaler hjælper ledige i beskæftigelse, at samtaler bidrager til at nedbringe det generelle ledighedsniveau under en lavkonjunktur. Vismændene mener derfor, at det bør overvejes at udvide brugen af samtaler i den nuværende konjunktursituation.

Derfor begriber jeg virkelig ikke, hvordan regeringen kan finde på at fremsætte et lovforslag som det, vi har til behandling her. Vi støtter ikke lovforslaget. Vi er enige med LO og vismændene. Vi er enige i, at det vil betyde væsentlige forringelser af de lediges vilkår.

Når alt det så er sagt, er vi naturligvis altid parate til at afbureaukratisere beskæftigelsespolitikken, men afbureaukratisering må efter vores opfattelse ikke ske på bekostning af de lediges rettigheder og dermed de lediges muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Som socialdemokrater og som en del af regeringen er vi stillet over for en stor og vigtig udfordring: et arbejdsmarked præget af stor ledighed.

Det seneste årtis beskæftigelsespolitik har været gennemsyret af mistro til systemet imødegået af mere og mere kontrol. Det vil Socialdemokraterne lave om på. Vi ønsker et beskæftigelsessystem, der giver kommunerne større fleksibilitet og mulighed for at tilrettelægge en særskilt indsats. Vi er selvfølgelig nødt til at sikre, at rammerne for indsatsen er i orden. Og derfor skal vi bl.a. have fokus på at skabe bedre muligheder for uddannelse og opkvalificering til de langtidsledige. Men det er dog i høj grad også vigtigt, at tilliden til systemet bliver genoprettet.

Kommunerne spiller en meget afgørende rolle, når det handler om at få ledige i arbejde. De har dog i de seneste år været hæmmet af unødigt administrativt arbejde, som fjerner fokus fra deres egentlige opgave. Det er derfor også vigtigt, at vi har et fremadrettet mål om, at reglerne på beskæftigelsesområdet skal være enklere for kommunerne. Det skal være nemmere for kommunerne at vægte hensynet til den enkelte borgers behov højere end hensynet til de unødig tunge administrative byrder. Derfor er Socialdemokraterne glade for, at kommunerne i de kommende år får større fleksibilitet og mulighed for at tilpasse sagsbehandlingsforløbet, så vi på bedst mulig måde sikrer, at de ledige bliver hjulpet godt på vej mod et nyt arbejde.

Lovforslaget følger naturligt i hælene på en række initiativer på beskæftigelsesområdet. Allerede i starten af dette år blev der foretaget nogle nødvendige ændringer på området som f.eks. nedsættelse af varighedskravet til ret og pligt-tilbud, der ligesom dette lovforslag giver kommunerne øget mulighed for at tilpasse sig den enkelte lediges situation.

Med lovforslaget suspenderes reglerne om strafrefusion i tilfælde af, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere efter lovgivningen ikke har modtaget tilbud fra kommunen til tiden. Loven vil være gældende for 2013 og 2014, og der gives derfor mulighed for, at reglerne på området kan tages op til revidering. Med suspensionen sikrer vi, at kommunerne ikke belemres med bøder for et regelsæt, som vi – i et samarbejde med Kommunernes Landsforening – fremadrettet ønsker at forenkle og forbedre. Det er en forenkling, der kan være med til i højere grad at vægte hensynet til det, der egentlig er kommunernes vigtigste opgave i den her forbindelse, nemlig en sagsbehandling, der får de ledige i arbejde. Socialdemokraterne kan derfor støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og den næste ... nå, fru Ulla Tørnæs.

Godt nok meldte jeg mig lige til sidst i talen, for jeg sad og ventede på, at den socialdemokratiske ordfører forholdt sig til LO's høringssvar. Nu er det jo sådan, at vennerne i LO faktisk siger, at det her er et forslag, som forringer de lediges vilkår, og når nu hr. Lennart Damsbo-Andersen ikke selv bringer det på bane, vil jeg gerne benytte lejligheden til at spørge, hvilket indtryk hr. Lennart Damsbo-Andersen har af LO's høringssvar, og hvilke bemærkninger han har til det.

Ordføreren.

