Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af konkurrence-

loven og straffeloven (Indførelse af fængselsstraf, forhøjelse af bøde-

niveauet, straflempelse, ændrede sagsprocesser mv.)

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås følgende:•At sanktionerne for overtrædelser af konkurrenceloven skærpes iform af indførelse af fængselsstraf til den, der indgår en kartelaf-tale, samt en generel forhøjelse af bødeniveauet for virksomhedersog personers overtrædelser af loven. I konsekvens af forslaget omindførelse af fængselsstraf foreslås straflempelsesreglerne tilpas-set hertil.•At høringsfristerne forlænges, således at virksomhederne inddra-ges i sagsprocessen i højere grad.•At der foretages en række ændringer, som skal sikre en effektivhåndhævelse og efterlevelse af loven (præciserende påbud og fo-reløbige påbud, tilbagebetaling af ulovlig støtte til statskassen, af-brydelse af fusionsfristerne ved klage til Konkurrenceankenævnet,forlængelse af styrelsens frist for undersøgelse af dataindholdetfra elektroniske medier, samt krav om indsendelse og offentliggø-relse af ikke-fortrolige udgaver af dokumenter, der indgår i sags-behandlingen, og hvortil der er behov for tredjemands bemærk-ninger).•At der indføres adgang til, at et medlem af Konkurrenceankenæv-net kan færdigbehandle sager, der ved ophøret af den pågælden-des hverv er under behandling i ankenævnet.Lovforslaget blev sendt i høring den 22. juni 2012 med høringsfrist den14. august 2012 til i alt 76 organisationer, myndigheder mv.Der er modtaget høringssvar fra 29 af de 76 hørte organisationer mv.Heraf har 19 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag. De 19 hørings-svar er vedlagt til orientering.De væsentligste bemærkninger fra de hørte organisationer mv. til de en-kelte emner i lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Da disse ændringer ikke berø-rer substansen i lovforslaget, omtales de ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at erhvervsorganisationerne erimod den foreslåede skærpelse af sanktionerne i form af indførelse affængselsstraf og forhøjelse af bødeniveauet. Erhvervsorganisationer kanikke støtte forslaget om afbrydelse af fristerne i en påklaget fusionssag,præciserende påbud samt forslaget om forlængelse af fristerne for under-søgelse af indsamlet materiale fra en kontrolundersøgelse. Den ene afadvokatorganisationerne finder, at forslaget om foreløbige påbud fremstårsom unødvendigt vidtrækkende. Herudover har samtlige organisationerikke de store eller slet ingen indvendinger til de øvrige dele af lovforsla-get.Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der støtter de foreslåede ændringer,finder, at det er vigtigt med en effektiv konkurrence i økonomien. Et højtprisniveau i Danmark, også når der korrigeres for skatter mv., kan tolkessom et tegn på, at konkurrenceforholdene i Danmark kan være bedre.Bygherreforeningen finder, at der i de senere år har udviklet sig en alvor-lig ubalance mellem på den ene side øgningen af klagesager og de relativtmilde straffe, som hidtil har præget indsatsen mod kartelvirksomhed.Bygherreforeningen ser frem til, at der bliver rettet op herpå til gavn forbygherrer, forbrugere og samfundet i øvrigt.Dansk Byggeri finder, at overtrædelser af konkurrencelovgivningen skalundgås gennem øget informations- og rådgivningsindsats over for virk-somhederne.Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Foreningen af RådgivendeIngeniører, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødeva-rer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og TEKNIQ kan støtte en ræk-ke af lovforslagets bestemmelser om den konkurrenceretlige sagsproces.Derimod tager disse organisationer afstand fra lovforslagets forslag omskærpede sanktioner.Danske Advokater finder, at lovforslaget er karakteriseret ved at væremotiveret af enten at skabe kongruens med dansk ret, særligt for så vidtangår det at indføre fængselsstraf i strafferammen, eller at tilpasse syste-met bedre til EU-reguleringen, f.eks. ved at indføre et forhøjet bødeni-veau og mulighed for straflempelse.Forbrugerrådet kan støtte forslaget, da det må forventes at føre til en mereeffektiv håndhævelse af konkurrencelovgivningen. Det vil være til gavnfor forbrugerne gennem lavere priser og et mere varieret udbud af varerog tjenester.

Kommentar

Regeringen ønsker at øge konkurrencen gennem en mere effektiv og an-vendelig konkurrencelovgivning. Et led heri er at skærpe sanktionerne forovertrædelser af loven – særligt ved indførelse af fængselsstraf for den,der deltager i kartelaktiviteter. Indførelse af fængselsstraf vil kunne bi-drage til en skærpet håndhævelse af konkurrenceloven over for karteller,der har betydelige samfundsmæssige skadevirkninger.Konkurrencelovgivningen vil med forslaget ikke længere fremstå som etundersanktioneret område, og det vil skabe konsistens i erhvervsregule-ringen, at deltagelse i kartelaktiviteter fremover og på linje med andreformer for økonomisk kriminalitet vil kunne straffes med fængsel.Information og vejledning om konkurrenceloven er vigtigt, men kan ikkestå alene eller erstatte en skærpelse af sanktionerne.

3. Bemærkninger til konkrete elementer i lovforslaget

Kommenteringen nedenfor af høringssvarene er sket med udgangspunkt ifølgende overordnede opdeling:Fængselsstraf i kartelsager og forhøjelse af bødeniveauet for virk-somheders og personers overtrædelser af konkurrenceloven3.2. Tilpasning af reglerne om straflempelse i kartelsager3.3. Afbrydelse af fristerne i en påklaget fusionssag3.4. Præciserende påbud3.5. Foreløbige påbud3.6. Indsamling af elektroniske data under kontrolundersøgelser3.7. Forlængelse af høringsfristerne3.8. Indsendelse og offentliggørelse af ikke-fortrolige dokumenter3.9. Konkurrenceforvridende støtte3.10. Revisionsbestemmelse

