Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 43:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Ophævelse af kommunal pligt til at udarbejde en plan for sprogvurdering m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 25.10.2012).

Jeg skal bede de af medlemmerne, som ikke skal overvære forhandlingen, om at forholde sig helt roligt eller forlade salen.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Louise Schack Elholm, der er ordfører for Venstre.

Dette lovforslag går ud på, at kommunerne ikke længere skal udarbejde en plan for deres mål og rammer for arbejdet med sprogvurdering og sprogstimulering. I den ideelle verden ville kommunerne selv lave en plan for arbejdet med sprogvurdering og sprogstimulering, uanset om der var lovgivning på området. Men i den virkelige verden vil det medføre en markant nedprioritering af sproget hos daginstitutionsbørn, hvis kommunerne ikke er forpligtet til at sætte mål op og have en politik på området. Forslaget vil altså underminere kommunernes indsats, og det til trods for, at den sproglige udvikling hos børnehavebørn er uhyre vigtig.

Det er nemlig meget vigtigt, at man er opmærksom på de sproglige problemer, inden børnene skal starte i skolen. Vi ved, at de børn, der vil være de største ofre for mindre fokus på den sproglige udvikling, er de udsatte børn. Det er børn, som ikke får tilstrækkelig med sproglig stimulering hjemmefra, der virkelig har brug for stimulering og sproglig støtte i børnehaven. Børn, hvis sprogvanskeligheder ikke bliver løftet før skoletiden, vil være bagefter, allerede før de er startet i skolen. Ydermere risikerer man, at børn med forældre, der ikke taler dansk, ikke kan tale dansk, når de starter i skolen.

Ud over at det giver barnet åbenlyse vanskeligheder i skolen, vil det også give skolen store vanskeligheder med at inkludere alle børn i undervisningen. Derudover svækker det danskernes rettigheder. Hvis kommunen ikke har en klar og offentlig politik og mål, ved danskerne jo ikke, om kommunen lever op til sit ansvar. Dermed har dagtilbudsbørn ingen rettigheder i forhold til sprog.

Endelig må det siges at være et ideologisk korstog. Besparelsen for samtlige 98 kommuner er 4 mio. kr., altså omkring 40.000 kr. pr. kommune, så det er altså ikke økonomien, der er det drivende i det her forslag.

Dette forslag vil ikke bare forringe børns muligheder for at knække den negative sociale arv, det vil også forringe muligheden for at få gode sprogkundskaber, og det vil forringe skolernes uddannelsesniveau og underminere danskernes rettigheder. Det kan ikke være nogen stor overraskelse, at Venstre ikke støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Horn Langhoff, som er ordfører for Socialdemokraterne.

Fra socialdemokratisk side er vi glade for, at man i regeringen og kommunerne lægger op til at regelforenkle på daginstitutionsområdet. For os er det helt afgørende, at vi ikke har regler for reglernes skyld. Det skal være helt klart, at de planer, som skal udarbejdes i kommunerne, også kan betyde bedre kernevelfærd for os alle sammen.

Med lovforslaget her ændrer vi ikke på kommunernes forpligtelse til at sprogvurdere og sprogstimulere vores børn i 3-års-alderen, men forslaget betyder, at vi kan frigøre ressourcer til netop kernevelfærden i kommunerne. Det betyder kort sagt bedre velfærd. Samtidig vil jeg gerne sige, at kommunerne stadig skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Det vil altså sige, at børnene stadig står i centrum og på samme måde skal sprogvurderes og sprogstimuleres, som det er tilfældet i dag.

Socialdemokraterne er optaget af, at vi har en moderne offentlig sektor med kommuner, som leverer god velfærd til os alle sammen, og hvor der er hænder nok. Vi støtter forslaget, fordi vi her kan lave en konkret afbureaukratisering, som er til gavn for både kommuner og borgere.

Den næste ordfører er fru Merete Dea Larsen for Dansk Folkeparti.

Vi skal i dag behandle et forslag om en ændring af dagtilbudslovens § 11, stk. 8 – nærmere betegnet skal vi ophæve dette. Denne ophævelse vil medføre, at den kommunale pligt til at udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering bortfalder.

Ved første øjekast meldte der sig derfor en bekymring for dette forslag. Vi ønsker i Dansk Folkeparti på ingen måde at forringe chancerne for at afklare børns eventuelle problemstillinger tidligst muligt. Det er netop i alderen 0 år til 5-7 år, man grundlægger et barns liv. Det er i den alder, man skal sikre, at barnet kommer godt fra start, og at det modtager den nødvendige støtte, såfremt der er behov for dette. Det gælder ikke kun sprogvurdering, men vedrører alle aspekter af barnets liv. Det er derfor altafgørende, at man sikrer, at kommunerne har forpligtelser, de skal leve op til, og sikrer, at de enkelte institutioner udeomkring overholder forpligtelserne og mere til.

Som verden ser ud i dag, er der et faldende børnetal. Det giver p.t. en konkurrence blandt institutionerne og giver forældrene en ekstraordinær mulighed for at stille krav til institutionerne ikke kun til sprogvurdering, men også til trivsel, udvikling, motorisk udvikling m.m., som er mindst lige så vigtigt for at bygge et solidt grundlag for en lovende fremtid.