Det er selvfølgelig noget, jeg har overvejet, men jeg synes, at når man kigger – og det skal man nogle gange gøre – på det store perspektiv og ser på, hvad der er mulighederne, og hvad der er begrænsningerne, så er det afgørende for, at vi kan få et beskæftigelsessystem, der kommer til at fungere ordentligt, at vi får ændret på reglerne. Og så kan vi ikke samtidig med det, for at sige det rent ud, udskrive dummebøder til kommunerne for nogle ting, som vi dybest set ikke ønsker at de skal lave.

Fru Ulla Tørnæs.

Så det er rigtigt forstået, at Socialdemokraterne ikke er enige i LO's indstilling til lovforslaget her, bare så det bliver skåret helt ud i pap?

Ordføreren.

Vi er enige med LO, for så vidt angår, at ledige skal have de rigtige tilbud. Men hvad angår måden, man skal gøre det på, er vi ikke enige med LO.

Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak. Det her lovforslag går ud på, at man suspenderer reglerne for kommunernes refusion, hvis ikke de afholder aktivering og giver tilbud til tiden til dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Det er sådan i dag, at hvis ikke kommunerne lever op til de regler, der er, så skal kommunerne selv afholde alle udgifterne hundrede procent. Det er så det, man suspenderer. Man har i forbindelse med kommuneaftalerne indgået en aftale med kommunerne om, at de ikke skal straffes, hvis ikke de overholder de aktiveringsregler, der er.

Når man så ser på, som der også er blevet sagt, at LO mener, at det vil gå ud over den indsats, der er for de ledige, at man lader dem i stikken, så må man jo også erkende, at når man snakker med ledige udeomkring, er selvfølgelig forskel på holdninger. Der kan sagtens være nogle ledige, der siger: Kan vi ikke bare få lov til at gå og passe os selv? Det er egentlig dejligt. Men jeg har også snakket med mange ledige, der siger: Det er godt nok træls at gå hjemme, så er det bedre at komme ud i en eller anden aktivering. Men det skal selvfølgelig være de rigtige tilbud. Det skal jo ikke bare være, at man kommer ind og sidder på en stol i 4 uger og bliver gemt væk. Det er jo ikke det. Der skal jo være noget indhold i det tilbud. Det kan være virksomhedsaktivering eller den slags, hvor der er noget indhold og man kan se noget fornuft i, at man kommer ud, og hvor man har noget at stå op til i dagligdagen. Men her er der en stor risiko for, at man bliver glemt og at kommunerne ser stort på det. Nu får de refusionen, og så behøver de ikke at have så travlt med at aktivere de ledige. Det er den risiko, der er, og det er det, som jeg også har hørt i hvert fald vores kommunale folk sige.

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, hvorfor det skal være sådan, at man ikke skal gøre den indsats over for de ledige, der kan være med til at føre dem tilbage til arbejdsmarkedet. Nu har vi jo lige behandlet akutpakken, hvor der skal være indsats over for de ledige, for dagpengemodtagere, for at få dem tilbage til arbejdsmarkedet. Og her slækker man så og siger til kommunerne: I behøver ikke gøre en indsats, for nu får I alligevel refusionen. Hvorfor skulle de så gøre en indsats for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere? Det er svært at få til at hænge sammen, og jeg forstår godt, at LO er lidt utilfredse med de tiltag.

Men jeg kan så også tolke det sådan, at regeringen har ligget under for deres kommunale folk, som siger: Det her koster jo kommunen nogle penge, og det er en måde, I kan hjælpe os med økonomien på. Det har jeg også forståelse for.

Men i Dansk Folkeparti kan vi ikke støtte forslaget. Vi mener, det er en forkert vej. Man skal selvfølgelig se på, hvilke aktiveringstilbud man giver de ledige, men man skal ikke lade stå til ude i kommunerne og sige, at nu behøver man ikke at aktivere længere, man får alligevel tilskuddet. Det var jo der, man havde hånd i hanke med kommunerne: Hvis ikke I gør det, I skal, så mister I tilskuddet. Det er slut nu, og man lader bare stå til.