3.1. Fængselsstraf i kartelsager og forhøjelse af bødeniveauet for

virksomheders og personers overtrædelser af konkurrenceloven

Advokatrådet har noteret sig, at den valgte lovgivningsteknik ved indfø-relse af en ny bestemmelse i straffeloven svarer til den lovgivningsteknik,som er anvendt i forbindelse med grove krænkelser af ophavsret, patentermv. i straffeloven, og at de valgte strafferammer ligger inden for de straf-ferammer, der gælder i andre EU-lande, hvor der er indført fængselsstraf.Da det i det væsentligste beror på en politisk vurdering, hvorvidt der børindføres fængselsstraf for kartelovertrædelser, har Advokatrådet ikkebemærkninger til denne del af lovforslaget.Hvad angår den foreslåede forhøjelse af bødeniveauet, er det Advokatrå-dets opfattelse, at der ikke umiddelbart synes at kunne henvises til et sag-ligt dokumenteret grundlag for forhøjelse af bøderne, udover at disseselvsagt altid kan indføres ud fra et politisk ønske om et skærpet sankti-onsniveau.3.1.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at indførelse af fængselsstrafvil kunne bidrage til en styrket håndhævelse af konkurrenceloven i kartel-sager og må anses for at have en generalpræventiv virkning. Strengeresanktioner og forbedret håndhævelse vil ifølge Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd øge innovation og vækst i Danmark.Bygherreforeningen er af den opfattelse, at bedre efterforskningsbeføjel-ser er et af de vigtigste elementer i lovforslaget, og at det derfor er et na-turligt skridt at indføre fængselsstraf og forhøje strafferammen. Bygherre-foreningen mener ikke, at bøderne hidtil har været høje nok til for alvor atafskrække virksomhederne, idet gevinsterne ved kartelvirksomhed typiskhar været mange gange højere.Danmarks Rederiforening kan ikke støtte et forslag om fængselsstraf forkartelaktiviteter. I stedet bør der sættes ind på at styrke opdagelsesrisiko-en, i hvilken forbindelse det kunne overvejes at give politiet beføjelse tiltelefonaflytning, ransagning hos ikke-mistænkte, observation, datalæs-ning og/eller rumaflytning. Danmarks Rederiforening kan heller ikkestøtte en forhøjelse af bødeniveauet for virksomheder eller personer, daniveauet for den højeste bøde efter de eksisterende retningslinjer ikke erprøvet ved domstolene. Danmarks Rederiforening mener, at der findesandre og bedre måder end højere bøder f.eks. rettighedsfrakendelse.Dansk Byggeri ser isoleret set positivt på, at nye efterforskningsmidlerindføres i forbindelse med fængselsstraf, men mener, at det er betænke-ligt alene af denne grund at indføre fængselsstraf. Lovforslaget tager ikkestilling til, hvem strafsubjektet er i tilfælde, hvor lovovertrædelsen begåsaf en ansat eller ved et samspil af ansatte. Samlet set bør der ikke indføresfængselsstraf; overtrædelser af konkurrenceloven skal i stedet undgåsgennem øget informations- og rådgivningsindsats over for virksomheder-ne.Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Foreningen af RådgivendeIngeniører, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødeva-rer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og TEKNIQ tager afstand fraforslaget om indførelse af fængselsstraf for indgåelse af kartelaftaler ogforhøjelse af bødeniveauet for virksomheder og personer. Disse organisa-tioner lægger vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at fæng-selsstraf og højere bøder vil styrke håndhævelsen af konkurrenceloven.Justitsministeriets kriminologiske undersøgelse fra august 2011 har ikkedokumenteret, at indførelse af fængselsstraf i sig selv vil få betydning foren eventuel forekomst af kartelvirksomhed. Hertil kommer, at det gæl-dende bødeniveau langtfra er udnyttet fuldt ud. Det er ikke rimeligt oghensigtsmæssigt at indføre strengere straf for personer, når både Højeste-ret og Rigsadvokaten har fastslået, at virksomhedsansvaret er det primærei sager om overtrædelser af konkurrenceloven. Da fængselsstraf ikke eren sanktionsmulighed i EU-konkurrenceretten, vil indførelse heraf i dendanske konkurrencelov være uhensigtsmæssig.

Disse organisationer finder endvidere, at de foreslåede skærpede sanktio-ner giver anledning til betydelige retssikkerhedsmæssige betænkelighe-der, da formålet hermed alene er at skabe hjemmel til nye efterforsk-ningsbeføjelser, herunder telefonaflytning og brevåbning. Dette indtrykforstærkes af, at det af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse istraffeloven med op til 6 års fængsel i strafferammen fremgår, at den ogsåkan anvendes i tilfælde, hvor den konkret forskyldte straf fastsættes tilvæsentligt mindre end fængsel i 1 år og 6 måneder. Dette vil i realitetenmedføre, at konkurrencemyndigheden får adgang til at telefonaflytte allepersoner, der kan mistænkes for kartelvirksomhed, selv om disse senerebliver frifundet eller alene idømmes en bøde.Det er endvidere retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at definitionen afkartelvirksomhed ikke er tilstrækkeligt præcist afgrænset. Kredsen afpotentielle strafsubjekter er ikke tilstrækkeligt præcist angivet, og indfø-relsen af fængselsstraf vil kunne medføre en forpligtelse til udlevering afdanske statsborgere til strafforfølgning i eksempelvis USA.Endelig mener disse organisationer, at indførelse af fængselsstraf og hø-jere bøder indebærer en betydelig risiko for, at lovlydige innovative virk-somheder skræmmes fra at indgå nyttige, vækstfremmende og lovligeaftaler med andre virksomheder. Denne konsekvens vil blive forstærketaf den manglende mulighed for at få en anonym og bindende forhåndsbe-sked fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I stedet for at skræmmemed skærpede sanktioner vil konkurrencen kunne styrkes ved at øge in-formationsindsatsen over for virksomhederne.Dansk Erhverv har særligt peget på, at den foreslåede forhøjelse afgrundbeløbene for virksomheders overtrædelser vil indebære eksorbitanthøje bøder for brancheorganisationer, hvis deres kommunikation medmedlemmerne har en normerende og konkurrencebegrænsende effekt.Grundbeløbene bør derfor nedsættes væsentligt. Der bør tages udgangs-punkt i overtrædelsens art, virksomhedens samlede markedsandel, over-trædelsens geografiske udstrækning og ikke mindst, hvor vidt overtrædel-sen er blevet udmøntet i praksis eller ej.Danske Advokater henviser til den mindretalsudtalelse, som blev afgivettil konkurrencelovsudvalgets rapport af det medlem, der var udpeget efterindstilling fra Advokatsamfundet og Danske Advokater, og hvorefterindførelse af fængselsstraf i det væsentligste er et politisk spørgsmål.Hvis der i givet fald skal indføres fængselsstraf i kartelsager, kan DanskeAdvokater tilslutte sig, at en sådan sanktion kun kan finde anvendelse,hvor der er tale om særligt grove overtrædelser med betydelige skade-virkninger. Danske Advokater finder, at formuleringen af forslaget tilstraffebestemmelse i konkurrenceloven ikke uden videre er hensigtsmæs-sig, og at lovbemærkningerne til begreberne aftale og samordnet praksisbør uddybes på enkelte punkter. Hvad angår den foreslåede bestemmelsei straffeloven, finder Danske Advokater, at der er tale om en særdeles