Kommunerne er forpligtet til at vejlede og oplyse forældrene i spørgsmål om den enkelte kommunes måde at håndtere f.eks. sprogvanskeligheder på, hvorfor man som forældre har en god mulighed for at kende sine rettigheder. Vi må derfor have tillid til, at kommunerne lever op til deres forpligtelser på alle områder, da det er i kommunerne, man har en direkte kontakt og mulighed for at give et barn den bedste start på livet. De lokalpolitikere, der er valgt ind, har en stor opgave i løbende at sikre sig, at kommunerne lever op til forpligtelserne.

At de frigjorte midler, som der står i nogle af papirerne, forbliver i kommunerne, er selvfølgelig positivt, men det er næppe noget, nogen vil bemærke, da beskrivelserne jo en gang er udarbejdet i de fleste kommuner og nu blot ajourføres ved behov.

Vi er fortrøstningsfulde ved ministeriets specificering af, at lovforslaget ikke ændrer på kommunalbestyrelsens forpligtelser i henhold til dagtilbudslovens § 11 om sprogvurdering og sprogstimulation af børn i alderen omkring 3 år. Vi mener, det er vigtigt fortsat at have fokus på dagligdagen for at opfange de børn, der måtte have behov for en egentlig udredning.

Dansk Folkeparti ser p.t. frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Lotte Rod, der er ordfører for Radikale Venstre.

I Radikale Venstre er vi meget optaget af, at alle børn skal have en god start på livet. Jeg er rigtig glad for, at vi er begyndt at få så stort fokus på vores daginstitutioner, for børn fødes jo ikke som 6-årige. Vi har et kæmpestort potentiale. Og når vi nu alle sammen brænder så meget for, at 95 pct. af vores unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, skal vi ikke bare kigge på vores ungdomsuddannelser, på vores grundskoler, men også kigge på, hvordan vi kan være med til at pirre nysgerrigheden hos vores børn helt nede i vores børneinstitutioner.

For det handler jo om, at børn elsker at lære ting. Så vi har et stort potentiale og kan være med til at styrke børns udvikling og læring. Og en del af det handler jo også om børnenes sprog. Der er det ret vigtigt, at det jo ikke bare bliver en diskussion om, hvordan man kan hive skolen ned i institutionerne, tværtimod handler det om den pædagogiske praksis og om, hvordan vi kan være med til at styrke sproget i de almindelige hverdagssituationer, når man sidder og snakker hen over maden, når man sidder ude på bænken på badeværelset og tager strømper på, eller når man lige har læst en bog.

I Det Radikale Venstre er vi også meget optaget af at afbureaukratisere. Det er meget vigtigt, vi ikke kommer til at trække regler og papirskemaer ned over hovedet på folk, hvor det ikke er nødvendigt. Det her lovforslag finder en meget fin balance, fordi vi på den ene side fjerner nogle regler, som vi har vedtaget her i Folketinget, men på den anden side samtidig jo ikke ændrer på den enormt vigtige opgave, det er at stimulere børns sprog.

Så fra Radikale Venstres side støtter vi det her lovforslag, og så glæder jeg mig i det hele taget rigtig meget til med det udviklingsprogram, vi sætter i gang, at være med til at diskutere, hvordan vi kan styrke børns udvikling og læring, og hvordan vi ved at styrke den pædagogiske praksis kan få vores børn til at blive endnu dygtigere til sprog.

Der er en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm fra Venstre.

Tak. Nu er det jo sådan, at både De Radikale og Venstre er liberale partier. Jeg mener jo, at man skal bygge sin politik på at give rettigheder til borgerne – det frie valg, muligheden for at orientere sig og sådan nogle ting – og derfor forstår jeg ikke, hvordan De Radikale kan gå ind for at afskaffe nogle rettigheder for borgerne som bl.a. retten til at kende til, hvad der er af politikker. Hvordan vil man sikre, at der er en ordentlig sprogscreening, og at den bruges til noget, hvis ikke man har en politik for, hvordan det skal gøres, hvis det ikke går ordentligt?

Altså, hvordan vil man sikre, at vi rent faktisk får en sprogpolitik, og hvordan vil man sikre, at borgerne kender til deres rettigheder, når man fjerner et incitament? Man siger, det er afbureaukratisering. Det koster 4 mio. kr., og 4 mio. kr. for 98 kommuner er småpenge; for dem får man ikke ret meget afbureaukratisering. Det her er jo ingenting.

Værsgo til ordføreren.

Hvis det er ingenting, er det jo Venstres opgave at vise, hvor pengene i så fald skulle findes, hvis ikke man vil gennemføre det her. For det her er noget af det, der er aftalt med kommunerne, og det vil sige, at der er budgetteret med, at vi her finder de 4 mio. kr., og hvis Venstre ikke vil være med til det, må man jo anvise en anden finansiering.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm.

Nu er det ikke Venstre, der har indgået en aftale med kommunerne. Det har regeringen. Jeg undrer mig bare over, hvorfor man så villigt afskaffer nogle rettigheder for borgerne – for 4 mio. kr. Det er jo småpenge.