Så bliver det spændende at se, når der er gået de her 2 år, hvor mange der så ikke har fået tilbuddene. For kommunen kan jo reelt lade være med at lave tilbud i 2 år over for de ledige. De behøver det ikke, for de får refusionen alligevel. Det er noget skidt, og det hjælper ikke de ledige. Det hjælper ikke nogen til at komme ud på arbejdsmarkedet, at man lader dem passe sig selv. Det var bedre at gå den anden vej og se på, hvordan vi kan styrke de tilbud, der bliver givet – sørge for, at det er fornuftige aktiveringstilbud, der gives til de ledige, og at det er de rigtige tilbud, og at de bliver givet til tiden, så de ledige ikke bare går hjemme og sumper uden at have noget at se frem til at skulle gøre.

Så som sagt: Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste ordfører er Nadeem Farooq.

Vi har tillid – også til kommunerne. Radikale Venstre mener, at det er en god idé at løsne grebet om kommunernes beskæftigelsesindsats. Jeg er overbevist om, at vi bliver glade for den beslutning, vi træffer nu, når vi går den efter i sømmene på et senere tidspunkt.

Helt overordnet er det vigtigt, at de ledige får samtaler til tiden, at de får samtaler rettidigt. Arbejdsmarkedspolitikken skal virke. Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at de ledige kommer i job. Det er helt uanfægtet, det er vi slet ikke uenige i. Det er faktisk en af de helt centrale opgaver for arbejdsmarkedspolitikken og den danske model.

Men det er samtidig også væsentligt at afprøve, at teste, hvordan det går, når kommunerne ikke rigidt skal leve op til den nogle gange lidt for firkantede måde at se beskæftigelsesområdet på. Det, vi skal huske på, er, at beskæftigelsesområdet er et af de mest lovregulerede områder i dansk politik. Derfor mener Radikale Venstre, at der er rum for – og der er rigeligt rum for – at deregulere den centralt styrede arbejdsmarkedspolitik.

Med dette lovforslag er det ikke første gang, vi adresserer udfordringen, at vores arbejdsmarkedspolitik – hen over en længere periode, forstås – er blevet bureaukratisk og lidt for tung. Vi har tidligere, for nu at rekapitulere, taget mindre, men væsentlige skridt for at forenkle beskæftigelsespolitikken. Må jeg minde om, at vi tidligere på året behandlede L 85, hvor vi valgte at vise kommunerne tillid ved at åbne for digitale løsninger.

Afbureaukratisering handler om mange ting. Først og fremmest er det vigtigt, at vores kommuner kan frigøre flere midler til en mere virksom og effektiv jobindsats. Det er helt klart. Det vil jeg så lade de enkelte kommuner selv effektuere og forvalte, for det er de bedst til. Men mindre bureaukrati og mere deregulering handler også om principper for de vilkår, vi byder vores kommunale selvstyre. Her er der noget at komme efter, og det her forslag understøtter dette.

Men der er også en anden og meget væsentlig problematik, som vi bør gøre mere ud af, uanset hvilken side af Folketinget vi sidder i. Det handler om det, som er det nye sort, nemlig den danske samfundsøkonomis kvaler med at løfte produktiviteten. Og hvordan hænger det så sammen? vil nogle tænke. Det er vigtigt, at vores ambition om at forbedre den danske produktivitet ikke kun begrænser sig til den private sektor. Der er i høj grad brug for også at tage fat i den offentlige sektor, når vi skal løfte den samlede produktivitet. Hvis vi ikke evner at løfte den opgave, får vi ikke alene en skævvridning af forholdet mellem den private og den offentlige sektor, nej, vi bliver simpelt hen fattige alle sammen. Vel vidende, at bundlinjen i den offentlige sektors økonomi og den offentlige sektor generelt er langt mere kompleks end i den private sektor under et, så mener jeg, at afbureaukratisering af arbejdsmarkedspolitikken også skal føre til produktivitetsforbedringer – gennem afbureaukratisering.

Så man kan sige, at L 44 virker som et lille forslag. Det kan man godt sige isoleret set, men jeg mener, at det skal ses i det store billede, og i det store billede er L 44 faktisk et meget vitalt forslag. Med disse velvalgte ord kan Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Eigil Andersen.