alvorlig skærpelse, som i givet fald må forudsætte et meget solidt grund-lag. Hvis lovgiver vurderer, at den gældende konkurrencelov ikke inde-holder tilstrækkelige efterforskningsredskaber, vil det være muligt at for-bedre myndighedernes efterforskningsbeføjelser frem for at indføre enhøj strafferamme.Danske Advokater finder det ikke velbegrundet at forhøje bødeniveauet,når domstolene ikke endnu har haft mulighed for at fastsætte en bøde foren meget alvorlig overtrædelse, og når den gældende konkurrencelovikke har noget bødeloft. Danske Advokater anbefaler, at lovforslagetændres, således at moderselskabers og søsterselskabers omsætning ikketages i betragtning ved udmålingen af bøden, men kun den overtrædendevirksomhed samt dennes egne datterselskaber. Hvad særligt angår bødertil personer, mener Danske Advokater, at de fysiske personer, der hidtil erblevet straffet, næsten stort set uden undtagelse har overtrådt konkurren-celoven utilsigtet og uden at vide, at de begik en lovovertrædelse. Da detikke er bødens størrelse, men mere det forhold at være genstand for enstraffesag, der opleves som særdeles indgribende, anbefales det at bibe-holde det nuværende bødeniveau for fysiske personer.De Samvirkende Købmænd bakker op om, at man i Danmark skal haveen konkurrencelovgivning, der sikrer fair konkurrence, og som håndhæ-ves konsekvent. Organisationen finder det imidlertid ikke dokumenteret,at indførelse af fængselsstraf vil styrke håndhævelsen af konkurrencelov-givningen i konkurrencesager.Forbrugerrådet finder ud fra en samlet vurdering, at indførelse af fæng-selsstraf, herunder fængselsstraf i indtil 6 år, vil kunne bidrage til at styr-ke håndhævelsen af konkurrenceloven i kartelsager, som der er et enty-digt behov for. Det vil signalere, at karteller udgør alvorlig kriminalitetog bringe sanktionsmulighederne i konkurrenceloven på niveau medstraffen for anden økonomisk kriminalitet. Det anses desuden for at haveen generalpræventiv effekt, og der vil ikke være retssikkerhedsmæssigebetænkeligheder ved at indføre fængselsstraf i kartelsagerLandbrug & Fødevarer har særligt peget på, at man finder det uaccepta-belt, at bødeudmålingen i højere grad skal tage hensyn til den berørtevirksomheds omsætning, herunder koncernomsætningen, samtidig med,at de nuværende retningslinjer indebærer, at samtlige af virksomhedensvarer og tjenesteydelser indgår i beregningen. At der samtidig søges ind-ført et – ulovfæstet – bødeloft på maksimalt 10 pct. af virksomhedenssamlede koncernomsætning, er ikke en afbalanceret løsning, der kan af-bøde konsekvenserne af at anvende virksomhedens koncernomsætning.Der banes hermed vejen for en uholdbar retsstilling, som i særlig gradstraffer de større virksomheder.

Kommentar

Indførelse af fængselsstraf i kartelsager:Lovforslaget indeholder en præcis definition af kartelvirksomhed. Detfremgår bl.a., at det centrale i et kartel for det første er, at det er en afta-le mv., der indgås mellem virksomheder i samme omsætningsled, dvs.konkurrenter. For det andet skal aftalen mv. vedrøre priser i bred for-stand, begrænsninger af produktion eller salg, markeds- eller kundede-ling eller tilbudskoordinering. Det vil i den forbindelse være op til dom-stolene at tage stilling til, hvorvidt en given aktivitet konkret kan betrag-tes som kartelaktivitet. Dette adskiller sig ikke fra andre retsområder,hvor domstolene foretager en fortolkning af den givne lovgivning.Det fremgår desuden klart af lovbemærkningerne til den foreslåede be-stemmelse i konkurrenceloven med fængsel i strafferammen, hvem derkan straffes med fængsel: ”Strafsubjektet efter den forslåede bestemmelseer den, der indgår en kartelaftale med virksomheder i samme omsæt-ningsled, dvs. med konkurrenter. Strafsubjektet vil imidlertid også kunnevære den, der opfordrer til eller på anden måde medvirker til, at virk-somheder i samme omsætningsled indgår en kartelaftale, f.eks. forman-den eller direktøren for en sammenslutning af virksomheder, herunder enbrancheforening, jf. de almindelige regler i straffeloven om medvirken.”Hvis overtrædelsen af kartelbestemmelsen begås af en ansat eller et sam-spil af ansatte, vil valget af strafsubjekt, som anført i lovbemærkningerne,skulle foretages af anklagemyndigheden efter de retningslinjer, der erangivet i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/1999 om valg af ansvarssub-jekt i sager om virksomhedsansvar. Heraf fremgår det bl.a., at tiltale modvirksomheden som udgangspunktet ikke kombineres med tiltale mod enperson, hvis lovovertrædelsen er motiveret af økonomiske grunde, hvisden udviste uagtsomhed fra en ansat ikke er graverende, eller hvis for-holdet er begået af virksomhedens underordnede personale. Virksom-hedsansvaret kan dog kombineres med tiltale mod en person, hvis perso-nen er en del af ledelsen i den pågældende virksomhed eller en overord-net ansat og samtidig har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsom-hed.Det er regeringens vurdering, at indførelse af fængselsstraf i kartelsagervil styrke håndhævelsen af konkurrenceloven Det bemærkes, at det frem-går af den kriminologiske rapport, som Justitsministeriets Forsknings-kontor udarbejdede i august 2011 til brug for konkurrencelovsudvalgetsarbejde, at de manglende empiriske beviser for en generalpræventiv ef-fekt af straffens strenghed hverken kan tages til indtægt for, at der er ellerikke er en sådan effekt.Som en del af konkurrencelovsudvalgets medlemmer påpegede, vil fæng-selsstraf i strafferammen for kartelaktiviteter kunne bidrage til at skærpevirksomhedernes opmærksomhed på, hvor vigtigt det er at overholdekonkurrencelovens forbud mod kartelaktiviteter. Fængselsstraf for delta-

gelse i kartelaktiviteter vil signalere, at karteller udgør økonomisk krimi-nalitet, hvilket må antages at virke afskrækkende på alle niveauer i envirksomhed. Fængselsstraf i strafferammen skaber med andre ord incita-menter for alle til at overholde konkurrenceloven og undlade at deltage ikartelaktiviteter, og alene af den grund vil håndhævelsen af loven kunnestyrkes.Selvom virksomhedsansvaret er det primære, er det ud fra et ønske om eneffektiv sanktionering af kartelaktiviteter vigtigt, at virksomhedsansvaretsuppleres med et personligt strafansvar. Det vil ligge på linje med sankti-oneringen af anden alvorlig økonomisk kriminalitet begået i virksom-hedsregi.Det forhold, at fængselsstraf ikke er en sanktionsmulighed efter EU-konkurrencereglerne, hindrer ikke, at et medlemsland kan vælge at sank-tionere personers deltagelse i kartelaktiviteter med fængsel. Da sanktio-nerne i de enkelte EU-lande for overtrædelser af EU-konkurrencereglerne eller for nationale konkurrenceregler ikke er har-moniserede, kan det indebære, at nogle EU-lande har hårdere straffeover for karteller end andre lande. Herved adskiller konkurrenceområdetsig imidlertid ikke fra andre retsområder, som eksempelvis området forpiratkopiering. Et flertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmer fandt iden forbindelse, at der ikke var retssikkerhedsmæssige betænkelighederved at forfølge et personligt strafansvar på nationalt plan for de fysiskepersoner, der har deltaget i et kartel, og hvor de involverede virksomhe-der er blevet idømt bøder på EU-plan.Det bemærkes, at den landeundersøgelse, der blev foretaget af konkur-rencelovsudvalget, viste, at 9 ud af 13 udspurgte lande har mulighed forat idømme fængselsstraf i kartelsager. Det drejer sig om Norge, Tysk-land, Belgien, Frankrig, Italien, Irland, UK, Canada og USA. De firelande, der ikke har fængselsstraf er Finland, Nederlandene, Portugal ogSverige.Fængselsstraf i strafferammen – særligt fængselsstraf i op til 6 år – fordeltagelse i kartelaktiviteter vil indebære særlige efterforskningsbeføjel-ser for politiet. Dette er ikke anderledes end ved andre former for alvor-lig økonomisk kriminalitet, hvor der også er fængselsstraf i strafferam-men. Med en strafferamme på 6 år slås det samtidig fast, at der er taleom alvorlig økonomisk kriminalitet.Det særlige for kartelaktiviteter er, at deltagerne erfaringsmæssigt har etudtalt ønske om, at deres aktiviteter skal hemmeligholdes og på ingenmåde må kunne opdages. Det skyldes, at formålet med kartelaktiviteter erat begrænse den konkurrence, som der ellers skulle være mellem delta-gerne i henseende til de konkurrenceparametre, som er relevante indenfor den pågældende branche (f.eks. priser, mængder og kunder). Dissehemmelige aktiviteter indebærer, at det kan være meget vanskeligt for

