Besvarelse af spørgsmål 22 til L 41 stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 14. november 2012 efter ønske fra Ole Birk

Olesen (LA).

Spørgsmål:

Kan ministeren bekræfte den opfattelse, at det i straffesager som i admi-nistrative sager er tiltalte, som har bevisbyrden for, om en fritagelsesmu-lighed finder anvendelse? Og i så fald vil ministeren oplyse, om ministe-ren er enig i, at det vil være særdeles vanskeligt og omkostningstungt atløfte den bevisbyrde, da det kræver komplicerede økonomiske vurderin-ger, herunder afgrænsning af det relevante marked, opgørelse af mar-kedsandele og øvrige subjektive vurderinger, jf. konkurrencelovens § 8,relevante gruppefritagelser, samt Europa Kommissionens retningslinjer,f.eks. retningslinjer for horisontale samarbejder, som f.eks. tillader prisaf-taler og produktionsbegrænsningsaftaler mellem konkurrenter (”kartel-ler”), hvis der er tale om ”produktionssamarbejder”, forudsat parternesmarkedsandele ikke overstiger bestemte tærskelværdier?

Svar:

Når det drejer sig om administrative sager, er det konkurrencemyndighe-den, der har bevisbyrden for, at en overtrædelse har fundet sted, mens deter den virksomhed, der påberåber sig en fritagelsesmulighed, der har be-visbyrden herfor. Der skal bl.a. påvises effektivitetsfordele ved den kon-kurrencebegrænsende aftale, og at disse fordele kommer forbrugerne tilgode.Hvad angår straffesager, fortjener spørgsmålet et mere nuanceret svar endblot en bekræftelse.Herudover er det vigtigt at være opmærksom på, at der ved politiets op-klaring af en sag og ved anklagemyndighedens sagsbehandling gælder detsåkaldte objektivitetsprincip. Det indebærer, at politiet og anklagemyn-digheden er forpligtet til ikke alene at tage alt i betragtning, som kan talefor, at en mistænkt har begået en forbrydelse, men også at tage alt det ibetragtning, der kan tale for, at det ikke er tilfældet. Princippet medfører,at anklagemyndigheden kun bør rejse tiltale i de sager, hvor det skønnes,at tiltalerejsning vil føre til en domfældelse.Foreligger der i en konkret sag forhold, som kan begrunde, at f.eks. ger-ningsindholdet i forbuddet mod kartelaftaler ikke kan anses for opfyldt,har anklagemyndigheden pligt til ikke at rejse tiltale mod den pågælden-de.Hvis anklagemyndigheden og den tiltalte ser forskelligt på sagen, står det

tiltalte frit for i sit forsvar at inddrage de spørgsmål, som vedkommendetillægger særlig betydning. Hvis den tiltalte f.eks. mener, at et kartel børvære fritaget fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, er detop til den tiltalte at forklare hvorfor. De data mv. for effektivitetsgevin-ster, som er relevante for vurderingen af, om en kartelaftale kan fritagesfra forbuddet, er ofte ikke nogle, som anklagemyndigheden er i besiddel-se af. Det må derfor være den tiltalte, som må være nærmest til at fremfø-re dem.Endelig skal jeg understrege, at det påhviler domstolene at finde frem tilden materielle sandhed i sagen. Dette princip skal værne mod, at uskyldi-ge dømmes, men samtidig også sikre at skyldige drages til ansvar.Hvad angår spørgsmålet om et ”produktionssamarbejde” kan jeg henvisetil min besvarelse af spørgsmål 8.