Jeg synes, det er meget spændende, at Venstre er enig med LO, og jeg afventer med stor spænding, om det betyder, at Venstre er enig med LO fremover i diverse spørgsmål. Der bliver rystet på hovedet, jeg tænkte det nok.

Det, jeg vil sige om selve indholdet af det her, er, at man skal være meget opmærksom på, at selv om noget foregår til tiden, kan det have et meget dårligt indhold. Det, jeg mener med det, er, at på grund af de her meget firkantede regler, som den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq, også nævnte, er der jo sket det, at kommunerne ligesom har været underlagt nogle regler, som i virkeligheden har et nærmest sovjetkommunistisk præg – et præg, som Venstre nu forsvarer, kan jeg forstå.

Hvad har det betydet for de arbejdsløse? Det er selvfølgelig det centrale. Det betyder bl.a., som jeg også har nævnt det tidligere fra den her talerstol, at der er mange arbejdsløse, som får en fuldstændig indholdsløs samtale, fordi kommunen mister penge, hvis ikke de bliver afholdt til tiden. Det betyder, at tusindvis af arbejdsløse i Danmark møder op til en samtale, hvor der ikke sker andet, end at kommunen sætter et kryds i et skema, og så er den samtale slut. Men så er der sat et kryds i et skema på det rigtige tidspunkt, og kommunen kan få sin refusion. Men hjælper det den arbejdsløse? Overhovedet ikke. Det er organiseret spild af tid, både for den arbejdsløse og for kommunen. Det er det, man havner i, hvis man har meget firkantede regler, som Venstre så forsvarer til min store, store undren.

Så ville det da være meget bedre, hvis det var sådan, at den tid, man brugte på bureaukratiet, på at indkalde til unødvendige samtaler og at sætte kryds i et skema, blev anvendt til at finde frem til f.eks. en arbejdsmulighed for den pågældende arbejdsløse eller finde et kursus frem, som den pågældende kunne have glæde af, med henblik på at stå bedre for at få et job i fremtiden.

Så på den måde synes vi i SF, at det, når man har så firkantede systemer, er klogt at reagere på det og spørge sig selv, om det her kunne fungere på en bedre måde. Så er det selvfølgelig indlysende og klart, at man, hvis resultatet bliver, at de arbejdsløses tilbud ikke er gode nok, eller at de trækker for længe ud, så må man se på systemet igen og så sige: Jamen så kan det være, vi skal indrette det på en anden måde. Men jeg synes, det markerer en god form for åbenhed og fleksibilitet, at man er i stand til at reagere på uhensigtsmæssige regler, som fører til spild af en masse tid og penge, og det her rummer faktisk håbet om, at den arbejdsløse vil få en bedre hjælp, fordi tiden ikke skal bruges på bureaukrati.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Juhl.

Ejner Holst fra LO og fru Ulla Tørnæs har den holdning, at aktivering til tiden er vigtigere end aktivering med indhold og kvalitet. Det er der ikke meget klogskab i. Kommunen gør det, når det kniber med tiden til at få lavet de planer, der skal laves, inden for fristen, at man kaster de arbejdsløse ud i det standardprodukt, man nu engang har liggende i enhver kommune, og så kan de jo bare gå derhen, så man kan få sine penge fra staten. Det gavner hverken de arbejdsløse eller for den sags skyld dem, der er fastansatte. Meget offentlig aktivering er nemlig med til at skubbe fastansatte ud og placere folk i aktivering i stedet for. Store dele af den offentlige sektor er dybt afhængige af aktivering, og man skulle næsten tro, at det er derfor, vi fastholder en offentlig aktivering i Danmark. Der er nemlig næsten aldrig nogen, der får arbejde ud af den slags aktivering.

Det er noget sniksnak at snakke om ret og pligt i den her sammenhæng, for for de arbejdsløse drejer det sig for 90 procents vedkommende om pligt, og så kan de ellers hoppe og springe alt det, de vil, og råbe om rettigheder, for dem er der næsten ingen af i a-kasse-systemet. Hvis der var det, og hvis det var fru Tørnæs' og LO's hensigt, ville jeg gerne bifalde deres indvendinger.