myndighederne at opspore et kartel. Indførelse af fængselsstraf i indtil 6år vil som en konsekvens af reglerne i retsplejeloven indebære, at politieti kartelsager kan anvende en række efterforskningsbeføjelser som f.eks.telefonaflytning og ransagning hos ikke-mistænkte. Sådanne efterforsk-ningsbeføjelser kan være medvirkende til en mere effektiv afsløring afkarteller.Efterforskningsmidlerne har hjemmel i retsplejeloven og anvendelsen afdem forudsætter, at en række betingelser fastsat i loven er opfyldt. Politi-et vil f.eks. kun kunne foretage telefonaflytning i forbindelse med efter-forskning af en kartelsag, hvis 1) der er bestemte grunde til at antage, atder på den pågældende telefon gives meddelelser til eller fra en mistænkt,2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforsk-ningen, og 3) efterforskningen angår forhold, der er begået under særligtskærpende omstændigheder, dvs. forhold, som er omfattet af den foreslå-ede bestemmelse i straffeloven. Retten vurderer i hvert enkelt tilfælde, ombetingelserne for telefonaflytning er opfyldt, og det er således ikke muligtat telefonaflytte alle personer, der kan mistænkes for kartelvirksomhed.Det findes således hensigtsmæssigt, at det præciseres i bemærkningerne,at de øgede efterforskningsskridt, som den foreslåede strafferamme mu-liggør, kun kan bringes i anvendelse, hvis retsplejelovens betingelser fordet enkelte efterforskningsmiddel er opfyldt.En eventuel udlevering af danske statsborgere til strafforfølgning i andrelande, herunder USA, kan kun komme på tale, hvis en række betingelser,der nøje er opregnet i de relevante udleveringslove, er opfyldt. Disse be-tingelser gælder også for udlevering af danske statsborgere, der har gjortsig skyldige i anden form for alvorlig økonomisk kriminalitet.Den omstændighed, at man skærper sanktionerne over for karteller, erikke ensbetydende med, at virksomhederne ikke – fortsat – kan henvendesig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på at opnå ufor-mel vejledning. Tværtimod er der tale om en samlet pakke, hvor skærpel-se af sanktionerne modsvares af en adgang til at opnå uformel vejledningtil f.eks. vækstfremmende aftaler.Forhøjelse af bødeniveauet ved overtrædelser af konkurrenceloven:I forbindelse med konkurrencelovsudvalgets arbejde blev der foretagetundersøgelser af de hidtil udmålte bøder til virksomheder og personer.Der foreligger ikke et egentligt bødeniveau for meget alvorlige overtræ-delser, men undersøgelserne viser, at bødeniveauet er relativt lavt sam-menlignet med de vejledende retningslinjer for bødeudmålingen, somangivet i bemærkningerne til ændringen af konkurrenceloven i 2002.Konkurrencelovsudvalget peger i rapporten fra marts 2012 på, at denprocentmæssigt højeste bøde, som er blevet udmålt af domstolene, harværet på 1,1 pct. af virksomhedens samlede omsætning, og at bødeni-veauet for personers overtrædelser ligger på 25.000 kr. Dette er ikke et

niveau, der giver incitament for virksomheder og personer til at overhol-de loven. Det er endvidere ikke forventeligt, at domstolene med de nuvæ-rende retningslinjer vil idømme en bøde , der vil ligge væsentligt over 1-2pct. af virksomhedens omsætning.Lovforslaget lægger sig også på dette punkt op ad anbefalingerne fra etflertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmer, der ud fra en samletvurdering fandt, at en forhøjelse af bødeniveauet for virksomheders ogpersoners overtrædelser af konkurrenceloven vil kunne give en styrkettilskyndelse til at efterleve loven. Det er således hensigten med forslaget,at bøderne skal have en størrelse, så de afskrækker virksomheder og per-soner fra overhovedet at begive sig ud i at overtræde loven. For det andetskal bøderne være af en sådan størrelse, at det ikke kan betale sig forvirksomhederne at overtræde loven.Bødeudmålingen skal som hidtil ske på baggrund af en vurdering af over-trædelsens grovhed, varighed og virksomhedens omsætning. Faktorersom overtrædelsens art, virksomhedens samlede markedsandel, overtræ-delsens geografiske udstrækning og vurdering af, hvorvidt overtrædelsener blevet udmøntet i praksis eller ej, vil fortsat også kunne indgå somenten formildende eller skærpende omstændigheder. Det bemærkes, atden landeundersøgelse, der blev foretaget i forbindelse med konkurrence-lovsudvalgets arbejde, viste, at alle 13 lande omfattet af undersøgelsen,bl.a. Finland, Norge, Belgien, Sverige og Tyskland anvender kriterierne”grovhed og varighed” som udgangspunkt for udmåling af bøder.Som noget nyt indeholder lovforslaget mulighed for, at der fremover istørre omfang tages hensyn til en virksomheds omsætning, således at bø-den for alvorlige og meget alvorlige overtrædelser indebærer en væsent-lig omkostning for virksomheden relativt til dens omsætning. Da det igivet fald er koncernomsætningen, som skal lægges til grund, kan detindebære, at større virksomheder fremover kan blive idømt højere bøderend hidtil. Det er imidlertid hensigten med forslaget, at bøder for densamme type overtrædelse skal virke økonomisk ensartede for små og sto-re virksomheder.Hensigten med lovforslaget er en væsentlig forhøjelse af bødeniveauet,og da en bøde skal indebære en væsentlig omkostning for en virksomhedrelativt til dens omsætning, er det hensigtsmæssigt at inddrage koncern-omsætningen. Det er således kun en koncerns samlede omsætning, derkan vise den pågældende virksomheds størrelse og økonomiske betyd-ning.Rettighedsfrakendelse er allerede i dag muligt efter straffeloven og blevikke af konkurrencelovsudvalget vurderet som et alternativ til højere bø-der for personer. Domstolene anvender således kun i helt særlige situati-oner sanktionen, og den vil dermed ikke virke tilstrækkeligt afskrækkendetil, at personer afstår fra at overtræde konkurrenceloven.