Det her sikrer, at der er et mål med at lave sprogscreening, at man fra kommunens side har fokus på det, og at borgerne ved, hvad deres rettigheder er. Jeg er helt enig i de positive ord om, at vi skal sikre nogle gode daginstitutioner, men jeg synes faktisk, at man med det her gør det stik modsatte. Derfor undrer det mig, at De Radikale kan gå ind for det her.

Ordføreren.

Ja, jeg ved nu ikke, om det burde undre Venstres ordfører så meget. Hvis Venstres ordfører kendte lidt til Det Radikale Venstres politik, ville Venstres ordfører jo vide, at Det Radikale Venstre er enormt optaget af, at vi jo bruger pengene på mennesker og ikke på papirarbejde.

Det, det her forslag handler om, er jo, at vi siger: Der er ikke nogen grund til, at vi her i Folketinget laver en regel på det område. Hvis den enkelte kommune stadig væk gerne vil have sådan en strategi, står det kommunen frit for at lave det, men det giver ikke nogen mening i tider, hvor vi skal spare på pengene, at vi så har lavet en regel om, at man skal lave den her strategi i alle kommuner.

Så jeg synes faktisk, det er en meget god prioritering, at vi siger, at pengene er bedre givet ud til hænder, til mennesker, ude i kommunerne, frem for til nogen, der sidder og laver et stykke papir.

Så er der en kort bemærkning fra fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Jeg synes, det var en interessant debat, der blev rejst her, om rettigheder, og jeg vil egentlig gerne høre fru Lotte Rods kommentar til personalets rettigheder. Pædagoger, som arbejder i daginstitutionerne, er jo sådan set uddannet til at vurdere børns sprog og vurdere, hvornår indsatsen skal styrkes for det enkelte barn. Opfatter ordføreren egentlig ikke det her som lidt mere frihed til de pædagoger, som rent faktisk er uddannet til at forstå og udvikle børns sprog? Altså, det er vel en styrkelse af pædagogernes rettigheder.

Ordføreren.

Jeg er altid meget glad for de diskussioner, jeg har med Enhedslisten om den pædagogiske praksis. Det synes jeg altid giver noget rigtig godt til debatten.

Derudover vil jeg sige, at jeg er ret enig i Enhedslistens udlægning af, at det her jo også er en styrkelse af den pædagogiske praksis. Og i forbindelse med det vil jeg også sige til Venstres ordfører, at rettighederne ikke bliver mindre for det enkelte barn eller den enkelte forælder, fordi man jo stadig væk har krav på eller ret, eller hvad vi skal kalde det, til, at de børn, som har problemer med deres sprog, skal have den indsats, der skal til. Det ændrer det her lovforslag jo overhovedet ikke på.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak. Og tak for svaret, for så vil jeg gerne gå lidt videre i forhold til det her med pædagogernes rettigheder. Nu var Venstres ordfører inde på De Radikales politik, og sådan som jeg har forstået en ret stor del af De Radikales politik, er det sådan, at man stoler på fagfolk, at man har tillid til hverdagens eksperter – det er bestemt fornuftige ting. Så jeg vil gerne spørge fru Lotte Rod, hvad Det Radikale Venstre har tænkt sig at gøre for at give pædagogerne mere frihed og for at sikre, at sprogvurderingen rent faktisk bliver op til de enkelte pædagoger og ikke bliver noget, som man fastsætter i kommunalbestyrelsen eller herinde i Folketinget, i forhold til hvad det lige præcis er for nogle ord, børnene skal kunne for at være dygtige til sproget. Jeg vil gerne høre, hvilke skridt Det Radikale Venstre ellers har tænkt sig at tage for at styrke og give plads til pædagogernes faglighed.

Ordføreren.

Det her er noget af det, som jeg ser som en stor styrke i det udviklingsprogram, vi skal i gang med for daginstitutionerne, for jeg tror rigtig meget på, at noget af det, som vi kan være med til som politikere, er at sige, at de indsatser, vi sætter i gang, og de ressourcer, vi bruger, skulle vi jo gerne have ud at arbejde ude på institutionerne og få videnspredning. Jeg tror sådan set, at de gode løsninger er opfundet. Det er jo ikke os herinde i Folketinget, der har den bedste løsning på, hvordan man arbejder med sprog for børn; det har pædagogerne sådan set udviklet. Kunsten for os er jo at få det systematiseret og få videndeling, sådan at det ikke bare sker inde på gul stue, men sådan at det sker inde på alle stuer.

Så derfor synes jeg, at noget af det, vi kan fortsætte med at diskutere, når vi skal i gang med det her udviklingsprogram, er: Hvordan kan vi styrke den pædagogiske praksis? For det handler jo lige netop ikke om at få skolen ned i institutionerne, men om at få pædagogerne til at være endnu mere opmærksomme på deres pædagogiske praksis – hvordan de taler med børnene, hvordan de læser med børnene, hvad der sker i situationen hen over måltidet, når børnene tager tøj på, når de er ude på legepladsen. For det er jo der, sproget for alvor udvikler sig.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Karl H. Bornhøft som ordfører for SF.