Jeg er også helt med på at styre kommunernes handlinger, f.eks. i form af bøder osv., men en klog kommune kunne jo sagtens – lad os nu sige, at der fandtes en kommune, der var styret af kloge Venstrefolk, det kunne jo ikke afvises – lave både hurtig og klog aktivering, aktivering, der gavnede de arbejdsløse, og aktivering, der blev lavet til tiden. Det behøver de vel ikke have et bødesystem fra staten for at gøre, det kunne man jo bruge sin sunde fornuft til at gøre.

Så vil jeg sige, at når fru Tørnæs og LO siger, at det vil svække beskæftigelsen, så har jeg godt nok svært ved at se, hvordan pokker det kan svække beskæftigelsen. Jeg skal ikke udtale mig om det andet, som også er blevet sagt, nemlig at det svækker arbejdsudbuddet, men det er jeg såmænd ikke så ked af. Det der borgerlige begreb arbejdsudbuddet har ingen fornuftig mening, når man snakker om beskæftigelse. Det handler om at have flest mulige arbejdsløse stående parat til at tage noget arbejde, der ikke er der. Det er totalt meningsløst.

Til sidst vil jeg gerne prøve at læse lidt højt, ikke af et eventyr, men af et brev, som netop er skrevet under af Ejner K. Holst, og som er bilag i den her sag. Han slutter brevet med at skrive, og fru Ulla Tørnæs må gerne lytte efter:

»En af de væsentligste udfordringer i beskæftigelsessystemet i dag er, at nogle af de mest benyttede aktiveringstilbud hverken indeholder kvalitet eller positive beskæftigelseseffekter, mens nogle af de mindst benyttede tilbud har høj kvalitet og giver gode effekter. Det er således afgørende for kvaliteten og effekten af indsatsen, at en ny økonomimodel støtter op om en ny og bedre model for anvendelsen af aktiveringstilbuddene.«

Altså siger LO's specialist på området: Ja, det ser ikke så godt ud, men på den anden side kan jeg godt se, at det da er fornuftigt at lave en forsøgsperiode. Det kan være, fru Ulla Tørnæs er enig med ham hele vejen, for så er det lidt mere afdæmpet og lidt mere forståeligt, hvad det er, der bliver sagt.

Men Enhedslisten støtter det her forslag, da det giver en fornuftig periode til også at prøve at nå det mål, som LO antyder i sit brev i den her sag.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Thyra Frank.

Jeg er blevet bedt om at læse følgende ordførertale op for ordføreren på området, hr. Joachim B. Olsen, som desværre ikke kan være til stede:

I regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi fremgår det, at KL og regeringen er enige om, at det er kommunernes ansvar, at ledige kommer i beskæftigelse. Dette grundvilkår deler vi ikke i Liberal Alliance, hvor vi mener, at det primært beror på den enkelte ledige at finde et arbejde, og at statens opgave er at skabe fornuftige vilkår for virksomhederne, så der kan skabes arbejdspladser.

Den store vægt, der lægges på aktiveringsindsatsen, når man mener, at det er kommunernes ansvar at finde job til ledige, bliver gjort til skamme, når vismændene ad flere omgange har dokumenteret, at aktiveringsindsatsen ikke gør den store forskel. Men når man nu har nogle gældende regler, må man også leve op til dem.

Ønsker man et grundlæggende opgør med reglerne for at undgå unødig og uproduktiv aktivering, vil Liberal Alliance gerne deltage konstruktivt i en dialog om dette. Men at suspendere kravet om, at nuværende regler overholdes, er ikke måden at forbedre beskæftigelsesindsatsen på. Problemet med det nuværende system er ikke, at der stilles kontante krav om overholdelse af tidsfrister til kommunerne, og at suspendere disse krav får ingen i job.

Derfor kan Liberal Alliance ikke stemme for forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Helle Sjelle.

Da den konservative ordfører, fru Mai Henriksen, desværre ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg læse følgende op:

Dette lovforslag er en 2-årig suspension af strafrefusion. Det er reglerne om 100 pct. kommunal finansiering af udgifter til dagpenge og kontanthjælp, hvis tilbuddet om aktivering og samtaler ikke gennemføres rettidigt, som regeringen nu ønsker at suspendere. Begrundelsen er, at det har vist sig tungt at administrere for kommunerne.