3.2. Tilpasning af reglerne om straflempelse i kartelsager

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Foreningen af RådgivendeIngeniører, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødeva-rer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og TEKNIQ fremhæver, at derikke er fremlagt dokumentation for, at indførelse af fængselsstraf vil styr-ke det leniency-system, der blev indført i 2007. Tværtimod må det anta-ges, at indførelse af fængselsstraf som sanktionsmulighed vil indebære enbetydelig risiko for svækkelse af leniency-systemet, da det langtfra kananses for givet, at karteldeltagere eller andre, som under andre forholdville have angivet kartellet og deltagerne heri, vil gøre dette, når konse-kvensen for de andre kan være en fængselsstraf.Danmarks Rederiforening har anført, at hvis fængselsstraf alligevel måtteblive indført, bør straflempelsesreglerne udvides til at omfatte fængsels-straf.Forbrugerrådet mener, at indførelse af fængselsstraf vil kunne styrkestraflempelsesprogrammet og dermed medføre en øget opdagelsesrisiko.

Kommentar

Lovforslaget lægger sig op ad anbefalingen fra et flertal af konkurrence-lovsudvalgets medlemmer, der fandt, at risikoen for fængselsstraf vil kun-ne styrke straflempelsesreglerne.Det vil ofte være vanskeligt at opdage, om der sker overtrædelser af kon-kurrencelovens regler om forbud mod indgåelse af kartelaftaler. Gennemreglerne om straflempelse skabes der imidlertid et incitament til, at invol-verede personer henvender sig til myndighederne for selv at undgå fæng-selsstraf. Det er således vurderingen, at personers incitament til at søgeom straflempelse vil blive forøget ved indførelsen af fængselsstraf. Det vilkunne medføre, at kartelaktiviteter mindskes, og at opdagelsesrisikoenøges. Som påpeget af et flertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmermå tilskyndelsen til selv at undgå fængselsstraf antages at være stærkereend incitamentet til at undgå at påføre andre risikoen herfor ved at søgeom straflempelse. Reglerne om straflempelse bør derfor også inkluderefængselsstraf.

3.3. Afbrydelse af fristerne i en påklaget fusionssag

Danmarks Rederiforening samt Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finans-rådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsikring & Pension,Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen, Realkre-ditrådet og TEKNIQ kan ikke støtte forslaget, da det vil indebære, atvirksomhederne skal vælge mellem at klage over sagsbehandlingsfejl tilKonkurrenceankenævnet med en deraf følgende ukendt forlængelse afsagsbehandlingstiden eller at få deres fusionssag afgjort på baggrund afen eventuelt fejlbehæftet sagsproces inden for de almindeligt gældendetidsfrister. Det er afgørende for parterne, at en afgørelse om fusionenslovlighed træffes så hurtigt som muligt.

Hvis forslaget opretholdes, bør der ifølge Danmarks Rederiforening tilfø-jes en frist for, hvor hurtigt Konkurrenceankenævnet skal træffe afgørelsei sagen.Danske Advokater finder, at forslaget indebærer en forringelse af fusi-onsparternes retsstilling, da de ikke vil have klarhed over, hvor lang tiden fusionsgodkendelsesproces kan tage, og da forslaget kan føre til lang-varig sagsbehandling.

Kommentar

Både af hensyn til konkurrencesituationen på det relevante marked og afhensyn til de involverede virksomheder kan det være væsentligt, at enfusion ikke automatisk godkendes, blot fordi fristerne er udløbet. Det ersåledes hensigtsmæssigt, hvis Konkurrencerådet kan få mulighed for attræffe afgørelse om en anmeldt fusion inden for tidsfristerne og på etgrundlag, som allerede er efterprøvet af Konkurrenceankenævnet.På den anden side er det også væsentligt, at virksomhederne har mulig-hed for at få efterprøvet deres indsigelse til sagsbehandlingen i fusions-sagen ved Konkurrenceankenævnet. Samtidig kan det som anført i hø-ringssvarene også være væsentligt, at virksomhederne har klarhed over,hvor lang tid det kan tage at få en fusion behandlet.Det har været sigtet med forslaget at finde en balance mellem disse mod-satrettede hensyn. Da tidsaspektet ofte kan være af afgørende betydningfor parterne i en fusionssag, vil det være afgørende, at en eventuel klage-sag afvikles så hurtigt som overhovedet muligt. Det vil naturligvis væreendnu vigtigere, hvis klagesagsbehandlingen afbryder fristen i godken-delsessagen. Det forudsættes derfor, at Konkurrenceankenævnet hastebe-handler klagen, hvilket kan tydeliggøres i lovforslaget.

3.4. Præciserende påbud

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Foreningen af RådgivendeIngeniører, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødeva-rer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og TEKNIQ kan ikke støtteforslaget. Hvis en virksomhed ikke opfylder et påbud korrekt eller retti-digt, er det rette retsmiddel at oversende sagen til anklagemyndighedenmed henblik på strafforfølgning. Hvis grunden til, at en virksomhed ikkeopfylder et påbud, enten er, at påbuddet er tvetydigt eller, at påbuddetikke har taget højde for, at det kan opfyldes på forskellige måder, er detefter disse organisationers opfattelse ud fra et retssikkerhedsmæssigtsynspunkt nødvendigt, at Konkurrencerådet indleder en ny sag med hen-blik på at konstatere, om det udstukne påbud er overtrådt eller ej.Endelig finder disse organisationer, at det vil være retssikkerhedsmæssigtmeget betænkeligt, såfremt Konkurrencerådet i sådanne situationer fårhjemmel til blot at udstede et præciserende påbud uden, at virksomheder-

ne får mulighed for at gøre deres normale processuelle rettigheder gæl-dende.Danske Advokater finder, at lovforslaget på dette punkt udvider Konkur-rencerådets beføjelser betragteligt, at den foreslåede bestemmelse er me-get skønspræget og indebærer en forringelse af virksomhedernes retssik-kerhed.

