Besvarelse af spørgsmål 2 til L 41 stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 7. november 2012 efter ønske fra Preben Bang

Henriksen (V).

Spørgsmål:

I bemærkningerne til lovforslaget side 20 angives, at en (kriminel) aftalekan være skriftlig, mundtlig, stiltiende, ved samordnet praksis eller veden vedtagelse. Mener ministeren, at disse angivelser til et gerningsindholder så tydelige, at de egner sig til at blive lagt til grund i spørgsmålet omfængselsstraf? Og vil ministeren i den forbindelse redegøre for eksemplerpå overtrædelser af grov beskaffenhed?

Svar:

Som jeg anfører i besvarelsen af spørgsmål 1, indebærer indførelse affængselsstraf i kartelsager ikke indførelse af et nyt forbud mod særligetyper af aftaler. Vi kender således allerede begreberne i dag. Efter dengældende lov er det således forbudt og kan straffes med bøder, hvis kon-kurrenter indgår aftaler, herunder stiltiende aftaler, samordnet praksis ogvedtagelser om priser i bred forstand, om begrænsninger af produktioneller salg, om opdeling af markeder eller kunder eller om koordinering afbud.Kartelaftaler er en af de alvorligste overtrædelser af konkurrenceloven,fordi de drejer sig om at begrænse den konkurrence, som ellers skullevære mellem virksomhederne om priser, mængder og kunder. Deltagernehar derfor typisk et ønske om at holde det skjult, at de har indgået sådan-ne aftaler. Derfor kan det være særligt relevant også at kunne straffe kon-kurrenters stiltiende aftaler med fængsel, hvis det kan bevises, at der fore-ligger forsæt, og overtrædelsen er af grov beskaffenhed.Den pågældende definition af kartelaftaler skyldes, at virksomheder harmulighed for at begrænse konkurrencen til skade for samfundet på andremåder, end ved at indgå en helt almindelig skriftlig aftale. Jeg mener, atgerningsholdet er angivet så præcist som muligt i lovforslaget, og jeg harfuld tillid til, at domstolene foretager de nødvendige konkrete vurderin-ger. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at man alene kan anvendemuligheden for fængselsstraf, hvis den pågældende har handlet med for-sæt og hvis overtrædelsen er af grov beskaffenhed.I forhold til definitionen af grov beskaffenhed, så fremgår det af lovbe-mærkningerne, at særligt overtrædelsens omfang eller de skadevirknin-ger, som den er egnet til at medføre, kan indebære, at der foreligger en

overtrædelse af grov beskaffenhed. Med overtrædelsens ”omfang” sigtesder såvel til overtrædelsens markedsmæssige udbredelse som til overtræ-delsens varighed. I relation til skadevirkningerne skal der ikke bevises enkonkret skadevirkning af overtrædelsen; det er tilstrækkeligt, at overtræ-delsen er af en sådan karakter, at der er risiko for skadevirkninger.Som for andre former for alvorlig økonomisk kriminalitet vil det være optil anklagemyndigheden og domstolene mere præcist at angive, hvornåren overtrædelse kan siges at være af grov beskaffenhed.