Tak. Som en del af moderniseringsaftalen mellem KL og regeringen behandler vi så i dag lovforslag om ændring af dagtilbudsloven.

Med det her forslag ønsker regeringen at frigøre kommunerne fra en unødig bureaukratisk arbejdsgang, men det er også vigtigt at understrege, at det jo skal ses i en større sammenhæng; det her er ét element af mange i hele det arbejde, der består i at være med til at afbureaukratisere Danmark.

Hidtil har kommunerne været forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en plan for sprogvurderingen af børn. Arbejdet med at opstille mål og rammer har ikke bidraget til en mere præcis sprogvurdering af børnene, men blot efter vores opfattelse krævet tid og ressourcer fra kommunens kerneopgaver.

Den nuværende lovgivning på området her er i for høj grad fokuseret på at kontrollere kommunernes arbejde. Med det her forslag sender vi altså også et signal om, at det ikke er den vigtigste opgave.

Samtidig er regeringen optaget af at give kommunerne de bedst mulige rammer for at levere borgernær service. Med ændringen af dagtilbudsloven får kommunerne efter vores opfattelse en bedre mulighed for at løse deres kerneopgaver.

Af de indkomne høringssvar fremgår det jo, at der er en udbredt opbakning til forslaget. Der er dog enkelte bemærkninger, som vi i SF er meget opmærksomme på. I Børnerådet frygter man, at sprogindsatsen i kommunerne vil blive mindre målrettet og veltilrettelagt.

Bekymringer kan man altid have, og det er også rimeligt at have dem indimellem. I den her sammenhæng glæder vi os over, at ministeren i sin offentlige diskussion om emnet har påpeget, at de indholdsmæssige krav til kommunerne på området er de samme. Det er det, der er det væsentlige for børnene, og det er det, der kommer til at betyde noget for børnene.

I henhold til dagtilbudslovens § 11 og 12 er kommunerne stadig væk forpligtet til at løse denne væsentlige opgave. Der er ingen grund til at skjule, at vi faktisk mener, at det er en vigtig opgave.

Er der kommuner, som så stadig væk ønsker at lave sådan en plan, jamen så kan de jo rent faktisk gøre det. Og egentlig er jeg lidt overrasket over, at Venstres repræsentant ikke er vildt begejstret for denne frivillige mulighed, men det er jo i hvert fald så vigtigt, at de, der har brug for den, også benytter sig af den.

Forslaget vil altså være med til at lette kommunernes arbejdsbyrde, og de midler, der bliver frigjort både i den her sammenhæng og i andre sammenhænge, hvor det drejer sig om afbureaukratisering, kan jo altså bruges til mere borgernær service.

Vi er i SF meget tilfredse med, at det bliver en mulighed for kommunerne, så på den her baggrund stemmer vi med stor glæde for forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Ordføreren undrede sig over, hvorfor Venstre ikke var for det med den frihed, som det gav for, var det kommunerne, eller var det institutionerne? Men der er det jo altid et spørgsmål om, hvad det er, man giver frihed til. For skal man f.eks. kunne give kommunerne frihed til ikke at yde borgerne en service? Det synes jeg ikke. Jeg synes, at man skal have fokus på at sikre borgerne og ikke systemet rettigheder – og det er jo derfor, jeg er liberal. Jeg forventer ikke, at man i Socialistisk Folkeparti er enig med mig her, for i Socialistisk Folkeparti er man socialister, og der man har en anden holdning til det. Men jeg mener som liberalist, at det er borgerne, man skal give nogle rettigheder, og ikke systemet, og derfor er jeg imod, at der her tages en rettighed fra borgerne, som så bliver givet til systemet. Det er et liberalt synspunkt, jeg har, og det var derfor, jeg også syntes, det var nærliggende at spørge De Radikale om det.

Så siger ordføreren, at man med det her forslag i kommunerne får flere penge til velfærd – nu har regeringen jo i forbindelse med akutjobplanen lige taget en masse penge fra kommunerne, så der er nok ikke tale om, at det bliver noget tilsvarende – og der er det altså ca. 40.000 kr. pr. kommune.

Kan ordføreren oplyse mig om, hvad det er for en velfærd, som ordføreren ønsker at kommunerne skal investere i med disse 40.000 kr.?

Ordføreren.

Jeg vil da egentlig starte med at understrege, at jeg i denne sammenhæng ikke brugte ordet velfærd, men at jeg brugte udtrykket borgernær service. Der er jeg også nødt til at understrege – for det er jo noget, jeg har lært i den tid, jeg har været repræsentant en kommune – at det, hver gang der er en udgift, altså også er noget, der betyder, at det er nogle penge, der så ikke kan bruges på noget andet. Det troede jeg der var en fælles forståelse af, men det kan jeg så konstatere at der ikke nødvendigvis altid er. Men det er bare sådan, vi anskuer det. Det her er for mig at se ikke et spørgsmål, der handler om, hvorvidt SF er et socialistisk parti eller ej – for det er vi, og vi er oven i købet stolte af det – det er heller ikke et spørgsmål, der handler om, hvorvidt Venstre er et liberalt parti eller ej – og der håber jeg bestemt også at man i Venstre er stolte over at være det – men det her er et spørgsmål, der handler om, at der er et stykke arbejde, som vi skal have gjort.