Kommentar

Det kan umiddelbart forekomme betænkeligt at give Konkurrencerådetmulighed for at udstede et præciserende påbud. Det er derfor vigtigt atunderstrege, at et præciserende påbud kun kan anvendes, når en virk-somhed forsøger at omgå et allerede udstedt påbud ved at justere en lillesmule på den konkurrencebegrænsende aftale eller adfærd, som der alle-rede er grebet ind over for. Der er med et præciserende påbud ikke taleom en ny afgørelse af, hvorvidt en virksomhed f.eks. har overtrådt for-buddet mod misbrug af dominerende stilling. Der foretages således ikkeen ny vurdering af, hvorvidt konkurrencereglerne er overtrådt i den på-gældende situation, men alene en vurdering af, hvorvidt virksomhedenoverholder det udstedte påbud. Det indebærer, at der ikke skal indhentesnye oplysninger til f.eks. afgrænsningen af det relevante marked. Der ertale om, at påbud i en allerede truffet afgørelse præciseres. Det er vigtigtat slå fast, at præciseringen af påbuddet ligger inden for den oprindeligeafgørelse.En virksomhed kan samtidig idømmes en bøde, såfremt et udstedt påbudovertrædes. Udstedelse af et præciserende påbud kan i den forbindelsesikre, at der ikke indledes en straffesag mod den virksomhed, der eventu-elt i en vildfarelse kan komme til at overtræde påbuddet. Det kan såledesvære til fordel for virksomhederne, at et udstedt påbud præciseres.Formålet med udstedelse af et præciserende påbud er samtidig at sikre,at konkurrencen kan genoprettes hurtigere, end hvis der skal gennemfø-res en ny konkurrencesag.For at tilgodese de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder anført i hø-ringssvarene og virksomhedernes ønske om i højere grad at blive oriente-ret om og inddraget i en konkurrencesag, bør der imidlertid indføres etkrav om, at Konkurrencerådet skal udsende en meddelelse om betænke-ligheder samt en klagepunktsmeddelelse til parterne også i sager, hvorder udstedes et præciserende påbud. Parterne vil herefter ifølge forslagetfå en frist på 2 uger til at komme med bemærkninger til meddelelsen ombetænkeligheder. Samtidig præciseres det i lovbemærkningerne, at par-terne vil få en passende høringsfrist til at komme med bemærkninger tilklagepunktsmeddelelsen.

Desuden vil virksomhederne kunne anke et præciserende påbud til Kon-kurrenceankenævnet, hvis det er virksomhedens opfattelse, at det præci-serende påbud går videre end det oprindelige påbud.

3.5. Foreløbige påbud

Advokatrådet peger på, at afgørelser truffet på et meget foreløbigt stadiekan indebære en øget risiko for en fejlagtig vurdering af de fakta, somforelægges. Der bør derfor sikres de virksomheder, som fejlagtigt harmodtaget et påbud, nem og hurtig adgang til kompensation for den skade,som kan være forvoldt ved det foreløbige påbud.Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Foreningen af RådgivendeIngeniører, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødeva-rer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og TEKNIQ vil med en rækkeforbehold ikke modsætte sig forslaget. For det første lægger disse organi-sationer vægt på, at det på linje med EU-reguleringen bør fremgå, at deter en betingelse for anvendelsen af et foreløbigt påbud, at der er tale omtilfælde, hvor der både foreligger risiko for en alvorlig og for en uoprette-lig skade. I tilfælde, hvor en virksomhed giver afkald på, at det foreløbigepåbud skal indbringes for Konkurrenceankenævnet, vil det for det andetefter disse organisationers opfattelse være mere logisk og hensigtsmæs-sigt, hvis påbuddet skal gælde fra det tidspunkt, hvor der gives afkald.Skal påbuddet gælde fra det tidspunkt, hvor det er meddelt parterne, in-debærer det, at en virksomhed, der f.eks. 8 dage efter meddelelsen giverafkald på indbringelse, i 8 dage har overtrådt påbuddet.I relation til forslaget om at indføre bødestraf for forsætlige eller groftuagtsomme undladelser af at efterkomme et foreløbigt påbud foreslårdisse organisationer for det tredje en præcisering i lovbemærkningerne.Det bør således fremgå, at ved vurderingen af tilregnelse bør der læggesbetydelig vægt på, at en virksomhed er blevet hørt i en kortere periodeend de normalt gældende 3 uger, dvs. virksomheden har haft en begræn-set tid til at forberede sig på efterlevelsen af påbuddet.Danske Advokater anbefaler, at denne del af lovforslaget udgår eller somminimum udsættes med henblik på en undersøgelse af, hvordan en særre-gel om foreløbige påbud mest afbalanceret indarbejdes i konkurrencelo-ven. Såfremt forslaget opretholdes, bør det som minimum ændres, såledesat anvendelsen af et foreløbigt påbud forudsætter, enten at der ikke eruenighed om afgrænsning af det relevante marked og parternes stillingherpå, eller at dette er tilstrækkeligt undersøgt, og at der vil være tale omen egentlig afgørelsessag, som opfylder de almindelige begrundelseskrav.Endvidere bør Konkurrenceankenævnets rolle være begrænset til de til-fælde, hvor påbudsmodtageren af egen drift klager. Det er Danske Advo-katers opfattelse, at Konkurrenceankenævnet ikke bør inddrages som enyderligere instans, som Konkurrencerådet kan inddrage efter eget valg.Da Konkurrenceankenævnet skal fungere som uafhængig appelinstans for

den efterfølgende sag, er det endvidere betænkeligt, at ankenævnet i allesager har blåstemplet det foreløbige påbud.

Kommentar

Europa-Kommissionen har mulighed for at udstede såkaldte foreløbigeforholdsregler i ”hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og ubodeligskade på konkurrencen”, jf. artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning 1/2003om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82(nu artikel 101 og 102). Lovforslaget er inspireret heraf, idet der dog ervalgt en mere nutidig sprogbrug. Efter lovforslaget er det således også enbetingelse, at der skønnes at være risiko for alvorlig skade på konkurren-cen, hvis der ikke foretages et hurtigt indgreb. ”Ubodelig” skade er ikkemedtaget i lovforslaget, da begrebet efter EU-konkurrenceretten ikke erklart, og da begrebet ikke kendes fra dansk ret.Konkurrencerådet skal kun sandsynliggøre og ikke fuldstændigt doku-mentere, at der kan være risiko for alvorlig skade på konkurrencen. Detkan være, at denne vurdering ikke opretholdes af Konkurrenceankenæv-net. Det er risikoen ved et foreløbigt indgreb, som der hurtigt skal træffesafgørelse om. Det berettiger imidlertid ikke til, at der skal etableres ensærlig kompensationsordning til virksomheder for den skade, som måttevære blevet forvoldt ved det foreløbige påbud. Konkurrencerådet ogKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen er på linje med andre offentligemyndigheder underlagt reglerne for offentlige myndigheders erstatnings-ansvar. Hvorvidt den enkelte virksomhed har krav på erstatning, vil såle-des følge de almindelig erstatningsretlige regler.Det er et helt afgørende hensyn bag den foreslåede bestemmelse, at derhurtigt kan gribes ind over for f.eks. en virksomhed, der udøver et mis-brug, der kan medføre alvorlig skade på konkurrencen. Eksempelvis kander ske alvorlig skade i forhold til mindre virksomheder, der risikerer atmåtte lukke, hvis der ikke gribes tidligt ind over for et eventuelt misbrugaf dominerende stilling. Et krav om, at der skal være enighed mellemKonkurrencerådet og parterne om afgrænsningen af det relevante mar-ked og parternes stilling herpå, kan i den forbindelse indebære, at be-stemmelsen ikke kan anvendes i praksis til skade for konkurrencen.For at tilgodese virksomhedernes ønske om i højere grad at blive oriente-ret om og inddraget i en konkurrencesag indføres der med forslaget etkrav om, at Konkurrencerådet skal udsende en meddelelse om betænke-ligheder samt en klagepunktsmeddelelse til parterne i visse sager.Ud fra et retssikkerhedsmæssigt hensyn findes det hensigtsmæssigt, atparterne også modtager meddelelsen om betænkeligheder og klage-punktsmeddelelsen, når der udstedes et foreløbigt påbud. Dette sikrer, atvirksomheden får mulighed for at komme med indsigelser eller øvrigebemærkninger til det foreløbige påbud. Med lovforslaget indføres dersamtidig høringsfrister for, hvor lang tid parterne har til at komme med