Men hvis man ser på, hvad hovedformålet med loven var, ser man, at der jo tydeligt står, at reglerne om rettidighed og strafrefusion blev indført for at sikre, at alle dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere modtager en aktiv indsats med sigte på at hjælpe dem i job.

Generelt er vi i Konservative af den opfattelse, at der ikke skal spares på den aktive beskæftigelsesindsats, som dette lovforslag lægger op til. Ifølge ministeriets beregninger vil man kunne frigøre 20 mio. kr. i 2013. Vi ønsker ikke at spare de 20 mio. kr., og vi mener, at en aktiv beskæftigelsesindsats er vigtig, ikke for kommunerne og ikke for jobcentrene, men for de ledige. Det er de ledige, som har krav på at få de samtaler, de har ret til. Tidligere faldt hammeren i form af en strafrefusion, hvis de lediges krav til samtaler ikke blev fulgt. Den vil regeringen nu afskaffe.

Hvad skal man så udlede bliver konsekvensen af det? Det bliver formentlig ikke sådan, at de ledige får flere samtaler, og det er ærgerligt, for især samtalerne kan gøre en stor forskel for mange ledige. Derudover er vi forundrede over, hvorfor dette lovforslag kommer lige nu. Regeringen skal bruge nogle penge til at finansiere dette års finanslov, godt, men det må vel også være den eneste grund.

For regeringen har jo varslet en kontanthjælpsreform til foråret, og vi havde gerne set, at alle aspekter, der vedrører kontanthjælp, kom som en samlet pakke til forhandling frem for i disse dryp, som ikke har været til forhandling, og som vi ikke er blevet præsenteret for tidligere. Derfor stemmer Konservative imod dette lovforslag – for de lediges skyld. Tak.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Tak for det, og tak for debatten.

Jeg synes, at der i hvert fald er to væsentlige ting, som indtil nu er blevet overset i debatten og vel nærmest forbigået. Den ene er, at det her lovforslag jo altså udmønter en aftale, der er indgået mellem regeringen og KL. Dermed har det ikke relation til igangværende finanslovforhandlinger – det er udmøntning af en kommuneaftale. Det er også en aftale, der er afstedkommet af et ønske i landets kommuner om, at der afbureaukratiseres på beskæftigelsesområdet. Det var det ene, jeg gerne ville sige.

Det andet, jeg gerne vil sige, er, at der er intet i det her lovforslag, der ændrer på indsatsen. Når man lytter, især til fru Ulla Tørnæs og sådan set også til hr. Bent Bøgsted, så sidder man jo tilbage med den fornemmelse, at samtalerne i beskæftigelsesindsatsen bliver afskaffet, at kommunerne ikke længere skal leve op til loven. Sådan er det jo ikke. Kommunerne skal altid leve op til loven, og der bliver ikke ændret et komma i, hvor mange samtaler der skal gennemføres med den enkelte ledige.

Jeg er ikke i tvivl om, at det for en gruppe af ledige er nødvendigt at føre en aktiv beskæftigelsespolitik. Der er en del, der kommer i arbejde af egen drift og af de årsager, man nu kommer i arbejde, og så er der en gruppe af ledige, der har behov for en aktiv beskæftigelsespolitik. Og der spiller samtaler og en aktiv indsats, hvad enten det så er virksomhedspraktik eller løntilskud, opkvalificering, vejledning, uddannelse eller for den sags skyld aktivering, selvfølgelig en rolle. Men der er intet i forslaget her, der lægger op til, at der skal være en mindre aktiv indsats end det, der er tilfældet.

Lovforslaget indeholder alene en 2-årig suspension fra de gældende regler, der er om kommunal 100 pct.s finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, når tilbud ikke er givet til tiden. Så det er alene et proceskrav, der lettes på – der er intet indholdsmæssigt heri. Den suspension, vi lægger op til, gælder i 2 år. Vi vil selvfølgelig fra regeringens side sammen med KL følge, hvad det kommer til at have af betydning for området, fordi – og det kan måske være vigtigt at få ind i debatten – rettidigheden faktisk har ret gode kår derude lige nu.