Men er det noget, der bliver gjort bedre, ved at det er båndlagt med hensyn til, at der skal laves nogle planer? Eller kan det blive gjort lige så godt, ved at man interesserer sig for børnene? Der må jeg sige: Vi tror faktisk på det sidste.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm.

Jeg er ganske forundret over det, som ordføreren siger om, at det bare er noget, som man siger. Det er, som om det bare er en floskel, som man lirer af om, at det koster velfærd. Jeg håber da søreme, at det er noget, som man vurderer i hver enkelt sag, og at man ser på, hvad det har af konkret betydning. Jeg mener faktisk, at de 40.000 kr., som en kommune skal bruge på at sikre en politik og sikre nogle mål på området for sprogscreening, er nogle penge, der er godt givet ud, altså til nogle børn, som så får bedre sprogkundskaber, og som efterfølgende vil kunne klare sig bedre i skolen. Det her er noget, som vil kunne hjælpe de udsatte børn. Det er jo nogle børn, som jeg ellers ville have troet at man i Socialistisk Folkeparti havde ønsket at hjælpe. Men det bliver jo dem, som kommer til at lide under det her.

Ordføreren.

Jeg står egentlig tilbage med en fornemmelse af, at fru Louise Schack Elholm allerede havde skrevet det andet spørgsmål ned, inden mit første svar var blevet omsat. For jeg brugte faktisk ikke nogen udtryk om velfærd, jeg brugte et udtryk i forbindelse med noget, der i den her sammenhæng betyder noget for mig, og det var »borgernær service«. Det her er altså noget, der betyder, at uanset om der er tale om, at det er en lille eller det er en stor udgift – det er alt sammen afhængigt af, hvordan man anskuer det – så kan de penge, der nu ikke skal bruges på det her, rent faktisk blive brugt til noget andet.

At der oven i købet er tale om, at det skal ses som et led i, at der på nogle andre områder også er nogle tiltag, hvor man vil gøre det mindre bureaukratisk for kommunerne, er jo altså også noget, der betyder, at der, når det kommer dertil, hvordan det er i den store sammenhæng, så bliver frigjort nogle midler. Det var lige præcis derfor, det var vigtigt for KL og for regeringen at få det skrevet ind, og det er også derfor, det i den her sammenhæng er vigtigt, at man får stoppet et forbrug af penge, som ikke er nogle penge, som hjælper børnene, men at man til gengæld fastholder, at det her er en opgave, der skal løses.

Så er der noget, jeg gerne vil minde om – for så sød er jeg – at jeg jo faktisk sad i Folketinget i sidste periode. Der er jeg så nødt til perifert lige at nævne, at det var en anden regering, der sad, end den, der sidder der nu, og jeg kan faktisk nævne adskillige punkter i forhold til, at der var opgaver, som denne regering sendte ud, og hvor den ikke sendte pengene med ud til det. Da kunne det åbenbart lade sig gøre. Men det kan det så ikke nu, kan jeg forstå.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Rosa Lund, der er ordfører for Enhedslisten.

Tak. Jeg er glad for, at der kommer en lille smule debat i dag om det her lovforslag, fordi jeg synes, at det er rigtig dejligt, som ordføreren fra De Radikale også var inde på, at vi er begyndt at diskutere 0-6-års-området, og at vi er begyndt at diskutere vigtigheden af børns udvikling, inden de starter i skole, fordi den har en enormt stor betydning, så det vil jeg da først kvittere for.

Dernæst vil jeg kvittere for lovforslaget. Jeg synes, at det et rigtig godt lovforslag, som vi i Enhedslisten kan bakke fuldt op om. Vi har været meget godt inde på, synes jeg, hvad lovforslaget egentlig handler om, men jeg vil gerne bare lige konkretisere. Det her er jo altså ikke et lovforslag, som handler om det faktiske arbejde, der foregår ude i daginstitutionerne, det faktiske arbejde, som personalet, som talepædagogerne og pædagogerne laver. Det er et lovforslag, som handler om, at kommunerne ikke længere er forpligtet til at udarbejde en plan for sprogvurderingen, og det vil jo forhåbentlig betyde, at ressourcerne nu vil blive fjernet fra papirarbejdet, og at der vil komme flere ressourcer ud i daginstitutionerne, så pædagogerne kan beskæftige sig med det, de nu engang er uddannet til.

Jeg håber, at konsekvensen af det her forslag ikke bare vil være, at kommunerne ikke længere har pligt til at udarbejde de her planer for sprogvurdering, men at konsekvensen også vil være, at det her er en start på, at vi begynder at anerkende pædagogernes faglighed, at vi begynder at anerkende, at pædagoger og dagtilbud har meget fokus på sproget i forvejen.

Nu har jeg selv arbejdet i en sprogstimulering, jeg har selv arbejdet i en vuggestue og i en børnehave, og jeg kan da fortælle, at det er noget af det, man bruger rigtig meget tid på. Der har man altså ikke behov for en plan fra kommunen, der skal fortælle en, hvad man skal gøre, for det gør man automatisk, når man arbejder med børn i 0-6-års-alderen. Så jeg håber, at det her er en start på en anerkendelse af den faglighed, der er til stede i vores dagtilbud i dag.