bemærkninger til henholdsvis meddelelsen om betænkeligheder og klage-punktsmeddelelsen.Af hensyn til virksomhedernes retssikkerhed har Konkurrenceankenævnetefter forslaget en central rolle; ankenævnet skal således sikre, at et fore-løbigt påbud kun anvendes, når kriterierne herfor er opfyldt. Konkurren-ceankenævnets rolle svarer til den, som Retten har i forhold til Europa-Kommissionens beslutninger om foreløbige forholdsregler vedrørendemulige overtrædelser af EUF-traktatens artikel 101 og 102. Konkurren-ceankenævnet skal lige som Retten fungere som uafhængig appelinstansfor den efterfølgende sag, selvom ankenævnet – og Retten – har tagetstilling til det foreløbige påbud. Det er i øvrigt ud fra et hensyn til at lettearbejdet for påbudsmodtageren, at der er valgt en model, hvorefter detikke er denne, men Konkurrencerådet der skal indbringe afgørelsen forKonkurrenceankenævnet.Det kan være hensigtsmæssigt, at lovteksten ændres til, at hvis en partgiver afkald på, at et foreløbigt påbud skal indbringes for Konkurrence-ankenævnet, skal påbuddet gælde fra det tidspunkt, hvor Konkurrencerå-det har modtaget afkaldet.Den omstændighed, at en virksomhed som følge af en kortere høringsfristi givet fald har haft begrænset tid til at forberede sig på efterlevelsen af etforeløbigt påbud, vil i givet fald kunne fremføres som en formildende om-stændighed, men ikke indgå som et led i vurderingen af tilregnelse.Det findes hensigtsmæssigt, at det præciseres i lovforslaget, at hvis enpart giver afkald på, at et foreløbigt påbud skal indbringes for Konkur-renceankenævnet, skal påbuddet gælde fra det tidspunkt, hvor Konkur-rencerådet har modtaget afkaldet.

3.6. Indsamling af elektroniske data under kontrolundersøgelser

Advokatrådet påpeger, at datasikring uden anvendelse af noget fysiskmedium medfører større risiko for spredning af oplysninger, og at meto-den stiller høje krav til datasikkerheden i forbindelse med blandt andetsletning af data.Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Foreningen af RådgivendeIngeniører, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødeva-rer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og TEKNIQ kan støtte forsla-get om en teknologineutral nyaffattelse af bestemmelsen om indsamlingaf elektroniske data under kontrolundersøgelser under forudsætning af, atder etableres de fornødne datamæssige sikkerhedsforanstaltninger.Disse organisationer kan ikke støtte forslaget om at forlænge fristen forstyrelsens undersøgelser af elektroniske data fra 25 til 40 hverdage. Or-ganisationerne er af den opfattelse, at denne forlængelse er meget betyde-lig og vil medføre, at nogle virksomheder ikke vil have tilstrækkelige

ressourcer til at lade f.eks. en advokat være til stede hos styrelsen i denperiode, hvor gennemgangen af de elektroniske data finder sted.Danmarks Rederiforening foreslår, at det præciseres i forslaget, at der ertale om, at styrelsen kan ”… indsamlekopi afdataindholdet fra elektroni-ske medier…”.Danske Advokater anfører, at det kan være uproportionalt at indsamleelektroniske data, der ikke er omfattet af kendelsen, med henblik på enefterfølgende filtrering i styrelsen. Desuden anføres, at en forlængelse affristen for gennemgang af elektroniske data indebærer en forringelse afvirksomhedernes retsstilling.

Kommentar

På baggrund af retskendelsens formål og genstand foretager styrelsen enindledende vurdering af, hvilke elektroniske data der kan være relevanteat indsamle til be- eller afkræftelse af en formodning om overtrædelse afkonkurrenceloven.Den efterfølgende filtrering af materialet foretages overvejende i styrel-sen, da det er en tidskrævende proces. Styrelsens indsamling af elektroni-ske data sker ved anvendelse af styrelsens egne medbragte harddiske, ogal håndtering af elektroniske data er reguleret i interne sikkerhedsproce-durer og vejledninger.Omfanget af ”fornødne datamæsige sikkerhedsforanstaltninger” vil ænd-re sig i takt med den teknologiske udvikling, og det er ikke muligt på nu-værende tidspunkt at vurdere, hvilke sikkerhedsforanstaltninger derfremadrettet bliver nødvendige. Regulering af datasikkerhed bør derforske i interne procedurer og vejledninger.Den teknologiske udvikling har medført, at den datamængde, som styrel-sen indsamler hos kontrolundersøgte virksomheder, har været stigende.Hensynet til en effektiv efterforskning og håndhævelse af konkurrencelo-ven forudsætter derfor, at styrelsen får mere tid til at filtrere de hjem-bragte data og foretage en nærmere gennemgang og analyse af det mate-riale, som vurderes relevant for sagen.Når styrelsen er færdig med at filtrere og gennemgå de elektroniske data,giver styrelsen en kopi til virksomheden af det materiale, som vil indgå iden videre efterforskning. Virksomheden er således klar over præcisthvilket materiale, der kan indgå i en eventuel sag mod den og har mulig-hed for at komme med indsigelser til materialet.Det kan være hensigtsmæssigt at præcisere, at styrelsens adgang til atindsamle virksomhedens elektroniske data alene indebærer en mulighedfor styrelsen til at indsamle en kopi. Kopien kan være enhver gengivelse ifysisk eller elektronisk form.

3.7. Forlængelse af høringsfristerne

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Foreningen af RådgivendeIngeniører, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødeva-rer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og TEKNIQ finder det hen-sigtsmæssigt, at det nu foreslås lovfæstet, at konkurrencemyndigheden erforpligtet til at sende en meddelelse om betænkeligheder og en klage-punktsmeddelelse i høring med svarfrister på 2, hhv. 6 uger i sager, hvoren overtrædelse kræves bragt til ophør.Danske Advokater hilser det velkomment, at der indføres en lovfæstningaf en udvidet høringsproces, men finder, at forslaget i sin nuværendeform er utilstrækkeligt på flere måder. Det bør således lovfæstes, at med-delelsen om betænkeligheder skal være underbygget af sagens faktum.Hvis virksomhedernes retsstilling skal forbedres, bør der endvidere indfø-res en obligatorisk ekstra høring, og ikke en høring, der er betinget af, atder foreligger nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, somer af væsentlig betydning.