Det er sådan, at der i langt de fleste sager leves op til reglerne, og der leves endda op til reglerne inden for det tidsrum, som er udstukket lovgivningsmæssigt. Dengang reglerne her blev indført, blev de jo indført med det for øje, at man ønskede, at alle modtagere af tilbuddene skulle have deres tilbud på det helt rigtige tidspunkt.

Men vi bliver jo nødt til at være lydhøre over for kommunerne, når de melder ind, at reglerne kan være svære at administrere, og jeg synes også, at vi bliver nødt til at være lydhøre over for de sagsbehandlere, der siger: Jamen vi kører i øvrigt et forløb med den enkelte borger, nøjagtig som vi skal, men der kan være et individuelt hensyn, der tilsiger, at samtalen ikke skal finde sted om torsdagen, men først om torsdagen ugen efter eller ugen derefter. Der kan være en god grund dertil.

Så lad mig blot her afslutningsvis indskærpe, at der ikke er tale om grundlæggende ændringer i vores beskæftigelsesindsats. Der er alene tale om at suspendere et lovgivningsmæssigt krav i dag om en 100 pct.s kommunal finansiering ved manglende rettidighed.

Tak til ministeren for svaret. Der er en spørger, og det er hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak. Det, der får mig til at tage ordet, er det, ministeren siger om, at der ikke er lagt op til ændringer af den indsats. Nej, det tror jeg heller ikke der er nogen der har sagt, men det, der lægges op til her, er jo, at kommunerne ikke har en grænse for, hvornår de får refusionen. Hvis de overskrider tiden for, hvornår der skal gives et aktivt tilbud, så vil de efter de gældende regler komme til at betale 100 pct. af udgifterne.

Med den her suspension vil kommunerne få refusion fra staten, uanset hvor lang tid der går, inden man giver det aktive tilbud. Det er det, der er problemet, og det er derfor, vi siger, at så har vi den situation, at kommunerne ikke har travlt, for de behøver jo slet ikke at overholde nogen tidsfrist, og så kan de ledige få lov til at vente i længere tid, før de får en aktivering – det kan være et uddannelsestilbud, det kan være et andet aktivt tilbud. På den måde skubber man det, for kommunen får jo sin refusion alligevel; det er det, der egentlig bliver det gældende princip.

Det er derfor, kommunerne skal have den her frist, men det er så den, ministeren afskaffer.

Beskæftigelsesministeren.

Jo, men det enkle svar på det er, at kommunerne da skal leve op til loven. Kommunerne skal leve op til loven, og når der er et krav om rettidighed, skal kommunerne leve op til det. Det bliver der ikke ændret på med lovforslaget her.

Endnu en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Ja, ja, de skal leve op til loven, men på mange andre områder har ministerens parti også været ivrig efter, at man skal straffes, hvis man ikke lever op til loven, bl.a. inden for arbejdsmiljøområdet, hvor man gerne vil give en straf, hvis ikke arbejdsgiverne lever op til loven og ikke overholder fristerne for, hvad de skal gøre.

Men her siger man så: Hvis kommunen ikke overholdt tidsfristen, var straffen, at den selv skulle betale udgifterne. Men det fjerner man, så kommunen får refusion alligevel. Det er det, man gør her. Jeg er fuldstændig klar over – og det tror jeg i øvrigt også jeg sagde – at det er en aftale med KL, for kommunerne vil gerne være fri for at have det her hængende over hovedet, nemlig at når de kommer til et bestemt tidspunkt, skal de selv betale alle udgifterne.

Det er det, som jeg sagde vores kommunale folk siger, nemlig at så bliver det en sovepude, og så har man ikke travlt med at få aktiveret og få lavet nogle tiltag for de ledige, for man får refusionen alligevel.

Ministeren.

Jeg synes jo, det er bekymrende, hvis der er kommunalpolitikere, der tilkendegiver, at det er en straf eller refusion, der afgør, om man lever op til loven eller ej. Men jeg vil gerne give et tilsagn om at følge det her meget, meget tæt, og hvis det viser sig, at det, at der er en midlertidig regelændring, betyder, at man så ude i kommunerne vælger ikke at leve op til loven, så synes jeg, der er grund til at reagere på det.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.