Som tidligere ansat i en sprogstimulering vil jeg da sige, at jeg som tilføjelse til det her lovforslag godt kunne have ønsket mig, at vi herinde tog skridtet fuldt ud og helt fjernede kravet om sprogvurdering i dagtilbud. Det har altså ikke noget at gøre med, at jeg ikke ønsker, at vi skal hjælpe børn med sproglige vanskeligheder – tværtimod.

Sprogvurderingen er en standardiseret og bureaukratisk test, som ikke tager højde for den faglighed, pædagogerne har. En pædagog kan sagtens vurdere, hvornår et barn har brug for en styrket indsats, og hvornår et barn har brug for hjælp og har et ekstra behov med hensyn til sproget. Det kan en pædagog godt vurdere, for det er en pædagog uddannet i, og en pædagog er sådan set sammen med børnene hele tiden. Der har man altså ikke brug for en eller anden test eller en eller anden standardiseret vurdering til at gøre det.

Så jeg håber, at vi kan arbejde videre med, hvordan vi ligesom kan få sprogvurderingerne tilbage ud i daginstitutionerne og til at blive en del af pædagogernes faglighed, i stedet for at det er sådan nogle standardiserede test, som det er i dag, hvor man viser børnene et billede af en is, og så skal de sige, at det er en vaffelis, og hvis de siger, at det er en is, betyder det, at de ikke kan tale dansk, og så får de minus i sprogvurdering. Det mener jeg da enhver må kunne se er en lille smule hat og briller, tror jeg at jeg vil kalde det.

Så jeg vil sige, at det, vi har brug for, ikke er flere planer, og det er ikke flere test og sprogvurderinger. Det, vi har brug for, er en indsats i forbindelse med selve sprogstimuleringen. Sprogstimuleringen bliver jo ikke styrket af, at vi vurderer et barn. Sprogstimuleringen bliver styrket af, at ressourcerne bliver flyttet fra kommunernes skriveborde ud i daginstitutionerne, ud på stuerne, hvor pædagogerne kan arbejde med dem og bruge den faglighed, som vi nu engang har givet dem. Det synes jeg er det mest afgørende, og jeg ser det her som starten på at give pædagogerne frihed til at bruge deres faglighed. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Merete Riisager, som er ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance er positivt indstillet over for L 43. Vi er i Liberal Alliance helt klar over, at planer nedskrevet på papir ikke er nogen garanti for handling. Vi har i Danmark opbygget et system, i hvilket der er lag på lag på lag i den offentlige administration. Det er dyrt, og det giver ikke en bedre service til borgerne.

Men at vi er positive over for L 43, betyder ikke, at vi ikke mener, at sprogstimulering i daginstitutionerne er vigtig. Jeg har selv haft et barn i vuggestue i Københavns Nordvestkvarter og er helt klar over, at der er særlige områder i Danmark, hvor udfordringen med sprogstimulering er særlig stor.

Vi vil i udvalgsarbejdet lægge vægt på at få belyst, hvordan institutionerne i dag arbejder, og om de har de rette værktøjer til at løse opgaven, og også hvorvidt pædagogerne i deres nuværende uddannelse bliver tilstrækkelig kvalificeret til at varetage opgaven med at vurdere børns sprog og stimulere det, så børnene kan klare sig med deres kammerater og senere, når de kommer i grundskolen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mai Henriksen, der er ordfører for Det Konservative Folkeparti.

For os Konservative er det vigtigste i dette lovforslag, at børn og unge fortsat sprogvurderes og sprogstimuleres i både dagtilbud og i indskolingen. Børn, der på baggrund af en sprogvurdering viser sig ikke at have et alderssvarende sprog, skal tilbydes en opfølgende sprogstimulering, for det kan have store konsekvenser på den lange bane, at man ikke opdager problemerne hos de børn, som har brug for en opfølgende sprogindsats. Risikoen er, at børnenes problemer først opdages langt senere, f.eks. ved skolestart, og dermed er de måske blevet endnu mere sprogligt distanceret fra deres kammerater. Forskning viser, at jo tidligere vi kan sætte ind over for børns sprogproblemer, jo mindre omfangsrig og samtidig mere effektiv vil indsatsen være. Derfor er Konservative meget glade for sprogvurderingerne i dagtilbuddene.

Problemet er, at ikke alle børn, der har brug for at blive testet, rent faktisk bliver testet. En undersøgelse fra EVA i 2011, som fokuserer på etsprogede børn i dagtilbud, viser, at man overser tre ud af fem børn, som har brug for sproglig hjælp. Det vurderes, at ca. 15 pct. af de sprogligt svageste børn i en årgang skal have sproghjælp fra enten en talepædagog, eller ved at pædagogerne har ekstra fokus på børnenes sprog i hverdagen. I dag opdager kommunerne kun 6,2 pct. og ikke de 15 pct., der har behov for hjælp, og det er problematisk. Derfor bakker vi gerne op om initiativer, der kan sikre, at flere sprogligt svage børn opdages og dermed hurtigere kan hjælpes til et stærkt sprog.