Kommentar

Som det er anført i bemærkningerne til lovforslaget, er hovedformåletmed en meddelelse om betænkeligheder at involvere parterne tidligt isagsforløbet ved bl.a. at give dem mulighed for at be- eller afkræfte fore-løbige hypoteser med henblik på, at uklarheder eller fejlopfattelser omf.eks. sagens faktum kan korrigeres. Der kan således i sagens natur ikkevære tale om, at meddelelsen skal være fuldstændigt underbygget af sa-gens faktum. Sagen er så at sige ikke moden hertil på dette tidlige under-søgelsesstadium.Lovforslaget lægger op til, at der efter en meddelelse om betænkelighedermed en svarfrist på 2 uger og efter en klagepunktsmeddelelse med enhøringsfrist på 6 uger, kan blive tale om endnu en høring, hvis betingel-serne efter forvaltningsloven er opfyldt. Ifølge forvaltningsloven krævesdet, at udkastet til afgørelse indeholder nye oplysninger om sagens fakti-ske omstændigheder, som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse,som er til ugunst for den pågældende, og som den pågældende ikke kanantages at være bekendt med.Med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens praksis om at udsende bådeen meddelelse om betænkeligheder og en klagepunktsmeddelelse er par-ternes retsstilling forbedret væsentligt, idet de i vidt omfang inddragesløbende i sagsprocessen. Da parterne har fremført eventuelle bemærk-ninger senest i forbindelse med bemærkninger til klagepunktsmeddelel-sen, vurderes det ikke at være nødvendigt med endnu en obligatorisk hø-ring. Dette også henset til, at sagsbehandlingstiden ikke bør forlænges

3.8. Indsendelse og offentliggørelse af ikke-fortrolige dokumenter

Bygherreforeningen er som udgangspunkt positive over for forslaget omoffentliggørelse af ikke-fortrolige dokumenter, men stiller sig tvivlendeover for, om det vil kunne bidrage til, at bygherrerne vil få et bedregrundlag for at kunne anlægge erstatningssager, når virksomheder er ble-vet afsløret som kartelmagere.Advokatrådet og Danmarks Rederiforening anbefaler, at det i selve denforeslåede lovtekst angives, at det er en ikke-fortrolig udgave, der kanoffentliggøres.Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Foreningen af RådgivendeIngeniører, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødeva-rer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og TEKNIQ har anført, at deforudsætter, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens redegørelser ikkeindeholder oplysninger om styrelsens vejledning og rådgivning i konkretesager.

Kommentar

Formålet med forslaget er ikke at gøre det lettere at anlægge erstatnings-sager mod den eller dem, der har deltaget i kartelaktiviteter. Formålet erat sikre, at Konkurrencerådet kan offentliggøre dokumenter mv., der ind-går i sagsbehandlingen, og hvortil der er behov for tredjemands bemærk-ninger. Det er, som anført i bemærkningerne, ikke-fortrolige udgaver, deroffentliggøres. Det findes dog hensigtsmæssigt, at det fremgår udtrykke-ligt af lovteksten, at der ikke kan ske offentliggørelse af drifts- og forret-ningshemmeligheder mv.

3.9. Konkurrenceforvridende støtte

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Foreningen af RådgivendeIngeniører, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødeva-rer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og TEKNIQ kan støtte, atKonkurrencerådet efter forslaget skal kunne udstede påbud om, at ydelseaf ulovlig offentlig konkurrenceforvridende støtte skal bringes til ophøruanset, hvornår beslutningen om at yde støtte er truffet.Disse organisationer kan endvidere støtte intentionen bag forslaget om, atulovlig konkurrenceforvridende støtte, som er påbudt tilbagebetalt, skalindbetales til statskassen. Det kan imidlertid ifølge disse organisationerforekomme uhensigtsmæssigt, at der vil blive tale om forskellige tilbage-betalingsregler alt efter, om en sag om ulovlig støtte bliver afgjort efterkonkurrenceloven eller EUF-traktaten, hvor støtte skal tilbagebetales tilden, der har ydet støtten. Den støtteydende myndighed vil derfor kunne seen interesse i at påvise, at der foreligger samhandelspåvirkning.

Kommentar

Det er korrekt, at en støttegiver vil kunne argumentere for, at der er sam-handelspåvirkning, og at tilbagebetaling skal ske efter EU-statsstøttereglerne. Det er imidlertid ikke op til den enkelte støttegiverselv at træffe afgørelse herom. Det er Konkurrencerådets eller Kommis-sionens opgave, og der vil ikke være mulighed for at forumshoppe. Detcentrale i forslaget er incitamentet for en støttegiver til at sikre sig, at derikke ydes ulovlig konkurrenceforvridende støtte.

3.10. Revisionsbestemmelse

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Foreningen af RådgivendeIngeniører, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødeva-rer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og TEKNIQ finder, at der iforbindelse med den foreslåede indførelse af fængselsstraf som sankti-onsmulighed bør indsættes en revisionsbestemmelse i lovforslaget, såle-des at der efter f.eks. to eller tre år skal foretages en vurdering af effektenheraf.

Kommentar

Det er selvfølgelig vigtigt, at al lovgivning har den ønskede effekt. Det vilderfor være hensigtsmæssigt at følge udviklingen nøje over den næsteårrække, og der vil blive foretage en løbende evaluering af hele eller deleaf loven.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder mv.

Advokatsamfundet, Affald Danmark, Amagerforbrænding I/S, Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Bryggeriforeningen, Bygher-reforeningen, Børsmæglerforeningen, CO-Industri, COOP Danmark,Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskeri-forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk An-noncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskEnergi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT,Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd,Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirk-somheder, Danske Busvognmænd, Danske Dagblades Forening, DanskeMalermestre, Danske Regioner, Danske Revisorer, De SamvirkendeKøbmænd, Den Danske Dommerforening, Finansrådet, Forbrugerrådet,Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forlæggerforeningen, Forsikring& Pension, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemæn-denes Fællesråd, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, KL, Kooperatio-nen, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisatio-nen i Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter,Offentligt Ansattes Organisationer, Realkreditforeningen, Realkreditrå-det, Rigsrevisionen og TEKNIQ.

Følgende organisationer, myndigheder mv. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

AdvokatsamfundetArbejderbevægelsens ErhvervsrådBygherreforeningenCO-IndustriDanmarks RederiforeningDansk ByggeriDansk ErhvervDansk IndustriDanske AdvokaterDe Samvirkende KøbmændFinansrådetForbrugerrådetForeningen af Rådgivende IngeniørerForsikring og PensionHåndværkerrådetLandbrug & FødevarerRealkreditforeningenRealkreditrådetTEKNIQ