Vi kan konstatere, at et 3-årigt projekt blev sat i gang i 2010 af Danmarks Evalueringsinstitut. Projektet har fokus på kommuners arbejde med sprogvurderinger af 3-årige og de opfølgende sprogindsatser. Det ville selvfølgelig have været optimalt at have fået resultaterne fra projektet, før vi skulle tage stilling til dette lovforslag, men det lod sig i sagens natur ikke gøre. Det ville måske også have mindsket nogle af de kritiske røster, der er i høringssvarene.

Særlig Socialpædagogerne og Børnerådet er skeptiske, fordi de er bange for, at det overordnede strategiske arbejde, der vedrører sprogvurderingerne i kommunerne, forsvinder, og at det bliver mere tilfældigt og omsonst, hvordan og af hvem der testes ude på institutionerne. Konservative er opmærksomme på bekymringerne, og vi vil følge det her med stor opmærksomhed. Men vi anerkender også behovet for at løsne kommunerne fra nogle af de faste rapporteringsforpligtelser, de har, og umiddelbart har vi stadig troen på en systematisk og kvalitetsbevidst indsats ude i institutionerne, og det er grunden til, at vi i dag siger ja til lovforslaget. Havde vi troet, at lovforslaget vil afstedkomme ringere sprogvurderinger og sprogstimulering, ville vores holdning have været anderledes.

Tak til ordføreren. Så er det børne- og undervisningsministeren.

Jeg vil godt takke for diskussionen her. Egentlig havde jeg troet, at det var sådan en lidt hurtig ting med bred accept, for det her er et meget fornuftigt og lille – det medgiver jeg – afbureaukratiseringsforslag. Men jeg kunne forstå, at Venstre mente, at det her simpelt hen var et bevidst anslag mod kommunernes arbejde i forhold til sprogvurdering og arbejdet med tosprogede børns sproglige udvikling. Jeg kunne forstå på Venstres ordfører, at det her ligefrem ville underminere kommunernes arbejde, som der blev sagt. Derfor tror jeg, det er nyttigt bare lige kort at sige, hvad det her lovforslag går ud på.

Det går ud på, at kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for arbejdet med sprogvurdering og sprogstimulering ophæves. Og hvorfor ophæves det? Det ophæves, fordi der faktisk er kommet en ny regel. Der er nemlig kommet det, at regler om sprogvurdering og sprogstimulering til børn i dagtilbudsalderen er blevet samlet i en lov i 2010. Derfor giver det rigtig god mening, at vi lige en gang imellem prøver at kigge igennem, om der pludselig er dobbeltkrav til kommunerne. Det synes vi i regeringen at der ikke er nogen grund til, og derfor vil jeg også takke for de i øvrigt positive bemærkninger, der har været. Jeg vil også godt takke for både Dansk Folkepartis og Konservatives meget nuancerede ordførertaler. For selvfølgelig skal man hele tiden være sikker på, at hvis man laver en afbureaukratisering, hvor velment den end måtte være, så ændrer den ikke ved intentionen, nemlig at der er den omhyggelige opfølgning på børn, der har brug for sprogstimulering og har brug for en sprogvurdering. Det bliver der heller ikke slækket på med det her. Der er simpelt hen et krav om en dobbeltplan, og det synes vi i regeringen ikke giver mening, og derfor er vi også glade for den brede tilslutning, der har været til at afskaffe det. Men jeg vil gerne understrege en gang til, at der ikke bliver ændret ved, at 3-årige børn også fremover ligesom i dag vil skulle have en sprogvurdering og modtage sprogstimulering, hvis de har behov for en sprogunderstøttende indsats.

Jeg tror også, det kunne være nyttigt at sige noget om nogle af de andre ting, som vi i regeringen har sat i værk, for vi mener faktisk, at det er utrolig vigtigt, at der arbejdes med børns sprog allerede i dagtilbuddet, herunder også tosprogede børn, for hvis de får rigtig godt fat i det danske sprog, så er de også meget bedre klædt på både i forhold til deres relationer med legekammerater, og hvad der sker i dagtilbuddet, og de vil også være parate, når de skal starte i skole. Og noget, vi derudover har fokus på, er det udviklingsprogram for fremtidens dagtilbud, som bl.a. den radikale ordfører nævnte, og hvor jeg i øvrigt var rigtig glad for, at så mange ordførere valgte at deltage i går, da der var et symposium om det udviklingsarbejde, regeringen vil sætte i gang omkring fremtidens dagtilbud. Der er et af indsatsområderne lige præcis, hvordan man også kan arbejde med børns sproglige udvikling, men netop igennem leg og læring, sådan at vi hele tiden har fokus på det systematiske pædagogiske arbejde med deres sprog.

Vi har jo også i regeringen haft en tosprogstaskforce hen over nogle år, og den har været ude at rådgive både skoler og kommuner i forhold til, hvordan man arbejder med børn med tosproget baggrund på mange forskellige måder. Det er jo lige fra forældreinddragelse til selvfølgelig deres sproglige udvikling. Og tosprogstaskforcens virke er nu blevet udvidet, så det også omfatter dagtilbud, fordi vi netop ser på det sammenhængende børneliv.

Så alt i alt er det her et lille fornuftigt afbureaukratiseringsforslag. Det svækker på ingen måde den indsats, der skal laves ude i dagtilbud for tosprogede børn i forhold til sprogvurdering. Det giver endda en lille portion penge – jeg medgiver, at det er lidt, men 4 mio. kr. er også penge – som vi lader blive ude i kommunerne. Så der er rigtig mange gode grunde til at støtte op om det her og så i øvrigt fortsat hele tiden have fokus på at arbejde med, hvordan vi bedst muligt stimulerer børn. På trods af at de har nogle sproglige barrierer, skal det så tidligt som muligt opfanges bl.a. gennem dygtige pædagogers faglige arbejde med dem.

Men tak for den brede opbakning i øvrigt.

Der er en kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm fra Venstre.

Ministeren siger, at det allerede er dækket ind, hvad angår sprogstimulering. Sådan som jeg forstår ministeren, skulle det allerede for kommunerne være pligtigt alligevel at lave mål og politik på daginstitutionsområdet. Altså, når jeg læser lovforslaget, står der, at § 11, stk. 8, som handler om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering, ophæves, og at stk. 9 derefter bliver stk. 8. Det bliver ikke indføjet andre steder. Hvordan vil ministeren så sikre, at kommunen rent faktisk har mål og politik på området?

Børne- og undervisningsministeren.

Som jeg sagde før, er der blevet lavet en ændring, der har samlet dagtilbudslovens regler om sprogvurdering og sprogstimulering, og den trådte i kraft i 2010. Det, der fremgår af den lov, er, at der skal gennemføres en sprogvurdering i to tilfælde. For det første af børn, der går i dagtilbud, og hvor der er en formodning om, at barnet har sproglige vanskeligheder og dermed har behov for sprogstimulering. Og det er dermed også en kommentar til Enhedslistens ordfører, fordi det jo netop vægter pædagogernes faglighed i forhold til at gå ind og arbejde med de børn, hvor man vurderer, at der er behov for en ekstra indsats. Og for det andet skal alle børn, der ikke går i dagtilbud, også have gennemført en sprogvurdering.

Så det er bare for at sige, at det jo er, fordi der er kommet en ny lov efterfølgende, der har det systematiske fokus. Derfor er der ikke nogen grund til derudover at bede kommunerne om også at lave en plan. Det er jo det konkrete arbejde i dagtilbuddet og den tydelige forpligtelse, hvad angår hvem det er, der skal have sprogvurdering, som betyder, at børnene hjælpes så tidligt som muligt, hvis de har behov for det.

En kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm.

Jeg er udmærket godt bekendt med den regelforenkling og afbureaukratisering, vi lavede i 2010. Jeg var selv ordfører på den. Men det, som der lægges op til med det her lovforslag, er ikke at fjerne sprogvurderingerne, men at fjerne, at kommunerne skal have et mål med det, altså have en politik for, hvad man gør, hvis ikke sprogvurderingen lever op til det. Det er da ganske almindelig logik, at man, når man har en politik om, at man skal lave en sprogvurdering, også må have en politik for, hvad der skal ske, hvis den ikke lever op til det, den skal. Hvad gør man i den pågældende kommune? Skal de sendes i sprogskole? At lave nogle test bare for at lave testene giver jo ingen mening. Man er jo nødt til at have et mål med det. Det er jo det, der bekymrer mig, altså at man laver en besparelse på 40.000 kr. pr. kommune ved ikke at forpligte kommunen på at lave nogen mål for de sprogvurderinger, der skal laves. Så løber det ud i sandet. Og jeg er fuldstændig enig med Børnerådet i, at det her altså mangler fokus på børnene.

Børne- og undervisningsministeren.

Den ændring, som blev lavet, og som ordføreren henviser til, går jo netop ud på, at der skal være den systematik i arbejdet, altså at der skal ske en sprogvurdering, som dermed jo styrker det målrettede arbejde. Der skal ske en sprogvurdering af børn, der går i dagtilbud, i de situationer, hvor der er en formodning om, at barnet kan have sproglige vanskeligheder og dermed har behov for sprogstimulering. Det er en meget klar målsætning i det.

Derudover er det jo sådan, at et af de seks temaer i de pædagogiske læreplaner – som jo er gældende for hele dagtilbudsområdet – netop er, hvordan man arbejder med sprogstimulering. Det er jo også en forpligtelse, man har ude i kommunerne og på de enkelte institutioner, altså hvordan man samlet udfolder de 6 læreplanstemaer.

Så der er meget fokus på det allerede, og der er i øvrigt netop kommet en evaluering, der viser, at lige præcis læreplanstemaet omkring sprogstimulering netop er det, som der er blevet arbejdet mest systematisk med.

Det kan så siges, at man desværre lidt har glemt også at fokusere på de læreplanstemaer, der handler om børns bevægelse og motorik og det læreplanstema, der handler om natur. Men det er noget af det, vi sætter yderligere fokus på i det udviklingsprogram for fremtidens dagtilbud, der går i gang i 2013.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet. Tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.